6 minute read

Kokkedal Slot - fra ydmygt landsted til luksushotel

Next Article
Klimabyen Kokkedal

Klimabyen Kokkedal

Advertisement

Kokkedal Slot

— fra ydmygt landsted til luksushotel i verdensklasse.

Overalt i Nordsjælland kan du finde spor efter områdets helt særlige tilknytning til Danmarks konger og dronninger. Det kan du også i Kokkedal, hvor byens smukke slot indkapsler en lang og spændende historie fuld af royale intriger

Højt hævet over byen, strålende hvidt og omgivet af grønne skove, ligger Kokkedal Slot . Det imponerende bygningsværk passer perfekt ind i landskabet . Det er næsten som om, det altid har ligget her .

Selvom Kokkedal Slot på ingen måde afslører det i dag, var dets oprindelige udseende noget mere ydmygt . I mange år var Kokkedal Slot nemlig ikke engang et slot . Det var en fæstegård . Og området som Kokkedal Slot ligger i, var oprindelig en del af jorderne, der tilhørte et andet episk slot - nemlig Dronning Sophie Magdalenes pragtpalads, Hirschholm Slot .

Men i 1746 gav dronning Sophie Magdalene fæstegården væk i gave . Modtageren var lensgreve Christian August von Berckentin, og han kastede sig straks ud i en renovering af sin nye sommerresidens . Arkitekten Johan Gottfried Rosenberg blev sat til at styre renoveringen . Han havde allerede vist sit værd, da han tegnede Berckentins københavnske bolig, som vi i dag kender som Odd Fellow Palæet .

Resultatet blev landstedet Kokkedal . Dronningens nære veninde

Berckentin døde nogle få år efter, at hans nordsjællandske sommerresidens stod færdig .

Derfor gik landstedet Kokkedal videre til datteren Louise von Plessen, der arvede hele sin fars omfattende formue . Hun arvede dog ikke kun sin far . Louise von Plessens mand var nemlig ni år ældre, og gjorde den unge kvinde til enke i en alder af bare 30 år .

Louise von Plessen giftede sig aldrig igen, og parret havde ingen børn, og med arven fra både sin mand og sin far, var den unge enke hurtigt blevet en meget rig kvinde . Samtidig havde Louise von Plessen et tæt venskab med dronning Sophie Magdalene, som hun havde været hofdame for som ung pige . Det gav mange privilegier, bl .a . skattefrihed, og fri afbenyttelse af skovene omkring landstedet Kokkedal .

artiklen fortsættes på næste side

Landsforvisning og kongelige affærer

Muligheden for at leve et stille liv tiltrak Louise von Plessen, og derfor flyttede hun ind på landstedet Kokkedal .

Freden varede dog kun nogle år . For i 1766, blev Louise von Plessen kaldt tilbage til hoffet . Denne gang som overhofmesterinde for den kun 15-årige dronning, Caroline Mathilde, som var blevet gift med Sophie Magdalenes barnebarn, Christian 7 .

Historien om den gale kong Christian 7 . er en af de mest markante i dansk royal historie . Forskere vurderer, at Christian 7 . led af skizofreni . Hoffet anerkendte aldrig officielt kongens mentale problemer, men Christian 7 .s raserianfald, hærværks- og drukture i København og en meget offentlig affære med den prostituerede Støvlet Katrine, gjorde det svært at skjule for offentligheden .

Christian 7 . blev konge allerede som 16-årig, og hoffet håbede, at kongens opførsel skyldtes hans ungdom . Løsningen blev et ægteskab med den lige så unge Caroline Mathilde .

Som overhofmesterinde kom Louise von Plessen tæt på den unge dronning, og med tiden så hun det som sin vigtigste opgave at skærme Caroline Mathilde for kongen . Faktisk var Louise von Plessen så dygtig til sit arbejde, at hun blev anklaget for at holde det royale par adskilt med vilje .

Overhofmesterindens beskyttelse af dronningen gjorde hende samtidig til et naturligt og stabilt samlingspunkt i det kaotiske hof . Det fik med tiden onde tunger til at tale om, hvordan von Plessens status ved hoffet, og hendes nære forhold til dronningen, kunne gøre overhofmesterinden for magtfuld . Så i 1768 – uden, at dronning Caroline Matilde vidste det – blev Louise von Plessen jaget ud af hoffet af kongens rådgivere . Først måtte hun forlade hoffet og København, uden varsel . Kort efter måtte overhofmesterinden helt forlade Danmark, og mistede flere ejendomme – herunder landstedet Kokkedal .

Fra forfald til luksushotel i verdensklasse

I tiden efter Louise von Plessen, nåede landstedet at have mange skiftende ejere, indtil konsul Frederik H . Block overtog det i 1864 . Konsulen rev bygningerne ned og byggede Kokkedal Slot, som vi kender i dag . Det var en total forandring, og det eneste der er tilbage af Berckentin og von Plessens landsted er kælderhvælvingerne under slottet .

Da boet efter konsul Frederik H . Block solgte Kokkedal Slot, skiftede stedet ejere ad flere omgange . I 1963 blev slottet solgt til Hørsholm Kommune, som selv solgte slottet videre, og efter endnu en årrække med skiftende ejere, var Kokkedal Slot til sidst ved at gå i forfald .

Men i de senere år har ejerne af Kokkedal Slot arbejdet hårdt for at finde frem til stedets oprindelige ånd . De har foretaget omfattende renoveringer, og alle slottets 62 værelser er indrettet med respekt for stedets historie .

I dag er Kokkedal Slot dedikeret til afslapning og nydelse . Designet til at være en tidslomme, hvor du kan nyde livet . Den historiske bygning er omdannet til luksushotel med spa, restaurant, golf og udflugter i det grønne .

En fornyet vision, der har ført Kokkedal Slot tilbage til rødderne og gjort stedet til den rekreative oase det altid var meningen, at slottet skulle være .

Hver årstid sætter sin egen charmerende kulisse for oplevelsen og der er altid noget dejligt at opleve

This article is from: