Romantiskophold_minimagasin

Page 1

ROMANTISK OPHOLD

NYD DET MED DEN DU HOLDER MEST AF

Drømmer I om et romantisk tilflugtssted væk fra hverdagens stress og jag? Hos Small Danish Hotels finder I præcis det. Vores udvalg af charmerende hoteller og idylliske kroer strækker sig over hele Danmark og tilbyder den perfekte ramme for en uforglemmelig oplevelse for par, uanset om I søger ro, forkælelse eller eventyr.

Fra de bølgende bakker i Nordjylland til de naturskønne kyster på Sjælland, byder Small Danish Hotels jer velkommen til et bredt udvalg af unikke destinationer, hvor romantikken blomstrer. Forestil jer at vågne op i en blød seng, mens morgensolen skinner ind gennem vinduet og foran jer venter en dag fyldt med oplevelser og forkælelse. Vores hoteller og kroer tilbyder en bred vifte af aktiviteter, som vil tilfredsstille enhver smag og interesse.

For de afslappelsessøgende par, er der intet bedre end en dag i vores luksuriøse spa-faciliteter, hvor I kan nyde en afslappende massage eller et terapeutisk boblebad. Er I mere til gastronomiske oplevelser, kan I forkæle jeres smagsløg med gourmetmiddage tilberedt af

nogle af landets bedste kokke, der med stolthed præsenterer lokale råvarer på nye og spændende måder.

For de aktive par tilbyder vi fantastiske golfbaner, hvor I kan tilbringe dagen med at konkurrere venligt mod hinanden, eller måske foretrækker I en lang, romantisk gåtur hånd i hånd langs Danmarks smukke kyster, hvor lyden af bølgerne og den friske havluft skaber en uforglemmelig atmosfære.

Small Danish Hotels inviterer jer til at opleve den danske idyl på tætteste hold. Uanset hvilken type ophold I drømmer om, står vi klar til at opfylde jeres ønsker og skabe rammerne for jeres næste romantiske eventyr. Lad os tage jer med på en rejse fyldt med kærlighed, luksus og uforglemmelige øjeblikke.

Se et udvalg af vores hoteller og kroer, der tilbyder romantiske ophold i dette magasin eller se mere og book ophold på hjemmesiden www.smalldanishhotels.dk

HOTEL TØNDERHUS

I det sønderjyske marskland ved Nationalpark Vadehavet ligger Hotel Tønderhus centralt i byen Tønder, og blot 5 km fra grænsen til Tyskland. Hotellet er derfor et perfekt udgangspunkt for at udforske den spændende historie i det legendariske grænseland. Den barske natur med marsklandets og vadehavets fantastiske flora og fauna er en oplevelse i særklasse, ikke mindst når der er Sort Sol med titusindvis af stære, som slår sig til ro for natten.

Hotellet er med andre ord stedet, hvis du har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag. Fra det øjeblik du træder ind ad døren, bliver du kræset om og hotellet skaber de perfekte rammer for dig, der vil nyde tosomheden eller samværet med venner og familie i kombination med den bjergtagende natur, hvor der er højt til himmelen og vadehav, så langt øjet rækker.

Hotel Tønderhus har egen restaurant, og her går husets professionelle kokke og tjenere ikke på

kompromis med kvaliteten. Her serveres velvære med et glimt i øjet, og køkkenet anvender kun de bedste råvarer, som er afstemt efter årstiden og lokalområdets udbud. Frokosten kan f.eks. være et stjerneskud, en pariserbøf eller en sønderjysk æggekage med det hele, og på aftenmenukortet finder I eksempelvis Vesterhavs rødspætte og Tournedos af dansk kvie.

I hotellets stemningsfyldte lokaler er det muligt at afholde både store og små fester, bryllupper, konfirmationer, barnedåb, receptioner og konferencer.

