Skovlund Skole 100 år by Skovlund sognearkiv

SI<OVLUND SI<OLE 100 책r

Fftersl<rift 1 I B4-2009

SKOVLUND SI<OLE 100 책r /

Efterskrift 1984-2009

SKOVLUND SI<OLt 100 år

Eftersl<rift 1984-2009

Skriftet er udgivet af Skovlund Skole i anledning af skolens 100 års jubilæum 2009.

ld€ og redalction: Kai Knudsen. Forsidetegning: Arne Juul Madsen. Fotos udlånt privac eller fra skolens arlciv. Udgivet med støtte fra bl.a. Skovlund Sogns Borgerforening. Tryl<:

AMH CRAFISK aps, Ansager.

lndhold Forord af Else Marie Fog, skolebestyrelsesformand

Skolehuset i 100 år af Kai Knudsen, Skovlund

Skovlund Skole

984-2009

af Ervin Hansen, skoleleder

Biblioteket gennem 25 år af skolebibliotekar Ole Nielsen

Lærere ved Skovlund Skole 1984-2009

Jens

Lade(ærtil minde

af Kai Knudsen, Skovlund

Skovlund Skole - fØr, nu og i morgen af Erik Buhl, Skovlund. Byrådsmedlem og tidl. borgmescer

Jeg - en elev

fra 9Oerne 26

af Heidi Culdager

Elevens verden efter 2000 af Karen Vestergaard Pedersen

"indfødte<

og forældre i 9Oerne

af Hanne og Peter Breum Nielsen, Skovlund

"tilflyttere"

og forældre i 2000 tallet

Doris og Ole Søgaard, Skovlund

Lærer i 8Oerne afKirscen Lorentzen, lærer ved Skovlund Skole 1962-2002

Lærerrollen i 9Oerne og nu af Lene Pagh og Elin Nedbo, lærere ved Skovlund Skole

Pensionistens tilbageblik af Holger Christensen, lærer ved Skovlund Skole 1 958-1988

rord

ELsE MARIE FOC, SKOLEBESTYRESESFORMAN D

værner om vor skole og hylder den i dag. Vi ønsker den til lykke; det er en afgjort sag. I Skovlund er en skole, hvor børn har trygge kår; men skal den stadig crives og vokse år for år, så kræves der af alle et troåst sammenhold; et værn om Skovlund Skole som med et ridderskjold<. <<Vi

sådan skrev Aage Ladefoged i Prologen i skovlund skoles 75 års jubilæumsskrift - og vi kan vel nok sige, at derre vers scadig er yderst akruelt! Skovlund Skole $'lder nu 100 år. Dette er en meget sror dag, ogvi glæder os over, at dette sker for vores landsbyskole. skolen i skovlund er et uundværligt sted for vorebØrn - her har de igennem mange år samlet gode minder, haft tryggekår, lærr om livet og verden og skabt mange relationer. Skovlund skole er et sted under konstanr udvikling - og sådan har der alcid været.

Vi startede med tornyster - nu har eleverne bærbare Pc - er og mobilteleloner. Degnen brugte hvinende kridt - nu har lærerne smartboard med internetopkobling. Vi terpede tabeller og alfabet - nu undervises eleverne i sundhed, globale forhold og historien arbejdes ind via selvskrevne teaterstykker. Degnen benyttede spanskrør - nu er elever og lærere i dialog, og der bliver uddannet AKT- Personer. (Adfærd - Kontakt - Trivsel) Man må næsren spØrge sig selv - kan der ske flere fremskridr?Ja, hvem ved?

Måske går vi fra klasseundervisning til satellitundervisning? Måske går vi fra papirbøser ril plastbøger med chips, der opdateres efter behov? Det er svært at vide, hvad fremtiden vil bringe for vores lokale skole, men et er sikkert - uanset hvad der sker, vil vi være med!

Lokalbefolkningen i Skovlund vil ligeledes være med - når der festes, køres med trilleb Ør ogsvinges med malerpensel, men også når der i perioder udkæmpes skolestrukturkampe med byrådspolitikerne, som vil noget andet end det vi vil. Vi kæmper for udviklingen af skolen og kæmper mod afuiklingen af vores lille del af samFundet. Med disse ord vil Skolebestyrelsen ved Skovlund Skole ønske et stort TIL LYKKE med 100 - års jubilæet. Vi vil også gerne takke alle de mennesker - store som små - som gør etstort stykke arbejde for, at Skovlund Skole er et godt sted for vores børn at være samt et samlingspunkt for vores lokale samfund. Vi vil endvidere gerne takke de personer, som har givet deres bidrag så dette jubilæumsskrift blev en realitet. Sluttelig ønsker vi skolen held og lykke i fremtiden. Eke Marie Fog sholeb estyeke sformand' Awgust 2009

Sognets skole \-/

1909 - 1984 Skovlund

Forside af festskrift ved skolens 75 ĂĽrs jubilĂŚu m 1984

Sl<olehuset i 100 år AF KAI I<NUDSEN, SI<OVLUND. KONFIRMERET 1943

Skolehuset i Skovlund er nok en fejring værd, - for det er huset, som det ligger der på Svinget 5, der har fødselsdag. Skulle vi markere et egentligt skolejubilæum i sognet, så skal det nævnes, at der i flor (2008) var 165 år siden, at sognets første rigtige skolehus blev rejst påMølbygårds mark 500 m vest for det trafikale kryds/rundkørsel - ved den tidligere MøIby Kro. Dette fØrste skolehus blev i 1872 flytet til korsvejen (Hovedgaden Lundvej/Svinget) i den senere opståede Skovlund by. Endnu engang - i 1909 - fik skolen ny adresse på Svinget 5, og her begynder så historien

om de 100 år. I 1984, - ved husers 75 års jubilæum - blev der udgiver ec historisk rids: Sognets skole 1909 - 1984. Det gav en nok så $'ldestgørende, historisk forklaring om skolelivet i sognet) idet den da nedlagte Lund Skole (1885 - 1951) også fik sin omtale. Skriftet genoptrykkes ikke, og der findes ikke ret mange ledige eksemplarer) men enkelte fas endnu og bibliotekerne har det til udlån. En betydelig det af skriftets artikler, har iløbet af det sidste års tid fundet vej til det lokale ugeblads spalter, og lokalbefolkningen har her kunnec genoplriske nogle indryk af deføtsre 75 års skoleliv og dets udvikling på jubilæumsadressen. På denne baggrund er det formålet med nærværende efterskrift, at beskrive de senest forløbne 25 ir, for således at fuldende 100 års historie, om skolens virke i det iubilerende hus. Det har her i efterskriftet - som det var tilfældet omkring 7 5 års forløbet - værethensigten, at lade de dagligt involverede - skolens personale, elever, forældre - fortælle skolens nyeste historie, som de har oplevet den.

Her bringes således en tak ved skriftets tilblivelse.

til

de medvirkende for bidrag og medleven

Sl<ovl

und Sl<ole 1984-2009

ERVIN HANSFN, SKOLELIDtR

BYCNINCERNE Efter en hektisk tid op til jubilæet i 1984 fulgte en periode, hvor verden gik sin vante gang i de næste par Lr. Men i slutningen af firserne fik man af ØIgodKommune stillet 300.000 kr. i udsigt til renovering af Skovlund Skole. Hvad skulle pengene så bruges ril, var det store spørgsmåI. Men efcer en runde med forskellige tanker, faldr valger på en renovering af hjemkundskabslokalet, som dels skulle fungere som hjemkundskabslokale, musiklokale men ikke mindsr som et aktivites f møderurnfor byens foreninger. 300.000 kr. var dog for lille et be\øb til ønskerne) men med en stor indsats af frivillige kræfter fik man enderne til at nå sammen og stort ser alle ønsker indfriet. Gennem de sidste 20 århar lokalet værer flittigt brugt til mange formål, så der må siges ar have værer er godr og rigtigt valg. I 1998 fik skolen i forbindelse med, atJens Ladekjær købre hus på Fredensall6, overdraget Svinget 7 (den gamle inspektørbolig). Penge til er nyt gulv blev bevilliget, men ellers måtte vi selv sØrge for resren. Depoter blev bygget og rummene maler, således håndarbejde og billedkunsr kunne rykke ind efter sommerferien i 1998. Der gamle håndarbejdslokale blev herved frigjort og indretter til EDB-lokale, hvilket det er den dag i dag. Derimod fik håndarbejde og billedkunsr kun en begrænset periode i Svinget 7.I2002 var der udsigr til en meger sror bØrnehaveklasse pi25 elever, og børnehaveklasseværelser var derfor for lille ril de mang ebØrn. Altså flyttede børnehaveklassen over i Svinget 7 og håndarbejde og billedkunst ornvendt ind i børnehaveklasseværelser.

