Grobund nr. 2, 2024

Årets Unge Landmand er et lysende forbillede

Side 20

Bankerne vil igen gerne investere i landbruget

Side 29

Grobund nr. 2 · 2024

Udgiver: SAGRO

Nupark 47 7500 Holstebro

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Majsmarken 1 7190 Billund

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 70 21 20 40

info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion:

Jesper Orry Jensen

(Ansvarshavende redaktør)

Tlf. 76 60 21 15 joj@sagro.dk

Kasper Frank Christensen

Tlf. 31 59 60 06

Jannik Schiermer Poulsen

Tlf. 76 60 24 82

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk

Forsidefoto: Jesper Orry Jensen

Næste Grobund: 3. oktober 2024

Oplag: 20.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

Tryk: Stibo Complete

Vi er jaget vildt for tiden, men husk at fortælle den gode historie om landbruget

Den grønne trepart er på vej ind på opløbsstrækningen, og der findes næppe én eneste landmand i Danmark, der ikke skæver til forhandlingerne og de mulige resultater med bange anelser. For mens politikere, organisationer og Familien Danmark vil stille os til ansvar og drukner os i regulativer om CO2, kvælstof, natur- og biodiversitet og vedvarende energiformer, skal vi holde produktionshjulene i gang og lave verdens bedste landbrugsprodukter.

Og det er nemlig lige præcis det, vi kan her i Danmark. Vi er et mekka for landbrug og har noget af verdens allerbedste jord til produktion af fødevarer.

Bliver vi stillet over for så voldsomme restriktioner og krav, at vi landmænd ikke kan se os selv og vores familier i det, og det økonomisk ikke længere giver mening, jamen så bliver de fødevarer bare produceret i et andet land, hvor klimaaftrykket er højere.

Jeg kan i dén grad godt forstå frustrationerne hos danske landmænd i denne tid. Klimaet er en global udfordring. Vi kan ikke redde hele verden ved at pålægge dansk landbrug restriktioner, det er en opgave, vi skal løse i fællesskab.

Samtidig skal vi som landmænd også stå ved vores del af ansvaret og gå forrest i bestræbelserne på at finde både klimavenlige og økonomisk bæredygtige løsninger. Det er kompliceret stof, og der er rigtig mange, der ikke forstår problematikkerne. Derfor håber jeg, at man vil lytte til dem,

der ved noget om emnet, dem der har fingrene i mulden og jorden oppe under neglene. Og vi som landmænd har også hver især en vigtig opgave i at være gode ambassadører for dansk landbrug, når vi er ude i offentlige sammenhænge. Vi skal i en travl tid bruge al overskydende energi på at tale vores erhverv op - finde solstrålehistorierne og fortælle dem til alle. På den måde kan vi forbedre vores omdømme i folks bevidsthed. Det gør vi ikke ved at komme med dommedagshistorier om, hvor skidt det står til. Jeg ønsker Søren Søndergaard god vind i spurten mod målstregen i forhandlingerne i København med et håb om, at man vil udvise gensidig respekt og lade fornuften sejre i den grønne trepart.

Af Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening

Dronepiloten er landmandens øje i det høje

Alina Hoffmann kan med sin drone spotte problemer på marken og spare landmanden for både penge og kemi.

Kvægbrug med naturen som aktiv partner

Landbrug kan drives på mange måder, og Michael Kjerkegaard har fundet sin egen vej med naturpleje og holistisk afgræsning.

24

Small farmer business

På en lille gård har Kåre Andersen en sund forretning. Han er gået i den helt modsatte retning af trenden med færre, men større enheder i dansk landbrug

I felten for medlemmerne

Dronepiloten er landmandmandens øje i det høje

8 Har du en ret på din nabos grund – og har du sikret den tilstrækkeligt? 9 En miljøvurdering kan spare dig for meget 10 En kalveeksport i forandring kan give muligheder og udfordringer

13 SAGRO har genoplivet gammelt telefonsvarer-format

14 Kåre har ingen sure arbejdsdage: Jeg nyder hver eneste dag på gården

18 Har du en plan for den fremtidige anvendelse af dine arealer?

20 Årets Unge Landmand: Det handler om at gribe den rigtige chance

23 Farmsupport: Malene kan det, landmanden ikke vidste, han havde brug for

24 Kvægbrug med naturen som aktiv partner

27 Planteaften 2024: Er gylle guld?

28 Vi vil så gerne hjælpe dig med momsen, men du skal lige give os lov

28 Hvad bringer de næste 20 år for dansk kartoffeldyrkning?

29 Bankerne investerer igen i landbruget – er det tid til et skifte?

30 Set i bakspejlet

31 Kalender

Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

Klimafolkemødet i Middelfart

Dansk landbrug er kulturbærer og førende i den grønne omstilling – det ved vi godt selv i landbruget men ved danskerne det også?

På klimafolkemødet i Middelfart, som afvikles fra den 29. august til den 31. august, forventes der 40.00050.000 gæster, som alle interesserer sig for klimadagsordenen.

Sammen med andre landboorganisationer fra Fyn og Jylland, LandboUngdom samt Landbrug & Fødevarer stiller ejerforeningerne bag SAGRO talstærkt op til Klimafolkemødet med en stand, debatter og meget andet.

Danskerne på Klimafolkemødet skal vide, at landbruget er en sektor der udvikler og omstiller, og vi stiller gerne op med vores faglighed og tager også gerne debatten.

Vi ses i Middelfart!

Udbygningen af rute 15 ved Herning giver problemer for lokale lodsejere I Herning-Ikast Landboforening er vi gået ind i sagen om den nye 2+1-vej vest for Herning. Mange lokale lodsejere står til en betydelig forringelse af adgangen til deres dyrkbare landbrugsjord.

Det vil bl.a. betyde, at mange tunge transporter fremover vil køre igennem Haunstrup by eller skulle på mange og kilometerlange omveje for at nå deres mål.

De nuværende løsninger, som Vejdirektoratet har planlagt, kan ikke imødekomme udfordringerne, ligesom de udgør et sikkerhedsspørgsmål for især bløde trafikanter. Vi er derfor i tæt dialog med lodsejerne, Haunstrup Borgerforening og Herning Kommune, så vi sammen kan arbejde for bedre løsninger på vejstrækningen.

Mange nye medlemmer har mindre landbrug med specialproduktioner

Det seneste år har Familielandbruget VEST-Jylland oplevet, at flere nye medlemmer har været kendetegnet ved at være mindre landbrug med specialproduktioner som f.eks. fåreavl, gedemejeri, gårdbageri, ismejeri, mikrobryggeri, stalddørssalg eller gårdbutik eller at være deltids- eller hobbylandbrug.

Desuden har en væsentlig del af de nye medlemmer økologisk produktion.

- Det er som om, at de nye medlemmer med specialproduktioner trækker flere med egne produktionsinteresser med sig, og det er bestemt til vores fordel, siger Peter J. Kock, formand for Familielandbruget VEST-Jylland.

Mange af de nye medlemmer benytter sig desuden af muligheden for at deltage i Farmers Market, som Familielandbruget VEST-Jylland etablerer sammen med Åbent Landbrug 2024 hos Hauge Naturlam på Fastrupvej 32 ved Herning.

Holstebro Struer Landboforening sikrer medlemmer erstatning i vandløbssag

Det er ikke så ofte, kommunerne vil vedkende sig manglende vedligehold af vandløb.

I 2023 henvendte tre medlemmer sig, da de mente, at kommunen ikke havde overholdt sine forpligtigelser med oprensning af vandløb.

Vi rejste sagen overfor kommunen, som måtte erkende, at de ikke havde oprenset vandløbet, så det kunne leve op til regulativet. Det manglende vedligehold har medført, at et mindre areal er blevet §3-areal og tilstødende arealer i perioder har været vandlidende.

Efter forhandlinger og et godt fagligt arbejde fra en af SAGROs planterådgivere blev lodsejerne tilkendt en erstatning på mere end 300.000 kroner.

Hvilken holdning har vi til solcelleparker og andre VE-anlæg?

Ved generalforsamlingen i Holstebro Struer Landboforening spurgte en af foreningens medlemmer, hvilken holdning foreningen har til solcelleparker og andre VE-anlæg. Indrømmet, foreningens bestyrelse har aldrig drøftet, hvilken holdning, man har hertil, udover at det vil give mest mening at placere anlæg, hvor arealerne i forvejen anvendes til andre formål – f.eks. lavbundsarealer.

Vi har derfor besluttet, at vi gerne vil have indspil fra vores medlemmer for at lade alle synspunkter være med til at danne vores holdning. I samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd vil der blive afholdt kaffebordsmøder, hvor alle har mulighed for at komme med indspil.

Fusion: Ny stor og stærk forening

Den har luret i lang tid, men i marts måned blev den en realitet.

Fusionen mellem Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug blev med kæmpestore flertal vedtaget på generalforsamlingerne i de to foreninger, og fremover er kræfterne samlet i den nye forening, der har fået navnet Jysk Landboforening.

Formand er Niels Laursen, der tidligere var formand i Sydvestjysk Landboforening, mens hans formandskollega i Jysk Landbrug, H.C. Gæmelke, indtræder som menigt medlem i den nye 14 mand store bestyrelse.

Næstformand er Allan Pedersen, der tidligere var bestyrelsesmedlem i Jysk Landbrug.

Fusionen er i tråd med strukturudviklingen i landbruget, og der var et stort overlap i politiske projekter, hvor de to foreninger i forvejen arbejdede tæt sammen.

Jysk Landboforening er med sine godt 1.700 medlemmer den største af ejerforeningerne bag rådgivningsvirksomheden SAGRO.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00

Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25

Niels Laursen Formand for Jysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15

Peter Jørgen Kock Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 30 13 32 23

Dronepiloten er landmandens øje i det høje

Tekst:

Kasper Frank Christensen

Kommunikationschef

31 59 60 06

kfc@sagro.dk

Alina Hoffmann er blandt de nyere medarbejdere i SAGRO Planter & Miljø. Hun har allerede mange kasketter på, og på én af dem står der dronepilot.

For 30-årige Alina Hoffmann er det vigtigt, at hun bliver udfordret på sit job og hele tiden er i en lærende proces. I 2021 blev hun færdiguddannet som agrobiolog fra Aarhus Universitet, hvor hun tog sin kandidatgrad. Bacheloren tog hun på Humboldt-Universität i hjembyen Berlin. Efter endt uddannelse arbejdede hun et par år som cafémanager i Aarhus, hvor hun også stadig bor.

Men landbruget trak stadig i Alina, der derfor rakte ud til nogle af sine studiekammerater fra tiden på Aarhus Universitet, og en række af dem var begyndt på en karriere hos SAGRO.

