
3 minute read
I Randers kommer man tæt på naturen
Tekst: visitranders.dk
Foto: RAISFOTO
Advertisement
Gudenåen, Danmarks eneste flod, flyder igennem byen og byder på mangeartede naturoplevelser ganske få minutters gang fra centrum og de hyggelige middelaldergader. Gudenåen løber ud i Randers Fjord, der er kendt for sine skønne omgivelser. Landskabet byder på mange smukke kig ud over fjorden og smukke ruter igennem hyggelige landsbyer.
På hjemmesiden visitranders.dk kan du finde masser af inspiration til skønne ture ud i den pragtfulde natur, Randers er beriget med. Her er et lille udpluk:
NATURPARK RANDERS FJORD
Naturpark Randers Fjord er blandt Danmarks største naturparker. Her møder ferskvandet fra Gudenåen saltvandet i Kattegat. Det 293 kvadratkilometer store område er udpeget til naturpark og rummer en bred vifte af forskellige naturtyper. Her er dejlige naturoplevelser, spændende kulturhistorie og fantastiske muligheder for at nyde det gode friluftsliv.
Randers Fjord er knap 30 km lang og har flodmunding til Gudenåen. Rørskovene og strandengene langs fjorden rummer sammen med selve fjorden et rigt fugleliv, og fjorden huser en bred vifte af fiskearter. Der er flere steder i området etableret borde og bænke, shelters og fugletårne som gæsterne i området frit kan benytte.
FÆRGER OVER RANDERS FJORD
To steder i Naturpark Randers Fjord har du mulighed for at krydse fjorden med færge. Færgerne sejler over fjorden ved MellerupVoer og ved Udbyhøj. MellerupVoer færgefarten kan bryste sig af at være både Danmarks ældste Kgl. Privilegerede overfart fra 1740 og Danmarks mindste færge. Derude, hvor Randers Fjord munder ud i Kattegat sejler Danmarks eneste kabeltrukne færge, Udbyhøj Færgen.
RANDERS DYREHAVE
Dyrehaven ligger i Fladbro Skov og er det perfekte sted til den naturelskende familie. Voksne såvel som børn vil i Dyrehaven kunne nyde synet af dåvildt i alle størrelser leve i deres rette element.
Respekt for dyrene
De fine stisystemer i dyrehaven gør det muligt at gå korte og lange ture, hvor dyrene forstyrres så lidt som muligt. Det er især vigtigt at have respekt for dyrene i oktobernovember, hvor der er parringstid, samt junijuli, hvor der er små kalve som moderen passer meget på. Hunde er ikke tilladt i dyrehaven.
Randers er rig på dejlige parker, der er en hyggelig travtur værd, blandt andre Tøjhushaven, Doktorparken, Tronholmparken, Vestparken og Nordre Fælled.
VORUP ENGE
Vorup Enge grænser ned til Gudenåen, og med udgangspunkt fra Randers Regnskov kan du få en dejlig travetur eller cykeltur med venner eller familie langs den anlagte natursti langs åen.
SMUK NATUR OG HYGGELIG OPLEVELSE
Vorup Enge indbyder med sin smukke natur, fugletårne og pavillon til en hyggelig naturoplevelse for både store og små. Ønsker man at gå hele vejen rundt om Vorup Enge, med slutdestination ved Randers Regnskov, kan man benytte sig af den nye gangbro der er lavet i forbindelse med E45 bilbroen over Gudenådalen.
Tag madpakken med
Med en medbragt madpakke er det muligt at nyde naturen i Vorup Enge i pavillonen, hvor en bænk er stillet til rådighed. Med to fugletårne er det også muligt at komme over jorden, hvor de forskellige fugle kan betragtes. Information om livet i Engene kan fås på de forskellige plancher, der er stillet op i pavillonen og i fugletårnene. Derudover er der også i sommerhalvåret græssende husdyrracer, der er med i et bevaringsprojekt, som Randers Regnskov står bag. Her arbejder man for at sikre disse arters fremtid.
Der anbefales også at besøge Randers Naturcenter, som formidler naturen ved åen og i engene. Her er det også muligt at nyde sin medbragte mad.
UDBYHØJ STRAND
Udbyhøj Strand er en familievenlig strand, som ligger lige ved siden af Udbyhøj Lystbådehavn og Randers Fjord Camping, hvor der er kiosk, grill, toilet og badfaciliteter.
Foto: RAISFOTO
Tag en dukkert i Danmarks reneste vand!



Udbyhøj Strand i Randers var i 2019 på toplisten som stranden med Danmarks reneste badevand. Friluftsrådet har lavet en liste med Danmarks reneste badevand med Blå Flag. Hver sommer måler Lystbådehavnens havnefoged temperaturen på vandet. Temperaturen er ofte nogle grader varmere end alle andre steder, da der er stille og rolige strøm og vindforhold i Randers Fjord.
Gå- og cykleruter
Gennem færgeforbindelsen strækker sig flere af de nationale cykle og vandreruter og den internationale North Sea Trail – Nordsøstien forbi Udbyhøj Strand. Der er også rig mulighed for at gå eller cykle på de lokale stier, hvor du kan nyde en madpakke eller betragte færgernes sejlads i det vindstille vand.
Foto: RAISFOTO