Nivå – naturkræfter. teglværker og verdenskunst

Nivå

naturkræfter, teglværker & verdenskunst.

Fra bosættelsessted for urfolk til leverandør af byggesten til det moderne København. Nivå har prøvet det hele. Nu spejder byen mod fremtiden med ambitiøse planer.

Nivå kan prale af en lang og stolt historie . Først som bosættelsessted for nogle af de første mennesker i Danmark . Senere som central teglværksby, hvis sten var med til at bygge brokvartererne i København .

Men Nivå står ikke stille, og i fremtiden venter ambitiøse projekter, der skal sikre, at byen fortsætter med at være attraktiv for den aktive familie .

I DAG ER NIVÅ KENDT SOM KUNSTBY & ÅNDEHUL, HVOR DEN AKTIVE FAMILIE KAN BOLTRE SIG

Danbolig - Hørsholm Nivå er formet af vilde naturkræfter

Det er nok de færreste danskere, der tænker over, at Danmarks landskab er formet af istiden . Men det er det . Og de store kræfter, der var på spil for millioner af år siden, kan stadig skimtes i naturen .

Det kan fx opleves i moleret i Limfjordsområdets gamle klinter, i kridtet og kalken på Stevns Klint og i granitten på Bornholm . Og så kan det ses i Nivå .

Dengang, for mange tusinde år siden, var Skandinavien begravet i en 3 kilometer dyb iskappe . Men da temperaturerne steg og gletsjerne smeltede, begyndte der at løbe lerfyldt smeltevand ud over landskabet . Jorden under isen blev formet til bakker, dale og høje . Mellem dem flød smeltevandet tættere og tættere på havet . Smeltevandets møde med havet bandt leret og bundfældede sig i det område vi i dag kalder Nivå .

Mange tusind år senere skulle det ler blive afgørende for Nivås byudvikling . Det vender vi tilbage til lige om lidt .

Inden da, skulle Nivå-området nemlig spille endnu en vigtig rolle i Danmarks tidligste historie . For da isen smeltede, gav det plads til liv . Rensdyr og andre polardyr begyndte at trække til området . Med dyrene kom menneskerne, og ligesom temperaturen langsomt steg, voksede også antallet af stammekulturer, der slog sig ned . Faktisk har arkæologer fundet redskaber og bopladser i Nivås natur, der stammer helt tilbage fra 11 .000 f .Kr . Over de næste mange tusind år udviklede Nivås første beboere sig fra jæger- og stammesamfund til bønder . I takt med, at bondesamfundet udviklede sig, blev enorme skovområder ryddet for at gøre plads til landbruget . Det blev varetaget af en lille klynge gårde . I 1370 blev klyngen omtalt i Roskildebispens Jordebog for første gang . Det var begyndelsen på Nivå .

Dronningen havde brug for sten

Tilbage til leret, og den afgørende rolle, det spillede for Nivås byudvikling .

I begyndelsen af 1700-tallet forærede Frederik 4 . sin hustru, Louise af Mecklenburg-Güstrow, distriktet Hirschholm i gave . Med indtægterne fra området kunne dronningen finansiere sit eget hof . Dengang lå der et lille jagtslot på området, men det var ikke nok til dronningen, som gik i gang med at udvide og restaurere slotskomplekset .

Der skulle bruges mange sten til dronningens byggeri . Derfor havde hun brug for et teglværk, der kunne fremstille murstenene . Med et snuptag blev jordene fra en lille lokal gård inddraget, og samme år stod Nivaa Teglværk klar .

Det blev begyndelsen på områdets gyldne æra . Sammen med Niverød Teglværk, der stod færdigt i fra 1838 og Sølyst Teglværk fra 1856 kom teglværksproduktionen til at kendetegne Nivå- og Niverødområdet helt frem til 1980’erne .

København er bygget af sten fra Nivå

I 1793 blev Nivaa Teglværk og Nivaa Havnegård lagt sammen til Nivågård . I 1862 overtog familien Hage Nivågård Teglværk . Det skulle vise sig at være en rigtig klog investering for familien .

Den begyndende industrialisering var nemlig allerede ved at sætte sit præg på København . Arbejdet i byen tiltrak mange nye tilflyttere til hovedstaden . Der var behov for boliger, og sten til at bygge dem med . Samtidig led Danmark et svidende nederlag ved Dybbøl i 1864 . Det betød ikke kun, at Danmark mistede jord og borgere til Tyskland . Også vigtige virksomheder, heriblandt adskillige sønderjyske teglværker, lå pludselig syd for Danmark .

Det gjorde teglværkerne i Nivå vigtigere end nogensinde . For efterspørgslen på sten voksede . Det fik Hage til at modernisere teglværkets ringovn i 1870 . Den står stadig på Nivågard Teglværk i dag .

En ting var at producere stenene . De skulle også transporteres ind til hovedstaden, hvor de skulle bruges . Derfor blev der etableret en togstation i Nivå, tæt på teglværkerne, som en del af den nye Kystbane . Fremtidens Nivå

Det var ikke kun København, der voksede takket være Nivås teglværker . Også Nivå selv blev større .

Teglværkerne og togstationen tiltrak tilflyttere til Nivå, og Hage-familien sørgede for at bygge skoler og et hospital til den voksende lokalbefolkning . Men udviklingen gik langsomt, og ikke før 1960’erne og 1970’erne, hvor man som en del af Fingerplanen byggede parcelhuskvarterer i Nivå, steg befolkningstallet fra nogle hundrede til flere tusinde .

I dag kalder omkring 8 .000 mennesker Nivå for deres hjem . Det er let at forstå, hvorfor . Den gamle teglværksbys mange muligheder for eventyr og socialt samvær, gør Nivå oplagt som hjemby for den aktive familie .

Nivås naturlige centrum er bymidten . Her mødes byens borgere, når der skal hentes og afleveres børn og handles ind . Fredensborg Kommune har afsat 450 millioner kroner til at udvikle Nivå Bymidte med Generationernes Hus . Det er en lille by i byen - der samler skole, kulturhus, plejecenter, svømmehal og mange andre funktioner, som skaber sammenhængskraft . Målet er at skabe rum for fællesskab og værne om Nivås stolte historie om teglværksby .

Kultur, historie og natur helt tæt på

I fritiden er der masser af tage sig til i Nivå .

På havnen kan du nyde udsigten, imens du stiller sulten på en af de lækre restauranter og spisesteder . Har du båd, er det oplagt at lægge til her . Havnen har samtidig et stærkt foreningsdrevet vandsportsmiljø . Når vinden er helt rigtig, valfarter Nivås vandhunde til stranden for at gribe vinden og ride på bølgerne med deres kite surfboards .

Det naturskønne og idylliske område ved Nivå Strandpark er ideelt som udflugtssted for hele familien . Det lækre sand og lave vand gør stranden sikker for børnene . Vil du på gå opdagelse i Nivås fortid som teglværksby, kan du også besøge Lergravssøerne her . I dag er de et rekreativt område, som inviterer til aktiv leg, læring, træning og oplevelser i naturen .

Nivås brede og flade landsskab danner samtidig rammerne om et vådområde, der giver liv til mere end 200 fuglearter . Fuglereservatet i Nivå er det eneste område på den danske Øresundskyst, hvor vadefuglene kan hvile sig og fylde maverne, inden de fortsætter deres lange rejse videre rundt om kloden .

Er du historieinteresseret, er det oplagt at besøge Nivaagaard Teglværks Ringovn . Ovnen er i dag et museum, og bærer samtidig titlen af verdens ældste eksisterende ringovn . Den fortæller ikke kun historien om Nivås teglværksindustri, men også om udviklingen af det moderne Europa .

Ved siden af ringovnen ligger Nivaagaards Malerisamling, som er et lille museum, der udstiller mere end 500 europæiske mesterværker fra renæssancen, barokken og guldalderen fra Danmark, Italien og Holland .

Igen har familien Hage haft en finger med i spillet . Museets samling var nemlig oprindeligt Hage-familiens private kollektion .