Venner, ser på danmarks kort by Skovlund sognearkiv

Venner, ser på Danmarks kort ... af KAr KNUDSEN

Alt som det kommunale Danmark, det hele folketing og rigets borgere kloger i, hvordan et nyt landkort skal se ud med

amter eller regioner og kommunestørrelser, kan det måske være nyttigt at kikke bagud og dvæle ved, hvad den sidst praktiserede kommunalrefornr fra 1970

så skelsættende, som den var

egent-

lig gik ud på, hvor{or vi fik den. Noget forstås måske bedst ved at se på en enkelt kommunedannelse. Hvad er da mere nærliggende end at belyse og stille spØrgsmålene: hvordan, hvorfor og hvad gik der forud for, at netop Ølgod Kommune blev stØrre - dannet af fem kommuner - og blev formet, som mange har kendt den, - og hvordan gik det?

Den befolknings- og erhvervsmæssi-

ge udvikling, der var foregået, havde ikke påvirket kommuneinddelingen. Kravene til de lokale opgavers løsning gjorde det efterhånden vanskeligt for kommunerne at sikre en hensigtsmæssig administration og en rationel udnyttelse af

blev mere og mere afhængige af bistand og refu-

ressourcerne. Kommunerne

sioner fra staten, der til gengæld sikrede sig større kontrol med pengenes anvendelse og en Øget indflydelse på den lokale adrninistration. Konrnrunernes betydning som partnere i den offentlige administration blev stadig reduceret.

Det stiltiende kompromis | 1841. havde kongeriget 1,4 mill. ind-

120 år gammel sogneinddeling

byggere, hvoraf

Kommune kommer af det franske ord comtnune og betegner et område, der har

landet og 20 procent i byerne. Af disse sidste 20 procent boede halvdelen i

et selvstændigt sryre af visse anliggender, som er fælles for de til området hørende beboere. Ordet komnumal er

hovedstaden

latin og beryder,

huad der har med en kom-

mune at gøre. Da man ændrede de kommunale grænser i

1970, var det bestående kommune-

ir gammelt

og inddelingen endnu ældre, idet den hvilede på middelalderens gamle inddeling i sogne styre næsten 120

og på den historiske status, som landsognene, købstæderne og København havde.

80 procent boede På

1970 havde landet over 5

mill. indbyggere, hvoraf en

trediedel

boede i hovedstaden, mens en meget mindre del boede udenfor bYmæssig bebyggelse.

De samfundsforandringeq der startede velfærdspolitikken, markeredes stærkt i

1930'erne. De skarpe skel, der hidtil havde eksisteret mellem land og by, ændredes ved den erhvervsmæssige udvikling, der efterhånden førte industrien ind i en vækstperiode samtidig 35

med, at der skete en afvandring fra land-

gøre med at bedre de demokratiske ret-

bruget. En af de politisk bestemte grunde til at en ændret kotnmunestruktur trak ud, bestod i det forhold, at Socialdemokratiet sad stærkt og sikkert på flertallet i alle byområder, og at Venstre sad lige så

tigheder. Skole- og kirkepolitik og forsvarssagen fyldte det politiske billede, og

magtfuldt på sognerådssæderne på landet. Ingen af dem havde lyst tlI at røre ved strukturen af frygt for at miste position. Det således stort set stiltiende, politiske kompromis om en udsættelse af sammenlægning og ændring af de mange små kommuner betød, at den kunne

politiske forandringer, og så fulgte krisen i 3O'erne, hvor fattigdomskår og økonomisk nedtur betød koncentration om de store socialrefortner fra 1933 og den efterfølgende udmøntning i nød-

udsættes så længe, disse forskellige

hold-

ninger kunne praktiseres uafhængigt af hinanden henholdsvis i by og på land.

Det

begrænsede demokrati

Reformtankerne blev mange gange brem-

set af tilstande i Danmark og omkring os.Vel fik vi en grundlov i 1849, men det fuldkomne demokrati var ingenlun-

de gennemført. Stemmeretten var begrænset til et fåtal af borgerne. Kvinderne fik først valgret i 1'91'5. Formueforhold og social status hindrede mange i at deltage i valg til landets styrelser. Aldersgrænsen for valgret var 25 år tll Folketinget og 35 år til Landstinget (afskaffet i 1953). Den skriftlige og dermed hemmelige afstemning indførtes først i begyndelsen af 1900-tallet.Valgret til de kommunale råd havde kun folk med rådighed over eget bo, og som ikke oppebar social understØttelse eller fattighjælp. Efter det såkaldte systemskifte

havde det politiske Danmark 36

med l.Verdenskrig i baghovedet var der ikke plads til reformtanker før 1.920. I den følgende efterkrigstid solede man sig i økonomisk velstand uden tanke for

vendige praktiske resultater. Fra 1940 var Danmark i krigstilstand, og landet var politisk uarbejdsdygtigt. Kun den nødvendige administration blev udøvet. De følgende år bød på et mangelsamfund, men samtidig fik man travlt med at omsætte de teknologiske fremskridt, som krigen havde affødt. Industrielt og teknisk havde krigen medført nye landvindinger, som nu kunne overføres og udnyttes til gavn for det civile samfunds udvikling. Samfundet forvandledes hurtigt. Omkring byerne skete der udbygning og

vækst. Fra landet afvandrede folk i tusindtal. Kvinderne indtog de mange nye arbejdspladser, og kravene til samfundets indretning - fysisk som socialt stillede hidtil usete krav til lokal administration, økonomi og planlægning.

Det kommunale Danmark omkring 1965 1388 kommuner,85 købstæder og flæk-

ker (kommuner med købstadsrettighe-

1901 at

nok

der) og 25 amtskommuner foruden hovedstadsområdet. Sådan så landkortet ud

omkring 1965.Vidt forskellige var

de.

søgelser af kommunegruppernes indde-

Den mindste købstad (flække) havde 800 indbyggere. En af de stØrste kommuner uden købstadsstatus havde 46.000 indbyggere. De to mindste amter havde under 50.000 indbyggere, og det stØrste havde over 300.000 indbyggere incl. de i amterne beliggende købstæder.

ling og fik dermed i praksis afprøvet de principper, som blev grundlaget for en fuldstændig ny inddeling uden for hovedstaden efter 1970. Derimod ændredes de kommunale sryrelsesforhold ikke

Man skal huske på, at købstæderne ikke var en del af amtskomrnunerne, og at købstædernes indbyggere ikke var valgbare og ikke havde stemmeret til

med en betænkning ledsaget af to lovforslag: Forslag til en ny inddelingslov

amtsrådene

ketinget og

For at tilgodese den eksplosionsagtige strukturforandring i samfundet var opgaven at skabe bæredygtige og forholdsvis ensartede enheder, der kunne løse fremtidens opgaver fl'sisk og økonomisk, hvilket på forhånd tilsagde en stærk reducering af antallet af de kom-

så afgørende.

I naj og en ny

I slutningen af 1958 nedsatte den daværende regering en Kommunallovskommission, hvis arbejde skulle blive indledningen til en ny æra for danske kommuner. Kommissionens arbejde var egentlig at udarbejde en ny sryrelseslov fælles for de forskellige kommuneryper (amtskommuner, købstadskommuner, flækker, bymæssige kommuner og land-

kommuner). Kommissionen blev imidlertid mere kendt for sit arbejde med den kommunale inddeling, skønt denne opgave kun var nævnt som en bisætning

i den stillede opgave. Helt frem trl 1966 arbejdede den 17 mands store kommission med under-

alt sammen i Folde kommunale organisa-

sryrelseslov, som

mødte stor enighed og tilslutning

tioner.

Inddelingslovforslaget indeholdt tre hovedprincipper for den kommunale inddeling: * Der skulle etableres nye amtskommuner fælles for by (købstæder) og land. * Inddelingen skulle tilrettelægges, så

munale enheder.

Ko mmun allou sko m mi s s i o n en

1966 barslede kommissionen

det sikredes, at et bysamfund fik hjemsted i samme kommune. Der skulle tilvejebringes stØrre og mere hensigtsmæssige enheder. Endelig skulle der nedsættes en ny kommission til at forberede reformen.

De mange møders kommission Inddelingslovforslaget blev ophøjet til lov i maj 1967, og en ny kommission Kommunalreformkommissionen - blev nedsat til afløsning af den gamle kommission. Den kom t1l at bestl af 1.2 medlemmer, hvoraf fire var venstrefolk, to var socialdemokrater, to var konservative, der var en radikal samt en fra SF Formand og sekretær var embedsmænd

fra Indenrigsministeriet. Kommissionens opgave var at frem37

til regulering af kommuneomkring de delte bysamfund, forhandle forholdene med de sætte forslag

grænserne

enkelte kommuner, foreslå en ny amtskommunal inddeling, udarbejde vilkår

for købstædernes optagelse i amtskommunerne og at virke for de frivillige kommunesammenlægninger.

Kommissionen'mødtes med i alt 46 byråd (købstæder), 300 sogneråd og 14 sammenlægningsudvalg repræsenterende 79 kommuner, og man drøftede inddelingsforhold med all.e 25 amtsråd, for nogles vedkommende endda ved flere møder. | 1969 blev en lov om ny anltsinddeling gennemført. Den reducerede anternes antal fra 25 tll 14.

Efter mange forhandlinger og indfrivillige sammenlægningsaftaler kommuner imellem kunne Folkegåelse af

tinget godkende størstedelen af aftalerne, nlens de uafklarede kommunegræn-

ser blev endelig åstsat ved lov. Danmarkskortet var på plads, og hele refornren kunne træde i kraft 1 . aprll 1970.

