8 minute read
skønne haSSeriS
På bare 200 år har Hasseris udviklet sig fra en lille landsby udenfor Aalborg til en eksklusiv liebhaveroase midt i storbyen.
Advertisement
Du behøver blot tilbringe nogle få minutter i kvarteret . Så mærker du den – Hasseris’ helt særlige ånd og atmosfære . Her er fred og ro . Plads til at boltre sig og grønne træer på hvert et gadehjørne . Aalborgs mest mondæne bydel har en mærkbar følelse af eksklusivitet .
Det er som, skuldrene sænker sig, og pulsen falder nogle takter, når du går rundt omgivet af kvarterets karakteristiske hvide og overdådige villaer og den store blå himmel over dig . Hasseris har masser at byde på, og lige udenfor hoveddøren venter kunst, kultur, god mad, vild natur og oplevelser i særklasse .
fra landsby til sommerhuskVarter for de VelhaVende
Navnet Hasseris optræder første gang i Kong Valdemars Jordebog allerede i 1231, men Hasseris blomstrer først for alvor op som by, i løbet af 1800-tallet . Bydelen sammenlignes ofte med whiskybæltet – og med god grund . I løbet af 1800-tallet oplevede både Hasseris og byerne nord for København den samme tilstrømning fra det bedre borgerskab – i første omgang som weekend- og feriedestination – efterfølgende som et sted at slå sig ned .
I Hasseris’ tilfælde kom udviklingen i kølvandet på Aalborgs forvandling fra fiskerby til industriby . Aalborg blev et nyt epicenter for industri og produktion, og det gjorde fabriksejerne meget velhavende .
Med den større formue voksede også drømmen om bedre boligforhold, frisk luft og mere plads udenfor det trange og forurenede Aalborg . Byens rigmandsfamilier begyndte derfor at bygge prægtige sommerpalæer i den smukke grønne natur udenfor den nordjyske hovedby .
På dette tidspunkt var Hasseris en landsby domineret af små landbrug, placeret med en storslået udsigt over Limfjorden, og med vestenvinden, der blæste osen fra Aalborgs skorstene væk fra landsbyen .
Først blev der bygget enkelte sommervillaer på Skovbakkevej, men der gik ikke længe før andre fulgte trop, og hurtigt skød den ene hvide pragtvilla efter den anden op inde bag de grønne buske .
Snart blev sommerhusene omdannet til permanente residenser, og pladsen blev mere og mere trang for de små landbrug, der til sidst helt måtte overlade deres jorder til rigmændenes landsteder .
det moderne hasseris
I 1919 udvidede Hasseris med sit første parcelhuskvarter . De nye parcelhusejere slog sig sammen om at opføre et vandtårn, der stadig står i dag – og det gjorde området kendt som Vandværksbyen .
Nogle årtier senere, i 1959, blev Hasseris igen udvidet, denne gang med Holberg-kvarteret, der er særlig kendt for sit samlingspunkt – den enestående Rotunde – som er omgivet af en park af poppel- og egetræer .
I dag er Hasseris hjemsted for knap 12 .000 indbyggere . Hasseris’ byhistorie kan stadig læses tydeligt i de hvide mursten på villavejene, og en vandring gennem Hasseris Villaby, Vandværksbyen og Holberg-kvarteret er en rejse gennem kultur- og byggehistorie, hvor skiftende generationers smag og tidens tendenser afsløres i arkitekturen .
Bydelen fremstår i store træk uforandret, og er et af de mest eftertragtede kvarterer i Aalborg, med nogle af byens dyreste adresser . Det skyldes især Hasseris’ historiske baggrund, den attraktive beliggenhed, og evnen til at bevare sin karakter som velhaverkvarter .
Det er kommunens ambition at værne om Hasseris’ ånd og status som helstøbt boligforstad og udvikle bydelen i takt med tiden, og med respekt for kulturarven fra både landsbyen og villabyen .
Hasseris
har det hele
Bydelen ligger blot fem kilometer fra det centrale Aalborg, men reelt behøver du ikke bevæge dig udenfor kvarteret, for Hasseris har det hele . Der er pasningstilbud til de små, og skoler til de mellemstore børn, fx Gammel Hasseris Skole, som er en af landets største musikskoler, og på Hasseris Gymnasium og IB World School, kan de store børn vælge mellem den traditionelle danske- og internationale studentereksamen .
I Hasseris charmerende og landsbyagtige bymidte kan du handle dagligvarer, gå på opdagelse i lækre specialbutikker, mindre erhverv og byens bibliotek .
Når du har besøgt Aalborg Tårnet, kan du tage familien med videre i Aalborg Zoo . Parken åbnede som et menageri i 1935 – og de første år bød på en række vilde historier – bl .a . den om zoo-direktøren, der mistede to fingerled, fordi han prøvede at klappe en tiger, og historien om panteren, der stak af fra zoo, og blev fundet i en opgang på Valdemarsgade i Vestbyen .
