Formænd dykker ned i nogle af den grønne treparts temaer
Side 6
Lønsedlen ser anderledes ud – lær at læse den rigtigt
Side 28
Side 10
Grobund nr. 3 · 2024
Udgiver: SAGRO
Nupark 47
7500 Holstebro
Birk Centerpark 24 7400 Herning
Majsmarken 1 7190 Billund
John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø
Tlf. 70 21 20 40
info@sagro.dk www.sagro.dk
Redaktion:
Jesper Orry
(Ansvarshavende redaktør)
Tlf. 76 60 21 15 joj@sagro.dk
Kasper Frank Christensen
Tlf. 31 59 60 06
Jannik Schiermer Poulsen
Tlf. 76 60 24 82
Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk
Forsidefoto: Jesper Orry
Næste Grobund: 6. december 2024
Oplag: 20.500 stk.
Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO
Tryk: Stibo Complete
Vi skal selv være åbne for at blive en del af det store fællesskab i Danmark
”Husk at fortælle den gode historie ude fra landbruget”.
Sådan skrev min formandskollega fra Holstebro
Struer Landboforening, Kristian Gade, i sin leder i sidste udgave af Grobund.
Jeg har valgt at tage stafetten op, budskabet har nemlig aldrig været mere relevant end nu. Samfundskontakt er drønvigtigt for vores erhverv, når vi vil sikre os danskernes forståelse for, hvad vi arbejder med, og hvilke produkter, der kommer ud af det hele.
I Familielandbruget VEST-Jylland drøfter vi ofte, hvad vi kan gøre for at øge samfundskontakten til danskere udenfor erhvervet.
Opgaven går på at få flest mulige danskere til ikke at tænke ”dem og os” om landbruget, men i stedet kun ”os”.
For vi er jo alle afhængige af hinanden: Vi skal alle spise, vi skal alle leve med klimaet, og vi skal leve med den natur, vi har, og som vi efterlader til vores børn og børnebørn.
Og hvordan kommer vi så derhen? Jo, det gør vi med åbenhed, ved selv at komme ud i samfundet og ved at invitere befolkningen indenfor på vores gårde.
Åbent Landbrug er et arrangement, der virkelig rykker noget på den konto. Op mod 60 landbrug slog i september dørene op, og omkring 100.000 danskere i alle aldre fik mulighed for at opleve dansk landbrug anno 2024 på allernærmeste hold.
I slutningen af august deltog jeg sammen med landmænd fra det meste af Jylland og Fyn i Kli-
mafolkemødet i Middelfart. En fantastisk oplevelse, hvor klimaet og handlinger til forbedring af klimaet blev vendt og drejet af op mod 100.000 deltagere over tre dage.
Jeg er stolt langt ind i sjælen over, hvor stærkt landbruget var repræsenteret på mødet!
Konkrete emner som pyrolyse, tørke og biosolutions blev præsenteret og drøftet, landbruget havde sin egen stand på den lange gågade, og landbruget var repræsenteret på samtlige temamøder. Overalt på pladsen var landbrugets repræsentanter i de blå t-shirts synlige.
På Klimafolkemødet turde vi stå frem og stå ved vores erhverv og sammen med danskere udenfor landbruget drøfte mulige løsninger på klimaproblemer, biodiversitet, havenes og fjordenes tilstand og meget mere.
Vi blev en del af et fællesskab i stedet for ”dem og os”.
Og som en klog mand har sagt: Vi er en del af løsningen – ikke problemet!
Af Peter Jørgen Kock
Formand for Familielandbruget
VEST-Jylland
Travlt i miljøafdelingen
Øget efterspørgsel på naturrådgivning giver basis for at øge både medarbejderstaben og udbuddet af rådgivningsprodukter.
Tema: Biogas
Biogas kan være en af de allerbedste veje til reduktion af klimagasser fra landbruget. 18
Potentiale i hangrise
Hangrise har potentiale til at vokse bedre og udnytte foderet mere effektivt end so- og galtgrise.
2 Leder
4 I felten for medlemmerne
6 Formandskommentarer til den grønne trepart
10 Søren Søndergaard: Den grønne trepart var et maratonløb, der endte med en sprint
16 Travl miljøafdeling øger fokus på natur og klima
18 Tema: Biogas er en god vej til klimareduktioner
26 Der er stort potentiale i hangrise
28 Sådan læser du den nye lønseddel
29 Husk kravet om tre meter bræmmer omkring vandløb og søer
30 Set i bakspejlet
31 Kalender
Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår
SAGROs ejerforeninger forstærker det vigtige samarbejde med kommunerne
Ejerforeningerne bag SAGRO arbejder tæt sammen med kommunerne om at sikre landbrugets interesser, men efter slutningen af juni, hvor den grønne trepart offentliggjorde sin aftaletekst, er samarbejdet også blevet skruet mere over den på denne dagsorden.
Aftalen, som den tegner sig nu, vil placere en stor del af ansvaret for at realisere den forventede aftale om et nyt og grønnere Danmark hos de lokale myndigheder og landbrugsforeninger. Det er er afgørende, at samarbejdet mellem kommunerne og de fire ejerforeninger forbliver stærkt og tæt. Når den grønne trepartsaftale formentlig bliver vedtaget i efteråret, ser mange af landets kommuner ind i at skulle opruste på udtagningsområdet.
Ejerforeningerne har derfor afholdt opstartsmøder med kommunerne for at sikre, at arbejdet kan løftes i partnerskab med landbruget og for at sikre et tæt samarbejde omkring de opgaver, som venter.
Den opgave, der ligger foran både de lokale myndigheder og landbrugsforeningerne, er betydelig.
En væsentlig del af det forventede arbejde vil omfatte udtagning af jord, herunder både lavbundsjorde og etablering af vådområder.
Det er ikke blot en stor udfordring, men en nødvendig indsats for at sikre en bæredygtig fremtid for både landbruget og miljøet. Hvis vi skal lykkes med opgaven, kræver det en koordineret indsats mellem foreningerne, udtagningskonsulenterne og kommunerne. Som SAGROs udtagningskonsulent Karen Thomassen udtaler: ”Når vi har et stærkt samarbejde mellem de tre parter – foreninger, konsulenter og kommuner – glider hele processen meget lettere. Det gør det muligt at løse udfordringerne mere effektivt og sikre, at alle involverede parter arbejder mod de samme mål. Det er en enorm opgave, vi står overfor, men gennem en fælles indsats og en tæt dialog er vi overbeviste om, at vi kan løse den på en måde, der kommer både landbrug, lokalsamfund og miljø til gode.
Vi ser frem til et fortsat stærkt samarbejde, der vil være fundamentet for at realisere visionen om et grønnere Danmark med en fortsat stærk landbrugsproduktion”.
Sustain Week kan åbne nye muligheder for medlemmer
Holstebro Struer Landboforening deltog i Sustain Week 2024 som casevirksomhed med fokus på de store forandringer, som landbruget står overfor, særligt de øgede krav til arealanvendelsen, hvor op til 16 % af arealerne skal tages ud til andre formål.
Eksperter og interessenter fra hele landet blev inviteret til at diskutere, hvordan vi kan opretholde en levedygtig og effektiv fødevareproduktion i den nye virkelighed.
Landboforeningen har valgt at sætte fokus på emnet, netop for at hjælpe medlemmerne med at optimere deres drift under de nye krav. Ved at deltage aktivt i casen ønsker foreningen at kortlægge de muligheder, der kan opstå som følge af de øgede krav, og dermed hjælpe medlemmerne med at navigere i de kommende ændringer.
Resultaterne vil blive præsenteret i en større rapport, der danner grundlag for medlemsmøder i efteråret og vinteren med fokus på at informere medlemmerne om de nye fremtidsudsigter og støtte dem i at styrke deres bedrifter i lyset af de nye krav.
Klimapartnerskabet i Herning-Ikast: Nu med fælles inspiration
Den 22. august 2024 deltog folkevalgte fra Herning-Ikast Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland, Jysk Landboforening samt lokalpolitikere og embedsfolk fra Herning og IkastBrande Kommuner i en fælles studietur under Klimapartnerskabet. Partnerskabet, der blev etableret i slutningen af 2022, har til formål at fremme lokalt medansvar for den grønne omstilling og bidrage til de nationale klimamål.
Studieturen skulle styrke vidensopbygningen og skabe inspiration til fremtidige aktiviteter og pilotprojekter. Deltagerne blev præsenteret for konkrete løsninger og initiativer, der kan gøre landbruget mere klimavenligt, og der var mulighed for at diskutere fælles udfordringer og udveksle erfaringer.
Det gensidigt forpligtende samarbejde mellem landboforeningerne og kommunerne bygger på tillid og fælles mål om grøn omstilling.
Turen gav deltagerne værdifuld indsigt i, hvordan de i fællesskab kan drive klimavenlige tiltag fremad lokalt.
Studieturen markerer et vigtigt skridt i partnerskabets arbejde og har lagt grunden for yderligere samarbejde om konkrete løsninger, der kan understøtte både lokale og nationale klimamål.
Kristian Gade
Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00
Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25
Rekordstor medlemstilgang med nye metoder I august offentliggjorde Landbrug & Fødevarer status på medlemssituationen i landboforeninger og familielandbrugsorganisationer.
Familielandbruget VEST-Jylland opnåede en stigning på 10 % i medlemstallet og var den eneste med positiv vækst i 2024.
Samlet set er der en tilbagegang af medlemmer for landboforeninger og familielandbrugsorganisationer under Landbrug & Fødevarer på 5,3 %.
Opskriften på succes omfattede bl.a. hvervning af nye medlemmer, promovering af medlemsfordele, krav om medlemskab for deltagelse i Farmers Market samt målrettet hvervning i nichegrupper.
Lodsejerne i Vejen Kommune får ren besked om beskyttede diger
Digelovgivningen er kompliceret og striks, og mange lodsejere ender uforvarende med at bryde loven.
Diger, der er beskyttet i henhold til museumsloven, må hverken fjernes eller ændres uden tilladelse.
De er ikke markeret ude på markerne og fremgår ikke nødvendigvis af det vejledende kortmateriale, og derfor sker det, at lodsejere - f.eks. i optimering af markdriften - ender med at bryde loven.
Men nu står lodsejerne i Vejen Kommune snart bedre stillet. Vejen Kommune besluttede i 2015, at der var behov for en forbedret registrering af de beskyttede diger, og at den skulle basere sig på en konkret udpegning af hvert enkelt dige.
Arbejdet er nu ved vejs ende, og høringsfasen er i gang. Snart kan Vejen Kommune offentliggøre et kort, der præcist viser, hvilke diger der er beskyttet.
Et fjernet, ændret eller beskadiget dige skal reetableres, og tilgivelse er ikke en mulighed. Det besvær kan lodsejerne i Vejen Kommune snart undgå.
Er du i tvivl, om du har beskyttede diger på dine marker, kan du spørge din planterådgiver til råds.
Niels Laursen
Formand for Jysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15
Peter Jørgen Kock Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 30 13 32 23
Formændenes nedslagspunkter
CO2-AFGIFT:
Mange kan slippe for CO2-afgiften alene ved godt landmandskab
Kristian Gade
Formand for Holstebro Struer Landboforening
Helt grundlæggende har vi i landbruget jo aldrig selv bedt om den afgift, men når den nu var en del af rammen for at lave aftalen, så synes jeg, det er landet godt.
Aftalen er skruet sådan sammen, at de landmænd, der er motiverede for at gøre noget, jo faktisk helt kan slippe for afgiften.
Du slipper for afgiften, hvis du gør de tiltag, der er mulige på egen bedrift, og mange af tiltagene er ting, som en del landmænd allerede gør nu eller har planer om. Der gælder blandt andet tag på gylletanke, og at gyllen skal anvendes til biogas og nitrifikationshæmmer.
Jeg glæder mig over, at der ikke er kommet en decideret kvælstofafgift på husdyrene, og jeg hæfter mig også ved, at fodertilsætningen er lidt en dark horse. Der er fortsat mange ubekendte, derfor er det også godt og vigtigt, at vi nu har fået et ministerium og en minister til implementeringen.
Bagsiden af medaljen er naturligvis, at de forskellige tiltag ikke er gratis, og det er vi også nødt til at forholde os til. Alt i alt er delene om afgiften landet godt, og et meget langt stykke hen ad vejen er de forskellige tiltag en del af det, vi kalder godt landmandskab.
SAMFUNDSKONTAKT:
Forbrugeren i supermarkedet bestemmer, hvor landbruget skal hen
Leif Nørgaard Formand Herning-Ikast landboforening
Vi bakker op om Landbrug & Fødevarer og den aftale, der ligger på bordet. Vi i landbruget er klar til at tage vores del af ansvaret, så samfundet kan komme i mål med den grønne omstilling.
Vi skal som branche tage dialogen med resten af samfundet om landbrugets rolle, og først og fremmest skal vi sikre, at der bliver taget kloge beslutninger.
Det er ikke kun et jysk anliggende at udtage jord. Vi kan ikke affolke store dele af Jylland, fordi der skal rejses skov og vandmiljø, når det samtidig er her, vi for eksempel har perfekt jord til kartoffeldyrkning, og hvor hovedparten af dansk husdyrproduktion finder sted.
Det er ret permanente løsninger, der skal tages beslutninger om, så det skal gøres med fornuft og på et oplyst grundlag.
Det her betyder meget for den enkelte landmands økonomi.
Der er dyrt at lave de tiltag, der skal til, og jordpriserne er stukket af i en sådan grad, at det er vanvittigt kapitaltungt for nye landmænd, der vil i gang. Dem skal vi sikre nogle løsninger for.
Og i sidste ende skal alle være klar over, at vi haret forbrugerbestemt landbrug. Den enkelte borger bestemmer med sine valg i supermarkedet, hvad vi i landbruget skal producere. Så det er ikke kun landbruget, der spiller en rolle for samfundet, det går også den anden vej.
Men vi er klar til at tage vores del af byrden og stå på mål for aftalens indhold og dermed være en del af fremtidens løsning.
SKOVREJSNING:
Vi skal skynde os langsomt med skovrejsningen
Peter Jørgen Kock
Formand Familielandbruget VEST-Jylland
Vi får travlt, hvis vi skal opfylde målet med at rejse al den skov, der er aftalt i den grønne trepart, men det vigtigste er stadig at tænke sig godt om.
Det vil komme til at ændre det danske landskab ganske drastisk, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi får placeret skoven på nyttige steder. Vi kan slå to fluer med ét smæk, hvis vi for eksempel planter skov på et drikkevandsinteresseområde. På den måde kan vi løse flere problemer på én gang.
Vi skal have kigget nærmere på, hvor det giver mening at placere urørt skov, og hvor en produktionsskov er den rigtige løsning.
Det er afgørende, at der bliver lyttet til fagligheden, og at der bliver nedsat lokale råd, kun på den måde kan vi finde de bedste lokale løsninger. Vi må ikke løbe afsted med hovedet under armen for at nå en eller anden deadline – hellere bruge længere tid og så finde den rigtige løsning.
Og så skal vi også huske de enkelte lodsejere i det store billede – de skal høres, så de ikke får trukket noget ned over hovedet.
Jeg siger ofte, at vi skal skynde os langsomt, så vi får tingene gjort rigtigt, og det gælder i høj grad også, når det gælder skovrejsningen som aftalt i treparten.
UDTAGNING AF JORD:
Afgørende at indsatsen bliver lokal
Niels Laursen Formand Jysk Landboforening
Aftalen om udtagning af landbrugsjord fokuserer både på humusholdige jorde med stor drivhusgas-emission og vandløbsnære arealer, der skal gøres vådere for at genskabe et vandmiljø i balance.
Indsatsen harmonerer med det arbejde, vi i Jysk Landboforening har været i gang med i flere år, hvor vi i samarbejde med lokale kommuner og lodsejere har 20.000 hektar i frivillig udtagningsproces. Det er alle frivillige projekter, hvor de lokale lodsejere er idémagerne bag, og det giver langt de bedste og stærkeste projekter. Frivilligheden er afgørende for succes.
Aftalen er omfangsrig og lægger op til markante forandringer. Jeg hæfter mig ved, at den giver landbruget mulighed for at deltage i kollektive indsatser i stedet for målrettede tiltag på markniveau. Det er helt afgørende, at indsatsen placeres lokalt, og landbruget inddrages som medspiller og samarbejdspartner. Det er et virkeligt stærkt element i aftalen.
Fra 2028 indføres en afgift på 40 kr./ton CO2 på kulstofrige lavbundsjorde, der forbliver i drift, men kun for lodsejere, som afviser udtagningsprojekter. Afgiften pålægges ikke, hvis projekter opgives af grunde uden for lodsejers kontrol, og det er myndighedernes ansvar at tage initiativ til udtagning. Det giver den enkelte lodsejer indflydelse på egen arrondering.
Jysk Landboforening er klar til at støtte medlemmer i denne omstilling, og med SAGROs dygtige udtagningskonsulenter, som allerede kender geografien godt, vil vi sikre, at aftalen gennemføres effektivt.
Den grønne trepartsaftale giver landbruget stærke kort på hånden og stabile rammer for fremtiden med muligheder for planlægning, udvikling og investering.
MERE NATUR OG BIOLOGI:
Fremtidens landbrugsrådgivning kræver omstilling
H.C. Gæmelke
Formand for SAGRO
Selv om der efter aftalen i den grønne trepart bliver mindre decideret landbrugsjord, så bliver der i lige så høj grad brug for kompetent landbrugsrådgivning, men den bliver nok anderledes.
Ligesom landmændene skal omstille sig til nye rammer, regler og vilkår, så gælder det også for vores rådgivere. Vi får i højere grad end tidligere brug for rådgivere med speciale i natur og biologi for at imødekomme efterspørgslen. Mange kan lige nu have svært ved at danne sig et overblik over situationen og de ændringer, der venter. Derfor er det vores fornemste opgave som rådgivningsvirksomhed at lave helhedsvurderinger, hvor vi kigger på hele pakken – økonomi, tilskudsmuligheder, bæredygtighed, familien, work-life-balance, naturressourcer og optimal udnyttelse af arealer.
Hvor giver det mest værdi for mig som landmand at tage jord ud af produktion?
Vi skal også være opmærksomme på, at der potentielt kommer nye kunder i butikken. Der er både virksomheder og private, der opkøber jord uden at have den helt store viden og erfaring, det skal vi kunne tilbyde dem.
Det er blevet formuleret sådan, at landmænd fremover bliver naturforvaltere. Det er jeg ikke helt enig i. Hovedparten
Økologisk mælkeproduktionsbedrift med ca. 150 køer inkl. opdræt, med leverance til Arla
Holstebrovej 1, 6990 Ulfborg
Planteavlsejendom
KONTANT: 17.000.000
KONTANT: 17.000.000
HEKTAR: 103,65 ha
KONTAKT Jørn Lauritsen
Jørn Lauritsen
E: jol@landbogruppen.dk
T: 2334 7068
KONTANT:
KONTAKT Frederik Gissemann
79.300.000 204,59 ha
BOLIGAREAL: 293 m2 T: 2989 4029
BOLIGAREAL:
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
En gedigen og veldrevet virksomhed med produktion af 30 kg's smågrise til eksport
BOLIGAREAL: 293 m2 Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
To produktionsites med hhv. ét so-site på nr. 24 og ét smågrise/slagtesvine-site på nr. 42
En gedigen og veldrevet virksomhed med produktion af 30 kg's smågrise til eksport
En gedigen og veldrevet virksomhed med produktion af 30 kg's smågrise til eksport
Ca. 178 ha agerjord med fornuftig arrondering. Dertil en flot og præsentabel bolig fra 2004
To produktionsites med hhv. ét so-site på
Hovborgvej 109, Hesselho, 7200 Grindsted
109, Hesselho, 7200 Grindsted
To produktionsites med hhv. ét so-site på nr. 24 og ét smågrise/slagtesvine-site på nr. 42 Ca. 178 ha agerjord med fornuftig arrondering. Dertil en flot og præsentabel bolig fra 2004 BOLIGAREAL: 329 m2 T: 2334 7068
BOLIGAREAL: 329 m2
Løvbjergvej 19, Hallundbæk, 7361 Ejstrupholm
E: jol@landbogruppen.dk T: 2334 7068
Skovejendom og fiskesøer
KONTANT:
4.500.000
KONTANT: 4.500.000
Planteavlsejendom
Planteavlsejendom
HEKTAR: 18,46 ha KONTAKT Jørn Lauritsen E: jol@landbogruppen.dk T: 2334 7068
HEKTAR: 18,46 ha KONTAKT Jørn Lauritsen E: jol@landbogruppen.dk T: 2334 7068
E: jol@landbogruppen.dk T: 2334 7068
Spændende naturejendom ca. 4 km. fra Ejstrupholm med god jagt og fiskesøer
Spændende naturejendom ca. 4 km. fra Ejstrupholm med god jagt og fiskesøer
Ca. 2 ha med 5 fiskesøer. Her er skov og krat med masser af råvildt, dåvildt og kronvildt
Ca. 2 ha med 5 fiskesøer. Her er skov og krat med masser af råvildt, dåvildt og kronvildt
Spændende naturejendom ca. 4 km. fra Ejstrupholm med god jagt og fiskesøer
Bygningerne udgør to udlejningshuse, udhus til lager samt et stort maskinhus.
Bygningerne udgør to udlejningshuse, udhus til lager samt et stort maskinhus.
Ca. 2 ha med 5 fiskesøer. Her er skov og krat med masser af råvildt, dåvildt og kronvildt Bygningerne udgør to udlejningshuse, udhus til lager samt et stort maskinhus.
LandboGruppen JYSK
Birk Centerpark 24
7400 Herning
LandboGruppen JYSK
Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk
LandboGruppen JYSK
Nupark 47
7500 Holstebro
LandboGruppen SYD
Tlf. 41 82 00 23 lbu@landbogruppen.dk
LandboGruppen JYSK
Majsmarken 1
7190 Billund
KONTANT: 6.250.000 HEKTAR: 36,93 ha
6.250.000 36,93 ha
KONTANT: 6.250.000
EJERUDGIFTER: 2,076
HEKTAR: 36,93 ha
EJERUDGIFTER: 2,076 BOLIGAREAL: 250 m2 KONTAKT
EJERUDGIFTER: 2,076
BOLIGAREAL: 250 m2
Frederik Gissemann
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
BOLIGAREAL: 250 m2 KONTAKT Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
Indbydende og velpasset ejendom beliggende ca. 4,5 km sydvest for Brande by Består af to ejendomme, heraf én bygningsløs på Drantum Stationsvej 2 Pæn og velholdt bygningsparcel med gode bygninger og bl.a. dobbelt garage
Indbydende og velpasset ejendom beliggende ca. 4,5 km sydvest for Brande by Består af to ejendomme, heraf én bygningsløs på Drantum Stationsvej 2
Pæn og velholdt bygningsparcel med gode bygninger og bl.a. dobbelt garage
Indbydende og velpasset ejendom beliggende ca. 4,5 km sydvest for Brande by Består af to ejendomme, heraf én bygningsløs på Drantum Stationsvej 2 Pæn og velholdt bygningsparcel med gode bygninger og bl.a. dobbelt garage
LandboGruppen JYSK
John Tranums Vej 25
6705 Esbjerg
LandboGruppen SYD
Coriolisvej 1
6400 Sønderborg
Hovborgvej
Lystejendom
JYSK & SYD
Sdr Ommevej 25, Brogård, 7330 Brande m.fl.
Søren Søndergaard: Den grønne trepart var et maratonløb, der endte med en sprint
Formanden for Landbrug & Fødevarer spillede en helt central rolle i den grønne trepart. De intense forhandlinger kostede på mange parametre, også privat, men nu har Søren Søndergaard nydt sommeren med familien og ser med stolthed tilbage på det, han kalder for ”den vildeste opgave i sin formandstid og en kæmpe holdindsats”
Tekst og foto:
Jesper Orry
Journalist
Tlf. 76 60 21 15
joj@sagro.dk
Den 24. juni 2024.
En dato, som Søren Søndergaard, formand for Land brug & Fødevarer, aldrig glemmer.
- Formand for den grønne trepart, Henrik Dam Kri stensen, tog ordet og sagde ”Nu lukker vi!” Det gav et sug i maven, for jeg havde jo netop været med til at skrive et kapitel i Danmarkshistorien. Der er en gårdhave i Økonomiministeriet. Der satte jeg mig som så ofte før i forløbet i en orange stol, pustede ud og tænkte ”Wauw!”
Senere samme aften kunne offentligheden se trepar tens lettere forpustede, men storsmilende hovedper soner præsentere den historiske aftale om et langsig tet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktion.
Intense forhandlinger
Forud var gået flere måneders forhandlinger, der blev mere og mere intense, jo mere deadline den 1. juli nær mede sig.
- De sidste to-tre uger var helt vilde. Weekenderne blev inddraget, og det gik vist ikke op for nogen af os, at vi også sad og forhandlede på sankthansaften, en tradition jeg ellers altid holder i hævd med familien derhjemme. I et olympisk år kan vi godt kalde det et maratonløb, der næsten forvandlede sig til en sprint til sidst. Der var flere, der fandt et ukendt sjette gear, fortæller Søren Søndergaard. Og han husker specielt de allersidste timer og tov trækkerier.
- Jeg fulgtes med L&F’s politiske direktør Morten Boje Hviid hjem efter forhandlingerne den 23. juni. Det var efter midnat. Han kiggede på mig og sagde ”Du ved godt, der formentlig kommer en aftale i morgen, ikk’?” Jeg vågnede klokken 04 næ ste morgen og tænkte straks, om det så virkelig er i dag, det sker? Er det godt nok? Jeg var stadig i tvivl. Så satte jeg mig ned og skrev en sms til mig selv. Jeg begyndte at liste de positive ting fra aftalen, jeg kunne komme i tanke om. Da jeg havde rundet 40, gjorde jeg op med mig selv, at det var nok. Nu var det godt nok. Vi var klar til at lukke aftalen, når de sidste knaster var høvlet væk.
Med den indstilling gik L&F-formanden ind til forhandlingerne klokken 11, og otte timer senere var aftalen på plads, og resten er historie. Aftalen skal nu behandles og endeligt vedtages af politikerne på Christiansborg.
Glad for meget, men ikke alt
Søren Søndergaard lægger ikke skjul på, at dele af aftalen bestemt ikke huer ham. - Tanken om en CO2e-afgift på biologiske processer er bestemt ikke groet i vores have, men det var ligesom rammerne for at indgå i treparten. Derudover var det også en forudsætning fra regeringsgrundlaget, at der skulle rejses 250.000 hek tar ny skov i Danmark. Vores opgave var at opnå det
Søren Søndergaard har brugt mange pauser i forhandlingerne i den berømte orange stol i Økonomiministeriets gårdhave. Foto: L&F.
bedst mulige resultat og de bedst mulige betingelser for landbruget i fremtiden. Jeg er glad for, at vi har fået lavet en rammeaftale med så mange elementer i, og som den enkelte landmand forhåbentligt kan se sig selv i, siger Søren Søndergaard.