Et tilbagevend.ende problem på Skovlund Skole havde været omklædningsfaciliteterne. Ikke fordi de var dårlige, men fordi der kun var et omklædningsrum. Dette afskar nemlig muligheden for at have piger og drenge sammen i de større klasser. Hvis en klasse uden skelen til køn kunne have idræt samtidig, kunne en rhultime<< om morgenen undgås, og vi kunn e fibørnene, når de var friske. Udgifterne skønnede vi til 90.000 kr., når vi selv hjalp lidt ril. 80.000 kr. var selvfølgelig Penge, men besparelse på busdriFten kunne rløbet af få,hr hente dette beløb, så kom-

munen b evilgede Pengene, o g p roj ekc et ttdført. Ønsker har skolen altid haft nogle gange stØrfe end økonomien og behovet har kunnet retfærdiggøfe, rnen i 2005 bevilgede Ølgod Kommune 1.500.000 kr. ril renovering af skovlund Skole. Ønsket - behov økonomi alt skulle gå oP i en højere enhed. Resulcatetvar, at $zsiklokalet skulle flyttes, 1.-3. klasse skulle have mere plads, specialundervisningslokalet skulle flyttes, en gang skulle føresbagom læretwærelset, tre gruPperum skulle etableres, alle reposer foran tavlerne skulle fiernes og alle tl"rr"rr*r.lser skulle males, have nye gardiner og gulve. Igen måtte frivillige træde til, for at få enderne til at nå sammen. Men med hjælp ril ned,brydning af fysiklokaler, flytning aFpavillon, opbygning af det nye fysiklokale i pavillonen, maling af pavillonen samt mange andre ting udførtaf mange forældre og bedsteforældre blev målet nået. Og skolen blev ændret, til det I ser i dag. IT I SKOLEN 1993 var på et område ret ePokegørende for Skovlund Skole. Ølgod Kommune havde nemlig besluttet, at man ville indføre EDB på skolerne i Kommunen. For Skovlund Skole betøddet 8 maskiner i undervisningen og en på konrorer. Maskinerne havde 1mb ram og40 mb harddisk, hvilket helt kunne indfri tidens krav og række langt ind i fremtiden., troede vi. I dag har vi 40 maskiner, som er koblet oP til en fælles server og 77 bærbare comPutere, hvoraf lærerne har hver sin. De første maskiner kunne bruges til tekstbehandling samt nogle enkelte undervisningsprogrammer. I dag er det office-pakken, internettet og adskillige undervisningsprogrammer som er standard. Elektroniske tavler er netoP ved at blive in11

stalleret, hvilket giver helt nye muligheder i undervisningen, og synreriske taleprogrammer forbedrer muligheden for børn med læsevanskeligheder at tilegne sig tekster på en helt ny måde, som de kan gøre brug af resten af deres skoletid ogvoksenliv. Verden har fået mange muligheder, og lærerne må til tider lære sammen med børnene eller ligefrem af børnene på disse områder. Netop vedtaget er også, ar mobiltelefonerne må bruges i undervisningen, når lærerne giver rilladelse til det. Ellers skal de være slukket. Gad vide hvordan regler og muligheder ser ud om 10 år.

UNDERVISNINCEN Folkeskoleloven er gennem de sidste 25 hr ogsåtblever ændrer flere gange. Faget Natur/teknik, som er en sammenblanding afbiologi, geografi og fysik, er blevet indført | 1.-5. klasse. Engelsk er nu rndført fra tredje klasse, men ellers er der på dette område ikke sket dec helt srore. Derimod er intentionerne i loven ændret markant, således at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev. Decre har selvfølgelig bevirket, at undervisningens tilrettelæggelse har ændret sig og begrebet undervisningsdifferentiering er indført. Et begreb, som mange ældre kan nikke genkendende til, da man havde flere årgange i samme klasse. I dag er begrebet mere målretter det enkeke barn. Som et sidste

Fællesspisning i Store Team.

tiltag for at fremme denne tankegang er indførtde meget omdiskuterede elevplaner) som netop beskriver de enkelte tiltag for den enkelte elev. Redskabet bruges specielt i forbindelse med skole/hjemsamtaler. NATIONALE TEST For at synliggørefolkeskolens faglige standpunkt blev det i2007 tndført nationale test. Børnene fik via internettet adgang til en række spørgsmåI, som retcede sig ind efter elevernes formåen. Problemet var bare, at teknologien og tidsplanen centralt ikke fulgce med intentionerne, hvorfor resrene på Skovlund Skole er gennemført en gang i macematik. Hvad fremtiden byder på dette område er meget uvist. Men skulle de blive caget helt afbordet, overlever vi nok også det.

MADORDNINCEN På et kursus på Vingsted Centeret i efteråret 2003 hørre skolebesryrelsen foredragsholder Frede Bråuner, som fortalte om kostens betydning for undervisningen. På en lille skole er kommandovejen kort, så i pausen besluttede vi, at der skulle arbejdes videre med en madordning på Skovlund Skole. Regler blev undersøgt, Frede Bråuner frernførte sit foredrag for forældre og store børn ogen forespørgsel vedr. interessen for en ordning blev forecaget. Det endte med, at vi den 1. januar kunne slå dørene op ril en madordning ca. 90 tilmeldte, hvilket svarede trlTSYo af mulige kunder. Ansat blev en madmor, som stadig er hos os. Prisen, som indeholder et stykke udskåret frugt og mad, som børnene henter ved et tag selv bord, er i dag 17,50 kr. Hvis man også vil have mælk, koster det 19,00 kr. i alt. KOMM U N ESAM M EN L,ÆCN I NCEN Det var med en vis spænding vi trådte ind i det nye fællesskab i Varde Kommune. Hvad ville denne nye store organisation betyde for skolen. ville kommandovejen blive længere? Hvad med økonomien? osv. omkring økonomien måvi konstatere, at vi hvad vi har sat til på gyngerne, har vi tjent ind på karrusellerne. Sagt med andre ord har vi på dette område ikke mærket den store ændring. Dog skal lige tilføjes, at der netoP

forligger et forslag, hvor indvendige vedligeholdelseskroner placeres centralt og ikke som nu hos den enkelce virksomhed. Dette forslag finder vi uhensigtsmæssigt, da administrationen af en sådan ordning vil koste mere og derved minimere pengene til egentligt vedligehold. Aftalesryring er dec bærende firndament i Varde Kommune. Virksomhederne far efter en nøgle på forskellige områder fastsar sin økonomi. Samtidig opstilles nogle pædagogiske målsætninger, som skolen så skal styre efter. Derudover er frihedsgraden meget sror og der er mange muligheder for at præge skolen i lokalt øjerned. Ved en kommunesammenlægningviskes tavlen på mange måder ren. Derfor er der mange nye politikker, som bliver vedtaget og skal indarbejdes på de enkelte virksomheder. Her kan nævnes sundhedspolitik, rygepolitik osv. Dette giver anledning til meger sved på panden, da de kommer i en lind strØm. Der går nogle åtr før alt er indarbejder til atvære en del af dagligdagen. SKOLENS FREMTID Omkring skolens fremtid skriverJohannes Nielsen i jubilæumsskriftet fraI9B4, at det er wivlsomt, om skolen overlever de næsce 25 ir,da han forudser at Ølgod Kommune kun har to skoler på nuværende ridspunkt. Vi kan nu konstatere)atforudsigelserne ikke har holdt stik. Men det har ikke været uden sværdslag. Et par år før ØIgodKommunes nedlæggelse blev 7. klasses placering taget op til debat. Skulle den blive på fødeskolerne eller flyttes til overbygningsskolerne. En følelsesladet kamp, som kostede mange kræfter. Resultatet blev, at vi forrsat skulle have 7. klasse på Skovlund Skole. Men ak. Knap var vi nået ind i Varde Kommune fØr ernnet igen kom på banen. Netop nu er forældrene i gang med at samle underskrifter i alle de små samfund i Varde Kommune. Der er selvfølgelig mange gode argumenter for at bevare 7. klasse pLfødeskolerne rent pædagogisk. Men også spørgsmåler om skolens fremtid dukker op i en sådan debat. Er det første skridt på vejen? Tendenser til centralisering ses overalt i vores samfund, og en flytning af 7. klasse kan nem tolkes som et yderligere skridt i denne retning. Men som en lokalpolitiker i >Gamle Ølgod Kommune,, sagde: >>Dec er nu ikke meget ved med et stort lokomotiv, hvis man ingen vogne har ar rrække<. Mangfol-

S책dan bygges der l<lasselol<aler i der nye 책rtusinde. Her l<ommer et naturfagslol<alei 2007.

En - næsten tilFreds - Marl<us-pedel ser

til, at huset er olandet" og

sl<al males (svensl<

rod)

i sarnfundet fatriggøres selvsagr ved en udsulrning og derved nedlæggelse afde små samfund. Men kampen kæn-rpes indædr n-red I'rele den lokale belolknings opbakning, så mon ikke Skovlund på en eller anden n-råde finder en løsning på derte problem. Hvis der viser sig er problem. Jeg er sikl<er på, at der også on-r 25 år er en skole i Skovlund. Derfor tillykke med de 100 år. Jeg glæder n-rig som pensionist ril de 125 år. digl'reder-r

E:iøa; :s5-1010

w q

Bibliotel<et gennem 25 år AF SKOLEBIBLIOTEKAR OLE NIEL5EN

Skolebiblioteket har gennemgået en kolossal udvikling inden for de sidste 25 år - specielt inden for de sidste 12-15 ir' i 1988 efter Holger christenJeg overtog arbejdet på skolebiblioteket ,"r. j"g kan huske, hvad Holger Christensen skrev til mig, da jeg skulle overtage arbejd,et som skolebibliotekar. "skolebiblioteket er sådan et dejligt fristed for eleverne og lærerne, hvor der er tid til at gå rundt og fundere over de mange dejlige bøger, der er opstillet"' De første Lr var der ingen EDB på biblioteket. Der var nogle kataloger, som vi kunne slå op i og finde debøger,eleverne og lærerne skulle bruge. Men det var jo ikke sikkert, ar nerop den bog man ønskede, stod på eget bibliotek, da det vat et landsdækkende katalog' Vi havd.e selvfølgelig amtscentralen i Esbjerg, hvor vi kunne bestille klassesæt og andre materialer hjem til eleverne og lærerne, når de skulle arbejde med et emne eller læse en bog fælles. Ingen bøger eller materiale ,rar regisrrerer. Al udlån til børn og lærere foregik v.hj.a. små pap kort, hvor vi skrev lånenummer, så vi kunne se, hvem der havde lånt bogen' INDFØRINC AF EDB Den store udvikling inden for EDB startede med at skolebiblioteket/folkebiblioteket fik en ret stor sum Penge. Der blev bygget en efterskole i Skovlund. i Lg96. Kort tid efter søgte man landsbymidlernes fond og fik 250.000,- til indkøb af fag- og skønlitteratur til brug for især de unge på efterskolen. I de Penge var der også afsat midler til indkøb af EDB' Så gik vi i gang med at registrere allebøger og materialer på EDB. Det var et kæmpe arbejde, der sammen med folkebibliotekets personale tog flere uger. I årene helt frem trl2005 var biblioteket i Skovlund et såkaldt "fællesbibliotek,., hvor folkebiblioteket og skolebiblioteket var slået sammen.

Det virkede på den måde, at man havde fælles indkøb af bøger og materialer til biblioteket. Fællesbiblioteket var også et fælles run-r på skolen, lrvor man udlånte bøger og materialer uden at skele til, om det var folkebiblioteket eller skolebiblioteket der havde indkøbt bøgerne. Det var en rigtig god løsning, da der så var langt flere bøger elever og forældrene kunne vælge imellem. Det f,oregik på den måde, at folkebiblioteket l-ravde åbent 3 dage om ugen (det var inden de store sparetider), hvor lorældre og elever kunne låne bøger til fritidslæsning. Skolebiblioteket l-ravde åbent så mange timer o1rr ugen, at det var muligt for hver klasse at komme på biblioteket 1/z tirne i hver uge. Her var så skolebibliotekaren samt klasselæreren der i lællesskab fandt de bøger, der skulle fremme læselysten samt bøger til hjælp i r-rndervisningen. Det sarnarbejde vi havde med folkebiblioteket var rigtig godt. Det udmyntede sig også på den måde, at davi skulle indføre EDB til r-rdlån og søgning af materialer, var der selvfølgelig nogle indkøringsvanskeligheder. Her var ledende folkebibliorekar Erik Jørgensen, Ølgod samt hans

Det nye skolebibliotel<, der fortsat bestyres af Ole Nielsen.

personale en fantastisk støtte. Ligegyldig hvor lille et problem vi havde, lom ErikJørgensen og hjalp os videre med det. Det skal ErikJørgensen have en STOR tak for. De tiltag, vi havde gjort med efterskolen med indførelse af EDB samt indkøb af meget ,rrrgJo-, lirrerarur, var nok en af årsagerne til, at vi fik lov til at bevare folkebiblioteket i Skovlund nogle år endnu' Der havde værer forslag om ar nedlægge der, men det blev reddec i sidste øjeblik'

JØRCEN BANKE-PRIS Der var åbenbart også andre, der havde bemærket den indsats, vi gjorde.

1998 blev Skovlund fællesbibliotek indstillet af fube Amts Biblioteksforening til at modtage J ørgen Banke'prisen' og forJørgenBanke, d,er døde i 1953, var skolebibliotekskonsulent frtt... Eft.r hans død blev der stiftet en fond med det formål at uddele en pris til biblioteker, der havde gjort en særlig indsats' P.ir"n, der blev uddelt af tidligere amtsborgmester Poul Erling Chris-

rensen lød,pL 15.000,- samt en masse Pæne ord om bibliotekets udvikling. pengene blev omgående brugt til en ny skranke ved udlånsrfæt.rg".t samt lidt møbler på biblioteket. I øvrigt sidder der en lille plade på biblioteket med påtskriftenJørgen Banke-prisen 1998. I årene derefter indtil 2006,har vi stille og roligt brugt de muligheder, der var for at udvide service på skolebiblioteket' I dag hedder det heller ikke et skolebibliotek, men et pædagogisk servicecenter. som undervisere ved, vi, ar der er er stort spring fra blyancen og kridtet ril EDB maskinen, og at brug af informationsteknologi medføret rrye o g ændrede undervisningsformer. Her gæld,er det også om, ar skolebibliotekaren skal følge med og være behjælpelig med søgning af materialer i de forskellige baser. Det store protl.- her, er som så mange andre gange at kunne hjælpe eleverne med at strukturere deres søgning. I}OOG blev Skovlund" folkebibliotek nedlagt og erstattet med en bus,,, der besøger Skovlund en gang om ugen'

'bog-

Det betød, at det pædagogiske servicecenter/skolebibliotek fik hele biblioteksområdet til eget brug. I dag er der bygget to dejlige grupperum til eleverne, og desuden er der blever god plads ttrbøger og klassesær. Der er stor akrivirer på biblioteket i løbet af ugen. Foruden gruppearbejde er der >r1æse-venner,,, hvor 5. klasses elever læser hisro rrer for børnehaveklassen - til stor glæde for begge parrer. Det sker også, ar skolebibliotekaren har oplæsning for de små klasser. De store elever kan selv søge materialer og udlåne bøger til sig selv. Det er et dejligt arbejde atvære skolebibliorekar - ikke mindst når det lykkes at finde lige netop de materialer lærerne og eleverne mangler. Dermed ikke sagt, ar der ikke kan være meget at lave på et skolebibliotek. Der kan være forrygende rravlt i spidsperioder, og man når sler ikke at læse den litterarur, der er nødvendigr for at sætce sig ind i alr det nye, vi bliver bombarderet med ude fra. Lad mig slutte med et citar skrever i en pjece udgivet af formanden for Dansklærerforeningen, Skoleinspekrør Jens Raahauge: >>Jeger slgrned at læse. Når jeger alene med, en godbog opleuer jegmigtit mere gangrned. liuet, end. når jeger sarnrnen nced uenner ogfamilie<. såd.an lød suaret fra en teenagepunkerpige, da hun bleu spurgl orn det ikke rømmede en risiko i

for

isolation

d,et

pulserende liu at uære læsebest.

frø Kunne man som skolebibliotekar komme såvidr, at det kunne lykkes at fa flere af de især srore elever tlI at føle sådan som denne punkerpige, når de læser en bog ville meger være opnåer.

Læ rere ved

Sl<ovl

und Sl<ole 1984-2009

SKOLELEDERE: Jens Ladekjær

Ervin Hansen

1960 1993

1993

L,ÆRERE:

Holger Christensen Anna Christensen Viggo Nielsen Timmermann Kirsten Lorentzen

Frederiksen Hanne BøjeJørgensen Ole Nielsen Inge Ladekjær Nielsen Annelene Lund Kirstine Kristensen Lene Pagh Carsten Thyrsting Elin Sommerfeldt Nedbo Peter Karlsen BirgitJepsen Lene Vestergaard Vivian MøbergPedersen Maleen Lund Nissen Peter

1958 - 1988 1958 - 1992 1962 - I99l 1955 - 2002 l97O - 1997 1970 - 1993 1979 L985 -2009 1987 1988 - 1996 1991 1992 - 1993 1993 1993 1993 - 2005 1995 - 2006 1996 - 2007 1997 - 2007

Marianna Måløee-Jørsensen 2003' 2006 - 2007 Pia Holmgaard Bak 2OO7 Randi Moth Hansen 2OO7 Laila Bredroft 20OB - 2008 Johnny Nielsen 2OOB -2009 Anette Feddersen

Ladel.J ær Jens .l . trl mrnde I

AF KAI KNUDSEN

Jens Ladekj ær var førsrelærer, og fik senere citel af skoleinspektør ved skovlund Skole. Hele embedsperioden varede fra 1960 rll1993. Han var født i Dejbjerg ved Skjern de 15. april 1931. Jens Ladekjær dimirteredes

fra Nr. Nissum seminariurn t 7954 og efrer at have virker som lærer i hhv. Himmerland og Vildbjerg blev han - i 1960 - kaldet ril førstelærerembedet ved Skovlund Skole. Han var tillige - i en årrække - alene om ar varetage embedet som kirkesangerved skovlund Kirke, men deke senere - indtil 199s - detre med en eller to læge kirkesangere. Ladekjær - som han kaldres i daglig tale var i en årrække formand for menighedsrådec og var tillige medlem af provstiudvalget. omkring hans tiltræden ved Skovlund skole blev den ændret til en årgangsdelt skole. Man vinkede dermed farvel til den såkaldte vesrjyske skoleordning. Det varslede nye rider og det hidridige degne- eller skolemesterbegreb blev nu afløsr af en mere nucidig lederrype.Jens Ladekjær var vel rustet til opgaven og magtede den på god og kyndig vis. Han blev således en skattet skoleleder, hvor kolleger, forældre ogbørn trivedes godt i det lokale skolefællesskab. Jens Ladekjær og hans husrru Anna Marie fik kun få år i deres fælles otium, idet han allerede i 1998, efrer kort tids sygdom, pludselig afgik ved døden, - kun 67 år garnmel. I dyb respekt forJens Ladekjærs liv og virke ved Skovlund skole skal denne minderune ridses med et: ,Eret uæreJens Lad.ekjærs minde.

aa LL

und Sl<ole - fØr, nu og i morgen

Sl<ovl

ERII< BUHL, SKOVLUND. KONFIRMERET 1970 evRÅosv rorrN4, Tt DL. BORCM ESTER

Skolen har i al sin levetid, været en central del af Skovlund. Rammerne for undervisningen og et vigtigt mødested for foreningslivet. Læser man >>Sognets skolen udgivet ved skolens 75 års jubilæum, er det jo historiefortælling, der unders treger, at skolen er centrum for und,ervisning og opfosrring af næsre generation, og et vigtigt omdrejningspunkt i lokalsamfundet. Derfor er det helt naturligt, at skolen altid har

haft en central placering i det lokalpolitiske liv. Samfund,sud,viklingen, siden skolens oPstart i 1909 frem til i dag, har berydet, at de politiske beslutningstagere altid har haft fokus på, at skolens indhold og rammer var tidssvarende. Jeg husker tydeligt min første skoledag i sommeren 1953, da der var taler, flaghejsning og is til alle. Anledningen var indvielse af et omfattende nybyggeri og renovering på Skovlund Skole. Med den erfaring, jeg sidder med i dag, kan jeg nemt forstille mig, de spænd,ende politiske drøftelser, der er gået forud for så gennemgribende investeringer i skolen. Drøftelser om behov, lokal udvikling, visioner for fremtiden, muligheder og begrænsninger i forhold til økonomi, politisk bevågenhed osv' Langt hen ad vejen, det samme som vi drøfter her i 2009' SKOLEN HER OG NU Den helt aktuelle vinkel her i foråret 2009, er en skoleudviklingsplan, der er til debar i Varde Kommune. Hovedindholdet indebærer bl.a. et z3

Luftfoto fra Sl<ovlund 1988. Til venstre iforgrunden l<roen, til højre missionshuset og Øversr ril venstre l<irl<en. I midten den jubilerende sl<ole. Den l<lassisl<e firl<ant består i er stadigt grødefuldr fællessl<ab

for sognets kirl<e-, sl<ole-, selsl<abs- og kulturliv.

forslag om flytnin g af 7 . klasse ril overbygningsskolerne. Er forslag, der flere gange gennem årene, har værer til debat, senesr for fe'r år siden, hvor et klart flerral i Ølgod kommune, beslurtede at fasrholde 7. klasse på fødeskolerne. Mens derte skrives er forslager sendr i høring, med er klart politisk flerral, der ønsker at flytte 7. klasse. Altså et forslag, der vil beryde en væsenrlig ændring på vores skole, og uanset alle argumenter) vil opFattes sofir en klar forringelse. Gennem skolens 1OO-årige historie, har der mange gange værer spændende skoledebatrer, nerop fordi det er så nærværende for de enkelte åmilier, og fordi skolen er så væsentlig et omdrejningspunkt for lokalsamfundet. For 25 år siden visre alle prognoser ar der ville være helt usandsynligt at der var skole i skovlund i2009. Heldigvis har det visr sig, at de dystre spådomrne er gjorr til skarnme, så vi kan fejre 100 års fødselsdagen. Bl.a. fordi den politiske dagsorden, indril nu, har ser vigtigheden af at basale ring, som børnepasning og skole, er velfungerende i lokalsamfundet.

FORTSAT POLITISI< BEVÅC EN H ED Er drøftelserne omkring skolesrrukrur en førge af udviklingen i kommunestrukturen? Er små skoler mindre vigcige i en sror kommune- eller kan kravene til undervisningen ikke opfytdes på en lille skole? Hvis det er det sidste, der er sandheden, hvorfor er de allernærmesre, forældrene, så på barrikaderne for at forsvare skolen. Jeg tror ikke, der er enrydige svar på spørgsmålene. Vi danner vores mening og holdning, ud fra det vi er en del af. Og vores erfaring er, ar der er kvalitet og fornufr i den skolesrruktur vi har i dag.

SKoVLUND S|<OLES 12s ÅRSJUB|LTEUM: EN UDFORDRTNC! For skovlund skole, kan vi se tilbage og glæde os over en positiv politisk opbakning, så vi ved 100-års jubilæet, har en velfungerende skole. Den aktuelle debat om7. klassernes placering, giver anledning til bekymrede miner. sammenholder man det med fødselstallene i skovlund de senesre år, er der ingen wivl om at det er urrolig vigtigt, ar Skovlund sogn og skovlund Skole har en fælles inreresse i ac riltrække borgere og stå sammen om at udvikle hele lokalområdec. Kigger man lidr fremad, vil den politiske dagsorden, forrsat være meget rectec mod effektivisering, kvaliret og udvikling) en meger stram økonomisk ramme, og med fokus på, at den enkelte elev får de oprimale betingelser for en god skolegang. En dagsorden, vi alle kan være enige i, men det betyder også, at betingelserne for en sikker fremtid For skovlund skole er ar elevantallet ikke må falde ret meget.Jeg håber at de politikere, der beslucrer skolernes fremtid, fortsat vil have respekr for lokal indsats og opbakning til en kvalitetsskole i Skovlund. For 25 år siden, var der rvivl om fremtiden for Skovlund Skole. I dag er der også prognoser, der peger på et faldende elevcal i fremriden. Men et er prognoser) er andet er virkeligheden. Med det engagemenc, der i dag præsreres på Skovlund Skole, af ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse og forældrekredsen, tror jeg på at der, på trods af de dystre prognoser, er en spændende fremrid for skovlund skole. En fremtid, hvor en engageret lokal indsats, får den nødvendige politiske opbakning til fælles gavn for hele kommunen. Ttlljt kke m e d j ub il æ et.

gOerne fra elev en )eg AF HEIDI CULDACER. KONFIRMERET 1995

kun 6n klasse på hvert klassetrin?< Sådan lød et forbavset spørgsmål forleden. og jr, det kan godr være, at skovlund skole er en >lille skole., set med samfundsbrillerne på her i2009, men i mine børneøjneer det stort, da jeg gik ind addørenfor første gang midt i firserne. Vi var knap 20 i klassen ogopførte os helt sikkert som en sæk lopper fra første dag, hvor et strålende smil ftabøtnehaveklasselærer, Hanne Bøje,bødos velkommen - til den sidste dag, hvor lærerne skulle bankes i rundbold på boldbanen. For mig var skolen et ftygt sted, hvor gode venner gjorde dagene sjovere. Lærdommen røgindi de rette mængder, selvom jeg tror, at lærerne tit måtte kæmpe en del med at holde os i ro. Det var vist mest drengene, der fik lov til atkøIe af ude på gangen ind i mellem.Jeg tror kun, at det blev til en enkelt gang for mig selv - forseelsen var, så vidt jeg husker, at jeg ikke kunne stoPPe med at grine... Det meste af tiden blev brugt) som de på de fleste andre skoler med timernes indlæring og frikvarterernes smash-bold, fodbold og elastik>Var der så

hop. Men jeg husker også, at vi var på telttur i klasselærerens baghave,byttede skole en uge med Grønbjerg Skole og holdt idrætsscævner med Gårde, Lindbjerg og Skolen Ved Skoven. Generelr husker jeg der som om, der var meger plads, selvom skolen var lille. For eksempel var der plads til at lave et skoleblad. Vi var en lille flok, der udover vores fritid, nok fik brugt, hvad der svarede til ec årsforbrug af papir og roner til kopimaskinen...Jeg tror ikke, at det blev til særlig mange eksemplarer) men i vores øjnevar det en succes at få lov. Skovlund Skole var med til at dann e tfygge rammer for mit liv fra midt g0,erne og i begyndelsen af 90'erne. og når diskussionen i dag går på, om små skoler skal lukkes, rænker jeg, hvor ville der være synd. For en lille vågen skole er god for byen - og for børnene.

- og sådan har mange Skovlundbørn

fra7.ll4. været på Bornholm...

Elevens verden efter 2000 .a

når jeg tænker rilbage på Jegføler mig ikke gammel. overhovedet. Men alt ikke som om, at det -ine år på Skovlund Skole, så føles det nu trods kun er lige omkri ng 4 ir siden, jeg sradig var elev på skolen. For mig er tid,en på Skovlund Skole "den lykkelige barndom<. Bare udtrykket gør, at jeg føIer miggammel, men der er snarr det eneste, der beskriver mit billede af mine år som en af Skovlund Skoles elever' Faktisk er det, jeg husker bedst de mange fællesarrangementer) som var iløbetaf skoletiden. Fra da man var helt lille, og mandagens morgensang løb af staben for fØrste gang, var det med fornemmelsen af at være med i et større fællesskab. Dertil kom arrangementer som rbyen i byen,, - det helt store hit, der stadig bliver ralt om blandt nogen -) emneuger, hvor alle var fælles om at renovere udendørsarealerne og sidst men ikke mindst den sidste skoledag. En dag hvor alle elever, store som små, var enige om, ar der var en dag, hvor alle var glade. Ikke engang

regnvejr har ødelagc den fællesskabsfølelse. iarurligvis husker jeg også på ligegyldige ting, som det at spurte ned efrer klassens mælketaske, når man var klassens duks, så man lynhurtigt kunne lå frikvarter alligevel. Eller det at skrive en lille bestillingsseddel - skulle man vælge rød, guI eller grøn i dag? - til ens frokost, så man var sikker på, at man kunne få et lille srykke af den guddommelige Flensred-pizza. Det var skønt, når man lige fik Penge med til at handle i sko-

leboåen. Heldigvis blev jeg en af dem, der nåede at opleve madordningen. Dermed ikke sagr, ar skoleboden ikke var dejlig, wærtimod. Men madordningen var noger nær dagens højdepunkt, da den kom. Det var

en ændring) en stor ændring, som gjorde utrolig mange ring nemmere. Desuden blev følelsen af fællesskab jo heller ikke mindre, når fællesspis-

ning var en del af dagens program. Den dag i dag drømmer jeg stadig om, at en sådan madordning kunne komme på plads der, hvor jeg er nu. Egentlig er det også lidr skægc at tænke på, atikke kun jeg, men srorr set alle, benytter sig af compurere og inrerner, selvom det i begyndelsen af mine skoleår ville have vætet en helt forkert ranke. I dag er stØrstedelen af Danmarks befolkning fortrolig med compurere, men det var førsr iløbet af min skoletid, at der for alvor vandt frem. Dengang hed det EDB og tekstbehandling. For arvære ærhg,aner jegikke, hvad man skal kalde det i dag, men i hvert fald er der da gåer op for mig, at jeg er vokser op midt i en rivende udvikling på det punkr. Det har jeg aldrig tænkc påfør. På nogen punkrer var det måske netop det Skovlund Skole kunne eller kan. Skabe de der så små, hyggelige rammer) så man kan vokse op uden at skulle forholde sig til så meget andet. Man får chancen for bare atvære barn, indtil man ikke gider længere. Men hvornirvar det så lige,

Den nye legeplads. (2007)

ar man ikke gad være barn mere?Jo, dec kom vel med 7. klasse og det at være de største) hvilket ogsåvar helt naturligt. Med den raditionelle tur til Bornholm i begynd elsen af 7 . klasse følte rnan sig for alvor som en af de scørste, og den fungerede som en fantastisk ryste-sammen-tur for os i hvert fald. Den tur er også spækket af minder) som nok hører cil i fællesskab med klassekammerater.

Nu og da blev frikvarterernes rutiner såsom smashbold, fodbold og bold-op-ad-væg-legen afbrudt af "dillerne". Tydeligst husker jeg vores indædre kampe med de såkaldre >drago-hits<. små figurer, som man kunne samle i alt 100 af.Jeggad nok vide, hvor mange Penge Skovlunds forældre har lagt i de små plastic-tingester. Hvis ikke jeg tager meget fejl, så har mange forældre i den periode haft noget at lokke med. Derudover var der yo-yo-perioden, men den var jeg ikke selv så aktiv en del af men ril gengæld en aktiv iagttager. Der har helt sikkert været andre ligeså skøre diller siden da. Den sidste dille jeg husker, men som blev en rec væsentlig dille for mange, var efcerskoledillen. Måske det havde været aktuelt før, rnenpludselig blev efterskole et must for alle, der havde lysten. Hvor ville man hen? Ville man synge, lave gymnastik eller alt mulig andet? Jo, jeg gætter på, at mange blev ramt af efterskoledillen' Til slur må jeg ikke glemme de mange venskaber, der igennem folkeskoletiden blev skabt, brudt og skabt igen. I dag har jeg bevaret disse venskaber, og jeg tror) at hvis ikke vi havde haft Skovlund Skoles gode, solide venskabs-grobund, daville de venskaber ikke have eksisteret i dag. Det er sjovt, som man glemmer alle de negative ting, men måske det ikke er så dårligt igen. Det er netoP vigtigt at tænke på alle de gode, sjove episod,er skolen har lagt kulisse til, samt alle de venskaber) der rIøbet af skolens første 100 år er blevet skabt. Jeg ved seivfølgelig godt, at når jeg referer til Skovlund Skole, så er det Skovlund Skole med alle dens elever, lærere mm.. Jeg krydser bare personligr fingre for, ar netop den slags Skovlund Skole fortsat vil skabe rammerne om endnu flere små eller store venskaber i fremtiden.

>>in

dfødte,, og forældre

i gOerne AF HANNE OC PETER BREUM NIELSEN, SKOVLUND. KONFIRMERET HHV. 1 969 OC 1972

Hanne og j"g rnødte visr hinanden førsre gang på Skovlund Skole. Det var der nu ikke nogen af os der bemærkede. For Hanne var jo stor og gik i 4. klasse, og jeg startede som første klasses-rocre. Hun havde uden wivl travlt med pige-ting, så som poesibøger, små kæresrebreve, hulahop ringe, sjippetov, hønse ringe, påklædningsdukker, rrille marmorkugler, være betaget af drengene 2 klasser over, og jeg kunne blive ved. Alt sammen ting som ikke interesserede en rigtig dreng. Og j"g, nerop srarrer i 1. klasse, havde travlt med, at indkassere karrierens første rigtige lussing. Og det lykkedes. Det skal dog være sagt med der samme) rrder var uretfærdig<. Vi havde såmænd kun holdr døren,så læreren ikke kunne komme ind. Alle deltog; men lige så scille, (i takt med at larmen fra læreren uden for tog til), sivede kammerarerne ned på deres pladser, så vi ril sidst kun var 2 der holdt stand. Jeg nåede lige akkurat at slippe ned, inden overmagten kom brasende ind. Det var der en der ikke gjorde, og han fik prompte afstraffelse. Han var en rigtig kammerat, så der fløj wd af ham. >Peter var også med til det,,, og så faldr afstraffelsen af mig i samme hurtige tempo. Hervil jeg selvfølgelig ikke nævne navne; men mon ikke også du husker det, Klaus? Men det var også den ENESTE gang i min skolerid jeg fik en lussing. Nå, jah- dervar jo også - lad mig sige det på den måde, så vidt jeg husker! Så kan j"g j" passende synge, som Dirck Passer >>Førsr gik jeg i 1. - så gikjeg i 2. - såtgik jeg i 3. - ja,og så - øh glk jeghjem". Og der er faktisk noget om snakken. For da jeg gik i Skovlund Skole, mårte vi som boede i byen, nemlig gå hjem for ar spise i der store frikvarter. Hvor lang tid vi egentlig havde, husker jeg ikke; men jeg husker der var rid til ud over ar spise sin mad, også at hente er srorr stykke leverpostej for 2kr.,hos slagter Hansen. Og nu vi er ved det, kan vi ligeså godt fa den uundgåelige

historie om vejret daJEG var dreng. For det var nemlig sommer (det vil sige - korte bukser) frarrraj til oktober. Og om vinteren var der sne. Virkelig sne. Det lå helt op til vindueskarmen, og vi boede vel at mærke på fØrste sal over købmandsgården. Så det!!. Joh, det var tider!! Der var også forældresamtaler dengang. Men det var en sag kun mellem forældre og lærere. Så kunne man sidde spændt hjemme og vente på dommen. I alle slv år jeg gik i skovlund Skole, kan jeg huske mine forældre komme hjem med bekymret mine, og berette det samme i samtlige syv år. Lærerne havde sagt: )>Peter er en rar dreng; men han kunne godt ud"vise lidt mere flid<, og det gjorde jeg så, den næste uges tid. I frikvartererne spillede vi bold eller andre ting i skolegården og På sPortspladsen. Her var der helt klare uskrevne regler, for hvem der havde lov til at være hvor. Det var de store klasser der bestemte. Skulle der opstå slagsmål, var det dog hele skolen som samledes, omkring kamphanerne) oghøjlydttilkendegav hvem man holdt med. Det cog desværre som regel ikke ret lang tid før enemsig gårdvagt var På stedet, og fik al morskaben ød,elagt.I skolegården var et drikketrug, som ud over at give frisk drikkevand, var fortrinlig til ac smide, pigerne og os andre knap så stærke personer op på.Jo, det var skam til stor fornøjelse for de fleste. Pedellen, som det hed dengang)var meget glad for sin skole. Han holdt et skarpt øjernedvandalerne, og det blev straks påtalt, hvis man gjorde noget forkert ved skolens ejendom. Men han var såmænd god nok, hvis man bare gjorde som han sagde. Sådan er det forhåbentlig også i dag' og så var der jo lærerne. De ændrede karakrer op gennem årene. Det startede i de små klasser, hvor de faktisk var ganske fornuftige, ja man kan sige, vi så lidt op ril dem. Så blev de er par år ældre, og det var som om de blev mere krævende. Da vi så nåede cil syvende klasse, havde de rravlt med at forbedre sig (tror jeg nok), for vi skulle jo ikke sendes ud i d,en store verden, og cale dårligt om dem. Da jeg gik i 6. ellet 7. klasse, skete der lidt af en revolution på skolen. Man anskaffede sig nemlig en plad"espilier. Den stod i et stort skab i gangen oPPe ved 6. -7. klasseværelser. Jeg husker der var sat højttalere oP i et af klasseværelserne' Det var en stor erobring ind i en ny teknologisk verden. Det var efter Hanne havde forladt skolen, for det hun næsten bedst husker fra sin skoletid, var dengan glærer Bjerregård tog hele klassen med hjem for at høre den

nyeste plade med Beatles, >Sgr. Pepper< der var srorr. 7. klasse var er spændende år. Der skulle man jo konfirmeres. Så det var hver torsdag om i præstegården til pastor Bjerre, og sidde i dagligsruen og lytre cil hvad han mente vi burde lære, og forscå omkring konfirmationen. Der var også i syvende den store lejrskole tur foregik. Den var lige siden vikingetiden gået til Bornholm, med en indlagt Tivoli rur. Men det blev ændret netop det år jeg skulle af sted. Der var noger med at lærerne pludselig mente sejlturen var for farlig, Det resulrerede i ar vi kom til Møn. Det var også helt fint; men vi blev snydt for Tivoli. Det har præger hele min opvækst.Jeg husker, at jegvar lidt bekymrer for ar srarre påAnsager Skole. For det første var eleverne der nogle bøller, og lærerne, ja uha-dada, de var rene monstre. Der var blever gjort os hek klart af dem som havde prØvet det. Og det var jo så dejlig tryg i Skovlund Skole. Hanne og mine veje skiltes (de havde nok egenrlig aldrig værer samlet); men det blev de, davi mødtes igen i Skovlund, og historien fortsærter, da vi valgte at flyttetilbage ril byen med vore 2 små.drenge.

ALTVED DET CAMLE, - SELV LIERERNE! Det var helt sjovt, da drengene nåede skolealderen, ar skulle sende dem til den skole vi selv havde gået på. Ar træde ind på skolen igen, var næsren som om man blot havde været hjemme og spise i der store frikvarter. Bygningerne, klasselokalerne, gymnasriksalen, ja selv roiletterne i gbrden, var næsten som da vi forlod dem for godt 15 år siden. Man skulle ikke tro, der havde været elever i mellemtiden, for det hele var lige som dengang, nydeligt og pænt, godt passer på. Om det var fordi eleverne havde været ligeså eksemplariske som os, dygtige medarbejdere, eller en dygtig ledelse, ved jeg ikke; men jeg håber og rror der har værer en kombination.Ja og minsandten et par af lærerne var der endnu, og de var jo egentlig gamle allerede da vi gik der, synes vi. En enkelc har haft den wivlsomme fornøjelse, at undervise os begge samt vore to drenge, Thomas og Morten. Men noget var forandret ved undervisningsformen, hvilket jeg kun mener, var ril det bedre; men det gjorde det ikke lertere for os som forældre, at hjælpe vorebØrn. Forældresamtaler havde nu inddraget eleven; men beskeden var ca. den samme. Rare drenge; men lidr dovne. Det lavede de så om på, den næsre uges rid. Forældreindflydelsen

var helt klart blevet meget stØfre)og dermed også ansvaret' Det var blevet mere krævende at være forældre. Men de to havde også en god ogtryg skolegang på Skovlund Skole. Og tænk engang. Vi som forældre var med at bestemme, at den store lejrskoletur igen skulle gå til Bornholm' Så de fik begge den Tivoli tur som jeg blev snydt for! Der er her inden for de seneste 4-5 åtr sket en masse på skoien. Der er byggetom og byggettil, samt lavet en masse forbedringer på udendørs arealerne. Selv om vi ikke længere har vor daglige gang der, holder vi os

til

da orientered e, da vi også ved hvor vigtig en brik, en velfungerende skole er for så lille et samfund som vores. For mig at se, står Skovlund Skole

her i jubilæumsåret rigttg godt rustet, og udbygget til at fungere som skole i mange år endnu. Med det vil vi gerne ønske skoien, personalet, og alle andre med tilknytning dertil, ja hele Skovlund, ALT GODT FOR FREMTIDEN! Lad mig slutte med en linje fra en julesang,lidt omskrevet, og tilsat engelsk: ,Rør blot ikke ved min gamle school<!

lidt

Skovlundbørn leger på Dannevirke i forbindelse med skolebytte med Tønning Skole i Sydslesvig

(200e)

J+

Vi >ti lflyctere( og forældre i 2000 tallet DORIS OG OLE SØCAARD FORTÆLLER...

Doris og Ole Søgaarder De er forældre ril tre børn,som går "tilflyttere<<. og har gået i Skovlund Skole. De begyndte som borgere i sogner på Vejlevej og har senest boet på Ansagervej i Skovlund. Deres egne skoleerfaringer har de både fra en rer stor skole i Silkeborg og fra Thorsrrup skole i Sig, - med >bareo syv klasser.

til den skole deres kommende børneflok naturligr skulle gå i, var både lidt med bekymring om, hvorvidr lærerkræfterne Deres forventninger

nu var kvalificerede nok, og om bØrnene kunne få udfordringer nok i den "lille< skole. Kan den "lilie" skole klare problemer med mobning, sociale forskelle osv.? De ser nu - med stor tilfredshed - rilbage på er godr skoleforløb for deres børn. Anders begyndce i skolen i 1999 og sluttede i 7. klasse 2006.Årene i skovlund skole betegner han og forældrene som hans bedste skoleår. - Betcina endte sin skolegangi200T og gik udaf 7. klasse 2008, og har altid været glad for at gå på skolen. I 2008 starrede Casper så sin skolegang, og han trives rigtig godt i skolens yngsre klasser.

Doris og ole søgaard lægger vægt på den mindre skoles evner til at køre emneuger på wærs af hele skolen, så bØrnene lærer hinanden at kende, uanset alder. De tror at er godr lærerceam - som der der findes på Skovlund Skole - er med til at skabe motivacion og gode rammer forbØrnene og tryghed hos forældrene. Deres gode forventninger er

indfriet og de har tiltro ril den >lille< skole,

og ønsker tillykke med de hundrede år.

Læ

rer i BOerne

KIRSTEN LORENTZEN tÆRER VED SKOVLUND SKOLE 1962.2002

Når man skal skrive om en periode af sin tid som lærer er det absolut noget af det svære) at huske hvornår, hvad er sket, og det er jo lidt af en bet. Jeg skal skrive om tiden 1900 og ottetifem dl nitifem, og håber jeg finder de rette ting frem. Kirsten var heldigvis slået fast, det kunne siges uden tungen brast. Fru Lorentzen derimod var træls, det fik især de små galt i deres hals. Gruppearbejde vandt mere frem i de dage. For nogle var det måske nok en Plage, men andre fik mere plads til egne tanker og ideer, så det endte ikke kun i ak og veer. Skovlund Skole har ofte været foran sin tid. Her vil jeg blot nævne en enkelt lille bid. Der var kun engelsk i 6. og 7. klasse, det mente vi ikke kunne Passe. 5. klasse kunne begynde med dec engelske sProg. Det forsøgte vi, selv om der ikke var nogen lærebog. På landsplan må der have været et behov, for et par år senere blev det vedtaget ved lov.

Alle fra 1. - 7. skulle deltage t2 emneuger om året, og det var så vi lærere beskåret, ved godt samarbejde at fa det hele dl atkøte. Det krævede en del rr'ødet bag lukkede døre. Men det var også spændende at lære og erfare nye undervisningsvinkler fra den øvrige lærerskare. Skovlund Skole har været et godt sted at være, rarebørn og meget hjælpsomme lærere.

Omkring år 90 blev jeg meget nervøs) for da syntes jeg pokker var løs. De lærere, der havde været med til at opdrage mig, at de nu ville gå på en anden vej. Hvordan skulle det gå uden dem, var ikke til at se, men på mirakuløs vis kom den gode fe og sørgede for unge, nye ho'der, der også havde sryr på undervisning og poder.

vil ønske Skovlund Skole må bestå, selv om landsbyskoler efterhånden er af de

Jeg

f;å.

Den er velholdt og fungerer godt, så skam få den, der laver den til skrot.

Der undervises i bålhytten på den nye legeplads. (2008)

Lærerrol len i gOerne og nu

AF ELIN NEDBO OC LENE PACH L,ÆRERE VED SKOVLUND SKOLE

I'86f'87 påbegyndte vi den 4 Lrige seminarie uddannelse på Esbjerg Seminarium. Seminariet var Danmarks nyeste) rammerne var i top med de nyeste faciliteter inden for idræt og musik. Seminariet var oven i købet så progressivt, at vi fik et 20 timers saftevands kursus, også kaldt mediekundskab. Vi var helt fremme i skoene. I begyndelsen af uddannelsen var ånden stadig meget præget af en udpræget positiv holdning til uddannelsen og lærerfaget som helhed. På samme tid sker der politisk en holdningsændring til faget. Der bliver nu sat spørgsmålstegn ved lærerne og skolens faglighed. Fra at anse os for atværeverdens bedste folkeskole, indløber der nu internationale Iæseresultater, hvor Danmark ikke klarer sig så godt, som vi måske umiddelbart havde forventet det. Der er ikke nogen wivl om at undervisningsminister Bertel Haarder dengang var medvirkende til den enorme negative debat der nuvar fremherskende i medierne omkring den danske folkeskoie, en negativ debat som harværet fremherskende lige siden. Denne holdning lagde helt klart en dæmper på ens egne holdninger og forvent-

ninger til faget og fremtiden. Fremtiden var i forvejen usikker for os der var i gang med læreruddannelsen på det ddspunkt. BørnetalLet faldt, der var stor arbejdsiøshed, og samtidigvar der en udpræget holdning til, at der manglede mænd i folkeskolen. De fleste af os oplevede atansøge om stillinger, hvor den eneste begrundelse for ikke at fa jobbet)var atman ikke var mand. Derfor blev det også på det tidspunkt almindeligt at vi under uddannelsen også tog

voksenuddannelses kurser. Man måtte forberede sig på at det måske ikke alligevel var i folkeskolen ens kræfter skulle lægges.