Heldigvis er det meget længe siden, og gennem årene er både sikkerheden, viden og dyrenes indhegninger blevet forbedret markant . I dag besøges haven af 400 .000 gæster om året, og parken rummer mere end 1 .500 dyr og 126 forskellige arter .
Det er også i Hasseris, at du finder Kunsten, Aalborgs moderne museum for kunst, og vil du fordybe dig i naturen, byder Hasseris både på mange stille oaser i kvarterets parker, dykning og fiskeri i Nordens Kridtgrav og grønne træer, brusende bølger og svajende græs i Hasseris Skov . Der er ingen tvivl. I Hasseris
leves det gode liv.
Kultur og natur i særklasse
Er du i humør efter kulturelle indslag og nye indtryk, har Hasseris også en masse at byde på .
Aalborg Tårnet troner over byen fra sin placering 105 meter over havets overflade . Det er Aalborgs højeste udkigspunkt og fra tårnets observationsdæk, får du en storslået panoramaudsigt . Du kan også stille sulten og slukke tørsten i tårnets restaurant, imens du nyder udsigten helt ud til Hals Barre fyr .
Tårnet blev opført i anledning af erhvervsudstillingen, Nordjysk Udstilling, i 1933, og skulle have været revet ned umiddelbart efter udstillingen . Købsprisen på tårnet var midlertidigt noget mere favorabel end prisen for at rive det ned – 5 .000 kr . vs . 40 .000 kr . – og derfor købte Det Broderlige Skydeselskab tårnet, som de har drevet lige siden .
Biopejse som skaber liv og hygge
Siden 2008 har Decofl ame® været en af Danmarks frontløbere indenfor biopejse til både private og erhverv. Vores produkter er alle udviklet og produceret i Danmark med øje for Dansk design, håndværk og kvalitet.
Vores visionære designløsninger er lavet til at holde mange år - både i udtryk og form. Vi overlader intet til tilfældighederne – og for at du kan skabe et unikt udtryk i din bolig, får du personlig rådgivning fra start til slut, når du køber din biopejs hos os.
Produkternes enestående kvalitet er et unikt kendetegn for Decofl ame®, ligesom også sikkerhed og brugervenlighed karakteriserer udvalget af biopejse, hvad enten det er elektroniske, som hurtigt og bekvemt kan styres via en app på din telefon eller tablet, eller de manuelle, som er enkle og nemme at betjene.
Besøg vores showroom og oplev en verden af biopejse samt lækre interiørprodukter. Eller kontakt os på tlf. 9630 4800 og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og din bolig.
Skab en unik og eksklusiv følelse i dit hjem med en Decoflame biopejs
decoflame skaber specialdesignede og miljøbevidste biopejse skræddersyet til den kvalitetsbevidste og æstetiske boligindretning .
Ønsker du at give dit hjem en hyggelig, personlig og luksuriøs atmosfære? Så er en biopejs den ideelle løsning . „Der er mange fordele ved biopejse . De er et smukt element i indretningen, og en biopejs øger værdien af din bolig . Den levende ild skruer op for hyggen i hjemmet, og skaber en særlig meditativ stemning . Derudover kan du designe og placere din biopejs, som du ønsker, og den er nem at vedligeholde, for der er ingen aske eller sod .“ siger Henriette Overdahl, Salg, Marketing – & Administrationschef i Decoflame . Pionerer på verdensmarkedet
Decoflame blev lanceret af designer og CEO Kjell Thomsen i 2008 . Siden har virksomheden udviklet sig til en pioner indenfor biopejse, og blev bl .a . kåret til Gazellevirksomhed i 2020 .
Decoflame skaber innovative og individuelle løsninger med biopejse til den private bolig, virksomheder og hoteller . Wow-effekten er i centrum, når der udvikles produkter, og prikken over i’et, er den perfekte flamme, som skabes af Decoflames miljøvenlige bioethanol .
Sortimentet indeholder over 70 forskellige pejse- og brænderløsninger . Men reelt er udvalget uendeligt, for som Henriette Overdahl forklarer det; „Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænsen – og det er sjældent, at der er en grænse . “ Smart, sikkert og skræddersyet
Produkternes enestående kvalitet er et unikt kendetegn for Decoflame . Høj sikkerhed og brugervenlighed karakteriserer alle Decoflames biopejse – både de elektroniske, som hurtigt og bekvemt kan styres via en app, og de manuelle pejse, som også er enkle og nemme at betjene .
Alle biopejse og brændere fremstilles på Decoflames faciliteter i Vestbjerg i Nordjylland . Her finder du også showroom og kontor, samt design- og udviklingsafdelingen . „Vi kan stå inde for hele produktet fra rådgivning til design og produktion . Det er Decoflames ambition at gå forrest i innovation og udvikling, så vi fortsat kan tilbyde vores kunder det absolut bedste indenfor biopejse,“ siger Henriette Overdahl .