Hvilke tre elementer i aftalen er du mest glad for?
- Jeg glæder mig specielt over, at vi har afværget en stor trussel om en CO2e-afgift på noget, som vi ikke kan gøre noget ved, at vi har sikret lokal inddragelse og implementering, og at der er kommet penge på bordet. 40-50 milliarder samfundskroner er immervæk et betragteligt beløb. De tre punkter kan vel koges ned til, at vi har fået skabt et grundlag, der ikke udhuler landmandens værdier, og som giver mulighed for udvikling i stedet for afvikling, siger L&F-formanden.
Er der omvendt noget i aftalen, du er ked af?
Der har været meget sludder og vrøvl om landbruget i debatten undervejs fra mange sider, men med en fælles aftale er der lagt op til en stærkere samfundskontrakt og forhåbentligt en større forståelse for vores dejlige erhverv.
Søren Søndergaard
Fakta
Søren Søndergaard
• 44 år.
• Gift med Ingebeth. Sammen har de børnene Aksel, Ejnar, Svend og Ingrid.
• Bor på gården Baldershave mellem Vejle og Billund, hvor han er femte generation.
• Han har siden 2020 været formand for Landbrug & Fødevarer, og han var indtil da formand for SAGRO.
- Det er umuligt at gøre alle tilfredse, fordi ingen er ens i landbrugserhvervet. Derfor har der også været kritiske røster, det er både forståeligt og forventeligt. Vi har ikke fundet på alt i aftalen, men alternativet havde været at sætte sig ned med korslagte arme og surmule i hjørnet, og så var resultatet blevet meget værre. Vi har kastet os ind i forhandlingerne bevæbnet med faglighed og ekspertise, og der er blevet lyttet til os. Vi er landet et sted, hvor alle forhåbentligt kan se sig selv i det, og kan man ikke det, så er der også muligheder for at vælge andre veje med sin bedrift og arealer, siger Søren Sømdergaard.
Kæmpe holdindsats
Det er Søren Søndergaard, der har været landbrugets ansigt og talerør i forhandlingerne, men han lægger meget stor vægt på, at der er tale om en holdindsats.
- Det har været fantastisk spændende og et stort privilegium for mig personligt, men jeg har jo bare været den, der har afleveret budskaberne og skabt relationerne. Det har været en trykprøve af vores organisation i L&F, og der må jeg bare sige, at vi har bestået med glans. Jeg har været omgivet af afsindigt dygtige fagfolk, så dem, der var uenige med os, har måttet argumentere mod fagligheden, og det har stillet os stærkt. Jeg er virkelig stolt af vores hold i den grønne trepart og hele organisationen, siger Søren Søndergaard. Selv om den grønne trepart nu officielt er opløst, er arbejdet ikke slut.
- Slet ikke, vi har klaret den hårdeste opgave, men nu venter selve udformningen og implementeringen, og der er jeg rigtig glad for, at der er lagt op til lokale løsninger. Regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og vi i L&F kommer helt naturligt til at spille vigtige roller. Der har været meget sludder og vrøvl om landbruget i debatten undervejs fra mange sider, men med en fælles aftale er der lagt op til en stærkere samfundskontrakt og forhåbentligt en større forståelse for vores dejlige erhverv, siger Søren Søndergaard.
Familien bakker op
Han lægger heller ikke skjul på, at deltagelsen i den grønne trepart har kostet på mange parametre, også privat.
- De sidste seks måneder har jeg faktisk brugt al min tid på det. Så godt som alle hverdage er blevet brugt i København eller ude hos medlemmerne, og mentalt har det hele tiden været i baghovedet, også når jeg har holdt fri. Jeg har prioriteret højt løbende at være ude at tale med medlemmerne i baglandet, dem jeg jo faktisk repræsenterer. Og der har det ofte været min hustru Ingebeth, der har skubbet på og fået mig ud ad døren, når jeg for eksempel skulle til endnu et møde i den anden ende af landet, fortæller Søren Søndergaard.
For det er hundrede procent en familiebeslutning, at han skal investere så meget tid og så mange kræfter i det politiske arbejde og være talerør for de danske landmænd.
- For at blive i det politiske sprog, så er det en aftale, som vi genbesøger en gang om året og fornyer, og indtil videre har vi da heldigvis været enige. Det betyder, at det er Ingebeth, der er chefen herhjemme, og uden familiens fulde opbakning var det her slet ikke muligt for mig.
holde sommerferie i Danmark. Det har været både skønt og tiltrængt for alle parter, erkender Søren Søndergaard.
Familiegården Baldershave
Familiebasen er gården Baldershave mellem Billund og Vejle. Og kontrasten kunne næsten ikke være større fra jakke og hvid skjorte, hektisk mødeaktivitet med ministre og topfolk fra forskellige organisationer i mødelokaler på Christiansborg.
Det er Ingebeth, der er chefen herhjemme, og uden familiens fulde opbakning var det her slet ikke muligt for mig.
Med udsigt til et meget heftigt første halvår indgik Søren og Ingebeth den seneste aftale i december.
- Vi vidste, der var en deadline for treparten, der hed 1. juli. Omkring juletid aftalte vi, at når treparten var i mål, så skulle vi have familietid. Derfor har vi været på en rigtig chartertur af en ferie til Mallorca og bare nydt at være sammen i juli måned. Det er første gang, vi har været på ferie i udlandet, efter vi har fået bøn, vi plejer altid at
Søren Søndergaard
Hjemme er Søren iført t-shirt og arbejdsbukser i de fredelige og idylliske omgivelser med åbne vidder og græssende heste på skrånende marker bag den store have, hvor børnenes legeredskaber står ved siden af et shelter med bålplads. Efter et mærkeligt år rent vejrmæssigt står høsten endelig for døren, også på Baldershave. Og han er ikke et sekund i tvivl om, hvor han føler sig bedst tilpas.
Søren Søndergaard i samtale med økonomiminister Stephanie Lose (V) og Jeppe Bruus (S), der nu er blevet udpeget som minister for den grønne trepart, under en pause i forhandlingerne. Foto: Økonomiministeriet.
- Jeg elsker at være landmand. Det er det, jeg brænder for. Alt det politiske arbejde er jo noget, jeg gør for at give erhvervet og alle mine gode kolleger så gode vilkår som muligt, også i fremtiden, siger Søren Søndergaard. Han er femte generation på gården, som han og Ingebeth flyttede ind på i 2020 efter hans forældre Jytte og Leif.
Historien forpligter
Søren N. Søndergaard erhvervede sammen med sin hustru Maren ejendommen i 1877, og dengang var det ikke et særlig attraktivt sted. Men de gik straks i gang med at forvandle heden til opdyrkede marker, anlægge have, fiskedamme og stier, og ikke mindst plantede de skov og træer. Indsatsen medførte, at han i 1904 modtog det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Sølvbæger. Bægeret er gået i arv og befinder sig stadig på Balders-
have, hvor tipoldebarnet med samme fornavn ofte kigger på det, for historien betyder rigtig meget for ham.
- Det er en god reminder om, at man skal være sig sit ansvar bevidst og tænke længere ud i fremtiden på de næste generationer. Dengang dyrkede de jorden for at overleve og skaffe mad på bordet. I dag gør vi det for at sikre velstand. Mange af de træer, som min tipoldefar plantede, står stadig smukt i vores have. En gang i mellem er vi nødt til at fælde et af dem for at give plads til nye træer, der er spiret under dem. Det er ikke sjovt at fælde de gamle, men det er jo nødvendigt for at give plads til de små. På samme måde ser jeg vores aftale i den grønne trepart som en fremtidssikring af de næste generationer af landmænd og landbruget som erhverv. Vi har i hvert fald sikret rammerne, siger Søren Søndergaard.
Ministre og topfolk fra adskillige organisationer sad i mange måneder i intense forhandlinger i Økonomiministeriets mødelokaler, inden det store kompromis blev indgået og aftalen fra den grønne trepart kunne præsenteres. Foto: Økonomiministeriet.
Kort før deadline på dette nummer af Grobund oprettede regeringen tre nye ministerier og lavede ministerrokader. Det betyder blandt andet, at Jeppe Bruus (S) bliver minister for det nyoprettede ministerium for den grønne trepart.
I et opslag på Facebook roser Søren Søndergaard regeringens tiltag:
”Regeringens udpegning af en minister for den grønne trepart fortjener absolut ros, for aftalen i den grønne trepart er alt for vigtig til, at den skal drukne mellem styrelser og ministerier. Afstanden skal mindskes mellem skrivebordene og den virkelighed, vi lever i. Vi skal have bedre processer og én indgang, som regeringen rigtigt siger.