Man havde da - ved samnrenlægninger - reduceret de samlede købstæders, flækkers og landkonlmuners antal fra 1473 tll275. Kommissionsarbejdet, som også kom til at omåtte et Hovedstadsreformudvalg, skulle således vise sig at have fiet et langt forløb. Da man nåede til begyndelsen af 1,970'erne, havde man brugt l2 år, nedslidt tre konuuissiorrer og involveret ikke mindre end svv indenriesministre i arbejdet.

Ribe

Amt

uar

og bestod

| 1965 havde Ribe Amt knap 200.000 indbyggere, hvoraf de ca. 90.000 boede i de tre købstæder, Esbjerg,Varde og Ribe, som ikke var dele af amtskommunen. Det var derimod de øvrige 73landkommuner, som tilsammen husede de resterende ca. 110.000 indbyggere. Næsten halvdelen af landkommunerne havde ingen administrativ medhjælp. Enkelte havde kun en eller to kontoransatte.

Kommunernes tekniske forvaltninger Kun en halv

eksisterede stort set ikke. snes

kommuner i Ribe Amt havde

en teknisk kyndig. De øvrige

ansat

hyrede

private rådgivende ingeniørfirmaer til at løse påtrængende opgaver som byggesa-

ger, udsrykninger, kloakeringer og vejprojekter.

Skatteligningen foretog sognerådsmedlemmerne selv med en bisidder fra amtsskatterådet. Regnskab og de daglige udbetalinger blev varetaget afsogne-

normalt var folkevalgt i sognerådet. Revisions- og regnskabsrådgivning fik man hos amtsrevisionen i Ribe. Overordnede skoleforhold lå i regi hos en amtsskolekonsulent rådskassereren, som

og aftenskole- og fritidsundervisning hos en amtsungdomsskolekonsulent. Situationen var uholdbar i længden,

der kom lige så mange cirkulærer små kommuner sonl

til

til de

de store. Om de

handlede om 6n eller flere sager, så skulle de læses, praktiseres, efterleves og overholdes.

Man øjnede en omlægning af skattelovgivningen inden længe, og i slutningen af 1960'erne varsledes kildeskattens 38

kommuner, der opstod i randen af købstæderne, at sØge sammenlægning med de respektive købstæder, hvilket skete i flere tilfælde med virkning fra 1966 og 1967.Allerede i 1.962 varVarde Landsogn blevet indlemmet iVarde Kommune, og fra 1966 øgedes Bramr-ning Kommune med Darum ogV. Nykirke, Brørup med

:'*

Folding og Helle Kommune dannedes af seks mindre kommuner. Hjarup kor-n tilVamdrup (senereVejle Amt), Læborg tilVejen og Strellev til Ølgod. Fra 1967 dannedes Blåbjerg Korlnune affem landkommuner.

Undervejs førtes der forhandlinger mellem mange kommuner, og man sonderede nrulighederne. Enhver ville ger-

ne forblive eller

sin vante selvstændighed

det mindste lægge navn

stØrre kommune.

til en ny

Det lykkedes for

nogen, urens andre vejede for lidt.

Strelleu lærte af konerne Strellev var en selvstændig konrmune på

under 500 indbyggere og havde ingen

Af ovennævnte havde Strellev ingen indlysende grunde

lonnet adnrinistration. Strc//cr,-s -sid.stc

so.qt n'

tåd sf()nt t tltt d, Cl t ri sti

Sig'tl d

Jutsut. (Prildtc.it').

indførelse pr. 1. april 7L)70.En ordning sorl1 n1ån snart indså, at en kotllrrune r.rden adnrinistration ikke ville kunne klare.

Det begyndte

i 1966

Byudviklingen onrkrins Varde og Ribe, men specielt i Esbjergonrrådet, glorde det nødvendigt for de byntæssiue vækst-

fremtid sout komntune, hvorfor

dens

Fenr sognerådsrrtedlerttrtter i 1965 tog sig for at undersøge en saruurenlægning. Der blev afholdt et borgernløde, hvor beboerne kr,rnne stenlnte om, hvorvidt man ville sammenlægges, og om det i givet fald skulle være med Ølgod eller Tarm (senere Egvad). Det var på den tid nrr-rligt for beboerne selv at vælge sognets kolnnlLlnale tilhørsforhold.

Man nrodtes

alle mand af hus

Strellev Forsamlir-rsshus, og da beboerne

havde sagt ja

til at ville sammenlægges, konkluderede sognerådsformand Kristian Sigvald Jensen med ordene: Janten så sammellegqer ui. Det hå' ui jo lær af wo kwonner, de hå' læng' lcejen æ stower sanTmel dærhjem'.

Der var stort flertal for Ølgod,

forhandlingerne kunne tage form. Det var en forholdsvis let sag at blive enige. så

Strellev havde - om end beskedne dog gode aktiver at tilbyde som med-

gift. Man havde et rimeligt, velholdt vejnet, et velfungerende alderdomshjem, men en skole, der trængte til renovering. Disse ting lovede Ø7god at

ville bedre. Det trak dog ud efter sammenlægningen, men som sognerådsformand Alfred Jeppesen fra Ølgod komnrenterede:Yi hå jo c't louet, te det sfut Iawes denføst o'r det hi'ele.

