De seneste prognoser for økonomien giver grund til optimisme for dansk landbrug i 2025
Side 21
Fremtiden stiller nye krav til energi i dansk landbrug
Side 24
40 år som ansat på samme gård John er en uddøende race
Side 12
Grobund nr. 4 · 2024
Udgiver: SAGRO
Nupark 47 7500 Holstebro
Birk Centerpark 24 7400 Herning
Majsmarken 1 7190 Billund
John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø
Tlf. 70 21 20 40
info@sagro.dk www.sagro.dk
Redaktion:
Jesper Orry
(Ansvarshavende redaktør)
Tlf. 76 60 21 15 joj@sagro.dk
Kasper Frank Christensen
Tlf. 31 59 60 06
Jannik Schiermer Poulsen
Tlf. 76 60 24 82
Annoncer: Line Hostrup Rathe
Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk
Forsidefoto: Jesper Orry
Oplag: 20.500 stk.
Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO
Tryk: Stibo Complete
Arbejdskraft
– et afgørende fokus for fremtidens landbrug
Arbejdsmarkedet for os i landbruget er under pres, og kampen om kvalificeret arbejdskraft bliver kun intensiveret i de kommende år.
Det stiller høje krav til os som landmænd, hvor det ikke længere blot handler om at opretholde den daglige drift, men også om at tiltrække og fastholde de bedste kræfter til erhvervet. Derfor er det helt essentielt, at vi står sammen om at skabe gode, moderne arbejdspladser, hvor unge talenter trives og ser muligheder i landbruget. Det er med glæde, at vi i år har set en positiv udvikling i optaget på landbrugsskolerne, og Herningsholm Erhvervsskole er godt i gang med at bygge en ny landbrugsskole her i området. Herningsholm er netop blevet udpeget som klimaerhvervsskole, hvilket markerer skolens rolle som pioner inden for klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri. Det er en milepæl, som sender et stærkt signal om, hvor vores branche er på vej hen, og hvad fremtidens landbrugsuddannelser bør indeholde. Den nye landbrugsskole i Herning skal både rumme en moderne tilgang og skabe det sociale fællesskab, der er så væsentligt for landbrugsuddannelserne. De unge får ikke blot deres faglige viden her, men de bliver også en del af et fællesskab, som er et fundament for et langt arbejdsliv i vores erhverv.
For mange af dem vil det være første gang, de møder landbrugets særlige kultur, og vi har et
ansvar for, at de føler sig velkomne og værdsatte – også når de senere træder ud på arbejdsmarkedet. Som landmænd må vi vise, at vores erhverv byder på både karrieremuligheder og et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og læring er i fokus. Hvad et godt arbejdsmiljø kan bidrage til, blev vi i Herning-Ikast Landboforening mindet om, da vi her i efteråret fejrede et 40-års jubilæum for én af vores dygtige kollegaer. Den lange ansættelse viser, hvordan stabile og gode arbejdsforhold kan motivere medarbejdere til at blive en livstid på samme arbejdsplads. Den stabilitet og dedikation er en værdi, vi i landbruget bør tage ved lære af og sigte efter at opretholde i de fremtidige generationer af landmænd.
Vi har, som landboforening, stor tillid til, at samarbejdet med Herningsholm Erhvervsskole vil skabe en attraktiv uddannelsesvej og være en vigtig brik i at sikre tilgangen til landbruget. Lad os i fællesskab fortsætte arbejdet for en arbejdsplads og et erhverv, som er attraktivt og meningsfuldt for både nutidens og fremtidens landmænd.
Tema: Arbejdskraft
Hvordan sikrer landbruget kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden? 6
Nyt forretningsben:
På Gram Slot vil Svend Brodersen satse på skovlandbrug
Dobbelt op på farmsupport
SAGRO har så meget succes med den nye funktion farmsupport, at der yderligere skal ansættes en 22 18
Leder 4 I felten for medlemmerne
6 Tema – ”Når arbejdskraften mangler, peger pilen også på os landmænd”
8 Tema – Landmænd kan passe dyr, nu skal de lære at passe mennesker
INDHOLD
10 Tema – Landbrugsuddannelsen er populær og klæder de unge på til fremtidens krav
12 Tema – 40 år på samme gård: John er en uddøende race
14 Tema – Vietnamesiske praktikanter er en succes på danske gårde
16 Tema – Er du klædt på til at være leder?
18 Gram Slot: Skovlandbrug bliver et nyt forretningsben
21 Økonomiske udsigter: Der er grund til optimisme for dansk landbrug i 2025
22 SAGRO Farmsupport udvider mod nord
24 Forbered dig på fremtidens energikrav – få større sikkerhed og spar penge
25 Demo: Har dine kartofler det for varmt? Eller måske for koldt?
26 Set i bakspejlet
27 Kalender
Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår
Gårdguide: Nu med mere målrettet indsats mod de ældre elever
Herning-Ikast Landboforenings gårdguide er fortsat en succes i lokalområdet. Gårdguiden, som er ansat i tæt samarbejde med Agroskolen, har i år haft øget fokus på de ældre elever, som er tættere på at skulle vælge ungdomsuddannelse.
Skoleklasser fra 4. klasse og opefter tilbydes nu gårdbesøg, hvor bæredygtighed, dyrevelfærd og moderne landbrugsteknologi er omdrejningspunkterne samt gårdguiden kan kaldes ind som gæsteunderviser i større forløb. Herudover udvides samarbejdet med de lokale ungdomsskoler for mere skræddersyede forløb til de interesserede unge.
Og de ældre klasser vil også gerne besøge vores landbrug. Fra juni til oktober 2024 har gårdguiden gennemført 55 gårdbesøg og med over 1.300 elever. Vores mål med gårdguiden er at investere i en bedre forståelse af landbruget i samfundet og være med til at plante og gøde frøene i de interesserede og engagerede unge, der måske bliver fremtidens landmænd.
Landboforening sætter fokus på at bringe flere i arbejde på lokale landbrug
Holstebro Struer Landboforening sætter hen over vinteren gang i et nyt samarbejde med jobcenteret i Holstebro med en reel opstart planlagt til foråret 2025.
Formålet er at hjælpe personer, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, med at komme i arbejde via lokale samarbejder med landmænd i området. Initiativet vil særligt fokusere på at få flexjobbere og personer i arbejdsprøvning ud på landbrugene, hvor arbejdsopgaverne vil blive tilrettelagt efter den enkeltes evner og forudsætninger.
Holstebro Jobcenter har allerede stor succes med lignende samarbejder med større landbrug, hvor borgere uden for arbejdsmarkedet har fundet trygge og meningsfulde arbejdsopgaver. Med Holstebro Struer Landboforening som facilitator ønsker vi at udvide denne indsats, så flere landmænd får mulighed for at bidrage til det vigtige arbejde. Samtidig skaber vi et tættere samarbejde mellem landmændene og kommunen, som vi tror vil kunne give endnu bedre resultater for alle parter.
Familielandbruget VEST-Jylland udvider antallet af kontaktmøder med kommunerne
Da Familielandbruget VEST-Jylland fik ny bestyrelse efter generalforsamlingen i marts 2024, var de nye bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter fra Holstebro, Morsø og Thisted Kommuner. Dermed er antallet af kommuner, som Familielandbruget VESTJylland arbejder i, nu øget i 2024.
De væsentligste er Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig, Morsø, Thisted og Skive Kommuner. Foreningens bestyrelse er nu repræsenteret i Grønt Råd i fem forskellige kommuner. Hertil kommer Landbrugsråd i Herning Kommune, Dialoggruppe i Ikast-Brande Kommune, Klimapartnerskab med Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune m.v. Fokus på det lokale politiske arbejde er dermed stigende i foreningens arbejde – til fordel for både foreningen og ikke mindst for medlemmerne.
ESG-pilotprojekter med kommuner og lodsejere giver værdi
Jysk Landboforening samarbejder med SAGRO og Varde, Esbjerg og Billund Kommuner om et pilotprojekt, der skal give viden om lokal reduktion af drivhusgasser på bedriftsniveau. Projektet skal bidrage med viden og kommunikation, og de deltagende bedrifter får en række værktøjer stillet til rådighed. Ved at udforske mulighederne for lokale løsninger igennem omlægning af landbrugsjord, skovrejsning, teknologiske løsninger ved husdyrene, CO2-certifikater og meget mere, skal projektet danne grundlag for en oplyst omstilling af de medvirkende bedrifter. Bedrifterne i projektet deltager i erfa-netværk og temadage som en del af projektet, ligesom der laves individuelle beregninger over bedrifternes tiltag og udledninger. Projektet løber over tre år, og resultaterne vil løbende blive formidlet.
Små 20.000 ha er i proces til omlægning i SAGRO-land Lodsejerne ser fordelene i flere af de aktuelle ordninger til omlægning af landbrugsjord. Der, hvor traktoren år efter år sidder fast, er der ofte potentiale for omlægning og en bedre økonomi, når lodsejeren er nysgerrig i forhold til mulighederne i ordningerne til omlægninger. Særligt de ordninger, hvor lodsejer kompenseres efter værditabsmodellen, viser sig at give motivation og sætte gang i kreative tanker ved lodsejerne.
Aktuelt er der i hele SAGRO-land knap 20.000 hektar i proces til udtagning.
Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00
Det er tid til at vedligeholde de private vandløb og grøfter Sæsonen for markarbejde går på hæld, og dagene er blevet korte. Det er et sikkert tegn til, at det er tid til at vedligeholde de private vandløb og grøfter.
I de private vandløb og grøfter er det lodsejeren, der har vedligeholdelsespligten. Her skal lodsejeren vedligeholde vandløbsstrækningen, så der er et kontinuerligt vedligehold. Vedligeholdes vandløbsstrækningen ikke i mange år, vil reglerne i Naturbeskyttelsesloven træde i kraft, og der skal tilladelser og dispensationer til for at genoptage vedligeholdet af grøften/vandløbet – hvis tilladelserne overhovedet kan gives i den konkrete situation. Derfor er det meget vigtigt, at du som lodsejer løbende sørger for at holde de private vandløb og grøfter i god stand. Vær samtidig opmærksom på, at du ikke må grave en privat vandløbsstrækning bredere eller dybere i forhold til de dimensioner, som vandløbet historisk har haft. Ønskes vandløbet uddybet eller gjort bredere kræver det en tilladelse fra kommunen forinden. Er du i tvivl, om en vandløbstrækning er privat eller offentlig, kan du orientere dig på din kommunes hjemmeside eller kontakte kommunens vandløbsafdeling.
Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25
Niels Laursen Formand for Jysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15
Peter Jørgen Kock Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 30 13 32 23
Foto: Jette Elgaard
”Når arbejdskraften mangler, peger pilen også på os landmænd”
Fakta
Beskæftigede i landbruget
Det er velkendt, at der mangler hænder i dansk landbrug, men det er vanskeligt at finde et præcist tal for, hvor mange det drejer sig om.
De nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er dog en god indikator.
En stikprøve af opslåede stillinger viste, at landbruget i juni 2024 havde en forgæves rekrutteringsrate på 25 procent. Tallet har været svingende, og i december 2023 var det over 40 procent.
De forgæves rekrutteringer besættes ofte af personer med andre kompetencer end de ønskede. (STAR bemærker, at man vurderer, at der i landbrugserhvervet sker en stor del af rekrutteringer uden opslag, og derfor er ovenstående ikke nødvendigvis så problematisk som først beskrevet.)
I 2022 var der ca. 67.000 beskæftigede i landbruget –et fald på ca. 4.500 fra 2015, hvor der var ca. 71.500. Fortsætter den udvikling, vil der i 2030 være et mindre behov for beskæftigede på ca. 4.100.
Aftalen i den grønne trepart estimerer et yderligere reduceret behov for beskæftigede på 1.550 i 2030.
Andelen af faglærte var i 2022 43 procent, ufaglærte udgjorde 29 procent, mens øvrige udgjorde de sidste 28 procent.
Næsten 20 procent af de faglærte beskæftigede var i 2022 over 67 år, og det er en fordobling siden 2015.
I den anden ende af aldersskalaen er andelen af faglærte mellem 16 og 39 år faldet fra 31 til 27 procent.
Ud fra tallene konkluderes det, at tilgangen til erhvervet er mindre end den forventede afgang.
Tallene stammer fra henholdsvis Statistikbanken og Økonomiministeriet.
Det
hjælper ikke noget at pege på alle mulige andre og udefrakommende faktorer.
Hvis danske landmænd fremover vil have kløerne i de eftertragtede unge fra de små årgange, så skal landmændene investere. Både i de unge og i evnen til at lede dem.
Dorte Himmelstrup er direktør i Kokkenborg ApS, en opformeringsbesætning med ca. 30 ansatte, der producerer avlsdyr til kunder i ind- og udland. Hun har valgt at være en af de klare stemmer i diskussionen om arbejdskraft og kompetencer i dansk landbrug og er en del af arbejdsgruppen ”Kampen om Arbejdskraften”, som SAGRO også er repræsenteret i.
Tekst Jesper Orry
Journalist
Tlf. 76 60 21 15 joj@sagro.dk
De direkte opfordringer kommer fra Dorte Bak Himmelstrup, der selv har ansvar for medarbejdere og har arbejdet meget med arbejdsmiljø og arbejdsglæde.
- Vi har i dansk landbrug mange dygtige udenlandske medarbejdere, og fungerer det for den enkelte landmand, så er det rigtig godt. Men vil man have fat i de danske unge og have dem til at vælge landbruget, så skal man kigge på den arbejdsplads, man tilbyder. Man skal kunne tilbyde de unge en karrierevej, og de skal have en stærk og bred faglig ballast gennem deres praktiske uddannelse på landbrugene. Det duer ikke, hvis vi tænker, en lærling kun skal passe kalve eller farestald i hele sin praktiktid. Lærlingenes viden og erfaring skal funderes bredere og mere repræsentativt for driftsgrenen. Det er ikke kun på skolerne, men også ude på den enkelte arbejdsplads, de unge skal klædes på, mener Dorte Bak Himmelstrup.
Ansvar og tillid
Den gode praktikplads er ifølge hende den, hvor den unge får ansvar, bliver vist tillid og får lov at prøve opgaverne hele vejen rundt. Der skal også være plads til at begå fejl undervejs. Fejl gør os klogere og stærkere. Og så skal arbejdsgiveren være en klar leder. - Ledelse er et fag for sig. Det tager tid, og det koster penge – men det tager mere tid og koster flere penge at bedrive dårlig ledelse. God ledelse tager udgangspunkt i én selv, og så skal man interessere sig aktivt for de unge og deres ønsker. Som læremester er det vigtigt, at du interesserer dig og engagerer dig i, hvad det vil sige at uddanne lærlinge i landbruget. Tag et aktivt valg, om det at uddanne lærlinge er noget, du har interesse i og brænder for, eller om du i virkeligheden hellere vil have en medarbejder, der f.eks. passer
kalve og ikke skal have den ekstra opmærksomhed og oplæring, som en lærling skal. I min optik er det en stor ære og opgave at få lov til at være med til at uddanne fremtidens landmænd. Derfor skal vi hele tiden søge ny viden, f.eks. ved at deltage aktivt på landbrugsskolerne og ved at øge vores viden om de unge og ledelse generelt, siger Dorte Bak Himmelstrup.
Grund til optimisme
Hun ser et dansk landbrug i forandring og med udsigt til færre, men større enheder som en oplagt mulighed for at fokusere endnu mere på ledelse og de unge i faget.
- Der bliver brug for endnu mere professionel HR og ledelse på arbejdspladserne, og det er værd at investere i medarbejderne. Det er simpelthen for dyrt at lade dem gå. Selv om der ganske givet kommer til at ske store omvæltninger i landbruget de kommende år, vil der stadig være brug for medarbejdere, der kan passe grise og malke køer, ligesom vi mangler de mellemledere og ledere, der skal tage over i fremtiden. Der vil sikkert også vokse nye ting og muligheder frem i branchen, og dem skal vi være klar til at gribe. Når vi kender betingelserne ud fra den grønne trepart, skal vi tage et overblik. Jeg synes, der er grund til optimisme, og vi skal gribe forandringerne positivt. Det kan være en løftestang til at kigge på os selv i erhvervet, men det vigtigste er, at vi engagerer og interesserer os i de unge, hvis vi vil have dem ind i dansk landbrug. For på bundlinjen står, at problemet med arbejdskraft i landbruget i høj grad skal løftes ude på vores arbejdspladser, fastslår Dorte Bak Himmelstrup.
TEMA: ARBEJDSKRAFT
Der er allerede mangel på hænder i det danske landbrug i dag, og med mindre ungdomsårgange på vej bliver kampen om kvalificerede medarbejdere hård i fremtiden. Kompetencer:
Landmænd kan passe dyr, nu skal de lære at passe mennesker
Tekst
Jesper Orry
Journalist
Tlf. 76 60 21 15
joj@sagro.dk
En helt ny generation af unge er på vej ind i erhvervet, landbruget skal gøre sig lækkert, og landmændene skal lære at se sig selv som professionelle virksomheder, hvis de skal tiltrække de unge.
Det mener Bettina Byskov og Mads Ebdrup Mortensen, der er henholdsvis ledelsesrådgiver og kvægrådgiver ved SAGRO, og han er desuden vært på en podcast med fokus på netop det emne.
Landbrugsskolerne oplever igen fremgang i antallet af unge, der tager hul på uddannelsen, men en undersøgelse viser, at syv år efter endt uddannelse har halvdelen af dem forladt primærerhvervet igen.
Der mangler ledere i landbruget, så det er en udfordring, der kun bliver større, hvis der ikke bliver flere med interesse for ledelse i fremtiden, erkender Bettina Byskov.
- De fleste landmænd starter ikke op som selvstændige, fordi de brænder for at lede andre mennesker. De fleste er rigtig gode til at passe dyr og mark, for ellers klarer de sig ikke. Mange begyndte i sin tid på en mindre gård, med sin far, og
eventuelt en medhjælper. Her 10-15 år senere står den enkelte landmand nu med ansvaret for en stor bedrift med måske 10-15 medarbejdere. En landmand i dag bliver nødt til at se sit landbrug som en professionel virksomhed, hvor det ikke udelukkende handler om at passe dyr og mark, men i lige så høj grad ”at passe mennesker”. Og det kan heldigvis læres, pointerer Bettina Byskov. Det er dog ikke alle, der har interessen for ledelsesdelen. Her er det en fordel at ansætte en dygtig driftsleder eller fodermester, så landmanden kan bruge tiden på det, han brænder for. Hun kan ikke sætte et antal på hvor mange medarbejdere, en landmand kan have uden at have en driftsleder ansat. - Det er meget individuelt, og rigtig mange faktorer spiller ind, så det vurderer vi i hvert enkelt tilfælde, når vi rådgiver om det. At drive landbrug i dag kan ikke gøres uden at få styr på ledelsen af sine folk. Når der er det, giver det både ro i stalden og ro i stuehuset, siger Bettina Byskov. Hun nævner en god opstart på gården med kollegaer og en leder, der er klar til at tage imod den nye medarbejder, en
Mads Ebdrup Mortensen er vært på podcasten ”Kampen om kompetencerne”. Han er selv 35 år og har fingeren på pulsen med hensyn til de unge på vej ind i erhvervet. I sin podcast har han haft en række relevante gæster fra blandt andet landbrugsskolerne, fagforeningen 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A.
- Koger vi det helt ned, så er det allervigtigste for sikre kompetent arbejdskraft i fremtidens landbrug, at vi kan tilbyde de unge gode og attraktive arbejdspladser. I USA siger de på de store farme ”We are managing people”, og det skal danske landmænd også lære. De ansatte er deres største aktiver, siger Mads Ebdrup Mortensen.
Fakta
• ”Kampen om kompetencerne” er en podcast, som Mads Ebdrup Mortensen fra SAGRO laver i samarbejde med fagforeningen 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A.
• Det første afsnit gik i luften den 19. september, og der er foreløbigt planlagt syv afsnit.
• Du finder podcasten på de forskellige streamingtjenester.
- Han skal inddrage de unge og lytte til dem, man kunne jo risikere at lære noget nyt. Giv de unge ansvar og opgaver, som de kan løse med deres større tekniske kunnen - det kunne for eksempel være droneoverflyvning af markerne for at lave en film til Facebook. Ved at lytte til dem og give dem ansvar, vokser de i jobbet, og det kan være med til at fastholde dem, mener Mads Ebdrup Mortensen.
For han deler nemlig også bekymringen over frafaldet på 50 procent syv år efter endt uddannelse, og det faktum, at ikke ret mange ønsker at blive ledere.
Ny generation stiller spørgsmål
- Alle taler om, at der kommer en generation af unge, som er ret forskellig i forhold til tidligere. De kommer med andre forventninger til det at være landmand, de vil den grønne omstilling, og de er ikke bange for robotter og teknologi, tværtimod. De går ind i erhvervet, fordi de har en mening med det, de vil ændre verden. Og så stiller de spørgsmål. Landmanden vil blive udfordret på alt det, han er vant til og kender med et ”hvorfor?”, siger Mads Ebdrup Mortensen.
Og netop her er det vigtigt, at arbejdsgiveren ikke stiller sig på bagbenene.
- Det er både de unge selv og arbejdsgiverne, der skal være en del af løsningen. Landmanden kan have brug for at lære om de unges ønsker og ambitioner, og så mangler der en kultur for efter- og videreuddannelse. I dag er der for meget kassetænkning med, at al uddannelse foregår på skolen. For få vælger den mulighed, der er for at tage en lederuddannelse sideløbende med arbejdet på gården, så man løbende får fyldt det praktiske på teorien. Man kan godt stille og roligt vokse sig ind i en lederrolle på samme gård. Det kræver så også, at landmanden er klar til at investere i sine medarbejdere og ikke mindst på forandringer, for det kommer vil til at opleve i fremtiden, forudser Mads Ebdrup Mortensen.
Find "Kampen om kompetencerne" lige der, hvor du plejer at høre podcast
Vil du vide mere?
Kontakt:
Mads E. Mortensen Kvægrådgiver Tlf. 76 60 21 51 meb@sagro.dk
klar oplæringsplan og løbende forventningsafstemning som en afgørende start på et godt samarbejde.
Kommunikation og afstemning af forventninger
- Det handler rigtig meget om kommunikation og forventningsafstemning mellem ejeren og de ansatte, for at de kan arbejde i samme retning. Landmanden skal ikke se den nye medarbejder som flere hænder, der kan løse de opgaver der mangler, men som et helt menneske, der skal tages hånd om, siger Bettina Byskov. Hun opfordrer også landmændene til at blive bedre til at fastholde eksisterende medarbejdere og gøre sig attraktive for nye.
- Man kan komme rigtig langt ved at udvikle og efteruddanne sine medarbejdere, og det kan i mange tilfælde godt foregå hjemme på gården. Få lagt planer og afstem forventninger til hinanden. Jeg er sikker på, at flere vil blive i erhvervet, hvis de får rammerne og kan udvikle sig, og hvis det sociale er i orden. Når det handler om at tiltrække kvalificerede unge, så er det afgørende, at det, man lover i et jobopslag, også stemmer overens
med virkeligheden i hverdagen. Måske skal der laves en Facebookside om gården for at fange de unges opmærksomhed, og det kan andre unge ansatte på gården få som opgave. Og med hensyn til at få flere til at vælge at blive ledere, så er det en fælles opgave for hele erhvervet, men frøene skal sås allerede ude på skolerne, mener Bettina Byskov.
Vil du vide mere?
Kontakt:
Bettina Byskov
Ledelsesrådgiver Tlf. 76 60 23 79 bbe@sagro.dk
TEMA: ARBEJDSKRAFT
"Mange
unge vil fortsat gerne være landmænd, men der bliver øget kamp om de små årgange de kommende år. Der er udfordringer, men vi er godt rustet til fremtiden"
Lars Møgelbjerg Andersen Formand for Danske Landbrugsskoler
Landbrugsuddannelsen er populær og klæder de unge på til fremtidens krav
- Lige nu mangler der kompetent arbejdskraft i landbruget, og bliver der brug for færre i erhvervet, så kommer vi bare tættere på en balance i udbud og efterspørgsel, forudser han. Hvad er landbrugets vigtigste opgaver i kampen om at fastholde de unges interesse i erhvervet og uddannelsen?
For femte år i træk er der i 2024 begyndt flere på landbrugsuddannelsen end året før.
- Det er glædeligt, men vi hviler ikke på laurbærrene, og der er al mulig grund til at kigge på de udfordringer, der ligger forude.
Sådan siger Lars Møgelbjerg Andersen, der er formand for Danske Landbrugsskoler.
I januar i år tog 827 elever hul på uddannelsen på en af de dengang 12 uddannelsessteder i foreningen (der er siden kommet yderligere én skole med i foreningen, red.) men allerede fra næste år er der udsigt til mindre ungdomsårgange.
Lars Møgelbjerg Andersen ryster ikke i bukserne over udsigten til en hårdere kamp mellem uddannelser om de unge mennesker.
- Jeg synes, vi står et rigtig godt sted og har godt fat i de unge. Vi har rundt omkring i landet nogle fantastiske erhvervsskoler med landbrugsuddannelse, der de senere år har investeret mange millioner kroner i udvikling og i øvrigt har et godt økonomisk fundament. Det er lykkedes at skabe nogle unikke ungdomsmiljøer på skolerne, og for mange unge er det også tiltrækkende at komme på en uddannelse, hvor de bor på skolen. Vi er en af de uddannelser, der toner helt rent flag med fagligheden. De unge ved lige præcis, hvad de får ved at vælge en uddannelse som landmand, og derfor er de også meget dedikerede. Der er uddannelsesgaranti og meget stor jobsikkerhed efter uddannelsen, det er selvfølgelig også med til at gøre det attraktivt, siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Uddannelse følger med tiden
Ligesom selve landbrugserhvervet er uddannelsen også dynamisk og under konstant forandring, og den er mere end fulgt med tiden og tendenserne, mener Lars Møgelbjerg Andersen.
- Der er naturligvis nogle helt grundlæggende basisting indenfor biologi, kemi, naturlove og så videre, som skal være på plads, men de senere år har vi flyttet mere og mere fokus over på emner som biodiversitet, naturpleje, teknologi og regenerativt landbrug. Der er gang i en hel masse spændende projekter, forløb og samarbejder, blandt andet vores eget ”Fremtidens Grønne Landmand” og det nyetablerede Videnscenter for Jord- og Landbrug. Omvendt skal vi faktisk også passe på, at vi ikke ændrer uddannelsen radikalt på grund af nye vinde i erhvervet, så vi risikerer at være meget længere fremme i teorien, end oplæringsstederne og landmanden er i praksis ude i virkeligheden, der skal være balance begge veje, siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Udsigt til færre i landbruget
Der bliver i fremtiden mindre opdyrket landbrugsjord i Danmark og derfor sandsynligvis også brug for mindre arbejdskraft, men det bekymrer ikke formanden.
- Først og fremmest skal de unge opleve, at der er en karrierevej for dem i landbruget, og de skal kunne se sig selv i det. Med udsigt til færre men større enheder i landbruget, er det også virkelig vigtigt, at der på gårde med mange ansatte bliver tænkt på at have et godt socialt miljø og på decideret integration, hvis folk fra forskellige kulturer og nationaliteter skal arbejde sammen. Jeg er helt overordnet optimist, fordi landbruget bare kan noget helt specielt. Vi står på så stærkt et fundament, og landmændene er supergode til at tage lærlinge ind, og det hænger naturligvis også sammen med, at der er brug for hænder og kloge hoveder i det danske landbrug, siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Uddannelsesreform bekymrer
Formandens største bekymring er, hvordan regeringens nye uddannelsesreform lander. I udspillet skal Grundforløb 1 og EUX-uddannelsen lukkes og erstattes af den såkaldte EPX-gymnasieuddannelse. Ifølge Lars Møgelbjerg Andersen er det omkring 40 procent af eleverne, der har EUX og grundforløb 1 på landbrugsskolerne som indgange til uddannelsen.
- Det vil være en katastrofe og gå direkte imod intentionerne om at styrke erhvervsuddannelserne. Landbruget har været med til at gøre EUX-uddannelsen til en succes, der er 98 procent, der har en uddannelsesaftale. Vi har været med til at uddanne mange dygtige landmænd, der også har en studenterhue på. Vi er sammen med L&F, GLS-A og 3F i dialog med ministeren om mulige løsninger, det kunne for eksempel være at lægge en EPX-uddannelse ude på landbrugsskolerne. Man er nødt til at finde en løsning, ellers går det direkte imod intentionerne i den grønne trepart og den grønne omstilling i det hele taget, for så trækker man tæppet væk under skolerne og uddannelserne og dermed hele landbrugserhvervet, frygter Lars Møgelbjerg Andersen.
Tekst
Jesper Orry
Journalist
Tlf. 76 60 21 15 joj@sagro.dk
Lars Møgelbjerg Andersen. Foto: Astrid Dalum.
40 år på samme gård:
John er en uddøende race
John Møller Nielsen har i 40 år været ansat på Bækgård ved Ikast, og han er stadig første mand i stalden om morgenen. Han har ingen planer om at stoppe eller trappe ned, så længe kroppen og hovedet stadig er fin form.
Tekst
Jesper Orry Journalist
Tlf. 76 60 21 15 joj@sagro.dk
I 1994 kom Klaus Nellemann i praktik på Bækgård ved Ikast. Hans læremester var John Møller Nielsen, der på det tidspunkt havde været ansat på gården i ti år.
Ti år senere vendte Klaus Nellemann tilbage og købte gården, og så blev rollerne byttet om - praktikanten blev chef for sin tidligere læremester – eller hvad?
Her tyve år senere er John stadig ansat på Bækgård og kan således fejre 40 års jubilæum, og Klaus er stadig ejeren, men man kan godt komme en lille smule i tvivl om, hvem der egentligt bestemmer, da de to byder indenfor i frokoststuen til en snak om det bemærkelsesværdige jubilæum.
- Vi går ikke så meget op i titler her, men John er vel en slags driftsleder. Jeg spørger ham til råds om alle beslutninger, både i det daglige og de lidt større strategiske tanker om udvidelser, investeringer og den slags. Jeg kommer ikke selv med en baggrund fra landbruget, så da jeg købte stedet her, blev John nærmest skrevet med i skødet. Han var min brugsanvisning til gården, for-
tæller Klaus Nellemann på klingende fynsk og griner.
På den anden side af bordet klukker John med og uddyber.
- Da jeg begyndte her på gården ved Erik og Susanne (de tidligere ejere, red.) drømte jeg bestemt om at få mit eget sted, men tårnhøje renter og mælkekvoterne midt i 80’erne gjorde det meget vanskeligt. Og da jeg havde været her på gården i fire-fem år, droppede jeg tanken om selv at etablere mig. Jeg havde det jo som blommen i et æg her på Bækgård. I stedet købte min kone og jeg vores eget lille fritidslandbrug fire kilometer herfra, fortæller John Møller Nielsen.
Første mand i stalden
Stedet har de stadig, og han passer det i sin fritid, selv om der på papiret ikke er alt for meget af netop det. For John møder gerne tidligt og går først hjem, når arbejdet er gjort færdigt.
- Jeg er som regel første mand i stalden omkring klokken fem, og jeg nyder virkelig at fodre sådan en stille morgen, hvor nogle
"Jeg har kun positive tanker om min tid her på gården, og jeg nyder det stadig. Jeg har altid sagt, at hvis man allerede mandag begynder at tænke frem mod weekenden, så er man endt det forkerte sted."
John Møller Nielsen
Klaus Nellemann og John Møller Nielsen er drivkraften på Bækgård.
af køerne stadig ligger og sover, mens andre er kommet på benene, og deres ånde står som en varm sky ud af næseborene i den kølige morgenluft, siger John Møller Nielsen. Det er også ham, der har ansvaret for markplaner og sprøjtearbejdet, og det er John, der holder styr på de mange datoer og regler, selv om han ikke er lige begejstret for dem alle, specielt er der nogle fra EU, der efter hans mening er rent tyranni.
Tænker som selvstændig
Og han får det et meget langt stykke hen ad vejen præcis, som han gerne vil have det, fortæller Klaus Nellemann. - John både tænker og agerer som en selvstændig og arbejder med tingene, som var det hans eget sted. Da jeg overtog gården, insisterede John på, at vi også skulle have kartofler på markerne, så det fik vi selvfølgelig. At have en klippe som John på gården gør, at jeg får frigivet en masse tid til andre ting end at være i stalden og på traktoren. Det er guld værd, siger Klaus Nellemann. Det er løbet meget vand i åen og kommet mange køer i stalden, siden John Møller Nielsen begyndte på Bækgård for 40 år siden. Dengang var der 64 malkekøer i stalden, i dag er der over 700 og et par hundrede kalve og kvier.
Fakta
Også frokoststuen er fyldt godt op i 2024 med 18 medarbejdere mellem 15 og 25 år fra flere forskellige lande, alle er begyndt med John som mentor og læremester.
- Der er dæleme sket meget. I gamle dage kørte vi gyllen ud på marken – nu afleverer vi
John Møller Nielsen med sit diplom, som Leif Nørgaard, formand for Herning-Ikast Landboforening, overrakte.
det på biogasanlægget. Arbejdet var også meget hårdere rent fysisk dengang, i dag er der mange flere hjælpemidler og tekniske løsninger, men til gengæld er der kommet mange flere regler, vi skal følge, men hver tid sin charme, siger John Møller Nielsen.
Han er ikke typen, der forfalder til romantiske og nostalgiske tilbageblik på ”de gode gamle dage”.
- Jeg har det fint med udfordringer og nye ting, bare man får fagligheden med, og det bliver gjort fornuftigt, det gælder også for grøn omstilling og klimabevidsthed i landbruget. Der er helt sikkert meget, vi kan gøre bedre og smartere, og der kommer jo også hele tiden ny teknologi, siger John Møller Nielsen.
Både han og Klaus Nellemann er enige om, at vi fremover ikke kommer til at se mange, hvis overhovedet nogen, være ansat 40 år på samme gård.
- Nej, ganske sikkert ikke. John er en uddøende race. De yngre medarbejdere gror ikke fast samme sted. De vil ud at prøve nye ting, men af og til oplever vi dog, at de vender tilbage, siger Klaus Nellemann.
Gør det mere sexet for de unge
Han er heller ikke tvivl om, at kampen om de unge bliver hård i fremtiden.
- Vi er nødt til at gøre det lidt mere sexet for de unge at arbejde i landbruget. Det er fint med specialer, men man skal også passe på, at det ikke bliver for ensrettet og dermed for ensformigt. Det kræver god dialog begge veje, og så skal de unge have ansvar. De skal have præcis så meget ansvar, som de kan bære.
De skal hele tiden udfordres, og den balance kan være vanskelig, men så skal de også mærke, at det er okay både at fejle og at spørge om hjælp. Vi skal både tænke og agere som et team med ærlighed, tolerance og kommunikation som nøgleord, lyder opskriften fra Nellemann.
• Sølvmedaljen for lang og tro tjeneste tildeles efter indstilling af en landboforening, familielandbrugsforening eller af en brancheorganisation til medarbejdere indenfor jordbruget, der har vist særlige evner og flid i et eller flere til landbrug, havebrug, skovbrug og maskinstation hørende fag samt medarbejdere på rådgivningskontorer, der arbejder for de omtalte grupper, og som alle har præsteret lang og tro tjeneste – gennem mindst 25 år.
• Medaljen er indstiftet i begyndelsen af 1800-tallet.
• Der uddeles et begrænset antal medaljer årligt. Medaljen præges i sølv og ledsages af et diplom. I dette tilfælde er det Herning-Ikast Landboforening, der har indstillet John Møller Nielsen.
• Han fik sin medalje og diplom overrakt ved en sammenkomst på Hotel Medi i Ikast.
Kilde: Landhusholdningsselskabets hjemmeside
John Møller Nielsen erklærer sig enig og nikker, og selv om fødselsattesten viser en alder på 65 år, tænker han ikke på at stige af ræset på Bækgård. - Jeg har kun positive tanker om min tid her på gården, og jeg nyder det stadig. Jeg har altid sagt, at hvis man allerede mandag begynder at tænke frem mod weekenden, så er man endt det forkerte sted. Og sådan har jeg det slet ikke. Når jeg føler, at tiden er til det, så tager vi en snak om situationen, det kan være noget med nedsat tid eller andre og mindre krævende opgaver rent fysisk. Kroppen har det stadig fint, og det skulle jeg også mene, at hovedet har, smiler John Møller Nielsen.
TEMA:
Vietnamesiske praktikanter er en succes på danske gårde –nu kommer kenyanerne
Tekst
Jesper Orry
Journalist
Tlf. 76 60 21 15
joj@sagro.dk
Der er mangel på arbejdskraft i dansk landbrug, og mange forsøger at løse problemet ved at hente udenlandske hænder til at hjælpe på gårdene. Det har i en årrække primært været ukrainske medarbejdere, men blandt andet på grund af situationen i landet er andelen af medarbejdere fra andre verdensdele, herunder Asien og Afrika, også begyndt at fylde en del på de danske landbrug.
- Men det kan godt være et lidt lyssky marked med mange faldgruber at bevæge sig ud på, erkender Lisbeth Skodborg Larsen, der er faglig ansvarlig i løn & HR ved SAGRO.
Derfor satte hun sidste år gang i et projekt med at formidle udenlandske praktikanter til dansk landbrug, i første omgang vietnamesere.
- Vi vil gerne være vores kunders garanti for, at forholdene er i orden. Vi fandt et vietnamesisk bureau, som vi har tillid til, og vi har ad den vej fået omkring 50 unge vietnamesere under uddannelse ud på danske gårde som praktikanter. Vi har generelt fået rigtig god respons fra landmændene, der fortæller, at de vietnamesiske medarbejdere er både høflige og arbejdsomme, fortæller hun.
Matcher behov og kandidater
Processen er kort fortalt den, at kunden ringer til SAGRO og fortæller om sit behov for arbejdskraft, SAGRO tager fat i bureauet i Vietnam, og derfra bliver der fremsendt CV på egnede kandidater, der matcher behovet, og landmanden kan så vælge at gå videre med en eller flere af kandidaterne.
- Vi sørger så for ansættelseskontrakt og opholdstilladelse og laver en rejseplan for vedkommende. Når landmanden afhenter vedkommende på togstationen, er ansvaret hans derfra, men vi står selvfølgelig til rådighed, hvis der
er brug for hjælp til ansøgning om skattekort og registreringen i Danmark. Arbejdsgiver skal stille bolig med en rimelig husleje til rådighed og sørge for, at praktikpladsgodkendelsen er i orden, siger Lisbeth Skodborg Larsen. Hun understreger, at man ved ansættelse af praktikanter, skal sikre at der er en oplæringsansvarlig for dem på gården, og så skal de naturligvis aflønnes i henhold til overenskomsterne og ansættelseskontrakten med tillæg for eksempelvis arbejde weekend og aften.
- En af de vigtigste ting at holde sig for øje, når man ansætter udenlandske praktikanter og medarbejdere i det hele taget, er integration på arbejdsstedet. Den nye medarbejder kan komme fra en helt anden kultur eller religion, der kan være sprogbarrierer, og det kan være overvældende at træde ind på en stor dansk gård, hvis man kommer fra en lille landsby. Man må derfor forvente, at der er en oplæringsperiode, hvor praktikanten skal introduceres både til arbejdsgangen og kulturen på arbejdspladsen, siger Lisbeth Skodborg Larsen.
Kenyansk samarbejde på trapperne
Efter succesen med praktikanter fra Vietnam udvider SAGROs ”arbejdsformidling” nu forretningen:
- Vi har startet et samarbejde med en dansk mand, der arbejder på Danmarks ambassade i Kenya og er kenyansk gift. Sammen driver ægteparret et bureau, og det har jeg store forventninger til og føler mig helt tryg ved. Kenyanerne er gode til engelsk, og de er gode til at lave videopræsentationer, som de sender sammen med deres CV, så man kan få en endnu bedre fornemmelse af, hvem der er i den anden ende. De første praktikanter er på vej til Danmark, det bliver virkelig spændende at følge, siger Lisbeth Skodborg Larsen.
Gode råd
For at sikre det bedste match mellem arbejdsgiver og en udenlandsk praktikant har Lisbeth Skodborg Larsen en håndfuld gode råd:
3 Beskriv dit behov så detaljeret som muligt og fortæl, hvis der er specielle forhold på din gård.
3 Tænk over sammensætningen af din gruppe af medarbejdere.
3 Tænk over sproglige udfordringer.
3 Tænk på kulturforskelle.
3 Vær ude i god tid – processen med at skaffe de krævede papirer og tilladelser kan være lang.
Bente Juel Danyar (tv) og Stina Brødbæk Sørensen (th) står bag kurset, der skal klæde ledere i staldene bedre på.
Er du klædt på til at være leder?
SAGRO og SvineRådgivningen er gået sammen og tilbyder et lederkursus til medarbejdere uden formel uddannelse på området.
Tekst Jesper Orry Journalist
Tlf. 76 60 21 15 joj@sagro.dk
Fakta
Der går mange ledere uden egentlig uddannelse rundt på gangene i de danske grisestalde.
For mange, hvis man spørger Stina Brødbæk Sørensen fra SvineRådgivningen, og det vil hun gerne være med til at ændre på.
- Jeg kommer meget i staldene, og mit gæt er, at omkring 70 procent af lederne derude er uden egentlig lederuddannelse. De er blevet udpeget til stillingen måske på grund af evner, potentiale eller erfaring. Jeg har selv prøvet det som driftsleder på en besætning, fortæller hun.
Hun kalder tallet voldsomt, men nu bliver der gjort noget ved det. Sammen med ledelsesrådgiver Bente Juel Danyar fra SAGRO har Stina Brødbæk Sørensen startet en kursusrække med titlen ”Bliv klædt på som leder” med fokus på ledelse op.
- Der er enorm stor forskel på, hvordan man skal lede forskellige medarbejdere, og hvordan man selv er som leder. På kurset får man praktiske redskaber til at blive en bedre leder, til at kommunikere, håndtere konflikter og til at skabe et godt arbejdsmiljø og en holdånd, så alle arbejder mod samme mål, uddyber Stina Brødbæk Sørensen.
• Det er Bente Juel Danyar fra SAGRO og Stina Brødbæk Sørensen fra SvineRådgivningen, der står bag kurset ”Bliv klædt på som leder”, som første gang blev afviklet i september.
• Der afholdes nye kurser igen i januar 2025, tirsdag den 28. på engelsk og onsdag den 29. på dansk.
• Kurset er på én dag og afvikles hos SAGRO i Herning.
• Der er opfølgende kurser den 26. februar på engelsk og den 5. marts på dansk. For at kunne tilmelde sig dem, skal man først have deltaget i det grundlæggende kursus.
• Læs mere om kurset og tilmelding på svineraadgivningen.dk
Kulturelle forskelle
En af de største udfordringer kan være at lede medarbejdere fra forskellige nationaliteter og kulturer.
- Der kan være medarbejdere, der slet ikke er vant til noget -
Vil du vide mere?
Kontakt:
Bente Juel Danyar
Ledelsesrådgiver Tlf. 96 29 66 69 bjd@sagro.dk
i vores øjne - så simpelt som at møde til aftalt tid. Kommer man fra en lille landsby og træder ind i en stor dansk grisestald, kan det godt være noget af et kulturchok, og nogle steder i verden er man så autoritetstro, at man ikke tør spørge om noget, så man bare siger ja, selv om man måske ikke har forstået en besked. Der kan være utroligt mange ting, man som leder skal forholde sig til og lære at tackle på den rigtige måde, det gælder også i høj grad de sociale rammer, den danske humor og omgangstonen på arbejdspladsen, siger Stina Brødbæk Sørensen.
På kurset lærer deltagerne om forskellige personprofiler, som de så skal placere deres medarbejdere i, og de forskellige profiler skal behandles forskelligt.
- Der er også stor forskel på, hvad der motiverer de enkelte medarbejdere. Det kan for eksempel være resultater, belønninger, noget socialt eller en bonus, når året slutter, og derfor skal alle faktisk behandles eller ledes forskelligt, siger Stina Brødbæk Sørensen.
Hun mener, at manglen på ledere i landbruget hænger sammen med den generelle mangel på arbejdskraft i erhvervet.
- De unges gode intentioner om at tage en lederuddannelse, når de begynder på skolen, bliver ofte ædt op af hverdagen og arbejdspresset ude på gårdene. Når virkeligheden er sådan, er jeg glad for, at vi med det her kursus kan klæde ledere uden en egentlig uddannelse bedre på til de udfordringer, der følger med. Ledelse er ikke nemt, men her får man nogle gode redskaber, og man kan senere bygge endnu et kursus på, hvor vi bl.a. dykker mere ned i de forskellige profiler, både hos medarbejdere og ledere, uddyber Stina Brødbæk Sørensen.
KONTANT: Sælges i budrunde HEKTAR: 35,77 ha KONTAKT Emma Isabel Thorhauge E: eth@landbogruppen.dk
KONTAKT Frederik Gissemann
KONTANT:
KONTANT: Sælges i budrunde
HEKTAR: 35,77 ha KONTAKT Emma Isabel Thorhauge
11-12-2024 kl. 12:00 100 m2
BUDFRIST
Sælges i budrunde HEKTAR: 35,77 ha
BUDFRIST
11-12-2024 kl. 12:00
BUDFRIST
11-12-2024 kl. 12:00
T: 2965 8950
BOLIGAREAL: 100 m2 T: 2965 8950
BOLIGAREAL: 100 m2
11-12-2024 kl. 12:00
E: eth@landbogruppen.dk T: 2965 8950
Planteavlsejendom med god bynær beliggenhed i forhold til Skjern by.
KONTAKT Emma Isabel Thorhauge E: eth@landbogruppen.dk T: 2965 8950
Planteavlsejendom med god bynær beliggenhed i forhold til Skjern by.
BOLIGAREAL: 100 m2
Planteavlsejendom med god bynær beliggenhed i forhold til Skjern by.
Af ejendommens samlede areal på 35,77 ha, udgør ca. 32,8 ha EU-areal. Tlf. 7660 2333 / jysk@landbogruppen.dk for budmateriale samt ejendommens dokumenter.
Af ejendommens samlede areal på 35,77 ha, udgør ca. 32,8 ha EU-areal. Tlf. 7660 2333 / jysk@landbogruppen.dk for budmateriale samt ejendommens dokumenter.
Planteavlsejendom med god bynær beliggenhed i forhold til Skjern by. Af ejendommens samlede areal på 35,77 ha, udgør ca. 32,8 ha EU-areal.
Planteavlsejendom med god bynær beliggenhed i forhold til Skjern by. Af ejendommens samlede areal på 35,77 ha, udgør ca. 32,8 ha EU-areal.
"Brandmosegård" - Vivsøvej 4 m.fl., 7800 Skive
Svineejendom
Svineejendom m. avl og opformering
KONTANT: 89.500.000 HEKTAR: 299,42 ha
KONTAKT Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
BOLIGAREAL: 403 m2 T:
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
Yderst veldrevet svineavl-/opformeringsvirksomhed med avlsgrise til ind- og udland.
Yderst veldrevet svineavl-/opformeringsvirksomhed med avlsgrise til ind- og udland.
Planteavlsejendom
BOLIGAREAL: 2
KONTAKT
Thomas Lykkeberg
KONTAKT
KONTANT: 16.000.000
EJERUDGIFTER: 5,442
89,96 ha
KONTANT: 6.400.000 HEKTAR: 32,07 ha EJERUDGIFTER: BOLIGAREAL:
KONTANT: 6.400.000 HEKTAR: 32,07 ha
KONTANT: 6.400.000 HEKTAR: 32,07 ha KONTAKT Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk
Landejendom med 32,07 ha lige udenfor Sønder Omme by og tæt på dejlig natur
T: 2989 4029
EJERUDGIFTER: 2,129 BOLIGAREAL: 216 m2
Godt tilbagetrukket fra Vejlevej med udsigt over naturen og egne marker Naturrige omgivelser med udsigt over Omme å
Landejendom med 32,07 ha lige udenfor Sønder Omme by og tæt på dejlig natur
KONTANT: HEKTAR: EJERUDGIFTER: KONTAKT
Landejendom med 32,07 ha lige udenfor Sønder Omme by og tæt på dejlig natur Godt tilbagetrukket fra Vejlevej med udsigt over naturen og egne marker Naturrige omgivelser med udsigt over Omme å
KONTAKT
Thomas Lykkeberg
Lykkeberg E: tsl@landbogruppen.dk T: 4940 0455
E: tsl@landbogruppen.dk T: 4940 0455
Thomas Lykkeberg
E: tsl@landbogruppen.dk
T: 4940 0455
E: tsl@landbogruppen.dk
Planteavlsejendom på 90 ha overvejende god jord, i et stærkt landbrugsmæssigt område.
T: 4940 0455
Planteavlsejendom på 90 ha overvejende god jord, i et stærkt landbrugsmæssigt område.
BOLIGAREAL: 313 m2
Planteavlsejendom på 90 ha overvejende god jord, i et stærkt landbrugsmæssigt område.
Tidligere kvægejendom, men drives i dag udelukkende som planteavl.
Planteavlsejendom på 90 ha overvejende god jord, i et stærkt landbrugsmæssigt område.
Tidligere kvægejendom, men drives i dag udelukkende som planteavl.
Landejendom med 32,07 ha lige udenfor Sønder Omme by og tæt på dejlig natur Godt tilbagetrukket fra Vejlevej med udsigt over naturen og egne marker
Landejendom med 32,07 ha lige udenfor Sønder Omme by og tæt på dejlig natur
Landejendom med 32,07 ha lige udenfor Sønder Omme by og tæt på dejlig natur Godt tilbagetrukket fra Vejlevej med udsigt over naturen og egne marker Naturrige omgivelser med udsigt over Omme å
Godt tilbagetrukket fra Vejlevej med udsigt over naturen og egne marker Naturrige omgivelser med udsigt over Omme å
Planteavlsvirksomhed med produktion af slagtegrise
Planteavlsvirksomhed med produktion af slagtegrise
KONTAKT
Tidligere kvægejendom, men drives i dag udelukkende som planteavl. Jorden ligger ved bygningerne, hvoraf en del er kuperet mens en andel del er mere eng jord.
Jorden ligger ved bygningerne, hvoraf en del er kuperet mens en andel del er mere eng jord.
KONTANT:
KONTANT: 160.000.000
KONTANT: 160.000.000 HEKTAR: STIPLADSER: 266 m2
KONTAKT
KONTAKT
STIPLADSER: 16.000 BOLIGAREAL: 266 m2
STIPLADSER: 16.000
HEKTAR: 663,27 ha
Frederik Gissemann & Jørn Lauritsen
& Jørn
BOLIGAREAL: 266 m2
Jorden ligger ved bygningerne, hvoraf en del er kuperet mens en andel del er mere eng jord.
LandboGruppen JYSK
LandboGruppen Jysk
Tidligere kvægejendom, men drives i dag udelukkende som planteavl. Jorden ligger ved bygningerne, hvoraf en del er kuperet mens en andel del er mere eng jord.
Birk Centerpark 24 7400 Herning
LandboGruppen Jysk
Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk
LandboGruppen JYSK Nupark 47 7500 Holstebro
LandboGruppen Syd Tlf.: 4182 0023 syd@landbogruppen.dk
Tlf. 7660 2333 / jysk@landbogruppen.dk for budmateriale samt ejendommens dokumenter. syd@landbogruppen.dk
LandboGruppen Syd Tlf.: 4182 0023 syd@landbogruppen.dk
LandboGruppen Syd Tlf.: 4182 0023 syd@landbogruppen.dk
Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk
Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk
LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 23 lbu@landbogruppen.dk
LandboGruppen Syd Tlf.: 4182 0023 syd@landbogruppen.dk
Kvægejendom
Frederik Gissemann & Jørn Lauritsen
E: fgh@landbogruppen.dk
E: fgh@landbogruppen.dk
E: fgh@landbogruppen.dk
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029 M: 2334 7068
Frederik Gissemann & Jørn Lauritsen
T: 2989 4029
M: 2334 7068
T: 2989 4029
M: 2334 7068
E: fgh@landbogruppen.dk
M: 2334 7068
T: 2989 4029
M: 2334 7068 Planteavlsejendom
Særdeles attraktiv & veldrevet planteavlsvirksomhed med 669 ha og produktion af slagtegrise.
Særdeles attraktiv & veldrevet planteavlsvirksomhed med 669 ha og produktion af slagtegrise.
Særdeles attraktiv & veldrevet planteavlsvirksomhed med 669 ha og produktion af slagtegrise.
26.000.000 173,22 ha
KONTANT: HEKTAR: KONTAKT Frederik Gissemann
KONTAKT Frederik Gissemann
173,22 ha
KONTANT: 26.000.000 HEKTAR: 173,22 ha
KONTANT: 26.000.000 HEKTAR: 173,22 ha
BOLIGAREAL: 214 m2
BOLIGAREAL: 214 m2
BOLIGAREAL: 214 m2
BOLIGAREAL: 214 m2
LandboGruppen JYSK
John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg
KONTAKT Frederik Gissemann
Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
KONTAKT
E: fgh@landbogruppen.dk
T: 2989 4029
Frederik Gissemann
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
E: fgh@landbogruppen.dk
T: 2989 4029
E: fgh@landbogruppen.dk
T: 2989 4029
Økologisk mælkeproduktionsbedrift med ca. 150 køer inkl. opdræt, med lev. til Arla. Ca. 150 ha grovsandet agerjord med vandingsmuligheder, pånær 26 ha. Ejendomsporteføljen udbydes med ca. 173 ha efter udstykning, og uden maskiner, besætning.
Økologisk mælkeproduktionsbedrift med ca. 150 køer inkl. opdræt, med lev. til Arla. Ca. 150 ha grovsandet agerjord med vandingsmuligheder, pånær 26 ha. Ejendomsporteføljen udbydes med ca. 173 ha efter udstykning, og uden maskiner, besætning.
Økologisk mælkeproduktionsbedrift med ca. 150 køer inkl. opdræt, med lev. til Arla. Ca. 150 ha grovsandet agerjord med vandingsmuligheder, pånær 26 ha. Ejendomsporteføljen udbydes med ca. 173 ha efter udstykning, og uden maskiner, besætning.
Økologisk mælkeproduktionsbedrift med ca. 150 køer inkl. opdræt, med lev. til Arla. Ca. 150 ha grovsandet agerjord med vandingsmuligheder, pånær 26 ha. Ejendomsporteføljen udbydes med ca. 173 ha efter udstykning, og uden maskiner, besætning. Arnborgvej
LandboGruppen SYD Coriolisvej 1 6400 Sønderborg
JYSK & SYD
Vejlevej
Vildmosen 9 m.fl., 7860 Spøttrup
Arnborgvej 7, 6900 Skjern
Vejlevej 60, Østerby, 7260 Sønder Omme
Nyhed
Nyhed
Vildmosen 9 m.fl., 7860 Spøttrup
Frederik Gissemann
Lauritsen
Vildmosen 9 m.fl., 7860 Spøttrup
Bonnesigvej 19, Resen, 7600 Struer
Engmarksvej 7 m.fl., 7323 Give. Ny pris
Gram
Slot:
Skovlandbruget bliver et nyt forretningsben
Med 3.500 hektar under plov giver det genlyd, når Svend Brodersen går nye veje. Det er også tilfældet med hans satsning på skovlandbrug.
Tekst Jannik Schiermer Poulsen Jounalist
Tlf. 76 60 24 82 jpn@sagro.dk
Svend Brodersen byder velkommen i en af de første marker, der er omdannet til skovlandbrug. Her står to striber af spæde træer og indikerer, at landskabet og landbruget fremover bliver anderledes. Mellem rækkerne af nyplantede træer på den ene mark står stadig vilde blomster i fuldt flor – på den anden er et tykt tæppe af kløvergræs.
Han har regnet ud, at med arbejdsløn, træer, pæl, beskyttelsesnet og kokosmåtte koster et træ 150-160 kroner. De 100 hektar har så kostet cirka 450.000 kroner at etablere.
- Er det dyrt eller billigt? Det ved jeg ikke, men set i forhold til de andre investeringer, jeg foretager, er det ikke markant. Og jeg forventer som sagt et afkast hen ad vejen, tilføjer han.
Markant lettere markarbejde
- Der er virkelig megen interesse for projektet. Den sidste journalist, jeg talte med, var fra New York Times, indleder han. Og det er da også et virkelig spændende projekt, slotsejeren har kastet sig ud i.
Helt konkret har han plantet striber med to rækker af træer i sin markflade. Afstanden mellem striberne er enten 36 eller 72 meter, og det er nøje afstemt med størrelsen på hans landbrugsmaskiner. I år har han omlagt 100 hektar til skovlandbrug, og det er planen at fortsætte i minimum samme tempo i de næste mange år, til al hans egen jord er omlagt.
Årsagen til skovlandbruget er et ønske om at binde CO2 i jorden, mere biodiversitet og bedre forhold for agerlandets nyttedyr, men jo mere han fortæller, desto sværere bliver det at fremhæve én fordel over de andre.
- Som økolog er jeg afhængig af rovinsekter, og de kan ikke komme meget længere end 40-50 meter ind i marken. Nu får de aldrig længere end 36 meter. Det kan også være svært med bestøvning af hestebønner, for vi kan ikke leje bier nok, og det kommer nok også til at ændre sig nu. Der er så mange ting i skovlandbruget, der giver god mening., siger Svend Brodersen.
Han nævner blandt andet læ og skygge til køerne, klimasikring, sikring mod erosion og sandfygning – og ikke mindst kul- og kvælstofbinding. Foruden den bedre bestøvning med højere udbytte til følge.
- Men hvordan det kommer til at slå ud i klimaregnskabet, må tiden vise, bemærker han.
Ikke en gavebod
Der er ikke tale om en beslutning, som bunder i ren ideologi, og Svend Brodersen ser skovlandbruget som et sædskifte - og ikke en form for braklægning. Fremover kommer frugter og nødder til at være en del af det høstede på Gram Slot, selvom det på bundlinjen ikke kommer til at fylde i nærheden af mælken og de andre afgrøder.
- Det har været vigtigt at skabe et system, der ikke er meget arbejde i. En driftsform, hvor vi ikke skal ud at bekæmpe ukrudt – for jeg vil ikke have tidsler ind i markerne. Derfor har vi kløvergræs, som i øvrigt tager kvælstof med det samme, og holder ukrudtet væk. Det ser rigtig fornuftigt ud indtil videre, og i princippet kunne jeg høste slæt mellem træerne, forklarer Svend Brodersen.
Skovlandbrug handler i høj grad om at give lidt plads tilbage til naturen, og for en økolog som Svend Brodersen får nyttedyrene nu bedre mulighed for at etablere sig - til fordel for skadedyrsbekæmpelse og bestøvning.
En anden og vigtig del af strategien er de lettere arbejdsgange, skovlandbruget kommer til at medføre. Med striberne på plads er ingen i tvivl om markernes udformning - og ikke mindst ingen tvivl om, hvor traktoren skal køre.
- Der kommer enormt mange forskellige mennesker og maskiner i mine marker, og her er inddelingen virkelig en fordel. Her bliver det meget tydeligt, hvor køresporene er, og jeg håber lidt, at traktosen kan virke til min fordel i forhold til at kunne komme i marken i de våde sæsoner. Det bliver meget spændende at følge, fortæller han.
Med striber af træer, som kommer til at definere markernes udformning i de kommende årtier, bliver jordstykkerne nemme at planlægge og håndtere.
Et populært tiltag – for alle
Svend Brodersen understreger, at han mener, at enormt mange landmænd ville kunne få glæde af systemet. Også de konventionelle, for klimasikring og klimaregnskaber har relevans for alle. Desuden mener han, at det er et tiltag, der kan forbedre forholdet til resten af samfundet.
- Jeg får mails og opkald fra folk i området, der takker for det her. Det er ret vildt. Jeg kan også mærke, at det vækker en stor begejstring hos mine medarbejdere, fortæller han og remser op af positiv feedback fra biologer og naturfolk, besøgende på Gram Slot og politikere.
- For de landmænd, der udlejer jagten, er der heller ikke tvivl om, at det her hæver værdien markant, tilføjer han.
Mange flere muligheder
Folk, der har besøgt Gram, kan ikke være i tvivl om slotsherrens driftighed og idérigdom, og Svend Brodersen ser et væld af nye muligheder med denne type landbrug.
- Der findes træer, hvis løv kan bruges til protein til køerne, og alle de frugter her kan jo også et eller andet, når der kommer en kritisk masse, på samme måde som de mange kartofler, der ender alle andre steder end i gryden. Jeg tror, vi kommer til at se en form for professionalisering og forpagtning af de her striber. I hvert fald hos dem, der ikke gider bøvle med dem selv, fortæller han med en stor begejstring. Prisen for skovlandbruget er, foruden etableringsomkostningerne, et ”tab” af areal i markfladen på ni procent. Et tab i citationstegn, for der er som nævnt tale om et sædskifte. Når Svend Brodersen er færdig, er landskabet omkring Gram forandret. Det bliver hverken vild natur eller de kæmpe flader af monokultur, vi ellers ser – men en helt tredje vej.
Skovlandbrugets store fordele – og små ulemper
Med de dagsordener, der hersker nu og i horisonten i dansk landbrug, virker skovlandbruget som en dyrkningsform, der får mange ender til at mødes.
Rækker med træer i landskabet er sandsynligvis et syn, vi nok kommer til at vænne os til – og det er slet ikke en skidt ting. Der er nemlig store fordele for både økologer og konventionelle, og naturligvis et par ulemper, ved skovlandbrug.
Claus Østergaard fra ØkologiRådgivning Danmark ser her nærmere på fænomenet.
Klimaregnskabet
Træer binder kulstof, og det tæller positivt i klimaregnskabet at plante skov.
Vand
Ofte er der alt for meget, og nogle gange er der for lidt. Problemerne med vand er vist kommet for at blive, og træernes lange rødder er enormt gode til at transportere vand. Både op og ned, for rødderne kan være med til at danne et underjordisk reservoir, som både træer og afgrøder får gavn af senere.
Næringsstoffer
Træernes lange rødder har også nogle enorme fordele, når det kommer til næringsstoffer. Dels kan de trække næringsstoffer op langt nedefra, og dels kan træerne optage mange af de overskydende næringsstoffer, som dermed ikke bliver udvasket.
Bestøvning og biodiversitet
Ved at give insekterne mulighed for at etablere sig permanent får de bedre vilkår for at formere sig og ikke mindst bestøve. Det vil sandsynligvis påvirke udbyttet i både afgrøder som hestebønner og raps og skovlandbrugets egne frugter og nødder. Med de mange nye levesteder vil der også komme en langt større biodiversitet – og for økologer betyder det flere rovinsekter, der kan tage kampen op mod skadedyr.
Læ
Træbælterne giver i sagens natur læ, og det er selvfølgelig en stor fordel i forhold til både jorderosion og fygning. Men læ hæver også temperaturen i marken, og det kan sandsynligvis ses i et højere udbytte.
De gode relationer
Skovlandbrug er en meget synlig måde at skabe forandringer, og ved at give naturen plads og holde på næringsstofferne viser du det omkringliggende samfund, at du trækker på samme hammel.
Medaljens bagside:
Mere liv = mindre kontrol
Får biodiversiteten mere plads, kommer der måske også flere skadedyr, som kan blive et problem for økologisk rapsdyrkning. Det skyldes, at skadedyr angriber afgrøden fra markkanten, og der vil naturligvis være mere markkant i et skovlandbrug. Nogle mener dog, at tingene kommer i balance, når skadedyrenes rovdyr indfinder sig. Der kommer i sagens natur også mere vildt, men det bliver sandsynligvis ikke noget større problem.
En usikker omgang
Det er et nyt territorie at begive sig ud på, og der er ikke mange erfaringer at læne sig op ad. Især når det kommer til afsætning, for det er svært at forudsige efterspørgslen. Det bliver jo nok ikke til konsum, al frugten, men omvendt kunne der sagtens komme en større efterspørgsel på nødder i takt med, at den plantebaserede kost vinder indpas.
Kontakt:
Økonomiske udsigter:
Der er grund til optimisme for dansk landbrug i 2025
Tekst: Søren Hansen
Driftsøkonom
Tlf. 96 29 67 56
sha@sagro.dk
Produktionslandbrugene er i fuld gang med budgetlægningen for 2025, og SEGES’ seneste prognoser for afregningspriserne giver landmændene indsigt i de økonomiske rammer, der forventes for det kommende år.
Prognoserne viser positive takter for mælk, smågrise og kartofler, og med lavere forventede renteudgifter tegner det et positivt økonomisk billede for økonomien i 2025.
Afregningspriser og bytteforhold
SEGES’ opdaterede prisprognoser tyder på stabilitet og enkelte prisstigninger i 2025, specielt inden for mælk og smågrise, hvilket giver en stabil indtjeningsramme. Samtidig forventes bytteforholdet at forblive højt, især støttet af de stærke afregningspriser på mælk og fabrikskartofler. Denne stabilitet i bytteforholdet bidrager til indkomsten og skaber et solidt fundament for landmændene, selvom markedet stadig er præget af usikkerhed.
Mælk, grise og oksekød
For mælkeproducenterne forventes stabile priser på et relativt højt niveau støttet af stigende realløn hos forbrugerne og lavere renter. Grisekødspriserne vil muligvis falde en smule i 2025 på grund af stigende EU-produktion, og det kan udfordre dansk konkurrenceevne. Samtidig er smågrisepriserne stabile med en forventet lille nedgang, dog stadig understøttet af høj efterspørgsel i Tyskland og Polen. Priserne på oksekød forventes at stabilisere sig i 2025 efter et par år med prisfald.
Afgrøder og omkostninger
Afgrødemarkederne forventes at opleve en svag prisstigning på grund af en reduceret global kornbalance og usikkerhed i forsyningskæden. Kartofler forventes at holde 2024-niveauet, mens rapspriserne kan stige lidt. Omkostningerne til energi og foder vil fortsat være høje, mens priserne på diesel og gødning ventes at stabilisere sig på et lavere niveau.
Renter og investeringer
Rentenedsættelser fra ECB ventes at reducere landbrugets låneomkostninger i 2025, hvilket kan skabe muligheder for nye investeringer og styrke produktionslandbrugets økonomiske fundament. I det seneste år er der sket en vis nedslidning af produktionsapparatet, og behovet for investeringer og moderniseringer i mange staldanlæg er derfor påtrængende mange steder. Landbrugsvirksomhedernes solvens er øget gennem de seneste år. Dette bevirker sammen med gode indtjeningsforhold, at muligheden for at opnå lån og kreditter er forbedret væsentligt.
Fremtidsperspektiver
De kommende år byder på udfordringer og muligheder. Især i forhold til miljø og bæredygtighed synes vilkårene fortsat at være uafklarede. Emner som drikkevandsbeskyttelse og kvælstofreduktion vil dog helt sikkert få større betydning i fremtiden. De økonomiske udsigter for 2025 giver dog et positivt udgangspunkt for såvel nyinvesteringer og tilpasninger.
SAGRO Farmsupport udvider mod nord
Hvad, der startede som en satsning, er på rekordtid blevet en succes, og det er blevet nødvendigt at udvide konceptet.
Kommunikationschef
Tlf. 96 29 66 09 kfc@sagro.dk
SAGRO Farmsupport har på seks måneder formået at opbygge et stærkt koncept, der er blevet uundværligt for mange landmænd i den sydlige del af SAGROs område. Med stigende efterspørgsel på fleksibel og praktisk støtte fra konceptet har SAGRO besluttet at udvide konceptet til den nordlige del af sit område.
Derfor vil der inden for kort tid blive ansat en ny medarbejder, der skal være fast tilknyttet området. Tiltaget understøtter SAGROs mål om at tilbyde helhedsorienteret rådgivning, der kan styrke landmændenes forretning og hjælpe dem med at navigere i de mange nye krav og muligheder, der hele tiden kommer flere af.
- Det er gået meget hurtigere end forventet med at få landmænd til at købe ind på ideen. Vi har set et uforløst potentiale, som alle vores rådgivere har været gode til at nævne for kunderne, og sælge det ind, siger Søren Strebel, der er afdelingsleder hos SAGRO Økonomi & Strategi i Billund og Esbjerg.
Den nære rådgivning
Malene Kring Rathleff Simonsen, der har været med til at starte konceptet op, fortæller om de gode erfaringer, hun har gjort sig i samarbejdet med landmændene i syd:
- Vi arbejder tæt sammen med hver enkelt landmand for at sikre, at de får støtte til både daglige opgaver og større beslutninger. Det kan være alt fra hjælp til dokumentation til støtte med konkrete landbrugsfaglige spørgsmål. Når jeg støder på et spørgsmål eller en større udfordring, har jeg hele SAGROs organisation til rådighed, som jeg kan rådføre mig med direkte over telefonen, siger hun.
Den tætte kontakt og det personlige kendskab til land-
mændenes dagligdag er en del af konceptets styrke, og den fleksible og målrettede tilgang har vist sig at være en stor succes.
Ifølge Malene Kring Rathleff Simonsen giver den personlige kontakt også SAGRO værdifulde indsigter i, hvilke udfordringer landmændene står overfor, og hvordan rådgivningen bedst kan tilpasses den enkelte. For mange landmænd handler det om at få effektiv hjælp til at navigere i de komplekse regler og krav, der stilles til moderne landbrug, samtidig med at de sikrer en stabil og produktiv drift.
- Min primære rolle er at være en pålidelig støtte i dagligdagen, så landmændene kan fokusere på det, de er bedst til – nemlig at være landmænd og udvikle bedriften, siger hun.
Tekst Kasper Frank Christensen
Søren Strebel, afdelingsleder hos SAGRO Økonomi & Strategi.
Behov for udvidelse mod nord
Med den vellykkede implementering af Farmsupport i syd vurderede man, at behovet for denne type af hands-on rådgivning også var stigende i den nordlige del af SAGROs område. Jacob Hvalkof, der er afdelingsleder i SAGRO Økonomi & Strategi i Herning og Holstebro, ser ansættelsen af en ny farmcontroller til den nordlige region som en nødvendighed og en kærkommen rådgivningstjeneste.
- Vi har haft et klart signal fra de nordlige landmænd om, at der er brug for samme form for tæt samarbejde og rådgivning som i syd. Ved at ansætte en ny medarbejder kan vi sikre, at vi også er til stede med ydelsen i hele SAGROs område, siger han.
Også fokus på den grønne omstilling
En af de store udfordringer for moderne landmænd er kravene til bæredygtighed og klimahensyn, som bliver stadig mere relevante i takt med den grønne omstilling. SAGRO arbejder derfor aktivt med at integrere bæredygtige løsninger i deres rådgivning og hjælper landmændene med at implementere nye teknologier, der kan reducere CO2-aftrykket fra produktionen og bidrage positivt til landmandens ESG-rapportering på bedriften.
- SAGRO forsøger hele tiden at være på forkant med udviklingen og de teknologier, der kan hjælpe vores landmænd med at drive en mere bæredygtig produktion. Når jeg sidder ude på bedriften, har jeg bedre føling med, hvilke muligheder landmanden har for at forbedre sig på disse områder. Så kan jeg hurtigt finde en relevant specialist hos SAGRO, der kan hjælpe ham videre, siger Malene Kring Rathleff Simonsen.
- For mange handler det om at finde en balance, hvor både økonomien og miljøet tilgodeses. Vi ser det som vores opgave at finde løsninger, der passer til den enkelte bedrift og deres behov, forklarer hun.
Ansættelse hurtigst muligt
Den nye farmcontroller vil tiltræde, så snart man har fundet en passende kandidat.
- Vi venter gerne på den helt rigtige kandidat. Det er en kompleks stilling, hvor det er et krav, at man har en vis faglighed indenfor landbrugsdrift. Derudover skal man være meget struktureret i sin tilgang til opgaverne og selvfølgelig have en grundlæggende indsigt i økonomi og strategi, siger Jacob Hvalkof.
Malene Kring Rathleff Simonsen glæder sig til at få en ny kollega.
Ole Revsgaard Andersen og Kurt Mortensen er nogle af Byggeri & Tekniks dygtige rådgivere, der kan hjælpe med at ruste dig bedre til fremtidens energikrav.
Forbered dig på fremtidens energikrav – få større sikkerhed og spar penge
Landbruget har et højt energiforbrug, hvilket gør energioptimering til en oplagt mulighed. Ved at vælge bæredygtige energikilder kan du reducere energiudgifterne og fremtidssikre din bedrift mod energikriser og prisstigninger.
Tekst
Ole Revgaard Andersen
Energirådgiver
Tlf. 21 19 12 53
ota@byggeri-teknik.dk
I en verden præget af usikkerhed er det vigtigt at være godt forberedt – især på energiområdet. Energipriser og forsyningssikkerhed er under pres, og krisen i Ukraine viste, hvor sårbare vi er. El- og gaspriser steg dramatisk, og selvom de er faldet igen, er de stadig højere end før krisen.
Mange blev ganske enkelt fanget på det forkerte ben med skyhøje energiregninger.
Vi kan ikke forudse politiske kriser eller krige, men vi kan forberede os bedst muligt på konsekvenserne. Vi kan reducere afhængigheden af energikilder, som vi ikke selv har kontrol over. En af de mest effektive løsninger er at investere i teknologi, der reducerer energiforbruget og anvender vedvarende energi.
Varmepumper som bæredygtig løsning
Hvis du bruger olie- eller gaskedler til opvarmning af stalde eller boliger, kan varmepumper være en energieffektiv løsning, der mindsker afhængigheden af fossile brændsler. Korrekt dimensionerede varmepumper kan dække varmebehovet og med tiden reducere omkostningerne.
Desuden er der betydelig økonomisk støtte at hente via Energistyrelsens tilskudsordninger.
Biomassekedler – en mulighed for landbruget
Biomassekedler er en anden effektiv løsning, særligt for landbrug med adgang til lokale ressourcer som halm, træpiller eller andet biomateriale. De kan erstatte traditionelle fyr og sikre en stabil varmeforsyning, som du selv kan styre. Det kan være en oplagt mulighed for gårde, der vil udnytte egne ressourcer og bidrage til en bæredygtig energiomstilling.
Optimering af energiforbrug og kombinerede løsninger
For maksimal udnyttelse af energiinvesteringen er korrekt dimensionering af anlægget afgørende. Overdimensionerede anlæg kan belaste elnettet, mens underdimensionerede ikke dækker behovet. Ofte opnås de bedste resultater ved at kombinere flere løsninger. For eksempel kan en varmepumpe kombineret med et solcelleanlæg eller en vindmølle give stabil varme og strøm, som både reducerer energiregningen og gør dig mere uafhængig af energimarkedet.
Få professionel hjælp
Et energitjek fra Byggeri & Teknik A/S kan sikre dig de bedste løsninger til dit landbrug. Vi hjælper med at optimere energiforbruget på din bedrift og maksimere afkastet af din investering. Vi identificerer netop de løsninger, der giver den bedste økonomi for din bedrift, samtidig med at vi hjælper dig med at optimere dit energiforbrug. Vi har stor erfaring med at dimensionere anlæg korrekt og sikre, at din investering giver det bedst mulige afkast.
Med vores nye energitjek-værktøj kan vi give et hurtigt og præcist overblik over din energiøkonomi, hvad end det drejer sig om din elregning, et solcelle- eller batterianlæg. Og vi hjælper dig ikke med at få en mere bæredygtig og effektiv energiløsning, men også med at søge økonomisk støtte gennem Energistyrelsens erhvervspulje.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din bedrift med at blive energimæssigt rustet til fremtiden.
Demo: Har dine kartofler det for varmt?
Eller måske for
koldt?
Håndtering og opbevaringstemperaturen spiller en afgørende rolle for lagring af stivelseskartofler frem mod levering, og dermed hvordan lagringstabet kan minimeres for landmanden. Det er én af de ting, der bliver sat fokus på, når SAGRO Planter & Miljø den 20. januar i Billund og den 22. januar i Aulum inviterer til aftenkongres.
Planterådgiver Jesper Kjelde vil blandt andet fortælle om og give en opdatering på et projekt hos en lokal landmand med lageregnede kartofler på marken.
- Vi har taget kartoflerne op, vejet og lagt dem i tre kuler med cirka 700 tønder i hver. I den ene kule er kartoflerne nedvisnede først i oktober måned, og i de to andre er der ikke gjort noget ved dem. Bliver det koldt, overdækker vi to af dem med halm og den anden blot med fiberdug, og så har vi efterladt et areal på en hektar med kartofler i jorden. Med et digitalt spyd måler vi så løbende temperaturen forskellige steder i de tre kuler. Bliver det for koldt, og det vil sige frostvejr, bliver stivelsen omdannet til sukker, og det samme sker i øvrigt ved høj varme. Det handler om at finde ud af, hvordan vi får det mindste lagringstab af stivelse, men med de lune og stabile temperaturer i efteråret kan vi risikere ikke at opleve de helt store udsving, så må vi gentage det næste år, fortæller Jesper Kjelde.
I dag rådgiver han og SAGROs andre planterådgivere landmænd til at tage kartoflerne op i god tid, passe godt på dem og overdække kulerne med fiberdug og eventuel halm.
mandag den 20. januar kl. 19.00 - 22.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund onsdag den 22. januar kl. 19.00 - 22.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum
Se program på sagro.dk
Inspirerende besøg hos GreenLab
I oktober var medlemmer fra Herning-Ikast Landboforening på medlemstur til GreenLab nord for Skive, hvor de fik oplæg og rundvisning. GreenLab er en grøn industripark, hvor der arbejdes for at sk abe fremtidens integrerede energisystem, hvor de blandt andet kan dele overskudsenergi og ressourcer i takt med deres udviklingsbehov. Det var en meget inspirerende formiddag, hvor potentialerne virkelig var til at se.
Fuldt fokus på raps i forsøgsmarken
En flok lokale landmænd fik lov at nørde og dykke helt ned i detaljerne, da SAGRO inviterede til rapsdemo ved Årre. Her bliver der eksperimenteret med forskellige sorter, forskellige gødningsniveauer og brug af vækstregulering, og så er der nogle steder sået specifikke naboafgrøder for at holde skadedyr væk fra rapsen. De fik også gode råd til at undgå den frygtede rodsygdom kålbrok, som Jens Kristensen, SAGRO, havde lavet forsøg med.
Fællesstand løb med prisen
Landboforening og Familielandbruget
VEST-Jylland pjalterne sammen og var fælles om en stand. Og det viste sig at være en rigtig idé og fungerede godt. I hvert fald blev standen kåret til skuets allerbedste, og det blev markeret med et diplom og et par gode flasker vin, som de to formænd, Leif Nørgaard (Herning-Ikast Landboforening) og Peter Jørgen Kock (Familielandbruget VEST-Jylland) modtog.
Nørgaards Geder
Omkring 70 personer mødte op, da Nørgaards Geder i Videbæk inviterede til en fortælling om tilblivelsen af et gedemejeri, der allerede efter første år vandt en af de fornemste priser indenfor oste. Egentlig skulle fødevareminister Jakob Jensen (V) også have deltaget og have været klar til at svare på spørgsmål, men han blev forhindret på grund af sygdom. Og hvad gør man, så når ministeren melder afbud? Ja så går Tobias Christensen fra Nørgaards Geder selv på podiet.
Delegeretmøde i Herning
SET I BAKSPEJLET
Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning bød på kampvalg, hele fem ministertaler og en debat, der bar præg af utålmodighed. En utålmodighed for en politisk vedtagelse af aftalen fra den grønne trepart, så rammerne kan blive kendte, og landbruget kan komme i gang med både planlægning og eksekvering af den grønne omstilling.
Dagen før Grobund blev sendt i trykken, blev en politisk aftale indgået.
Foredrag med Henrik Dam Kristensen
Fredag den 3. januar kl. 13.30
SAGRO, Birk Centerpark 24,7400 Herning
Fredag den 17. januar kl. 19.00
SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro
Herning-Ikast Landboforening afholder i samarbejde med Herning LandboSenior, Hedeboernes Seniorklub og Ikast-Bording LandboSenior nytårsarrangement med foredrag ved tidligere formand for Folketinget og tidligere landbrugsminister Henrik Dam Kristensen. Han er en blændende fortæller og vil levende indvie os i nogle af de talrige oplevelser, han har fra de mange år, han sad i Folketinget.
Henrik Dam Kristensen kan også opleves i Holstebro, hvor det er Holstebro Struer Landboforening, der står bag arrangementet. Se program og tilmelding til begge arrangementer på sagro.dk.
Fredag den 14. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning
Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub Foredrag ”Alene i vildmarken med Falkemanden”
Onsdag den 22. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Nupark 47, Holstebro Vinder af ”Alene i vildmarken” Falkemanden, Flemming Sanggaard, inviterer alle med på sit vilde eventyr: 60 dage alene - på bryllupsrejse - i vildmarken. Sult, isolation, kulde og ekstremt vejr var Falkemandens ubarmhjertige modstandere. Kun via sin viljestyrke, sit humør og sine færdigheder stod Falkemanden – efter hele 60 dage –tilbage som vinderen. Hør den ærlige, men spændende og meget underholdende historie. Desuden driver Flemming, Silkeborg Ørnereservat og bisonfarm.
Pris pr. person 150 kr.Tilmelding senest den 19. januar til Inger Marie på tlf. 30 69 61 60. Højskoledag
Onsdag den 19. februar kl. 10.00 i Valgmenighedens Hus, Skolegade 32, 7500 Holstebro Vi starter med formiddagskaffe. Derefter vil skuespiller og musiker Kaj Bredholt underholde os indtil frokost og igen om eftermiddagen. Kai Bredholt blev født i 1960 i København. Han kom i lære som bådebygger. Han begyndte som folkemusiker og spillede på gaderne og i populære Cabareter. Som både skuespiller, musiker og instruktør er Kai Bredholt en mand med mange talenter. Han er bosat i Idom. Kai Bredholt bringer højskolesangbogen ind med
Nytårskur
Fredag den 10. januar kl. 13.00
SAGRO Nupark 47, 7500 Holstebro
Holstebro Struer Landboforenings inviterer til nytårskur med besøg af Peter Hedegaard og et musikalsk indslag. Virksomhedsbesøg hos KMC's Innovationscenter
For medlemmer af Herning-Ikast Landboforening og Herningegnens LandboUngdom
Tirsdag den 14. januar 2025 kl. 18.00 Program og tilmelding på sagro.dk.
Temadag om udendørs griseproduktion
Tirsdag den 25. februar kl. 09.00-15.30
SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund
SvineRådgivningen inviterer landets producenter af grise på friland samt fagfolk og firmafolk til en faglig temadag. Kom og bliv opdateret på foder, sundhed, arbejdsmiljø, nye projekter og praktiske erfaringer for grise på friland. Program og tilmelding på www.svineraadgivningen.dk.
SAGRO Planter & Miljø afholder i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark aftenkongres. Program og tilmelding på sagro.dk.
Økonomiaften
Onsdag den 5. marts kl. 19.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum
Torsdag den 6. marts kl. 19.00 ved SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Foreningerne og SAGRO inviterer til arrangementer med fokus på økonomi.
sang og harmonika. Pris pr. person 275 kr. inkl. kaffe, frokost og eftermiddagskaffe.
Tilmelding senest den 14. februar til Inger Marie på tlf. 30 69 61 60
Varde Landboforenings Seniorklub
Generalforsamling
Mandag den 24. februar kl. 12.00 på Hotel Varde
Vi starter med et par stykker smørrebrød, en øl, vand eller et glas vin. Dagsorden ifølge vedtægter.
På valg: Jørgen Henriksen (villig til genvalg) og Henning Ølgaard Bloch (villig til genvalg).
Efter generalforsamlingen vil der være en kort gennemgang af årets program og derefter foredrag af Mie og Bo Hagsten, som vil fortælle om ”At være udsendt – og være den derhjemme”, undervejs får vi kaffe og kage.
Tilmelding senest den 17. februar til SAGRO på tlf. 70 21 20 40.
Pris: 100 kr., som betales på dagen.
Nytårskur
Mandag den 6. januar kl. 13.30 på Hotel Varde
Nytårskur med 1 glas mousserende vin og kransekage, hvor vi ønsker hinanden godt nytår. Derefter underholdning af ”De superseje Seniorsild”, kaffe og lagkage ca. midtvejs.
Tilmelding senest den 2. januar til SAGRO på tlf. 70 21 20 40. Pris: 150 kr., som betales på konto nr. 7700-147074 ved tilmelding. Husk at skrive navn på indbetaler.
Hedeboernes Seniorklub
Generalforsamling
Torsdag den 6. februar kl. 13.30
hos Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum Dagsorden ifølge vedtægter.
Tilmelding senest den 29. januar til Karl Zacho på tlf. 40 40 75 35
Generalforsamlinger
Jysk Landboforening
Onsdag den 12. marts kl. 18.00
Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre
Herning-Ikast Landboforening
Mandag den 17. marts kl. 18.00
SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Holstebro Struer Landboforening
Tirsdag den 18. marts kl. 18.00
SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro
Familielandbruget VEST-Jylland
Onsdag den 19. marts kl.1 8.00
SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Åbningstider mellem jul og nytår
Den 23., 27. og 30. december er SAGROs telefoner åbne fra kl. 08.00 til kl. 12.00, og der vil være omstilling til vagter i fagafdelingerne.
SAGROs huse vil ikke være åbne for personlig henvendelse mellem jul og nytår.
Vi glæder os til at se jer igen fra den 2. januar 2025.
Følg med på www.sagro.dk og www.oerd.dk og se vores arrangementer
Midtjysk LandboSenior
Foredrag
Mandag den 13. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund Knud Erik Mark kommer og fortæller om sin mormor Helene (1903-1998), mor til 19 børn. Det er i sig selv en præstation at føde og opfostre så mange børn. I Helenes tilfælde skete det under meget svære, sociale og økonomiske forhold. Foredraget rører ved nogle fundamentale livsværdier for os alle. Knud Erik Mark er opvokset på landet, landbrugsuddannet senere ansat ved Viborg landøkonomisk som økonomikonsulent og administrationschef.
Tilmelding til Orla Kalhøj tlf. 21 73 08 98 eller mail kalhoj@mvb.net senest den 6. januar. Pris denne dag: 100 kr Højskoledag
Mandag den 24. februar kl. 10.00 på Hotel Hedemarken, Hedemarken 22, 7200 Grindsted Jette Seidenschnur kommer om formiddagen og fortæller om sit brud med Jehovas Vidner, og sit liv som fotograf i Grindsted. Efter frokosten kommer Mette og Poul Nørup med sang og billedforedraget ” Hist hvor vejen slår en bugt – en kulturrejse på Fyn. Med en indlagt kaffepause. Pris 400 kr. – gerne forudbetaling på konto 8210 0735 753 312 eller Mobile Pay 374653.
Tilmelding til Henry Hansen tlf. 21 91 93 97 eller henryh@altiboxmail.dk senest 17.02.2025
Vi ønsker alle en rigtig god jul og takker for tilliden i 2024
