fra en by af skorstene til limfjordeNS perle

En ideel beliggenhed, en god portion knofedt og rettidig omhu har gjort Aalborg til en by, der trods tider med modgang, gang på gang har formået at forny og udvikle sig selv . Nu står Aalborg igen på tærsklen til en ny storhedstid og byen gør sig klar med store planer for fremtiden .

I mange år var Aalborg mest kendt som arbejderbyen ved Limfjorden – byen med de rygende skorstene . Men i de seneste år er byen ved bredden af Limfjorden blomstret op .

I dag er Aalborg en spirende storby, og synonym med fantastiske restauranter, hyggelige gader, prisvindende arkitektur og et væld af store kulturoplevelser . Når tankerne kredser om Nordjyllands hovedstad er det stedets helt særlige puls og atmosfære, der først når en . Dernæst er det byens spraglede og spændende historie, som strækker sig over århundreder, og stadig kan lever i bygninger, skulpturer og byens borgere .

Trods adskillige år med vækst og udvikling er Aalborg slet ikke færdig, og nu spejder Nordjyllands hovedstad mod fremtiden .

En lille plads ved Limfjordens bred

Når du kigger ud over Aalborgs imponerende skyline, er det svært at forestille sig, at storbyens betagende bygninger ikke altid har fyldt horisonten, men først er kommet indenfor de seneste par år .

Faktisk starter Aalborgs historie et helt andet – og et meget mere beskedent – sted, på en lille anløbsplads ved Limfjorden et sted mellem år 700 og 800 . Her slog de første aalborggensere sig ned og etablerede en markedsplads, som allerede i slutningen af år 900 var et reelt bysamfund .

Byens placering ved Østerøs udmunding var på alle måder ideel, for åens bredde og dybde skabte de perfekte betingelser for en havn, og byens placering udgjorde også et naturligt stop for den trafik, der gik til og fra Limfjorden til vands .

Byen var samtidig placeret ved et af Limfjordens smalleste steder, og den nemme overfart ledte helt naturligt landets hovedveje gennem handelsbyen . Hærvejen gik igennem her, men også Algade og Nørregade – byens rygrad, selv den dag i dag – har været ruter, der gik gennem Aalborg på denne tid . Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Allerede fra det øjeblik Aalborg blev etableret, har byen ved Limfjorden haft afgørende betydning – både lokalt og nationalt . Det blev tydeligt allerede i 1035 .

Her lod kong Hardeknud nemlig Aalborg få sin egen mønt . Det var første gang, at navnet Alaby – Aalborg – dukkede op, og møntprægningen understregede byens vigtige rolle som handelsby og dens betydning for kongen .

I mange år havde der været passage gennem Limfjorden, men omkring år 1100 tilsandede indgangen til fjorden ved vestkysten, og det øgede Aalborgs nøgleposition, som i løbet af middelalderen dominerede al handel i Limfjorden .

Særligt sildefiskeri blev en stor indtægtskilde for byen, og takket være de sølvfarvede fisk i fjorden, opnåede Aalborg købstadsprivilegier i 1500-tallet .

Den særlige status gjorde de gode tider endnu bedre, for det muliggjorde studeeksport til Tyskland og monopol på korneksporten til Norge . Den driftige handelsby tiltrak nye borgere . I 1600-tallet nåede indbyggertallet 4 .000 og Aalborg var Danmarks næststørste by .

Lykken som købsstad blev desværre kortlivet . Allerede i 1700-tallet begyndte det kraftige opsving at aftage . Københavns enevældige konge stoppede med at favorisere Aalborg, som i højere grad lå i konkurrence og konflikt med nabobyerne .

Det vigtige kornmonopol forsvandt, da Danmark mistede Norge i 1814, og da tilsandingen af den vestlige indgang til Limfjorden blev gennembrudt i 1825, var det slut med at nyde godt af rollen som port til Jyllands motorvej på vandet . Fra industri til viden

I 1970’erne, efter århundreder domineret af industri, skiftede Aalborg spor . Der blæste nye vinde over den gamle arbejderby, og den stærkeste vind kom fra Aalborg Universitet, som bød de første studerende indenfor i 1974 .

I samme årti blev flere af Aalborgs industrier afviklet eller flyttet til andre steder i kommunen .

Sådan fortsatte udviklingen i de næste mange år, og da kalenderen skrev 1990 var Aalborg en rå by, og på mange måder et sted, som folk flyttede fra . Men det var samtidig i disse år, at man tog de første spadestik mod det Aalborg, der møder en i dag .

Fremsynet byudvikling

Siden 1990’erne er gamle industrigrunde blevet omdannet til kontorer og boliger, og mange af de gamle fabriksbygninger har fået nye formål som kulturinstitutioner . Udviklingen tog for alvor fart op igennem 00’erne, og nu, blot 20 år senere, ser det faktisk allerede ud til, at planen er lykkes .

Industri er stadig en stor del af Aalborgs erhvervsliv, men hvor mere end halvdelen af befolkningen beskæftigede sig med industri og håndværk i de rygende skorstenes velmagtsdage, så er det tal faldet til 15% i dag . Til gengæld er 60 procent beskæftiget med administration og service .

Byen med de rygende skorstene

Nedturen blev til dels bremset af Aalborgs spirende industriliv . I 1841 blev der anlagt en tobaksfabrik og en spritfabrik, men det var først i slutningen af 1800-tallet, at der kom et nyt opsving .

Aalborg-egnens kridtholdige jord banede vejen for cementindustrien, som stadig kendetegner byen i dag . Det var også i disse år, at jernbanen kom til Aalborg, der blev igen skruet op for handel og søfart, og den første bro over Limfjorden blev bygget .

Byens fremgang resulterede i endnu en eksplosiv befolkningsvækst, og ved slutningen af det 19 . århundrede havde Aalborg tæt på 30 .000 indbyggere . I årene efter åbnede fem cementfabrikker, og Aalborg Portland, den voksende tekstilindustri og tobaksvirksomheden C .W . Obels beskæftigede tusindvis af mænd, kvinder og børn- Samtidig voksede Aalborgs havn sig til landets næststørste og var også en stor arbejdsplads .

Væksten i både industri og borgere fortsatte op igennem det 20 . århundrede . Aalborg blev kendt som byen med de rygende skorstene, og i 1960 var omkring halvdelen af byens indbyggere beskæftiget med industri og håndværk .

„Industri er stadig en stor del af Aalborgs erhvervsliv, men hvor mere end halvdelen af befolkningen beskæftigede sig med industri og håndværk i de rygende skorstenes velmagtsdage, så er det tal faldet til 15% i dag.“ „Nye indbydende boliger langs havnen, hvor alle kan være med prismæssigt, har gjort den nordjyske hovedstad til en dynamisk og mangfoldig by fuld af liv og mennesker i alle aldre.“

Tidligt i processen besluttede man fra politisk side, at der skulle skabes attraktive og billige boliger til det voksende antal studerende, som universitetet trak til Limfjordsbyen . Samtidig skulle Aalborg gøres til en by, man ikke kun studerede i, men også slog sig ned i .

Derfor er gamle arbejderikoner såsom Nordkraft og Spritten lavet om til oplevelseshuse, boliger og gastronomiske højborge . Havneområdet foran den gamle middelalderby er i dag et rekreativt område, og midtbyen har fået et løft med mange nye spisesteder og nye kulturelle centre .

Nye indbydende boliger langs havnen, hvor alle kan være med prismæssigt, har gjort den nordjyske hovedstad til en dynamisk og mangfoldig by fuld af liv og mennesker i alle aldre . I dag er Aalborg igen en by, man flytter til . Allerede nu kan befolkningsvæksten mærkes med 1000-2000 nye borgere i kommunen om året, og det anslås, at der vil bo 225 .000 i byregionen i 2025 .

Resultatet er et totalt forandret Aalborg, som i dag er kendt som en kunst-, kultur- og uddannelsesby .

Fremtidens Aalborg

Selvom Aalborg i en årrække har haft medvind, knokler byen og kommunen for at styrke og fastholde regionens fortsatte succes . Som led i dette har Aalborg Kommune søsat projektet „Fremtidens Aalborg – Vi udvikler os sammen .“

Projektet er mangeårigt og dækker en bred vifte af initiativer fra byfornyelse af Aalborgs bydele, til udvikling af de omkringliggende forstæder og landsbyer, flere nye kvarterer, et supersygehus og attraktive ældreboliger . Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål vil Aalborg Kommune skabe flere grønne områder og bæredygtige løsninger på tværs af regionens byer . Derudover satser Aalborg Kommune på samarbejder med erhvervslivet, der skal beskæftige kommunens mange nye borgere . Der er bl .a . indgået aftaler om, at erhvervslivet skal hjælpe med at skabe arbejdspladser, praktikpladser og beskæftigelse .

Samtidig satses der på internationale virksomheder, og Aalborgs placering gør byen ideel som europæisk filial . Og med Europas bedste ingeniørstudie i byen skal et tæt samarbejde mellem universitet og arbejdsmarked sikre job til de studerende og talenter til erhvervslivet .

I år 900 var Aalborgs ideelle beliggenhed med til at skabe Nordjyllands største by ud af ingenting . Nu mere end 1000 år senere, er det den samme beliggenhed, der skal sikre limfjordsbyens fremtid .