Der venter en enorm opgave forude for landmænd, for L&F, for foreningerne, for kommunerne og for de mange andre afgørende parter.
I vores erhverv ved vi, at gode intentioner nemt kan dø i systemer. Derfor insisterer vi på at tale om smidig implementering, ressourcer og politiske muskler. Og det gør regeringen heldigvis også med meldingen her.
Stort tillykke til Jeppe Bruus som ny minister for den grønne trepart. Vi har haft et tæt og fortroligt samarbejde det seneste års tid, det glæder jeg mig til at fortsætte. Det er helt afgørendeat vi nu får treparten ud at fungere i virkeligheden.
Som regeringen siger: Vi skal have bedre processer. Ikke flere embedsmænd. Målet er klart: Mindre, ikke mere bureaukrati.”
Travl
miljøafdeling øger fokus på
NATUR OG KLIMA
SAGROs miljøafdeling udvider sit tilbud til landmændene, der nu også kan få beregnet CO2-regnskab på træbeplantning. En øget efterspørgsel på naturrådgivning – ikke mindst set i lyset af den grønne trepart – giver basis for at øge både medarbejderstaben og udbuddet af rådgivningsprodukter.
Tekst: Lisbeth Tønning
Afdelingsleder i SAGRO Miljø Tlf. 20 18 48 09 lit@sagro.dk
Foto: Jesper Orry
Miljøafdelingen i landbrugsrådgivningen har hidtil primært haft til opgave at hjælpe landmændene med at lave miljøansøgninger, når de skulle bygge nye stalde, gyllebeholdere, plansiloer osv. Det gør vi bestemt også stadigvæk.
SAGROs miljøafdeling er en af landets største indenfor miljø på landbrug. Vi er et team af miljørådgivere med stor erfaring og specialisering indenfor staldteknologi, grise og køer, hvorved vi kan sikre en miljøgodkendelse på kvæg- og grisebrug, der er mulig at efterleve i praksis.
Nu med meget mere natur og udtagning af lavbundsjorde
Ud over at lave rigtig mange miljøansøgninger på kvægog grisebrug, så oplever vi større og større efterspørgsel på naturrådgivning fra både produktions- og hobbylandbrug.
Naturrådgivning er meget individuel for den enkelte lodsejer. Ofte går efterspørgslen på målrettet vildtpleje i skov og mark, etablering af søer, skov, naturpleje og tilskudsoptimering indenfor de mange tilskudsordninger der er vedrørende natur.
”Vores mål er at sikre bedst mulige forhold og økonomi for kunden med den bedste faglige rådgivning.”
Lisbeth Tønning
Nu kan SAGRO lave klimaregnskab på skov, små
træbevoksede remisser og læhegn
Har du en ejendom med skov, små træbevoksede remisser eller læhegn, kan vi nu tilbyde at optegne disse arealer og lave en oversigt over ejendommens CO2-lagring.
Hver enkelt ejendom kan dermed blive klogere på, hvor meget CO2 ejendommen har lagret i træbevoksede arealer. Udregningen, som sker i programmet Skovkortet, omregnes til CO2-ækvivalenter og er dermed nemt overførbar til eget CO2-regnskab. Vi kan lave opgørelsen ud fra luftfoto, men for den mest præcise opgørelse bør det kombineres med en fysisk gennemgang af arealerne. Opgørelsen af CO2-ækvivalenter er ikke et eksakt resultat, men bør ses som bedste bud. Selvom det kun er bedste bud, så vil denne opgørelse give et mere retvisende og retfærdigt billede af den enkelte ejendoms samlede CO2-udledning og lagring.
Opgørelsen udarbejdes på baggrund af en digitalisering af ejendommens træbevoksede arealer. Det betyder, at ved siden af en CO2-opgørelse kan vi tilbyde et kort af ejendommens skov, læhegn, remisser eller andre naturlige småbiotoper.
Som ejer kan du altså få kortlagt de uproduktive elementer, som du ønsker, om så det er jagt, natur eller andre rekreative interesser.
Kontakt naturrådgiver Emil Haugaard Smed, hvis du vil vide mere og få lavet en CO2-beregning for dine beplantninger.
Tlf. 76 60 21 70 Mobil 41 61 50 83 mail ehs@sagro.dk
Dokumentation til ESG-rapporten
Det helt nye er, at vi oplever større efterspørgsel på dokumentation/kortlægning af biodiversitet på den enkelte ejendom, som kan bringes over i E’et i bedriftens ESG-rapport.
Det betyder selvfølgelig, at vi de sidste par år har ansat en række dedikerede naturrådgivere med forskellige kompetencer indenfor natur for at følge med efterspørgslen og udviklingen.
I SAGRO-land har lodsejere, kommuner og udtagningskonsulenterne i SAGRO været pionerer indenfor for udtagning af vådområde- og lavbundsjorde. Det har været en kæmpe rejse de sidste fire år, og opgaven med udtagning af lavbundsjorde og lave vådområder vokser og vokser. Udtagning af lavbundsjorde og lave vådområder er to meget stærke virkemidler til at reducere CO2e- og kvælstofudledning fra landbruget.
Disse virkemidler spiller ind i den foreløbige aftale om den grønne trepart.
Grøn trepart
En eventuel CO2-afgift var anledningen til at etablere den grønne trepart, men aftalen endte med også at om-
handle vandmiljø, biodiversitet, skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og meget mere.
Ovennævnte vil skabe en landskabsforandring i Danmark på ikke robuste jorde til planteproduktion, her tænkes bl.a. på arealer, der allerede er fugtige.
Det er vigtigt for mig at understrege, at i den grønne trepart står der beskrevet, at der fortsat vil være ”stærk fødevareproduktion” i Danmark. Derudover står der også, at det er centralt i aftalen, at ambitionen er, at fremtidens landbruger bliver ”en moderne arealforvalter af de nye naturarealer”.
For at matche den tendens og efterspørgsel, vi oplever fra lodsejere, og den fremtid, vi ser ind i, har vi udvidet bemandingen i miljøafdelingen med en skov- og landskabsingeniør, nemlig Emil Haugaard Smed. Han har selvsagt en stor viden indenfor skov og landskab. Derudover har Emil også kompetencer og viden om natur- og vildtpleje.
Og med ansættelse af Emil kan vi nu tilbyde noget, som vi ikke har kunnet før, men som vi har oplevet efterspørgsel på, når vi laver klimaregnskaber på mark og stald. Det nye er, at vi nu kan beregne CO2-regnskab på skov, små træbevoksede remisser og læhegn.
TEMA: BIOGAS
Biogas fylder mere og mere. I vores energiforsyning, i landskabet og i vores bevidsthed. I 2023 dækkede biogas næsten halvdelen af det samlede danske gasforbrug – og Energistyrelsen forventer, at tallet hedder 100 procent i 2030. Væksten er i høj grad båret af politiske ønsker om grøn omstilling og et fravalg af russisk gas.
I dette tema kigger vi nærmere på biogassens tætte forhold til landbruget og de vigtigste berøringspunkter – for de to industrier har meget at tilbyde hinanden.
BIOGAS
BIOGAS
Biogas kan være den bedste vej til CO2e-reduktioner
Fremstilling af biogas er en af de grønne teknologier, som Danmark virkelig interesserer sig for i disse år, og det er måske med meget god grund. Her er nemlig meget store reduktioner at hente.
Tekst:
Jannik Schiermer
Poulsen
Jounalist
Tlf. 76 60 24 82 jpn@sagro.dk
Der er ingen tvivl om, at biogasproduktion rummer et enormt potentiale, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser. Dels kan biogas fortrænge fossil naturgas i vores energiforsyning, dels kan den være en grønnere kilde til el og varme i kraftværker, og endelig betyder biogasproduktionen, at afgasningen ikke sker i gylletankene, hvor den meget klimatunge metan ellers ville sive ud i atmosfæren.
- Biogassen har en stor betydning i forhold til Danmarks grønne ambitioner, og det kommer også til at kunne mærkes i kroner og øre, når CO2-afgiften en dag kommer. Det er typisk ret store reduktioner, landmanden kan godskrive i sine klimaregnskaber, fortæller Jonas From Katholm, som er rådgiver med speciale i klimaberegninger.
- Biogas er klart det redskab, som har den største effekt i forhold til reduktion af drivhusgasser. Det er den indsats, som kan rykke mest – og er lettest at gå til. I hvert fald hvis man bor et sted, hvor det er til at komme af med gyllen, tilføjer han.
Et fornuftigt regnestykke
Som så meget andet i landbruget handler klimaberegninger om at få naturlige processer ned på formler, og det er i høj grad dét, Jonas From Katholm arbejder med i det daglige. Især når det kommer til at synliggøre CO2e-udledninger (e’et står får equivalent, og CO2e-dækker over andre klimagasser omregnet til CO2’s klimaaftryk, red.). Med et overblik i hånden bliver værdien af indsatserne nemlig meget tydelige, og det er altså tilfældet med biogas.
- Landbruget kommer til at betale for sine Scope 1-udledninger, og her fylder gyllen rigtig meget. Jeg turnerer med et opstillet regnestykke, som vi har lavet ud fra landsgennemsnit og standardtal, og her ser vi altså en
reduktion i Scope 1-udledninger med cirka 44 procent med biogas og hyppig udslusning. Teknologier, som typisk hører sammen, forklarer Jonas From Katholm. Klimaaftrykket i det producerede produkt daler også med omtrent syv procent.
Nem rapportering, når det kører Jonas From Katholm insisterer på, at udregningen skal tages med et gran salt. Ikke fordi den fejler noget, og tallene er da også reelle nok i princippet, men fordi der lokalt er så store forskelle på, hvordan og hvor meget biogas-foranstaltninger kan påvirke udledningen.
- Gevinsterne er altid meget specifikt bundet op på det enkelte landbrug og en række konkrete forudsætninger, og det er en større udregning, vi skal igennem hver gang. En udregning, vi meget gerne laver for vores kunder, siger han og tilføjer:
- Når tallene først er på plads, er det heldigvis nemt for landmanden at udregne og dokumentere sine besparelser. Vi bruger værktøjet ESGreentool, og det er lavet, så landmændene selv kan bruge det. Jeg synes, det er klart det bedste danske værktøj derude – men jeg er måske også lidt farvet af, at jeg arbejder med det hver dag.
DE TRE SCOPES
Scope 1-udledninger:
Her er der tale om virksomhedens direkte udledninger, som dermed også er under virksomhedens direkte kontrol.
Scope 2-udledninger:
Disse handler om virksomhedens energiforbrug, og hvor energien kommer fra.
Scope 3-udledninger:
Dette er udledninger, som sker længere tilbage i forsyningskæden – og dermed er de vanskeligste at kontrollere for virksomheden.
Produktregnskab på:
• Kg mælk
• Kg oksekød
• Kg grisekød
• Kg kylling
• Kg æg
• Kg korn
• FE grovfoder
Kilde: SEGES
TEMA: BIOGAS
Gyllens tur gennem biogasanlægget kan være en gave til landmanden
Nemmere udbringning, bedre NPK-sammensætning, lettere optag for planterne og logistiske gevinster er blandt de største fordele ved at sende gyllen forbi et biogasanlæg. Men der lurer også visse udfordringer.
Tekst:
Jannik Schiermer
Poulsen
Jounalist
Tlf. 76 60 24 82 jpn@sagro.dk
Thomas Vang Jørgensen er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, og så er han stor fortaler for, at landmænd sender deres husdyrgødning forbi biogasanlæggene, inden de kører det på markerne. Fordelene står nærmest i kø, mens ulemperne er minimale for de fleste landmænd – men det er også et billede, der er i konstant forandring, fortæller han.
- I langt de fleste tilfælde vil du som landmand have fordele ved at levere f.eks. svinegylle til biogasanlæggene.
Dels får du det blandet med kvæggødning, så du får en bedre sammensætning af N, P og K, og dels får du en mere homogen og håndterbar masse retur, forklarer Thomas Vang Jørgensen og fortsætter:
- Når du fjerner kulstoffet fra ligningen, som jo sker i biogasprocessen, gør du også kvælstoffet mere tilgængeligt for planterne – mens du samtidigt undgår CO2-udledning fra gyllen. Der er som regel tale om en langt bedre og mere klimavenlig gødning, der kommer retur til landmanden.
Logistisk set kan store landbrug også have store fordele i, at landmanden kan få sendt gyllen retur til tanke tæt på markerne – i stedet for at skulle fragtes rundt fra staldene. Økologiske landmænd har yderligere den fordel, at de må modtage cirka 50 procent mere konventionelt kvæl stof, hvis gyllen er afgasset i et biogasanlæg.
Og nå ja – så forsvinder en stor del af lugten under afgas ningen, så det er godt for naboskabet også.
Fordele under forandring
Historisk set har det mest været gylle, dybstrøelse og dårlig ensilage, som landbruget har leveret til biogasan læggene, men i den senere tid er der begyndt at komme
Fra modtagertankene bliver de pumpet ind i en rådnetank. Det er her, at gassen opstår. Processen sker i et iltfrit miljø, hvor massen bliver opvarmet til cirka 45 grader – hvilket giver de optimale betingelser for de bakterier, som omdanner pulpen til metan og kuldioxid. Processen tager cirka 30 dage, og opvarmningen sker ofte med biogas fra produktionen.
Fremstillingen af biogas er på én gang enkel og genial. Biomassen, som typisk består af husdyrgødning, slagteriaffald og andre organiske restprodukter, kommer ind i biogasanlægget via nogle modtagertanke. Her bliver massen homogeniseret til en pulp, som er nemmere at pumpe rundt i systemet.
mere tungt fordøjelig biomasse som halm og kløvergræs med i blandingen – og det har ændret på den afgassede gylle, som er kommet retur.
- Fordels-billedet er blevet lidt mere mudret på det seneste, og vi har oplevet landmænd, som har fået meget tyk og strukturfuld gylle tilbage. Sådan en tyk pølse på en sommergræsmark gør ikke megen gavn – mens det omvendt fungerer rigtig godt, når det bliver nedfældet i jorden, forklarer Thomas Vang Jørgensen.
- Derfor kræver biogas-samarbejdet måske lidt mere omtanke fremover. Timingen skal være bedre i forhold til at modtage den tykkere gylle – eller også skal landmænd og biogasanlæg blive bedre til at koordinere på forhånd. F.eks.er halm i biomassen ikke et stort problem, hvis den først er mørnet i en stald, slutter han.
Thomas Vang Jørgensen Økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 40 30 36 27 tvj@oerd.dk Vil du vide mere?
Kontakt:
Sådan virker et biogasanlæg – kort sagt
Fra rådnetanken ryger pulpen på lagertank, hvor der fortsat foregår en mindre afgasning. Herfra kommer pulpen tilbage til landbruget som afgasset gylle – hvis det da ikke får en yderligere tur i maskineriet som pyrolyse. Her bliver pulpen brændt uden ilt, og det frigiver en del gas, men størstedelen af kullet bliver tilbage som såkaldt biochar.
4
eller DLR Kredit
Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile
7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk
Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning
6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk
Simon Simonsen Wissingsmindevej 18
6640 Lunderskov +45 24 22 99 70
sis@dlr.dk
Jens Hasling Frandsen
Jelsvej 37
6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk
Øst- og Sydjylland 1 2 3
Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum
7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk
Steen Lauridsen Eg Mosevej 2
7200 Grindsted +45 24 22 99 72
stl@dlr.dk
Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet
6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk
Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7
7400 Herning +45 20 41 51 07
tk@dlr.dk
Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3
6535 Branderup J +45 22 28 10 64
kra@dlr.dk
Frede Lundgaard
Madsen Søndergade 66
8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk
Gassen bliver brugt til strøm, varme og som erstatning for naturgas.
TEMA: BIOGAS
”Halmen bør være strøelse, inden den bliver biogas”
Biogas har potentialet til at være i den perfekte symbiose med landbruget, men udbud og efterspørgsel har skabt en uheldig tendens.
En udfordring, hvis løsning tjener de fleste parter.
Tekst:
Jannik Schiermer
Poulsen
Jounalist
Tlf. 76 60 24 82 jpn@sagro.dk
Mens fordelene for landmænd ved biogas er mange, er der også enkelte knaster og udfordringer. En af dem er halm – og ikke mindst hvem der skal have det hvornår. I takt med at der er kommet flere biogasanlæg til, er der nemlig blevet større efterspørgsel på det let omsættelige industriaffald og landbrugets husdyrgødning.
Derfor har biogasindustrien i flere tilfælde meldt sig på banen i forhold til halm – og det har givet lidt krusninger på vandene. Det fortæller planterådgiver og biogas-fortaler Thomas Vang Jørgensen fra ØkologiRådgivning Danmark.
- Der er i dag tre markeder for halm, nemlig strøelse, varme og nu biogas. Sidste år var der mangel på halm, mens biogasanlæggene bød en høj pris på halmen. Faktisk matchede de prisen fra halmvarme-markedet – og det var et problem for de landmænd, der skulle bruge halmen som strøelse, forklarer han og tilføjer:
- Skal man tro Biogas Danmarks prognoser, vil biogasan læggene kun have mere halm fremover.
En mulig løsning gennem leverandørforeninger
Landmænd og biogasproducenter kan dog få god brug af hinanden – for selvom de konkurrerer om halmen, kan de faktisk med fordel sende den rundt mellem hinanden.
Det er nemlig besværligt at producere biogas af halm, som kommer direkte fra markerne.
Der skal simpelthen snittes og forarbejdes så meget, at
det bliver dyrere og mere vanskeligt at producere gassen. Omvendt kan halmen omsættes direkte, hvis det først har mørnet som strøelse i stalden, ligesom landmanden til gengæld får omdannet sin faste gødning til et flydende produkt, som er nemmere at udnytte. Løsningen på problemet kan findes i biogasanlæggenes leverandørforeninger, mener Thomas Vang Jørgensen.
- Hvis halmen kommer fra et område med mange husdyr, bør den komme forbi staldene som strøelse, inden den skal afgasses. Det er alle simpelthen bedst tjent med, forklarer han og uddyber:
- Biogasanlæggene har et bredere netværk i forhold til at skaffe halm, og kan de formå at få et samarbejde med deres leverandørforening om halmens vej fra stald til biogas og tilbage til markerne, bliver ressourcerne brugt bedst muligt. Det kræver lidt planlægning, men alle er bedst tjent med det.
Thomas Vang Jørgensen Økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 40 30 36 27 tvj@oerd.dk Vil du vide mere?
Kontakt:
Biochar: Fra biogas til bedre jord
Biochar, eller biokul, er den masse, som er tilbage, efter den afgassede biomasse har været en tur gennem et pyrolyseanlæg, hvor de sidste gasser bliver udvundet. Det er stort set langsomt omsættelig karbon i pilleform, du står med på den anden side. Kul har mange gode egenskaber, blandt andet på grund af sin åbne struktur, og jorden er et godt sted at lagre karbon. Biokul i jorden har nemlig enormt mange gavnlige effekter for både jord, planter og mikrolivet. Kullet holder på vandet i tørre tider, det har potentiale til at dræne bedre i de våde, det forhindrer udvaskning, og kul gør det lettere at transportere ilt ned i jorden. Så er der også jordstrukturen, som bliver løsere – og dermed giver rødderne bedre vækstbetingelser.
Ulemperne skal først og fremmest findes i, at det på nuværende tidspunkt er meget svært at få kullet langt ned i jorden med den teknologi, vi har til rådighed – selvom kullet også kan anvendes mere overfladisk. Nogle stemmer mener også, at pyrolyse i kæmpeskala er et blålys som klimaredning, mens andre igen bekymrer sig om mængden af biomasse, der skal igennem pyrolyseanlæggene. Eller måske manglerne på samme.
Endelig er det ekstremt vigtigt, at pyrolyseprocessen ikke danner tjærestoffer i det kul, som skal udbringes på markerne.
Der forskes, forsøges og findes løsninger på livet løs i disse år, og der er ingen tvivl om, at vi langt fra har hørt det sidste til biokul.
Der er potentiale i hangrise
Hangrise har potentiale til at vokse bedre og udnytte foderet mere effektivt end so- og galtgrise, hvilket passer ind i klimadagsordenen.
Tekst:
Seniorrådgiver Bjarne Knudsen fra SvineRådgivningen har i samarbejde med en lokal landmand, besætningsdyrlægen, medicinalfirmaet Zoetis og slagteriet Tican hentet erfaringer fra de første dataopsamlinger.
- Ved hangriseproduktion undgår man kastration, men dermed opstår også risiko for, at kødet udvikler ornelugt under opvarmning og tilberedning. Risikoen er forårsaget af to stoffer, nemlig skatol (foderbetinget) og androstenon (kønshormon). De to stoffer i forening giver ornelugten. Skatol kan begrænses med fodertiltag, mens androstenon kun fjernes ved kastration, forklarer Bjarne Knudsen.
- Da grise i dag generelt vokser godt og som sådan ikke når at blive så gamle inden slagt, er problemet med ornelugt blevet mindre, og det er måske netop derfor det rette tidspunkt at se på, hvordan vi undgår kastration i fremtiden, siger Bjarne Knudsen.
Vaccination
Vaccination mod ornelugt, kaldet immunokastration, er en anden mulighed. Den gives to gange - først ved indsættelse i slagtegrisestalden, anden gang cirka fire uger før man skal levere de første grise. Den undertrykker kønsdriften, og testiklerne bliver mindre.
- På den måde kan man udnytte potentialet ved en hangris langt størstedelen af dens liv, mens den konverteres til en galtgris inden slagt, siger Bjarne Knudsen.
DLBR Forsikringsmægler
Af ulemper ved hangriseproduktion nævner han grisenes temperament ved for eksempel flytning og sammenlukning. Her kan man opleve mindre velvilje, flere slåskampe og skader. Derudover har slagterierne i dag et hangrisefradrag pr. kilo.
- Det tager en del af økonomien i projektet, selvom vi sparer på foderet, så ender vi med en lavere afregning på trods af, at vi også har en markant højere kødprocent hos hangrisene, sammenfatter Bjarne Knudsen. Der er altså ikke voldsom god økonomi i hangriseproduktion, hvor DB i forhold til so- og galtgrise beregnes til omkring + 5-10 kr. inklusive besparelsen i farestalden, hvor kastration ikke bliver foretaget.
- Ophør af kastration er dog alligevel fremtiden, både rent dyrevelfærdsmæssigt og til glæde for vores medarbejdere i staldene, forudser Bjarne Knudsen.
Fakta
Grisekongres
På Grisekongres den 22.- 23. oktober i Herning Kongrescenter kan man høre Bjarne Knudsen og chefkonsulent Hanne Maribo fra Landbrug & Fødevarer tale om ”Potentiale i hangrise og immunokastrerede grise”.
Sådan læser du din nye lønseddel
Fra 1. juni 2024 overgik SAGRO til et nyt lønsystem (Intect), som også har medført et nyt layout på lønsedlerne.
Tekst: Lisbeth Skodborg
Larsen
Faglig ansvarlig
i løn & HR
Tlf. 96 29 66 63 lsl@sagro.dk
Vi har udarbejdet en vejledning til de vigtigste felter, og vi håber, den kan hjælpe dig og dine medarbejdere til at blive lidt klogere på, hvordan I skal læse lønsedlerne. I eksemplet har vi med udgangspunkt i en medarbejder, der får en fast månedsløn og ferie med feriegodtgørelse, forklaret de mest centrale elementer på lønsedlen.
Hvis du har spørgsmål om lønsedler eller løn generelt, er du altid velkommen til at kontakte vores lønservice. Du er også velkommen til at booke en HR- og lønrådgiver til at tjekke din løn igennem eller stille sig til rådighed til en session med dine medarbejdere, hvis der er behov for det.
Vi anbefaler, at du deler artiklen her med dine medarbejdere, for eksempel ved at lægge den i frokostrummet.
1 5 6 8 9 2 3 4 7 10 11
1. Virksomhedens oplysninger: Feltet viser oplysninger om arbejdsgiver, såsom navn og CVR-nummer.
2. ID: Medarbejdernummer: Viser det identifikationsnummer, medarbejderen har i lønsystemet.
3. Lønperiode og dispositionsdato: Dette felt angiver den periode, som lønnen dækker, og den præcise dato, hvor lønnen bliver udbetalt til din NemKonto.
4. Hurtigt overblik over beregninger: Dette felt giver et overblik over, hvordan din nettoløn er beregnet, herunder bruttoløn, fradrag og den endelige udbetaling. Det er en nem måde at sikre, at alt stemmer.
5. Dato for disposition på NemKonto: Viser den dato, hvor lønnen vil blive tilgængelig på din konto.
6. Specifikation af løndele: Dette felt viser en detaljeret oversigt over din lønsammensætning, inklusive din månedlige løn og eventuelle tillæg eller fradrag. Det er vigtigt at sikre, at alle poster er korrekte.
7. Den månedlige løn/antal timer: For fastlønnede viser dette felt den faste månedsløn, mens det for timelønnede viser det samlede antal timer, der er arbejdet i måneden.
8. Periodens og årets summeringer: Her får du en oversigt over lønnen for den pågældende periode samt en opsummering for år til dato. Det giver et godt overblik over den samlede indtjening.
9. Fratræk af feriedage: Dette felt viser, hvor meget ferie medarbejderen trækkes i den pågældende lønperiode. Her fremgår både det antal dage og det beløb der trækkes.
10. Ferieregnskab: Dette felt viser, hvor mange feriedage du har brugt, og hvor mange du har tilbage.
11. Beregning af periodens og ferieårets feriepenge: Dette felt specificerer, hvordan feriepenge beregnes for både den aktuelle periode og for hele ferieåret. Det hjælper dig med at forstå, hvor meget du får udbetalt i feriepenge, og hvor meget der overføres til Feriekonto.
Husk kravet om tre meter bræmmer omkring vandløb og søer
Tekst:
Mille Jonstrup Merrild Politisk rådgiver Tlf. 20 48 46 88 mkm@sagro.dk
Har du styr på dine tre meter bræmmer omkring vandløb og søer?
Kravet om tre meter bræmmer trådte i kraft som en del af EU’s seneste CAP-landbrugsreform i 2023. Kravet er en vigtig del af de nye regler for God Landbrugs- og Miljømæssig Stand (GLM) og har til formål at beskytte vores vandmiljø.
Hvem gælder kravet for?
Kravet om tre meter bræmmer gælder for alle lodsejere, der modtager direkte betalinger eller landdistriktsstøtte. Hvis du ikke søger arealstøtte eller koblet støtte, er du ikke omfattet af de nye regler, og du kan fortsat drive dine to meter bræmmer som tidligere.
Hvad går kravet ud på?
