Det er slut med at rode i jorden

NY ARTIKELSERIE OM NO-TILL-DYRKNING

TEKST OG FOTO:

Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

SØRVAD - 2020 bliver året, hvor alle Morten Bjerres marker gradvist overgår til no-till. I løbet af sommeren bliver hans nye Horsch Avatar såmaskine leveret, og samtidig forlader tallerkenharven maskinhuset. Ploven har holdt stille i flere år. Det er slut med at rode i jorden på Mortens 470 hektar. Den radikale beslutning om at overgå til no-till er modnet gradvist, siden Morten Bjerre i 2003 første gang blev fanget af ideen om reduceret jordbehandling.

Det er slut med at rode i jorden

Afgrøder, mellemafgrøder og efterafgrøder skal afløse hinanden på Gl. Refning – helst hele året igennem.

Som type er Morten en sjov blanding: På den ene side innovativ, dristig og nysgerrig – en rigtig igangsætter. På den anden side bliver intet ført ud i livet, før beslutningen er længe og grundigt overvejet. Morten gør intet halvt – og han gør heller ikke noget impulsivt! - De to store siloer til foder til vores grise skal være fyldt, når vækstsæsonen er slut. Det er en økonomisk realitet, vi altid har med i arbejdet. Men jeg er også sådan skruet sammen, at jeg hele tiden sætter spørgsmålstegn ved det, som alle har vedtaget, er den rigtige måde at have markbrug på, fortæller Morten. Der farer en lille djævel i ham, og så tænker han ”Aahh, kan det nu også passe?” Er det for eksempel klogt at skynde sig ud i det tidlige forår med tung gyllevogn og nedfælder? Nej, mener Morten, og derfor ejer han heller ikke længere en nedfælder. - Jorden kan ikke tåle den tunge kørsel på det tidspunkt, og det giver trykskader og udbyttetab. Jeg er stået af den glidebane, der får landmænd til at købe større og større maskiner, siger Morten,

Intet impulsivt

Gennem flere artikler følger Grobund de kommende måneder Morten Bjerres overgang til 100 procent no-till-dyrkning af bedriftens 470 ha. I denne artikel hører vi om Mortens overvejelser, og hvordan han gennem efterafgrøder forsøger at optimere sædskiftet i samarbejde med planterådgiver Niels Holmgaard, SAGRO. I senere artikler følger vi såningen med den nye Horsch Avatar, og følger op, når afgrøderne er etableret, og senere ser vi på udbytte og regner på, hvad afgrødeetableringen endte med at koste. Beslutningen om no-till er taget efter flere forsøg og sådemonstrationer i samarbejde med SAGRO.

FAKTA

Morten Bjerre dyrker 470 ha på Gl. Refning, hvor der også er 1.150 søer med smågrise til 7 kilo. Morten har arbejdet med reduceret jordbehandling siden 2003.

der har taget konsekvensen. Fra nu af bliver al gyllen kørt ud efter såning, når marken kan bære det. Og uden nedfælder kræver det kun en traktor med 200 hk. Mere skal der i øvrigt heller ikke til for at trække hans nye såmaskine.

We can do it!

At dyrke marker uden plov, harve og nedfælder lyder sikkert angstprovokerende for de fleste i branchen. Hos Morten har no-till eller Conservation Agriculture længe været det mål, han har arbejdet hen imod. - Nu er vi på opløbsstrækningen, og så går jeg all

INDKØBSLISTE TIL EFTERAFGRØDER

Niels Holmgaard har valgt:

• Pligtig/MFO og målrettede efterafgrøder bliver en blanding af havre, honningurt, olieræddike og Radise DeepTill. • Som forsøg skal der spredes nogle olieræddiker og radiser før høst, for at se, om det kan lykkes. Til det formål er der valgt sorter, der blomstrer sent, så der ikke bliver besvær ved høst. • De frivillige efterafgrøder bliver en blanding af vårvikke, havre, honningurt og olieræddike. in. Fordi vi tror, vi kan. Er det ikke rigtigt, Niels? We can do it! - siger han, og smiler til planterådgiver Niels Holmgaard, der er hans faglige sparringspartner. - Med de resultater, vi har set her på Refning og andre steder – og i udlandet – så er jeg enig, svarer Niels. No-till er i virkeligheden ”back to nature” og et dyrkningssystem, der skaber liv i Mortens grovsandede jord, og stabiliserer den, så den ikke pakker ved regn eller kørsel. De store fordele er bedre dyrkningssikkerhed, et stærkt reduceret tidsforbrug, mindre kemi og et slankere maskinhus, slår han fast.