F/€RDIC OC HVAD SÅ? I 1990 og 91 afsluttede vi vores læreruddannelse og fik begge nogle småvikariater inden vi fik vikariater på Skovlund Skole i henholdsvis 199U92. Vi havde begge på forhånd den indstilling, at det skulle være et kortvisit. Vi havde begge den tanke atvi skulle ind til stØrrebyer,større skoler og arbejde i overbygningen. Men ny ledelse, nye strømninger og nye måder at anskue undervisningen på, kommer på samme tid som vores egen ansættelse. Der kommer en ånd af,atvisammen bygger noget nyt op, er med til at forandre cingene .Vi tør hoppe ud på dybt vand, og drage vores egne eråringer. Vi tror på at vi kan forandre tingene, skabe noget nyt og bedre og nyder samtidig opbakning fra forældregruppen, kolleger imellem og ledelse. En anderledes organisering af undervisning som vi kom ud med fra seminariet og praktiserede på skolen var bl. a. gruppearbejde, begreber som story line, differentiering af undervisningen en begyndende bevægen sig væk fra tavleundervisning, et undervisningsredskab, som er eksploderet i de ti år, er it-området. Et område det kan være svært at følge med i, men som vi ikke kunne forestille os uden i dag, det har givet uanede muligheder. Undervisningsformer som set udefra godt kan virke mere kaotisk, men også giver mere engagement, både hos elever og lærere. Eleverne er selvfølgelig mere deltagende i deres egne undervisning. Målet må altid være større faglighed og større ansvar for egen læring. FRA BORCERTIL BRUCER

Lærerrollen har selvsagt også været under forandring i 9O'erne. Den har altid været meget præstige fyldt og læreren har altid været en vigtig del af samfundet. Men lærerrollen har undergået en kolossal forandring. Vi er gået fra atvære borgere i et demokratisk samfund, til at være brugere af offentlige serviceydelser. Læreren er ikke længere en autoriret, men er blevet rin man klager over, på lige fod med alle andre offentlige autoriteter. Forældre generationen, som også er vores generation, er vokset op med, at ikke kun kan vi klage, hvis vi er utilfreds med tingene, men det

er også nærmest vores

pligt at klage! Og egentlig kan man sige, at det er

folkeskolens succes. Reformpædagogikken, som har opdraget os til at blive kritiske brugere af samfundet. Vi har også kritiske forældre på Skovlund Skole, men det er i reglen kritik på den gode og konstruktive måde. POLITISI<E BREMSER Det at skabe noget nyt på en skole, og anskue tingene på en anderledes

måde, kræver overskud og energi. Overskuddet og energien, må vi indrøfilfi:re) er nogen gange blevet bremsec af politiske dagsordner, hvor kræfterne så nødvendigvis har skullet lægges andre steder. Fra politisk hold oplever vi ofte at skolens arbejdsopgaver bliver udvidet, specielt på de sociale områder. Vi når ikke aldd arfølgenye indsats områder til dørs, før nye bliver tllføjer. Elevplanerne som blev indførti2006, mødte generel stor modstand i lærerkredse, men planerne har vist sig ar være et

vigtigt værktøj, bl. a i forhold til evaluering. Nye tiltag som vi i nær fremtid skal arbejde med bliver holddannelser og niveaudeling. Tiltag som vi synes bliver spændende at arbejde med både i forhold trl en øget faglighed, men også i forhold til at bibeholde folkeskoiens grundtanker omkring social forståeise og emPati i forhold til kammeraters forskellighed. ORDENTLI C H ED EFTERLYSES I øjeblikket foregår der en skolesruktur debat i kommunen, hvor Skovlund Skoles fremtid ikke mere er så sikker som den har været. 7. klassernes tilhørsforhold er igen til debat. Vi mener nok netop vores skole er en kamp værd, og håber at indbyggerne i Skovlund synes det samme. For os er Skovlund Skole ikke bare en arbejdsplads, hvor vi skaber gode faglige resultater og livsdueligebørn, men et sted hvor vi har lagt vores hjerteblod og hvor vi føIer stor tilhØrsforhold til kollegaer,børn og forældre.

Som lille skole skal vi hele tiden bevise vores værd. Det har vi egentlig heller ikke noget imod, hvis vi ellers ikke arbejder mod skjulte dagsordner. Vi vil bare have ordentlighed.

Pension istens ti I bagebl

i l<

HOLCER CHRISTENSEN IÆRER VED SKOVLUND SKOLE 1958-1988

I Skovlund sogn levede den gamle bondekultur endnu i bedsre velgående, da vi kom hertil i august 1958. Livet var centreret om bondens arbejde. Typisk var også her mejeriet et midtpunkt. Skolen rertede sig efter landbruget med kun lidt skolegang om sommeren - efter den vestjydske skoleordning. Kirke og Missionshus $'ldtes regelmæssigt, og her var et omfattende fo reningsliv. Skolen var et nødvendigt vedhæng, som stort set passede sig selv. Forældremøder kendtes ikke, og de 3 enelærere (førsrelærer, andenlærer og småbørnslærerinde) brugte ikke at tale sammen. Der fandtes således ikke noget fælles overordnet system for det daglige liv. Man besremte selv, hvornår der var frikvarter. Det betød, ar der kunne være leqendebørn udenfor det meste af dagen. En vigtig leg var fodbold, som blev spillet, hvor der nu er parkeringsplads. Mange vildfarne bolde var årsag til et tykt lag glasskår langs bygningen. Men dervar system i det. Den afregnede kontant med "skyldige< glarmesteren. Jeg tror 2 kr. pr. rude. Glarmesteren (Carl Marinus Nielsen)havde gode dage. Man kunne altid høre,nfur han kom. Han fløjtede den samme melodi hver gang:Altid frejdig, når du går. Den værsce tid på dagen var middagsfrikvarteret. Der varede 1 time. Nogle afbørnene smuttede hjem for at spise, men de kom snart igen for at være med i alskens tummel både ude og inde. Når dagen var forbi, kom Kirstine Pedersen (Stinne Lillely) med2 spande varmr vand og under armene kost os klude. De 2 spande vand skulle nu slå ril til 3 klas-

toiletter og gange. Om vinteren i hård frost var det dog så som så med rengøring af toiletter. De frøs til is. Ved siden af gymnastiksalen var oliefyret installeret. Det gav et lille opvarmet rum, hvor også madrasser til gymnastik var anbragt. Der var fri adgang til fyrrummer, og srinne Lillely beklagede sig til mig, når der havde væretfest på hotellet. Hun fandt efterladte rester af unge ,elskenseværelser, gymnastiksal,

deso besøg.

loftet over den østlige del af bygningen var der en sløjdsal. Her fyrede rran i komfur, dels for at lave varme) dels for atbløde limen oP, når brædder skulle formes til sider eller bund i et skab. Husflidsforeningen havde mange medlemmer, der fremstillede lysestager, lampetter eller støvleknægte. Loftet var ganske svedent, men heldigvis var der aldrig På

brand. I førstelærerens lejlighed var der et sognebibliotek, og et Par gange om ugen var der stort udlån. Vi kom hertil fra en lille friskole på Sydfyn. Herovre var børnene anderledes. De havde et ret udviklet ,frisprogo over for hinanden. Man måtte være robust, hvis man ville klare sig. De var også kollektivt indstillet, om der skulle cages lidt >gas<< på læreren. Da jeg endnu var ung og havde mod på et arbejde som lærer, ovelve-

sl<ovlund skole fik svømmebassin allerede

i 1968. Den blev nedlagr oml<ring 1988.

jede jeg ofte at søge herfra. Jeg syntes, at skolelivet her var forældet ud over alle grænser. På Fyn var forældrene med i mange sammenhænge, men her så man dem stort ser kun, når der var et eller andet at beklage sig over. Når jeg alligevel blev her, skyldres det den nye skolelov af 1958. Den lov var den indirekte årsag ril den nye skole her. Og med den var der udsigt til ganske andre arbejdsvilkår, hvor enelæreren var borte og afløst af kolleger i et posirivr fællesskab. Nu ville læreren træde ind som en medhjælp for forældrene - og ikke kun som et nødvendigt vedhæng. Og i denne nye skole fik jeg 30 gode år. Min kone fortsacre endnu 4 år mere. NYE TIDER FOR SI<OVLUND Med restaurering og udbygning af skolen, der var færdig i 1953,begyndte et helt nyt kapitel for os. Alt var nyr og uprøvet. En ung skoleleder fiens Ladekjær) fik ansvarer for at udmØnte loven, der srillede krav om overblik og sans for samarbejdets kunst. Men der var også brug for gode evner for forhandling med kommunale og amtslige myndigheder. Tit og ofte kunne det også være godt med lidt overbærenhed, humor og ,sund fornufco. Der kom nyelærere, der stort set alle - som jeg selv - var rundet af den gamle bondekultur. De kendte folks tanker og foresrillinger om dagligt liv i hjemmet, som var det fasre punkr. Ligesom der i hjemmet var visse regler, måtte også skolen have normer for omgang med hinanden, hvis fællesskabet skulle fungere. Fra lørste færd blev der sarser på klare linier, orden og fornufrig disciplin. Børnene var ganske trygge ved den ordning. Det ses også af, at skolen i alle årene var i absolut finesre stand og ikke kendre dl overlast eller endda hærværk. Besøger jeg skolen i dag, kan jeg se, ar personale, lærere og elever har fulgt den tradirion på smukkeste vis. Det var en flot skole med bl.a. den mesr moderne fysiksal i Ansager kommune; en stor scene) hvor alle børnprøvede at optræde med tekster, sang og musik, om det nu var en forårskoncert eller en komedie ved fastelavn. På loftet over midcerbygningen indretredes bibliotek, ogfra 1965 kom yderligere skolebibliotek ril. Der var en genial idå at have begge biblio-

teker i samme lokale. De store børnlfunte af de voksnes bøger, og flere ældre lånte af de nye ungdomsbøger. Håndens arbejde blev tilgodeset med sløjdsal både til træ og metal, med skolekøkken og håndgerningslokale. Det var nye tider, som alle måtte vænne sig til - f.eks. også, at det nu var slut med at smutte hjem og spise, da middagsfrikvarteret var reduceret til 20 minutter. Nu var børnene i skole hver dag. Det betød, at de ikke længere kunne tage med til Ho fåremarked den sidste lørdagi august, da også denne dag nu var blevet skoledag. Det gav nogle Protester. Enkelte landmænd forecrak at betale en lille bøde - en mulkt - for at beholde den store dreng hjemme en travl dag i høst. Således opstod små aggressioner, men i det store og hele fik den nye skole god arbejdsro. NYE UDFORDRINCER FOR L,ÆRERNE

I virkeligheden var Skovlund sogn selv ved at skifte udseende. Her som overalt måtte den gamle bondekulCur t>vige<, for andre former. En forvandling, som nok kunne bekymre en og anden, men uundgåelig. Den stigende mekanisering inden for landbrrget fØrte med sig, at de unge sØgteherfra, og en begyndende industrialisering skabte nye kriterier for landsbyliv. Skolearbejdec blev mere og mere omfattende. Her som på andre skoler var lærerne knap rustede til de nye udfordringer. Livet efter skoletid kom megec til at hedde kurser. I det ene og det andet. I alle mine ir var vi af sted - omtrent uafladeligt, forekom det mig.Jeg husker 3 vintre i Esbjerg i sang og musik. En vinter havde jeg sidste time kl. 2I.30. 3 sommerferier var vi på Danmarks Lærerhøjskole i København (nu Danmarks pædagogiske Universitet) til engelsk med tilhørende stilskrivning i de mellemliggende vintre. Askov Sløjdskole havde kurser i andre sommerferier, hvor vi også var med. Lærerinderne var af sted til f.eks. for 5. - 10. klasse< i Esbjerg. Senere var det "Omkring skole"syteknik start(< i Herning.I Grindsted var der kursus i >Specialundervisningo.

Nu blev det også gammeldags med en lærers "forkølede< violin tllbøtnenes fællessang. Nu skulle de selv spille med, og vi tog "glade< af sted til Egwed Musikhøjskole for arlære lidt om ogøve os på bIokfl'øjter,xylofoner, klokkespil - og hvad de ellers hedder i et OrfFinstrumentarium.

Trods alle disse nye instrumenrer) som også skolen købre nogle af, gik nu scadigvæk en sangrime allerbedsr, når børnene selv måtte vælge af sangbogen. Så blev der osangerkrig<<, og aldrig sang børnene af stØrre hjerte end en sådan dag. (Med ledsagelse af lærerens violin!). Der var hårdt arbejde i Egtved, og jeg rror, ar mange Iærere ønskede det hele langt væk. Men livet uden for skoletid indeholdr også lærermøder,forældresamtaler eller f.eks. en orienteringsaften i maremarik. Decte fagvar lige så ukendt for forældrene som for børnene. OM SPRITDUPLIKATOR, ENGLE OC NISSER Det var ikke altid lige morsomt med alle de kurser, og jegrror, ar kollegerne følte det rarc næsre dag ar være ,thjemme< igen i skolesruen. Her gled arbejdet i en stille og rolig rytme. Endnu i vor tid begyndre vi med morgensang og Fadervor i hver sin klasse. Derefter kunne første cime være fortælling, bibelhistorie eller et srykke Danmarkshistorie. I de ældste klasser brugte jeg ofte ar læse større uddrag af god litreratur. Senere på dagen kom de praktiske fag, regning, dansk, sprog - og over middag kreative fag som sløjd, håndgerning, gymnastik eller skolekøkken. Mange elever har siden fortalt, at de lærte ar lave mad i skolen og aldrig siden blev fremmede for ar srå for maden derhjemme. En dag stod der et nyr og ukendr apparar på lærerværelsec. Der var en spritduplikator. Den varslede andre nye rider. Før dens tid brugte vi de autoriserede lærebøger med tilhørende kladdehefter, suppleret med kridt på den sorte/grØnne tavle. Det var alt. Men med spritduplikatoren dukkede )>agenter<< frafl,ere skoleforlag op med helt nye marerialer, der blot kunne duplikeres, og så kunne man lægge de mere eller mindre forældede skolebøger til side for en dd. Og igen - når læreren ikke var på kursus eller til lærermøde - srod han og duplikerede. Det rog sin rid, for maskinen skulle drejes med et håndsving, og man måtte også holde øje med, om der nu var sprit nok i beholderen. Maskinen var ideel ved juletid. Hurcigt kunne fremstilles engle eller nisser, hvor"præfabrikerede<< ved både Gud og kejseren fik hver sir. Som årene gik, hændte der mere og mere, ar den rolige skoledag blev forstyrret. Midt i en time bankede det på dØren, og ind kom en skylle-

dame fra tandlægerne. Vi skulle allesammen skylle munden i en flourblanding. Nu gjaldt det om ikke at se på hinanden imens. Man skulle ikke risikere at komme til at grine. En anden dag kunne det være klinikkens chauffør, der skulle hence en og anden til tandlægen. også på lærerværelser dukkede flere og flere folk op - og akid i et frikvarrer. Det kunne være en talepædago g, enhørePædagog, en psykolog eller en bogagent med nye flotte materialer. Ofte skulle læreren både tale med eksperten og forberede et og andet til næste time. Dec kunne godt give grå hhr før tiden.

3 SODAVAND PR. MAND Som helhe dvarbørnene motiverede for arbejdet, og vi fik mange fornøjelige timer sammen til idrætsdage, På lejrskoler eller udflugter. Eller når hovedpersonerne i >Kejserens nye klæder<< og legkørte til teatergarderoben i Bramdrupdam for at leje kostumer eller parykker. Et i dag morsomr norar skrev vi til forældrene i 1957, da vi skulle på lejrskole på Mors: >>Hver elev betaler 35 kr. Af de penge kan der muligvis blive til 3 sodavand pr. mand. Prisen dækker fuld kost og logi, 2 dages

buskørsel samt entreer<<.

Det harværet morsomt for mig med dette lille tilbageblik. Vi mødte altid mest venlige og forstående forældre, der var gode til at møde op, når vi kaldte - akkurat som i dag. Vi husker mange fesclige forældredage, der afløste den gamle >>eksamensdago. Nu kunne man frit gå ind overalt og lytce til, hvad der foregik i klasserne. Det var vist nær ved, at vi var medhjælpere i en slags ,friskoleo - i hvert fald var megen sang og fortælling en god del af dagens Program. Den nye skolelov af 1958 var en kæmpe udfordring, men jeg synes' at vi alle kom godt igennem med den. Der Jeg skal lige nævne de legendariske lærerfester rundt i hjemmene. findes naturligvis ingen ,rreferater,, - kun et Par interne "lyriske" temaer. Så vi nøjes med - som der står i sangen - at plukke ,,mindets blomsto.

Ved $lcou lund/Lund $Icoles 75 årS Jubilæutq Lørdag den 6. oktober 1984 i Skovlund-Ansager Hallen Program:

VELKOMST Fællessang

Introduktion Konferencieren meddeler . . . Anretning Som frø i bondens ager . . . I dagens anledning . . . Gymnasttk før og nu - her og nu Skovlund-Valsen Lun ret

Ordet frit Fællessang

ME,D TAK F'OR VENLIG STØTTE Dans, festligt samvær Konferencier: Knud Knudsen Musik: Niels Vejlgaard - sådan blev der festet

i 1 984...