Det tidligere krav om to meter bræmmer langs vandløb og søer er nu blevet udvidet til tre meter. Det betyder, at de nuværende to meter bræmmer skal udvides med én meter. I de tre meter bræmmer er det forbudt at gødske, sprøjte, jordbearbejde og dyrke. Det gælder de vandløb og søer, som allerede er omfattet af en to meter bræmmer.
Tilladte aktiviteter på tre meter-bræmmen
Du må fortsat anvende bræmmen til afgræsning, høslæt og afpudsning, så længe det sker uden risiko for udskridning af bræmmen eller bredden. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du bruger bræmmen til at opfylde GLM8-kravet om 4 % uproduktivt areal, må du ikke tage slæt eller afgræsse bræmmen. I stedet skal du afpudse bræmmen mindst en gang i perioden fra den 1. juni til den 25. oktober.
Sådan opmåler du din bræmme
For at sikre korrekt opfyldelse af kravet skal bræmmen måles fra vandløbets eller søens øverste kant, også kaldet kronekanten. Den øverste kant defineres som overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles.
Brug af Internet Markkort
For at hjælpe dig med at overholde de nye regler kan du anvende kortlaget i Internet Markkort til at se og opmåle dine bræmmer. Dette kortlag vil også blive brugt ved eventuel kontrol. Hvis du er i tvivl om kortlaget er korrekt, eller om et vandløb på din ejendom bør være pålagt krav om bræmmer, anbefaler vi, at du kontakter din kommune for nærmere vejledning.
Kartoffeldag bød på viden og innovation
Hundredvis af landmænd og fagrådgivere besøgte Ytteborgs forsøgsmarker i Arnborg til en dag fyldt med erfaringsudveksling og indsigt i de største udfordringer inden for kartoffeldyrkning, herunder kartoffelskimmel, ukrudtsbekæmpelse og gødningsteknikker. Dagen blev rundet af i Assing med vækststandsningsforsøg, og den gav inspiration og konkrete råd til deres fremtidige kartoffelavl.
Kristian Gade takker af
- Nu er tiden er kommet til at give faklen videre. Vi har både en rigtig stærk forening og bestyrelse, og næste generation står klar til at tage over. Sådan siger 61-årige Kristian Gade, der har besluttet ikke at genopstille til de forskellige tillidshverv, han har er valgt til. Det betyder, at Holstebro Struer Lbf. skal have ny formand, en post Kristan Gade har haft siden 2006, og at L & F skal have valgt en ny mand eller kvinde ind i forretningsudvalget, hvor Gade har siddet siden 2008.
Dobbelt ministerbesøg i Esbjerg
hele to ministre midt i september lagde vejen forbi SAGROs lokaler ved Esbjerg. Økonomiminister Stephanie Lose (V) og fødevareminister Jacob Jensen (V) gav et indblik i det politiske arbejde og håndværk bag aftalen og gav deres bud på implementeringen, og hvordan fremtiden kan tegne sig for dansk landbrug. Jysk Landboforening stod bag det velbesøgte arrangement, hvor spørgelysten var stor.
Sikke en Majsdag i Varde
Landskonsulent Martin Mikkelsens præsenterede et imponerende sortsforsøg, hvor flere helt nye majssorter blev vist frem. Derudover blev der præsenteret spændende forsøg med forskellige gødningsmængder, udbringningsmetoder og -tidspunkter, samt flere innovative forsøg inden for majsdyrkning. Dagen bød yderligere på masser af ny faglig viden, spændende oplæg og gode muligheder for netværk og sparring med kolleger i landbruget.
Åbent Landbrug på Kjargaarden
SET I BAKSPEJLET
Med omkring 2.000 besøgende på Kjargaarden er dagen et bevis på, hvordan landbruget og lokalsamfundet kan mødes, og hvordan åbne arrangementer kan bygge bro mellem land og by. - I det hele taget er det en megagod anledning til at få ryddet op og få vist frem, hvad vi laver, forklarer Karsten Willumsen, og peger på vigtigheden af, at folk ser, hvordan landbruget arbejder for at producere mad og samtidig tage del i den grønne omstilling.
En verden af muligheder på
Kjærgård Landbrugsskole
Torsdag den 31. oktober kl. 18.00
Kjærgård Landbrugsskole
Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramming Fællesarrangement med Jysk Landboforening, Kjærgård Landbrugsskole og LandboUngdom.
Program og tilmelding findes på SAGRO.dk.
Fællesarrangement med Grindsted Landbrugsskole og LandboUngdom
Torsdag den 21. november kl. 19.00
Temaet er landbrug, og det bliver både regenerativt og interessant!
Program og tilmelding findes på SAGRO.dk.
Medlemstur til Green Lab i Spøttrup
Torsdag den 24. oktober kl. 9.00-12.00
Green Lab, Næstildvej 10 A, 7860 Spøttrup Tag med på medlemstur til Green Lab – en innovativ platform for bæredygtig energiproduktion og cirkulær økonomi.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Herning-Ikast Landboforening.
Program og tilmelding senest 20. oktober på SAGRO.dk.
Temaaften
om tungtvognstrafik
Torsdag den 21. november kl. 18.00-22.00
Herborg Maskinforretning, Fælledvej 23, 7600 Struer Temaaften for medlemmer af Holstebro Struer Landboforening om tungtvognstrafik med indlæg fra politiets tungtvognsafdeling, FH Agro og Herborg Maskinforretning.
Vi begynder aftenen med grillpølser fra Holstebro-Vinderup LandboUngdom.
Onsdag den 6. november 8.30-16.00, SAGRO Holstebro
Grovfoder
Onsdag den 27. november 8.30-16.00, SAGRO Herning
Torsdag den 5. december 8.30-16.00, SAGRO Esbjerg
Kartofler
Onsdag den 11. december 8.30-16.00, SAGRO Herning
Mandag den 16. december 8.30-16.00, SAGRO Billund
Tilmelding kan ske helt frem til dagen, hvis der er ledige pladser.
Fuldt program og tilmelding på sagro.dk.
Ikast-Bording LandboSenior
Julefrokost på Noli
Onsdag den 27. november kl. 12.00 Tilmelding senest den 14. november - pris meddeles senere.
LandboSenior Herning
Foredrag
”Livsglæde i med- og modgang” ved Trine Alfrida Jensen. Fredag den 8. november kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest tirsdag den 5. november.
Julehygge
Fredag den 6. december kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest mandag den 2. december.
Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub
25 års-jubilæum
Torsdag den 24. oktober kl. 18.00 i Skave Multihus 3-retters-menu, let hyggemusik og fortællinger fra Laurids Søndergård og Erik Holmgård. Pris for deltagelse kr. 400, tilmelding senest den 20. oktober til Inger Marie på tlf. 3069 6160.
Foredrag
”Landbrug i Nordvestjylland gennem 250 år” ved Søren Toftgaard Poulsen.
Torsdag den 21. november kl. 13.30 i Nupark 47, 7500 Holstebro
Pris for deltagelse kr. 100, tilmelding senest den 18. november til Inger Marie på tlf. 3069 6160.
Jul i Den Gamle By
Torsdag den 5. december kl. 12.00
Afgang fra Nupark 47, 7500 Holstebro
Med i prisen er: Entré samt 1 times guidet tur rundt i den gamle by. 2-retters middag inkl. 1 øl/vand eller vin samt bus.
Pris for deltagelse kr. 650 pr. person, bindende tilmelding senest den 23. november til Inger Marie på tlf. 3069 6160.
Varde Landboforenings Seniorklub
Julefrokost
Mandag den 2. december kl. 12.00 på Næsbjerghus
Julefrokost sammen med Sydvestjysk LandboSenior. Underholdning ved Journalist Flemming Nielsen og fru Lykke. Flemming har været journalist på Radio Syd i 25 år og har været journalist på Jyske Vestkysten i vores område i mange år. Pris: kr. 300 inkl. frokost og underholdning, drikkevarer for egen regning. Tilmelding senest den 15. november til SAGRO på tlf. 7021 2040. Kontaktpersoner: Birgit og Jørgen på 2493 9384 eller 2493 9383.
Betaling senest den 20. november på konto nr. 7700-147074. Husk navn på indbetaler
Sydvestjysk LandboSenior
Julefrokost
Mandag den 2. december kl. 12.00 på Næsbjerghus
Julefrokost sammen med Varde Landboforenings Seniorklub.
Se info under Varde Landboforenings Seniorklub.
Hedeboernes Seniorklub
Julefrokost
Torsdag den 28. november kl. 12.00
Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum Pris kr. 350 (Ikke-medlemmer kr. 400), tilmelding senest d. 15. november til Karl Zacho på 4040 7535.
Følg med på www.sagro.dk og www.oerd.dk og se vores arrangementer
Fællesarrangement
Varde Landboforenings Seniorklub, Sydvestjysk LandboSenior og Jysk Landboforening
Foredrag af Helge Sander: ”Fra
den jyske hede til Christiansborg”
Tirsdag den 22. oktober kl. 19.00 SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø
Tilmelding senest den 15. oktober til SAGRO på tlf. 7021 2040. Pris: kr. 150 inkl. kaffe som betales ved mødet.
