Grobund nr. 3, 2023

Snyd ikke dig selv i skat ved salg af ejendom

Side 12

Nyt superværktøj afslører dit foders virkelige værdi

Side 14

Smidt ud af landbrugsskolen:

Nu med egen gård, mejeri og gedeglamping

Side 22

Grobund nr. 3 · 2023

Udgiver: SAGRO

Nupark 47 7500 Holstebro

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 70 21 20 40 info@sagro.dk www.sagro.dk

Uden kompensation ender vi med grimme, hegnede landskaber

På mine mange ture gennem Jylland i bil nyder jeg virkelig udsigten til de frodige marker. Det er jeg næppe den eneste, der gør, for når f.eks. rapsen står i fuldt flor, svømmer de sociale medier også over af fotos af markernes rene, gule farve, som står ekstraskarpt op imod den blå himmel. Og hvem kender ikke de gamle malerier, som viser de bugnende hvedemarker?

Men hvis man så forestiller sig, at markerne er hegnet ind – hvor pænt vil landskabet så være? Jeg tvivler på, at det syn er noget, mange vil sætte pris på. For mig er et hegn en øjebæ, og det er udansk.

Men det kan ikke desto mindre blive konsekvensen, hvis ikke vi i tide får tænkt os godt om. For som reglerne er nu, er der flere landmænd, der lider tab på langt over 100.000 kr. hvert eneste år, fordi man har haft besøg af kronvildt eller dåvildt.

Men en kornmark er for et krondyr, hvad en fri buffet og bar er for en vansmægtende fodboldfan på en varm kampdag. Fristelsen er ganske enkelt for stor, selv om dyret kan finde føde på andre arealer. Som formand for Task Force Vildt har jeg ofte møder med mange forskellige interessenter. For dem er der mange af, når vi taler natur generelt: Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Forsvaret, som f.eks. administrerer området omkring Borris Skydeterræn og så selvfølgelig lodsejerne. Vi mødes også med politikerne, og min oplevelse er, at når vi fortæller om problemerne og viser konkrete fotos af de enorme skader, som dyrene har forvoldt, mødes vi med stor forståelse. Så her vil jeg samtidig opfordre alle landmænd, som plages af skadevoldende vildt, til at sende billederne til os.

Redaktion: Klaus Eriksen (Ansvarshavende chefredaktør) Tlf. 61 69 97 00 ker@sagro.dk

Kasper Frank Christensen Tlf. 31 59 60 06

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk

Forsidefoto: Kasper Frank Christensen

Næste Grobund: 8. december 2023

Oplag: 20.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

Tryk: Stibo Complete

Det stiller landmanden i et dilemma – skal landskabet være pænt, eller skal man være økonomisk fornuftig? Det er selvfølgelig stillet skarpt op, for der skal være plads til naturen, og der skal være plads til landbruget.

Så hvad med, at vi i fællesskab blev enige om, at landmænd kan få dækket skader sådan, som man allerede har nu, når det er ulve, der har været på spil?

Sådan som udviklingen går, vil der komme flere landmænd, der skal træffe det svære valg. Nok siger følelserne, at hegnet ikke er en vej at gå, men når man gennem 10 år har mistet mere end én million kroner, vil nødvendigheden på et tidspunkt få overtaget.

Problemet vil vokse

Når jeg postulerer, at problemet vil vokse, er det, fordi vi i Danmark er gode til at give plads til naturen, for et rigt og alsidigt dyreliv giver værdi for os alle. Det er en politisk prioritet, at der skal ske en stor skovrejsning, og samtidig kommer vi i landbruget til at afstå fra at opdyrke lavbundsjor der – både af hensyn til klimaet og naturen. Det er 100.000 ha, vi her taler om, som vil komme til at ligge næsten uberørt hen, og det vil betyde, at visse dyrearter vil vokse voldsomt i antal, hvis ik ke vi gør noget for at regulere dem mere, end til fældet er nu.

Sammen med dygtige folk i SAGRO kan vi bruge dokumentationen, for det kan være svært at forstå problematikken, hvis man som politiker ikke har anden kontakt med landbruget, end når vi mødes til samtaler på de bonede gulve.

Der er i skrivende stund kamp om jorden. Solcelleparker på hundrede hektar og vindmølleparker skyder op mange steder. Men de pynter ikke på landskabet, og det vil bestemt ikke hjælpe på herlighedsværdien, hvis der også kommer kilometervis af hegn til.

Derfor har vi brug for en økonomisk kompensation, så vi undgår de udanske hegn. Hvordan vi rent lavpraktisk stykker den ordning sammen, kan vi sikkert finde ud af i mindelighed. Min dør er altid åben – og det er mine marker også. Sådan skulle det gerne forblive.

Herning-Ikast Landboforening

Hos Økologisk Landsforening opfordrer man politikerne til også at se på prisstrukturer i fødevaremarkedet for at nå målet.

Bliver man mere moden af at være landmand?

En griseejendom blev bygget om. Nu er der 230 årskøer i nye stalde, som opfylder 2034-målene.

PIGS365 giver et samlet overblik uden forsinkelser

Med værktøjet PIGS365 kan svineproducenter få adgang til dynamiske nøgletal vedrørende produktionseffektivitet.

6 Her fungerer lucerne super uden vanding

8 Bliver man mere moden af at være landmand?

11 Kvinde på landet? Så se med her

12 Snyd ikke dig selv i skat ved salg af ejendom

14 Nyt superværktøj afslører dit foders virkelige værdi

16 Du må gerne arbejde, selvom du er folkepensionist

18 PIGS365 giver et samlet overblik uden forsinkelser

19 Danmark er igen europamester i mælkeydelse

20 Rug i græsmarken var ”nem” at holde i gang under tørken

22 Smidt ud af landbrugsskolen: Nu med egen gård, mejeri og gedeglamping

26 Hvordan er det lige, det går med at fordoble det økologiske areal?

29 Gældsbreve – har du sikret dig tilstrækkeligt?

Hvordan er det lige, det går med at fordoble det økologiske areal?

Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

Kystvandrådene tager opgaven seriøst

Kystvandrådene arbejder på fuldt tryk. I både rådet til Ringkøbing Fjord og til Vadehavet bliver der arbejdet intensivt med at finde nye lokale veje til et godt vandmiljø. Der bliver gået seriøst til opgaven, og i begge råd arbejdes der nysgerrigt og grundigt med problemstillingerne på tværs af organisationer og politiske overbevisninger. - Jeg er ikke i tvivl om, at de to kystvandråd kommer til at levere stærke, lokale anbefalinger til beslutningstagerne. Lokalt er vi gået seriøst til opgaven, og vi forventer selvfølgelig, at beslutningstagerne indarbejder kystvandrådenes anbefalinger i de fremtidige regelsæt til forbedring af vandmiljøet, siger Stine Bundgaard, politisk chef i SAGRO.

- Nogle af de huller kan kystvandrådet være med til at lukke, siger Stine Bundgaard.

I alt blev der afsat ca. 16 mio. kr. til at lave lokalt funderede analyser. Det blev besluttet, at disse penge kun kunne søges af kommunerne - dog med den betingelse, at man skulle inddrage andre relevante interessenter, som f.eks. kunne være landbruget. I alt blev der indsendt otte ansøgninger om oprettelse af et kystvandråd, og fire blev udvalgt: Viborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Varde Kommune og Odense Kommune.

Kystvandrådene udspringer af landbrugsaftalen fra 4. oktober 2021 og blev officielt nedsat i foråret 2023. Det er bestemt, at de skal fremlægge deres anbefalinger til et bedre vandmiljø den 31. december 2023.

Det kan lyde af meget kort tid, men en årsag er bl.a., at der kom et folketingsvalg i vejen. Men at kystvandrådene overhovedet blev oprettet, anser man hos Landbrug & Fødevarer som en kæmpe sejr. Landbrug & Fødevarer har igennem mange år været fortaler for, at der skal findes lokale løsninger for at nå vandmiljømålene. - Så vil man have et sundt vandmiljø, så hurtigt og billigt som muligt, så er det lokale analyser, som der skal til, udtalte Marie Østergaard, seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer, til LandbrugsAvisen tilbage i februar.

400 kV forbindelse fra Idomlund til grænsen Tilladelserne til den store elforbindelse i mellem Idomlund ved Holstebro og den dansk-tyske grænse er efterhånden på plads, og Energinet er i fuld gang med lodsejerforhandlingerne. Der skal placeres master, drøftes nær-ved-føringer, laves afgrødeerstatninger og meget andet.

Kystvandrådene er sat i verden for at bidrage med lokal viden til at sikre, at man opfylder målene, som er udlagt i EU’s vandrammedirektiv. Sammen med anerkendte eksperter skal rådene hjælpe til at klarlægge kystvandets væsentligste udfordringer og komme med kvalificerede forslag til indsatsprogrammer. Et indsatsprogram skal selvfølgelig være bygget på solid, faktuel viden, men f.eks. er der store huller i vores viden om, hvad der påvirker vandmiljøet i Vadehavet.

Der er meget at forholde sig til som lodsejer, når samfundet har brug for at etablere infrastruktur hen over ens marker. Energinet forventer at starte etableringsfasen på den nordlige del af strækningen i efteråret 2023 og på den sydlige del af strækningen i starten af 2024.

Har du brug for rådgivning eller sparring om din situation, så kan du tage fat i LandboGruppen Jysk eller TELLUS Advokater.

Bruger du din markvandsboring?

Muligheden for markvanding er mange steder en nødvendighed for at sikre årets høst. Det viste sig også i år, da vi oplevede decideret tørke i forsommeren.

For mange bedrifter er markvandsboringerne et aktiv, de ikke kan drive landbrug uden. Men der findes også et stort antal gamle og ubenyttede markvandsboringer i vores områder. Når en markvandsboring ikke har været i brug i mange år - måske ligefrem i flere årtier – står den blot som et åbent sår ned til grundvandsmagasinerne og udgør derfor en trussel for grundvandet.

Ansøgningsrunden til 2023 åbnede i slutningen af august, og alle ansøgninger, der opfylder søgekriterierne, vil blive prioriteret efter ansøgningstidspunktet. Kontakt din kommune, hvis du har brug for vejledning i om din ubenyttede boring lever op til ansøgningskriterierne.

Oprustning i politisk sekretariat

Politisk sekretariat opruster med en fjerde rådgiver. Fra 1. september er Torben Skov Simonsen (38 år) ansat som politisk rådgiver og skal være en del af det team, der står for interessevaretagelse på vegne af medlemmerne samt drifter de daglige opgaver i ejerforeningerne bag SAGRO.

Foreningssekretærer bag ejerforeningerne

Holstebro Struer Landboforening: Mille Merrild

Herning-Ikast Landboforening: Torben Skov Simonsen

Jysk Landbrug: Stine Bundgaard

Sydvestjysk Landboforening: Stine Bundgaard

Familielandbruget VEST-Jylland: Villy J. Larsen

Small farmer business – fremtidens deltidslandmand

Der findes ikke kun én opskrift på, hvordan man bliver landmand; der findes vel 100 måder eller måske endnu flere. I mange år har der været fokus på, at landmand har mange husdyr og dyrker store arealer og ofte med stor gæld til følge. Det er da også vejen ind for mange i vores fantastiske erhverv, men der findes også andre veje.

Sydvestjysk Landboforening sætter fokus på ”small farmers business” hen over efteråret med flere arrangementer. De unge skal vide, at de er meget velkomne i vores erhverv - også som deltidslandmænd.

Jysk Landbrug har sendt mere end 1.000 børn og unge på gårdbesøg i 2023

Danskernes naturlige berøring med landbruget bliver mindre og mindre, og selv i de små landkommuner bliver der længere og længere imellem by og land. Det er en udvikling, der svækker sammenhængskraften og forståelsen for landbrugserhvervet.

Er du indehaver af en af disse gamle ubenyttede boringer, og er den placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser eller i et indvindingsopland, kan du søge om tilskud til at sløjfe boringen ved Miljøstyrelsen. I finansloven for 2022 blev der afsat lidt mere end 100 mio. kr. fordelt over årene 2022 - 2025 til ”sløjfning af ubenyttede brønde og boringer, der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandforsyninger,” hedder det på Miljøstyrelsens hjemmeside. Sidste år var der afsat 29,9 mio. kr., 32 mio. kr. i år, 29,5 mio. kr. i 2024 og 14,3 mio. kr. i 2025.

Jysk Landbrug har derfor sat sig for, at børn og unge mennesker i Vejen, Billund og gl. Brande Kommuner skal tilbydes besøg på landbrug i foreningsområdet, og mere end 1.000 børn og unge har allerede været ude og hilse på en landmand og hans dyr.

- Det er en stor succes, og vi sætter pris på, at vi med vores lille indsats kan sikre så mange børn og unge gode oplevelser med dansk landbrug, siger H.C. Gæmelke,

formand for Jysk Landbrug.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 22 26 42 90

Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25

Peter Jørgen Kock Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 30 13 32 23

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15

Her fungerer lucerne super uden vanding

Arealet med lucerne i Danmark er faldet voldsomt siden 2011.

Men måske tiltagende tørkeperioder kan give den et comeback?

Vejret bliver mere ekstremt. Perioder med tørke bliver både længere og mere intense – det samme er gældende for perioder med regn. Det betyder, at tørkeresistente afgrøder bliver mere relevante. Her kan det være interessant at se nærmere på lucerne, som hos Gert Lassen har givet et rigtig godt udbytte i år. Og det på trods af, at det slet ikke er muligt at vande marken, som i øvrigt indeholder sandjord.

- Det var tydeligt, at lucernen under tørken stod helt grøn, mens græsset nedenunder var helt gult. Lucerne har bare nogle virkelig gode rødder, siger han. Første gang han såede lucerne, var i april 2018 – noget vel det værste tidspunkt, skulle man tro. Men selv det år blev planten etableret godt og gav et fint antal slæt året efter helt præcis fire. Og de fire slæt giver samme mængde foder, som fem slæt græs.

Da han er økolog, er det oplagt at have lucerne pga. de strenge kvælstofkrav.

- Jeg skulle have en bælgplante. Lupiner kan være svære at få til at give et ordentligt udbytte, og hestebønner egner sig ikke så godt til den jordtype, som vi har. Derfor blev det lucerne, siger Gert Lassen.

Diverse dyrkningsvejledninger foreskriver ellers, at lucerne på let sandet jord skal vandes. Men det har ikke været nødvendigt hos Gert Lassen. Så hvad er det lige, at hemmeligheden er?

En sart og hårdfør plante

Lucerne er tørkeresistent, fordi dens pælerødder kan gå enormt dybt efter vand, når behovet er der.

Men lige så tørkeresistent den er, lige så krævende er den med reaktionstallet. Det er bakterier af slægten Rhizobi-

um, som hjælper til at fiksere kvælstof fra atmosfæren, men disse bakterier virker bedst ved et reaktionstal på over 6,5 på alle jordtyper.

- Derfor tager vi jordprøver hvert år og giver kalk, hvis det er nødvendigt. Det har så gjort, at det har været muligt at have lucerne på samme mark i hele fem år, siger Gert Lassen.

Desuden arbejder han med jordstrukturen på flere måder. Bl.a. ved at have en bred pallette af afgrøder, og desuden undgår han så vidt muligt at pløje. En anden fordel ved lucernen er, at den er god til at løsne jorden, så gevinsten ved denne afgrøde er dobbelt, når man også indtænker dens forfrugtsværdi. Men igen er der andet, som trækker den anden vej: Planten er meget sart over for trafik på jorden. Den kræver, at man kører med brede dæk, hvis man overhovedet skal køre i marken - og helst ikke i vådt vejr.

- Det er selvfølgelig også en af årsagerne til, at vi prøver at undgå at bearbejde jorden, hvor lucernen står, siger Gert Lassen.

Fakta om bedriften

• Antal årskøer: 385

• Ydelse: 9.800 kg EKM

• Areal: 500 ha med forskellige afgrøder, heraf 50 ha med lucerne.

Tekst og fotos: Klaus Eriksen Redaktør

Fakta

Fordele ved lucerne

• Vokser fint i tørre perioder.

• Har et højt proteinindhold på 18 til ca. 20 %.

• Højt fiberindhold.

• Da det er en bælgplante, fikserer den selv kvælstof.

Ulemper ved lucerne

• Hvis det sås om sommeren, giver den først udbytte næste juni.

• Den er lidt tungere at fordøje end kløvergræs.

• Er sart i forhold til reaktionstal – det skal ligge på 6,5 eller derover.

• Er følsom over for trafik på jorden. Det kræver brede dæk, og man skal så vidt muligt helst undgå at køre på den –specielt når jorden er våd.

Fakta

Lucernes udbredelse i USA

I USA er lucerne den mest dyrkede afgrøde i Californien.

Det totale landbrugsareal i USA er 362 mio. ha - heraf lidt mere end 6 mio. ha med lucerne, svarende til 1,7 %.

Godt til foder

Lucerne i foder er et godt proteintilskud til køerne. Planten indeholder intet mindre end 18 til ca. 20 % protein, og det kan ses, når Ger Lassen laver foderanalyser.

- Når vi har lucerne med i vores slæt, er proteinindholdet efterfølgende 2, 3 eller 5 % højere, og det giver totalt set også en meget større mængde. Så i vores setup er det en mere sikker måde at få protein i foderet, siger han. Prøver af foderet viser også, at det er rigt på spormineraler, herunder jern og mangan. Lucerne skal mindst en gang om året have lov til at blomstre, inden den slås, af hensyn til dens mulighed for at overleve og dens rodudvikling. Det betyder, at tørstofprocenten er noget højere i det slæt, men det kan også være en fordel.

- Det er en god måde at få lidt mere struktur i foderet, så det hele ikke løber alt for hurtigt gennem koen, siger han.

Amerikansk alfalfa i fremdrift –dansk tilbagegang

Men som sagt er afgrøden mere krævende, hvad angår management, når man sammenligner med græs.

Økonomisk har det måske heller ikke altid været den bedste forretning at have lucerne, hvilket kan forklare, hvorfor den dyrkes væsentligt mindre i dag, end den gjorde for 12 eller 15 år siden.

Arealet peakede med næsten 7.000 ha i 2011, og siden er det faldet drastisk. I år er der kun 468 ha, som er dækket med lucerne. Det skal dog siges, at dette tal kun dækker over marker med ren lucerne. Dermed tæller Gert Lassens areal ikke med i den opgørelse. Så det kan være svært at vide, hvor meget lucerne, der reelt dyrkes i Danmark.

Men kigger vi over Atlanten til USA, er lucerne – eller al-

falfa, som de kalder den – langt mere udbredt. I Guds eget land udgør den 1,7 % af det samlede, dyrkede areal, mens den i Danmark udgør 0,02 %.

- Jeg håber og tror på, at vi med tiden kan få nogle endnu bedre sorter fra f.eks. USA, hvor jeg må tro, at udviklingen går lidt hurtigere, når vi ser på efterspørgslen. Men det skal jo give mening på den enkelte bedrift, og vores er skruet sådan sammen, at det gør det for os, siger Gert Lassen.

Bliver man af at være

mere moden landmand?

En griseejendom blev bygget om.

Nu er der 230 årskøer i nye stalde, som opfylder 2034-målene.

Det startede egentlig lidt en som joke fra Simon Damgaards morbror: Kan der egentlig stå en kostald i de eksisterende bygninger?

- Men det lå jo i kortene, at vi dybest set vidste, at det var den vej, der i vores øjne var den rigtige vej at gå for mig, siger Simon Damgaard. Han har altid villet være selvstændig landmand; spørgsmålet var bare, hvilken gård der ville passe til ham: Både landbrugsfagligt, geografisk og økonomisk. Efter at have sonderet markedet længe var han ikke i tvivl om, at den gård, han har nu – det var den, det skulle være. Det havde været morbroderens ejendom, men der var lige den hage ved den, at det var en griseejendom. Og Simon er ”kvægmand”, som han selv udtrykker det.

Men omvendt ville det give Simon mulighed for at føre familiengården videre med ham selv som fjerde generation. Så skulle der ”bare” lige bygges nye stalde, købes en besætning, findes ansatte og opbakning fra en bank.

Hele den proces forløb nok, når man skal være fair, relativt smertefrit. Mens nogle må vente flere år, var Simon Damgaard med egne ord ”heldig” med, at det gik, som det gik. For en udenforstående er det mere de passende ord måske mere ”heldig og ikke mindst dygtig”.

Vi taler sammen ved bordet over en kop kaffe. Ældste barn på tre er i børnehave, mens hustruen Hanne passer yngste, der kravler rundt på gulvet, og Simon ser op.

- Kunsten er at kunne give ansvaret videre. Det havde jeg i starten lidt svært ved ud fra devisen om, at selvgjort er velgjort, som man jo siger. Men jeg vil også se mine børn og være sammen med min kone. Så det har jeg lært af nødvendighed, og det bliver heldigvis nemmere dag for dag. Her må jeg så også sige, at jeg er heldig med, at alle mine ansatte er virkelig fagligt dygtige og gode til at tage ansvar, siger han. Simon er 27 år, så jeg tænker, om man bare bliver mere moden af at være landmand? I hvert fald skader det nok ikke at være i spidsen for et millionforetagende, som en gård med jord, dyr og maskiner er; og så tilmed have ansvaret for tre fuldtidsansatte. Hvad denne journalist lavede, da han var 27 år, er i hvert ikke noget at skrive hjem om –og slet ikke i et blad.

Tekst og fotos: Klaus Eriksen Redaktør

Da køerne kom, var det en festdag

Men hvordan var det så at få beskeden om, at banken sagde ”go” til handlen? Ærligt talt kan han næppe huske, hvor han befandt sig. Han husker en følelse af lettelse, men det er tydeligt, at det ikke var dén begivenhed, han har bidt mest mærke i.

- Men da køerne kom ind i den nye stald, var det noget helt særligt, siger han og finder hurtigt et fotoalbum frem, som er dedikeret til nybyggeri og den dag, staldene blev taget i brug.

Han købte besætningen af en gård relativt tæt på, hvor han også lejede bygningerne og lånte mandskab, indtil hans egen stald stod klar.

Det gjorde den 29. maj 2021.

Det er her, at ”heldig”, som han selv siger det, passer godt ind, for hans timing kunne ikke have været bedre. Da han skrev under på aftalen om at bygge nyt, var det før byggepriserne stak af. Og da egne stalde kom i brug, begyndte mælkeprisen sin himmelflugt.

- Der er ingen tvivl om, at han har været heldig med timingen. Men derudover er han også dygtig. De er gået over til at malke tre gange om dagen, og målsætningen er at malke til 13.000 kg EKM pr. ko. Der er de næsten allerede, siger kvægrådgiver hos SAGRO Jesper Gejl.

For at nå dertil er en del af strategien selvfølgelig at malke tre gange, og det er ikke længe siden, at man begyndte på det. Kunsten er selvfølgelig at få fodring og ikke mindst vagtplaner til at gå op. Men alle tingene håndterer Simon Damgaard ”fremragende”.

- For at nå en sådan målsætning er et godt sted at starte, at du ikke gør tingene sværere, end de er. Det kan vi bl.a. se ved hans valg af inventar og udstyr. Eller når vi taler foderplan, gider han kun regne i hele eller halve sække, da det sparer tid. Så får vi det til at passe. Det er måske ikke alverden, han sparer i tid på én dag, men mange bække små giver en mere fleksibel hverdag, siger Jesper Gejl.

Gadgets finder du ikke her

Staldinventaret er simpelt og ”kram”. Der malkes i en 2x16 sideby-side malkestald, og det er et valg, som Simon Damgaard er meget bevidst om.

- For mange er robotter sikkert en rigtig god ting, men for mig vil det ikke fungere. Jeg kan godt lide, at jeg har fri, når jeg går ud af stalden. Jeg er ikke bygget til at skulle tage mig af robotalarmer på skæve tidspunkter, siger han.

Derfor finder man heller ikke foderskubbere og alt muligt andet hos ham.

- Jo flere ting, dit udstyr kan, jo flere fejlmuligheder er der også. Jeg forstår godt, at nogle vælger at gå den vej, men vi er jo alle forskellige, siger han.

Fakta om bedriften

• 230 årskøer

• Ydelse: 12.500 kg EKM og på vej mod 13.000 kg EKM

• Staldene er nye, og alle komål er efter 2034-reglerne

• Areal: 80 ha plus 110 ha lejet jord

• To fuldtidsansatte og en elev

Køerne ligger i øvrigt i sand, og i malkestalden bruges der pattedyp. Kvierne har madrasser, og på denne bedrift har alt det resulteret i god yversundhed.

Inventaret er fremtidssikret

Fordi alt er nyt, betyder det, at alt i stalden holder komål efter 2034-reglerne. Bedriften tæller 230 årskøer.

- Der er mulighed for at øge antallet af køer. Men til at starte med skal vi ikke vokse mere, selv om vi har mulighed for det, siger han.

Selv efter 2034-reglerne har han mulighed for at øge antallet af årskøer til 400.

- Det vil også kræve flere ansatte, og under alle omstændigheder vil jeg skulle bruge mere tid på at arbejde, end jeg allerede gør. Men mine børn er kun små i en kort periode, og det vil jeg jo deltage i. Det gode liv på landet er mere end 1.000 køer og mange maskiner. For mig er det familie, der kommer først, siger han.

Vi har talt med:

Jesper Gejl Kristensen Kvægrådgiver 21 36 48 09 jgk@sagro.dk

Kvinde på landet? – så se med her

Da denne journalist besøgte Anne Maja Joensen og tre andre fra foreningen på gården i midten af august, sad grinene løst, og grillen var kørt i stilling, mens et par unger også løb omkring.

Har du prøvet at melde afbud til en familiefest, fordi der ”lige var en ko, der skulle kælve”? Eller ser de andre forældre på skolen nogle gange lidt skævt til dig, fordi du ikke har tid til at deltage i seks eller ti klassearrangementer på et år?

Så kan det være, at foreningen ”Kvinder på landet” er noget for dig. Den er for alle kvinder, der har en ”relation” til landbruget. Formålet er at skabe et fællesskab, hvor kvinder kan mødes med andre kvinder, der har forståelse for og indsigt i de vilkår, der følger med i livet på landet. Samtidig kan der geografisk være langt til næste gård, så det i sig selv er en udfordring at finde andre i samme aldersgruppe og livssituation som en selv.

- Det at kunne mødes med andre kvinder i præcis samme situation er ret befriende. De fleste af os er gift med en landmand.

Og det indebærer nogle udfordringer, som kvinder i byerne sjældent står med, siger Anne Maja Joensen, der er en af initiativtagerne til foreningen.

Tid er sjældent noget, man har for meget af. Måske du kender dette familiesetup: Far er landmand, som af naturlige årsager arbejder mange timer hver uge. Mor har eget fuldtidsjob, og derudover hjælper hun også til på gården. Det giver en hverdag, hvor der konstant er gøremål.

- Vi skal være utroligt fleksible i vores hverdag, for det kræver livet på en gård. Så vi mødes også i netværket for at få et afbræk fra den travle hverdag, siger hun.

- Vi har tit spisning til vores arrangementer. I aften skal vi bl.a. planlægge næste aften, og så kan jo lige så godt hygge os samtidig, siger hun.

Hvad er næste arrangement?

Arrangementerne indeholder ofte et foredrag af en eller anden art, og næste gang er temaet ”iværksætteri”.

- Det er relevant for mange af os, særligt de af os der også er involveret i at drive en gårdbutik, siger Anne Maja Joensen. Denne gang kommer intet mindre end tre oplægsholdere forbi, heriblandt Stine Sandermann, der er designer og iværksætter samt Michele Lykke, som er iværtsætterkonsulent ved Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, en interesseorganisation for over 700 midtjyske medlemsvirksomheder.

- Vi har kunnet mærke, at det her er et emne, der virkelig er brug for at blive taget under kærlig behandling, for mange af os har også et stort drive til køre egne projekter, siger hun. Næste møde afholdes onsdag d. 11. oktober i SAGROs hus i Herning, og alle er velkomne. Det koster 100 kr. for ikkemedlemmer, og prisen dækker oplæg samt mad og drikke. Man kan også holde sig orienteret om foreningen på dens facebookside, som hedder ”Kvinder på landet - Familie Landbruget VEST-jylland”.

På billedet ses fra venstre: Sigrid Marie Kaatmann, Louise Kjær Hilligsøe, Anne Maja Joensen og Inga Graversen.

Tekst og foto: Klaus Eriksen Redaktør

Snyd ikke dig selv i skat ved salg af ejendom

Der er penge at spare, hvis der er godt styr på skatterne i god tid før salg. Derfor er opfordringen fra SAGRO, at går I med salgstanker inden for de næste par år, så er det på tide at få undersøgt de skatter, der er forbundet med salget af landbruget. Vi har beskrevet nogle få punkter, der kunne være væsentlig at få optimeret i forbindelse med salg af ejendommen. Listen er ikke udtømmende, og den skattemæssige situation er meget forskellig fra sag til sag. Vi tager selvfølgelig altid udgangspunkt i jeres økonomi i forbindelse med salget.

Indkomstoptimering i årene inden salget

Afhængig af den forventede skat ved salg kan det i årene op til salget være hensigtsmæssigt at justere indkomsten anderledes end i forhold til jeres sædvanlige skattestrategi.

• Det kunne f.eks. være at udnytte topskattegrænsen ved færre afskrivninger i indkomstårene forud for salget. Afskrives der f.eks. 100.000 kr. under topskattegrænsen i indkomståret 2023, og der ved salg i indkomståret 2024 skal betales topskat, koster det ca. 15.000 kr. i yderligere skat at have foretaget afskrivningen i indkomståret 2023 frem for at optimere indkomsten op til topskattegrænsen.

• En anden mulig kunne være at optimere ægtefællens indkomst, hvis ægtefællen arbejder i virksomheden.

Fordeling af salgsprisen

Ved ejendomshandler er salgsprisen delt ud på de enkelte aktiver. Denne fordeling har stor betydning for den beregnede skat. Ved at have styr på skatterne inden salget kan vi rådgive omkring optimeringen af fordelingen på de enkelte aktiver. Vi har eksempler på, at bare det at flytte 100.000 kr. af salgsprisen fra én driftsbygning til en anden driftsbygning kan betyde op til 50.000 kr. mere eller mindre i skat. Derfor er det vigtigt at få styr på fordelingen af købesummen, inden ejendommen bliver sat til salg. Ved evt. salgsforhandlinger er det også vigtigt at have en rådgiver med overblik over skatterne med på sidelinjen.

Rækkefølgen ved salg af flere ejendomme

Der skal normalt beregnes ejendomsavance ved salg af ejendomme. Har I flere ejendomme, er det vigtigt, at de bliver solgt i den rigtige rækkefølge, hvis der er ejendomme med tab på. Det skyldes, at sælges en ejendom med gevinst først, og der i et senere år sælges en ejendom med tab, kan dette tab ikke modregnes i den tidligere opgjorte gevinst. Ligeledes kan tabet ikke modregnes i andre fortjenester. Tabet kan kun fremføres til modregning i fremtidige fortjenester ved salg af fast ejendom.

Salgs/overtagelsestidspunktet på året Salgstidspunktet er den dato, hvor køber og sælger underskriver købsaftalen. Når der er tale om et landbrug, vil der være mulighed for indeksering. Indeksering betyder, at anskaffelsessummen for ejendommen bliver pristals-

Salg af ejendom 1 i indkomståret 2023:

Salg af ejendom 2 i indkomståret 2023:

+1.000.000

Ejendomsavanceskat til betaling (42 %): kr. 420.000

Salg af ejendom 2 i indkomståret 2024:

Tab: kr. -700.000

Ingen skat, men tab kan fremføres

Hvis landmanden ikke ejer andre ejendomme, som der fremtidig kommer en fortjeneste på, og hvor tabet kan modregnes i, kan det fremførte tab på kr. -700.000 ikke bruges til noget.

Tab: kr. -700.000

Ingen skat, men tab kan fremføres

Salg af ejendom 1 i indkomståret 2024:

Gevinst til beskatning: kr. +1.000.000

Fradrag af fremført tab fra 2023 kr. -700.000

Restfortjeneste til beskatning kr. +300.000

Ejendomsavanceskat til betaling (42 %): kr. 126.000

Dvs. ”sparet” skat ved salg i omvendt rækkefølge kr. 294.000

Tekst: Gert K. Mikkelsen Økonomirådgiver og Marianne F. Bennedsgaard Jurist og økonomiassistent

reguleret hvert år. Derfor vil skatten som reglen være mindre, hvis der bliver solgt i januar fremfor i december året før, da man så kan få indekseret anskaffelsessummen i yderligere ét år. Ligeledes forfalder skatten så også et år senere ved handel i januar, hvis regnskabsåret følger kalenderåret.

Et anden punkt, der kan være værd at have fokus på, er, om overtagelsesdagen skal ligge før eller efter høst. Avl på rod er en del af jordprisen, men er der høstet inden overtagelsesdagen, er det en foder/salgsbeholdning. Hvis der er en negativ ejendomsavance, kunne det være klogt, at overtagelsesdagen ligger før høst.

Rådgivningen tjener sig selv hjem

Det tager mange timer at få beregnet ejendomsavance ved salg af ejendom, så derfor bliver det en dyr opgørelse. En stor del af timerne bliver dog sparet senere, da der efterfølgende kun skal ske en opdatering af beregningen, når ejendommen er solgt. Beregningen skal nemlig under alle omstændigheder foretages, da den skal bruges til at opgøre den fortjeneste eller tab, der skal medtages i selvangivelsen for salgsåret. Ved at have beregningen på forhånd kan vi rådgive langt bedre om skattestrategi,

fordeling af købesum m.m. Viden som næsten altid gør, at der kan spares langt mere i skat end det, beregningen og rådgivningen koster.

Så hvis I går med salgstanker inden for nær fremtid, så kontakt jeres skatterådgiver og få sat gang i beregningen og rådgivningen om jeres salg.

Gert K. Mikkelsen Økonomirådgiver 29 10 30 22 gkm@sagro.dk

Marianne F. Bennedsgaard Økonomiass./jurist 96 29 65 40 mfb@sagro.dk

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen

Nord- og Vestjylland Øst- og Sydjylland

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile

7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning

6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted

+45 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum

7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7

7400 Herning +45 20 41 51 07

tk@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nyt superværktøj afslører dit foders virkelige værdi

Beregner gør os i stand til at rådgive om indkøb af foder på et helt nyt niveau, lyder det fra kvægrådgiver.

Når man køber foder, skal man ofte tage sælgerens ord for, at foderet måske lige er de to kroner mere værd. Men i KoViden har vi nu udviklet et værktøj, som gør, at man ikke længere er nødsaget til at tro - nu kan man vide.

Værktøjet er i stand til - ud fra gældende markedspriser - at sammenligne foderblandinger 1:1 med hinanden, så man ved, hvilken blanding der giver mest værdi til køerne i forhold til prisen. For at anskueliggøre, hvordan beregneren virker, er det oplagt at tage et konkret eksempel. Tallene er fra en kunde, som jeg netop har rådgivet om indkøb af kraftfoder, og for at være fair, har jeg anonymiseret foderproducenterne. Også fordi det ikke vil give mening, da markedspriserne varierer en del over tid - så de konkrete produkter kan have ændret værdi i den tid, der er gået, siden jeg rådgav kunden.

Som det ses af tabellerne, er der tre tilbud fra forskellige foderstofvirksomheder. Her er tilbuddet nr. 1 åbenlyst det bedste, og jeg ville også anbefalet denne leverandør på ”gammeldags” rådgiverfacon. Men ser vi på nr. 2 og 3, kunne man let have fået den tanke, at nr. 2 var det bedste blandt de to muligheder. Dette fordi indholdet af bl.a. råprotein er svagt større hos nr. 2, som tilmed koster 4 kr. mindre pr. 100 kg. Det er her, beregneren virkelig viser sit værd. For der er næsten 5,50 kr. i forskel på den beregnede pris i forhold til markedsværdien af næringsstofindholdet, hvis man sammenligner nr. 2 og nr. 3. Det vil altså sige, at kraftfoderet fra firma 3 har en højere markedsværdi med det næringsstofindhold, der er oplyst. Samlet set giver dette, at firma 3 vinder med 1,32 kr. Dette er ikke en stor forskel, men det ville have kostet 6.000 kr. for landmanden (220 årskøer).

I dette tilfælde var firma 1 dog billigst og bedst, også når man korrigerer for indholdet, men dette er alligevel et godt eksempel på, at vi ser situationer, hvor vi skal vælge anderledes, end vi normalt ville have gjort.

Med andre ord har beregneren givet os rådgivere et værktøj, så vi nu er i stand til at rådgive om indkøb af foder på et hidtil uset, højtkvalificeret grundlag. Og for den pågældende landmand betyder det, at han fik indkøbt det bedste foder til prisen.

Hvordan virker beregneren?

Beregneren kan indregne markedsprisen på de forskellige bestanddele, som foderet har. Det gør den ud fra et større regnestykke, hvor den tager højde for markedsprisen på f.eks. vårbyg (se tabel 2). Analyserer man vårbyg, rapskager og andre lignende afgrøder “i bund”, betyder det, at man ender med værdier for markedspriser på råprotein, NEL20 osv. Og det er disse værdier, man kan overføre til beregneren:

Når producenten har oplyst foderets næringsstofindhold, kan man regne ud, at f.eks. blanding nr. 1 ligger tættest på bestanddelenes “reelle” markedsværdi (se tabel 1).

Det betyder også, at man skal opdatere beregnerens tal for markedsværdier, hver gang man bruger den.

KoViden der rykker

KoViden har eksisteret i lidt mere end et år nu, og det er fedt, at vi allerede nu kan præsentere et konkret værktøj, som skaber reel værdi for landmændene.

Skulle jeg have udviklet beregneren selv, var den ikke blevet lige så god - og det havde uden tvivl taget meget længere tid. Nok er vi rådgivere fra forskellige DLBR-virksomheder konkurrenter i det daglige, men hos KoViden arbejder vi sammen, så snart vi sætter os omkring bordet. Og det er fagligt utroligt tilfredsstillende, fordi vi alle ved, at det kommer kunderne til gode.

Fodermiddel TILBUD NEL 20, MJ/ kg ts Fedt, g/kg ts Råprotein, g/kg ts Tørstofindhold/% Pris pr. 100 kg Beregnet pris ud fra markedsværdi

Reference fodermidler NEL 20, MJ/ kg ts Fedt, g/kg ts Råprotein, g/kg ts Tørstofprocent Pris pr. 100 kg Pris pr. kg TS

Tabel 1: Eksempler på tilbud på kraftfoder, dets oplyste indhold fra producenterne og foderets beregnede værdi ift. markedsværdien.

Tabel 2: Eksempler på reference-fodermidler, som beregneren bruger til at finde kraftfoderets markedsværdi i tabel 1.

Bruno Lyskjær Due Kvægrådgiver 51 30 97 28 bld@sagro.dk

Tekst: Klaus Eriksen, redaktør og Bruno Lyskjær Due, kvægrådgiver

Efter længere tids venten blev loven om Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg vedtaget 1. juni 2023.

De nye regler træder i kraft pr. 1. januar 2024, men vil blive anvendt ved efterreguleringen i efteråret 2024 af de udbetalte pensioner i 2023. Det betyder, at de nye regler i realiteten trådte i kraft pr. 1. januar 2023.

Hvis der i 2023 er foretaget en nedsættelse af grundbeløbet og pensionstillægget på grund af en arbejdsindkomst eller overskud fra en aktiv virksomhed, vil man ved efterregulering i efteråret 2024 for 2023 få pengene udbetalt. Fremover vil der blive set bort fra egen indkomst fra lønmodtagerarbejde og overskud fra selvstændig virksomhed, når man deltager aktivt i driften af virksomheden. Dette gælder både for grundbeløbet og pensionstillægget.

Hvis man i stedet har en passiv virksomhed, hvor man IKKE yder en arbejdsindsats, vil der blive modregnet i pensionstillægget i tråd med den tidligere gældende praksis.

Kun for folkepensionister

Spørgsmålet er så, hvornår virksomheden er aktiv, og hvornår den er passiv.

Hvis man i sin landbrugsvirksomhed selv dyrker jorden og eventuelt har dyr på gården, vil virksomheden blive vurderet til at være aktiv, og der vil derfor ikke længere ske modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget.

I de situationer, hvor man bortforpagter jorden og ikke har nogen form for arbejdsindsats, vil virksomheden blive betragtet som passiv virksomhed og dermed en form for formueadministration, og der vil ske modregning i pensionstillægget på samme måde som tidligere.

Det vil sige, at personlig indkomst, der ikke er omfattet af indtægt ved personligt arbejde (f.eks. udbetaling fra private pensionsordninger, indtægt ved selvstændig virksomhed, hvor folkepensionisten er passiv i driften, samt kapital- og aktieindkomst) stadig vil kunne nedsætte pensionstillægget.

Ved ansøgning om folkepension tilkendegives det, om man er aktiv eller passiv i virksomheden. Udbetaling Danmark kræver i nogle situationer dokumentation for, om man er aktiv eller passiv i virksomheden.

De nye regler gælder kun for folkepensionister, og der vil fortsat være modregning af egen arbejdsindkomst, hvis man har fået tilkendt førtidspension, tidlig pension eller en seniorpension.

Der er vedtaget flere nye regler for beregningen af folkepensionen, herunder at ægtefælles indkomst ikke længere skal indgå ved beregningen af folkepensionen.

Hobbylandbrug

KONTANT:

3.295.000

EJERUDGIFTER: 1.794

HEKTAR: 5,84 ha

BOLIGAREAL: 133 m2

Nyhed

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Særdeles tiltalende hobbylandbrug med unik beliggenhed og fjordudsigt Yderst velholdt bolig med bl.a. nyt køkken, ny ydermur fra 2010 og Rationel-vinduer

Skovejendom

KONTANT: 7.200.000

EJERUDGIFTER: 1,681

HEKTAR: 48,2 ha

BOLIGAREAL: 135 m2

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Natur-/skovejendom få km vest for Ejstrupholm i ét stort stykke med arealer ned til Holtum Å Ca. 13 ha p.græs, 25,5 ha skov (21,66 ha fredskov) og resten er natur, vej og bygninger m.m.

Kvægejendom

KONTANT:

37.000.000

HEKTAR: 186,24 ha

BOLIGAREAL: 231 m2

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Mælkeproduktionsejendom med 230 årskøer med miljøgodkendelse til 300 årskøer 28 pladsers totalrenoveret (2021) De-Laval malkekarrusel og løbende opdateret stalde

I alt ca. 160 ha agerjord, fem køresiloer i alt 1.250 m2 og to gyllebeholdere på i alt 7.480 m3

Herningvej 66 m.fl., 7800 Skive

Nyhed

Lystejendom

KONTANT: 1.995.000

EJERUDGIFTER: 1.112

HEKTAR: 10,61 ha

BOLIGAREAL: 100 m2

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Dejligt ugeneret sted med muligheder, højt til himlen og omgivet af skøn natur Skøn beliggenhed med udsigt over markerne og god afstand til nærmeste nabo Ca. 6,89 ha ager og 2,37 ha p.græs. Dertil er der god jagt og ca. 300 m. å-ret til Vorgod Å

Skjernvej 134, 7280 Sønder Felding

Kvægejendom

KONTANT:

23.350.000

ÅRSKØER:

160

HEKTAR: 93,98

BOLIGAREAL: 167 m2

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Veldrevet mælkeproduktion med 160 årskøer inkl. opdræt ved Vridsted syd for Skive 81 ha ager af overvejende JB 1-2, hvor hovedparten har vandingsmuligheder

2 stk. LELY A3 Next robotter, 2 gyllebeholdere i alt 3.237 m3 og gode plansiloer

LandboGruppen Syd Tlf.: 4182 0023 syd@landbogruppen.dk

LandboGruppen Jysk Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Hobbylandbrug

KONTANT: 4.200.000 HEKTAR: 25,21 ha

EJERUDGIFTER: 1.820

BOLIGAREAL: 142 m2

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

Utrolig skøn naturejendom med fredelig beliggenhed, kun få minutter fra Sønder Felding by Jordtilliggende på i alt 25,2 ha i én samlet enhed med ca. 17,3 ha bortforpagtet omdriftsareal Indbydende bygningsparcel med mange muligheder til dyrehold, værksted, virksomhed m.v.

Hostrupvej 40, Lem, 7860 Spøttrup

Hygildvej 9, Hygild, 7361 Ejstrupholm

Ortenvej 107, 6800 Varde m.fl.

Riisvej 9, 7480 Vildbjerg

PIGS365 giver et samlet overblik uden forsinkelser

Med værktøjet PIGS365 kan svineproducenter få adgang til dynamiske nøgletal vedrørende produktionseffektivitet.

Systemet PIGS365 giver et samlet overblik over effektiviteten i griseproduktionen uden forsinkelse. Data i systemet opdateres, så snart der er nye data tilgængelig.

Det betyder, at man hele tiden kan følge effekten af de tiltag, man laver i stalden, og justere, hvis tilvækst, foderforbrug, dødelighed eller andre parametre pludselig bevæger sig i den ene eller anden retning. Disse data og udviklingstendenser er tilgængelige for både ejer, medarbejder og rådgiver.

- Systemet fungerer virkelig godt, og det gør samspillet mellem landmand og rådgiver meget dynamisk. Hvis der opstår situationer, der kræver rådgivning, har jeg adgang til realtime data fra besætningen, og kan derfor hurtigt lægge en plan eller indføre tiltag i samarbejde med ejeren, siger Bjarne Knudsen, der er seniorrådgiver hos SvineRådgivningen.

PIGS365 kræver, at man taster ganske få hændelser ind via en app. De fleste er hændelser, som alligevel skal tastes for at kunne lave en E-Kontrol. Herefter vil man kunne se data for tilvækst, dødelighed, fodereffektivitet og andre relevante nøgletal for produktionen.

- Som landmand ønsker man at skabe den bedste forretning, og PIGS365 gør det muligt at udnytte data til effektivitetsfremmende tiltag, siger han.

Kræver datadisciplin

Med PIGS365 skal al relevant data fra produktio nen være opdateret på ugebasis. Dermed kan sy stemet erstatte den E-kontrol, som oftest bliver lavet en gang i kvartalet.

IT-delen og algoritmerne bag PIGS365 er udviklet

Vi har talt med:

af virksomheden IQinAbox, og adm. dir. Thomas Nejsum Madsen er glad for de perspektiver, som den dynamiske datastrøm har åbnet op for.

- PIGS365 har revolutioneret måden, vi anskuer at bruge data i produktionen af smågrise og slagtegrise. Vi går fra et tremåneders-rul med en tilbageskuende E-kontrol efter salg/slagtning til dynamiske nøgletal uden forsinkelse. Det stiller krav til, at den data, som skal til for at lave resultaterne i PIGS365, er korrekt, og derfor vil systemet kræve en smule datadisciplin, siger Thomas Nejsum Madsen.

Automatiske data

Mængden af manuelle indtastninger i systemet er ikke mange, og mange oplysninger bliver indberettet automatisk, da der er samarbejde om dataudveksling med flere virksomheder.

- Kunderne i min portefølje, der benytter PIGS365, oplever, at systemet har lettet hverdagen. Det giver dem et overskueligt overblik over besætningen. Det kræver blot, at nogle få automatisk indberettede data dobbelttjekkes, og at man indberetter hændelser i stalden, og så har man adgang til det fulde overblik over produktionen, siger Bjarne Knudsen.

Fakta

Kom i gang med PIGS365

Vil man i gang med PIGS365, kan man kontakte sin rådgiver.

Hos SvineRådgivningen sidder de klar til at hjælpe med opstart, og der opfordres til, at alle ansatte på bedriften inddrages i systemet, så indberetningerne foregår direkte på staldgangen.

Tekst: Kasper Frank Christensen Kommunikationschef Foto: PIGS365

Bjarne Knudsen SvineRådgivningen 20 33 11 10 bjk@sraad.dk

Danmark er igen europamester i mælkeydelse

Det er imponerende, at Danmark næsten konsekvent ligger helt i top.

Danmark er igen nummer et i at have den højeste mælkeydelse pr. ko pr. år. Det viser tal fra Eurostat, som er EU’s officielle kontor for statistik.

De nyeste tal, der er indhentet, er fra 2021, og her ligger Danmark i top med 10,1 tons mælk pr. ko - et mulehår foran Estland med 10,0. Ser man på årene 2017-2021, var det også kun et enkelt år, at Danmark ikke lå nummer et. Det var i 2020, hvor Estland akkurat slog Danmark med 0,1 tons mælk pr. ko.

I forhold til EU-gennemsnittet ligger Danmark også langt over, mens Frankrig stadig ligger og kæmper for at holde trit med udviklingen. Helt i bund finder man Bulgarien og Rumænien. Vi har nedenfor udvalgt nogle lande fra Eurostats database.

Her hos SAGRO er vi ret stolte af, at vi er med til at levere rådgivning til europamestrene i mælk. Vi håber og tror, at det fortsat er sådan, når tallene for 2022 bliver offentliggjort.

Gennemsnitlig mælkeydelse pr. ko pr. land i

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

tons. Kilde: Eurostat.

Rug i græsmarken var ”nem” at holde i gang under tørken

En stor fordel ved rug er, at den gør det muligt at bruge samme marker, som ligger tæt på gården, til afgræsning år efter år.

Afgræsning af køer på rugmarker har i de senere år vundet stigende popularitet i økologiske besætninger landet over. Ved at introducere rug som en del af græsmarkssystemet kan man opnå en række fordele. Men som med alt inden for landbrug, er der også et ”men” eller to. Rugen indeholder masser af protein, når den er sået i en omlangt kløvergræsmark. Det høje proteinindhold skyldes, at rug er i stand til at optage den store mængde frigjorte kvælstof fra den ompløjede kløvergræsmark, hvilket den i øvrigt kan fortsætte med hele året, hvis den får lov. Derudover er den relativt hurtig ”nyttig”, så kan bruges til afgræsning allerede sidst i maj, hvis man har sået i april.

Fakta om rug i græs

• Hurtig opspiring.

• Højt proteinindhold og let fordøjeligt –men pas på, at køerne ikke får for meget, da det kan give diarre. Martin Erik Frederiksen lader køerne være 4 dage på ruggræs og derefter 4 dage på alm. græsmark.

- Men her skal man selvfølgelig passe på, for der er ingen tvivl om, at får de for meget rug, får de tynd mave. Det er en balancegang. Derfor kører jeg med fire dage på ruggræs og fire dage op almindeligt kløvergræs, siger Martin Erik Frederiksen. Indtil videre har han ikke haft nedgang i ydelsen, men målet har faktisk været at få den op. Men han vurderer selv, at rugen har hjulpet til i det mindste at holde ydelsen konstant.

• Gør det muligt at bruge de samme marker tæt på gården til afgræsning år efter år.

- Det er altid svært at holde ydelsen på niveau august. Men i år havde jeg gerne set, at vi lå lidt højere på nuværende tidspunkt. Men jeg tror, at rugen har hjulpet til at holde ydelsen på

niveau ift. sidste år på samme tid, bl.a. pga. det højere proteinindhold, siger han.

Pga. tørken har græsset allerede nu mistet lidt af sin foderværdi, hvis man sammenligner med samme periode i 2022. Da dette besøg foregår, er det sidst i juni.

- August er jo altid svær på grund af mange faktorer. Men jeg er fortrøstningsfuld, for vi har indtil videre kunnet vande. Her er min oplevelse, at det er langt nemmere at holde rugen i gang, når man vander, hvis man sammenligner med en almindelig kløvergræsmark, siger han.

Lavere udgifter og bedre afgræsning

Fordi rug indeholder forholdsvis meget protein, kan Martin Erik Frederiksen spare på proteinfoderet. En blanding med lupiner og hestebønner koster nemt mere end 550 kr. pr. hkg for ham, men fordi han har rug i græsmarken, kan han bytte ca. halvandet kg af det dyre proteinfoder ud med korn, som f.eks. byg eller hvede, hvilket koster omkring 300 kr. pr. hkg.

- Men det er bare en ekstragevinst. Formålet er at have god afgræsning, siger han.

Det kræver selvfølgelig en smule plads. Spørger man Kjeld Forsom, som er planterådgiver ved ØkologiRådgivning Danmark, kræver det omtrent 0,08 ha rug pr. ko.

- Det er selvfølgelig kun en tommelfingerregel. Sår man rugen sidst i foråret, og holder man rugen i bladstadiet, så har man noget stabilt og godt foder. Men det kræver, at man kan vande. Omvendt kan det knibe en smule for rugen, hvis man har lavtstående arealer og en meget våd sommer, siger han. Når rugen er græsset godt ned hen over sommeren, tager italiensk rajgræs over. Og på den måde supplerer de to planter hinanden rigtig godt.

- Rug kommer med protein på det tidspunkt af året, hvor vi mangler det, da der ikke er så meget første og andet slæt. Men rugen bidrager med protein allerede først i juni, siger Martin Erik Frederiksen.

- I stalden får køerne bl.a. slætgræs på foderbordet. Så når de kommer ud på marken, er det mere spændende med en

Tekst og fotos: Klaus Eriksen Redaktør

lidt anden kost. Det er en god kombination, som giver masser af ædelyst, siger han.

Samme marker til afgræsning år efter år

Martin Erik Frederiksen bruger selv 110 kg rug pr. ha i udsædsmængde. Ifølge Kjeld Forsom er det den helt rette mængde.

- Vi har lavet flere forsøg med forskellige udsædsmængder. Man skal helst have et plantetal på omkring 200 pr. m2. Og for de fleste jorder betyder det en udsædsmængde på 100 - 120 kg pr. ha, siger han. For at styre hvor meget rug, køerne nu skal have, bruger Martin Erik Frederiksen ureatallet til at styre efter.

- Det tal er selvfølgelig ikke det eneste, jeg skal holde øje med. Men det er en god indikator. Proteinindholdet i rugen falder en smule hen over året. Det kompenserer jeg for på foderbordet. Så hvis ikke jeg havde haft rug som

Fakta om bedriften

• 220 årskøer

• 220 ha

• Malker til 9.500 kg EKM

• 2 ansatte

afgræsning, ville jeg have sået rug til min friskgræsfodringsvogn, fordi rug bidrager med så meget protein, så jeg derved kan spare indkøbt proteinfoder. Og fordi i år har været så tør, har det været exceptionelt godt med at supplere med rugens protein til køerne frem for græs, siger han.

På gården kører han med to år med rug i marken og efterfølgende almindeligt græs. Det første år sås rugen sammen med rajgræs, og andet år har marken rug med en kløvergræsblanding.

- En anden enorm fordel for os er, at vi kan bruge de samme marker tæt på gården til afgræsning år efter år. Det er logistikmæssigt supergodt og nemt i hverdagen, slutter han.

Vi har talt med:

Kjeld Forsom Økologirådgiver 25 57 98 89 kfo@oerd.dk

Smidt ud af landbrugsskolen:

Nu med egen gård, mejeri og gedeglamping

De seneste 2-3 måneder har han ikke tjent pengetværtimod. Det har været ren overlevelse, økonomisk usikkerhed, udbetaling af midler, byggetilladelser og en brækket arm, der i høj grad har besværliggjort det daglige arbejde med at passe og malke gederne. Alligevel møder man sjældent nogen med så meget indbygget gåpåmod og entreprenørskab som Tobias Christensen, der sammen med sin hustru Anne Maria Madsen

- også kaldet Mie - driver Nørgaards Geder ved Videbæk lidt vest for Herning. Selvfølgelig med lidt hjælp fra forældre, familie og ikke mindst parrets tvillinger på 3 år.

- Jeg kan godt lide ideen om at holde det en smule Morten Korch-agtigt. Vi har f.eks. ikke en drøm om at få en masse ansatte, flere tusinde geder og en masse hektar, der skal dyrkes op. Vi vil bare gerne kunne leve af vores landbrug og skabe nogle gode oplevelser og produkter til danskerne, siger han.

Populær på Facebook

Med den generelle stigende interesse for bæredygtighed, lokalt producerede fødevarer, økologi og mindre miljøpåvirkning, taler parrets projekt direkte ind i en samfundstendens, og det har givet vind i sejlene.

- Når vi laver et opslag på vores Facebookside, er det ikke unormalt, at vi når 20.000 personer og langt over 500 likes, siger han.

Og netop gårdens store popularitet på Facebook var en af de helt store fordele, da parret for nylig skulle indsamle 500.000 kr. til opførelsen af et gårdmejeri. Parret stod overfor en stor beslutning, da mejeriet i Tebstrup pludselig ikke længere ville aftage de godt 200 tons gedemælk, som blev leveret årligt. En af grundene var, at Nørgaards Geder ikke øger produktionen af mælk tilstrækkeligt, men Tobias Christensen ønsker ikke at presse sine dyr maksimalt.

- Jeg har aldrig gået så meget op i, om mine dyr er højt ydende. Jeg vil gerne drive et landbrug, som jeg selv vil. Jeg forstår ikke, at vi skal udnytte dyr til at producere mest muligt, siger Tobias Christensen. Så hvis parret fortsat ville have geder, måtte de selv lære

at forarbejde mælken til ost. Via Facebook kom de i kontakt med Edward, der havde et komplet mejeri til salg. Prisen var 500.000 kr., og så ville Edward oplære Tobias i gedeostens kunst.

Crowdfunding blev redningen

For at rejse den nødvendige halve million oprettede parret i samarbejde med SAGRO en crowdfunding via Coops platform. Her kunne man forudbestille alt fra gedemælk, oste, rundvisninger og VIP-status i gårdbutikken. Den billigste pakke kostede 150 kr. og den dyreste 10.000 kr. - Ovre ved Coop Crowdfunding, mente de bestemt ikke, vi kunne nå i mål med så højt et beløb. Det højeste beløb, de tidligere havde indsamlet, var omkring 200.000 kr., så der var selvfølgelig et stykke vej, siger Tobias Christensen. Men indsamlingen nåede i mål, opførelsen af gårdmejeriet er i fuld gang, og parret satser på, at kunne levere de første egenproducerede gedeoste til oktober.

Fakta om bedriften

• Nørgaards Geder drives økologisk.

• Har en besætning på små 300 geder og 250 ungdyr.

• Driver 63 hektar.

• Han driver gården sammen med sin hustru Mie med hjælp fra familien.

• Tobias Christensen er 4. generation på Nørgaard.

• Nørgaards Geder ligger ved Videbæk lidt vest for Herning.

De fleste med en smule interesse for landbruget er med stor sandsynlighed stødt på Tobias Christensen. Enten på Facebook, eller i form af en større crowdfunding-kampagne, hvor han rejste mere end 540.000 kr. til et ostemejeri. I dette portræt kan du lære denne ildsjæl bedre at kende.

Tekst og fotos: Kasper Frank Christensen Kommunikationschef

Gårdmejeriet bliver opbygget sådan, at besøgende via store glaspartier kan kigge ind i produktionen og i lokalet, hvor ostene bliver lagret.

- Havde du spurgt mig for et år siden, så havde jeg aldrig nogensinde troet, at jeg ville være i gang med at opbygge et gårdmejeri. Det er helt vildt, siger Tobias Christensen.

Ikke en decideret ballademager

Men inden han kastede sin kærlighed på gederne, var der dog et par bump på vejen.

De første seks år af sin folkeskoletid gik Tobias Christensen på en lille skole med omkring 15 elever i klassen. Men da eleverne rykkede op i 7., kom de på en større skole, hvor der pludselig var næsten dobbelt så mange elever i klasserne.

Efter sin egen vurdering var han ikke en decideret ballademager, men i en klasse med mange elever og enkelteifølge ham - uengagerede lærere, var der nok nogle stykker, der lavede mere ballade end lektier, erkender han. Hans redning var at komme i en erhvervsklasse for skoletrætte elever i 8. klasse, hvor han fik lov til at passe grise hos en svinebonde frem for at sidde på skolebænken.

- Jeg tror, jeg var kommet ud i noget mere ballade, hvis ikke jeg havde fået den mulighed. Jeg var nået dertil, at jeg ingen respekt havde for lærerne. Men på en arbejdsplads er der en helt anden respekt for en arbejdsgiver, siger han.

Da han kom på landbrugsskole, gik der lidt for meget fest i den, og en tidlig morgen blev han spurgt, om han ikke ville køre nogle venner ind til byen. Han var 16 år, og havde derfor ikke noget kørekort, men derimod en promille, der akkurat var højere end det tilladte. Det blev opdaget, politiet blev indblandet, og Tobias blev taget med på stationen.

Køber af kollega

Sælgerne af udstyret til gårdmejeriet er Edward Hoekman og Alida Stijkel. Det var meningen, at Tobias Christensen selv skulle stå i mejeriet, men Edward Hoekman fandt ud af, at han arbejder godt sammen med Tobias Christensen, og derfor sagde han ja til at komme på lønningslisten hos Nørgaards Geder.

- Det er et stort plus. Det er jo ham, der i mange år har drevet Sondrup Mejeri, fortæller Tobias Christensen.

Ikke en dans på roser

Tobias Christensen er fjerde generation på slægtsgården Nørgaard, og han har altid vidst, at han ville arbejde i landbruget, for bogligt orienteret har han aldrig været.

Det lå dog ikke i kortene, at det skulle blive geder, der fangede hans interesse. Fascinationen opstod under et praktikophold på landbrugsskolen, hvor han var hos en gedeavler i Nordjylland, og den allerførste dag ringede den 16-årige knægt begejstret hjem til sin far og sagde: Vi skal have geder!

Blå bog

• 1995: Tobias bliver født på deltidslandbruget ved Videbæk.

• 2011: Kommer i praktik i malkegedebesætning i Nordjylland, fordi han er træt af at gå i skole.

• 2012: Tobias køber de første geder og har også får.

• 2016: Besætningen med malkegeder startes med 120 geder.

• 2017: Bygger ny stald.

• 2023: Udvider med eget gårdmejeri samt glampingudlejning.

- Jeg kan huske, at politiet stak mig en telefon i hånden, og så skulle jeg ringe hjem til min far og fortælle det, siger han.

Det var Tobias' far, der hentede ham på stationen, og det gjorde et stort indtryk på den unge mand.

- Det at skuffe ham er nok en af de ting, jeg har lært mest af, siger han. Straffen lød på en bøde på 5.000 kr. og to klip i det kørekort, han havde planer om at tage, når han fyldte 18 år. Desuden blev han også smidt ud af skolen.

Smidt ud igen

Efter en samtale med forstanderen fik Tobias Christensen dog lov til at fortsætte, men efter en episode hvor nogle drenge steg ud af en bil og tissede foran skolen, blev han smidt ud igen, selvom han efter eget udsagn kun havde været tilskuer til scenariet.

Han fik dog lov til at gå op til eksamen, så han kunne afslutte første hovedforløb - og det gik helt udmærket.

Nu står den på glamping

Men som man nok kan fornemme, står idéerne i kø hos den unge vestjyde, og derfor var der heller ikke langt fra tanke til handling, da han blev tilbudt et billigt glampingtelt på årets Landsskue i Herning.

- Om aftenen sad vi og fik et par øl, og så fik jeg købt teltet af hende, der havde udstillingen. Det har vi sat op

DLBR Forsikringsmægler

hjemme på gården på det absolut smukkeste sted. Lige ved skoven med udsigt over markerne og gederne, siger han.

Der er lagt både vand og strøm ind, og teltet har sin egen toiletbygning, der naturligvis er bygget af gedefarmeren selv.

Hvis man vil følge med i livet på Nørgaard, kan man søge efter “Nørgaards Geder” på Facebook. Her kan man også booke et eller flere ophold i glampingteltet.

Få styr på

dine forsikringer

Hvordan er det lige, det går med at fordoble det økologiske areal?

Starten har ikke været optimal. Hos Økologisk Landsforening opfordrer man politikerne til også at se på prisstrukturer i fødevaremarkedet for at få flere til at vende sig mod økologien.

Da man i oktober 2021 indgik landbrugsaftalen, var en af målsætningerne, at det økologiske areal skal fordobles inden udgangen af 2030. Men hvordan går det så med at realisere det mål?

Svaret er kort sagt: Den gale vej. 31. maj 2022 var der 1,3 % færre økoligiske bedrifter i Danmark, eller 56 i absolutte tal, hvis man sammenligner med året før. I alt er der nu 4.095 bedrifter, der er certificerede eller har søgt om certificering til økologisk jordbrugsproduktion. Det viser rapporten ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2022”, som er udgivet af Landbrugsstyrelsen for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Eller sagt på mere pragmatisk dansk: Starten kunne være gået bedre, men det er en maraton - ikke et sprint. Spørger man Danmarks Statistik er det økologiske areal faldet med godt og vel 3.000 hektar, siden man indgik aftalen - det vil i runde tal sige fra 309.000 til 306.000

ha. Tallene tæller både det allerede realiserede økologiske areal samt arealer, hvor man enten er påbegyndt eller skal påbegynde en omlægning til økologisk produktion.

- Den beskedne tilbagegang, vi ser nu, har formentlig rod i de omstændigheder, der har præget den seneste tid med krig i Ukraine og stigende energi- og fødevarepriser, hvilket har gjort det mindre attraktivt at omlægge til økologi, lyder det i et skriftligt svar til Grobund fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V). En vurdering, der i øvrigt deles til fulde af landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed.

Man kan vel sige, at det er lidt ligesom at få ketchuppen ud af flasken, det skal lige løbe i gang, inden der kommer fart på. Men der skal også andre virkemidler til end dem, vi brugte sidst.

- Vi oplevede også perioder med stagnering, da der første gang tilbage i 2009 blev vedtaget en målsætning om at fordoble det økologiske areal. Man kan vel sige, at det er lidt ligesom at få ketchuppen ud af flasken, det skal lige løbe i gang, inden der kommer fart på. Men der skal også andre virkemidler til end dem, vi brugte sidst, siger hun.

Strategien mangler

For at nå målet om en fordobling af det økologiske areal, blev det indskrevet i landbrugsaftalen fra 4. oktober 2021, at der skulle laves en strategi.

Sybille Kyed, Økologisk Landsforening

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

En strategi skal helst baseres på faktuel viden, så den er realistisk, og derfor bestilte Fødevareministeriet to “vidensynteser” - men den bestilling kom først afsted 1. september 2022, dvs. knap et år efter, at landbrugsaftalen blev indgået. Begge rapporter lå klar i marts 2023. Grobund spurgte selvfølgelig minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, om, hvorfor rapporten blev bestilt så sent, men det valgte han at undlade at svare på i sine skriftlige svar. I stedet skrev han dette:

- Arbejdet med en ny økologistrategi, som skal understøtte de mål, vi har sat, skrider fremad. Jeg forventer, at vi er klar til at præsentere en strategi i efteråret 2023.

I Økologisk Landsforening glæder man sig over, at arbejdet er i gang.

- Det er utroligt godt, at vi nu kan komme videre. Og når strategien er lagt, kan vi også bruge den til at holde politikerne fast på målsætningen om mere økologi, siger Sybille Kyed.

I oktober 2022 blev der også nedsat en følgegruppe med deltagelse af flere interesseorganisationer, herunder blev Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening indbudt til at deltage.

De to vidensynteser skal kvalificere arbejdet med at lave strategien, og derfor omhandler de næringsstofforsyningen i den økologiske produktion og det økologiske marked. De udarbejdes af det økologiske forskningscenter ICROFS i samarbejde med forskere og fageksperter fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug m.fl.

Markedet halter efter

Som nævnt ovenfor skal det økologiske marked granskes. Den nuværende inflation har fået danskerne til at vende sig mere mod konventionelle varer, hvilket i dén grad kan mærkes hos de økologiske landmænd.

Den beskedne tilbagegang, vi ser nu, har formentlig rod i de omstændigheder, der har præget den seneste tid med krig i Ukraine og stigende energi- og fødevarepriser, hvilket har gjort det mindre attraktivt at omlægge til økologi.

Andel af økologisk areal pr. 31. maj 2022 i forhold til det totale produktionsareal pr. kommune

Mindre en 6 %

Mellem 6 % og 10 %

Mellem 10 % og 14 %

Mellem 14 % og 18 %

Over 18 %

Økologiske bedrifter og arealer

Jakob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ifølge Danmarks Statistik faldt detailsalget af økologiske fødevarer i 2022 med 3 % til 15,5 mia. kr. Det skete dog på baggrund af en kraftig vækst frem til 2020. Målt i mængder var faldet endnu større, faktisk på hele 9 %, selvfølgelig fordi kiloprisen steg på næsten samtlige varer.

- Der har også været en selvforstærkende effekt i det her. Det har fyldt meget i medierne, at man pludselig betaler meget for fødevarerne. Det får også flere til at lade de økologiske varer ligge på hylderne, selv om det i realiteten ikke er ret meget af vores samlede indkomst, vi bruger på fødevarer, siger Sybille Kyed.

Reelt set er danskernes udgifter til fødevarer også faldet konsekvent gennem de sidste mange år (se tabel). I 1994 udgjorde fødevareudgifter 12 % af samtlige udgifter i en gennemsnitlig husstand. I 2021 var det 10 %. Begge tal er udregnet i løbende priser og inkl. moms.

- Derfor skal vi også til at se på prisstrukturerne i markedet. Det kunne f.eks. være, at man har lavere moms på økologiske varer, og at det offentlige kun køber økologiske varer, når der er et valg. Vi har vænnet folk til, at fødevarer er enormt billige. Det er da rigtigt, at en familie måske vil kunne mærke en mindre stigning, men måske man så kan nøjes med at flyve på ferie én gang om året, eller skære forbruget ned andre steder, siger Sybille Kyed.

Hvad så med de familier, som allerede sidder hårdt i det og ikke har råd til at rejse bare én gang om året? Skal det være dyrere for dem?

- Hensynet til disse familier skal håndteres på anden vis,

Ligegyldigt fakta

Statistisk Årbog var allerede i 1917 en publikation på 260 sider. Teksterne var tilgængelige på to sprog, hvoraf det andet sprog var fransk indtil 1951. Først fra 1952 blev Statistisk Årbog tilgængelig på både dansk og engelsk. Hvis man ønsker det, kan man finde en pdf-version af Statistisk Årbog på Danmarks Statistiks hjemmeside, der dækker tilbage til 1896.

og måske er der ovenikøbet en skævhed i sundhed, som der kan rettes lidt op på, hvis det bliver dyrere at spise så animalsk og tungt m.m. Jeg vil ikke lade det være en stopper for, at maden skal være dyrere. Ellers vil det efterlade en regning til os alle sammen, hvis ikke vi producerer vores fødevarer bæredygtigt og uden gift, siger hun. Grobund spurgte også minister Jacob Jensen, om han er villig til at se på prisstrukturerne i markedet for konventionelt producerede og økologisk producerede varer, men han undlod at svare.

Forbrug for en gennemsnitshusstand i løbende priser, inkl. moms

Fun fact om danskernes økonomi i 1917

Hvis man bare elsker statistiske årbøger, kan man i 1917-udgaven få et interessant indblik i danskernes dagligliv og økonomiske situation på det tidspunkt. For eksempel kunne man se, at den gennemsnitlige årlige løn for en mandlig landarbejder i 1915 var 795 kr. Af denne løn udgjorde 354 kr. værdien af kosten. En kvinde i landbruget tjente tilsvarende en årlig løn på 569 kr. Den daglige arbejdstid var omkring 8 timer om vinteren og 10 timer om sommeren.

Inden for byfagene var timelønnen i 1917 omkring 50-75 øre for faglærte i provinsen, som for eksempel 57,0 øre for en bogbinder og 72,6 øre for en murer. Ufaglærte tjente omkring 30-60 øre, for eksempel fik kvinder i bomuldsvæverier 33,3 øre og mænd 48,7 øre. I København var timelønnen en smule højere, og den almindelige daglige arbejdstid var omkring 9-10 timer.

En tjenestemandsfamilie med en årlig indkomst på mellem 3.000 og 4.000 kr. i 1916 og med 3,93 medlemmer havde fødevareudgifter på

1.039 kr. ud af en samlet udgift på

3.471 kr. En arbejderfamilie i provinsen med 5,0 medlemmer brugte i 1909 årligt 673 kr. på mad, hvilket udgjorde 46,3 % af de samlede udgifter. Måltiderne inkluderede blandt andet 326,5 kg rugbrød, 290 kg kartofler og 90,5 kg fersk kød. For en landarbejderfamilie med 4,7 medlemmer var madudgiften 563 kr., hvilket udgjorde 61,2 % af de samlede udgifter. Her bestod måltiderne blandt andet af 379,3 kg rugbrød, 465,3 kg kartofler og 60,2 kg fersk kød.

Priserne på dagligvarer var markant anderledes i 1917 sammenlignet med tidligere år. For eksempel var detaljeprisen på 4 kg rugbrød 60 øre i 1909, men steg til 89 øre i 1917. Prisen på 50 kg kartofler var 292 øre i 1909 og steg til 518 øre i 1917. Et kilo kalvekød kostede 85 øre i 1909, men steg til 195 øre i 1917. Under 1. Verdenskrig var der fastsat maksimalpriser på mange varer, og samtidig var der indført rationering.

Kilde: Danmarks Statistik

Gældsbreve –hardusikretdigtilstrækkeligt?

Er du blevet tilbudt, eller har du tilbudt et familiemedlem eller en nær ven at låne et beløb, er det vigtigt at sikre både låntager og långiver tilstrækkeligt. Ofte indgås disse aftaler mundtligt, men er det nok?

En mundtlig aftale er lige så bindende for begge parter som en skriftlig. Problemerne opstår dog tit i kølvandet, hvor der let kan opstå nogle udfordringer i forhold til, hvad den oprindelige aftale gik ud på.

Et gældsbrev sikrer både låntager og långiver nogle faste og klare rammer for lånet. Der er ingen specielle formkrav til gældsbrevet, men gældsbrevet bør indeholde oplysninger om størrelsen på gælden, hvornår og hvordan gælden skal betales tilbage, om långiver kan opkræve renter og med hvilken procent samt hvad der skal gælde, hvis lånet ikke afdrages som aftalt. Det kan samtidig tilføjes, hvorfor gælden er opstået.

Forældelse

Det klare udgangspunkt er, at gæld forældes, hvis der er gået mere end 3 år, siden en långiver kunne kræve at få pengene betalt tilbage. Treårs-reglen bliver helt automatisk ændret til en tiårs-regel, hvis kravet kan dokumenteres med en underskrift fra låntager, hvor denne

erkender gælden. Dette vil være tilfældet, hvis låntager underskriver et gældsbrev. Långiver skal således være opmærksom på, at gældsbrevet skal fornyes hvert 10. år, ellers er gælden forældet, og du kan ikke som långiver forlange pengene tilbagebetalt, medmindre låntager anerkender gælden på ny.

Gældsbreve kan nedskrives

I familielån kan gælden nedskrives. Ofte vælger mange forældre at nedskrive gældsbreve, der er oprettet af deres børn, med det afgiftsfrie gavebeløb. Dog skal man være opmærksom på, at hvis man skriver i gældsbrevet, at det er hensigten, at gældsbrevet skal nedskrives hvert år med det afgiftsfrie gavebeløb eller med et bestemt beløb hvert år, betragtes gaven som givet ved aftalens indgåelse, hvorfor gavemodtager skal betale gaveafgift af alt, hvad der ligger over det afgiftsfrie gavebeløb det pågældende år.

Gældsbreve i forbindelse med dødsfald

Hvis du har ydet et af dine børn et lån, skal du være opmærksom på, at dette lån er et aktiv i dødsboet. Kan lånet rummes inden for barnets arvelod, modregnes gælden i arvelodden. Hvis gælden overstiger arvelodden, skal det barn, du har ydet lånet, indbetale differencen mellem arvelodden og det resterende lån. Der skal ligeledes betales boafgift af det ydede lån.

Vi har talt med:

Tekst og fotos: Klaus Eriksen Redaktør

Økologer blev klogere

Der blev nørdet foder og selvforsyning til den helt store guldmedalje, da ØkologiRådgivning Danmark og Økologisk Landsforeningen bød inden for på Niels Peter Dissings bedrift. Her fik økologer, der ellers ikke kender hinanden fra erfagrupper, mulighed for at blive klogere på at blive selvforsynende med grovfoder.

Landsskuet blev

enorm succes

Nok engang var Landsskuet en stor succes med 48.000 besøgende fordelt over tre dage. Det kunne mærkes på SAGROs stand, hvor utroligt mange kom forbi. I VIP-området blev der serveret kold kartoffelsalat og frikadeller samt øl og vand til kunderne. Flere debatter, bl.a. med deltagelse af formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard og politiker Asger Christensen (V).

Ribe Dyrskue viste sig fra sin bedste side

12.400 publikummer, rekordmange dyr til bedømmelse (390 stk.) og fremragende stemning på Hovedengen med domkirken smukt i baggrunden. Igen i år var bl.a. grisevæddeløbet et stort tilløbsstykke, og SAGROs adm. direktør, Torben Jensen, var i hopla som speaker. Op til selve dyrskuet havde det regnet massivt, men takket være en stor indsats fra arrangørerne blev dyrskuet afviklet med tørre sko.

Planteaften på Ytteborg

På årets hidtil varmeste dag bød forsøgsleder Morten Krupa de godt 200 gæster velkommen til Planteaften på Ytteborg. Det skete den 12.6. – ca. der hvor tørken var allerværst. Det kunne ses på jorden, som et par steder havde fået hele 700 tons vand pr. ha fem dage i træk – men stadig var forholdsvis tør. Aftenen sluttede omkring grillen, hvor LandboUngdom tilberedte pølser og bød på kolde drikke til at skylle støvet af halsen.

SET I BAKSPEJLET

Aulum Dyrskue

Der var som altid et flot fremmøde ved Aulum Dyrskue. Der var en masse flotte dyr, man kunne beundre, og en hyggelig atmosfære. Alt sammen takket være en masse frivillige, som igen i år havde valgt at lægge utallige timers arbejde i at få arrangementet på benene. Det skal de også fra SAGROs side have en stor tak for.

Small Farmers business - veje til at blive landmand og din egen herre

Fredag den 29. september

Man kan godt blive selvstændig landmand uden at skulle optage lån for 65 mio. kr. For program og mere information, se da www.sagro.dk.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

Kvinder på landet: Få gang i gårdbutikken eller anden startup

Onsdag den 11. oktober kl. 18.15 – 21.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Udvalget ”Kvinder på landet” inviterer til en hyggelig aften med fokus på startup sammen med andre kvinder.

Aftenen begynder med fællesspisning, og kl. 19 starter oplæggene, bl.a. ved Michele Lykke, iværtsætterkonsulent ved Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande.

Pris: 100 kr. for ikkemedlemmer.

Tilmelding senest 4. oktober via mail til Villy Juul Larsen: vjl@sagro.dk.

Arrangør: Familielandbruget VEST-Jylland

SAGROs ejerforeninger inviterer til Kvægpolitisk stormøde

Mandag den 23. oktober

Hold øje med invitationen i din indbakke eller på www.sagro.dk.

Monsterregn nu og i fremtidens

Danmark - med Peter Tanev

Onsdag den 15. november

Ikast-Bording LandboSenior

Foredrag

Onsdag den 27. september kl. 9.30 i Bording Hallen Lone Hansen fortæller med udgangspunkt i sit eget liv om et af besættelsestidens tabuemner: Tyskerbørn. Hun blev født under krigen af en ung ugift kvinde. Faderen var tysk soldat. Efter et ophold på et spædbarnshjem og et plejeophold hos en præstefamilie bliver Lone bortadopteret knap 5 år gammel.

Ingen tilmelding - pris 75 kr.

Julefrokost på Noli

Onsdag den 29. november kl. 12.00

Vi byder velkommen til en skøn dag i adventstiden med god mad, sang og underholdning/konkurrencer. Kom og vær med til hyggeligt samvær. Tilmelding senest den 16. november. Pris meddeles til efteråret.

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Efterårsfest i Skave Multihus

Torsdag den 26. oktober kl. 18.00

Viborgvej 201, Skave, 7500 Holstebro

Middag og underholdning med John og Bjarne. De vil underholde os med en hyldest til John Mogensen og Bjarne Liller.

Pris kr. 350 pr. person.

Tilmelding senest den 15. oktober til Inger Marie, 30 69 61 60 (gerne SMS) eller Frifelt@frifelt.dk eller foreningens mail hostlandbosenior@outlook.dk

Foredrag ”Fra bypige til bondekone”

Torsdag den 9. november kl. 13.30 hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Marianne Jørgensen er fortælleren. Vi kender nok alle Marianne Jørgensen fra hendes bøger og som klummeskribent på LandbrugsAvisen.

Hold øje med invitationen i din indbakke eller på www.sagro.dk.

Arrangør: Jysk Landbrug

Debataften

Torsdag den 30. november kl. 19.00 - 22.00 på Grindsted Landbrugsskole Hold øje med invitationen i din indbakke eller på www.sagro.dk.

Følg med på www.sagro.dk og www.oerd.dk og se vores arrangementer

LandboSenior Herning

Foredrag

Fredag den 13. oktober kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Fortæller, danser m.m., Else Mathiassen, beretter om Rakkerne i skikkelse af Anne Marie Grønning, som levede et barsk liv på kanten sammen med andre. Det bliver et foredrag med fællessang og fortælling. Tilmelding senest den 10. oktober til SAGRO på tlf.

70 21 20 40

Foredrag ved forfatter

Suzi Elena Apelgren

Fredag den 17. november kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Fra Vestkysten til Østfronten - billeder af en forført generation: Som 19-årig blev Heinrich Germer sendt til den jyske vestkyst for at blive uddannet til soldat for Værnemagten. Derfra kom han til Østfronten og deltog, da de overskred den russiske grænse i 1941. Han tog over 800 fotos og beskrev oplevelserne i breve til familien. Suzi Elena Apelgren har haft et tæt samarbejde med den gamle soldat, og ved hjælp af fotos m.m. er der fremkommet en sjælden øjenvidneberetning.

Tilmelding senest den 14. november til SAGRO på tlf.

70 21 20 40

Juletur til Flensborg

Tirsdag den 5. december

Bindende tilmelding ved opringning til Tove på tlf. 40 45 92 56 fra den 11. oktober til den 13. november.

Sydvestjysk LandboSenior

Juleafslutning med Varde Landboforenings Seniorklub

Tirsdag den 28. november kl. 12.00 i Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø Julefrokost. Underholdning og fællessang v/ Anette Dyrlund. Anette er mester i alle former for underholdning og kommer fra Strib.

Tilmelding senest den 15. november til SAGRO på tlf. 70 21 20 40.

Pris kr. 300 inkl. frokost og underholdning. Drikkevarer for egen regning. Kontaktpersoner: Birgit og Kjeld Nordby

Varde Landboforenings Seniorklub

Julefrokost

Tirsdag den 28. november kl. 12.00 i Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø Julefrokost sammen med Sydvestjysk LandboSenior. Tilmelding og opkrævning via SAGRO senest den 15. november på tlf. 7021 2040.

Pris kr. 300 inkl. frokost og underholdning. Drikkevarer for egen regning.

Fællesarrangement

En aften med Leif Maibom

Torsdag den 26. oktober kl. 19.00 hos SAGRO John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Underholdning ved entertainer,revyforfatter og skuespiller Leif Maibom.

Arrangementet er fælles med Sydvestjysk LandboSenior, Sydvestjysk Landboforening og Varde Landboforenings Seniorklub.

Pris kr. 150 inkl. kaffe

Tilmelding og opkrævning via SAGRO senest den 23. oktober på tlf. 70 21 20 40

Løkkegårdsvej

Solgt på 22 dage

Solgt uden annoncering

Planteavlsejendom

SOLGT

Beliggende i én samlet enhed med 30 ha god agerjord Solidt stuehus med store rum og mange muligheder Gode driftsbygninger med flere anvendelsesmuligheder

Tarm Landevej 12A, 7260 Sønder Omme

Solgt på 1 måned

Lystejendom

SOLGT

"Juelsvang" er et særdeles pænt og velholdt boliglandbrug i udkanten af Sønder Omme by. God bolig med store rum oggod loftshøjde

LandboGruppen Syd Tlf.: 4182 0023 syd@landbogruppen.dk

LandboGruppen Jysk Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

SOLGT

beliggenhed, ca. 2,5 km fra Ådum Jorden ligger samlet ved bygningerne i ét stykke Renoveret bolig i 2020/2021, bl.a. med gulvvarme

Planteavlsejendom

SOLGT

Planteavlsgård på 100 ha mellem Billund og Grindsted God bolig med bl.a. offentlig vand og stokerfyr Ca. 89 ha agerjord og vandingsmulighed på ca. 83 ha

1, 7190 Billund

Trehuse 3, 7442 Engesvang