PLANTER
NY ARTIKELSERIE OM NO-TILL-DYRKNING Gennem flere artikler følger Grobund de kommende måneder Morten Bjerres overgang til 100 procent no-till-dyrkning af bedriftens 470 ha. I denne artikel hører vi om Mortens overvejelser, og hvordan han gennem efterafgrøder forsøger at optimere sædskiftet i samarbejde med planterådgiver Niels Holmgaard, SAGRO. I senere artikler følger vi såningen med den nye Horsch Avatar, og følger op, når afgrøderne er etableret, og senere ser vi på udbytte og regner på, hvad afgrødeetableringen endte med at koste. Beslutningen om no-till er taget efter flere forsøg og sådemonstrationer i samarbejde med SAGRO.
Det er slut med at rode i jorden Afgrøder, mellemafgrøder og efterafgrøder skal afløse hinanden på Gl. Refning – helst hele året igennem.
TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk
SØRVAD - 2020 bliver året, hvor alle Morten Bjerres marker gradvist overgår til no-till. I løbet af sommeren bliver hans nye Horsch Avatar såmaskine leveret, og samtidig forlader tallerkenharven maskinhuset. Ploven har holdt stille i flere år. Det er slut med at rode i jorden på Mortens 470 hektar. Den radikale beslutning om at overgå til no-till er modnet gradvist, siden Morten Bjerre i 2003 første gang blev fanget af ideen om reduceret jordbehandling.
Intet impulsivt Som type er Morten en sjov blanding: På den ene side innovativ, dristig og nysgerrig – en rigtig igangsætter. På den anden side bliver intet ført ud i livet, før beslutningen er længe og grundigt overvejet. Morten gør intet halvt – og han gør heller ikke noget impulsivt! - De to store siloer til foder til vores grise skal være fyldt, når vækstsæsonen er slut. Det er en økonomisk realitet, vi altid har med i arbejdet. Men jeg er også sådan skruet sammen, at jeg hele tiden sætter spørgsmålstegn ved det, som alle har vedtaget, er den rigtige måde at have markbrug på, fortæller Morten. Der farer en lille djævel i ham, og så tænker han ”Aahh, kan det nu også passe?” Er det for eksempel klogt at skynde sig ud i det
tidlige forår med tung gyllevogn og nedfælder? Nej, mener Morten, og derfor ejer han heller ikke længere en nedfælder. - Jorden kan ikke tåle den tunge kørsel på det tidspunkt, og det giver trykskader og udbyttetab. Jeg er stået af den glidebane, der får landmænd til at købe større og større maskiner, siger Morten,
FAKTA Morten Bjerre dyrker 470 ha på Gl. Refning, hvor der også er 1.150 søer med smågrise til 7 kilo. Morten har arbejdet med reduceret jordbehandling siden 2003.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
15