Hotel Tønderhus har 62 værelser, alle med bad, hårtørrer, buksepresse, minibar, radio/tv og trådløst internet. Der er også mulighed for at spille billard på hotellet. Der er mulighed for at parkere gratis på hotellets egne parkeringspladser, samt de offentlige parkeringspladser ved siden af hotellet, hvor der også er installeret ladestandere.

BOOK OPHOLD HER
Ladestik til elbil Restaurant Handicapvenlig Gratis parkering Gratis internet Lån/leje af cykel Fitness

HOTEL VEJLEFJORD

Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

ENESTÅENDE SPA- OG WELLNESSFACILITETER

Her er al den fred og ro, du kan drømme om. Det smukke hotel har wellnessafdelingen Kur & Spa, hvor kroppen og sjælen forkæles med plejende behandlinger og sanseoplevelser i De unikke Termiske Bade. Ude i naturen på de ca. 20 km oprindelige kurveje kan du få pulsen op, men også tage et hvil på de opstillede bænke, og nyde den fantastiske udsigt over skov, park og fjord.

I hovedbygningen er atmosfæren hyggelig. Du fornemmer tydeligt, at herregårdsstemningen og historiens vingesus stilen er gennemført, lige fra de afhøvlede trægulve, til prismelysekronerne i loftet. Hotellet serverer sund og ærlig kost, som køkkenet tilbereder med sæsonens friske råvarer. I sommerhalvåret er der servering på den store panoramaterrasse. Hotellet vandt prisen for Årets Business Hotel i 2023 ud fra gæsternes vurdering.

De Termiske Bade er unikke i hele Nordeuropa. Bygget af den smukkeste granit midt i skovens dybe stille ro. Syv bassiner, sansebrus, saunaer og dampbade forkæler dine sanser. Hvert bad, hver hule, hvert rum byder på en sanseoplevelse for sig.

I forbindelse med de Termiske Bade ligger Danmarks første og eneste Thalasso Spa. Thalasso kommer fra det græske ord thalassa, som betyder “hav”. En Thalasso spa skal ligge direkte ved havet under indflydelse af havets klima.

BOOK OPHOLD HER
Gratis Internet Green Key mærket Fitness Wellness Handicap venlig Ladestik til elbil Restaurant

MONTRA HOTEL SABRO KRO

Montra Hotel Sabro Kro har en ideel placering i rolige omgivelser i Sabro kun 15 km fra Aarhus C, men også i kort køreafstand til både Skanderborg, Silkeborg og Randers. Hotellet har en hyggelig atmosfære og stemning, og det er let både at gå ud i naturen eller tage ind til de omkringliggende byers mange muligheder.

Med en overnatning på Montra Hotel Sabro Kro får du den fulde oplevelse af landlige omgivelser i Aarhus-omegnen og glæden ved at være tæt på en storby som Aarhus midtby.

I hotellets restaurant er der fokus på den gode mad med sæsonaktuelle råvarer og økologi. Her går de gode kokke op i, at der i køkkenet syltes, røges, bages, koges og steges, og der sættes en ære i at sammensætte de gode råvarer til velsmagende mad af høj kvalitet, så du får masser af smag i hver en bid, du spiser. Restauranten er åben for både hotelgæster og restaurantbesøgende, som vil nyde en god frokostmenu eller aftenmenu. Restauranten hører til blandt de bedste spisesteder og restauranter i Aarhus-område.

På hotellet afholdes jævnligt spektakulære koncerter med god stemning og intime musikoplevelser, som er skræddersyet til den brede smag. Her starter I typisk ud med at nyde en lækker middag i hotellets restaurant inden koncerten eller eventet, og aftenen sluttes af med overnatning i en af kroen hyggelige værelser.

Hotellet er indrettet med gode faciliteter med alt fra flotte værelser med gode senge til billard, bordtennis og legeplads. Der er gode faciliteter for mennesker med forskellige handicap. Montra Hotel Sabro Kro har 69 rumlige, flotte dobbeltværelser, 7 executive værelser og 12 juniorsuiter med spa på værelset. Her kan du sove godt i rolige omgivelser.

Vi råder over flotte selskabslokaler, som kan danne rammen for enhver fejring. Med fantastisk mad, smilende personale og flotte lokaler har du de perfekte rammer for bryllup, barnedåb, konfirmation og meget mere her hos os.

BOOK OPHOLD HER
Kæledyr Ladestik til elbil Restaurant Handicap venlig Gratis parkering Gratis internet Lån/leje af cykel Fitness Green Key mærket

FJORDGAARDEN

700 meter fra centrum og et blikfang fra Ringkøbing Fjord ligger Fjordgaarden – hvad enten det drejer sig om en wellnessferie, et weekendophold, en golftur, gourmet forkælelse eller blot en overnatning, så danner hotellet den perfekte ramme om et afslappende ophold i det vestjyske.

NYD STILHEDEN OG FIND ROEN

Fjordgaarden er et klassisk 4-stjernet hotel med helt nyt kurbad, der ligger få minutter fra Ringkøbing Fjord og en lille køretur fra Vesterhavet. 5 minutters gang fra hotellet, byder byen med de røde tegltage dig velkommen i en af Danmarks ældste og hyggeligste købsstadsbyer nemlig Ringkøbing. Her oser det af charme og hygge fra, der var engang…

I Vestjylland er naturen; havet, vestenvinden og de store vidder, et trækplaster. Men måske kan Vestjylland også trække dig inden døre for nogle timer? Fjordgaarden gør i hvert fald et flot forsøg, når de byder dig velkommen i deres helt nye kurbad, hvor du ikke skal gøre andet end nyde alle de forskellige muligheder, der venter dig. Men først skal du lægge godt fra land med deres morgenbuffet. Og psst.. der er bobler og rigeligt med kaffe på kanden, så Vesjylland er mere end natur, fornuftigt fodtøj og vind i håret.

Kurbad Fjordgaarden er hotellets helt nye spa og wellness univers placeret på kanten af Ringkøbing Fjord og midt i den vestjyske natur. Dyk ned i kurbadsuniverset med 3 pools, to indendørs (på 63 m2 og 7,5 m2) og en udendørs tagpool (på 25 m2). Få en frisk start på dagen med det kolde gys - hvor du kan trække en kold spand vand ned over hovedet. Læn dig tilbage og slap af i dampsauna, aromasauna, saltsauna, finsksauna eller infrarød sauna. Derudover er der et område med fodbade og rundt i kurbadet er der hvileområder med stole og liggesenge, hvor du kan drømme dig langt væk.

BOOK OPHOLD HER
Kæledyr Ladestik til elbil Restaurant Wellness Gratis parkering Gratis internet Lån/leje af cykel Fitness Green Key mærket

GAVEKORT TIL KROER OG HOTELLER

Et gavekort til Small Danish Hotels er den oplagte gave til dig, der elsker oplevelser eller vil glæde en, du holder af. Du vælger selv, om du vil modtage gavekortet med posten i en flot æske, via e-mail eller SMS. Det er muligt at uploade et personligt billede og designe dit helt eget gavekort. Vælg et gavekort og brug det til hoteloplevelser, restaurantbesøg, miniferier, kroophold, koncertophold og meget mere. Køb gavekort på smalldanishhotels.dk/gavekort

DU BESTEMMER SELV

Brug gavekortet til betaling eller delbetaling af et ophold. Du bestemmer selv beløbet, og hvad du vil bruge gavekortet til. Hvad med en forkælelsestur for to, wellnessophold med veninderne, en storbyferie på boutiquehotel, gourmetophold på én af vores dejlige kroer, eller et ophold med sand mellem tæerne på et af vores smukke badehoteller. Valget er dit.

www.smalldanishhotels.dk/gavekort Køb dit gavekort her!

PALADS HOTEL

Palads Hotel Viborg er placeret i centrum af Viborg lige ved byens gågade. Her kan du opleve en af Danmarks ældste byer, som byder på en spændende museer, hyggelige middelaldergader og gode muligheder for shopping i byens hyggelige butikker. Besøg også Viborg Domkirke når du er i byen. Det er verdens største granitkirke.

Viborg ligger centralt og naturskønt midt i Jylland, - oplev for eksempel Energimuseet og bliv klogere på elektricitetens fysik, teknik og historie eller tag en tur under jorden i Mønsted Kalkgruber, som er verdens største kalkgrube.

Er du til vandring eller cykelture kan du kombinere en aktiv ferie omgivet af fine naturoplevelser med en historisk tidsrejse, hvis du følger Hærvejen. Her kommer du gennem nogle af Jyllands flotteste landskaber,- heriblandt Dollerup Bakker, som er et naturområde syd for Viborg. Bakkerne ligger ved landsbyen Dollerup og Hald Sø, der er en af Danmarks dybeste søer.

Elsker du at spille golf tilbyder Palads Hotel Viborg golfpakker udarbejdet i samarbejde med Golfklub Viborg, som kun ligger et par minutters kørsel

væk. Her bliver golfspillerne udfordret på et 27 hullers golfanlæg med 3 sløjfer, der i løbet af året kombineres til henholdsvis en 18 hullers og 9 hullers golfbane.

Palads Hotel er oprindeligt et missionshotellet i Viborg, som blev etableret den 1. april 1935. På den tid blev missionshoteller i høj udstrækningen benyttet af de mange handelsrejsende. Bygningen på Sct. Mathias Gade 5 har således fungeret som hotel siden 1935 og er derved byens ældste hotel.

Værelserne på Palads Hotel Viborg er placeret i fem bygninger, omkranset af vores parkeringspladser, der er gratis for hotellets gæster. Der er forskellige kategorier af værelser, lige fra enkel værelser til suiter med egen spa, sauna og køkken. På alle værelser er der køleskab, strygebræt/jern, kaffe/ te, hårtørrer. Flere værelser har egen køkkenniche med køkkenudstyr. På hotellets superior værelser er der foruden køkkenniche også spa til en person, sauna og brus.

Hund kan medtages mod merbetaling og efter forudgående aftale.

BOOK OPHOLD HER
Ladestik til elbil Restaurant Gratis parkering Røgfrit Wellness
Kæledyr

HOTEL FAABORG FJORD SPA & KONFERENCE

Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference ligger som en herlig smørklat mellem vand og skov. Med det sydfynske øhav i forhaven og en privat og hyggelig skov i baghaven, udgør Hotel Faaborg Fjord et unikt åndehul, hvor freden kan sænke sig over både krop og sjæl. Foruden de smukke omgivelser rummer Sydfyn også en masse spændende oplevelser.

Lokale råvarer, økologiske indsigter og stor fokus på gastronomisk smag og udtryk. På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference arbejder vi hårdt på at få dine tænder til at løbe i vand. En del af kropslig og sjælelig afslapning og forkælelse er utvivlsomt gastronomiens trygge favn, og derfor står vores dygtige kokke klar til at trylle for dine smagsløg. Til den gode kokkekunst hører sig naturligvis også friskbagt brød, som hver dag serveres til både morgenbuffeten, frokosten og de lækre aftenmenuer.

Mærk også den særlige sydfynske energi, når du opholder dig i hotellets helt nye Spa- og Wellness

område. I Spa & Wellness området kan du mærke freden og geare helt ned i saltsauna (70-80°C), biosauna (50-60°C), udendørs opvarmet infinity pool (35-37°C), udendørs saunatønde (80-90°C), brusetunnel, dampbad, fodbade, infrarøde lounge siddeområder, snekabine (-5°C) og koldtvandskanal. I velværebaren kan du forsyne dig med lækre forfriskninger fra Restaurant Vinoteket.

En god udsigt skal man ikke kimse ad, og på Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der derfor sørget for, at alle værelser har egen altan eller balkon. Nogle værelser har kik til fjorden, mens andre har kik til vores private skov og de frodige marker. Hotellet har 128 unikke værelser fordelt på kategorierne Bjørnø-, Lyø værelser og suiter. Samtlige værelser har mørklægningsmuligheder, badeværelse, fjernsyn og hårtørrer. Ligeledes er alle værelserne indrettet med fokus på god kvalitet og absolut hygge. Sagt på en anden måde: Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference sørger for, at du føler dig hjemme fra første sekund.

BOOK OPHOLD HER
til
Restaurant
parkering Gratis internet
Kæledyr Ladestik
elbil
Gratis
Green Key mærket
Lån/leje af cykel Fitness

HOTEL GILLELEJE STRAND

Hotel Gilleleje Strand er et traditionsrigt badehotel fra 1896, som i dag er totalt nyrenoveret. Hotellets 25 værelser er forskellige, men fælles for dem er den pragtfulde beliggenhed: Du bor midt i Gilleleje – og samtidig kun et stenkast fra fiskerihavnens maritime atmosfære og byens yndede badestrand.

TÆT PÅ SKØNNE NATUROPLEVELSER

Hotel Gilleleje Strand ligger nøjagtig 156 skridt fra vandkanten. Du kan låne badelagner på hotellet og bestille en picnic, så du kan nyde hele dagen ved den kendte og yndede badestrand med de herlige klitter. Du skal naturligvis også slentre en tur gennem byen med de mange spændende forretninger, og på havnen skal du opleve den intense maritime stemning med masser af liv og aktivitet: Her landes stadig fisk, og der hamres på livet løs på skibsværftet.

Gilleleje er et perfekt udgangspunkt for dem, der vil udforske Danmarks nyeste nationalpark Kongernes Nordsjælland. Nationalparken, der blev indviet i 2018, byder på natur og kultur i særklasse – lige fra Arresø, Esrum Sø, Tisvilde Hegn og Gribskov til tre af Nordeuropas smukkeste slotte, Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og Kronborg Slot.

Da hotellet åbnede i 1896, blev værelserne beskrevet med ordene ”hygge og elegance”, og den beskrivelse holder stadigvæk, selvom værelserne nu er gennemrenoveret og bl.a. udstyret med nye badeværelser og med moderne, komfortable senge. Nogle af værelserne har balkon og havudsigt, andre har en fransk balkon, der vender ud mod byens hyggelige torv med springvandet.

Hotellets restaurant er på ny blevet byens populære mødested. I køkkenet går man ind for gode økologiske og lokale råvarer, som tilberedes med en kærlig hånd.

BOOK OPHOLD HER
Restaurant Røgfrit Offentlig parkering Gratis internet

BOV KRO

TRADITIONELLE OG NYE NORDISKE GASTRONOMISKE OPLEVELSER

Bov Kro ligger kun nogle få kilometer fra den dansktyske grænse og er derfor et fint udgangspunkt for en tur i det gamle grænseland, hvor du f.eks. kan besøge Dybbøl Mølle, Gråsten Slot og Sønderborg Slot. Det tager kun nogle få minutter i bil at køre til Flensborg, og de mange grænsebutikker ligger nærmest lige rundt om hjørnet. Hvis du har lyst til en tur til fods, kan du følge Gendarmstien langs Flensborg Fjord, og for de historisk interesserede er der kun 3 km til Frøslevlejren, der blev bygget til at huse krigsfanger af den tyske besættelsesmagt.

Der er heller ikke langt til oplevelsesparken Universe Science Park på Als.

De gode gamle traditioner lever videre i kroens restaurant, hvor du stadig kan få et godt kromåltid til en fornuftig pris. Men samtidig har kroens dygtige køkkenchef sammensat et spændende spisekort, hvor der er lagt vægt på friske råvarer og gode smagsoplevelser.

Bov Kro råder over 17 værelser med privat bad/ toilet og fladskærms-tv. Kroens hyggelige lokaler

egner sig fortræffeligt til både små og store selskaber, f.eks. i havestuen og i pejsestuen med åben pejs.

Historien om Bov Kro er også historien om Hærvejen, den ældgamle vej ned gennem Jylland fra Viborg til Slesvig. Når studedriverne i fordums tid kom med deres store flokke af kvæg ad Hærvejen med kurs mod markederne i Holsten, var der behov for en rast. Allerede i 1566 fik Bov Kro kongeligt privilegium – som en af de allerførste kroer i Danmark. Det betød, at kromanden var pligtig til at sørge for overnatning til de vejfarende, men til gengæld fik han eneret på at fremstille brændevin og brygge øl.

I dag er studenes brøl for længst forstummet, men den sønderjyske gæstfrihed lever i bedste velgående på Bov Kro. Efter en række om- og tilbygninger kombinerer kroen i dag på fornemste vis den historiske atmosfære med moderne komfort.

BOOK OPHOLD HER
Restaurant Kæledyr Gratis internet

MARIENLYST STRANDHOTEL

Det internationalt kendte hotel i vandkanten blev opført i 1901 i tilknytning til den Cuur- og Badeanstalt, som dengang fandtes på Marienlyst Slot. Den daværende kronprins Frederik senere kong Frederik 8. gav hotellet lov til at flage med splitflag og føre kongekrone i sit bomærke. I 1990 fik hotellet tilladelse til at drive spillecasino.

Den 1. januar 2018 slog Marienlyst Strandhotel dørene op til et paradis af velvære med en splinterny spa-afdeling, som må være en af Danmarks smukkeste. Som gæst kan du se frem til mere end 20 forskellige spa-faciliteter og oplevelser - ude som inde. Du finder bl.a. varmebassiner (37°), boblebade, strandsauna (85°) med direkte adgang til sunddyb i Øresund, panoramasauna (60°), saltterapi, yogahold, fitness, loungeområder, udsigtsterrasser og en hyggelig spa-cafe. Som gæst på hotellet kan du købe dagsbillet til spa-afdelingen.

Hotellet er et af Danmarks største konferencehoteller og har som sådan fem stjerner. Der er 20 lyse mødelokaler, hvoraf det største har plads til 380

personer. Der er ingen tvivl om, at hotellets gæster også sætter pris på den afslappede atmosfære i loungen og baren og muligheden for en løbetur langs vandet samt naturligvis casinoet, som byder på American Roulette, Black Jack, Ultimate Texas Hold em samt stribevis af spillemaskiner. Hotellets Brasserie 1861 er et kapitel for sig, og der er ikke noget at sige til, at en lang række af Europas kongelige, fyrstelige og celebriteter har spist her. Frit forbrug af trådløst internet samt gratis parkering på hotellets eget P-areal.

Hotellet har i alt 227 værelser og suiter fordelt på hovedbygningen og palæbygningen med trådløst internet. Der er en kæmpestor terrasse, der vender direkte ud til Øresund. Bar og lounge med caféretter og drikkevarer. Casino, billard, bordtennis og dart samt motionsrum, sauna og mulighed for massage. Tæt på hotellet findes tennis-, badminton- og golfbaner, og i den nærliggende skov er der rige muligheder for motionsløb eller vandreture.

BOOK OPHOLD HER
Kæledyr Ladestik til elbil Restaurant Gratis parkering Gratis internet Lån/leje af cykel Fitness Green Key mærket Wellness
Small Danish Hotels Vejlevej 16 DK-8700 Horsens Telefon 7564 8700 info@smalldanishhotels.dk
www.smalldanishhotels.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.