Skovlund Missionshus i 100 år by Skovlund sognearkiv

Skovlund Missionshus 1

i 100 år

905-2005

a.f

KAr KNUI)SEN

l)en

13. december 2005 havde Skovlund

Missionshr,rs fødselsdag. I 2005 var det noget særligt: huset $zldte 100 år. Så længe har det ligget d6r på hjørnet af Nygårdsvej og Svinget nred den klassiske placering - sonr nabo til kroen og med udsigt til sognets kirke. Her har det været base for og dannet ralll11le 0111 et

for og med alle generationer os r.ned rige åndelige og fiTsiske gøremål og her"rsieter. Forud for 90-:irs dagen i 1995 skrev Lis Nielsen, Kornvangen, bl.a.: >Nrrrrrral/ _fcjrer nwr ikke de 90 år, så ui ucrttcr til 100. Derfor kart ui .jo øodt rnarkerc dagcrr nred lidt >ckstra< - og dct glorde umrr så ued levende kirkeligt arbejde

nen inden for Indre Mission i Skovlund til at udgøre et helt virke. Man kan vælge at nævne der-n alle med åre for at glen.rr.ne nogen. Man kan vælge at nævne nogle fi med åre for at have undladt andre, der har glort sig lige så fortjent til en omtale i historien. I det følgende er navne stort set udeladt, fordi korpsånden, fællesskabet og resultaterne vel tæller nrere end den enkeltes indsats.Vil man endelig vide noget om navne og enkeltpersoner, så eksisterer kildematerialet sta-

digvæk på arkiverne.

Skoulund Missionshus

i 75 år

at sarrrles -fttr i børt, sarrg sorir -s,i tt_ftc -før og tale at rnindcs dc surutdrtc år.n

Under denne overskrift fortalte Ejnar Krtrse (1906-2003) forud for husets 75-

Nu er det igen alvor, det ganrle hr.rs og dets historie skal fejres, og i det føl-

års fødselsdae

gende lader vi blik og tanker gå tilbage, og vi vil blade lidt i fordr-rnrs skriftlige beretninger, i protokoller, avisudklip, kildeskrifter og l-lleget nlere og lade det.n fortælle historien så godt, det er muligt.

til Arrsager, og at s(Unet mere og rrrcrc dalte sig i trc; rttcn den egentli,qc årsag

Ltnr

rnissittnshrs

Skttvhnd uar-for det-før-

uar den indrentissiLtnskc vrekkelse, som bai 1880'enrc lrcr på egnur.

gytdtc

cn rrlt tttgneprrvst, H. lrr kirke i sogtet: AnsHatr haude.før sht tid i Ansager ucvrct

1878.fik

ager).

uandbærere

Ved gennemlæsning af det onrår-rgsriue stof møder nran et væld af navne. Navne på ældre og Llnge sonl gennern årene har brr-rgt tid, kræfter oe indsigt på at få arbejdet i de mange dele af organisatio-

ste a-fstarrdert

sognct

M. Htt-ff (der uar

De mange

1980 følgende: >Ønsket

cel p ep rce s t

krrrt

rcs V i lh

k. H an s -fli rky n -

delsc sanlede -flcrc og-flere ttrn sørrdagcrt, t'tg isrer-forstod lnn at samle dc rur,gc, ikkc nittdst 'l 884 startcde lmrt en sirte konfirrnandcr.

ynglirryc- og pigeforurir{g, -sot,, det lrcd dertQarN.

Dur

taltc ur tid ncestcrr 200 nrcdlcnrnter.

ffi

SAory'iirrd Missiottsltus

905.

1887 tilmeldte derr sig ril KFLIM og K tog han an pers()nlig samtale med lwer urkelt. En sådan aftm.for-

i Danmark.Wd starten

lidt oplcesning og De unge lærte nye sange, ikke alene

KFUM og K, og mange af dcm uar Skovlund. -fra Wd århundredskiftet bleu ønsket ttm et wislammer i

i Skoulundfremsat. I

1904 starte-

mede sig som en ltibeltime,

sionslms

sang.

de en indsamling, som indbragte ca. 3.900 kr. I januar 1905 mødtes man til generalforsamlinghos Poul Mølby (Adeluej 5).Detued-

åndelige sangc

t uar dct

mest

andre sanqe. Hans kone uar dygtig le klauer, og hun uar rned

k,ffe

rtg

mcn

til

ttgså

at spil-

det lrclc. Bagefter

ån brun kagc ril.

Præsten opmuntrede de unge

til at tage på

toges at gå i gang med bygryriet, og der blev valgt en bestyrelse. Den kom til at bestå af sognepræsten som-formand det-første år. Som

højskole.

næstformand ualgtes Martin Knudsen, Lær-

Stftende møde hos Poul Mølby

kehøjgaard, enduidere valgtes Andreas Kristiansen, Lund, Niels Pedersen, Lund,Theodor Markussen, Skoulund, Hans Jessen l(ristensen, Skoulund og Peter l(ruse, Iterkeholt.

1886

rejste pastor

ham kom

Hoff til

M. C. Madsen,

Vallensbcek. E;fter

og han gik

i Hofs

fodspor Hans ;forkyndelse uar endnu mere kraftig: om synd og nåde, omuendelse og tro. Det resulterede i en stor uækkelse i slutningen a_f 1880'erne. I 1890 uar der 200 med30

Huset bleu byget i sommeren 1905 med en lejlighed

den ene ende. For huslejen skulle

lejeren passe huset.

Det bleu induiet den 13.

december 1905, og de indsamlede slog

til.

3.900

kr.

75 år uirkede: Martin Knudsen -fra 1906-1926. Horsbøl Som -formænd

Lauridsen -fra

de _første

9 4 5.

Anders Dalgaard

_fra 1946-1970. I 75-året, Eluin Jepsen.fra 1 97 0- 1 9 8 1 . Han afløstes af Pe de r Knse -fra 1981-1987. Peter Mølgaard 1 987- 1 989. Lis Nieken.fra 1989-1996, og.fra 1996 har

Anders Bang Pederserr haft .fitrmandsbestillingen.

Ikke alene høre ordet... Huset er e ln

åd

am t ale m

bleuet

_flittigt

nyttct til

rc og Y d re Mi s s i tt n s -ftt ø d e

re d

nrcder _fttr

rag,

r, ui n t e rle i re og .fe s t e r

b asa

a_f _fo rs k e l -

lig art - og ikke ntindst af KFUM og K. Der har urcret tider, lwor dc bcnyttede ltuset tre gangc

()t11

ugeil, men så godt sttm alle

aftener er der bleuat shfttet med andagt.

Salmedigteren siger det sådan: >Cud,lad

og til aftenens taler, generalsekretær i Indre Mission,Verner Andersen, Frede-

ricia. Det blev en virkelig god aften, hvor der veksledes mellen-r tale og sang. Mange tog ordet for at mindes tiden, der var gået.

Også den gamle kakkeloun og karbidlampen bleu mindet En af festens ældste deltagere Stinne Pedersen, Lillely, der i tiden fra 1918-1928 passede huset sammen med sin gamle mor, nrindedes, at de ikke altid var lige gode venner med husets kakkelovn. Den ville undertiden hellere ose og ryge end give varme fra sig,

så

salen ofte måtte

luf-

folk indfandt sig. Man havde dengang fire store petroleumslamper i den store sal, og det sketes godt ud, inden

os leue af dit ord, som dagligt brød på denne

te undertiden ved møder og fester,

-iord.< På sølens baguæg stod der malet disse

disse måtte skrues enten op eller ned,

så

ord: ,>Salige er de, sttm ltører Cuds ord

beuarer det.<

De mindede os ()n1, at ui ikke alena skulle ltøre det men prøue på at tage imod det og gøre derefter. Sætningen står der ikke lcen-gere

uceÆen bleu tapetseret e;fter besrcttelsen,

men ui uil prøue at lruske på dem.n Så vidt Ejnar Kruses beretning,

kort,

men fyldig.

God festaften ued missions-

husets 7 5-års-dag Asta Kiilerich

f. Lauridsen beretter

fra december 1980, at der var mødt så mange op, at alt var optaget ved de pyntede borde. Formanden ElvinJepsen bød velkommen til alle fødselsdagsfesten den

hendes mor, Marie Pedersen, rnåtte op på en stol for at ordne det fornødne. En tid var det småt med petroleum, så var man nødt til at bruge karbid til belysning. Der skulle hældes en bestemt mængde karbid i en beholder udenfor huset, men dette brændte kun nogle tin-rer. Derfor hændte det, at en taler ved et stort stævne i Dansk Missions Selskab måtte sige AMEN, før han havde tænkt sig. Også med kaffe kneb det en overgang. Så gik n-ran over til at koge chokolade til festerne. Den blev hældt op i store mælkejunger i køkkenet, når den var kogt. Man fik så dertil rugbrødssnitter med margarine på. Flere af dem, der havde passet huset gennem tiden, blev også mindet, bl.a. a1 -ll

Marie Nielsen fra Lærkeholt. I hendes tid blev huset overtaget af ryskerne. Hun ville dog ikke flytte der{ra, r-nen boede dør om dør med dem i længere tid. De gorde hende heller ikke fortræd. Stinne Pedersen nrindedes

der har boet

i det

hele taget dem,

huset, og sor-n har passet

det godt.

Den store Vækkelse Vækkelsen, der gik over sognet i 1880'erne - som ovenfor onrtalt af Ejnar Kruse - beskrives også af pastor M. C. Madsen, præst i Ansager 1884-1890 i et skrift: >Fra mindernes væld<, som han forfatte-

sin tid som emeritus og boende i

Skovlund. Dels blev han opfordret til at beskrive vækkelsen af folk fra sognet, og dels kom en lignende henvendelse fra pastor Asschenfeldt-Hansen, Gjern, der gerne ville udgive et værk om de stærke vækkelser i flere sogne i landet. ,Under disse omstændiglrcder lnr _ieg ikke nrdet sige ne j, da.ieg nok skumer, at sådanne minder ttm Herrens stLtre geninger rundt i uort

folk kan haue sirr

stttre betydnir'ry -for hans

riges sag<, skriver pastor Madsen.

>Fra mindernes vældo findes

privat

åmilier i sognet og på arkiverne i Ansager og Skovlund. Andre brudsrykker fra skriftet end de nedeneje hos en del

tid i Ansager Sogn og nævner, at der var stor forskel på nord- og Østsognet'. >Først-

i høj grad sidstnæunte Ltuerlegent i timelig og åndelig henseende, og-for at øge og uduikle forståeken dtr ind-førte .ieg eftermiddagsgudstjenester i skolen i Stenderup nceunte var både

Hun ønskede, at forsamlingen stående skulle synge >Fædrenes tro...(, idet hun mindede om det kristne fællesskab, sonr hun også havde oplevet i en kirke i Amerika, hvor hun havde fiet lov til at vælge sangen. Hun udtalte et ønske for os og den kommende slægt at vore fædres tro >dybt i vor sjæl skal evigt gro.<

stående er bragt i Ølgod Museums årbog fra 1999. Pastor Madsen fortæller i sin beretning om den rige udvikling på så kort

lwer søndag, og den åndelige bertgelse betog dent mere og mere<, skriver han. >Fra slutningen

af 1860'erne begyndte man

at lrclde missionsmøder lrcs Maren og Jens Mølby på Mølbygaard, som stillede deres stuehus til -fri afbenytteke og gæstfrit llem .for Guds-folk, efter at de beg4e i 1859 uar bleuen omvendt<, fortæller pastor Madsen og beretter videre. at en rrrissionær ønskede at holde et møde i Ansager Sogn, - det var endnu, mens pastor Hoff var præst.I)et fik han lov til at holde på Mølbygaard. Et møde som blev den egentlige start på den store vækkelsesperiode. Senere blev der holdt møder

sognets

skoler, men ønsket om et forsamlingssted blev stærkere og endte med, at man i 1888 indsamlede 6.000 kr. i Ansager og fik bygget missionshuset >Tabor<. Tilslutningen til kirkegangen var ved at overstige alle muligheder for at forsamles.

Det var ikke ukendt, at der til

almindelige søndagsgudstjenester var op mod 500 kirkegængere i Ansager. Engang udbrød smed Hansen fra Mølby:

>A er ve o blyw klemt ihjel a al denr folk i æ kjerk.< I 1889 indvilgede godsforvalteren på Nørholm i, at kirkens ejer ville bekoste en tilbygning til kirken med to sidefløje

med pulpiturer, og kirken kunne nu godt pakket - rumme omkring 650 kirTiden gik, befolkningen voksede i tal, og behovet for samlingssteder i de tre sogne groede med. I løbet af årene op

til

1910 stod der tre missionshuse og tre kirker i de tre sogne, sorn siden har dannet ramme og samling om sognenes kirkelige arbejde.

Kuin deforeningen

b as

arer

En af de ældste foreninger i Ansager Sogn er nok Dansk Missions Selskabs Kvindeforening, hvor de første optegnelser skriver sig tilbage til 1889. I starten virkede

foreningen som sygeplejeforening, hvor

en ånrilie kunne blive medlem desfor- i kontingent onr året og derved blive sikret sygehjælp af en sygeplejerske, som foreningen ansatte. Samtidig ydede foreningen kontant hjælp til fanrilier, der var i trang. Det kunne være under sygdom eller i forbindelse med julen. l)et anføres, at en sygeplejerskes løn i 1906 var på 25 kr. onr nråneden, dertil medelst 1 - 6n krone

kostpenge.

Hun måtte ikke

nrodtage personlige gaver, når hun var i arbejde. For den pleje en fanillie rnodtog,

skulle der betales 50-75 øre om dagen til foreningen.Var nogen ikke i stand til at betale, kunne foreningen bevilge gratis hjælp. Foreningen skaffede midler ved afholdelse af årlige basarer, hvoraf den første blev afiroldt

i Kvindeforeningens hjælpearbejde i sognet. Foreningen har virket op til nyere tid, og de årlige basarer afholdes vendt

kegængere.

4,50 kr.

Dansk Missions Selskab og Santalmissionen på ca.45-50 kr. Resten blev an-

1890 og indbragte 497,40kr.

Af dette beløb blev der hvert år afsendt et lige stort beløb til Indre Mission,

stadigvæk. Efter oprettelse af sygekasserne og det offentlige sociale netværk har Kvindeforeningens arbejde været mere

rettet mod bidrag til nissionsarbejdet på forskellige fronter. I foreningens vedtægter st^t, ati DEnlwer kuinde i Ansager Sogn kan optages som medlem, når seks af bestyrelsen giver sit samtykke dertil.< Det skal nævnes som et kuriosum, at nok var det en kvindeforening,

nren i paragraf otte står der: >Til sekretær og regnskabsfører kan _foreningen antage en mand.< Kvindeforeningen var en udløber af vækkelsesbevægelsen i Ansager Sogn og således tilknyttet Indre Mission.

Mange andre aktiuiteter har

fyldt

huset

Missionshusets ældste aktivitet - foruden Indre Missions - er vel søndagsskolearbejdet, sonr begyndte længe før, huset

skød op. Indre Mission var endnu i sin vorden. Allerede i 1882 boede der et ægtepar, Mette og Hans E.Vilhelnrsen, på et lille sted, hvor nu Skovlund Kirke ligger. Pastor Hoff i Ansager, der havde fået gang i et børne- og ungdomsarbejde i Ansager, opfordrede MetteVilhelmsen til at indbyde børn i Skovlund til søndagsskole i det lille hjem. Det var før, hun selv fik børn. Stuerne var små og møblerne fi. Pastor Hofflavede imidlertid små borde og bænke til Mette, og her sad børnene så tæt oakket.

KFUM

o,g

sdtlgkor 1923-24. Forrestc række-fra uen.strc: Karen Clvistensen, ? Pagaard,JeruryTlrcnseu,

Margrethe Kntrlsen , dirigcnt Johannes Poilsen Vad , Anna Kruse, Ninna Kruse, Je nny Krudscn . Anden rrekkc -fra uenstre: Maje Rasnusscn, Martho Mølby, Marie Tlrcmsen, Lonne Dejgaanl, Stinnc Mølby, Stinnc Dejgaard, Stinne Pedersen, Nora Mølby,

Karn

Markusscn.Tiedie rrekke-fra ucnstre: Niels Kr. Rahbek, Peter Hermansen,

Ejnar Kruse, Marius Kruse, Chorles Thomsen, Kristian Rasmussen, mejerist l-assen, Riclnrd Rasmussctr. Fierrle rækkefra uenstre:Villiam Mølby,Julius Nielsen, Krestcn Jacobsen, Ottar Lykke,ViggoJettsen,Ankcr Lykkc,

Hans Ktudsen,Jens N.Jensen, Kristian Nielsen.