Det er de aktive rødder i den levende afgrøde, der giver jorden den unikke bæreevne. Er afgrøden død, klapper rødderne sammen, så vand ikke kan transporteres væk, og marken kan blive umulig at færdes i.

Glyfosat er en joker

Det eneste, der for alvor har gjort Mortens beslutning om total overgang til no-till svær, er usikkerheden med hensyn til, om det lykkes at beholde glyfosat som et lovligt middel. No-till-systemets succes afhænger af, at glyfosat-sprøjtningen bliver timet rigtigt, og det vil

MARKPLANEN FOR 2020

• 190 ha alm. rajgræs til frø. • 80 ha hvede. • 180 ha vårbyg, hvor af 160 ha er med nyt udlæg af alm. rajgræs.

• Alle marker med frøgræs ligger i efteråret som enten efterafgrøde eller mellemafgrøde, hvor der etableres hvede fra 20. september. • 40 ha frivillige efterafgrøder, og måske bliver der forsøgsvis sået hvede i et lille areal af en frivillig mellemafgrøde.

"Det er de aktive rødder i den levende afgrøde, der giver jorden den unikke bæreevne."

oftest sige senest muligt inden såning af næste afgrøde. På den måde kan yderligere ukrudtsbekæmpelse oftest spares. Specielt om efteråret, vil jordmidlet Boxer kunne undværes, da der ikke vil være bar jord at sprøjte på. - Jeg tror ikke, glyfosat bliver forbudt, men jeg er klar over, at det er en risiko, siger Morten. Skulle det ske, forestiller han sig, at der enten kan dispenseres for no-till-dyrkningssystemer, fordi de klimamæssige fordele her er så indlysende - eller at der simpelthen bliver udviklet en erstatning for glyfosat.

Gammel pløjemester

Som ung gik Morten til DM i pløjning, og han kunne bestemt håndtere en plov. I dag synes han nærmest pløjning er hærværk mod jorden. Det er unaturligt at vende jordlagene rundt, så bakterier i overfladen, der har brug for ilt, væltes ned i dybet og til gengæld kommer de iltforbrugende bakterier op til overfladen. - Vores mål er at lykkes med at bevare det naturlige liv i jorden og stimulere processen ved at så efterafgrøder.

Den nye halmstrigle har en vigtig funktion i forhold til at fordele snittet halm og at skabe et falsk såbed for ukrudts- og spildfrø. Når ukrudtet er lokket frem, fjernes det med glyfosat inden såning.

På Gl. Refning skal jorden have ro og være levende, løs og veldrænet – og resten af arbejdet skal regnorme og rødder gøre. - Vi bruger efterafgrøderne til at løsne jorden, men også til at holde strukturen i jorden, forklarer Niels Holmgaard. Han er optaget af at sammensætte præcis den efterafgrødeblanding, der sikrer, at der er struktur i hele dyrkningslaget, og det opnår man ikke, hvis der for eksempel kun er efterafgrøder med pælerod. Nogle skal have forgrenede rødder, nogle skal vokse hurtigt, andre langsomt – nogle skal overvintre, andre skal forfalde hurtigt.

Ud med en traktor eller to

Færre udgifter og mindre tidsforbrug er den belønning, der står og blinker ved målstregen. Meget udstyr er allerede gjort overflødigt, og det næste bliver at skille sig af med en traktor eller to, fortæller Morten Bjerre, der også regner med at reducere timeforbruget – eller at dyrke flere hektarer.

Har du brug for kvalificeret rådgivning? Så har vi sat holdet!

Tlf. 76 60 23 30 | sikkermail-tellus@tellus.dk | www.tellus.dk

Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Birk Centerpark 24 7400 Herning Nupark 47 7500 Holstebro

1. Kalve får ikke diarré af for meget mælk 2. To daglige mælkefodringer giver højere tilvækst 3. Mælk fra sut eller skål?

4. Vand - det billigste og vigtigste fodermiddel

Vand - det billigste og vigtigste fodermiddel

TEKST:

Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver Tlf. 2311 8618 · tja@sagro.dk

Ud over at 80 procent af spædkalvens krop består af væske, så indgår vand også i kroppens metaboliske processer, herunder i omsætningen af næringsstoffer fra foderet. Kalvenes behov for vand afhænger af alder og vægt, aktivitetsniveau, optag af tørstof fra foderet, temperatur og luftfugtighed i det omgivende miljø samt af kalvens sundhedsstatus. Vandbehovet ved diarré øges f.eks. med

FAKTA

Om Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver

Terese Myhlendorph-Jarltoft er uddannet husdyragronom og har arbejdet som kalveog slagtekalverådgiver samt med kalverelaterede udviklingsprojekter i 10 år. I øjeblikket arbejder Terese, sideløbende med sine rådgivningsopgaver, på et ph.d.- projekt, hvor hun bl.a. søger at optimere spædkalves immunforsvar.

