42 | Nybolig | palle ørtoft
„Bydelen sammenlignes ofte med whiskybæltet – og med god grund.“
Skønne Hasseris På bare 200 år har Hasseris udviklet sig fra en lille landsby udenfor Aalborg til en eksklusiv liebhaveroase midt i storbyen.
Du behøver blot tilbringe nogle få minutter i kvarteret. Så mærker du den – Hasseris’ helt særlige ånd og atmosfære. Her er fred og ro. Plads til at boltre sig og grønne træer på hvert et gadehjørne. Aalborgs mest mondæne bydel har en mærkbar følelse af eksklusivitet. Det er som, skuldrene sænker sig, og pulsen falder nogle takter, når du går rundt omgivet af kvarterets karakteristiske hvide og overdådige villaer og den store blå himmel over dig. Hasseris har masser at byde på, og lige udenfor hoveddøren venter kunst, kultur, god mad, vild natur og oplevelser i særklasse.
Fra landsby til sommerhuskvarter for de velhavende Navnet Hasseris optræder første gang i Kong Valdemars Jordebog allerede i 1231, men Hasseris blomstrer først for alvor op som by i løbet af 1800-tallet. Bydelen sammenlignes ofte med whiskybæltet – og med god grund. I løbet af 1800-tallet oplevede både Hasseris og byerne nord for København den samme tilstrømning fra det bedre borgerskab – i første omgang som weekend- og feriedestination – efterfølgende som et sted at slå sig ned.
I Hasseris’ tilfælde kom udviklingen i kølvandet på Aalborgs forvandling fra fiskerby til industriby. Aalborg blev et nyt epicenter for industri og produktion, og det gjorde fabriksejerne meget velhavende. Med den større formue voksede også drømmen om bedre boligforhold, frisk luft og mere plads udenfor det trange og forurenede Aalborg. Byens rigmandsfamilier begyndte derfor at bygge prægtige sommerpalæer i den smukke grønne natur udenfor den nordjyske hovedby. På dette tidspunkt var Hasseris en landsby domineret af små landbrug, placeret med en storslået udsigt over Limfjorden, og med vestenvinden, der blæste osen fra Aalborgs skorstene væk fra landsbyen. Først blev der bygget enkelte sommervillaer på Skovbakkevej, men der gik ikke længe før andre fulgte trop, og hurtigt skød den ene hvide pragtvilla efter den anden op inde bag de grønne buske. Snart blev sommerhusene omdannet til permanente residenser, og pladsen blev mere og mere trang for de små landbrug, der til sidst helt måtte overlade deres jorder til rigmændenes landsteder.