I 1888 er Skovlund Søndagsskole registreret i >Danmarks Folkekirkelige SØndagsskoler<, der var stiftet 1883. Der kom mange børn i søndagsskolen, og omkring 1890 flyttede den til den gamle

søndagsskolernes

skole (Hovedgaden 12). Da missionshuset senere blev bygget, fik søndagsskolen sit naturlige tilhørssted her og har haft det så længe, den har bestået som sådan. I nyere tid er søndagsskolen blevet til fredagsklubben, og i 1998 kunne den fejre

arbejdet

1 10-års jubilæum. I Lund havde man egen sØndagsskole, og indtil

nedlæggelsen af Lund Skole i 1962b\ev der holdt søndagsskole d6r. Herefter kom

børnene fra Lund skoledistrikt med i

i Skovlund.

KFUM Arbejdet med de unge har $'ldt meget i Indre Missions arbejde, og med missions-

huset sor-n ranlnle og base har arbejdet haft gode vilkår. KFUM i Skovlund blev stiftet den 20.januar 1910.Af medlemsbogen fremgår, at medlenrstallet i r-nange år var konstant på omkring 40. Et

halvt hundrede år senere var der onrkring 30 nredlenrnrer i foreningen, og nedgangen fortsatte. Det afspejler udviklingen i sar.nfundet i øvrigt. Med færre unge på landet fulgte foreningsafnratningen

mange sanrnrenhænge, en tendens som alle har nråttet bøje sig for; nren sonr således har ført til andre sar-narbejdsformer på tværs af holdninger.

Det gælder bl.a. på idrætsor-urådet. KFUK i Skovlund blev stiftet den 8. februar 1910, altså en lille måned efter KFUM, men nredlenrstallet var berydelig højere hos kvinderne, der i flere år mønstrede over 50 medlemmer. Også her var medlemstallet visende med årene.

Sangkor

i KFUM

Allerede i 1920 oprettede de to foreninger et sangkor r-ned pastor Bachevold, Skovlund, som dirigent. Han rejste snart efter fra egnen, og fra 1922 til 1 933 var førstelærer Johannes Poulsen Vad, Lund Skole, korets dirigent. Herefter blev ar-

bejdet henlagt og først genoptaget, da PastorJ.J. Rossel kom til Skovlund som præst. Han dirigerede koret indtil 1947. Deltagerantallet svandt ind, og man fandt ikke belæg for at fortsætte. På Skovlund

Sognearkiv opbevares korets dirigentstok, der er udført i sort ibenholt og belagt med elfenben. Det menes, at Johannes Poulsen Vad fik stokken overrakt, da han havde været dirigent i 10 år.

Husflidsforeningen KFUM's Husflidsforening blev på mange måder banebrydende for den senere sløjdundervisning på Skovlund Skole. En nyoprettet afcleling under KFUM fik lov til at indrette et husflidslokale på skolens loft. KFUM anskaffede værktøj og høvlebænke, som skolen så nråtte bruge

til undervisning af børnene i skoletiden. Til gengæld sad husflidsfolkene gratis til leje på skolen. Foreningen fik et lån i Skovlund Andelskasse på 700 kr. - at afdrage i 10 år - til anskaffelse af diverse nraterialer.

Husflidsforeningen under KFUM

så

dagens lys på et møde, der blev afholdt på Skovlund Hotel den 4. oktober 1935.

Her havde man indkaldt til et orienterende møde med kunstmaler Skov, Bran-rrning, som taler. Mødet resulterede i nedsættelse af et udvalg, der hurtigt efter barslede med vedtægter og en beslutning om at oprette foreningen under KFUM's ledelse.

Protokollen melder om, at man underviste i 155 timer hver vinter. Deltagerantallet lå på omkring 45, og endnu i 1960 meldtes der om ca. 35 deltagere. Vinterens arbejde sluttede altid ned en udstilling af arbejdsresultaterne i hotellets sal. Der var kaflebord og taler, og man sluttede med andagt.

Idræt og

KFUM

KFUM og K's Idrætsforening blev stiftet den 8. naj 1922. Dens formål lyder sidan: >Foreningens -formål er at samle

unge til god idræt ledet i kristelig

ånd.<Yi-

dere

paragraf to: >Al barrdør ()g

ttsønt-

på idrretspladsur rrå ikkc -findc sted<, - og endelig i paragraf tre:. >Dcr sluttes på øualscsaftutctr nrcd andagt cllcr sarrg< | paragraf fire lød det'. rAl kantp nrclig tale

såucl

sLtm

april 1945 trl: ,>Forcrrirrscrr katr ttrdrrc

cn-

keltc karnpc og idrrctsstcewter ()nt søttddgett, rrdetr-fttr kirketidetr, isanrråd nrcd KFUM's o

Forer.ringen beskæftigede sig

vis nred fodbold.

fortrins-

1931 oprettedes en

gynmastikafaelir.rg r-rnder KFUK's ledelse. Her varetog nlan gynll2lstikken og senere også håndbolden.

overført

til Skovlund

Idrætsforenins.

al spil rnå ikke -findc stcd ttrrr søn-

dagut.n Denne paragraf blev ændret i

ledelsc.

anskaflede nran en fane, der nu befinder sig på Skovh-rnd Sognearkiv til opbevaring. KFUM og Ki idrætsafllelinger fungerede indtil 1987, hvor aktiviteterne blev

forbindelse nred oprettelsen

1922

KFr'lM

og K-spejdere

Lørdag den

Skoulund

juni 1944 samledes refor KFUK for at overveje

præsentanter oprettelse afet spejderarbejde i Skovlund.

Allerede ugen efter san.rledes man isen for at aflægge spejderløfte og påbewnde arbejdet. I)et ser ud til, at uran i forste onrgang begyndte med pigespejdere.

Senere - i 1949 - konr også drengene med. Lokaleforholdene blev de første rir

6rlr-ld', v

ot-({

H (l

, Ir -"e'-

KFt-tV/

-ib

r1g Kls.gy,rrrrra-sriAlrtild

1919-50. Lcdtr unrWrd Hlnsut,

Jl \

\, -Å !]\-,i,

'l 1

r1g

rrrr-rifrAcrr tog lttlctuJdatbst'rr -siq rrl.

KFUKIs pigcspcjdcrc 1944. Bagest-fro ucnstrc: Karøt Ulrikscn (f.Andersen), Else Hansctt, Botlil Hansøt Clauscn),

Lilly Mav1r,,ttr,t (f

Skals), OlgaJcppcscn (f.

(f. Niclsøt), Crcthe Kjeldsøt, Meta Jaailscn

(1.

hrhl). Forre*_fra

Mølgaard),

klaret ved benyttelse af et tomt loftsrun-r på skolen. Først i 1965 fik spejderne egne lokaler, idet man fik mulighed for at erhverve et areal på Nygårdsvej, hvor der stod et hønsehus. Grunden, der var på 1700 kvadratrneter, kostede 7.300 kr., som man betalte med 2.300 kr. kontant, og resten lod sælger henstå til afclrag i ti år og med seks procent i rente. Skødet er

Mic

uenstre:

hura

(f.

Ibscn, Rigmor Crunclal

Skou.

Spejderarbejdet har eksisteret siden og vist sig levedygtigt.Ved mange lejligheder er arbejdet gået i spand med forskellige arrangementer i missionshuset, hvis grundlag førte til oprettelse af KFUM og K-spejderne i sognet.

Soldaterarbejdet KFUM's soldatermission udfører et stort

underskrevet den 19. december 1965. Senere er >hønsehuset( omdannet og renoveret til et gedigent center for spejderne med rnasser af udfoldelsesmulis-

arbejde i Ansager-Skovlund-området og er en del af bevægelsens virke. Der skaf-

heder.

kring 25 soldaterhjem i Danmark. Mid-

fes midler gennem indsamlinger og salg af lodsedler. Soldatermissionen driver om-

millioner kr. (199t)) frivillig vej, suppleret med oflentlige midler. lerne hertil

ca-2O

skaffes hovedsagelig ad

Støttekredsen: >SoldatensVenner< har omkring 25.000 medlenrmer i alle aldre og fra alle grupper i sat-nfundet. I missionskredsene landet over arbejdes der ihærdigt nred indsanrling af midler og støtte til soldaterhj emnlene.

Selve huset - murstenene onr uan vil har - ikke skifiet ret meget udseende gennem tiden. Det er tilskødet Indre Mission i Danmark, men det passes, plejes og ved-

ligeholdes af Indre Missions-sanrfundet

Skovlund, og det har medler-nmerne gjort godt og med onhu. Huset nlånsler aldrig onlsorg eller tilsyn. Forud for dets 70-års fødselsdag skrev Asta Kiilerich: >Det ydre er ikkc ntcgct-fitrandret, nten indeni er der sket .flcrc _forltadringer.< Hun omtaler en stØrre onrbyg-

Huset Det er Skovlund Missionshr-rs, det drejer sig om. Huset har nu stået i 100 år, og af ovenstående frenrgår det - vel kun svagt, men alligevel - at huset, og hvad det har været råmme onl - har haft nrange fornenrme opgaver i de 100 år, der er gået.

ning omkring 1957, hvor mange okloge< hoveder og >ivrige< hænder i fællesskab gjorde store forbedringer mulig. >Nrr

er det tid igcr<, skriver Asta Kiilerich. >Efter 70 år trænges der til ert op-friskning. Lttftet skal sænkes. Der skal isttlercs, ()g vitt-

T +" 3i i,i-

:Jl

Ti :r

iii

r,l

F_ \Fi f{

.-.1

Sktn,luntl Mrr.rltrrr.s/rr-r rftt:r ofiilt1,s1ti1lq urlLtt bltu dcr tilbl,.qqtt

ur lt'ili,gltcd ntttd

1959. Bcrtrcrk at itrdgangcrt cr.flyttct-fro ostsidut til s),d,qaulLtr. Dcs-

vt'st.

ducr skal tætnes, så ett eller anden ikkc sidder ttg_får en kold skulder af trcekuinderr, ttg der appelleres til-friuillige lrender

Ltg

dcres med-

uirkert.< Eftertiden viste, at de kom og bidrog. Også efter krigen, hvor ryskerne

til kyndige hænder og god vilje, og de var der havde invaderet huset, trængtes

med det samme. Senest har huset igen {ået nye vinduer, og facaden er blevet fuget. I mange år har lejligheden stået uden beboere, nlen i en årrække har den fungeret som kirkegårdskontor, en god udnyttelse af 1okalet og en passende beLiggenhed for brugerne, så længe det varer. I)er er god grr-rnd til at ønske Skovlund Missionshus og dets brugere et stort ,>Tillykke< med de hundrede år. Der vil stadig være både brug for og behov for dets beståen og for det liv, der på mange hånde vis udfoldes i huset og på dets præmisser.

Der sker altid noget

sor-n

BenteJepsen beskrev det i en sang

foråttet til Missionshusets

fødselsdags-

fest for 25 år siden.

Om vinteren holdes der møder på rad, og mennesker lytter fir åndelig mad, der gerne vil høres, men når det skal gøres, så let er det ej. Vi aldrig er færdig nej, altid på vej.

I)er blev holdt

basarer,

hvor lodsedler flød.

Og der blev trakteret med boller og brød. Og konfirmandfester med purunge gæster

i stiveste puds. Til høst og til årsfest så festligt der er i vort

hus.

Og juletræsfester, der holdes på rad. Først unge og ældre og børn synger glad, om barnet i krybbe i stilhed vi lytte. Så

gik årets gang

med arbejde, møder og fester, med bøn og med sang.

Melodi: l)er er noget i luften...

I tiden som kommer vi ser her et syn. At mennesker strØmmcr

Der sker altid noget her i vores hjem, og altid så gæstfrit står døren på >klem<. Børn samles i klynge for samnren at synge og høre Guds ord. Så gerne de hører

om farvede børn rundt

fra land og fra byen.

Vi her Gud vil ære, han nær os vil være i dagene frem. Besøg os, o Flerre,

ja, kom og velsign du vort hjem. på

jord. 39