Achilleshælen i denne sag, - om der - viste sig ikke at tilhøre nogen af de to kommuner, nlen derimod

var nogen,

Ringkøbing Amt, hvor Strellev havde hjemsted, og hvor en sammenlægning med Ølgod betød Strellevs overførsel til Ribe Amt. Der pågik indtil flere forhandlinger de to amter imellem. Sager var der ikke mange af. Strellev havde hverken amts-

veje eller amtsvandløb, og arealmæssigt og hvad befolkningstal angik, ville det store Ringkøbing Amt ikke mærke det som noget stort tab, men det trak op til storm i den amtskommunale verden. Man vidste, at meget skulle forandres, og det gjaldt om at befæste alle grænsestillinger og ikke godvilligt give slip på velerhvervede områder. Ribe Amt havde for lænsst - betin40

- sagt god for ægteskabet, og i Ringkøbing var man klar over, at sagen højst kunne trækkes i fire år indtil 1970, hvilket kunne blive svært for Strellevfolkene at klare. Et sidste udspil fra Ringkøbing Amt gik ud på, at man ville slippe Strellev pr. 1. april 1966 rlrrod, at nran fortsat kunne oppebære arntsskatterne fra Strellev Sogn indtil 1970.Der blev stille om forgelsesløst

handlingsbordet, da kravet blev fremsat,

indtil et medlem af Ribe Amtsråd, -

ladende som on1 han ikke havde hørt forslaget, - begyndte at snakke om, at

ved handler var almindeligt, at man drak lidkøb. Han foreslog defor, at der ved den endelige overdragelse skulle holdes lidkøb med deltagelse af de to amtsråd, de to sogneråd og hele det involverede embedsværk. Lidkøbet skulle holdes i Ribe Amt med Ringkøbing Amtsråd som værter, og så kunne Ringkøbing for resten godt beholde amtsskatterne fra Strellev i de kommende fire år. Dette forslag tilsluttede alle sig, og Strellev Kommune var sammenlagt med Ølgod pr. 1. aprll 1966. Lidkøbet blev senere holdt på Hotel Ølgod, og der manglede ikke noget. Den senere amtsborgmester Aage Ebbensgaard fra Ringkøbing har efterfølgende fortalt, at det havde været billigere for RingkøbingAmt at give afkald på amtsskatterne fra Strellev med det samme og have ladet Ribe Amt betale lidkøbet. Det var ikke så meget det med pengene, men det ærgrede ham lidt at være blevet tØrret i en handel, dog lindet

drede det noget, at det var vestjyder som

sidrlurtlc ,fra uctstrc: Akscl Hotlrlc soptrcråd 1966-1969. ståcttdc -fr,t t,cttstrc: Karl Nielsan og Anton Hansur. (Priudtcjc)' dby Ll n Hcl.qc Trat iltjer,g, Clvistian Wi ft hcr Tltunstn og t

han selv, der havde forestået aftørringen.

sognerådsformand Kristian Sigvald Jensen fra Strellev, der anførte forhandlingerne for Strellev.

Det var

Hodde, Tistrup og Ansager Da Helle og Blåbjerg Kommuner var dannet i henholdsvis 1966 og1'967,og kommunegrænserne til dem nu var lagt fast, var der tilbage i trekanten Varde, Ølgod, Grindsted en kreds af kommuner, hvis skæbner var uafklarede.Ansager

Kommune var en forholdsvis stor land-

korrmune, omåttende de tre kirkesogne:Ansageq Stenderup og Skovlund r-ned tilsammen ca.3.950 indbyggere. Her var en stor del afsognerådet og næsten hele

befolkningen af den mening, at kommunen kunne fortsætte som selvstændig måske med et tillæg af 6n eller flere

nabokommuner. Man havde allerede, før Helle Kotrrmune blev dannet' været på fi-ierfødder i både Øse ogV. Starup Kommuner om et muligt kommunefælleskab, men der kom straks to utvetydige kurve tilbage. Også Hodde var en kort tid inde i disse planer, men det førte end ikke til nogen forlovelse. 41

Herefter forholdt Ansager Sogneråd i et par år, men på et tidspunkt i sommeren 1968 blev sognerådene i Hodde og Tistrup inviteret til Ansager til et sonderende møde, hvor Ansager lagde op til en snak om et fremtidigt kommunefællesskab, rnen de to gæstesogneråd kunne samme aften gøre sig ret passivt

det klart, at den foreslåede konstellation

ikke havde aktuel interesse, og at man også gerne ville have tid til at se sig om efter andre mulige partnere. I Ansager lænede man sig igen tilbage i tillid til, at selvstændigheden skulle have endnu en chance, og sådan sad man

til

efteråret 1.969.I mellemtiden havde

alle nabokomrnuner fundet ind tidigt fællesskab.

i et frem-

Hoddes mange muligheder Hodde og Tistrup Kommuner havde tilbage

i tiden

eksempel, hvorfor Hodde-folkene tog situationen med sindsro og vel allerede følte deres skæbne på vej til en afgørel-

- dog uden, at der

havde været

egentlige forhandlinger med Varde eller Thorstrup. Først daTistrup senere gik ind i konkrete drøftelser med Ølgod, kom der skred i Hodde Kommunes beslutning, som jo førte t1l en sarnmenlægning med Ølgod.

Den ordknappe sognerådsformand Christian Winther Thomsen fra Hodde anførte roligt og værdigt forhandlingerne for sin kommunes fem mands sogne-

I Hodde Sogn virkede afgørelsen som meget tilfredsstillende. Skoleforbundet med Thorstrup blev ophævet, og efterhånden blev børnene overført til Tistrup og for en dels vedkommende til Skovlund Skole. råd.

Hoddes medbragte aktiver

til

fælles-

Kom-

haft kommunefællesskab, men det var for længst ophævet, og de var hver for sig blevet selvstændige. I Hodde var der or-nkring 520 indbyggere, og kommunen havde ingen administrativ medhjælp.I begyndelsen og mid-

dent. Amtsvejen, der gik på langs i kommunen, lagde ryg til den tunge trafik, og som sådan aflastede den de fi

ten af 1960'erne svandt børnetallet i

lokale veje.

skabet var sunde, men begrænsede.

munens eneste offentlige bygning var den affolkede skole.Vejnettet var beske-

kommunen, og nlan indgik et skolefællesskab med Thorstrup Kommune, hvor

de ældste klasser fra Hodde blev transporteret til.

Det var således nærliggende for sognerådet i Hodde at sØge samarbejdet med Thorstrup udbygget, og da man allerede her fraterniserede med tanken om en sammenlægning med Varde, var det naturligt, at Hodde følte sig draget af tanken o1-r1 at følge Thorstrups 42

Tktrup afuentede og handlede

så

Tistrup Kommune, der også omfattede Gårde skoledistrikt, havde ca. 1.850 indbyggere. Her havde man en kæmner og en kontorelev og var ikke helt uden forudsætninger for at kunne klare sig administrativt en tid. Man havde nok en overgang næret det lidt forfængelige håb at kunne forblive som selvstændig kom-

mune endda som center for TistruP, Hodde og Horne Komnruner og også gerne med deltagelse fra Thorstrup' hvilket hurtigt blev afuist af Thorstrups navnkundige sognerådsformand Therkel Therkildsen, hvis ulyst mod kommunereformen var kendt og udtalt. Hans synpati for Varde var beskeden, men om muligt - endnu mindre forTistrup. I Horne havde størsteparten besluttet sig for en sammenlægning med Varde. En del borgere i Hornes nordre del var stenrt for Ølgod, men de vejede ikke

nok, og Varde vandt. Stemningen i Thorstrup påvirkede også afgørelsen i Horne. De to kommuner havde tidlige-

,{*

Tistnrp

So.qrrcrårl

Hans Lyhnc.

1966-1969.

Ståcndc

Sitldcndc.fra vcttstrc:

,?$1

kommunefællesskab, men var blevet adskilt for mange år siden. Der bestod et kirkeligt fællesskab mellem de to sogne, og det spillede vel også ind i de endelige beslutninger. Hermed brast Tistrups selvstændighedsdrømme, og i begyndelsen af 1969 sØgte man kontakt tll Ølgod, hvor man hurtigt åndt ud af en fremtidig løsning,

re haft

og hermed blev Hodde så igen inddraget i forhandlingerne, og resultatet blev'

at både Hodde og TistruP Kommune indgik en sammenlægningsaftale med Ølgod om en fremtidig storkommune. I begge kommuner blev afgørelsen truffet af sognerådene uden forudgåen-

r'\,

Mads Latsu,Tlttnas Kristtrtsctt, -frn ucrtstrc:Jcns PlafiorgTluntsert, V R,tsrtrrrsscrt. Hclgc t.s Sorcri.scrt, Sof Jc-s-sctr,

Harrlt

I it

år

-fra april

1969 til april 1970

holdt sognerådenefraTistrup, Hodde og Ølgod møder sarnnen og trdgjor-

de dennerl Danmarks størstc sogneråd med

nar Knudsen, Ølgod sen,Tistrtrp

i alt 23 ntedlernnter. StåendeJra uenstre:HarryJessen,Tistrup- Cun- AkselTianbjerg, Hotlde - Albert Frik, Ølgod - Helge Rasmus-

Mads Larsen,Tktrup

- Karl Nielsen, Hodde - Nicholai Riis, Ølgod - Aksel Berygren, Ølgod - Ame Johansen , Ølgod - Thontas Kristensen,Tistrr.rp - Haraltl Højgaard, Ølgotl - Jeppe Huergel, Ølgod -

Martin Osmttndsen, Ølgod

Cudmund Nedergaard, Ølgocl boryThomsen,Tistrup Sørensen,Tistnrp

- Anton Hansen,

Hodtle og Hans Lyhn.e,Tktrup. Siildendefra uenstre:Jens Plau-

Helge Lunclby og CltristianWintherThomsen, Hodde

de borgermøde4 og der sporedes ingen af stederne utilfredshed med afgØrelsen.

I Tistrup var enkelte dog stemt for en få og vandt intet gehØr. Vardemodel, men de var

Danmarks største sogneråd Der opstod ikke nogen stØrre uoverensstemmelser omkring overdragelse af forpligtelser, aktiver og passiver. Fra 1. april 1.969 begyndte de tre kommuners 44

AfretlJeppesen, Ølgotl

Sofus

Marie Deigaartl, Ølgod og kommunaldirektørJens Peter Nielsen, Ølgotl.

sogneråd at afholde fælles sognerådsmøder for at drive de tre kommuner sammen det sidste år og for samtidig at tilrettelægge administration og budget for

den nye storkommune (foreløbig uden Ansager). Da sognerådsmedlemmerne

fra de tre kommuner alle deltog

ordinære rnØder, udgjorde de - fra april 1969 t1l aprll 1,970 - Danmarks stØrste sogneråd pi 23 medlemmer. Møderne foregik med sognerådsformanden fra Ølgod for bordenden, og han mente

ikke, at de to hidtidige formænd fra Tistrup og Hodde behøvede formandsløn i den nævnte Periode, da de ikke udøvede formandshvervet. Det vedtoges dog, at man skulle aflønne formændene året ud. Herefter gik diskussionen på, om der også skulle gives formandspension til de af de hidtidige formænd, der ikke ville blive borgmester i den nye kommune. Det blev pure afvist, indtil der efterfølgende kom forhandlinger i gang med dele afAnsager Kommunes sammenlægning med Ølgod- I Ansager havde man en anden opfattelse

sad man endnu uden en afgørelse, og

efter forhandlinger med såvel Ribe Amts Kommunaludvalg, som fulgte alle kommunesammenlægninger i amtet, og en delegationsrejse til Indenrigsministeriet med henblik på at bevare selvstændigheden, stod det åst, at man måtte se sig om efter et kommunalt partnerskab, hvor kommissionen ønskede Stenderup til Grindsted ogAnsager og Skovlund til Ø1god.

Det ni mand store sogneråd var stærkt splittet. De fleste holdt fortsat på selvstændigheden. Men i næste prioritet delte

af sagen, idet man her vedstod en indgået aftale om pension til sognerådsformanden i Ansager, hvilket man åstholdt. Det kastede lidt grus i maskinen, men blev dog løst på fredelig vis. Det blev bestemt, at sognerådsformanden i Tistrup i stedet skulle oppebære 5.000 kr. årligt, indtil han kunne få folkepen-

man sig i ønsker og opåttelser. Fire med-

sion. - Man >glemte< vistnok at honorere formanden fra Hodde. - Sparet var

mange.

tjent.

Det var Tistrups mangeårige sognerådsformand Sofus Sørensen, der dygtigt og kompetent anførte Tistrup Kommunes forhandlinger, og sonl sørgede for, atTistrup kom godt og værdigt gennem hele sagsforløbet

lemmer ville til Grindsted, fire foretrak Ølgod og en enkelt vaklede. Splittelsen trak dybe spor i både sogneråd og befolkning, som slet ikke forstod, at det var en sag, andre end de selv skulle afgøre. Diskussionen var heftig, og forsøgene på at påvirke sognerådsmedlemmerne var

Der blev foranstaltet

borgermøder,

og protesterne var mest voldsomme i Ansager, mens StenderuP var mere afklarede, man havde jo kommissionen med sig. I Skovlund var hovedparten stemt for en Ølgodmodel, men tilhænserne af Grindsted sled bravt Vej Ie d e n d e folk

afs

m ni

det.

Ansager Kommune alene tilbage

På borgermøder og med en

indsamling blev det forlangt, at der skul-

eftersommeren 1969 skulle kommuneinddelingen være på plads, så Kommunalreformkommissionen kunne afgive endelig betænkning gældende for hele landet, og det nye Danmarkskort kunne blive ophøjet til lov. - I Ansager

afholdes

underskrift-

en folkeafstemning

forklare befolkningen det nytteløse heri, fordi afgørelsen lå hos Indenrigsministeren, men for ohusfredenso skyld lod

spørgsmålet. Sognerådet forsøgte at

'alC)'(,-,.

44'\,t)

-)v/'

'':,' ",C1l L-',/ /:-\

S{ta{ Ul/

Yi fnsreifes

ager,/Skovlund til Ølgod, os fire var inrod med et krav onr, åt hele kor-nnrunen blev sanrmenlagt med Grindsted.

Resultatet blev forelagt

for

både

Ribe Amts Konrnrunaludvalg og Indenrissministeriet. Der indløb forholdsvis

aarng gopcXanaa)

wr ? !sr:{o:

konnrissionens forslag, der gik ud på at lægge Stenderup til Grindsted og Ans-

hr-rrtig besked onr, at n.ran

ilf:lY^{r[iJ

havde indstillet,

åt

i lovforslacet

StenderLlp Sogn

skulle indlemnres i Grindsted Konrnrune, oq at Ansager oe Skovllrnd Sogne

L,LS //{, fr

skulle

til Ølgod, hvorfor: rrrau ,qartskc

lwrstillede til sogrcrådct i Ansagcr at irrdlcT/EN

K SFTV! 2el

tvilc 7"'1' Ae' s/c--'rÅ'

oo7't

alq"

W GRllVCI'n{D &at

-lrd .lirl kcltl.stø

tt tt i ttlqu

iAn

sa.qcr.

r-nan afholde en vejledende afstenrr-rins.

Borgerne blev spurgt, onr nran foretrak Grindsted eller Oleod.

Der var 2415

stenrnreberettieede vælgere i hele komnrLlnen, hvoraf 1673 åfgav stenmre. Her faldt de 1 133 stenr-

nrer for Grindsted og 53tl fbr Olgod. Stemnrerne i de tre valgdistrikter fordelte sie i Skovlund med 348 for Ølgod og 69 for Grindsted. I Ar.rsaser stenlte 706 for Grindsted og 190 for Ølgod, rnerrs sarrrtligc 35X altgivrrc stenrrner i Stenderup eik ind for Grindsted. På et efterfolgende nrode i sogr-rerådet var stillingen uændret: fenr åstholdt 46

_fo rh a

d Ii

ngc

r m ()

a t n t n e n I re.q

n,qs

c ti

.gclscr rncd dc rcspcktiuc kornrntnrcr.

6/q"/ - Tr*-oly

l/al.qpl

Løbet var kørt, nren vreden, frustrationerne og protesterne varede ved, og de resterende n.råneder af valgperioden vår lllere end anstrengte.

Opgørelse af boet l)er fbrestod nu en række forhandlinger nred Ølgod og Grindsted. Det var jo ikke en almindelig sanrn.renlægning, fordi konnrunen skulles skilles, og der skulle foretages en boopgørelse. Ca. 1.000 indbyggere konr til Grindsted og or-rrkrins 2.900 trl Ølgod. Ansager Konrnrune havde kæmner og syv øvrige ånsatte, sonr blev splrr€lt, hvor de onskede frenrtidig ans:ettelse. En ville gå på pension, og resten ønskede at følge med til der-r nye Ølgod Komnrune- Det voldte ingen problenrer, idet

i Ølgod skulle øges, og de øvrige sanmenlægninger h;rvde medført, at kr-rn to ansatte fra Tistrup skulle følge med til Ølgod. De ansatte adnrinistrationen

udgjorde tilsammen en bred faglighed og kunne sagtens anbringes i jobs efter eget Ønske og konrmunens behov.

Forhandlingerne blev anført af sognerådsformand Hans Haahr Larsen fra

Ansager, som havde en særlig svær opgave i at forklare sin befolkning forhandlingsresultaternes værdi, fordi han - om nogen - var kommet i modvind i forbindelse med valg af kommunal partner. Han var valgt i Ansager, hvor modstanden mod Ølgod var stor, men hvor han havde valgt side til fordel for en Ølgodmodel. Han blev dog genvalgt til det nye byråd, men ikke uden skrammer. Han havde i nlange år - på dygtig vis - ledet Ansager Kommune, sotrr var en veldrevet kommune, der pr. indbygger havde de laveste skatterestancer i Ribe Amt og var næsten gældfri. Skattegrundlaget var gunstigt takket være et

driftigt erhvervsliv. Man havde et veludbygget vejnet, og en skolestandard, der lå over middel. Ved Ansager Skole var der et finansieret millionbyggeri i gang, og i Skovlund var skolen otte år forinden blevet udbygget til en årgangsdelt syw-klasset skole med børnehaveklasse.

ager,/Skovlund, udgjorde en kommune på godt 10.000 indbyggere. Ølgod storkommune begyndte sit endelige fællesvirke fra 1. april 1970 med et 17 mand stort byråd, hvoraf de syv var valgt fra den gamle Ølgod Kommune, tre fra Ansager, to fra Skovlund, to fra Tistrup, en fra Gaarde, en fra Strellev og en fra Hodde. De 15 var valgt på lokallister, og to var valgt af Socialden-rokratiet. Ølgods hidtidige førstemand, Alfred Jeppesen, valgtes som storkommunens borgmester. Han havde styrke og vilje til at udvikle en stærk kommune med

en solid økonomi og visioner for et godt klima for erhvervs- og kulturaktiviteter.

Ølgod Kommune før storkommunen

inden var dannet af Ø\god, Strellev, Tistrup og Hodde, og som nu, med de

Det ovenfor beskrevne hændelsesforløb har handlet om de kommuner, der blev nedlagt. Ølgod er tit nævnt, men fuldstændigheden bør opfyldes med nogle linier om den oprindelige ØIgod Kommune, der jo blev krumtappen i hele forhandlingsåsen. Lidt om dens rolle som >moderkommune< i den efterfølgende omstillingsproces har vel også krav på opmærksornhed. Ølgod Kommune havde før 1966 omkring 4.200 indbyggere og bestod af den store stationsby, hvor ca. halvdelen af dens indbyggere boede. Resten var bosiddende i oplandet, som hidtil havde været opdelt i syv skoledistrikter i ret få og små

2.900 indbyggere af )resterne( fra Ans-

bysamfund.

Alderdomshjemmene var på daværende tidspunkt i velfungerende stand.

Storkommunen endelig søsat Det betød alt sammen, at man i Ansager og Skovlund kunne tilslutte sig og tilbyde et økonomisk problemfrit ægteskab med den kommune, der allerede for-

Ølgod var hjemsted for administration, handel, service og det >finkulturelle<.

Her residerede datidens fi

akade-

misk uddannede borgere, og her boede og omgikkes byfolket hinanden i de kredse, hvor de nu beåndt sig i forhold

til

rang, stand og social status, som man nu engang oplevede det i datidens større stationsbyer. I de små skolekredse passede man sig selv, og skulle helheden endelig lade sig høre, så lod man >luren< gjalde fra byens

ordførende lag. - Det ku' aldrig skade. Det er dog værd at bemærke, at det var landdistrikterne i den oprindelige Ølgod Kommune, der leverede sognerådsformanden langt tilbage i tiden (Alfred

fra Lindbjerg). Her stod oplandet samnen. Det var ikke noget,

Jeppesen var

siale uddannelser. Fra gammel tid blev Varde marked holdt hver torsdag året rundt og blev besøgt af mange oplandsfamilier, der på den måde kom til byen og forrettede stØrre indkøb. Denne rolle - at være hele kommunes center - havde Ølgod nu chancen for at overtage. Nuvel, der var hverken >Varde<-marked, sygehus eller gymnasium, nren stationsbyens handel og erhverv, byens borgerskab og det overordnede kultur- og foreningsliv havde rnuligheden for at blive inspirator, vækstfremmer og fløjmærke for hele kommu-

nen. Fra alle hjørner af den nye kommune havde man både forventninger og tillid til, at Ølgod kunne rnagte rollen som centerby.

- Sådan var det bare. for resten forblevet i de Sådan er det første næsten 35 år af storkommunens

Det ligger ikke

beståen.

rende artikel at skulle fælde dom over,

man snakkede om.

Kommunens centerby Med de nye tider og med storkommunens indførelse blev Ølgod centerby, en rolle, der aldrig var til diskussion, og som også blev betragtet sonl en selvfølge i Ø\god. I Tistrup, Ansager og Skovlund levede den service- og handelsmæssige selvtilstrækkelighed i bedste velgående også i befolkningens bevidsthed. Skulle man endelig på >storindkøb<, så var Varde eller Grindsted - pr. tradition - hovedmål for disse ekspeditioner. Her frekventeredes sygehusene, retspoliti- og motorkontorer og de gymna48

F orandring

seluforandring

opgaven

for

nærvæ-

hvorvidt det lykkedes, men spørgsmålene til eftertanke - nu næsten 35 år efter

kan passende være:

Forblev byen

ubevidst og uden at

ville det - i rollen fra før, og var oplandet bare blevet større uden at være anderledes, set med stationsbyens øjne?

Valgte den at rulle sig sanrmen og vende piggene udad? Har stationsbyen og det store opland levet i et mere eller mindre halvforstået samliv i næsten 35 år uden at formå at udnytte de storkommunale fordele, der blev grundlagt

1970?

Skete den nødvendige selvforandring, da forandringen var

sket?

Var overgangen stØrre og besværlige-

re end forudset, og hvordan betragter

Flvordan gik det med sognegrænser- Blev de bindeled. eller forblev de

hele kommunen udførelsen af centerbyens rolle som lokomotiv for et vækstsamfund? - Er den lykkedes? Var byen for lille som centerby? Manglede den fornøden åbenhed og mod til at turde spille med - og spille for - af frygt for selv at miste? Blev omegnsbyerne gode nok som medspillere, eller vendte de ryggen til

ne?

fællesskabet?

opgaver skal løses???

man

uoverstigelige? Er det sådanne spørgsmåI, der trænger

sig på, når borgernes ønsker

til et nyt

kommunalt Danmarkskort skal opfyldes? Handler det alene om streger på et kort, eller har det også at gøre med evne og mod til at ville selvforandringen, når forandring er uundgåelig, og de fælles