Rungstedlund – Karen Blixens danske farm

Rungstedlund

Karen Blixens danske farm

Rungsted har haft mange spændende borgere gennem tiden, men ingen så markant som Karen Blixen. Ikke alene blev hun en internationalt anerkendt forfatter, Karen Blixen satte også Rungstedlund på det litterære verdenskort.

Rungstedlunds historie kan spores helt tilbage til 1500-tallet, og stedet har både fungeret som en gård, en kro, og et landsted . Det virker næsten som om, at Rungstedlund har haft en magisk tiltrækningskraft på den kreative klasse . Særligt de store forfattere .

Danske digtere som Ludvig Holberg, Johannes Ewald og Holger Drachmann har alle boet på Rungstedlund .

Wilhelm Dinesen var også forfatter . Om det var derfor, at han købte Rungstedlund, Rungstedgård, Folehavegård og Sømandshvile som ét samlet landsted, er ikke til at sige .

En rigmandsdatters skæbne

Karen Dinesen blev født i 1885 på Rungstedlund . Forældrene, Ingeborg og Wilhelm Dinesen, var del af det bedre borgerskab og havde adelig familie . Derfor voksede de fem Dinesen-børn op i en privilegeret tilværelse, der var typisk for samtidens velhaverfamilier .

Undervisning i sprog og kunst var en del af hverdagen, og allerede som barn viste Karen Dinesen et stort talent . Som 8-årig skrev hun sin første fortælling . Som 11-årig sit første skuespil, og inden hun var teenager, havde Karen Dinesens allerede fået udgivet sine første tekster i litterære tidskrifter . I en overgang gik den unge kunstner også på Kunstakademiet, men droppede ud igen efter kort tid .

Karen Dinesen brugte sin fritid i naturen sammen med sin far, hvor hun lærte om fugle, planter og også kom med på jagt . Der er ingen tvivl om, at Karen Dinesen var tæt med sin far, og da Wilhelm Dinesen begik selvmord, efterlod det et stort traume i den bare 10-årige pige .

Det er dog helt sikkert, at Dinesens køb af Rungstedlund cementerede stedets tilknytning til dansk litteratur. Det blev nemlig her, at livet begyndte og sluttede for en af Danmarks mest markante forfattere og kulturpersonligheder. – Karen Blixen.

artiklen fortsættes på næste side

Fra Afrika til Rungstedlund

Efter faderens død, trådte Ingeborg Dinesen til som overhovedet på Rungstedlund . Det blev begyndelsen på en markant anderledes tilværelse, og den strenge opdragelse passede ikke til Karen Dinesen . Den unge kvinde blev dybt deprimeret i perioder, og beskrev senere opvæksten hos sin mor som et kvinderegime .

Karen Dinesen kunne ikke finde sig til rette i rollen som datter i en rig familie . Hun var især bange for at ende som nogens kone og ikke opnå andet i livet . Ligesom sin far, der havde været i krig, rejst med indianerne i Amerika og været politiker og forfatter, hungrede Karen Dinesen efter eventyr .

Hun ville ud af Danmark, og ægteskabet med hendes svenske halvfætter, Bror Blixen, blev billetten til det frie liv . I 1914 rejste Karen – nu Blixen – til Afrika med sin nye mand . Hun endte med at blive der i 17 år, og tiden på kontinentet blev afgørende for hendes liv og senere forfatterskab .

Blixen tog til Afrika med en drøm om at drive en kaffeplantage og leve og dø i Afrika . Men sådan gik det ikke . Da hun vendte tilbage til Rungstedlund i 1931, 46 år gammel, var Karen Blixen såret på krop og sjæl .

Kaffeplantagen blev aldrig en succes . Ægteskabet med Bror Blixen gik i stykker efter 11 år . Efter skilsmissen fandt Karen Blixen den store kærlighed i den engelske storvildtjæger Denys Finch Hatton . Desværre døde han i et flystyrt . Karen Blixen var syg, og trods titlen af baronesse havde hun ingen penge . Der var ikke meget at blive i Afrika for .

Men Blixen var begyndt at skrive igen, og kom hjem med sine skæbnefortællinger i tasken .

Et enestående talent

Da Karen Blixen flyttede hjem til Rungstedlund, udviklede hendes forfatterskab sig meget hurtigt . Mellem 1934 til 1960 udgav hun syv bøger og adskillige essays .

Klassikere som Den afrikanske farm, Vinter-eventyr og Babettes gæstebud slog Karen Blixen fast som en forfatter af internationalt format . Flere gange blev hun nomineret til en Nobelpris i litteratur, og litterære fyrtårne såsom Hemingway, Orson Welles og Truman Capote talte åbent om deres begejstring for forfatteren fra Rungstedlund .

Karen Blixen var et unikum, og kigger du nærmere på hendes liv og forfatterskab, er det nemt at se, hvorfor . Baronessen var kendt for sin markante personlighed, kompromisløse tilgang til livet, og selvfølgelig også hendes enestående bøger og essays, der både begejstrer og provokerer læsere den dag i dag .

Karen Blixen havde en særlig måde at skrive på . Hun beskrev det selv som storytelling, og brugte den mundtlige fortælletradition, gammeldags sprog, billeder, symboler, og referencer til verdenslitteraturen til at analysere moderne problemstillinger .

Temaerne i Karen Blixens bøger er liv, kunst, kærlighed, skæbne og identitet for den moderne kvinde . Det var også emner, der gik igen i hendes eget liv . Også her brød hun med forventninger og kontrol og søgte efter sin frihed i årene efter barndommen på Rungstedlund .

Arven efter Blixen

I de sidste år af sit liv begyndte Karen Blixen at tænke på sit eftermæle . På dette tidspunkt var Rungstedlund blevet en del af hendes image, og Karen Blixen begyndte at samle unge forfattere i sit hjem for at styrke litteraturen .

Inden sin død, var Blixen med til at grundlægge Det Danske Akademi, der stadig mødes på Rungstedlund og hvert år uddeler Det Danske Akademis Store Pris, der er Danmarks fineste forfatterpris .

Karen Blixen havde også et ønske om at bevare Rungstedlund, og kort før sin død, grundlagde hun Rungstedlund-fonden, som varetager arven efter Blixen . I 1991 åbnede Rungstedlund som museum .

Alle stuerne står som da Blixen boede der, og haven plejes stadig efter forfatterens instrukser . Barndommens timer, der gik med faderen i naturen, skinner tydeligt igennem i den enestående have, der rummer alle væsentlige elementer for biodiversitet, og fungerer som fuglereservat .

I 1962 døde Karen Blixen på sit elskede Rungstedlund, og selvom Blixen aldrig så sit Afrika igen, var kontinentet alligevel med i hendes ånd til det sidste . For ligesom det var tradition at blive begravet under et træ i Afrika, hviler Blixen nu under et stort bøgetræ bagerst i haven på Rungstedlund .