2 minute read

portræt af tobiaS NielSeN

portræt af

Tobias Nielsen

Advertisement

Indehaver af Nybolig Palle Ørtoft Lejligheder, Nybolig Palle Ørtoft Gug og Nybolig Palle Ørtoft Vejgaard, ejendomsmægler MDE og vurderingskonsulent for Totalkredit

Drømmen om at blive ejendomsmægler har altid ligget mig nær . Faktisk har min mor et stykke papir fra folkeskolen, hvor jeg i 7 . klasse havde skrevet, at min drøm var at blive ejendomsmægler . Hvorfor det lige var ejendomsmægler, ved jeg faktisk ikke . Hverken min familie eller omgangskreds har beskæftiget sig i branchen, men jeg har altid elsket boliger .

Jeg startede som trainee hos Nybolig Palle Ørtoft og skiftede til en anden ejendomsmægler undervejs . Her blev jeg udlært i 2016, men jeg savnede Nybolig, og var så heldig at komme tilbage i 2018 – endda som medindehaver af Nybolig Palle Ørtoft Lejligheder . Det var en stor mulighed, som jeg stadig er meget taknemmelig over .

Efterfølgende er jeg også blevet medejer af Nybolig Palle Ørtoft Gug og Nybolig Palle Ørtoft Vejgaard . Allerede nu kan jeg mærke synergien ved, at jeg har solgt ejerlejligheder de seneste fem år, og nu kan hjælpe de samme kunder med at købe huse i Vejgaard .

Jeg er selv født og opvokset i Vejgaard, og har helt naturligt et stort netværk og kender kvarteret indgående . Det er en fordel i min rådgivning som mægler . Aalborg er en by med virkelig meget at byde på: En flot havnefront, kulturelle oplevelser, et fantastisk studiemiljø . Samtidig er byen ikke er større end, at du ofte møder nogen du kender . Det kan jeg godt lide .

Min kæreste vil nok sige, at mit arbejde er min hobby . Jeg elsker, hvad jeg laver . Det føler jeg mig privilegeret over . Jeg er meget social anlagt, så når jeg ikke er på arbejde, tilbringer jeg tid med familien, kæreste og venner . Det foregår ofte på golfbanen eller til et spil padel tennis .

Jeg bruger også meget tid på min bolig . Min kæreste og jeg har gennemrenoveret tre lejligheder sammen . Det er en sjov og enorm lærerrig proces, som giver et stort indblik i, hvad der egentlig kan lade sig gøre, når et hjem skal gøres personligt .

Jeg bruger den viden i min rådgivning, og kan byde ind med løsninger og ideer, som åbner kundernes øjne for boligens potentiale .

„Min kæreste og jeg har gennemrenoveret tre lejligheder sammen. Det er en sjov og enorm lærerrig proces, som giver et stort indblik i, hvad der egentlig kan lade sig gøre, når et hjem skal gøres personligt.“

This article is from: