SDH_Profil brochure_nye medlemmer

Page 1

Small Danish Hotels Sammen er vi stærkere

SMALL DANISH HOTELS


Bliv en del af landets største hotelkæde og behold din egen identitet Small Danish Hotels er landets største hotelkæde for privatejede overnatningssteder med mere end 60 kroer, hoteller, slotte og herregårde, der fordeler sig over hele Danmark. Small Danish Hotels tilbyder skræddersyede ferie- og weekendophold for enhver smag og en velredt seng for forretningsrejsende. Selvom overnatningsstederne er vidt forskellige, er nøgleordene de samme; nemlig den personlige gæstfrihed, fokus på kvalitet samt øje for de små detaljer, der sætter rammerne om et behageligt ophold. Dét gælder uanset om det er en wellnessweekend med kæresten eller veninderne, et gourmetophold for to, vennetur med golf og cykling i naturskønne omgivelser eller et stop-over på businessrejsen. Det handler ikke bare om at sælge overnatninger, - som medlem af Small Danish Hotels hjælper vi dig med, at sammensætte spændende ophold tilpasset vores brede kundeskare, - par uden børn og erhvervsgæsten.

Formål Skabe omsætning og værdi til medlemmerne.

Vision Gæster hos SDH skal opleve personaliseret værtskab, når det er bedst samt forblive loyale gæster i kæde-regi.

Mission Vi skaber unikke oplevelser for vores gæster, når de søger autentiske ophold med lokalt særpræg. Engagerede mennesker giver dig personaliserede “moments of happiness” - før og efter opholdet.


TS

2021

års jubilæum

O

F

HA

PPINES

S

1

9

SM

40

T

81

DANISH HO

LS

N MOME

Small Danish Hotels blev dannet i 1981, hvor en stribe jyske krofædre slog sig sammen om at tiltrække flere gæster under navnet Dansk Kroferie. De havde næppe forestillet sig, at kæden ville brede sig ud over Fyn, Sjælland samt øerne og tælle mere end 4.000 værelser fordelt på trendy cityhoteller, eventyrlige slotte, historiske herregårde, badehoteller og selvfølgelig klassiske kroer.

A

LL

E

Få glæde af 40 års erfaring med moments of happiness

Som medlem af Small Danish Hotels bliver du og dine medarbejdere en del af et bredt netværk med mulighed for sparring, videreuddannelse og udvikling.

Sov dig til favorable fordele - for dig selv og dine gæster En stor del af Small Danish Hotels’ gæster kommer igen, og mange af dem er medlem af vores gæsteklub Benefits, hvor de får ekstra gode tilbud og optjener point, som kan bruges til nye ophold eller til at købe livstilsprodukter, design, gadgets eller gavekort i vores pointshop. Som medlem af Small Danish Hotels bliver du og dit hotel en del af et stærkt loyalitetsprogram med over 200.000 medlemmer, som driver omsætning til hotellet til billigeste omkostning.

HVIS HVERT HOTEL FÅR 5 EKSTRA E-MAILS FRA GÆSTERNE HVER DAG....

GIVER DET CA. 25.000 FLERE BENEFITS MEDLEMMER OM ÅRET… FØRSTE ÅR EFTER OPHOLDET KØBER DE FOR CA. 32 MIO. KR OG DET VIL DE FORTSÆTTE MED MINDST 6 ÅR…


Kom med på landkortet og nå helt ud til gæsterne For de traditionelle landevejskroer var beliggenheden alfa og omega, og tilgængeligheden og beliggenheden vægter stadig højt hos Small Danish Hotels. Med kort afstand til skov og strand udgør de fleste af vores overnatningssteder et behageligt udgangspunkt for aktive og naturglade gæster, der gearer ned med en golfkølle i hånden, med slentreture på stranden eller på den tohjulede med el- eller rugbrødsmotor. Samtidig ligger shopping, kulturliv, sightseeing og storbycharme lige rundt om hjørnet fra kædens hoteller i København, Aarhus og Odense. Som medlem af Small Danish Hotels får du adgang til en stærk branding platform og et dedikeret marketingteam, der hjælper med at øge synligheden hos medlemmerne, sætte fokus på oplevelser i hotellets nærområde og bidrage til øget omsætning.

Danmarks nye netværk omkring aktiv ferie Vi elsker at cykle i Danmark. Det slår igennem i vores ferie- og weekendplaner, hvor både herreturen og familieferien ofte rykkes ud på den tohjulede. Derfor er Small Danish Hotels gået sammen med Danish Biking om at skabe netværket Danish Bike Hotels. Danish Bike Hotels er kun for medlemmer af Small Danish Hotels og dit hotel har også mulihged for at blive en del af netværket og markedsføringen overfor de mange tusinde cykelturister i Danmark og resten af Europa.


Få professionel hjælp til salg og marketing Som sekretariat for kædens mange medlemmer arbejder personalet i administrationen dedikeret med strategisk salg og markedsføring på tværs af relevante platforme - offline og online. Alle medlemmer nyder godt at kædens branding og kampagnetiltag, ligesom der er fokus på at fremhæve medlemmernes unikke egenskaber og personlighed. Det fokuserede arbejde med markedsføring betyder, at Small Danish Hotels har en kendskabsandel på 46%. Medlemmer af Small Danish Hotels bliver automatisk eksponeret på en lange række platforme, ligesom der vil være mulighed for at deltage i messer, medieaftaler mv.

Nyhedsmails til min. 200.000 modtagere 3 mio. sidevisninger på webside

36.000+ følgere på sociale medier

App med nem adgang til alle hoteller og Benefits profil lige ved hånden.


Som din forlængede arm giver vi dig og dine gæster den bedste kundeservice Udover salg og marketing består Small Danish Hotels administration af dedikeret personale indenfor økonomi og kundeservice. Teamet har mange års erfaring med at sikre, at nye medlemmer nemt og hurtigt bliver integreret og koblet op på de relevante systemer, at månedsfakturering og provisionsbetalinger kører uproblematisk, ligesom kundeservice fungerer som medlemmernes forlængede arm, når de er i kontakt med kædens mange gæster. I kundeservice hjælper de gæsterne med alt lige fra booking, annullering, vejledning i opholdstyper, login og brug af Benefitspoints, og meget meget mere. På Vejlevej i Horsens er der mulighed for personlig betjening både i forbindelse med booking af ophold og køb af gavekort. Som medlem af Small Danish Hotels hjælper vi dig med kundeservice, booking og sikerer at dit hotel bliver en del af vores centrale bookingplatform med opkobling til relevante systemer, channel managers og portaler.

Byd de udenlandske gæster velkommen Small Danish Hotels arbejder aktivt på, at få udenlandske gæster til vores medlemmer. Vi samarbejder blandet andet med andre kæder af privatejede hoteller over hele verden. Samarbejdet går under navnet GAPH - Global Alliance of Private Hotels, og består af 8 hotelkæder med omkring 800 privatejede kroer og hoteller rundt om i verden. Derudover er Small Danish Hotels koblet op på det internationale GDS system og har samarbejde med en lang række agenter i hele verden. Small Danish Hotels er din forlængede salgskanal udenfor Danmarks grænser, og vi kan hjælpe dig med, at bringe erhvervsgæster og udenlandske feriegæster ud til dig og din kro eller hotel.


Synliggør dine stjerner, det gode værtskab og den grønne profil Alle medlemmer i Small Danish Hotels bærer mindst tre stjerner i den europæiske hotelklassifikation. Det sikrer kvalitet. Derudover stræbes der efter at matche gæsternes behov og skabe den ekstra lille lykkefølelse, der sætter trumf på et dejligt ophold. Dét følger vi op på med vores gæsteevalueringssystem. Gæsterne i Small Danish Hotels har et voksende fokus på bæredygtighed og grønne værdier. Det har vi også! Flere hoteller er allerede certificeret med hotelbranchens miljømærke Den Grønne Nøgle, anvender lokalt producerede råvarer, undgår madspil og tilbyder opladning til el- og hybridbiler. Medlemmer i Small Danish Hotels får adgang til en fordelagtig kæderabat hos Horesta, professionelt gæsteevalueringssystem og medlemsskab af Green Key.

Nå ud til endnu flere gæster med den oplagte gave Et gavekort til Small Danish Hotels er den oplagte gave til en du holder af. Small Danish Hotels udsteder årligt mange typer gavekort - til hoteloplevelser eller gavekort på beløb, der kan benyttes på alle kædens hoteller i Danmark til ophold og restaurantbesøg, men også godt 800 hoteller i det verdensomspændende netværk Global Alliance of Private Hotels. Som en del af Small Danish Hotels bliver jeres hotel automatisk en del af vores gavekortskoncept, som er en populære gaveidé blandt gæsterne, og derfor er en vigtig kilde til ekstra omsætning.


Vi sætte spotlight på dig og giver dit hotel synlig værdi OMSÆTNING DISTRIBUTION SALG

MEDLEMSKONCEPT

BÆREDYGTIGHED

KOMMUNIKATION GÆSTEVÆRDI

BENEFITS

Kontakt Jørgen Christensen Direktør/CEO 2167 4455 jc@sdh.dk

SMALL DANISH HOTELS Small Danish Hotels | Vejlevej 16 | 8700 Horsens Telefon 7564 8700 | info@smalldanishhotels.dk | www.smalldanishhotels.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.