Romantiskophold_Minimagasin_2025

Page 1


ROMANTISK OPHOLD

NYD DET MED DEN DU HOLDER MEST AF

Drømmer I om et romantisk tilflugtssted væk fra hverdagens stress og jag? Hos Small Danish Hotels finder I præcis det. Vores udvalg af charmerende hoteller og idylliske kroer strækker sig over hele Danmark og tilbyder den perfekte ramme for en uforglemmelig oplevelse for par, uanset om I søger ro, forkælelse eller eventyr.

Fra de bølgende bakker i Nordjylland til de naturskønne kyster på Sjælland, byder Small Danish Hotels jer velkommen til et bredt udvalg af unikke destinationer, hvor romantikken blomstrer. Forestil jer at vågne op i en blød seng, mens morgensolen skinner ind gennem vinduet og foran jer venter en dag fyldt med oplevelser og forkælelse. Vores hoteller og kroer tilbyder en bred vifte af aktiviteter, som vil tilfredsstille enhver smag og interesse.

For de afslappelsessøgende par, er der intet bedre end en dag i vores luksuriøse spa-faciliteter, hvor I kan nyde en afslappende massage eller et terapeutisk boblebad. Er I mere til gastronomiske oplevelser, kan I forkæle jeres smagsløg med gourmetmiddage tilberedt af

nogle af landets bedste kokke, der med stolthed præsenterer lokale råvarer på nye og spændende måder.

For de aktive par tilbyder vi fantastiske golfbaner, hvor I kan tilbringe dagen med at konkurrere venligt mod hinanden, eller måske foretrækker I en lang, romantisk gåtur hånd i hånd langs Danmarks smukke kyster, hvor lyden af bølgerne og den friske havluft skaber en uforglemmelig atmosfære.

Small Danish Hotels inviterer jer til at opleve den danske idyl på tætteste hold. Uanset hvilken type ophold I drømmer om, står vi klar til at opfylde jeres ønsker og skabe rammerne for jeres næste romantiske eventyr. Lad os tage jer med på en rejse fyldt med kærlighed, luksus og uforglemmelige øjeblikke.

Se et udvalg af vores hoteller og kroer, der tilbyder romantiske ophold i dette magasin eller se mere og book ophold på hjemmesiden www.smalldanishhotels.dk

HOTEL TØNDERHUS

I det sønderjyske marskland ved Nationalpark Vadehavet ligger Hotel Tønderhus centralt i byen Tønder, og blot 5 km fra grænsen til Tyskland. Hotellet er derfor et perfekt udgangspunkt for at udforske den spændende historie i det legendariske grænseland. Den barske natur med marsklandets og vadehavets fantastiske flora og fauna er en oplevelse i særklasse, ikke mindst når der er Sort Sol med titusindvis af stære, som slår sig til ro for natten.

Hotellet er med andre ord stedet, hvis du har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag. Fra det øjeblik du træder ind ad døren, bliver du kræset om og hotellet skaber de perfekte rammer for dig, der vil nyde tosomheden eller samværet med venner og familie i kombination med den bjergtagende natur, hvor der er højt til himmelen og vadehav, så langt øjet rækker.

Hotel Tønderhus har egen restaurant, og her går husets professionelle kokke og tjenere ikke på

kompromis med kvaliteten. Her serveres velvære med et glimt i øjet, og køkkenet anvender kun de bedste råvarer, som er afstemt efter årstiden og lokalområdets udbud. Frokosten kan f.eks. være et stjerneskud, en pariserbøf eller en sønderjysk æggekage med det hele, og på aftenmenukortet finder I eksempelvis Vesterhavs rødspætte og Tournedos af dansk kvie.

I hotellets stemningsfyldte lokaler er det muligt at afholde både store og små fester, bryllupper, konfirmationer, barnedåb, receptioner og konferencer.

Hotel Tønderhus har 62 værelser, alle med bad, hårtørrer, buksepresse, minibar, radio/tv og trådløst internet. Der er også mulighed for at spille billard på hotellet. Der er mulighed for at parkere gratis på hotellets egne parkeringspladser, samt de offentlige parkeringspladser ved siden af hotellet, hvor der også er installeret ladestandere.

HOTEL VEJLEFJORD

Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

ENESTÅENDE SPA- OG WELLNESSFACILITETER

Her er al den fred og ro, du kan drømme om. Det smukke hotel har wellnessafdelingen Kur & Spa, hvor kroppen og sjælen forkæles med plejende behandlinger og sanseoplevelser i De unikke Termiske Bade. Ude i naturen på de ca. 20 km oprindelige kurveje kan du få pulsen op, men også tage et hvil på de opstillede bænke, og nyde den fantastiske udsigt over skov, park og fjord.

I hovedbygningen er atmosfæren hyggelig. Du fornemmer tydeligt, at herregårdsstemningen og historiens vingesus stilen er gennemført, lige fra de afhøvlede trægulve, til prismelysekronerne i loftet. Hotellet serverer sund og ærlig kost, som køkkenet tilbereder med sæsonens friske råvarer. I sommerhalvåret er der servering på den store panoramaterrasse. Hotellet vandt prisen for Årets Business Hotel i 2023 ud fra gæsternes vurdering.

De Termiske Bade er unikke i hele Nordeuropa. Bygget af den smukkeste granit midt i skovens dybe stille ro. Syv bassiner, sansebrus, saunaer og dampbade forkæler dine sanser. Hvert bad, hver hule, hvert rum byder på en sanseoplevelse for sig.

I forbindelse med de Termiske Bade ligger Danmarks første og eneste Thalasso Spa. Thalasso kommer fra det græske ord thalassa, som betyder “hav”. En Thalasso spa skal ligge direkte ved havet under indflydelse af havets klima.

MONTRA HOTEL SABRO KRO

Montra Hotel Sabro Kro har en ideel placering i rolige omgivelser i Sabro kun 15 km fra Aarhus C, men også i kort køreafstand til både Skanderborg, Silkeborg og Randers. Hotellet har en hyggelig atmosfære og stemning, og det er let både at gå ud i naturen eller tage ind til de omkringliggende byers mange muligheder.

Med en overnatning på Montra Hotel Sabro Kro får du den fulde oplevelse af landlige omgivelser i Aarhus-omegnen og glæden ved at være tæt på en storby som Aarhus midtby.

I hotellets restaurant er der fokus på den gode mad med sæsonaktuelle råvarer og økologi. Her går de gode kokke op i, at der i køkkenet syltes, røges, bages, koges og steges, og der sættes en ære i at sammensætte de gode råvarer til velsmagende mad af høj kvalitet, så du får masser af smag i hver en bid, du spiser. Restauranten er åben for både hotelgæster og restaurantbesøgende, som vil nyde en god frokostmenu eller aftenmenu. Restauranten hører til blandt de bedste spisesteder og restauranter i Aarhus-område.

På hotellet afholdes jævnligt spektakulære koncerter med god stemning og intime musikoplevelser, som er skræddersyet til den brede smag. Her starter I typisk ud med at nyde en lækker middag i hotellets restaurant inden koncerten eller eventet, og aftenen sluttes af med overnatning i en af kroen hyggelige værelser.

Hotellet er indrettet med gode faciliteter med alt fra flotte værelser med gode senge til billard, bordtennis og legeplads. Der er gode faciliteter for mennesker med forskellige handicap. Montra Hotel Sabro Kro har 69 rumlige, flotte dobbeltværelser, 7 executive værelser og 12 juniorsuiter med spa på værelset. Her kan du sove godt i rolige omgivelser.

Vi råder over flotte selskabslokaler, som kan danne rammen for enhver fejring. Med fantastisk mad, smilende personale og flotte lokaler har du de perfekte rammer for bryllup, barnedåb, konfirmation og meget mere her hos os.

FJORDGAARDEN

700 meter fra centrum og et blikfang fra Ringkøbing Fjord ligger Fjordgaarden – hvad enten det drejer sig om en wellnessferie, et weekendophold, en golftur, gourmet forkælelse eller blot en overnatning, så danner hotellet den perfekte ramme om et afslappende ophold i det vestjyske.

Fjordgaarden er et klassisk 4-stjernet hotel med helt nyt kurbad, der ligger få minutter fra Ringkøbing Fjord og en lille køretur fra Vesterhavet. 5 minutters gang fra hotellet, byder byen med de røde tegltage dig velkommen i en af Danmarks ældste og hyggeligste købsstadsbyer nemlig Ringkøbing. Her oser det af charme og hygge fra, der var engang…

I Vestjylland er naturen; havet, vestenvinden og de store vidder, et trækplaster. Men måske kan Vestjylland også trække dig inden døre for nogle timer? Fjordgaarden gør i hvert fald et flot forsøg, når de byder dig velkommen i deres helt nye kurbad, hvor du ikke skal gøre andet end nyde alle de forskellige muligheder, der venter dig. Men først skal du lægge godt fra land med deres morgenbuffet. Og psst.. der er bobler og rigeligt med kaffe på kanden, så Vesjylland er mere end natur, fornuftigt fodtøj og vind i håret.

Kurbad Fjordgaarden er hotellets helt nye spa og wellness univers placeret på kanten af Ringkøbing Fjord og midt i den vestjyske natur. Dyk ned i kurbadsuniverset med 3 pools, to indendørs (på 63 m2 og 7,5 m2) og en udendørs tagpool (på 25 m2). Få en frisk start på dagen med det kolde gys - hvor du kan trække en kold spand vand ned over hovedet. Læn dig tilbage og slap af i dampsauna, aromasauna, saltsauna, finsksauna eller infrarød sauna. Derudover er der et område med fodbade og rundt i kurbadet er der hvileområder med stole og liggesenge, hvor du kan drømme dig langt væk.

Et gavekort til Small Danish Hotels er den oplagte gave til dig, der elsker oplevelser eller vil glæde en, du holder af. Du vælger selv, om du vil modtage gavekortet med posten i en flot æske, via e-mail eller SMS. Det er muligt at uploade et personligt billede og designe dit helt eget gavekort. Vælg et gavekort og brug det til hoteloplevelser, restaurantbesøg, miniferier, kroophold, koncertophold og meget mere.

Køb gavekort på smalldanishhotels.dk/gavekort

Brug gavekortet til betaling eller delbetaling af et ophold. Du bestemmer selv beløbet, og hvad du vil bruge gavekortet til. Hvad med en forkælelsestur for to, wellnessophold med veninderne, en storbyferie på boutiquehotel, gourmetophold på én af vores dejlige kroer, eller et ophold med sand mellem tæerne på et af vores smukke badehoteller. Valget er dit.

www.smalldanishhotels.dk/gavekort

Køb dit gavekort her! GAVEKORT TIL KROER OG HOTELLER DU BESTEMMER SELV

PALADS HOTEL

Palads Hotel Viborg er placeret i centrum af Viborg lige ved byens gågade. Her kan du opleve en af Danmarks ældste byer, som byder på en spændende museer, hyggelige middelaldergader og gode muligheder for shopping i byens hyggelige butikker. Besøg også Viborg Domkirke når du er i byen. Det er verdens største granitkirke.

Viborg ligger centralt og naturskønt midt i Jylland, - oplev for eksempel Energimuseet og bliv klogere på elektricitetens fysik, teknik og historie eller tag en tur under jorden i Mønsted Kalkgruber, som er verdens største kalkgrube.

Er du til vandring eller cykelture kan du kombinere en aktiv ferie omgivet af fine naturoplevelser med en historisk tidsrejse, hvis du følger Hærvejen. Her kommer du gennem nogle af Jyllands flotteste landskaber,- heriblandt Dollerup Bakker, som er et naturområde syd for Viborg. Bakkerne ligger ved landsbyen Dollerup og Hald Sø, der er en af Danmarks dybeste søer.

Elsker du at spille golf tilbyder Palads Hotel Viborg golfpakker udarbejdet i samarbejde med Golfklub Viborg, som kun ligger et par minutters kørsel

væk. Her bliver golfspillerne udfordret på et 27 hullers golfanlæg med 3 sløjfer, der i løbet af året kombineres til henholdsvis en 18 hullers og 9 hullers golfbane.

Palads Hotel er oprindeligt et missionshotellet i Viborg, som blev etableret den 1. april 1935. På den tid blev missionshoteller i høj udstrækningen benyttet af de mange handelsrejsende. Bygningen på Sct. Mathias Gade 5 har således fungeret som hotel siden 1935 og er derved byens ældste hotel.

Værelserne på Palads Hotel Viborg er placeret i fem bygninger, omkranset af vores parkeringspladser, der er gratis for hotellets gæster. Der er forskellige kategorier af værelser, lige fra enkel værelser til suiter med egen spa, sauna og køkken. På alle værelser er der køleskab, strygebræt/jern, kaffe/ te, hårtørrer. Flere værelser har egen køkkenniche med køkkenudstyr. På hotellets superior værelser er der foruden køkkenniche også spa til en person, sauna og brus.

Hund kan medtages mod merbetaling og efter forudgående aftale.

HOTEL FAABORG FJORD SPA & KONFERENCE

Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference ligger som en herlig smørklat mellem vand og skov. Med det sydfynske øhav i forhaven og en privat og hyggelig skov i baghaven, udgør Hotel Faaborg Fjord et unikt åndehul, hvor freden kan sænke sig over både krop og sjæl. Foruden de smukke omgivelser rummer Sydfyn også en masse spændende oplevelser.

Lokale råvarer, økologiske indsigter og stor fokus på gastronomisk smag og udtryk. På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference arbejder vi hårdt på at få dine tænder til at løbe i vand. En del af kropslig og sjælelig afslapning og forkælelse er utvivlsomt gastronomiens trygge favn, og derfor står vores dygtige kokke klar til at trylle for dine smagsløg. Til den gode kokkekunst hører sig naturligvis også friskbagt brød, som hver dag serveres til både morgenbuffeten, frokosten og de lækre aftenmenuer.

Mærk også den særlige sydfynske energi, når du opholder dig i hotellets helt nye Spa- og Wellness

område. I Spa & Wellness området kan du mærke freden og geare helt ned i saltsauna (70-80°C), biosauna (50-60°C), udendørs opvarmet infinity pool (35-37°C), udendørs saunatønde (80-90°C), brusetunnel, dampbad, fodbade, infrarøde lounge siddeområder, snekabine (-5°C) og koldtvandskanal. I velværebaren kan du forsyne dig med lækre forfriskninger fra Restaurant Vinoteket.

En god udsigt skal man ikke kimse ad, og på Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der derfor sørget for, at alle værelser har egen altan eller balkon. Nogle værelser har kik til fjorden, mens andre har kik til vores private skov og de frodige marker. Hotellet har 128 unikke værelser fordelt på kategorierne Bjørnø-, Lyø værelser og suiter. Samtlige værelser har mørklægningsmuligheder, badeværelse, fjernsyn og hårtørrer. Ligeledes er alle værelserne indrettet med fokus på god kvalitet og absolut hygge. Sagt på en anden måde: Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference sørger for, at du føler dig hjemme fra første sekund.

HOTEL LISBOA

Hotel Lisboa er et hyggeligt og lyst familiedrevet hotel placeret i den sydlige ende af Frederikshavn tæt på skov og strand. Hotellets 32 dobbeltværelser fremstår lyse og hjemlige med eget toilet/bad, fladskærms-tv og gratis trådløst internet. Værelserne ligger i en separat bygning og sikrer på den måde et fredeligt ophold, hvor der er mulighed for at slappe helt af.

TÆT PÅ NATURSKØNNE BANGSBO

Fra Hotel Lisboa har du det perfekte udgangspunkt for en ferie i Nordjylland, hvor der ikke er langt til gode shoppingmuligheder, spændende kulturelle oplevelser, og masser af muligheder for at holde aktiv ferie, f.eks. fiskeri, ridning, golf og surfing.

Der er ligeledes kun fem minutters gang til stranden og naturskønne Bangsbo. I Frederikshavn sker der mange spændende ting og ikke mindst er der færgen, der sejler til Göteborg, Oslo og Læsø.

Hotellets restaurant serverer veltilberedte og lækre a la carte retter samt traditionel husmandskost.

Det meget smukke Bangsbo-område omfatter en stor Dyrehave med råvildt, Botanisk Have, Pikkerbakken med udsigt over Kattegat, Niels Juels Kanoner og naturligvis Bangsbo Hovedgård, der danner rammen om Bangsbo Museum med udstillinger om bl.a. besættelsestiden, søfartshistorie og det unikke Ellingåskib, der kan dateres tilbage til året 1163. I Bangsbo-området er der desuden gode muligheder for at være aktiv med blandt andet gode mountainbike-stier og mulighed for at fiske i åen.

Bangsbo byder også på spændende gastronomiske oplevelser på Restaurant Møllehuset, som ligger smukt placeret inde i skoven ved åen. Et ophold på Hotel Lisboa kan med fordel kombineres med en frokost eller middag i de hyggelige gamle stuer på hotellets restaurant Møllehuset.

HOTEL SVANEN BILLUND

UNIKT DESIGNEDE VÆRELSER

Hotel Svanen ligger kun 3 km fra Billund Lufthavn, og det gør det til et ideelt sted at afholde firmamøder, konferencer og teambuildings med deltagere fra hele landet. Samtidig er hotellet et perfekt udgangspunkt for en familietur, fordi både Legoland og Lalandia ligger indenfor gåafstand. Der er kun ganske få minutter i bil til nogle af de andre store seværdigheder i området, f.eks. Kongernes Jelling og Givskud Zoo.

En god måde at starte opholdet på Hotel Svanen er en drink i loungen, inden man sætter sig til rette i restauranten. Menukortet er internationalt inspireret, og køkkenet sætter en ære i at levere en fremragende oplevelse til en overkommelig pris. Hvis man ikke er til en 5 retters menu, kan man også vælge sommerbuffeten med forretsbuffet, fem forskellige hovedretter og dessertbuffet. Under alle omstændigheder er køkkenets udgangspunkt altid årstidens friske råvarer. Bagefter kan kaffen indtages på lounge terrassen, hvor man både kan glæde sig over det unikke trædæk og varmen i parasollerne. Hotel

Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor også børnene er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge med den knitrende pejs og i restauranten No8. Målet er at give alle gæster en anderledes oplevelse, som er så tæt på det sublime som muligt uanset om det drejer sig om et ferieophold af flere dages varighed, et møde, en konference eller en kort stopover.

101 værelser i fire forskellige kategorier, alle med brusekabine, hårtørrer, tv med filmkanaler og gratis trådløst internet. Bar, restaurant og vinkælder. Indendørs lounge med pejs, bøger, spil, fladskærm og gæste pc ere. Udendørs lounge terrasse med lys og varme. Udendørs legeplads og legerum ved restauranten. Døgnbetjent reception. Weekendophold, golfophold og luksusophold. Gratis parkering.

HOTEL SKANDERBORGHUS

Hotel Skanderborghus ligger i de flotteste rammer og naturskønne omgivelser i Dyrehaven i Skanderborg med udsigt til Skanderborg Sø. Her er der rig mulighed for fordybelse og afslapning, men tæt på er der også oplevelser og muligheder for at være aktiv. Kun få hundrede meter fra hotellet ligger Skanderborgs hyggelige bymidte med fine kultur- og shopping muligheder, og i omegnen er der gode muligheder for både lystfiskeri, sejlsport, svømning, golf og tennis.

Der er en halv time i bil til Aarhus, med alle de spændende muligheder, som Aarhus også byder på. Restauranten på Hotel Skanderborghus er blandt Skanderborgs foretrukne spisested. Udgangspunktet er den gode veltilberedte mad, fokus på råvarerne, og med et menukort der er præget af dygtige kokke. Hver dag serveres en ny menu som er inspireret af årstidens råvarer. Hotellets restaurant er smukt nyindrettet, intim og med en fantastisk udsigt over Skanderborg Sø. Efter et besøg i restauranten kan du slappe af med en drink ved pejsen, eller gå en aftentur ved den smukke sø, eller i den eventyrlige Bøgeskov

– som danner rammen om Danmarks smukkeste Festival.

Der går en historie om, at da kong Christian den 4. som barn skulle lære sømandskab, fik han et miniaturekrigsskib, som han sejlede med på kryds og tværs af Skanderborg Sø. Om den historie nu er rigtig, kan man vel ikke sige med sikkerhed, men hvad der til gengæld er helt sikkert: Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov.

Da hotellet åbnede i 1961, kostede en kop kaffe tre kroner, og det blev hurtigt et populært sted, at gæste og holde fester og selskaber. I 1974 blev den berømte danske arkitekt Verner Panton bedt om, at modernisere og nyindrette hotellet med nye møbler og tæpper, og ikke mindst de berømte Panthella-lamper, som ganske unikt stadig findes på enkelte værelser på hotellet.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.