25-50 procent. Vand er en forudsætning for, at kalve kan begynde at optage fast foder, at vommen udvikles, og at foderet forgæres og omsættes i vommen. Kalve har behov for vand, OGSÅ når de tildeles mælk. Jo højere et indtag af tørstof, jo højere bliver kalvens behov for vand. Det er en af grundene til, at fravænningen for alvor sætter gang i vandoptagelsen. Fra fravænning og frem er forholdet mellem vandoptag og tørstofoptag meget tæt på 4:1. Det vil sige, at æder en kalv 2-2,5 kg kraftfoder samt 100 g strukturfoder, vil den skulle drikke mindst 8-10 liter vand pr. dag. Sørg derfor altid for rent drikkevand, hvilket indebærer daglig tildeling samt daglig vask af skåle og vandkopper. Generelt foretrækker kalve tempereret vand (16-18˚C). Koldt vand nedkøler vommen og sænker kropstemperaturen. Tildeling af 35-38˚C varmt vand kan fordoble kalvenes vandoptag. Et dansk studie fra 2018 har desuden vist signifikant færre sygdomsbehandlinger af kalve, der tildeles varmt vand i mælkefodringsperioden samt under og efter fravænning.

Mit håb med denne artikelserie:

Energimangel er en af de største trusler mod immunforsvaret, og dermed en af de største forhindringer i forhold til at skabe en sund og robust kalv. Derfor er det mit håb, at disse artikler øger jeres fokus i kalvestalden, så I sikrer, at jeres kalve har et højt og stabilt optag af mælk og vand, så de både vokser mere og udvikler et stærkt immunforsvar. Robuste kalve præsterer bedre igennem hele livet! Fokus i kalvestalden er derfor en investering i fremtiden. Fokus på en god mælkefodring er blot ét af mange tiltag, og kan være det første skridt på din vej mod en fremtid med præstationer på topniveau. Referencer kan udleves ved henvendelse til forfatteren.

De tre vigtigste budskaber 1. Sørg altid for tilstrækkeligt med rent drikkevand

2. Tildel 1-2 gange dagligt varmt (35-38˚C) eller tempereret (16-18˚C) vand i trug/skåle.

3. Tildeling af 35-38˚C varmt vand kan fordoble kalvens vandoptag.

Udskiftning af malkerobotter

Det er ikke urealistisk at opnå en besparelse/merindtjening på 140.000 kr. pr. år.

TEKST:

Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Malkerobotter kom til Danmark i slutningen af 90’erne. I de 20 år, der nu er gået siden introduktionen, er der kommet langt mere teknik i robotterne, og på trods af en masse opdateringer, står mange af de første malkerobotter til udskiftning i disse år. En ny malkerobot koster i dag ca. 800.000 kr. pr. stk. inklusiv 1 års servicekontrakt. Det, som bærer økonomien ved udskiftningen, kan især henføres til fire forhold: • Besparelse på servicekontrakten • Mindre forbrug af vand og el • Øget mælkekvalitetstillæg • Flere malkninger og dermed en højere mælkeydelse Hertil kommer måske besparelser på lønudgifterne i kraft af færre alarmer. Man skal selvfølgelig være forsigtig med at generalisere, hvor stor merindtjeningen er, da det vil bero på konkrete vurderinger på den enkelte ejendom, men besparelse/merindtjening på 140.000 kr. pr. robot er ikke urealistisk. Herfra skal trækkes finasieringsomkostningerne. I dag sker finansieringen via leasing eller købekontrakt. Løbetiden er typisk 8-10 år, og renten omkring 3 % p.a. Ydelsen vil være ca. 94.000 kr./år. Det vil sige, at der bliver et likviditetsoverskud på ca. 46.000 kr./år pr. robot. På positivsiden kommer også bedre software til håndtering af ydelsesdata, mere skånsom malkning og måske et generelt bedre arbejdsmiljø på grund af færre alarmer.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut

✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Myndighedsbehandling ✓ Licitation ✓ Bygherrerådgivning ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol