Grobund nr. 1, 2024

ESG i FarmCompany: Samfundsansvar er en fremtidssikring

Side 6

Kartoffelavl i vildere og vildere vejr

Side 10

Videre fra mink:

Nu

får erstatningssag

snart en ende

Side 14

Grobund nr. 1 · 2024

Udgiver: SAGRO

Nupark 47

7500 Holstebro

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Majsmarken 1 7190 Billund

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 70 21 20 40

info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion:

Klaus Eriksen (Ansvarshavende chefredaktør)

Tlf. 61 69 97 00 ker@sagro.dk

Kasper Frank Christensen Tlf. 31 59 60 06

Annoncer: Line Hostrup Rathe

Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk

Forsidefoto:

Klaus Eriksen

Næste Grobund: 7. juni 2024

Oplag: 20.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

Tryk:

Stibo Complete

Fødevarer er vigtig infrastruktur

Med flere og flere opkøb af god landbrugsjord der omlægges til skov, solcelleparker eller andet, mener jeg, vi bør tage debatten om, hvem jorden sælges til.

I Danmark er vi blandt den absolutte verdenselite, når det kommer til at producere fødevarer med så lavt et klimaaftryk som muligt. Men kampen om jorden er intensiveret, og den kamp mener jeg selvfølgelig skal vindes af dem, der fortsat kan dyrke jorden – nemlig os landmænd. På trods af vores lands begrænsede areal, er vi en markant spiller, når det kommer til at imødekomme den stigende efterspørgsel på fødevarer, der er forsvarligt produceret. Det kan og skal vi være stolte af som landmænd - men også som nation.

For noget tid siden kom det frem, at Klelund, der ejes af Sofie Kirk Kristiansen, har opkøbt landbrugsjord for 140 mio. kr. med henblik på at udvide Klelund Dyrehave, der beskrives som en oase for den biologiske mangfoldighed.

Som landmand mener jeg ikke, at sådanne opkøb er gavnlige for dansk fødevareproduktion. Nordeuropa ligger sammen med bl.a. Nord amerika i det klimabælte, hvor forskerne for venter, at fødevarerne til hele verdens befolk ning skal produceres i fremtiden. Samtidig skal vi huske, hvorfor vi indrettede fødevarepro duktionen i Europa, som vi gjorde efter 1. Ver denskrig – nemlig at vi skulle kunne brødføde os selv. Accelerer vi den nuværende udvikling risikerer vi at ende i en situation, hvor vi gør os afhængige af import af fø devarer – præcis som vi så det

med russisk gas. Det skal vi have for øje, inden vi afvikler god og produktiv landbrugsjord.

Jeg forstår udmærket, at virksomheder opkøber og omlægger arealer til skov og natur. Men jeg frygter, at pæne CSR-strategier og ESG-regnskaber kan komme til at koste vigtig dansk infrastruktur - for det er, hvad fødevareprodukter er. Forstå mig ret - der skal være plads til både landbrugsdrift og natur. Men når vi er så dygtige til at producere klimavenlige fødevarer i Danmark, bør vi landmænd måske overveje, hvem vi sælger vores jord til, og hvilken jord vi sælger.

Hvis man som virksomhed insisterer på at starte sine egne skovprojekter i Danmark, vil jeg på det kraftigste opfordre til, at man ikke køber den gode landbrugsjord, men i stedet investerer i mindre frugtbare arealer. Det være sig problemarealer, ådale og lignende. Det er i alles interesse, og på den måde kan vi løfte udfordringerne i fællesskab.

Af H.C. Gæmelke Formand Jysk Landbrug

Enigt kystvandråd: Flere efterafgrøder er ikke løsningen

Nu skal den lokale tilgang og viden bringe os i mål – det er det klare budskab til beslutningstagerne 18

Sæt såsæden højt på din dagsorden

Sidste års våde vejr har sendt chokbølger gennem såsædens forsyningskæder. Det bør du tage højde for, når du planlægger 2024.

2 Leder

4 I felten for medlemmerne

Nye staldkrav kan være svære at overskue

Reglerne er indviklede, og derfor kan et sæt ekstra øjne være en god idé, hvis man har fået en indskærpelse.

20

6 ESG hos FarmCompany: Samfundsansvar er en fremtidssikring

8 ”Når jeg ser på ESG-rapporten, spiller det hele lige som sammen”

10 Kartoffelavl i vildere og vildere vejr

13 Sådan er de danske landmænd

14 Videre fra mink: Nu får erstatningssag snart en ende

18 Enigt kystvandråd: Flere efterafgrøder er ikke løsningen

20 Nyt fra Politisk Forum Kvæg

20 Nye staldkrav kan være svære at overskue

22 Det er nu, det perfekte kompromis skal indgås

23 Kulstof er kernen i robuste sædskifter

24 Sæt såsæden højt på din dagsorden

25 Mød ØkologiRådgivning Danmarks nye kvægchef

26 Tidsregistrering bliver lovkrav

28 Derfor er Task Force Vildt så vildt vigtig

29 Fordele og ulemper ved uskiftet bo

30 Set i bakspejlet

31 Kalender

Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

Nyansættelse i Politisk sekretariat

Tove Thoustrup er ansat i Politisk sekretariat som politisk rådgiver fra den 1. januar. Tove har et bredt sektorkendskab og har igennem sin opvækst på landet en fortsat tæt berøring med landbrugserhvervet. Tove er 37 år og bosat ved Silkeborg sammen med sin mand og to børn. Hun vil løse opgaver på tværs af sekretariatet, blandt andet som sekretær for Herning-Ikast Landboforening.

Undgå arbejdsulykker – sæt fokus på arbejdssikkerhed også når der er travlt

Husk vedligeholdet af de private vandløb og grøfter Nedbøren vælter ned og oversvømmer mange steder markerne. Men inden længe banker forårsarbejdet i markerne på, og så er det vigtigt at have styr på afvandingen. I de private vandløb og grøfter er det lodsejeren, der har vedligeholdelsespligten. Her skal lodsejeren vedligeholde vandløbsstrækningen, således at der er et kontinuerligt vedligehold. Hvis man ikke vedligeholder vandløbsstrækningen i mange år, vil reglerne i Naturbeskyttelsesloven træde i kraft, og der skal tilladelser og dispensationer til for at genoptage vedligeholdet af grøften/vandløbet – hvis sådanne tilladelser da overhovedet kan gives i den konkrete situation.

Derfor er det meget vigtigt, at du som lodsejer sørger for at holde de private strækninger i en god stand. Vær samtidig opmærksom på, at du ikke må grave en privat vandløbsstrækning bredere eller dybere i forhold til de dimensioner, som vandløbet historisk har haft. Ønskes vandløbet uddybet eller gjort bredere, kræver det en tilladelse fra kommunen forinden.

Er du i tvivl om, hvorvidt en vandløbstrækning er privat eller offentlig, kan du orientere dig på din kommunes hjemmeside eller kontakte kommunens vandløbsafdeling.

Er du medlem af en ejerforening bag SAGRO, har du muligheden for, sammen med dine medarbejdere og kollegaer, at deltage i et sikkerhedskursus.

I landbruget er der fart på, og både maskinerne og dyrene er store. Det resulterer til tider i voldsomme ulykker! Landbruget er en af de brancher, hvor der sker flest alvorlige arbejdsulykker. Disse fører typisk til brækkede arme og ben, hjernerystelser og knuste hænder, og antallet af dødsulykker er desværre også højt i landbruget.

Du kan tilmelde dig og dine medarbejdere til en dag med fokus på sikkerhed i landbruget– enten på jeres egen bedrift eller i et SAGRO-hus. Tag fat i foreningssekretæren.

Kystvandrådene

Ved udgangen af 2023 afsluttede de fire kystvandråd på landsplan deres arbejde og indsendte deres anbefalinger til en ny lokal vej til et vandmiljø i god økologisk stand. Kystvandrådene blev nedsat på opfordring fra landbruget med midler afsat i landbrugsaftalen fra 2021. Kystvandrådene blev nedsat til Vadehavet, Ringkøbing Fjord, indre Limfjord og Odense Fjord. Alle fire kystvandråd beretter om gode, konstruktive samarbejder på tværs af de deltagende organisationer.

Danskerne bakker om dansk landbrug

Danskerne sætter pris på dansk landbrug. Det viser den undersøgelse, som Landbrug & Fødevarer i fællesskab med Landdistrikternes Fællesråd har fået foretaget. Den fortsatte stærke opbakning til dansk landbrug er der endnu en gang sat en tyk streg under. Særligt landbrugets evne til at sikre klimavenlige driftstiltag, der gør produktionen grønnere i morgen, end den er i dag, bifalder danskerne.

Lokalt arbejder ejerforeningerne for gode rammer for den grønne omstilling. Igennem klimapartnerskaber med kommunerne og pilotprojekter afsøger vi hele tiden nye, gode veje til en grønnere produktion, uden at man skal gå på kompromis med landbrugsvirksomhedernes økonomiske formåen.

Med danskernes opbakning og sektorens grønne indstilling arbejder ejerforeningerne videre for gode rammer for dansk landbrug.

Klima-lavbunds-forprojekt hos

lodsejerne i Ulkær Mose giver pote Godt 1 år efter at HIL og FVJ sammen med Naturstyrelsen og Ikast-Brande Kommune var blandt fødselshjælperne til et Klima-lavbunds-forprojekt blandt lodsejerne i Ulkær Mose sydøst for Ikast, inviterede Naturstyrelsen i januar til orienteringsmøde om resultaterne. Den positive nyhed var, at mindst 750 ha ud af ca. 1.050 bliver en del af det videre forløb i et af Midtjyllands største klima-lavbunds-projekter. Der arbejdes fortsat videre med løsninger for at komme helt i mål.

Gårdguiden fortsætter også i 2024 Da Rikke Hedegaard i 2023 blev ansat som gårdguide i et samarbejde mellem Agroskolen og Herning-Ikast Landboforening, var det med store forventninger hos de deltagende parter til, at der kom endnu flere skoleklasser på besøgsgårdene i det midtjyske område. Og det hjalp: I 2023 var antallet af besøg 116 mod blot fire(!) i 2022. Samtidig fik et stort antal skoler viden om mulighederne for at kunne få eleverne ud på skolebesøg – og langt de fleste skoler fik det afprøvet i samarbejde med Rikke.

Rikke har nu valgt at søge nye udfordringer, og stillingen blev derfor genopslået i januar 2024. Herning-Ikast Landboforening ønsker at fortsætte succesen til gavn for det lokale landbrugs omdømme og forståelse blandt alle de lokale børn og unge, som ikke har deres hverdag på et landbrug. Fokus i 2024 bliver at invitere de lidt større børn og unge ud på bedriftbesøg ud fra en tanke om, at disse inden længe står overfor en beslutning om, hvilken karriere de skal vælge. Og her skulle endnu flere gerne ville vælge landbruget.

Foreningens fokusområder i foråret 2024

I Familielandbruget VEST-Jylland vil der i 2024 blive sat særligt fokus på mulighederne for at få endnu flere familier til at flytte på landet og opleve ”det gode liv”. Samtidig sætter foreningen også lup på multifunktionel arealanvendelse, så der bliver taget respektfuldt hensyn til landbobefolkningen bl.a. ved etablering af solcelleparker.

Endelig vil der i 2024 blive sat fokus på ”førstehjælp til agerlandets fugle” på en måde, så foreningens medlemmer vil blive klædt på til at kunne være behjælpelige med at stoppe tilbagegangen i antallet af agerlandets fugle – og gerne sikre dem ny fremgang.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 22 26 42 90

Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25

Peter Jørgen Kock Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 30 13 32 23

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15

ESG hos FarmCompany:

Samfundsansvar er en fremtidssikring

Hos FarmCompany er man meget bevidst om, at det at arbejde med bæredygtighed og at kunne dokumentere det, ganske enkelt tjener som deres ”licence to produce”.

Tekst:

Klaus Eriksen Redaktør

Skal, skal ikke? Mange har nok overvejet at se mere på ”det der ESG”. Men hvis man er i tvivl, kan man måske få lidt inspiration ved at skele til en af de helt store i den primære fødevareproduktion i Danmark. FarmCompany driver i alt seks gårde i Danmark; nogle med mælkeproduktion, nogle med ren planteproduktion og en med økologiske grise. Her var man aldrig i tvivl om, at hvis man vil fremtidssikre sin landbrugsvirksomhed, skal man tage et samfundsansvar. Det betyder, at man i FarmCompany arbejder målrettet med at sikre høje standarder inden for social og miljømæssig bæredygtighed.

- Det er ud fra ideen om, at det ikke bare er en fin ting at bryste sig af. Det er en forventning, som samfundet har til alle virksomheder – også landbrugsvirksomheder som vores, og den skal vi leve op til. Derfor gik vores ejere ind i det for år tilbage og begyndte at arbejde hen imod, at vi blev B Corp-certificeret. Det har været ret omfangsrigt ift. det arbejde, der skulle lægges i det, men nu har vi certificeringen, og det er vi stolte af, forklarer Jens Ohnemus, der er bestyrelsesformand i FarmCompany.

B Corp-certificering, eller ”Benefit Corporation-certificering”, er en form for virksomheds-certificering, der fokuserer på sociale og miljømæssige præstationer udover økonomisk profit. Det er ikke noget, man kommer sovende til,

da man for at opnå en B Corp-certificering gennemgår en omfattende evaluering. B Corps er derfor virksomheder, der har forpligtet sig til at opfylde høje standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og sociale og miljømæssige resultater.

Hos SAGRO er bæredygtighedsrådgiver Marlene Roswall Hansen tilknyttet FarmCompany.

- Det er næppe alle landbrug, hvor det vil give mening at blive B Corp-certificeret. Men ”mindre” kan bestemt også gøre det, hvis man driver en ”almindelig” gård. En ESG-rapport er et meget brugbart og praksisnært redskab, som understøtter den grønne omstilling på gårdene rundt omkring. Jeg ser FarmCompanys arbejde med det her som et udtryk for, at en af de helt store spillere på markedet forstår samfundets forventning om, at man arbejder med bæredygtighed i sin virksomhed, siger hun.

Fakta om FarmCompany

• Antal ansatte: 30.

• Ejer seks gårde med et samlet areal på 1.870 ha. Her produceres der mælk, foder, kødkvæg og økologiske grise.

• Gården i Ribe bruges af selskabet som en benchmark-bedrift. Her finder man 1.100 jersey-køer (ca. halvdelen er kvier), der leverer omtrent 11.550 kg EKM. Der arbejdes med genetikken, og det har udløst prisen ”Superior Jersey Breed” fra Viking Genetics.

Jens Ohnemus

Hvordan gør de i praksis?

Hos FarmCompany har man månedlige møder online, hvor driftslederne taler om, hvad der er af udfordringer og kommende indsatsområder. Her bruger man bl.a. ESG-rapporten som styringsværktøj.

- Vores driftsledere på de enkelte gårde står så for at få forskellige tiltag implementeret i den daglige drift. Det er klart, at det er forskelligt fra gård til gård, men omvendt er der også mange ting, der går igen. Det er klart, at vi ikke sidder og piller i ESG-rapporten på hvert møde. Men dets fokuspunkter er naturligt indarbejdet i bedrifternes arbejdsplaner, forklarer Jens Ohnemus.

De lavesthængende frugter er allerede plukket, herunder overgang fra lysstofrør til LED-belysning – for nu bare at nævne et eksempel. Spørger man hos SAGRO, er det at komme i gang med at arbejde med bæredygtig udvikling, som man kan dokumentere, det vigtigste og i den sammenhæng få det dokumenteret. Og den dokumentation kalder man en ESG-rapport.

- FarmCompany er jo nået rigtig langt med både ESG-arbejdet og B Corp-certificering. Men FarmCompanys ejere er også i den liga, hvor man har ekstremt godt indblik i, hvad den finansielle sektor forventer. Og her forventes det, at man arbejder med sin sociale, klimaog miljømæssige bæredygtighed, siger han.

Hvorfor forventes det, at man har en grøn profil?

Hvis man går og tænker, at ”det der med ESG” nok går over af sig selv, tager man fejl. Det er der flere årsager til. Ikke mindst i samfundet som helhed, hvor man over en bred kam kan se forbrugermønstrene ændre sig hen imod, at man foretrækker at købe produkter fra firmaer, der tager deres samfundsansvar på sig.

- Hos FarmCompany er vi meget bevidste om, at det at arbejde med bæredygtighed og at kunne dokumentere det, ganske enkelt tjener som vores ”licence to produce”. Der er stærke strømninger i tiden, og derudover er det jo fedt at arbejde med noget, som virkelig giver mening i forhold til planetens fremtid, for nu at bruge et lidt højstemt udtryk, siger Jens Ohnemus.

Desuden har disse strømninger resulteret i lovgivning, som indirekte vil betyde, at landmænd bliver bedt om at dokumentere deres ar-

ESG-strømning i samfundet

Samfundet forventer i stigende grad, at virksomheder arbejder med Environmental, Social, and Governance (ESG)-aspekter af deres drift af flere grunde:

Bæredygtighed og miljømæssig bevidsthed: Med stigende opmærksomhed på klimaforandringer og miljøpåvirkninger forventer samfundet, at virksomheder tager ansvar for deres miljømæssige fodaftryk og arbejder mod bæredygtighed.

Social ansvarlighed: Der er en voksende forventning om, at virksomheder deltager i sociale initiativer og bidrager positivt til samfundet. Dette kan omfatte ansvarlige arbejdspraksisser, ligestilling, diversitet og inklusion. Ledelse og etik: ESG-krav relaterer sig også til god ledelse og etiske forretningspraksisser. Virksomheder forventes at have sund governancestruktur og politikker, der tager hensyn til interessenternes interesser. Investorinteresse: Investorer er i stigende grad fokuserede på ESG-kriterier som en vigtig faktor i deres beslutningsproces. Virksomheder med stærke ESG-præstationer kan opleve større interesse fra investorer og kapitalmarkedet.

Forbrugernes præferencer: Forbrugere udtrykker oftere deres præferencer for produkter og tjenester fra virksomheder, der er engagerede i bæredygtighed og sociale spørgsmål. Virksomheder, der ignorerer disse aspekter, kan risikere at miste kunder og opleve omdømmetab.

Regulatorisk pres: Lovgivere og reguleringsorganer indfører i stigende grad krav og standarder relateret til ESG, hvilket presser virksomheder til at overholde bestemte retningslinjer for at undgå retlige og finansielle konsekvenser.

bejde med bæredygtighed, f.eks. i form af en ESG-rapport. Det gør de, fordi banker og realkreditinstitutter er omfattet EU’s ”Corporate Sustainability Reporting”-direktiv – normalt bare omtalt som CSR-direktivet. Og CSR-direktivet kræver, at disse selskaber arbejder med bæredygtighed, og at de dokumenterer det i en årlig rapport.

- For at f.eks. en bank eller et realkreditinstitut kan rapportere på sin egen bæredygtighed, skal den kunne oplyse ESG-data på de selskaber og firmaer, de understøtter med finansiering, og dermed bliver landmænd indirekte berørt af direkti vet, forklarer Marlene Roswall Hansen.

Attraktiv arbejdsplads

En del af ESG-rapportering er også, at man arbejder aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er helt centralt, fordi det i samfundet også forventes, at man behandler sine medarbejdere godt.

- Vi bruger også SAGRO som sparringspartner til at beholde og videreudvikle et godt arbejdsmiljø. Vi får bl.a. lavet APV og trivselsundersøgelser, fordi det er et målepunkt i vores ESG-rapportering. Derudover følger vi f.eks. forskrifterne for, hvordan man afholder MUS – for nu at nævne de to mest centrale ting. Det er helt afgørende for os, at vi har et godt arbejdsmiljø. Der tales i branchen generelt meget om fastholdelse og rekruttering af dygtige medarbejdere, og ledelsen hos os er enormt opmærksom på, at vi også har det, siger Jens Ohnemus.

Hos SAGRO oplever Marlene Roswall Hansen ofte, at nogle landmænd bliver overraskede over, at fastholdelse og rekruttering kan blive en del af en ESG-rapport.

- På mange bedrifter arbejdes der intenst med at skabe en god arbejdsplads. Når vi udarbejder en ESG-rapport, kan dette blive indarbejdet som en del af handlingsplanen for det kommende år, hvis det passer til bedriften. Hos FarmCompany har man investeret aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø, og man kan godt mærke, at det er vigtigt for deres ledelse, siger hun. I det store hele afspejler forventningerne om ESG-engagement samfundets skiftende værdier mod en mere bæredygtig, ansvarlig og bevidst tilgang til forretningspraksis. Virksomheder, der aktivt arbejder med disse forventninger, kan opbygge et mere robust omdømme og bidrage positivt til samfundet og miljøet.

- Når man lykkes med det, har man stil let virksomheden stærkt – ikke mindst i forhold til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, slutter Marlene Roswall Hansen.

Vil du høre mere om ESG?

Kontaktinfo:

Marlene Roswall Hansen Bæredygtighedsrådgiver 76 60 23 36 mar@sagro.dk

”Når jeg ser på ESG-rapporten, spiller det hele lige som

Jacob Nielsen får flere typer rådgivning hos SAGRO, og for ham var det meget nemt at komme i gang med ESG-rapportering.

Case:

Jacob Nielsen

• 8 ansatte

• 775 ÅK (Jersey)

• Areal: 400 ha med majs, græs og korn

Det kom som et helt naturligt krav til landmand Jacob Nielsen, der driver en gård med jerseykøer ved Grindsted. Han var midt i at skulle skifte bank, og bankmanden fortalte, at det nok var en god idé, at han kunne fremvise en ESG-rapport.

- Jeg havde jo godt hørt om det før, og jeg tænkte, at det med en ESG-rapport lød omfangsrigt. Det viste sig heldigvis at være overraskende nemt, for i alt har jeg nok brugt cirka 10 timer på det – resten har SAGRO lavet. 75-80 % af alle tal og oplysninger havde jeg jo på rygraden. Nu kan andre også se, hvad jeg har af planer for gården, og det er jeg faktisk ret glad for, fortæller han. Han er langtfra den eneste i Danmark, som stille og roligt mødes af et venligt, men bestemt, ønske om aktivt at skulle arbejde med bæredygtighed og dokumentere det. Årsagen er, at man i EU har vedtaget CSR-direktivet, som kræver, at børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte skal dokumentere, hvordan de arbejder med bæredygtighed – alt sammen udformet i en ESG-rapport.

Det krav gælder også for banker og realkreditinstitutter, og som en del af deres afrapportering skal de fortælle, om nogle af de selskaber, som de selv støtter med finansiering, også arbejder med bæredygtighed og kan dokumentere det – dette f.eks. i form af en ESG-rapport.

- Nogle banker lægger f.eks. mest vægt på ESG-data på bedriftens CO2-udledning m.m., mens andre lægger mest vægt på, at landmanden har lagt en plan for, hvordan han eller hun ønsker at forbedre virksomheden bæredygtige udvikling, siger Marlene Roswall Hansen, der er bæredygtighedsrådgiver i SAGRO.

Ingen skabelon – ”tilpasset min bedrift”

Men fordi det alt sammen er nyt, er der ikke nogen officiel

skabelon til, hvordan en sådan rapport skal se ud. Nogle firmaer bruger en sådan skabelon alligevel, men det betyder, at der ikke nødvendigvis er den ”fleksibilitet”, som en landmand kan have brug for.

- Jeg talte med SAGRO om, hvad der var mest hensigtsmæssigt at gøre først, og hvad der var realistisk. Det var faktisk ret ligetil. Det betød også, at vi fik belyst, hvad vi allerede havde lavet af tiltag som f.eks. udskiftning af lys til LED, udtagning af jord langs miljøfølsomme områder og beplantning af lavbundsjord med pil og plantning af læhegn, siger Jacob Nielsen.

Herefter fik han lagt en plan for, hvad der skal ske fremover.

Helt konkret har han valgt at få transpondere på alle køer i 2024 - for nuværende har omtrent 40 % af køerne en. Dette for at opnå bedre sygdomsovervågning, og bedre reproduktion. Der er også planlagt at sætte teltoverdækning på alle gylletanke i 2024.

Af fremtidige planer kan nævnes tilplantning og etablering af småbiotoper for at gavne dyrelivet.

- Men der var måske en ting eller to, som jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne nå dem i 2023 eller ej. Jeg får flere typer rådgivning hos SAGRO, og når jeg ser på ESG-rapporten, spiller det hele lige som sammen, og den er tilpasset min bedrift. Rapporten er ikke lavet ud fra en skabelon, og det kan jeg godt lide, siger han.

At arbejde ud fra en ”skabelon” er ellers det mest normale at tilbyde, hvis man ser på forskellige rådgivningstilbud, der findes inden for landbrug. Og for den utrænede kan en ESG-rapport uden skabelon virke som en ”fristil”, man skal lave i skolen – uden nogen konkrete krav til, hvad der skal stå.

- Det oplever jeg tit som en fordom. Den er også forståeligt, men når vi så får sat os ned og talt om, hvad der skal ske på bedriften, giver det pludselig mening for hver enkelt landmand. Vi rådgiver om alt, der er relevant for landmanden, og ESG-rapporten skal derfor vise, at det hele går op i en højere enhed. Når to bedrifter ikke er ens, skal ESG-rapporterne heller ikke ligne hinanden, siger Marlene Roswall Hansen.

ESG-rapporten, som sammen”

Hvornår gælder de nye krav?

2025 bliver de første årsrapporter, der indeholder oplysningskrav og datapunkter jf. ESRS-standarderne, offentliggjort. Det betyder altså, at virksomheder, der bliver omfattet af ESRS-standarderne fra 1. januar 2024 hurtigst muligt skal i gang med at forberede sig på at indsamle og sikre valide ESG-data.

De virksomheder der vil blive omfattet af CSRD, bliver omfattet løbende hen over de kommende år jf. nedenfor.

• I 2025 skal virksomheder i EU med mere end 500 ansatte (virksomheder, der i dag er omfattet af NFRD) indberette for regnskabsåret 2024.

• I 2026 skal store virksomheder, der opfylder to af tre krav: mere end 250 ansatte, 40 mio. EUR i omsætning og 20 mio. EUR i aktier, indberette for regnskabsåret 2025 – svarende til virksomheder i regnskabsklasse C (stor) jf. Årsregnskabsloven.

• I 2027 skal børsnoterede SMV’er indberette for regnskabsåret 2026 (dispensation til 2028 er mulig).

• I 2029 skal ikke europæiske selskaber med en nettoomsætning på over 150 mio. EUR i EU og med mindst ét datterselskab eller én fillial i EU, indberette for regnskabsåret 2028.

Hvad er det lige, ESG er for noget?

ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (god selskabsledelse); ESG er dermed en målestok for, hvor ansvarligt et selskab er på de tre områder.

En ESG-rapport er en status for, hvor ansvarlig en ledelse opfører sig i forhold til de ”tre bundlinjer”.

EEnviromental (MILJØ)

Klimaaftryk Vand- og luftkvalitet Markjordens frugtbarhed Natur og biodiversitet

Miljømæssige overvejelser er ikke det samme som at sige, at man ikke påvirker naturen. Men hvis man har dette element med i sin rapport, viser man, at man har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man kan gøre virksomhedens profil grønnere. Det er her vigtigt at være realistisk – rapporten skal give et retvisende billede af de aktiviteter, som pågår i virksomheden. Dette vil også være medvirkende til at opretholde og/eller forbedre forholdet til virksomhedens forskellige interessenter.

SSocial (SOCIAL)

Medarbejdere Samfund Dyrevelfærd

Social ansvarlighed er et vigtigt punkt – også i forhold til FN’s verdensmål om at skabe et mere inkluderende arbejdsmarked. Der er mange gode eksempler på landmænd, som f.eks. beskæftiger fleksjobbere og/eller borgere med funktionsnedsættelser som f.eks. autisme. Ved at inkludere disse i produktionen, viser man, at man tager et lokalt og socialt ansvar.

GGovernance (LEDELSE)

Compliance Robust økonomi Optimal ressourceanvendelse

”Governance”, som på dansk kan oversættes til ”styring” eller ”ledelse”. Governance-aspektet af ESG fokuserer på ledelsesstrukturer, beslutningsprocesser og interne kontroller, der sikrer etisk og ansvarlig drift af virksomheder. Det omfatter bl.a. sammensætningen af virksomhedens bestyrelse, ledelsens incitamenter, gennemsigtighed i rapportering og overholdelse af lovgivning og regler. Et stærkt governance-system er afgørende for at sikre, at virksomheden driver forretning på en bæredygtig og ansvarlig måde.

Kartoffelavl i vildere og vildere vejr

Længere tørkeperioder og tilsvarende perioder med intens regn er udfordrende for alle planteavlere. Hos SN Agro kom man igennem 2023 – her er, hvad de gjorde.

Det er udfordrende at være planteavler i disse år, og måske især hvis man har kartofler. Klimaforandringerne betyder, at vejret bliver mere ekstremt. Det vil sige, at perioder med tørke bliver længere, og når det endelig regner – så kommer der mere vand.

Tag bare 2023 som eksempel: En længere tørkeperiode kulminerede i juni, som var helt og aldeles knastør, og der blev givet ekstra tilladelser til vanding. Men tørkeperioden sluttede brat, da juli kom, og den endte sågar med at blive den vådeste, der nogen sinde er registreret. Det fortalte Peter Tanev fra TV2 bl.a. om sidste år, da han, i øvrigt ganske underholdende vis, gennemgik bunkevis af data, som alle understøtter påstanden om, at vejret bliver vildere. Man skelner ganske enkelt mellem ”det gamle” og ”det nye” vejr, for nu at sige det på lægmandssprog.

- Så hvis et barn i familien spørger, om man skal ønske sig skøjter og ski i julegave, hvad skal man så svare? Hvis vi bruger det gamle vejr, så er svaret ”ja”. Men hvis vi bruger det nye vejr med nye data, så er svaret nej. Så er det mere sandsynligt, at man vil få brug for en god regnjakke, sagde han.

Det er scenen, vi har med at gøre. Sidste år var det heller ikke nemt for kartoffelavler Jacob Sig Hansen, som driver SN Agro sammen med sin far, Jens Jørgen Hansen.

- Det var en udfordring med høsten på alle mulige måder. Vi har også frøgræs, og det var en kamp at få den i hus. Sådan bliver det nok også, når jeg forsøger at kigge frem i tiden, fortæller Jacob Sig Hansen.

Men de kom faktisk i hus med høsten, og resultatet blev ”fornuftigt”, hvis man skal sige det med hans egne ord. Det resultat kom han heller ikke sovende til, og derfor har vi spurgt ham om, hvad det var, at han gjorde for at overkomme det ekstremt svære 2023.

Kapaciteten skal op, op, op

Længere tørkeperioder kræver selvfølgelig, at man kan vande mere. Derfor har Jacob Sig Hansen gjort mere eller mindre alt, hvad han kan for at være klar til at vande, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi har oprustet på vandingskapaciteten, så vi er bedre stillet der, når vandmaskinerne bare skal køre. Maskinerne er større, og det samme er pumperne, så de kan give mere vand. Fordi maskinerne er større, har vi færre af dem på samme areal, og derfor skal de også flyttes mindre, siger Jacob Sig Hansen. Desuden fremhæver han appen FarmTracking, hvori han bruger vandingsmodulet. Det giver ham et overblik, så han ved, hvornår han skal flytte maskinerne.

- Vi kigger ind i at få nogle sektionsafluk for vandet, så maskinen selv kan finde ud af at vande ud til vejen og ikke længere. Det giver også en vandingsbesparelse, siger han. Rent politisk var ekstra vandingstilladelser lidt af en varm kartoffel at få i hus nogle steder i landet, mens andre kommuner var hurtige med sagsbehandlingen. Det rent politiske vil Jacob Sig Hansen ikke gå ind i, men han anerkender fuldt ud det store arbejde, som landbofor-

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Jacob Sig Hansen i marken. (Privatfoto)

eningerne rundt omkring gjorde for at skaffe de udvidede tilladelser.

- Der er meget sand i mine jorder, så jeg var måske ekstra udfordret, hvad angår vanding. Omvendt havde jeg lidt mindre bøvl senere, da regnen for alvor kom, siger han.

Større maskiner

Når vejret bliver mere ekstremt, bliver ”vinduerne” med godt arbejdsvejr kortere. Det betyder, at man skal være mere klar til at rykke. Det kender de fleste nok fra høst – ”nu rykker vi”. Men nu bliver det også gældende for andre perioder i løbet af året.

- VI har kortere tid til at nå alt det, vi skal. Derfor har vi også opjusteret vores lægge- og høstkapaciteter. Det kræver en skarp planlægning, og derfor lægger vi en fleksibel vagtplan. Vi aftaler, hvem der gør hvad. Det er jo ekstremt svært at planlægge efter vejret, men vi forsøger så vidt muligt at tage højde for alle mulige scenarier. Godt mandskab er bare alfa og omega, siger Jacob Sig Hansen.

Desuden går de maskinerne minutiøst efter, så de er helt klar til hver del af sæsonen, hvad end det er, når kartoflerne skal lægges, eller når de skal i hus.

- I 2022 havde vi en høstmaskine, der ikke kunne køre ret længe, inden den skulle repareres. Der var vi til gengæld yderst heldige med vejret, og det var nok gået ret galt, hvis det var sket i 2023. Men der havde vi forberedt os, siger han.

Planlæg høst, når du lægger kartofler

Når kartoflerne lægges, er det en god idé allerede her at notere sig, hvordan jorden er.

- Da vi lagde kartoflerne, kiggede vi på, hvilke arealer der kan køres på, når det bliver vådt. Hvilke områder bliver de svære? Hvilke skal prioriteres under specielle vejrforhold? På den måde blev de

bløde forhold planlagt, så de arealer blev taget først, siger Jacob Sig Hansen.

Som tidligere nævnt var det en fordel for ham, at han har sandet jord, da regnen var ganske alvorlig.

- Jeg har virkelig stor medfølelse for dem, der har meget lavtliggende jord. Der har det bare ikke været muligt at køre, lige meget hvordan man har planlagt det. Så det er med en vis ydmyghed, jeg siger det her. En onsdag fik vi 80 mm regn, og derefter var det næsten umuligt at køre. Men heldigvis havde vi næsten fået alt op fra de bløde arealer, men vi havde bestemt vores hyr med det, siger han.

Et håb for fremtiden

Med stadigt strengere regulering af de planteværn, der bruges i avlen, bliver det mere og mere vigtigt at have gode sorter. Med mere og mere vildt vejr på vej er der heller ingen tvivl om, at mange forskere går og tripper for at få lov til at bruge f.eks. CRISPR eller andre metoder til gensplejsning.

- Jeg er helt klart over, at der er utroligt mange overvejelser ift. biologisk sikkerhed, etik og så videre. Men mit håb er da, at man finder frem til nogle bedre og mere sikre sorter, som ikke behøver ret meget planteværn. Det kunne være utroligt godt for os alle sammen her på planeten, slutter han.

Sådan er de danske landmænd

Danmarks Statistik har udgivet et ”Portræt af danske landmænd”, og den har Grobund dykket ned i. Det er noget, man gør hvert 10. år, hvor man indsamler data fr samtlige danske landbrug og gartnerier. Det kalder de selv en ”totaltælling”, og den er reguleret af EU. Dette kædet sammen med Danmarks Statistiks registre giver et nuanceret billede af alle jer ude på gårdene. Dataene viser også udviklingen mellem 2010 og 2020, hvor tallene stammer fra.

7.500 landmænd

72 % af alle landmænd er gift

Eller 5.400, hvis man vil have et antal på. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt.

- så mange er der, hvis tæller antallet af landmænd med heltidslandbrug i selveje. Det er et fald fra 12.300 i 2010 til 7.500 i 2020. Af de 7.500 landmænd i 2020 var 5.600 også landmænd i 2010. 27 % af de landmænd, som har etableret sig som s elvstændige mellem 2010 og 2020, har minimum én forælder, som var selvstændig landmand i 2010.

94 % er mænd

Men der er kommet flere kvinder til faget – og ud af tilkomne mellem 2010 og 2020 var 10 % af dem kvinder.

29.200 personer er ansat i landbruget

50 % af landmændene er 55 år eller ændre

Fra 2010 til 2020 steg gennemsnitsalderen for landmænd fra 49,2 til 53,6 år, mens den for arbejdsstyrken generelt kun steg fra 41,9 til 42,8 år. Det er gartnerne, der er ældst. De er i gennemsnit 58,7 år, hvilket er 5,1 år over gennemsnitsalderen for alle landmænd (53,6 år) og 15,9 år over gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken (42,8 år). Landmænd med svine- og kvægbedrifter er yngst med en gennemsnitalder på hhv. 52,3 år og 52,7 år.

Det er en stigning på hele 3.500 personer fra 2010 til 2020, og dermed er landbruget også med til at holde liv i de små samfund uden for storbyerne. En af forklaringerne er selvfølgelig, at bedrifterne over de seneste år er blevet større.

87 % af alle landmænd har børn

Og det er flere end arbejdsstyrken generelt, hvor andelen er 66 %.

Når der skal realkredit

til at realisere drømmen ...kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nord- og Vestjylland

Thorvald Mortensen

Følvigvej 7 Vile

7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning

6900 Skjern

+45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Øst- og Sydjylland

Simon Simonsen

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

+45 24 22 99 70

sis@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen

Jelsvej 37

6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum

7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted

+45 24 22 99 72

stl@dlr.dk

Jens Peter Kaad

Tandsgårdvej 6, Tandslet

6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7

7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Klaus Rahbek

Andersen Hofmansvej 3

6535 Branderup J

+45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

+45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Videre fra mink:

Nu får erstatningssag

Vi behøver næppe udpensle, hvor besynderligt forløbet var, da man besluttede de facto at nedlægge minkerhvervet. Så her kommer en positiv nyhed.

Er det på sin plads at sige tillykke?

- Ja, det er ved at være tæt på. Den første marts kommer der et hold og en masse maskiner og begynder nedrivningen af staldene. Og næsten hele erstatningen er blevet udbetalt. Det er kun nogle få ting, vi er uenige om. Men i det store hele er vores sag afgjort, fortæller nu tidligere minkavler Jørn Pedersen.

Han har været så flink at byde inden for sammen med sin kone, Hanne. På dagen er der også en særlig gæst, nemlig barnebarnet Agnes.

Men hele historien starter selvfølgelig et andet sted, så vi spoler tiden tilbage. Alt det triste er også til at holde til, nu vi ved, at slutningen er ”tålelig”, som Jørn og Hanne Pedersen selv udtrykker det. Ved en minkejendom uden for Vejen kommer posten kørende i sin bil og drejer ind på gårdspladsen. På den måde var alt, som det plejede. Men da hun stiger ud af bilen og går omkring hjørnet på huset for at aflevere breve, får hun et gedigent chok: Foran sig ser hun det danske militær være troppet op på minkejendommen.

- Jeg havde godt hørt om det i fjernsynet, men jeg troede nok ikke, det var virkeligt, før jeg så dem, var beskeden fra postbuddet.

Og hvis et postbud kan blive skræmt, kan man kun begynde at gætte på, hvordan Jørn og Hanne Pedersen havde det. Det er heller ikke noget kønt syn at se militæret være til stede på en privat ejendom, men det var virkeligheden for de nu forhenværende minkavlere. Militæret var selvfølgelig kommet for at sikre sig, at der ikke var levende dyr på ejendommen. Det var der ikke; staldene var, som de står nu: Tomme og stille som sne.

Vi sidder i køkkenet, mens Jørn og Hanne Pedersen fortæller historien. Men der er ikke megen dvælen ved ”det gamle”. Som så mange andre landmænd er de gode til hele tiden at se fremad, og det er også tilfældet i denne sag.

- Da det blev afgjort, at vi skulle aflive bestanden, sagde vi til hinanden, at vi skal se fremad. Der er ingen grund til at gå og bære nag. Det har virkelig hjulpet os, selv om det var enormt ubehageligt, da det hele stod på, siger Jørn Pedersen.

Hvad med de andre?

Vi hopper lidt i tiden. Helt præcist skal vi tilbage til 2021, hvor man i Herning den 21. august kunne opleve noget meget specielt.

Her kunne man se en konsulent fra et jobcenter stå på scenen foran flere hundrede landmænd. Det er næppe noget, man kommer til at se igen lige foreløbig, og stemningen var også enormt underlig. De fremmødte landmænd var velforberedte og havde bunkevis af spørgsmål,

Tekst og fotos: Klaus Eriksen Redaktør

"Da det blev afgjort, at vi skulle aflive bestanden, sagde vi til hinanden, at vi skal se fremad. Der er ingen grund til at gå og bære nag. Det har virkelig hjulpet os, selv om det var enormt ubehageligt, da det hele stod på"

Jørn Pedersen

snart en ende

og kommunemanden havde måske ikke helt så mange svar. Anledningen var, at SAGRO afholdt den nok sidste minkavlerkongres i Danmark. I hvert fald med så mange deltagere. Alligevel havde mange overskud til at ”joke” om situationen.

Men gik man uden for kongrescentret til et bord-bænke-sæt, sad der omtrent syv tidligere minkavlere, og her var stemningen nok lidt mere realistisk. Ikke at der blev grædt, men nogle sad og sagde, at de havde brug for psykologhjælp. Heldigvis var avlerne gode til at støtte hinanden i det, man nok bedst kan betegne som en sorggruppe.

Spørger man Jørn og Hanne Pedersen var de ikke ”ramt på den måde”. Og ikke mindst har det lunet, at der i den brede befolkningen var stor opbakning til minkavlerne. Mange var stødt på retsfølelsen, og senere lugtede pressen blod.

F.eks. da man kom til den konklusion, at nogle mink skulle graves op, og man i pressen ikke kunne blive helt enige om, hvilken konsistens de havde, da man åbnede for gravene: Hos DR beskrev man dem ”som fetaost”, mens man ude omkring Holstebro oplevede, at de var mere "som sand”, selv om man havde forventet en ”omgang splatværk”. Det kunne ikke blive makabert nok.

Og senere, da fokus kom på ”SletteMette” og sms’erne: Var det måske muligt for pressen at fælde en siddende statsminister? Eller en departementschef i Statsministeriet? Mange husker nok de utallige nyhedsindslag og artikler om emnet. Og det var selvfølgelig berettiget: Det er ikke tit, man har kraftig mistanke om grundlovsbrud i de danske ministerier – heldigvis.

- Men jeg må indrømme, at jeg efter lidt tid ganske enkelt holdt op med at følge med i det. Jeg fik bare nok, og jeg ville gerne videre. Om der blev fældet den ene eller den anden, ville jo ikke gøre nogen forskel for os, siger Hanne Pedersen og slår ud med armene.

Hjælp fra børnene

Da corona-pandemien hærgede, oplevede ægteparret og deres dyr konstant at blive testet. Frygten for et dansk Wuhan var i sandhed kommet til bedriften ved Vejen. Og så en lørdag var der pludselig mere skidt nyt.

- Jeg blev testet positiv for corona. Jeg havde ingen symptomer, men jeg gik straks i isolation. Heldigvis har vi et stort hus, så jeg undgik at smitte Jørn. Men frygten var jo større end det. Hvis det havde spredt sig til minkene, skulle ikke bare vores besætning slås ned. Også de andre syv-otte minkfarme, som ligger inden for beskyttelseszonen, ville ryge med i købet. Det var virkelig ubehageligt at tænke på, at jeg kunne ende med at være skyld i det, forklarer Hanne Pedersen.

Der er skrevet meget om, hvor hurtigt regeringen senere tog beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned. Det behøver vi næppe udpensle. Men på grund af Hanne Pedersens positive coronatest, måtte man vente med at gå i gang med nedslagtningen.

- Men så en lørdag aften kl. 21 ringede dyrlægen til mig. Alene det at få et opkald på det tidspunkt var ret besynderligt. Men han sagde, at alle test på minkene var negative. Og så var det bare med at komme i gang. Vi startede næste morgen, og vores tre sønner kom alle hjem og hjalp os. Det samme gjorde nogle venner, vores medhjælper og hans søn, så det kunne foregå i det tempo, som myndighederne forlangte, siger Jørn Pedersen.

Snart afslutning

Ægteparret har under hele forløbet haft et meget tæt samarbejde med revisor Bodil Christensen fra SAGRO.

- Hun har været virkelig god, og hun har altid haft vores ryg, så at sige. Hun fik os ind i en forsøgsgruppe, hvor

man har haft som mål at afslutte erstatningssagen hurtigere. Vi kunne ikke komme med i første ombæring, men heldigvis fik vi plads i den næste gruppe på omtrent 25 minkavlere, siger Jørn Pedersen.

Derfor har der været adskillige besøg siden da. Men da snakken begynder at falde på, hvorfor det egentlig skal tage så lang tid at få afsluttet sagerne, kan ægteparret ikke undgå at smile lidt.

Først modtog parret et skema fra Bodil Christensen, som skulle udfyldes med informationer om alle aktiverne. Det var omfangsrigt, bevares. Men Jørn og Hanne Pedersen gjorde, som de angriber så mange andre opgaver: De startede ganske enkelt fra en ende af og arbejdede, så hurtigt de kunne. Og efter blot én lang arbejdsdag, var alle informationer skrevet ind i skemaet.

- Men så ringede Bodil næste dag og fortalte, at der kommet et nyt skema, som erstattede det gamle. Det gjorde vi så igen. Men heldigvis tog det også kun én dag, siger Jørn Pedersen.

Videre fra mink

På ejendommen har man gennem de sidste 20 år haft samme medhjælper, som kender bedriften ud og ind –eller ”mindst lige så godt som os selv”, som Jørn Pedersen siger det. Og det lå lidt i kortene, at medhjælperens søn skulle overtage bedriften, da ingen af deres børn har haft den interesse.

Den gode medhjælper har også givet ægteparret en måske lidt større frihed, end mange andre i samme branche måske har haft. Derfor har de gennem årene har haft mulighed for at rejse og se verden fra lidt ”andre” vinkler, end mange måske ellers gør, når de rejser.

- Vi er rigtig glade for, at det hele nu kan afsluttes. Som sagt; vi vil videre fra mink. Det kommer vi snart, og i begyndelsen af marts vil nedrivningen af bygningerne begynde. Nu går vi begge på pension, og så er der også god tid til Agnes her og de andre seks børnebørn, slutter Hanne Pedersen, mens barnebarnet hjemmevant går ud for at få tøj på.

Vi skal se de tomme stalde. Interviewet er slut, og forhåbentlig er det sidste gang, de får besøg af en nysgerrig journalist, som vil tale om en ”meget mærkelig periode” i deres liv. Nu skal ejendommen sælges, og nyt bygges i Askov.

Kvægejendom

KONTAKT

KONTANT:

23.350.000

Præsteskovvej 1 m.fl., 6510 Gram

Kvægejendom

KONTAKT

HEKTAR: 93,98 ha

23.350.000 93,98 ha

ÅRSKØER:

ÅRSKØER:

160 inkl. opdræt

160 inkl. opdræt

LandboGruppen Jysk

LandboGruppen Jysk

KONTANT: 23.800.000 HEKTAR: 131,51 ha

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

BOLIGAREAL: 167 m2

BOLIGAREAL: 167 m2

Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

BOLIGAREAL: 232 m2

Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

Veldrevet mælkeproduktion med 160 årskøer inkl. opdræt ved Vridsted syd for Skive.

Veldrevet mælkeproduktion med 160 årskøer inkl. opdræt ved Vridsted syd for Skive.

Mælkeproduktionsejendom med godkendelse til 150 årskøer og i alt ca. 91,6 ha agerjord

81 ha ager af overvejende JB 1-2, hvor hovedparten har vandingsmuligheder.

81 ha ager af overvejende JB 1-2, hvor hovedparten har vandingsmuligheder.

2 stk. LELY A3 Next robotter, 2 gyllebeholdere i alt 3.237 m3 og gode plansiloer.

2 stk. LELY A3 Next robotter, 2 gyllebeholdere i alt 3.237 m3 og gode plansiloer.

174 sælgere viste os tillid i 2023

To sammenbyggede løsdriftsstalde med 2x16 malkestald, ca. 11.100 kg. EKM og en fin sundhed

Pæn beboelse med god størrelse, særligt 1. salen fremtræder godt i orden

6.634 ha omsat 1,2 mia i handelspriser

Over 50 % solgt uden annoncering

Skal vi også sælge for dig?

KONTAKT

KONTANT: 13.400.000

EJERUDGIFTER: 5.305

HEKTAR: 79,04 ha

BOLIGAREAL: 265 m2

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

"Skoldinggaard" - En fredeligt beliggende planteavls-/jagtejendom med slagtesvinsstalde.

Herskabelig bygningsmasse midt i jagt- og naturskønne omgivelser mellem Give og Farre. Samlet 65,9 ha agerjord i gode stykker med vanding og med maskinhus og udlejede stalde.

Del af Vilhelmsmindevej 39, 7260 Sønder Omme

Landbrugsjord

KONTANT: 3.000.000

HEKTAR: 19,88 ha

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

19,88 ha god reel landbrugsjord med et godt afkast Velarronderet i gode regulære jordstykker og med markvandingstilladelse 10.000 m3 P.t. bortforpagtet til 31/12-2026 med mulighed for forlængelse - afkast i 2023 var 4,74 %

Skoldingvej 27, Skolding, 7323 Give

Grise- og planteavlsejendom

Enigt kystvandråd:

Flere efterafgrøder er ikke løsningen

Nu skal den lokale tilgang og viden bringe os i mål – det er det klare budskab til beslutningstagerne. Og det bakkes op af et enigt kystvandråd.

Det er stærkt, når de grønne organisationer og erhvervsorganisationer i enighed peger på, at vejen til et godt Vandmiljø sker ved at implementere lokal viden i planlægningen. De nationale vandplaner har bragt os et stykke af vejen, den lokale vej og viden skal bringe os i mål.

Baggrund for arbejdet i kystvandrådet Med udgangspunkt i Landbrugsaftalen fra oktober 2021 blev der i 2023 nedsat fire kystvandråd rundt i landet. Opgaven var klar –kystvandrådene skulle pege på en lokal vej til et godt vandmiljø. Og uden at gå i en masse detaljer om, hvem og hvordan kystvandrådene blev sammensat, vil jeg blot bemærke, at i Kystvandråd Vadehavet deltog fem erhvervsorganisationer, herunder fire med ophæng i landbruget, fem grønne organisationer samt de fire kommuner med kyststrækning ud til Vadehavet. Og på trods af vores forskellige ståsteder og udgangspunkter, så var det et enigt kystvandråd, der sendte deres anbefalinger til Miljøstyrelsen én af årets sidste dage tilbage i december.

Kystvandrådets anbefalinger til et godt vandmiljø baseret på lokal viden og et langt mere helhedsorienteret perspektiv:

Jeg tror på den lokale tilgang, og når både de grønne organisationer og vi i landbruget peger på de samme løsninger, så må det skabe eftertanke på gangene i de forskellige styrelser. At lægge landbruget i en spændetrøje af efterafgrøder er der tydeligvis ingen i vores landsdel, der synes er en god løsning.

• Udtagning af landbrugsjord baseret på oplandsanalyser og lodsejerfrivillighed

• Plantning af træer langs udvalgte vandløb, hvilket reducerer fosfor-udvaskningen

• Opkøb af dambrug hvor dambrugerne er interesseret – det skal fortsat være frivilligt

• En styrket indsats i statens overvågningsprogram af Vadehavet

• Incitamentsmodel – lodsejere skal kunne veksle efterafgrøder til kollektive indsatser

Resultaterne kalder på nye tilgange

I de nationale Vandområdeplaner er der et ensidigt fokus på kvælstof. Og virkemidlerne til at reducere kvælstof hedder overvejende efterafgrøder, braklægning, norm-reduktion og ud-

Tekst: Stine Bundgaard Politisk chef i SAGRO

tagning af landbrugsjord. Kystvandrådets resultater viser dog, at der mangler et fokus på fosfor. Faktisk kan reduktionen af et ton fosfor til Vadehavet nogle steder gøre det ud for over to tons kvælstof.

Særligt i forbindelse med udtagning af lavbundsjorde, og når vandløbene eroderer (æder af brinkerne), udvaskes store mængder fosfor. Ved at plante træer langs velvalgte vandløbsstrækninger kan vandløbets erodering nedsættes, og fosforudvaskningen begrænses.

Når vi anerkender reduktion af fosfor som et virkemiddel, så får vi flere virkemidler i værktøjskassen – til gavn for landbruget men så sandelig også for de mange grønne interesser, der knytter sig til det åbne land.

Sammen med GEUS og SEGES Innovation lavede kystvandrådet en kortlægning af oplandet til Vadehavet, og her blev det tydeligt, at vådområder har større effekt i nogle områder end andre. Det er selvfølgelig væsentlig viden at have med, når landbruget planlægger udtagningsprojekter.

20-40 % fra Danmark, mens resten hovedsageligt stammer fra Tyskland. Og DHI Danmark har da også slået fast i sit notat til arbejdet for kystvandrådet, at de danske landbaserede tilførsler udgør en betydende andel, og at Danmark ikke kan sikre god økologisk tilstand i de fire vadehavsområder, hvis ikke især Tyskland implementerer betydende næringsstofreduktioner.

Der er forskel i oplandet

Vadehavet er inddelt i fire dyb: Grådyb, Knudedyb, Juvre Dyb og Lister Dyb, og imens Juvre Dyb og Lister Dyb har udsigt til at nå i mål med reduktion af nærringsstofudledningerne, så ser det anderledes svært ud for særligt oplandet til Knudedyb. Vi spørger os selv: Hvorfor er der denne store forskel, hvor lodsejere i en del af vores geografiske område ikke skal forvente skrappe krav til bl.a. efterafgrøder, mens en anden del af lodsejerne i umiddelbar nærhed skal?

Arbejdet i kystvandrådet har blot givet os et kort glimt af en verden af lokale muligheder. Politisk arbejder vi videre med at finde løsninger og vidensopbygning omkring vores område, så vi hele tiden kan være en del af løsningen og sikre, at landbruget forbliver et stærkt erhverv i vores landsdel.

"At lægge landbruget i en spændetrøje af efterafgrøder er der tydeligvis ingen i vores landsdel, der synes er en god løsning"

Stine Bundgaard

Udenlandsbidraget er en gyser

Den helt store øjenåbner for kystvandrådet var udenlandsbidraget. DHI Danmark er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation, som har specialiseret sig i vandmiljø. Den har estimeret, at af den samlede udledning af næringsstoffer til den danske del af Vadehavet stammer

De nationale vandplaner har bragt os et stykke af vejen ... nu skal den lokale tilgang og viden bringe os i mål – det er det klare budskab til beslutningstagerne. Og det bakkes op af et enigt kystvandråd, som anbefaler Miljøstyrelsen, at lokale initiativer skal være fundamentet for Vandområdeplanen til Vadehavet. Helhedsorientering er afgørende for at opnå et vandmiljø i god økologisk tilstand. Det er helt afgørende, at vi skal forstå og handle ud fra de enkelte vandområders forskelligheder. Nu er det op til beslutningstagerne at implementere kystvandrådenes store og stærke arbejde i den nationale vandmiljøplanlægning.

Kontaktinfo:

Gebyrstigninger på dyrlægesyn er uholdbart

Tekst: Jesper Arnth Mælkeproducent og formand for Politisk Forum for Kvæg, SAGRO

Det er med stor bekymring, jeg erfarer, at fødevareminister Jacob Jensen står fast på de varslede gebyrstigninger på dyrlægesyn, specielt i forbindelse med nød- og gårdslagtning af kvæg. Som kvæglandmand er jeg dybt uforstående over for en øget takst, da den underminerer vigtige initiativer inden for bæredygtighed, naturpleje og reduktion af madspild.

Forslaget om mere end en fordobling af taksterne for syn af kvæg før nød- og gårdslagtning er ikke blot økonomisk uretfærdigt for kvægproducenterne, det risikerer også at bringe hele sektorens bæredygtighedsinitiativer i fare. En samlet timepris på op imod 4.500 kr. for et syn af dyr før slagtning på bedriften er uholdbar og vil skabe store udfordringer for landmændene. Det vil blive for dyrt for mange producenter at sende en halt ko afsted til slagtning. I stedet vil man blive nødsaget til at få dyret sendt til destruktion. Det vil også medføre et fald i naturplejende dyr, da langt flere kvægbrugere vil se sig nødsaget til at undgå en dyr regning på dyrlægesyn inden gårdslagtning. En øgning af naturplejende dyr er ellers et ønske fra både vores og regeringens side for at sikre bedre og sundere natur, men også dette, må vi konstatere, bliver svært at imødekomme med disse nye gebyrstigninger.

Den varslede øgede kontrol og ditto gebyrtryk diskuteres også af Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste (LVK), som pointerer, at kontroltrykket er blevet for stort. LVK påpeger en ubalance mellem antallet af landbrug i Danmark, som er under tilsyn, og Fødevarestyrelsens størrelse. Dette rejser spørgsmål om effektiviteten og nødvendigheden af det nuværende kontrolsystem. I en tid hvor der bliver færre og færre landbrug, er der på de sidste fem år kommet mere end 20 % flere dyrlæger i fødevarestyrelsen (kilde: LVK.dk). Ydermere har fødevareminister Jacob Jensen netop lanceret et nyt udspil om dyrevelfærd, hvor ét af de 23 tiltag er at øge Fødevarestyrelsens kontrolbesøg. Jeg kan derfor konstatere, at de øgede gebyrer for nødslagtning formentlig også skal finansiere den voksende arbejdsstyrke i Fødevarestyrelsen samt stigende antal kontrolbesøg. En udvikling som vi ikke skal og må finde os i, når vi igen og igen viser, at vi er en sektor, som hver dag gør vores ypperste for at imødekomme de stigende krav, som vi pålægges.

Stigende gebyrer er et ikke blot en udfordring, som har enorme konsekvenser for vores erhverv, men det understreger også endnu engang behovet for, at vi samler alle instanser i vores værdikæde og i fællesskab råber op med én stemme. Set i lyset af hele sektorens strukturudvikling og mængden af øgede krav og gebyrstigninger, vi bliver pålagt igen, så er det essentielt, at vi søger dialogen sammen og flager under ét flag, når vi ønsker at blive hørt i beslutningsprocesserne vedrørende vores erhverv og dets fremtid.

Nye staldkrav kan være svære at overskue

Reglerne er indviklede, og derfor kan et sæt ekstra øjne på en kontrolrapport være en god idé, hvis man har fået en indskærpelse.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Frem mod 2034 er der flere og flere regler, der træder i kraft om hold af kvæg. 1. juli 2024 er endnu en mærkedato, hvor en stor stak regler træder i kraft – ret præcist 29 paragraffer inkl. visse underpunkter, hvis ens stald er taget i brug før d. 1. juli 2010. Måske er det derfor, at nogle landmænd ved kontrolbesøg har fået indskærpelse for brud på regler, der endnu ikke er trådt i kraft.

- Ja, jeg kan godt forstå, at man kan undre sig over, at sådan noget kan ske. Det er bestemt ikke rart, så man skal være vågen, når man læser kontrolrapporten. Man har 14 dage til at klage, så det kan være, det er en god idé at få et sæt friske øjne på papirerne, hvis man har fået en indskærpelse, siger Jesper Kristensen, der er kvægrådgiver i SAGRO.

Helt konkret har han selv været ude for, at en kunde fik en indskærpelse for brud på reglen om, at der skal være en sygeboks på bedriften. ”Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt”, som det står anført i §33, stk. 2. Der er bare den hage, at den paragraf først træder i kraft 1. juli 2024.

- Kontrolløren havde byttet rundt på termerne sygepladser og sygebokse Men hvis jeg skal komme vedkommende lidt i møde, så vil jeg sige, at det er en menneskelig fejl, for der er virkelig mange paragraffer at holde styr på. Det er ingen undskyldning for indskærpelsen, men det er måske en forklaring på, at det kan ske, siger han.

Hvad kommer der til at gælde?

En af de nye regler, der træder i kraft 1. juli 2024, er kravet om mulighed for enkeltsygebokse. Dette krav er ikke nødvendigvis så nemt at komme omkring, hvis man allerede er presset på pladsen i forvejen. Men her ligger djævlen i ordet ”kunne”. Det er nemlig ikke et krav, at man har en permanent enkeltsygeboks. Men man skal ved kontrol kunne redegøre for, hvordan man hurtigt etablerer en, fordi det er et krav, hvis det skønnes nødvendigt for den syge eller tilskadekomne ko.

Men hvor stor skal denne boks så være? Mindstekravene er 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer.

- Igen vil jeg anbefale, at man får friske øjne på sine planer. Det er ikke mange dage siden, at jeg talte med en kunde, som troede, at kravet var 16 m2, og der er jo en verden til forskel på de to ting ude i virkeligheden i stalden. Der er utrolig mange ting, man skal holde styr på, så de små, men vigtige, detaljer kan nemt glippe, forklarer Jesper Kristensen.

Blandt andre vigtige detaljer kan nævnes, at man nu maksimalt må have 10 køer pr. meter drikkekar. Og ikke mindst er der krav til kælvningsfaciliteter. Kælvning skal som udgangspunkt ske i enkeltkælvningsbokse.

- Det er dog en lille parentes om, at hvis man f.eks. har travlt med en salmonellasanering, er det tilladt at afvige fra kravet, siger han.

Desuden skal der altid være fire pladser til kælvende køer pr. 100 køer i besætningen, hvis man har flere end 100 køer i alt; og det er selvfølgelig gældende for langt de fleste i

DLBR Forsikringsmægler

SAGRO-land. Desuden er arealkravet det samme som ved enkeltsygebokse: Mindst 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer.

Se alle paragraffer og regler

- Man kan selv holde sig ajour med kravene, og der er en virkelig gode side om det inde på Landbrugsinfo.dk, som løbende bliver opdateret. Man skal være vågen, hvis man vil have alle detaljer med og finde dem selv, så her er siden en god hjælp. Men ellers vil jeg anbefale, at man ringer til os. Også hvis man har fået en kontrolrapport, som nogle gange kan være en ret så knudret løsning, siger han.

Kontaktinfo:

Jesper Gejl Kristensen Kvægrådgiver

21 36 48 09 jgk@sagro.dk

”Økonomien i økologien kan ikke holde til, at vi køber foder udefra. Vi skal lave det selv, og vi skal lave det ud fra det perfekte kompromis mellem mark og stald,” siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Det er nu, det perfekte kompromis skal indgås

Økologisk kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer opfordrer til, at landmændene lige nu får planlagt årets forsyning af grovfoder. Tilskudsfodring kan nemlig nemt undergrave økonomien i driften.

Høj mælkeydelse uden indkøbt foder. Det er dér, økologisk kvægdrift for alvor bliver sjovt – men det er også en situation, du ikke kommer sovende til. Vellykket fodring med græs kræver enormt meget styring, og det er en konstant balancegang mellem græssets indhold af protein og energi på den ene side og udbyttet i marken på den anden. En balancegang, som dog er værd at gå. – Grovfoder er en enorm post i budgettet, og det kan virkelig betale sig at være foran på planlægning. Selvom man er ko-menneske, er man simpelthen nødt til at bruge krudt på markerne også – og fortæl din planterådgiver, hvad du gerne vil lægge foran dyrene, siger Birgitte Kjemtrup Høyer og tilføjer:

– Hvis du tjener mange penge på køerne, men taber dem i marken, er du jo lige vidt.

Kend dine dyr, og forudsig dit fodringsbehov Ungkvæg, goldkøer og højtydende malkekvæg har vidt forskellige behov for foder og næring, og økonomien i økologisk kvægbrug er sjældent til, at noget kan tages på slump. Derfor ligger en stor del af udfordringen i at være mest muligt på forkant med situationen – og nok i endnu højere grad nu, hvor vejret bliver mere og mere uforudsigeligt.

– Hvad er det for nogle dyr, du vil fodre, hvordan vil du fodre dem, og hvad er målet med fodringen? Det er de spørgsmål, du bør stille dig selv – og du bør stille dem nu. Det instinktive mål er jo nok at fodre de lakterende køer, så de yder mest muligt, og en høj ydelse er naturligvis et på papiret fornuftigt mål, siger Birgitte Kjemtrup Høyer og fortsætter:

– Men i mange tilfælde kan økonomien være bedre, hvis koen måske yder 10-11.000 kg på baggrund af højere selvforsyning. Det er også en tanke værd at planlægge

efter et græsslæt, der kan bruges til goldkøer og kvier. Derfor skal alle faktorerne indtænkes i fodringsplanen. Hun påpeger, at du - ved at kende sammensætningen af dine ensilager fra sidste år - kan målrette din produktion af grovfoder, så den giver langt mere mening. Både økonomisk og næringsmæssigt.

Saml kræfterne, og undgå hovsa-løsninger Pengene kan kun bruges én gang, og hovsa-løsninger har en tendens til at blive unødvendigt dyre. Derfor er god planlægning og rettidig omhu som regel en forudsætning for en fornuftig økonomi i det økologiske kvægbrug. Ved at have et tidligt overblik over markernes behov og en plan for årets slæt opnår du langt bedre resultater i både marken og hos køerne. Det fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer.

– Græs er altid en sjov balancegang mellem energiindhold og udbytte, og der ligger et både vigtigt og interessant arbejde i at ramme rigtigt. Det er en videnskab, og min klare anbefaling er, at du sætter dig ned med både din planterådgiver og kvægrådgiver samtidigt og får diskuteret behov og muligheder – og derfra får skabt det perfekte kompromis, som kan ses på bundlinjen, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Kontaktinfo:

91 30 75 bmk@oerd.dk

Birgitte Kjemtrup Høyer Økologirådgiver 40

Tekst og foto: Jannik S. Poulsen Journalist, SAGRO

Kulstof er kernen i robuste sædskifter

En sund jord, hvor der er arbejdet med jordfrugtbarhed, er langt bedre til at optage vand, holde på næring og tillade masser af rodvækst, så planterne ikke er så sårbare over for tørke. Det kræver ikke nødvendigvis mere af landmanden – men dog nogle helt andre tilgange.

Tekst:

Jannik S. Poulsen Journalist, SAGRO

Vand. Først meget, så intet - og så i overflod. Det har været det altoverskyggende punkt på dagsordenen for landmænd i det seneste års tid, og skal høsten også i hus fremover, er landmændene nødt til at tænke nyt. Eller måske rettere gammelt. Det mener planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark Thomas Vang Jørgensen – og han er langt fra alene.

– Kernen i robuste sædskifter er kulstof. Kulstoffet er det vigtigste element for a skabe jordfrugtbarhed, og det bliver simpelthen guld værd, når det kommer ned i jorden. Det holder på næringsstofferne, og det fodrer svampe og mikroorganismer, som til gengæld tilfører planterne en masse nyttige næringsstoffer og mineraler – og det skaber ikke mindst den jordstruktur, der bliver så afgørende i det klima, vi kigger ind i, fortæller han og tilføjer:

– Det her gælder både økologer og konventionelle landmænd.

Skuresvamp, ikke oasis

Thomas Vang Jørgensen bruger mange af sine vågne timer på at fortælle om jordens frugtbarhed, og hans arbejde har kun fået endnu større betydning i ly af sidste års rekordsættende vejr. Kulstof og mikroliv giver nemlig jorden den struktur, den skal have for at kunne håndtere de store vandmængder.

Han sammenligner god, frugtbar jord med en svamp, mens den dårlige jord er som oasis – blokkene med det faste, grønlige blomsterskum, der giver efter for tryk. – En god jord er ligesom en skuresvamp. Den kan optage og afgive vand og næring, den er ikke kompakt, og planterødder kan nemt vokse i den. Når den bliver trykket ned, rejser den sig igen, for ved at putte kulstof i jorden får vi opbygget den her svampeagtige struktur i jorden, siger Thomas Vang Jørgensen og fortsætter: – Bruger du mekanisk jordluftning, får du modsat oasis. En jord, der falder sammen og mister sine gange og drænhuller. I en kompakt jord har vandet svært ved at søge længere ned, og hvor vand står stille i jorden længe, optager det en masse næringsstoffer. De næringsstoffer tager vandet med sig, når det bliver drænet af. Til skade for jord, planter, miljø og din pengepung.

Planter på afvænning

Problemerne, som jordbearbejdning og tilførsel af store mængder vandopløseligt kvælstof og fosfor har skabt, viser sig mere og mere, og hvis fremtidens afgrøder skal være robuste nok til at modstå vejret, skal landmændene

Kulstofbindingens tre bud

Det kan måske virke simpelt at binde noget mere kulstof i jorden, og det er det sådan set også. På papiret. For som altid, når det gælder landbrug, er der lige lidt realiteter, der komplicerer alting. Heldigvis bliver alt nemmere af at komme på formel, og Thomas Vang Jørgensen arbejder med Kulstofbindingens tre bud, som ifølge ham alle bør efterleves – og på samme tid.

Du skal tilføre kulstof til jorden. Nedmuldet halm, afgrøderester og kompost giver mikrolivet noget af leve af.

Du skal passe på det kulstof, der er i jorden. Ploven brænder i dén grad kulstof af, og du bør pløje mindre hyppigt og mere overfladisk, så livet under jorden får en chance. Den årlige pløjning er langt fra nødvendig altid, og vi begynder at kunne høste erfaringerne fra henholdsvis renegenerativt landbrug og conservation agriculture. Her er megen værdifuld læring at hente.

Du skal udnytte fotosyntesen maksimalt. Aktive planter leverer virkelig meget kulstof ud til jordens bakterier og svampe, hvis de får lov. Det er min mening, at det giver en bedre opbygning af kulstof end den, vi tilfører med kompost og lignede. Vi skal have levende, grønne planter – både i og uden for vækstsæsonen. Derfor er efterafgrøder så ekstremt vigtige.

til at gøre tingene anderledes. Jorden skal i højere grad plejes end behandles, og det betyder plantedække hele året, en anden måde at tilføre næring – og et minimum af pløjning.

– Hvis svampene og mikrolivet skal have en chance for at skabe god, frugtbar jord, skal vi give dem noget at leve af og ikke mindst fred og ro. Den let omsættelige gødning, vi har brugt i de seneste mange årtier i landbruget, har den uheldige bivirkning, at det har gjort planterne dovne. De sender ikke næring ud til mikrolivet, for de har ikke brug for noget retur. Uden mikrolivet får vi ikke den livsvigtige kulstofopbygning, forklarer Thomas Vang Jørgensen og fortsætter:

– Vi skal gøde anderledes, så planterne sender næring til mikrolivet, og vi skal have levende grønne planter hele året, så næringstilførslen er konstant. Planterne skal fra fastfood til ordentlig næring, men vi kan ikke bare stoppe med vandopløselige gødninger på én gang. Planterne skal på afvænning, og vi skal til gengæld lære, hvordan vi bruger planterne til at kontrollere ukrudtet. I hvert fald, hvis man er økolog.

2023 blev det vådeste år nogensinde, i hvert fald siden 1874, men året bød på flere rekorder. Blandt andet vådeste januar, mest solrige juni, vådeste juli og varmeste september. Ekstremer, som meteorologerne mener, vi godt kan vænne os til.

Kontaktinfo:

Thomas Vang Jørgensen Økologirådgiver 40 30 36 27

Sæt såsæden højt på din dagsorden

Sidste års våde vejr har sendt chokbølger gennem såsædens forsyningskæder. Det bør du tage højde for, når du planlægger 2024, siger direktør og planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard.

Tekst:

Jannik S. Poulsen Journalist, SAGRO

Mangelsituationen har mange mødre. Sen høst, lavt udbytte, dårlig spireevne og et øget behov for omsåning i 2024 er nogle af de faktorer, som giver panderynker hos de landmænd, der er afhængige af god såsæd. Alt sammen handler om de enorme vandmængder, vi fik sidste år – og ikke fik, da der var allermest brug for det. Det bør få planteavlere til at overveje at bruge egen udsæd til såsæd, mener Claus Østergaard.

– Det er nok ikke sidste gang, at vejr og udefrakommende faktorer kommer til at spille os et pus, og det kan simpelthen blive nødvendigt at bruge egen såsæd, hvis du vil selv vil være herre over, hvad der skal være i marken. Min anbefaling er, at du i år tænker længere og selv sørger for såsæden til næste år. Eller i hvert fald gør dig overvejelser om, at det kan blive nødvendigt, siger han. Såsæden skal opbevares tørt og køligt – og så skal det hæves fra jorden for at beskytte det mod opstigende fugt.

Gode marker, brug af analyser – og ingen såsæd til naboen

At blive selvforsynende med såsæd er langt fra en uoverkommelig opgave. Vælg en god mark til udsæden, giv den opmærksomhed, og prioritér høst og tørring højt. Sådan lyder de vigtigste råd fra Claus Østergaard.

– Er du økologisk landmand, bør du også vælge en mark uden for meget ukrudt, og du bør prioritere at holde ukrudtet nede indtil høsten. Når høsten er hus, bør du få renset kornet grundigt. Endelig bør du sende en prøve til analyse for sygdomme, supplerer han.

En af udfordringerne i forhold til forsyningen af såsæd handler også om lovgivning. For mens du gerne må lave såsæden selv, må du ikke handle den med naboen.

– På grund af risikoen for flyvehavre må såsæden ikke

forlade din matrikel. Det kan være frustrerende, men det er flyvehavre selvfølgelig også, forklarer Claus Østergaard.

Husk reglerne – og at have spireevnen i mente

Danmark har nogle af verdens højeste krav til spireevnen i såsæd, og dem er det ikke helt sikkert, du lever op til i din selvforsyning. Derfor skal du have det med i dine overvejelser, når du skal udregne mængderne af såsæd. – Hvis markspiringsprocenten pludselig er 60 %, i stedet for de sædvanlige 90 %, er du naturligvis nødt til at kompensere for det i udsædsmængden. Derfor er det vigtigt, at du kender spireevnen – og den kan du lade et laboratorie finde for dig, hvis du ikke selv vil i gang med våd køkkenrulle i vindueskarmen, fortæller Claus Østergaard. – Husk i øvrigt, at du skal betale forædlerafgift, hvis du bruger hjemmelavet såsæd, slutter han. Du kan betale forædlerafgift på www.sortsejere.dk, og det koster typisk 30-40 kr. pr. hektar – afhængigt af sorten.

Kontaktinfo:

74 65 cos@oerd.dk

Claus Østergaard Direktør og planterådgiver ØkologiRådgivning Danmark 20 45

Mød ØkologiRådgivning Danmarks nye kvægchef

SAGROs erfarne kvægchef Ejvin Kortegaard har overtaget roret efter Erik Andersen, som fortsætter i en mere faglig rolle fremadrettet.

Ejvin Kortegaard er 48 år og bosat i Grindsted med kone og tre børn.

Han har 20 års erfaring som kvægrådgiver, og de seneste fem år har han med stor succes ført an i SAGRO Kvæg.

Det er store sko, Ejvin Kortegaard skal fylde, efter han 1. januar tiltrådte som Kvægchef efter Erik Andersen. Sidstnævnte kunne i november fejre sit 40-års jubilæum hos det, der nu hedder ØkologiRådgivning Danmark, og han har længe sigtet efter at få en mere faglig rolle i økologiens tjeneste. Den nye kvægchef er dog langt fra ny i forhold til hverken landbrug eller ledelse, og han kommer med stor erfaring fra SAGRO Kvæg, som han også fortsat vil være leder af. Her har han netop forestået et generationsskifte á la det, ØkologiRådgivning Danmark kigger ind i.

- Hvor Erik var et fagligt fyrtårn, kommer jeg til at spille en anden og mere tilbagetrukket chefrolle, hvor jeg skal skabe plads til - og gode forudsætninger for – rådgiverne. Der ligger blandt andet en enorm opgave i at få overleveret den store viden, de erfarne rådgivere sidder med, til den næste generation,” siger Ejvin Kortegaard og tilføjer:

- Og så skal jeg jo også være med til at sikre, at vi har en arbejdsplads, som gør, at de unge generationer også har lyst til at fejre 40-års jubilæer her.

Kvægafdeling med endnu flere kræfter

Der er naturligvis kæmpe forskelle på økologiske og konventionelle kvægbrug – men der er også mange ligheder. I og med at Ejvin Kortegaard leder både SAGRO’s og ØkologiRådgivning Danmarks kvægafdelinger, er ambitionen, at der skal knyttes tættere bånd mellem de to fremover.

- Der kan nogle gange være langt til faglig sparring, når vi sidder

spredt over det meste af Jylland, og ved at få nedbrudt nogle af vores organisatoriske siloer får vi ganske enkelt kortere til kollegaernes faglige input. Det ser jeg frem til,” siger han og fortsætter:

- Jeg har stor respekt for det, som ØkologiRådgivning Danmark har bygget op, og jeg kan mærke, at det er ekstremt dygtige og dedikerede rådgivere, jeg skal lede. Jeg synes, det er spændende, hvad økologerne kan, og jeg glæder mig til at komme tættere på stoffet og lære meget mere om økologien. Direktør i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard, er også en meget tilfreds mand, når snakken falder på hans nye kvægchef.

- Det er fantastisk, at vi har fået Ejvin ind på posten, og han er virkelig en stærk profil. En dygtig og vellidt leder med erfaring i lige netop dét, vi står overfor. Vi får også en faglig styrkelse takket være det større samarbejde med SAGRO Kvæg – og så beholder vi vores faglige fyrtårn, Erik Andersen, fremme i forreste geled med hans store erfaring. Jeg er sikker på, at det her bliver godt for både kunder og kollegaer.

Tekst: Jannik S. Poulsen Journalist, SAGRO

Tidsregistrering bliver lovkrav – SAGRO har løsningen

Folketinget har tirsdag d. 23. januar vedtaget nyt lovkrav omkring tidsregistrering. SAGRO kan hjælpe med at løfte kravet både let og billigt.

Tekst:

Kim Alexander Jensen Digitaliseringsassistent i SAGRO

Hos SAGRO har vi fulgt lovgivningsprocessen tæt, siden politikerne begyndte at tale om et nyt lovkrav, som vil ramme alle arbejdsgivere i Danmark – og dermed også alle landmænd med ansatte.

Den nye lov betyder, at man fra 1. juli 2024 vil skulle tidsregistrere alle ansattes arbejdstid. Det vil sige, at arbejdsgivere nu har blot 5 måneder til at forstå og implementere en løsning, som løfter lovkravet.

Helt præcist forpligter loven alle arbejdsgivere til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem. Dette skal sikre, at medarbejderne kan tjekke overholdelse af arbejdstidsreglerne ved at kunne tilgå egne tidsregistreringer.

Hos SAGRO kan vi dog berolige med, at vi allerede er klar med en løsning og har sat os grundigt ind i det nye lovkrav. Ja, faktisk har vi tilbudt SAGRO Time siden 2020, og vi oplever en høj grad af tilfredshed hos de kunder, der allerede bruger løsningen.

Med SAGRO Time kan medarbejderne stemple ind enten med ansigtsgenkendelse på en tablet, som er opsat til formålet i stalden, eller via medarbejderens egen mobiltelefon. Tidspunkt og sted registreres i systemet, som både den ansatte og arbejdsgiveren nemt kan tilgå og få et overskueligt overblik.

Derfor bliver det også nemmere at finde alt, når man skal lave løn. Samtidig har løsningen mange andre smarte funktioner, så man bl.a. nemmere kan lave vagtplaner og holde regnskab med fravær.

Scan og læs meget mere om

SAGRO Time

Vi ser allerede en stor interesse for at komme i gang med SAGRO Time og forventer kun stigende interesse frem mod juli. Derfor anbefaler vi, at man allerede nu kontakter os for at høre nærmere.

Kontaktinfo:

76 60 24 71

Kim Alexander Jensen Digitaliseringsassistent

Ofte stillede spørgsmål: Hvad skal tidsregistreres, og hvad skal ikke?

Tekst: Kasper Frank Christensen Kommunikationschef i SAGRO

I januar vedtog folketinget en lov, som stiller krav til tidsregistrering på alle arbejdspladser i Danmark. Derfor vil landmænd med ansatte nu skulle indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem.

Dette har givet anledning til en lang række spørgsmål, som SAGROs digitaliseringsassistent Kim Alexander Jensen her vil afdække.

Er det tilstrækkeligt kun at registrere tiden der er udenfor den kontraktmæssige normtid?

Ja, hvis en medarbejder har en normtid per dag, så vil det være tilstrækkeligt at registrere tiden de dage hvor arbejdstiden afviger fra normtiden. Det står dog hen i det uvisse, hvor meget tiden må afvige fra normtiden. Til gengæld ved vi, at domstolene vil vægte medarbejderens påstand højere end arbejdsgiverens i de tilfælde, hvor der mangler tidsregistrering.

Ved brug af SAGRO Time, vil man have objektiv og pålidelig dokumentation, som kan være en stor fordel, hvis der skulle opstå uenighed.

Vil det være nok at registrere den daglige arbejdstid, eller skal også start- og sluttidspunkter registreres?

Ja, det vil være tilstrækkeligt, at man registrerer mængden af arbejdstid per dag. Der kan dog være forhold, hvor det kan være smart at have dokumentation for specifikke tidspunkter – f.eks. for at bevise at man har overholdt hviletidsbestemmelserne eller overenskomstforhold. Med SAGRO Time har man både den daglige opsummering og de specifikke start- og sluttidspunkter. Derfor er man helt dækket ind og vil kunne dokumentere alt, hvis man skulle få behov for det.

Er der krav om at arbejdstidsregistreringssystemet skal være digitalt?

Nej, der er fuld metodefrihed, så derfor kan man som sådan nøjes med at registrere arbejdstiden på papir. Man skal dog være opmærksom på at der er krav om at tidsregistreringerne skal være tilgængelige for medarbejderen. Her skal man også overveje, hvilke informationer man arkiverer samme sted, da der kan være GDPR-forhold, som gør, at den ene medarbejder ikke må have adgang til en anden medarbejders tidsregistreringer.

Derudover skal man huske, at dokumentationskravet er 5 år efter udløbet af beregningsperioden af den ugentlige arbejdstid. Denne udregnes altid ud fra enhver 4-måneders periode, så derfor vil man skulle gemme alle tidsregistreringer for alle medarbejdere i mindst 5 år og 4 måneder.

SAGRO Time gemmer alle oplysningerne i hele perioden

for dokumentationskravet og giver dig nem mulighed for at slå op på specifikke datoer og perioder. Tilgængeligheden er også sikret, da medarbejderne også kan logge ind og se alle deres egne tidsregistreringer.

Skal man registrere pauser, hvis pauserne er medarbejderbetalt?

Al tid, hvor medarbejderen ikke udfører arbejde eller ikke er til rådighed for arbejdsgiveren, tæller ikke med som arbejdstid, og skal derfor ikke registreres. Dette gælder både, hvis pauserne er medarbejderbetalte eller arbejdsgiverbetalte.

Med SAGRO Time stempler medarbejderen nemt ind- og ud på få sekunder. Dertil er der også en pause-funktion, hvis man ønsker overblik over pausernes længde og mængde.

Er der en bagatelgrænse for, hvor mange ansatte man skal have, før man skal tidsregistrere?

Nej, der er ingen bagatelgrænse. Alle med ansatte skal tidsregistrere. Selv hvis du kun har én ansat. Den eneste undtagelse er medarbejdere, som indgår i kategorien ”selvtilrettelæggere” – herunder direktører eller akademikere, som selv bestemmer, hvornår de arbejder og hvor meget.

Hvor tilgængeligt skal systemet være? Hvor objektivt? Hvor pålideligt?

Vi har forsøgt at få Beskæftigelsesministeriet til at besvare tolkningsspørgsmål. F.eks. har vi spurgt ”Hvis en arbejdsgiver har tidsregistreringer lokalt på sin pc, vil det så være tilgængeligt nok, hvis arbejdsgiveren viser medarbejderens tidsregistreringer per forespørgsel?”. Hertil er svaret fra ministeriet, at dette vil afhænge af en juridisk vurdering i en eventuel retssag. Det anbefales, at man får en juridisk vurdering fra en advokat. Vil du være på den sikre side før du sidder i arbejdsretten, så anbefaler SAGRO at implementere et digitalt tidsregistreringssystem som SAGRO Time.

Derfor er Task Force Vildt så vildt vigtig

Tekst:

Kåre Flye Andersen Næstformand Sydvestjysk Lbf.

Task Force Vildt er et udvalg af folkevalgte som har til opgave at sætte fokus på udfordringerne i landbruget med skadevoldende vildt og samtidig være en fælles styrke, så der kan deles konstruktive løsninger på tværs af Jylland.

Vi er i landbruget ambassadører for meget natur og derfor også vildtet, der lever derude. Det er derfor også en vigtig opgave for vores udvalg af skabe opmærksomhed om det vildt, som giver de største udfordringer for landbruget i dag. I skrivende stund identificerer vi bramgæs, hjortevildt, bævere og ikke mindst ulve som de vilde dyr, der giver problemer. Dem forsøger vi i fællesskab at finde løsninger til.

Fakta

Task Force Vildt består Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Herning-Ikast landboforening, Holstebro Struer Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland, Vestjysk, Landboforeningen Midtjylland og Fjordland.

Hvordan vi så gør det rent lavpraktisk, er der mange løsninger på, og det vil vi gerne dele med hinanden på tværs af de forskellige landboforeninger.

Netop nu ønsker vi at appellere til de landmænd, som lejer deres jagt ud. Jagtudleje er for nogle en ganske god forretning, og man fristes til at leje sin jagt ud efter muligheden for at opnå størst økonomisk gevinst. Men der er gode grunde til at have andre kriterier end økonomi med i overvejelserne om udleje af jagt.

For når man som ejer lejer sin jagt ud, vil det være ganske naturligt at stille krav til sine lejere –f.eks. at det kan være jægernes opgave at stille ”skræmmere” på marken, inden der tages slet.

Det kan også være, man har som krav, at der skal skydes flere hundyr og kalve end hjorte i efteråret - eller at der skal skydes råger og krager bag silopladsen.

Det er klart, at begynder man som jagtudlejer at stille krav til, hvad man ønsker af sine lejere, kan man ikke forvente at få det samme i indtjening i kroner og øre. Men måske var det mere værd at få reguleret i sit skadevoldende vildt og passet på rålammene, så de ikke havner i siloen og ødelægger ens foder?

Vi er mange, som både er landmænd og jægere, og vores appel går også på at tænke på alt vildtet - ikke kun dem, der har horn på hovedet. Har man som jæger ikke tiden eller lysten til f.eks. krage- eller rågejagt, findes der mange små jagtforeninger rundt om i landet, man kan henvende sig til. Men nogle skal tage kontakten. Derfor foreslår vi, at det bliver jægernes opgave at hjælpe med dette. Har man først fået det skrevet det ind i sin jagtlejekontrakt, har man også bundet sig til at hjælpe, om ikke andet så ved at sørge for, at tingene sker, og måske rette kontakten til andre, der kan hjælpe. Sidder man som landmand og er medlem af overstående foreninger, hører vi meget gerne fra jer, hvis vi kan hjælpe - måske bare med en kontakt.

Kontaktinfo:

Kåre Flye Andersen Task Force Vildt

29 46 56 20

mail@agervigskovgaard.dk

Fordele og ulemper ved uskiftet bo

– TELLUS Advokater kan hjælpe

I forbindelse med skifte af et bo, skal du være opmærksom på, at det er aktiverne pr. skæringsdagen og ikke dødsdagen, der er afgørende for, hvad aktivmassen og nettoformuen er.

Et dødsbo er en juridisk og følelsesmæssig tung opgave at håndtere. Når din ægtefælle dør, er der mange praktiske overvejelser, som skal gøres i forbindelse med begravelsen, men der er også meget andet at overveje: Kan du som efterlevende blive boende i huset/på ejendommen?

Er uskiftet bo den rigtige løsning for dig? Hvem skal arve hvad? Hvordan kommer du og din familie bedst videre? Og kan der være et skattemæssigt aspekt i behandlingen af dødsboet?

Du kan nemlig med fordel gøre dig nogle skattemæssige overvejelser i forbindelse med skifte af et dødsbo – eller kontakte en advokat eller en skatterådgiver, som er specialiseret indenfor området.

Er der tale om et skattepligtigt eller skattefrit bo?

Et dødsbo er skattepligtig af den indkomst, som tjenes fra 1/1 i dødsåret og indtil skæringsdagen, hvis aktiverne og nettoformuen i dødsboet overstiger 3.272.500 kr. (2024) på skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Er aktiverne og nettoformuen under grænsen, er boet skattefritaget.

For ægtefæller gælder der en dobbelt grænse. Du og din ægtefælle må således have aktiver og en nettoformue på 6.545.000 kr., før boet er skattepligtigt.

Overstiger enten aktiverne eller nettoformuen ovennævnte grænse, overgår boet til at være et skattepligtigt dødsbo.

Omfatter boet efter afdøde således en ejendom med avancebeskatning, f.eks. en landbrugsejendom, og aktiver og nettoformue er under 6.545.000 kr. for ægtefæller, eller 3.272.500 kr. for enlige eller for længstlevende ægtefælle, som har skiftet boet efter førstafdøde, kan denne avancebeskatning blive skattefri, idet der er tale om et skattefrit dødsbo.

Men hvad tæller med i formuen?

Afdødes pensionsordninger og livsforsikringer tilfalder den begunstigede og skal ikke medregnes i formuen. Sidder længstlevende i uskiftet bo, kan skiftet ligeledes foretages på et senere tidspunkt. Her kan afdødes forsikringer og pensioner ligeledes holdes udenfor. Det kræver dog, at udbetalingerne kan lokaliseres. TELLUS Advokater anbefaler, at du som længstlevende opretter en særskilt konto til dine pensioner og forsikringer, således der ikke opstår tvivl om, hvor pengene er, og om disse er i behold. Derudover tæller alle aktiver med ved beregningen, dog

tæller værdien af en bolig eller et sommerhus, som afdøde kunne have solgt skattefrit, ikke med i opgørelsen af aktiverne, men skal medregnes i nettoformuen. I forbindelse med skifte af et bo, skal du være opmærksom på, at det er aktiverne pr. skæringsdagen og ikke dødsdagen, der er afgørende for, hvad aktivmassen og nettoformuen er. Den seneste skæringsdag, der kan vælges, er 1-årsdagen for dødsfaldet i et privatskiftet bo. Du kan således vælge den skæringsdag, hvor aktierne enten har den højeste værdi, hvis dette kan rummes indenfor skattegrænsen eller den dag, hvor aktierne har den mindste værdi, hvis du gerne vil under grænsen. Men vær opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i formuen i boperioden, som kan have betydning for skattepligten. Derfor anbefaler TELLUS Advokater, at du kontakter en skattespecialist eller en revisor, som kan lave beregningerne for dig, inden du går i gang med behandlingen, således du allerede fra start har gjort dig klart, hvad formuen indeholder, om der kan være nogle usikkerheder ved enkelte af aktiverne, og hvad den økonomiske gevinst er ved at gennemføre skiftet. Du skal være opmærksom på, at det alene er boet, der bliver skattefrit. Har afdøde haft et mellemværende med Skattemyndighederne fra januar til dødsdagen (mellemperioden), skal denne betales, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der kan samtidig være krav fra tidligere år, som ligeledes skal betales.

Du skal samtidig være opmærksom, hvis du som ægtefælle er den eneste legale arving i dødsboet efter din afdøde ægtefælle. Ved at benytte de rigtige regler, kan der være mulighed for at spare penge i skat, hvis du opfylder reglerne for skattefritagne boer, og du og din ægtefælle har ejet aktiver med en skatteavance på.

Det afhænger således af dine personlige forhold, om det kan være en fordel for dig at skifte, eller om uskiftet bo eventuelt er den rette løsning for dig. TELLUS Advokater anbefaler, at du kontakter en advokat med speciale i dødsboer og de skattemæssige aspekter, eller en skattespecialist indenfor dødsbobehandling. Dette kan både ske inden dødsfaldet, da der allerede inden kan gøres tiltag i forhold til at planlægge det skattefrie dødsbo efter dødsfaldet, eller hvis du nu sidder i uskiftet bo og overvejer, om dette var og stadig er den rigtige løsning for dig.

Nak & Æd i Herning

Herning-Ikast Lbf. inviterede til foredrag med Jørgen Skouboe, som fortalte om det populære tv-program, der har været på skærmen siden 2010. Han fortalte også om de venskaber, som er affødt af den glæde, det giver at være jæger og ude i naturen. SAGROs naturrådgiver Nicolai Smed Kjær fortalte, hvordan man gennem Task Force Vildt arbejder rent politisk med at få tilpasset reglerne om regulering af skadevoldende vildt.

Dobbelt-op på Aftenkongres

Der blev afholdt Aftenkongresser d. 1. februar i Aulum og 7. februar i Billund, og begge gange var fremmødet intet mindre end imponerende. Her hørte de bl.a. om, hvordan det er at drive en landbrugsvirksomhed i Østeuropa fra Tom Axelgaard (billedet). Planterådgiver Jonas Johansen, SAGRO, berettede om de seneste etableringsforsøg med hybridrug.

Hans Lund: 40 år i økologiens tjeneste

og der findes få, der er så vidende på feltet, som han er. Hans Lunds store viden om afgræsning har sendt ham langt uden for landets grænser, og han har været med til at sætte skub i en systematisk tilgang blandt vores nordiske naboer. Alligevel er det den danske økologi, der har haft et hovedfokus i hans karriere, og den imponerende indsats blev fejret med en reception fredag d. 2. februar.

Jacob Jensen i Herning-hopla

Herning-Ikast Lbf. og Venstres Kommuneforening – Herning inviterede i december 2023 til møde med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen. Det skete i samarbejde med LandboUngdom og Venstres Ungdom i Herning. Temaet for aftenen var regeringens overvejelser om en CO2-afgift på landbruget og de kommende vandmiljøplaner, og det var så rigeligt til at trække fuldt hus i SAGROs store sal i Herning.

Næring, energi og natur: Debat i Holstebro

Hvordan udnytter man det danske areal bedst, så der er plads til alt og alle? Det vil sige både landbrug, natur og energiproduktion. Den debat blev taget i SAGROs hus i Nupark, Holstebro, hvor Holstebro Struer Landboforening i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i Holstebro sætte netop dette emne på dagsordenen.

SET I BAKSPEJLET

Generalforsamlinger

Sydvestjysk Landboforening

Mandag den 11. marts kl. 18.00

Sted. SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg V

Jysk Landbrug

Onsdag den 13. marts kl. 18.00

Sted: SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Familielandbruget VEST-Jylland

Torsdag den 14. marts kl. 18.00

Sted: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Herning-Ikast Landboforening

Mandag den 18. marts kl. 18.00

Sted: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Holstebro Struer Landboforening

Tirsdag den 19. marts kl. 19.00

Spisning kl. 18.00.

Sted: SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Sprøjteopfølgningskurser

Onsdag den 20. marts kl. 8.30 - 16.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tirsdag den 30. april kl. 8.30 - 16.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

For mere info og link til tilmelding, se www.sagro.dk

Undgå arbejdsulykker

For medlemmer af Herning-Ikast Landboforening.

Onsdag den 20. marts 2024 kl. 9.00 - 15.00

SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Pris: 200 kr. pr. deltager inkl. forplejning. Tilmelding senest den 15. marts 2024 på tlf. 70 21 20 40.

Medlemstur til Axelborg

For medlemmer af Familielandbruget VEST-Jylland

Torsdag den 30. maj 2024 kl. 05.30 - 23.30

Opsamling i Nupark, Aulum og Herning

Pris: 245 kr. pr. deltager inkl. forplejning.

Tilmelding senest den 16. maj 2024 på tlf. 70 21 20 40.

Informationsaften for besøgslandbrug

For alle besøgslandmænd i Holstebro Struer Landboforening

Onsdag den 3. april kl. 16.30-19.30

Sted: Hestbjerg Økologi

Nørre Feldingvej 100, 7500 Holstebro

Tilmelding senest d. 25. marts på mkm@sagro.dk

Landbruget kommer til byen

Holstebro Struer Landboforening arrangerer.

Fredag den 10. maj kl. 10.00-22.00

Holstebro Struer Landboforening afholder endnu engang Landbruget Kommer Til Byen.

Arrangementet vil byde på levende dyr i byen, maskiner i alle størrelser og aldre. Alverdens aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre.

En fantastisk dag hvor hele landbruget gør sit indtog og overtager bymidten for en dag.

Følg med på www.sagro.dk og www.oerd.dk og se vores arrangementer

Ikast-Bording LandboSenior

Foredrag ved Esther Jensen over emnet ”Enke på harley”

Onsdag den 20. marts kl. 9.30 i Bording Hallen

Ingen tilmelding – pris 75 kr.

Foredrag om Steen Steensen Blicher

Onsdag den 17. april kl. 9.30 i Bording Hallen

Ingen tilmelding – pris 75 kr.

Eftermiddagstur med bus til

Grathe Hede

Onsdag den 8. maj kl. 12.15

Afgang fra Ikast svømmecenter kl. 12.15 og

Bordinghallen 12.30

Vi skal høre om slaget mellem Svend og Valdemar på Grathe Hede, se og høre om opbygningen af Viborg miniby. Tilmelding senest den 24. april – pris 645 kr./person

LandboSenior Herning

Generalforsamling

Fredag den 15. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Generalforsamling efter vedtægterne og efterfølgende foredrag ved Kurt Jørgensen.

Tilmelding senest den 12. marts til SAGRO på tlf. 70 21 20 40.

25-års jubilæum med LandboSenior Herning

Fredag den 19. april kl. 18.00 hos Højhuset, Højskolevej 11, Birk, Herning Vi spiser aftensmad, ser og hører om Højhuset. Aftenens taler er tidligere formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.

Pris pr. person kr. 200 inkl. 2 genstande. Bindende tilmelding ved opringning til Tove på 40 45 92 56 senest onsdag den 10. april.

Tur til Århus og Samsø

Tirsdag den 14. maj – onsdag den 15. maj

Tilmelding til Tove på 40 45 92 56 senest d. 20. marts.

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Virksomhedsbesøg hos Flex Modul i Vinderup

Dato annonceres senere

Udflugt til REGAN vest – en skjult hemmelighed

Torsdag den 30. maj. Afgang fra Nupark kl. 7.00

OBS: Turen er ikke for gangbesværede Pris pr. person kr. 800 inkl. kaffe og rundstykke. Entre og rundvisning. 2-retters middag inkl. 1 øl/vand.

Tilmelding senest den 29. april til Inger Maria på tlf. 30 69 61 60 (gerne sms)

Varde Landboforenings Seniorklub

Besøg på DIN forsyning

Tirsdag den 26. marts kl. 13.30

Tilmelding senest den 12. marts til Marie og Henning på tlf. 27 64 05 57 eller 27 64 05 56

Dagstur til Elmegården og Julemærkehjemmet Fjordmark

Mandag den 22. april kl. 8.00

Afgang fra Campus Alle kl. 8.00 med Ansager Turistbusser Pris kr. 700 inkl. forplejning.

Tilmelding senest 15. marts til SAGRO på tlf. 70 21 20 40. Kontaktperson Albert Christensen på tlf. 26 37 71 68. 3-dages tur til Nordtyskland d. 2.-4. juni med Panter Rejser

Vi kører med bus fra Campus Alle kl. 8.00

Pris alt inkl./person i dobbeltværelse kr. 3.189. Tillæg for enkeltværelse 399 kr.

Tilmelding senest den 15. marts til Panter Rejser på tlf. 75 85 53 33 eller panter@panterrejser.dk. Opkrævning også via Panter Rejser.

Sydvestjysk LandboSenior

Foredrag ved Bernhard Bruunsgård

Onsdag den 10. april kl. 14.00 på Kjærgård Landbrugsskole

Pris inkl. kaffe og foredrag kr. 100, som betales på dagen

Tilmelding senest den 1. april til SAGRO på tlf. 70 21 20 40.

Kontaktperson: Hanne og Søren Sørensen

Bedriftsbesøg hos Gammelbro og

Ravninggård

Tirsdag den 7. maj kl. 11.00

Pris kr. 100 pr. person, som betales ved fremmøde på dagen.

Tilmelding senest den 2. maj til SAGRO på tlf. 70 21 20 40. Kontaktperson: Hanne og Søren Sørensen.

Midtjysk LandboSenior

Årsmøde på SAGRO

Mandag den 18. marts

Besøg på Danespo

Mandag den 22. april kl. 13.30 hos Danespo, Dyrskuevej 25, Give Tilmelding er efter ”først-til-mølle-princippet” til Orla Kalhøj på tlf. 21 73 08 98 eller mail: kalhoj@mvb.net senest den 19. april.

4 dages tur til Tyskland

Mandag den 20. maj til torsdag den 23. maj

Tilmelding er efter ”først-til-mølle-princippet” til Orla Kalhøj på tlf. 21 73 08 98 eller mail: kalhoj@mvb.net