- Det var ret nemt for mig at beslutte, at det var hos SAGRO, jeg ville arbejde. Jeg hørte kun positive ting fra mine bekendte. En bred sammensætning af opgaver, en god blanding af erfarne og nyuddannede kolleger, men også muligheden for at være medbestemmende i forhold til at

planlægge arbejdsdagen var noget af det, der tiltalte mig, siger hun.

En af Alinas opgaver er at manøvrere en af SAGROs droner, og denne onsdag i maj er hun på besøg hos forsøgsvirksomheden Ytteborg, hvor man hen over hele vækstsæsonen laver overflyvninger og opmålinger af forskellige forsøgsmarker.

Objektivt billede

Efter en kort gennemgang af udstyret og kalibrering af kameraet er dronen klar til dagens første flyvning. Selve overflyvningen tager kun ganske få minutter, og ruten har Alina kodet ind på dronen hjemmefra.

Når optagelserne senere på dagen bliver lagt ind på computeren, bliver de analyseret digitalt, og man kan på den måde få et objektivt billede af, hvor meget biomasse der er på arealet. På den måde er man helt ude over de menneskelige vurderinger og kan sammenligne forsøgene på tværs af hele landet.

Mange anvendelsesmuligheder

Forsøgene på Ytteborg er blot én af dronens mange anvendelsesmuligheder, og der dukker hele tiden nye opgaver op, som dronen kan løse for landmanden og landbruget. Tidligere er SAGROs dronebilleder bl.a. blevet brugt til opgørelser i forbindelse med erstatningssager. For ek-

en drone får du lynhurtigt et overblik over eventuelle problemer i marken.

sempel i en sag, hvor en maskinstation havde kørt gylle ud med tilstoppede slanger, og det resulterede i, at afgrøderne ikke blev gødet optimalt. Her blev billederne brugt som dokumentation.

Derudover er optagelserne yderst værdifulde, når det kommer til at opgøre afgrødetab ved f.eks. skadevoldende vildt eller haglbyger.

Med de stigende krav og forventninger til landbrugets reducerede brug af planteværn er der særligt ét område, man forventer bliver en fast del af de store bedrifters arbejdsgang - nemlig spotsprøjtning og præcisionslandbrug.

Alsidig hverdag

Udover fleksibiliteten i jobbet sætter Alina også stor pris på at have en alsidig arbejdsdag, og når man er ansat som planterådgiver, siger det sig selv, at arbejdsopgaverne spænder vidt. Så udover at være dronepilot har Alina allerede en større kundeportefølje, som hun er rådgiver for.

- Så er der perioder, hvor EU-ansøgninger fylder en del, og hvor arbejdspresset er virkelig højt frem mod deadline. Men jeg kan rigtig godt lide den adspredelse og bredde, der er på mine arbejdsopgaver hos SAGRO. Der er sjældent to dage, der er ens. Eller - faktisk har der slet ikke været to ens dage indtil videre, siger hun.

Rådgiver: Få styr på tidsler og gråbynker og spar på kemien

Tekst: Klaus Beck-Hunderup Planterådgiver 51 85 01 03 kbh@sagro.dk

Droner i landbruget har mange anvendelsesmuligheder. Udover forsøgsflyvning, hvor det ofte er biomassen mellem forskellige forsøgsparceller, der er interessant, er det helt store potentiale ukrudtsgenkendelse med henblik på at lave spotsprøjtning mod rodukrudt og spildkartofler.

Det mest optimale flyvetidspunkt til flerårigt ukrudt er før høst i juli og august. Når kornet modner af og skifter farve, bliver de grønne kvik- og tidselplanter meget synlige, og så er det nemt at lave spotsprøjtningskort. Billederne kan desuden bruges på andre tidspunkter, da rodukrudtet ofte står i afgrænsede kolonier. En alternativ anvendelse kan være med glyphosat i stubben efter høst eller en forårsbehandling med MCPA i korn, før fanebladet er fuldt udviklet (stadie 39).

På kartoffelejendomme begynder tidsler, gråbynker og spildkartofler at blive et problem. Særligt hvor man satser på maltbyg samtidig med brug af miljøgræs som efterafgrøder, hvor nedvisning efter den 20. oktober giver en dårlig effekt på det flerårige ukrudt. At droppe maltbygpræmien på 30-40 kroner pr. hkg og skifte til olieræddiker som efterafgrøder for at kunne sprøjte med glyphosat før høst er ikke en løsning, som ret mange foretrækker. Her kunne det være relevant med en behandling efter høst i græsefterafgrøden. Her vil der ofte være fin tilvækst og god effekt på tidsler, gråbynker og spildkartofler. Det behandlede areal trækkes fra de indberettede efterafgrøder, så der ikke er risiko for underkendelse, fordi pletter er sprøjtet væk. Udover bekæmpelse af rodukrudt med glyphosat eksperimenteres der også med dronebilleder til kortlægning af skræpper i græsmarker, hanespore i majs og italiensk rajgræs i hvede. Her vil det ofte være de lidt dyrere selektive midler, der kan målrettes, hvor der er problemer, så der opnås en besparelse af kemi. I nogle tilfælde op til 60-95 % samtidig med en effektiv bekæmpelse.

Har du en ret på din nabos grund – og har du sikret den tilstrækkeligt?

Tekst:

Jesper Theilmann Jensen

Advokat (L), LLM.

TELLUS Advokater

96 29 65 30 jtj@tellus.dk

De fleste landmænd har formentlig oplevet, at de af landbrugsrådgivere eller andre er blevet opfordret til at få sikret deres brugsrettigheder over tredjemands ejendom ved tinglysning af servitutter, der sikrer rettigheden mod opsigelse bl.a. i tilfælde af ejerskifte af tredjemandens ejendom. Det gælder særligt vejrettigheder og vandingsrettigheder.

Det teoretiske udgangspunkt, som også har vundet gehør ved domstolene, har været, at en tinglyst rettighed, i det omfang det er nødvendigt for opfyldelse af formålet med rettigheden, har skullet fortolkes udvidende, også i tilfælde hvor ordlyden har været klar. Har man f.eks. haft ret til færdsel med landbrugsmaskiner ad en privat vej tilhørende en nabo, har udgangspunktet således været, at denne rettighed kunne udstrækkes i det omfang, stadigt større landbrugsmaskiner har nødvendiggjort dette. Den vejberettigede har således kunnet fordre, at en nabos privatvej – ganske vist for den vejberettigedes regning – er blevet udvidet i bredden, idet den tinglyste rettighed ellers ville blive illusorisk.

Gjort op med princippet

Vestre Landsret har ved dom af 29. september 2022 gjort op med princippet om udvidende fortolkning af servitutter, hvor dette er nødvendigt for at opfylde servituttens formål.

Sagen, der angik spørgsmålet om, hvorvidt en vejberettiget, der havde ”ret til færden med kreaturer og færdsel med traktor med let vogn”, kunne udstrække denne ret til at omfatte et hegn, som efter vejberettigedes opfattelse, var nødvendig for, at denne kunne udnytte vejret-

ten, idet den pågældende vej ledte fra den vejberettigedes ejendom over tredjemands ejendom til et §3-område ejet af vejberettigede.

For at kunne afgræsse §3-området var det nødvendigt for vejberettigede at have kreaturer gående på arealet. Idet det var et §3-område, kunne vejberettigede hverken opstille vandtrug eller læskur på arealet, hvorfor det var en praktisk nødvendighed for vejberettigede at have vejen hegnet, så kreaturerne kunne gå frit frem og tilbage fra §3-området til vejberettigedes ejendom, hvor vandtrug og læskur var opstillet.

Ikke ret til hegn

Vestre Landsret udtalte ”uanset at det måtte være hensigtsmæssigt eller måske endda nødvendigt med et hegn for, at kreaturer kan gå ad vejen, er der ikke grundlag for at indfortolke en ret til at have et hegn langs vejen i deklarationen.”

Dommen er således udtryk for, at man ikke længere kan fæste lid til det teoretiske udgangspunkt om, at tinglyste servitutter, når dette er nødvendigt for at sikre udnyttelse af den servitutbestemte rettighed, skal undergives en udvidende formålsfortolkning.

Med denne ændrede retstilstand in mente bør enhver landmand, der har servitutbestemte rettigheder over tredjemands ejendom, sikre sig, at indholdet af de pågældende servitutter er i overensstemmelse med den faktiske brug og det faktiske behov. I modsat fald risikerer man, som i den sag Vestre Landsret behandlede, at stå tilbage med en ganske vist tinglyst; men i bund og grund ubrugelig rettighed.

En miljøvurdering kan spare dig for meget

Overvejer du at udvide bedriften?

Eller skal du til at investere i en ny landbrugsejendom?

Så bør du nok læse videre, for potentielt kan du miste mange penge, hvis du springer et af de indledende trin over.

Tekst: Sofie Hyldgaard Faglig sekretær 20 20 09 17 sof@sraad.dk

Et af de første vigtige trin er at få foretaget en miljøvurdering af ejendommen. For kan du overhovedet udvide eller bygge nyt? En miljøvurdering er en screening af, om en ejendom er fremtidssikret, og om der er udvidelsesmuligheder i forhold til gældende miljøkrav. To væsentlige faktorer, der regnes på i en miljøvurdering af en ejendom, er, om lugtgenekriteriet kan overholdes til naboer, lokalplan og byzone samt om ammoniakdepositionskrav til natur kan overholdes.

Hvad går en miljøvurdering ud på?

En miljøvurdering tager bestik af ejendommen og vurderer bl.a. mulighederne inden for eksisterende rammer, etablering af og placering af nye stalde og muligheden for at ændre dyretype, hvis man ønsker det. Lisbeth Tønning er afdelingsleder i SAGRO Miljø og har lavet miljøvurderinger på masser af ejendomme.

- Når man har fundet sin drømmeejendom, er der nogen, som i skyndingen glemmer at få lavet miljøvurdering. For er ejendommen allerede perfekt? Eller kunne man forestille sig engang at udvide med en ekstra stald? Danske landbrug vokser, og det samme kan i øvrigt også siges om miljøkravene.

- En miljøvurdering er noget, vi kan lave relativt hurtigt, og den koster typisk mellem 5.000 og 10.000 kr., hvilket må siges at være småpenge i det store regnestykke, siger Lisbeth Tønning.

Værdifuld viden

- Uanset om man ønsker at købe eller generationsskifte en ejendom, eller man er nået til et sted i karrieren, hvor det giver mening at analysere de valg, der er truffet, så giver en miljøvurdering altid ny information og værdifuld viden til planlægningen, siger Heidi Birch Wentzlau, der er seniorrådgiver ved SvineRådgivningen. Hun har set eksempler på både erfarne ejendomsinvestorer og desværre også førstegangskøbere, der køber ejendom uden først at få lavet en miljøvurdering.

Hos SvineRådgivningen er det ofte lugt- og ammoniakemissionskrav, der begrænser mulighederne for udvikling af bedriften. Og vi oplever desværre, at det er endt med at koste den uheldige køber dyrt.

Et klassisk eksempel er ejendomme, hvor et lille aftægtshus eller medarbejderbolig er solgt fra som privatbolig uden landbrugspligt. De kan grundet den nære beliggenhed være så begrænsende for lugtgeneafstanden, at en ejendom ikke længere kan optimere og udvikle sin produktion.

- Og så har vedkommende været tvunget til at køre driften uændret videre og håbe på, der igen opstår en mulighed for at overtage nabohuset, fortæller Heidi Birch Wentzlau.

Et andet eksempel kan være, at man ikke får læst den gældende miljøgodkendelse og derfor ikke opdager, at der er stillet krav til den eksisterende produktion. Her har vi oplevet, at et krav til overdækning af to eksisterende gylletanke ikke fremgik af købsaftalen, hvorfor ny ejer, efter handlen var gennemført, blev stillet et påbud fra myndighederne om at montere tanktoppe for omkring 300.000 kr.

- Det er en rigtig træls meromkostning, som sagtens kunne være undgået, slutter Heidi Birch Wentzlau.

Kontakt:

Lisbeth Tønning Afdelingsleder, Miljø 20 18 48 09 lit@sagro.dk Vil du vide mere?

Heidi Birch Wentzlau

Seniorrådgiver 30 70 40 57 hbw@sraad.dk

En kalveeksport i forandring kan give muligheder og udfordringer

Kalveeksporten er steget over de sidste seks år, og i 2023 satte Danmark en lidt kedelig rekord med 49.800 eksporterede kalve. Cirka to tredjedele kommer fra besætninger med salmonella, dvs. kalve, der ikke kan omsættes til opfedning i danske slagtekalvebesætninger.

Tekst:

Terese Jarltoft

Kalve- og slagtekalverådgiver 96 29 68 41 tja@sagro.dk

På sin vis er det positivt, at malkekvægsbedrifter med salmonella har mulighed for at omsættes kalvene andetsteds. Men det er både ærgerligt og uhensigtsmæssigt, at der årligt eksporteres ca. 17.000 kalve, som kunne være blevet opfedet i danske slagtekalvebesætninger. Flere slagtekalveproducenter søger faste leverandører, og der er altså rig mulighed for, at de vil kunne omsættes i Danmark.

Krav på vej

Det er altid mere motiverende at tage beslutninger på frivillig basis end at skulle efterleve krav og restriktioner. Men krav kommer der. I hvilken form er endnu uvist.

Arla stillede pr. 1. april 2024 et nyt krav om, at besætninger, der leverer til Dyrevelfærdsmærkeordningen, ikke må eksportere kalve yngre end tre måneder. Men de færreste mælkebesætninger har kapacitet til at beholde kalvene, til

de er tre månder. Derfor skal der lyde en opfordring til at kontakte sine lokale slagtekalveproducenter eller rådgivere for at få hjælp til at få afsat kalvene i Danmark. Derudover kunne man overveje at oprette en ”kalvebørs” – dvs. et marked, der skaber kontakt mellem mælke- og slagtekalveproducenter, hvor man kan melde ind, hvis man søger kalve eller en aftager. Mælkebesætninger med salmonella må ikke omsætte kalve hos almindelige slagtekalveproducenter og skal finde alternative løsninger. Og hvad er så alternativerne? Som bekendtgørelsen er skruet sammen, er salmonella-mælkebesætninger nødt til enten selv at opfede kalvene til slagt, sælge dem til en ejendom, som ikke indkøber dyr fra andre ejendomme, eller eksportere. Pt. er det muligt for nysmittede salmonella-mælkebesætninger, der leverer til Arla, at få dispensation til at aflive kalve i en periode på et år.

Brug for rammevilkår

Hvis vi i fremtiden skal begrænse eksporten af kalve, har vi behov for gode politiske rammevilkår. Nye løsninger skal der til – løsninger, der skal bygge på stærke faglige vurderinger, som fortsat skal øge incitamentet for en effektiv sanering mod salmonella og udryddelse på landsplan. Fødevarestyrelsen har behov for at se resultater, og med den udvikling, der har været i salmonella de sidste fem år, er det svært at vise fremdrift.

Umiddelbart kunne det synes at være ét skridt frem og to tilbage at godkende omsætning af kalve fra salmonellabesætninger og dermed tillade opfedning i Danmark. Men kan det gøres klogt, så smitterisikoen begrænses? Vil det være muligt at teste kalvestalden ”fri” for salmonella og muliggøre omsætning af kalve herfra? Og hvor sikkert vil det i så fald være ift. at begrænse smittespredningen?

Kan man forestille sig en slags ”samlebesætninger”, som kun feder kalve op fra salmonellabesætninger? Få samlebesætninger, hvortil der er ændrede krav til sanering og kontrol, men hvor der også sættes skærpede krav til bl.a. transport, afgræsning og besøg i den givne periode, hvor der indsættes kalve fra salmonellabesætninger?

Og der er flere begrænsninger på vej. EU arbejder med et krav om at stoppe lange transporter af kalve yngre end fem uger. Ligeledes arbejdes der på at øge pladskrav under transport, hvilket betyder behov for mere transport, hvis ikke eksporten begrænses. Derudover forventer Rabobank i Holland, at produktionen af slagtekalve vil halveres, og at importen af kalve vil reduceres betragteligt i fremtiden.

Begrænsning af kalveeksporten kræver proaktiv handling og tilpasning. Det er afgørende at forstå og håndtere de udfordringer og muligheder, der opstår, og arbejde sammen mod løsninger, der vil gavne hele branchen.

Mælkeproducent:

Vi har det som lus mellem to negle

Tekst: Jesper Orry Jensen Journalist

76 60 21 15 joj@sagro.dk

Hvert år sender Jesper Arnth omkring 300 kalve til Holland. Han er konventionel mælkeproducent med 540 køer i stalden på gården i nærheden af Varde. Han var helst fri for eksporten, men lovgivningen gør, at han ikke kan afhænde sine dyr til en lokal opdrætter.

- Min besætning er deklareret salmonella status 2, og derfor må jeg ikke sælge mine kalve i Danmark. Nye regler har også gjort, at jeg har været nødt til at træde ud af Hjerteordningen (dyrevelfærdsordning, red.) for overhovedet at kunne fortsætte med at eksportere til Holland, forklarer Jesper Arnth. Han finder reglerne på området tossede.

- Vi er jo en lang række aktører, der faktisk ønsker det samme, nemlig at holde kalvene herhjemme fra fødsel til slagt. Det giver bedre dyrevelfærd, flere arbejdspladser og skåner miljøet. Jeg ønsker ikke selv kalveopdræt, men som reglerne er, må jeg ikke sælge til en dansk producent. Jeg og andre i min situation har det som en lus mellem to negle, uddyber han.

Opfordring til politikerne

Jesper Arnth er formand for Politisk Forum for Kvæg i SAGRO, og han opfordrer politikerne til i en fart at få vedtaget ny lovgivning på området.

- Det bør være muligt at samle kalve fra salmonellabesætninger fra et begrænset geografisk område, og så burde man se på reglerne for salmonella. For mine kalve behøver ikke fejle noget, bare fordi besætningen har fået et salmonellastempel. Jeg synes, det er rettidig omhu, at vi fra landbrugets side kommer på banen med mulige løsninger, så politikerne har faglige input at arbejde videre med, siger Jesper Arnth.

Kalveopdrætter står klar med åbne arme:

Vi kan godt tage flere

Det giver på alle måder mere mening at holde kalvene her i Danmark, mener opdrætter. Han opfordrer mælkeproducenter og kalveopdrættere til at finde fælles fodslag.

Tekst og foto: Jesper Orry Jensen Journalist 76 60 21 15 joj@sagro.dk

Kristian Sørensen ved Årre i nærheden af Varde har omkring 3.000 tyrekalve i de fire stalde på sin gård og yderligere 900 krydsningskvier på andre ejendomme. Han har de senere år udvidet kapaciteten, og i løbet af året lægger han yderligere 10-15 procent til.

Der er nemlig godt gang i forretningen.

- Jeg har 22 faste leverandører af kalve, de fleste indenfor en radius af cirka 20 kilometer, og når kalvene skal køres til slagt, er det i Holsted, der ligger i samme korte afstand. Så man kan altså godt være lokal kalveproducent indenfor et ganske lille geografisk område og have en fin forretning ud af det, fortæller Kristian Sørensen.

tal nogensinde, men det kan snart være slut med eksporten til Holland, som har været destination for næsten alle dyrene.

To tredjedele af dem er salmonella-kalve, som ikke må handles i Danmark, så i første omgang er det omkring 17.000 kalve, som der skal findes andre afsætningskanaler til.

Og opfordringen fra Kristian Sørensen er helt klar. - Jeg og andre kalveproducenter kan godt aftage flere, og det giver på alle måder meget mere mening at holde kalvene her i Danmark. Kalvene slipper for de lange køreture, der også belaster miljøet, og vi skaber flere arbejdspladser herhjemme ved at holde kalvene her. Økonomisk er der ikke nogen større forskel for sælgeren.

Kræver adfærdsændring

Fakta

Kristian Sørensen er 40 år.

Han er gift med Mette, og sammen har de børnene Herman og Knud på henholdsvis otte og fire år.

Kristian er tredje generation på gården ved Årre, som han overtog for 14 år siden.

Sammen med seks medarbejdere har han faste rutiner med kalvene på gårdene.

- Hver anden uge henter vi ca. 180 kalve, der gennemsnitlig er en måned gamle, og hver anden uge vejer vi de store kalve. De er klar til slagt, når de er omkring ni måneder gamle og vejer cirka 400 kilo. Så vasker vi det hele godt ned og gør klar til et nyt hold, forklarer Kristian Sørensen. Sidste år blev der sendt omkring 50.000 tyrekalve ud af Danmark, det højeste an-

Han tror, det er en kombination af en lang tradition og det nemme i at få hentet sine kalve, der gør, at mange mælkeproducenter stadig vælger den hollandske løsning. Det kræver ændret adfærd fra flere parter at lave om på det, mener Kristian Sørensen

- Mælkeproducenter og kalveopdrættere skal blive bedre til at samarbejde og bedre til at forstå hinanden. Vi kan faktisk spille hinanden bedre og lave nogle givtige samarbejder gennem faste leverandøraftaler. Vi i kvægklyngen skal være bedre til at række ud til mælkeproducenterne, for tyrekalvene skal jo videre. Man kunne måske forestille sig en slags børs, hvor udbud og efterspørgsel kunne mødes, og SAGROs rådgivere kunne måske også lægge sig mere i selen for at bringe os sammen til alles gavn, siger Kristian Sørensen.

Kristian Sørensen har ca. 3.000 tyrekalve, men har plads til flere.

10 - 15 minutter – så er man opdateret på, hvad der rører sig i marken og i stalden. Det er i hvert fald tankerne bag SAGROs nye podcast.

I “gamle dage” kunne man hver fredag ringe til en telefonsvarer ved sin rådgivningsvirksomhed og få en kort opdatering på, hvad ugen havde budt på, og hvad man bør være opmærksom på i den kommende uge.

- Rigtig mange benyttede telefonsvareren, og kunderne var glade for den, husker planterådgiver Finn Poulsen, der var en del af Jysk Landbrugsrådgivning og manden, der fik idéen til at genoplive formatet i en podcast.

Da internettet blev udbredt, og nyhedsbreve og sociale medier gjorde sit indtog, blev telefonsvareren overflødig. Nu har podcasts vundet kraftigt frem, og mange landmænd får deres nyheder og opdateringer gennem lydmediet, når de arbejder i stalden, kører traktor osv.

- Vi genintroducerer et format, som vi ved virkede. Nu er det store spørgsmål så, om formatet stadig virker i sin nye form 20 år senere. Men vi ved fra podcasten “Planteavlerne”, at lytterne er derude,

Når

der skal realkredit til at realisere drømmen

...kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

så mon ikke de er med på idéen? siger Kasper Frank Christensen, der er kommunikationschef hos SAGRO. Podcasten udkommer hver fredag, og konceptet er simpelt: En ugentlig opdatering fra de forskellige afdelinger om, hvad der rører sig netop nu, og hvad kunderne skal være opmærksomme på i den kommende uge.

Find “Fredagstelefonen” der, hvor du lytter til podcasts, eller scan denne QR-kode.

Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile

7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning

6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Øst- og Sydjylland

Simon Simonsen Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov +45 24 22 99 70

sis@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen

Jelsvej 37

6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum

7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2

7200 Grindsted +45 24 22 99 72

stl@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet

6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7

7400 Herning +45 20 41 51 07

tk@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3

6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66

8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Kåre har ingen sure arbejdsdage: Jeg nyder hver eneste dag på gården

På en lille gård har Kåre Andersen en sund forretning med juletræer og økologisk planteavl. Han er gået i den helt modsatte retning af trenden med færre, men større enheder i dansk landbrug.

Kåre Andersen med Sansa, en otteårig kleiner münsterländer, foran familiens lille hønsegård og børnenes sandkasse.

Tekst og fotos: Jesper Orry Jensen Journalist 76 60 21 15 joj@sagro.dk

Det er lidt en rejse tilbage til forrige generation at besøge Kåre Flye Andersen på Agervig Skovgård i nærheden af Varde.

Til gården hører blot 50 hektar jord, og han har forpagtet yderligere 45. Han lever af at dyrke og sælge juletræer og pyntegrønt, økologisk planteavl og driver desuden en lille maskinstation.

Det var den størrelse, de fleste danske gårde havde for 40-50 år siden, og det står på alle måder i skærende kontrast til en typisk dansk gård model 2024.

Kåre Andersen driver, hvad man på godt nydansk vil kalde en ”small farmer business”. Han klarer - med lidt hjælp fra sin faralle opgaver selv og har således ingen egentlige ansatte, bortset fra to sæsonarbejdere op til jul.

-Det er på den ene side en gammeldags måde at drive gård på, men det er også fremtiden. Der bliver flere som mig. Min gård og mine produkter er unikke, og det gælder for alle, der gør det på denne måde. Vi udgør en niche, og den vil vokse, forudser Kåre Andersen.

Frihed og ansvar

Han overtog gården fra sine forældre for godt syv år siden, og det valg har han har aldrig fortrudt.

- Det giver mig en frihed, som jeg aldrig kunne have fået ved at drive en kæmpe gård med en stor dyrebesætning. Jeg bestemmer selv tempoet, og jeg laver selv mine aftaler, men omvendt står jeg også selv med ansvaret, for der er ikke andre end mig til at lave opgaverne, forklarer Kåre Andersen. Men friheden vejer klart tungest.

- Januar, februar og marts er stille måneder, der giver mig rigtig meget frihed og tid sammen med familien. Så starter travlheden i foråret med så- og markarbejde og pleje af juletræerne, sommeren betyder høst og arbejde med maskinstationen, og så topper travlheden i oktober, november og december med juletræer og pyntegrønt. Min kone vil nok mene, jeg har for travlt, så jeg vil ikke helt være med til at kalde det slow farming, men jeg nyder virkelig de stille vintermåneder, fortæller Kåre Andersen.

Passer ikke i bankens kasser Økonomien er naturligvis også helt anderledes på hans gård end på en stor gård.

- En lille gård som min passer ikke ind i bankernes kasser, når vi skal låne penge, så det er nemmest for dem at sige nej, og det gør de ofte. Derfor er det næsten altid med goodwill og hjælp til en blødere økonomisk overgang fra den tidligere ejer, at man kommer til. Jeg har slet ikke samme summer investeret i min gård, som landmænd med kæmpe enheder, og derfor er min risiko også meget mindre. Jeg vil altid kunne komme af med gården her med

skindet på næsen og er ikke gældsat til op over skorstenen. Omvendt bliver jeg aldrig mangemillionær eller kommer til at køre i store biler. Min indtægt er stabil og vel på niveau med en håndværkers, vurderer Kåre Andersen. For fem år siden sagde han, at det var svært at spå om fremtiden i et foranderligt erhverv som landbruget. Selv har han i mellemtiden skruet op for planteavlen og lagt om til økologi, og omvendt er besætningen af stude på hans gård blevet meget mindre og fylder næsten intet i det store billede, hvor det stadig er juletræerne, der vejer tungest.

Gode råd

Kåre Andersens bedste råd til unge med tanke om at komme ind i landbruget er først at få en faglig uddannelse, for eksempel som håndværker, og først derefter tage uddannelsen som landmand. På den måde kan man supplere indtægten i de første år, der ofte er hårde økonomisk, og man kan spare mange udgifter ved selv at kunne reparere ting på gården. - Og så skal man finde den niche indenfor landbruget, som man virkelig brænder for. Det, der gør, at man går glad ud i stalden og på marken hver dag, siger Kåre Andersen.

Det var en dejlig opvækst.

Det her er en fed måde at være far på, og jeg håber inderligt, at mine to drenge synes, det er en fed måde at være barn på.

Kåre Andersen

Det er stadig produktion af juletræer og pyntegrønt, der er grundstenen i Kåre Andersens forretning.

Økologisk og lokalt

Et nyt kig ind i fremtiden for dansk landbrug har med Kåre Andersens øjne plads til de små gårde som hans egen.

- Helt bestemt. Jeg tror endda, der bliver flere. Mange drømmer om det her lidt romantiske familielandbrug, hvor man er sin egen herre, og det giver også rigtig god mening i diskussionen om klima og CO2. Vi skal spise flere økologiske og lokaltproducerede varer, for eksempel bælgfrugter, bær, æbler eller kartofler, og et lille, unikt landbrug har nemmere ved at lave nicheproduktion med økologi.

Faktisk spår han small business farmere en stor fremtid:

- Vi kan se, at tallet for den type medlemmer er stigende. Derfor vil vi gerne være den landboforening, der giver dette område et løft, og det vil jeg da gerne stå i spidsen for, siger Kåre Andersen, der er medlem af bestyrelsen i Jysk Landboforening.

Tredje generation

Han ser ikke de mange store, konventionelle enheder i dansk landbrug som ”forkerte”.

- Det er bare en helt anden type. Jeg kan da et kort øjeblik godt blive misundelig, når jeg ser en meget høj mælkenotering, der giver en stor landmand en god fortjeneste, fordi min egen økonomi er mere ustabil. Til gengæld har jeg stor frihed og fleksibilitet i mit arbejde og mulighed for at inddrage mine børn i mit arbejde. Det vil jeg ikke bytte for noget. Han er selv opvokset på gården, som han er tredje generations-ejer af, og det har formet ham.

- Det var en dejlig opvækst. Det her er en fed måde at være far på, og jeg håber inderligt, at mine to drenge synes, det er en fed måde at være barn på, siger Kåre Andersen.

Fakta

Kåre Flye Andersen

• 36 år

• Gift med Jenny Thybo Geertsen, der er cand.mag. i medievidenskab og arbejder som kommunikationsmedarbejder.

• Sammen har de drengene Frej og Ask på henholdsvis 8 og 6 år.

• Driver Agervig Skovgård og har 50 hektar jord og har forpagtet yderligere 45 hektar.

• Overtog gården fra sine forældre for 7 år siden.

• Dyrker og sælger juletræer og pyntegrønt, har planteavl og driver en maskinstation.

• Uddannet traktormekaniker og agrarøkonom.

• Medlem af bestyrelsen i Jysk Landboforening og SAGROs Task Force Vildt.

Min økonomi er ikke så stabil. Til gengæld har jeg stor frihed og fleksibilitet i mit arbejde og mulighed for at inddrage mine børn. Det vil jeg ikke bytte for noget.

En lille flok får har arbejde som plæneklippere og ukrudtsryddere under juletræerne hos Kåre Andersen.

Planteavlsejendom

KONTANT:

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

Thomas Lykkeberg E: tsl@landbogruppen.dk T: 49 40 04 55 , 6705 Esbjerg

Velbygget planteavlsejendom ved Karstoft mellem Brande, Sdr. Felding, Kibæk & Sdr. Omme. 33 ha agerjord med vanding, bortforpagtet til 31.12.2024. Dertil skøn natur og god jagt. Engvej 30 & 28, 7660 Bækmarksbro

Planteavlsejendom

KONTANT: 7.500.000 HEKTAR: 34,01 ha

EJERUDGIFTER: 2.451 kr.

BOLIGAREAL: 233 m2

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

Thomas Lykkeberg

E: tsl@landbogruppen.dk

Planteavlsejendom

KONTANT:

26.500.000

HEKTAR: 195,04 ha

BOLIGAREAL: 165 m2

KONTAKT Jørn Lauritsen E: jol@landbogruppen.dk

T: 23 34 70 68

Særdeles regulær planteavlsbedrift nord for Troldhede nær Nr. Vium i Rkb-Skjern Kommune

Lystejendom

KONTANT: 2.495.000

EJERUDGIFTER: 1.985

HEKTAR: 9,35 ha

KONTAKT LandboGruppen Jysk Emma Isabel Thorhauge E: eth@landbogruppen.dk

T: 29 65 89 50

Tiltalende og stilfuld planteavls-/natur-/jagtejendom med i alt 34 ha i flot natur ved Drideå.

T: 49 40 04 55 , 6705 Esbjerg

KONTANT: 4.450.000 HEKTAR: 20,51 ha

EJERUDGIFTER: 2.024

BOLIGAREAL: 148 m2

KONTAKT

LandboGruppen Syd Coriolisvej 1, 6400 Sønderborg Tlf.: 4182 0023 syd@landbogruppen.dk

Velarronderet mindre lyst-/jagtejendom med ca. 16,86 ha EU-areal og 10,5 ha fredskov. Skøn natur, ugeneret beliggenhed og dog kun 7 min. kørsel til motorvej v. Lunderskov. Pænt og velholdt stuehus opført i 1914, med mulighed for yderligere udnyttelse af 1.sal.

LandboGruppen JYSK

Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 23 syd@landbogruppen.dk

BOLIGAREAL: 229 m2

Idyllisk hobbylandbrug/lystejendom med 9,3 ha nær Borris by i Ringkøbing-Skjern Kommune Jorden ligger lige ved bygningerne og ca. 6 ha agerjord er p.t. bortforpagtet Solidt og rummeligt stuehus samt gode udbygninger med mange anvendelsesmuligheder

  M:

"Brandmosegård" - Vivsøvej 4 m.fl., 7800 Skive

Svineejendom m. avl og opformering

KONTANT: 89.500.000

HEKTAR: 299,42 ha

BOLIGAREAL: 403 m2

KONTAKT

LandboGruppen Jysk

Frederik Gissemann

E: fgh@landbogruppen.dk

T: 29894029

Yderst veldrevet svineavl-/opformeringsvirksomhed med avlsgrise til ind- og udland. 750 årssøer med rød SPF status på 175 renracede Yorkshire søer med KS orner, YY polte m.v. 6 ejendomme i alt; 2 produktionsejendomme, 1 nedlagt, 1 beboelse og 2 bygningsløse.

, 6705 Esbjerg

Tlf.: 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

Kærvej 4, Egholt, 6064 Jordrup

Lystejendom

Bjørslevvej 10 m.fl., Troldhede, 6920 Videbæk Nyhed

Hjoptarpvej 10, Borris, 6900 Skjern

Nyhed

Har du en plan for den fremtidige anvendelse af dine arealer?

Store nedbørsmængder hen over vinter og forår har sat mange marker under vand. Det er en god anledning til at se på, om det fremover kunne give mening at tage nogle af de meget våde områder ud af drift og i stedet indgå i et vådområde- eller lavbundsprojekt.

På landbrugsbedrifter går man ofte meget strategisk til værks og laver langsigtede økonomiske og driftsmæssige planer. Men har du overvejet, hvordan du i fremtiden bedst muligt kan anvende dine arealer? Er der måske arealer, som det vil give mere mening at stoppe med at dyrke?

Udtagningskonsulenterne hjælper dig gerne med at få overblik over dine muligheder for at indgå i et vådområde- eller lavbundsprojekt.

Vi oplever, at ordningerne efterhånden er blevet langt mere smidige, og der er en række forskellige kompensationsmuligheder, alt efter om du ønsker at beholde eller sælge din jord. Der er bl.a. éngangserstatning, værditabserstatning, salg og erstatningsjord gennem jordfordeling.

Værditabsmodellen er ny og forventes vedtaget til sommer. Formålet er, at lodsejere får dækket den reelt tabte markedsværdi som følge af ekstensivering og vådgøring. Man ser således på arealets markedsværdi før et projekt sammenlignet med værdien efter projektgennemførsel. Lodsejeren vil så få udbetalt differencen.

Ny kompensationsmodel

Den nye kompensationsmodel kan i flere sammenhænge være en fordel for lodsejere, som ønsker at beholde jord i et projekt, da udbetalingen f.eks. sker tidligere, og du dermed har mulighed for at genplacere pengene i erstatningsjord eller andre projektarealer i jordfordelingen.

Vi er meget begejstrede for den model og ser frem til, at den bliver taget i brug. Éngangserstatningen opererer med faste satser, og her står satserne ofte ikke mål med det reelle værditab. Med den nye kompensationsmodel forventer vi, at lodsejerne kan få en mere rimelig erstatning.

Indgår du i et projekt, vil der ofte være mulighed for, at du som lodsejer kan fastholde din grundbetaling. Den søger du under en særlig undtagelsesbestemmelse til vand- og naturprojekter, og den betyder, at du kun er forpligtet til at slå arealet i de år, hvor du kan køre med almindelige landbrugsmaskiner.

I nogle projekter er der efterfølgende også mulighed for at søge ekstra tilskud, hvor du forpligter dig til at afgræsse det eller tage et årligt slæt. Som noget nyt er det nu også muligt at søge tilskud til hegning af arealer, der indgår i vådområde- og lavbundsprojekter.

Kompensationsmuligheder:

Hvis du vil beholde jorden:

• Èngangserstatning

• Værditabserstatning Samt evt.

• Grundbetaling

• Pleje af græs- og naturareale

Hvis du vil sælge jorden:

• Salg af jord

Ved begge erstatningstyper er der mulighed for erstatningsjord gennem jordfordeling.

Stort politisk fokus

Der er stort politisk fokus på landbrugets udledning af kvælstof og CO2. Vådområde- og lavbundsprojekter er et af de bedste virkemidler, vi har til at nå i mål med indsatsen. Derudover kan lavbundsprojekter også bidrage positivt til dit klimaregnskab og din ESG-rapport. Kommer der en CO2-afgift på lavbundsjorde, vil indgåelse i et lavbundsprojekt også bidrage positivt til det. Vi opfordrer derfor også til, at du allerede nu undersøger dine muligheder.

Ønsker du at gå videre med en projektidé, kontakter vi kommunen eller Naturstyrelsen. Hvis de ser potentiale, arrangerer vi i fællesskab et møde, hvor du som lodsejer bliver orienteret om forløbet i et projekt.

Næste skridt er en forundersøgelse, som skal vise, om det er teknisk muligt at gennemføre. Er der tale om et område med flere involverede lodsejere, laver man også en ejendomsmæssig forundersøgelse, hvor du bliver spurgt til dine ønsker og krav og din holdning til projektet. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i projekterne, og derfor er din viden og dine input af stor betydning. Projekterne er fuldt ud baseret på frivillighed og bliver kun gennemført, hvis der er opbakning til det. I SAGRO opfordrer vi til, at du går nysgerrigt med i en forundersøgelse, så du kan få belyst dine muligheder - det giver dig et langt bedre beslutningsgrundlag. En forundersøgelse er ikke bindende. Tøv ikke med at kontakte udtagningskonsulenterne i SAGRO. De står klar til at screene arealer og rådgive om mulighederne i et vådområde- eller lavbundsprojekt, og det er ganske gratis!

Vil du høre mere? Kontakt:

Karen V. Thomasen

Miljørådgiver 40 11 65 50 kvt@sagro.dk

Anita H. Rasmussen

Miljø - og naturrådgiver 25 57 99 10 ahi@sagro.dk

Katrine Falster-Hansen

Miljø - og naturrådgiver 25 57 98 92 kfh@sagro.dk

Årets Unge Landmand: Det handler om at gribe den rigtige chance, når den byder sig

Tekst: Laura Kold og Jesper Orry Jensen

Journalist

76 60 21 15

joj@sagro.dk

Foto: John Christensen, LandbrugsAvisen

Tilværelsen former sig sjældent sig som en motorvej, der går lige ud og fører direkte til målstregen. Det kan Casper Poulsen skrive under på. Det lå i kortene, at han skulle overtage familiens gård, men det satte en konkurs en brat stopper for. Med gåpåmod og dygtighed er 29-årige Casper alligevel nået i mål med sin drøm, og nu er han blevet kåret til Årets Unge Landmand.

Plan A blev til Plan B, men det endte med en Plan C.

Sådan kan Casper Poulsens vej ind i landbruget noget firkantet stilles op.

Han havde udsigt til at overtage familiens gård med griseproduktion ved Lemvig, men mens han selv var under uddannelse til landmand, gik faren konkurs, og gården blev købt af en investor.

- Det var min drengedrøm, der brast dér, erkender Casper Poulsen. Men drømmen om egen bedrift blev ikke slukket.

Han blev tilbudt at leje sin fødegård og slog til. Det var i 2017, og på det tidspunkt var han blot 22 år.

- Jeg ville forfølge min drøm om at blive selvstændig, og det her var en måde at tjene nogle penge på, forklarer Casper Poulsen. Han opfedede og solgte slagtegrise, de første år uden videre fortjeneste, men i 2020 omsatte han for mellem otte og ni millioner kroner.

- Det var sundt for mig at prøve både gode og dårlige år. Det lærte mig, hvor vigtigt det er at passe på sin likviditet, siger Casper Poulsen.

Senere i 2020 stod han med kuglepennen i hånden og var klar til at underskrive købsaftalen til en ejendom, men i sidste øjeblik sprang banken fra. De havde fået kolde fødder på grund af svinepesten, der på det tidspunkt bredte sig i Tyskland.

Plan C

Således gik også Plan B i vasken for Casper Poulsen, men via hans gode netværk dukkede Plan C pludselig op.

I 2021 blev han kontaktet af sin konsulent og spurgt, om han ville se på en ejendom. Og så var den der endeligt for Casper Poulsen. - Alle vidste, at vi ikke skulle blive på den lejede ejendom. Vi lavede budgetter og snakkede frem og tilbage med rådgivere og banken, og i samråd med dem blev jeg og min kæreste Maria enige om, at det var en chance, vi måtte gribe, fortæller Casper Poulsen, der altid har gjort meget ud af klar kommunikation med konsulenter og sin bank.

Og sådan gik det til, at han den 1. juni 2021 overtog Bakkegården lidt nord for Holstebro.

Casper Poulsen skød sin egen opsparing ind, men uden et lån fra en ekstern investor, som han havde kendt i flere år, og et sælgerpantebrev havde handelen ikke været mulig.

- Der er to, der har taget en risiko ved at låne til projektet, og det viser, at de tror på mig, siger Casper Poulsen, der i mange år har plejet sit netværk gennem frivilligt arbejde i lokale bestyrelser, fodboldklubber og LandboUngdom.

- Det giver et socialt pusterum, når man har fri, og et bredt netværk, både blandt unge og gamle, siger han.

Siden overtagelsen har han fyldt staldene op, så han og de tre ansatte producerer 11.000 slagtesvin fra 315 søer, og han har ambitioner om mere.

- Hvis det økonomisk giver mening, vil jeg gerne øge soholdet til først 450 og senere 800, fortæller Casper Poulsen. Men han understreger, at fornuften skal råde.

5 til Casper Poulsen

Hvad er dit allerbedst råd til andre unge landmænd?

Vær tro mod dig selv, og lad dig ikke forblænde. Mærk efter i maven, om du er på rette vej.

Hvordan finder du tid til andet end arbejde?

Det vigtigste er at få gode rutiner i stalden og have gode folk omkring sig. Og så skal du prioritere og dyrke venner, interesser og fællesskaber. Det er et frirum, og det giver fornyet energi til arbejdet.

Hvad er din største styrke og svaghed?

Fagligt er min styrke arbejdet i stalden og at have blik for, at alle medarbejdere trives. Alle skal inddrages i arbejdsgange og processer, så de føler sig som en vigtig del af forretningen.

Jeg er ikke så god til at sige nej, jeg vil ofte for meget. Jeg kan også godt mærke, at jeg ikke har en økonomisk uddannelse, jeg skal stadig have hjælp til meget.

Hvor ser du dig selv om fem år?

Vi skal udvikle os som virksomhed og som mennesker, men i et tempo, der giver mening, og hvor vi får alle dele af forretningen med. Vi skal hele tiden have øje på økonomien, og derfor er det umuligt at sætte tal på ret meget. Men jeg er ikke god til stilstand.

Hvad er det første du tænker på, når vækkeuret ringer om morgenen?

Kaffe, ha ha. Ja det er faktisk rigtigt. Når kaffen er klar, og jeg sidder med en kop ved køkkenbordet, kan jeg tage et roligt bestik af dagen og få et overblik over opgaverne. Jeg er som regel den første, der er oppe, og min dejlige kæreste Maria er supergod til at klare morgenrutinerne med familien.

Rådgiver: Casper var målrettet, realistisk, ihærdig og en lille smule heldig

Mange ting skal gå op i en højere enhed, hvis man skal i mål med drømmen om sin egen bedrift. Nogle faktorer er man ikke selv herre over, men man kan gøre en del selv.

Sådan siger Jacob Hvalkof, der er afdelingsleder i SAGRO Økonomi & Strategi. Han er i dag Casper Poulsens rådgiver.

- Casper er først og fremmest utrolig flink og rar og god til at opbygge og pleje relationer, og det har hjulpet ham et langt stykke i forløbet. Vi har rådgivet ham omkring det økonomiske og strategiske, blandt andet med beregninger om købspriser, siger Jacob Hvalkof.

Han peger også på Casper Poulsens ja-hat som en meget vigtig faktor.

- Casper har været positiv og realistisk, og han har selv været villig til at rykke sig, også rent geografisk. Han har set muligheder i stedet for begrænsninger, og derfor er han startet på en lidt mindre ejendom, som der er muligheder for at udvikle og udbygge, uddyber Jacob Hvalkof.

Og et lille drys held har der også været med i spillet.

Han var en af de allersidste, der købte en ejendom, inden markedet forandrede sig markant. Bakkegården havde været til salg i længere tid, men siden er landbrugsejendomme blevet revet væk efter få uger på markedet, og priserne er steget.

Jacob Hvalkof ser Casper Poulsen som et klart eksempel på, at det er en rigtig god idé at alliere sig med en rådgiver.

- Man skal huske at have sig selv med hele vejen og ikke blive forelsket i det her erhverv. Man skal ikke gribe enhver chance eller tage imod tilbud med for høj rente eller nedslidt inventar. Men omvendt skal man være klar til at slå til, når det rigtige dukker op, lyder det gode råd fra Årets Unge Landmand Casper Poulsen.

Årets Unge Landmand

Det er LandbrugsAvisen, der i samarbejde med Gjensidige, Landbrug & Fødevarer og LandboUngdom kårer årets unge landmand.

Blandt de indsendte forslag udvalgte dommerkomitéen fire kandidater til finalen, og blandt dem faldt valget på Casper Bech Poulsen. Med prisen følger 30.000 kroner til en studierejse.

Kandidaten skal være:

• Under 35 år.

• Etableret indenfor de seneste fem år.

• Økonomisk ansvarlig for bedriften, der skal være sund, både fagligt og økonomisk

- Vi hos SAGRO har gennem de seneste seks-syv år været med til at etablere rigtig mange unge landmænd. Ræk ud til os, så vi kan få en dialog i gang om ønsker og muligheder og sammen lægge en skræddersyet plan. I Caspers tilfælde har vi haft en virkelig god sparring, og sammen fandt vi vejen til målet, siger han.

Jacob Hvalkof

Casper er et forbillede for andre unge landmænd

Tekst:

Jesper Orry Jensen

Journalist

76 60 21 15 joj@sagro.dk

”Målrettet, ambitiøs, ihærdig, dygtig og selvstændig”.

Det er nogle af de ord, som formanden for Holstebro Struer Landboforening, Kristian Gade, sender efter et af sine unge medlemmer. Det er Casper Poulsen, der er mål for rosen, og han er blevet udnævnt til Årets Unge Landmand.

- Casper er på ingen måde blevet født med en guldske i hånden. Han har kæmpet og selv skabt sig den succes, han nu står med, og det er beundringsværdigt, siger Kristian Gade.

Han

har haft masser af muligheder for at give op undervejs, men det har han ikke gjort. Det tager jeg dæleme hatten af for.

Kristian Gade

29-årige Casper Poulsen er nu herre på egen gård – Bakkegården lidt nord for Holstebro - med en besætning på over 300 søer, der leverer omkring 11.000 slagtegrise om året.

Men vejen dertil har været fuld af bump. Familiegården, som han var udset til at overtage, blev solgt på grund af dårlig økonomi, og i sidste øjeblik sprang banken fra, da Casper Poulsen mere eller mindre var i gang med at underskrive en købsaftale på en anden gård. Til sidste dukkede muligheden for køb af Bakkegården op, også slog han til.

- Casper kunne undervejs have valgt andre og nemmere løsninger. Han kunne for eksempel være blevet ansat på en bedrift, men i stedet valgte han at forpagte stalde og selv producere grise i en periode, fordi han har en ekstraordinær selvstændighedstrang. Erfaringen og de optjente penge kunne han bruge i det videre forløb, og det viser, at han er ambitiøs. Han har haft masser af muligheder for at give op undervejs, men det har han ikke gjort. Det tager jeg dæleme hatten af for, siger Kristian Gade.

Han fremhæver også Casper Poulsens store sociale engagement gennem årene som en af årsagerne til, at det er lykkedes ham at nå i mål.

- Han har ved at engagere sig i idrætsforeninger, lokale bestyrelser og ikke mindst LandboUngdom skabt sig et stort netværk. Med sine valg og handlinger har han bevist, at han vil det her, og det har i sidste ende betydet, at der er nogen, der har haft lyst til at satse på ham og investere de penge, der skulle til, siger Kristian Gade.

Moderne landmand

Han kalder også Casper Poulsen for en moderne landmand på mange måder.

- Han har selv valgt sin vej og kæmpet for det ud fra devisen om, at det ikke behøver at være kæmpestort fra start. På denne måde kan han selv bygge på og udvide, når økonomien er til det, og hvis det er det, han ønsker. Og så var Casper også blandt de første, der var nytænkende og kunne se fidusen i modellen med en investor i ryggen. Han er på alle måder et forbillede for andre unge landmænd. Det handler om at finde sin egen vej, og det har Casper Poulsen i dén grad gjort, siger Kristian Gade.

Kristian Gade

Farmsupport:

Malene kan det, landmanden ikke vidste, han havde brug for

Under sine ansættelser på forskellige landbrugsbedrifter opdagede Malene, hvordan hun som struktureret ”blæksprutte” kunne hjælpe sine chefer med en lang række kontoropgaver.

Tekst: Kasper Frank Christensen Kommunikationschef

31 59 60 06 kfc@sagro.dk

Hun er mere struktureret end gennemsnittet - hvis man skal sige det på godt jysk. Det er der også behov for, når man skal jonglere med kontoropgaver for fem-seks forskellige virksomheder hver uge. Og det er netop det, 29-årige Malene Rathleff Kring Simonsen, der er ansat som farmcontroller hos SAGRO, kommer til at gøre. Sammen med SAGRO, åbner hun nemlig for et nyt koncept under navnet ”Farmsupport”.

Med en uddannelse som agrarøkonom og efterfølgende beskæftigelse med malkekvæg og senere slagtekalve har hun et godt kendskab til de landbrugsrelaterede udfordringer, landmanden bokser med.

- De steder, jeg har arbejdet, er jeg endt med at sidde med et halvt ben på disse opgaver, da jeg har flair for det. Jeg synes, det er spændende opgaver, så det var en oplagt mulighed at hjælpe med at starte Farmsupport op hos SAGRO, siger hun og fortsætter:

- Jeg har længe undret mig over, at der ikke tilbydes sådan en ydelse til landmanden, og jeg var faktisk tæt på at gå selvstændig med sådan et tilbud, siger hun.

Kan stresse unødvendigt

Helt tilfældigt kom hun dog i kontakt med Bo Kær Pedersen fra SAGRO, hvor man allerede arbejdede med idéen om at tilbyde sådan en service til kunderne. Han arbejder som HR- og ledelsesrådgiver hos SAGRO, og han ved om nogen, hvordan de forefaldende kontoropgaver kan stresse landmanden unødvendigt.

- Da Bo kom med forslaget, tog vi en snak i afdelingen, og alle var enige om, at det var en oplagt mulighed for at lancere Farmsupport langt hurtigere end planlagt. Efter dialog med Malene vurderede jeg, at hun var perfekt til den rolle, siger Søren Strebel, der er afdelingsleder i SAGRO Økonomi & Strategi.

Og det er nødvendigt med den helt rigtige profil til rollen, da det bestemt ikke er et job for alle.

- Det kræver struktur og et overblik udover det sædvanlige. Det var f.eks. en rolle, som jeg ville have meget svært ved at udfylde. Men der er vi heldigvis forskellige, griner han.

Ikke en farmsekretær

Men hvad er forskellen på Malenes rolle som farmcontroller og den velkendte farmsekretær?

- Jeg løser flere opgaver end farmsekretæren. En farmsekretær tager sig primært af bogholderi og bogføring, hvor jeg også klarer jobopslag, rekruttering, mindre HR-opgaver, indberetninger osv., siger hun. Derudover vil Malene også løse opgaver som ajourføring af APV, sprøjtejournaler og medicinregnskab. Ja, faktisk alt, hvad man kan forestille sig af administrative opgaver i en landbrugsvirksomhed.

Vil du høre mere?

Få en snak med Malene om, hvordan hun kan bidrage til din bedrift. Fang hende på 76 60 21 76 eller msi@sagro.dk.

Kvægbrug med naturen som aktiv partner

Landbrug kan drives på mange måder, og Michael Kjerkegaard har fundet sin egen vej med naturpleje og holistisk afgræsning. En vej, der for ham har vist sig at være robust, rentabel – og rent ud sagt lykkebringende.

Jannik Schiermer Poulsen

Journalist

76 60 24 82

jpn@sagro.dk

På Eskelyst i den smukke Vejle Ådal har Michael Kjerkegaard sit virke og livsværk. Her råder han over 300 hektar enge og naturarealer, som holder 250 herefordkreaturer og 150 moderfår ved godt huld. Han er økolog, og så driver han sit landbrug med naturpleje for øje og ud fra holistiske principper. Han har formået at skabe sig en sund forretning og et robust produktionssystem – og så har han argumenter for biodiversitet og kulstoflagring, som selv de argeste hadere af dansk landbrug må lytte til.

- Jeg valgte i sin tid at omlægge til holistisk afgræsning, fordi vi bor her i et område med meget natur, og det har vist sig at være en skøn måde at drive landbrug på. Jeg har dagligt med dyrene at gøre på en meget positiv måde, og det er faktisk blevet en fornuftig levevej også, fortæller Michael Kjerkegaard, som for nylig også er blevet ny formand for Økologisk Landsforening.

Eskelyst er drevet ud fra principperne om holistisk afgræsning over hele bedriften – men med omvendt tilgang på naturarealerne i forhold til agerjorden. Naturarealerne skal græsses helt ned for at give plads til biodiversiteten, mens agerjorden skal have et blidere græsningstryk for at kunne levere mere.

Et robust system

Man skulle tro, at en våd sæson som den seneste har givet problemer for en mand, som har haft kreaturer ude året rundt. Men det er faktisk ikke tilfældet, beretter Michael Kjerkegaard. Dels flytter

Fakta

Holistisk afgræsning

Holistisk afgræsning er en metode, hvor kvæget går tæt i mindre folde – og bliver flyttet rundt ofte, så græsset aldrig bliver bidt helt ned. Dét, sammen med den store mængde nedtrådte græs, giver planterne nogle helt andre muligheder i forhold til næring og fotosyntese, og græsset kommer sig derfor relativt hurtigt igen.

For landmanden ligger den store forskel i, hvordan han bruger sin arbejdstid. Her er minimalt med jordpleje, men dyrene skal flyttes, og processen skal planlægges nøje – i forhold til adgangen til vand, hensynet til naturen og naturligvis foldens og græssets tilstand.

Det er en meget omkostningseffektiv metode, som egner sig til kødkvæg og mælkeproduktion med et andet fokus end højt udbytte.

han så meget på dyrene, at de ikke når at træde alt i smadder, og dels er hans græsmarker så gamle, at de kan tåle en del både tryk og vand. Men det robuste system er ikke noget, man kommer sovende til. Ikke til en start, i hvert fald.

- Der ligger et stort stykke arbejde i forhold til planlægning i begyndelsen, men efterhånden kan vi tage en del på rutinen – selvom vi naturligvis aldrig kan læne os helt tilbage, fortæller han og fortsætter:

- Jeg kom oprindeligt fra et konventionelt system, og det holistiske krævede altså nogen tilvænning i starten. Især fordi dyrene træder så meget græs ned – men det er græs, man lægger i banken og får retur på et senere tidspunkt i forhold til frugtbarhed.

Agerjorden på Eskelyst er på cirka ti år gået fra to til fem procent humus i jorden – og foruden naturplejen er kulstoflagringen det stærkeste argument for metoden. Det er enorme mængder CO2, der kan bindes i jorden med holistisk afgræsning. Samtidig holder hans 14 år gamle marker 4.500-5.000 foderenheder per hektar – uden nogen former for gødning, bearbejdning eller tilsætning.

Tæt på dyrenes natur – og godt for landmandens sjæl

Michael Kjerkegaard dømmer ikke sine kollegaer, og han er ikke prædikende om sin produktionsform – men det er tydeligt at mærke, at han brænder for at fortælle om de mange fordele, han oplever ved sin holistiske afgræsning og naturpleje.

- Det er et meget naturnært system, og man kan se, at dyrene nyder at være ude.

De bliver ikke presset, og der er plads til en helt naturlig yngelpleje, som er fantastisk at følge. Vi kan også mærke, at naturplejen faktisk gør en forskel,” fortæller Michael Kjerkegaard og henviser til, at arealerne med den nu sjældne majgøgeurt er i trivsel, ligesom de lysåbne arealer begynder at have flere sommerfugle, insekter og fugle.

For ham har metoden også betydet en faglig glæde og stolthed – og ikke mindst en personlig trivsel, som han mener at kunne tilskrive det samspil, han har med naturen.

Tekst og fotos:

Der er nogle helt særlige lyde, som får os mennesker til at slappe af og føle, at der ikke er fare på færde. Fuglenes fløjten, bækkens rislen, ildens knitren og køernes gumlen.

- Der er nogle helt særlige lyde, som får os mennesker til at slappe af og føle, at der ikke er fare på færde. Fuglenes fløjten, bækkens rislen, ildens knitren og køernes gumlen. Det er helt rigtigt - og jeg hører de fleste i løbet af min arbejdsdag. Det er så basal en livsform, og det giver virkelig en livskvalitet, fortæller han.

Biologien kan give panderynker – men mennesker skaber problemer

Naturen er omskiftelig, men på mange måder forudsigelig – og i hvert fald forståelig. Værre ser det ud med menneskers påvirkning af systemerne på Eskelyst. Her skal Michael & Co. kæmpe på mindst tre fronter. Dels med at opretholde efterspørgslen i en tid, hvor oksekød er udskældt, dels kæmpe med bureaukratiet som alle andre landmænd –og endelig være konstant på tæerne i forhold til, hvor offentlig hans produktion er.

- Vi har en stor opgave i at fastholde fordelene ved vores produktionsform. Både de sundhedsmæssige, de klimamæssige og ikke mindst de miljømæssige. Vi oplever heldigvis, at de mange utilsigtede konsekvenser af tidligere tiders krav og lovgivning bliver færre – og at byrden måske bliver lettere

fremover. Men vi er langt fra i mål, fortæller han.

Forbrugere og myndigheder er dog ikke de eneste, der påvirker livet på Eskelyst.

- Jeg skal virkelig være opmærksom på offentlighedens syn på min produktion. Vi plejer jo arealer, som mange bruger i fritiden, og det er langt fra alle, som forstår, hvordan et naturligt dyreliv er. Mine dyr er sunde og i god foderstand, men folk kan have svært ved, at koen lader kalven ligge i perioder. Eller en ko kan jo komme til skade to minutter efter, at vi har været der – og så har vi balladen. Nogle naturplejere stopper simpelthen på grund af had og pres på de sociale medier, og det er en katastrofe. Her ligger en stor opdragelsesopgave i forhold til befolkningen, fortæller han.

Naturplejere som Michael Kjerkegaard er en mangelvare, hvis der skal være lysåbne arealer i det danske landskab – og spørger du ham, er det en driftsgren, som giver god mening. Økonomisk, fagligt og menneskeligt.

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på

Planteaften 2024: Er gylle guld?

Tekst:

Kasper Frank Christensen

Kommunikationschef

31 59 60 06

kfc@sagro.dk

For landmanden er gylle i princippet billige næringsstoffer. Men efterspørgslen fra blandt andet biogasselskaberne tegner et billede af, at gyllen kan blive endnu en salgsressource på ejendommen, og derfor er det selvfølgelig vigtigt at sætte sig ind i, hvordan gyllen udnyttes bedst, så det både er en værdifuld ressource på biogasanlægget, og når det kommer retur og skal nedfældes på marken.

Den proces er man allerede godt i gang med, og de senere års jagt på højeste mulige output har ændret sammensætningen i den afgassede gylle, der kommer retur fra anlæggene. I mange anlæg øges mængden af halm som input, og tørstofindholdet i den afgassede gylle stiger. Hvad betyder disse ændringer i input for output, og hvad skal man som modtager af biogas være opmærksom på?

På årets Planteaften på Ytteborg går vi dybere ned i strategien for gylleudbringning og ser på, hvor forskellig gylle kan være, når det kommer til f.eks. tørstof samt viskositet og dermed kvælstofeffekten.

I den anledning bliver der for første gang i nyere tid kørt gylle på Ytteborgs marker, så man kan se på effekter af forskellige gylletyper og udbringningsstrategier. Højgaards i Lemvig vil være til stede, og man vil få et indblik i, hvad separationsteknik kan gøre for gyllens infiltration i jorden. Det vil blive demonstreret, hvor vigtig en faktor viskositet er, når gylle udlægges efter såning. Aftenen afsluttes med pølser og forfriskninger i teltet efterfulgt af markedsnyt ved Vestjyllands Andel samt præsentation af vintersædssortiment ved Nordic Seed og Sejet.

Planteaften 2024

Onsdag d. 12. juni kl. 18.30 - 22.00

Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Program

18.30-18.45 Velkomst v. formand og holdinddeling

18.45-19.15 Fællespost: Gylleseparation og udbringningsstrategi

19.20-21.00 Rundgang til holdposter:

- Gylleforsøg med forskellige gylletyper og udbringningsteknikker.

- Biostimulanter - det nye ”sort”- med udgangspunkt i hestebønner. (Syngenta og Biomix)

- Vinterhvede og omsåning. Udvintring, ukrudtsbekæmpelse ved omsåning.

- Maxkorn - Er mellemafgrøder og sent sået rug/hvede løsningen på efterafgrøder

- Biogas - processen og betydningen af input for output, hvad skal landmanden være obs på.

21.00-22.00 Pølser og Markedsnyt ved VA. Præsentation af vintersædssortiment ved Nordic Seed og Sejet

Alle interesserede er velkomne til arrangementet. Ingen tilmelding!

LU tænder op i grillen efter det faglige program

MOMS

Vi vil så gerne hjælpe dig med momsen, men du skal lige give os lov.

Tekst:

Rasmus Nielsen

Digitaliseringskonsulent

30 92 17 66

rfn@sagro.dk

Indberetning af moms er ikke nødvendigvis det mest spændende her i verden, og derfor har mange valgt at få hjælp til det gennem SAGRO.

- Vi vil rigtig gerne hjælpe med momsen, men for at regnskabsassistenten kan indberette til SKAT, skal vi have kundens samtykke til det. Det skal ske via SKATs hjemmeside, og det er kunden selv, der skal logge ind og give tilladelse til det, forklarer Rasmus Nielsen, der er digitaliseringskonsulent ved SAGRO.

For at give SAGRO de nødvendige tilladelser til, at din regnskabsassistent fortsat kan hjælpe dig, skal du følge vejledningen til højre.

- Vi skal meget gerne have samtykke fra vores kunder inden udgangen af juni, så vi ikke kommer i konflikt med skæringsdatoer for momsindberetning. Ved tvivl, problemer eller spørgsmål så tag fat i din regnskabsassistent ved SAGRO, lyder rådet fra Rasmus Nielsen.

Log på SKATs hjemmeside (erhverv) med dit MitID

Når du er logget på SKAT erhverv skal du vælge menuen ”Profil og kontaktoplysninger”

Vælg derefter ”Rettigheder og adgange til TastSelv” i menuen til højre

Vælg ”Autoriser revisor/rådgiver”

Vælg ”NemVirksomhed-adgang for regnskabsudbyder”

Indtast CVR-nummeret ”15477083” og tryk ”Gem”.

Brug piletasterne før og efter indtastning af CVR-nummeret.

Nummeret tilhører Grøn Marketing ApS. Det er den virksomhed, SAGRO/DLBR bruger i udvekslingen mellem SKAT og Ø90.

Klar 3– du kan nu lukke SKATs hjemmeside.

Hvad bringer de næste 20 år for dansk kartoffeldyrkning?

Kartoffeldagen 2024 afholdes tirsdag den 27. august, og vi byder alle kartoffelinteresserede velkommen i Ytteborgs forsøgsmarker i Arnborg og Assing

Der er som sædvanlig masser af forsøg og faglig viden, og i år sætter vi fokus på emnerne:

• Kartoffelskimmel og kartoffelbladplet – resistens spøger!

• Mekanisk ukrudtsbekæmpelse og hvordan får vi kartoflerne klar til tidlig levering?

• Gødskning af kartofler – Gylle, bladgødning og biostimulanter

• Spotsprøjtning – hvordan får vi has på spildkartofler og rodukrudt?

• Kartoffelsorter og læggekartoffelkvalitet

• Assing – Vækststandsning af kvalitetskartofler – det skal lykkes uden Reglone!

Følg med på SAGRO

Kartoflers facebookside, hvor vi løbende opdaterer om kartoffeldagen og sæt allerede nu kryds i kalenderen 27. august.

Vi har særligt fokus på spotsprøjtning, og hvordan vi kan bruge det for at få en effektiv bekæmpelse af rodukrudt og spildkartofler i en tid med flere efterafgrøder og begrænsninger på glyfosat før høst.

Mekanisk rensning vinder stor udbredelse i praksis og har i afprøvninger på sandjord i Arnborg gjort det lige så godt som de kemiske løsninger, hvis ikke bedre. Derfor er det fra i år besluttet, at hovedparten af forsøget bliver renholdt for ukrudt med mekanisk rensning.

Det er 20 år siden, kartoffeldagen blev til i sin nuværende form. Derfor gør vi noget ekstra ud af forplejning, så glæd jer til en overraskelse.

Bankerne investerer igen i landbruget – er det tid til et skifte?

Økonomien og indtjeningen i landbruget er generelt blevet bedre de senere år, og jordværdierne stiger. De forbedrede kapitalforhold øger konkurrencen i den finansielle sektor om de gode landbrugskunder.

Det er fornuftigt at undersøge, om de finansieringsvilkår, vi har, er konkurrencedygtige og svarende til den kreditværdighed, som vores økonomi og kapitalforhold retfærdiggør. Derfor er det vigtigt at udfordre dit pengeinstitut på kreditvilkårene med jævne mellemrum eller kontakte nye pengeinstitutter.

Faktorer med stor indflydelse på kreditværdigheden er f.eks., at solvensen bør være minimum 20 % efter indregning af udskudt skat. Der bør også være pænt overskud i resultat efter finansiering og balance i likviditet. Endelig skal virksomheden kunne fremvise en god og bæredygtig strategi for fremtiden.

Det første forhandlingsmøde med det nye pengeinstitut er en vigtig mulighed for at etablere et solidt grundlag for det fremtidige samarbejde og sikre, at der bliver taget hånd om dine finansielle behov. Og også her er forberedelse alfa og omega.

Før du kaster dig ud i et bankskifte, er det vigtigt at gøre hjemmearbejdet og forberede dig.

Analysér dine behov og identificer præcist, hvad din virksomhed har brug for. Det kan blandt andet være lån, kreditfaciliteter, betalingsbehandling og investeringsmuligheder.

Gennemgå de kontrakter eller forpligtelser, du har med dit nuværende institut, og vurder de økonomiske konsekvenser, der kan følge med et skifte. Kan et skifte medføre, at du også skal skifte til et nyt realkreditinstitut?

Forbered dokumentation som f.eks. virksomhedsoplysninger og regnskaber, som det nye institut kan kræve som en del af processen.

Og tøv ikke med at søge rådgivning for at sikre, at dit valg af pengeinstitut og skifteproces er optimalt for din virksomhed.

Lav en liste med spørgsmål og diskussionspunkter, der dækker dine behov og forventninger. Vær klar til at præsentere din virksomheds nuværende finansielle situation, målsætninger og eventuelle udfordringer. Brug mødet til at få en detaljeret gennemgang af de produkter og tjenester, som pengeinstituttet tilbyder, og husk også at diskutere skræddersyede løsninger ved at fremhæve dine unikke behov.

Sidst men ikke mindst skal du vurdere den menneskelige faktor under mødet. Er kemien og kommunikationen god, og er der forståelse for netop din situation og dine behov?

Har du den rigtige fornemmelse i maven, så få aftalt næste skridt i processen og lav en tidsplan.

At skifte pengeinstitut kan være en kompleks proces, men med grundig forberedelse og research kan det være en gavnlig og strategisk beslutning for din virksomheds fremtidige vækst og finansielle muligheder.

SAGRO lavede flot overskud i 2023

SAGRO kom ud af 2023 med et plus på 14,1 millioner kroner på bundlinjen.

-Det er bl.a. lykkedes at få godt fat i unge, der ønsker at etablere sig, og flere digitale løsninger har også bidraget til det gode resultat, forklarer adm. direktør Torben Jensen.

Størstedelen af overskuddet sender SAGRO tilbage til det politiske arbejde i ejerforeningerne.

Læserbrev gav tsunami af positive reaktioner

”Vi skal bruge vores arealer rigtigt og klogt, så vi undgår nye generationsforureninger og sikrer det gode liv på landet. Det er ødelæggende for bosætning, at store VE-anlæg bliver opført tæt på beboelse”. Det er et uddrag af et indlæg fra Peter Jørgen Kock, formand for Familielandbruget VEST-Jylland. Det blev bragt i lokalaviser i midtog vestjyske kommuner og på sociale medier og affødte massevis af positive reaktioner.

Ny landbrugsskole på vej

landbrugsskole på vej i Danmark.

Det er Herning, der lægger adresse til, og det første spadestik er blevet taget.

Placeringen bliver i selve byen mellem Herningholms andre erhvervsuddannelser.

Den nye landbrugsskole i Herning forventes allerede klar til brug næste år.

Landbruget indtog Holstebro

Fredag den 10. maj kom landbruget endnu engang til byen i Holstebro. Det var en festdag for både gæster, butiksindehavere og landmænd. Byen summede af liv, og børn og vok sne fik lov at opleve masser af dyr, maskiner og sjove aktiviteter.

Det var Holstebro Struer Landboforening, der igen stod bag det populære arrangement.

Oplevelser og glade børn stod i kø

SET I BAKSPEJLET

Åbningen af Landbrugets Oplevelsesplads i Holstebro trak mange interesserede til, og det er tanken, at pladsen skal knytte by og land sammen. På åbningsdagen fik de mange børn fra nærliggende daginstitutioner et kig ind i landbrugets verden og en mulighed for at lære lidt om, hvor maden kommer fra. Landbrugets Oplevelsesplads er åben frem til oktober.

Ribe Dyrskue

Fredag den 26. juli fra kl. 9.00-16.30.

Hovedengen, Sct. Peders Gade 16, 6760 Ribe

Entré: 80 kr. og børn under 12 år gratis. Parkering: 30 kr.

Endnu engang er der dyrskue i Ribe den sidste fredag i juli – i år den 26. juli.

Lige midt imellem forgreningerne på Ribe Å og med både domkirken og Ribes historiske huse i baggrunden kan man opleve det mere end 150 år gamle og traditionsrige dyrskue. Arrangørerne kunne melde alle stande udsolgt allerede i starten af foråret, så der er udsigt til en spændende dag på Hovedengen i Ribe.

Alle medlemmer af Jysk Landboforeningen får to gratis billetter til Dyrskuet, så hold øje med din mailboks.

Ikast-Bording LandboSenior Medlemstur til Nørgårds Geder

Bøgelyvej 14, Vorgod

Onsdag den 21. august med start fra Ikast svømmecenter kl. 9.30

Her hører vi om, hvordan det er at drive en gedefarm – om muligheder og vanskeligheder. Vi skal høre om det nye tilhørende mejeri, ligesom der er mulighed for at købe diverse varer fra gårdbutikken. Efter rundvisning er der spisning samme sted. Spændende, hvad der mon bydes på?

Vi kører i egne biler. Der er mulighed for samkørsel, så mød bare op, så finder vi ud af at fordele os i bilerne.

Tildeling senest den 12. august.

Pris kr. 250 inkl. forplejning.

Foredrag

ved Professor emeritus og forfatter Johannes Nørregaard Frandsen om emnet:

”Da landbruget blev en by i provinsen”

Onsdag den 9. oktober kl. 9.30 i Bording Hallen

I 1950'erne boede halvdelen af den danske befolkning på gårde eller i landsbyer. ”Ude på landet” var midten af verden, som rummede gården, brugsforeningen, sognet, kirken og det lokale liv. Efter 2. verdenskrig begyndte en udvikling, som i løbet af få årtier forandrede midten til udkanterne. Det er den historie, der serveres i foredraget. Med personlige erindringer, underspil og humor. Et utroligt spændende og humoristisk foredrag om et alvorligt emne. Ingen tilmelding – pris 75 kr.

LandboSenior Herning

Grillaften

Fredag den 14. juni kl. 17.30

På Kibæk Mølle, Møllevænget 18, 6933 Kibæk Vi ser og hører om møllen. Første gang, man hører om den, er i beretninger fra 1466. Bygningerne er i dag restaureret og rummer bl.a. værestedet ”Den blå Mølle” mm. Vi går evt. en tur rundt om Møllesøen. Grillen har vi klar, og vi spiser og hygger med fællessang. Medbring selv mad, drikkevarer og service. Foreningen er vært ved kaffe/kage.

Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest tirsdag den 11. juni.

”Kør selv-arrangement”

Torsdag den 15. august kl. 14.00

Vi mødes på plejehjemmet Højbo i Arnborg, Skjernvej 19, 7400 Herning kl. 14.00

Forstander Dorthe Lauersen fortæller om Højbo, som er et friplejehjem. Hun viser rundt ude og inde. Vi drikker kaffe på Højbo.

Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest torsdag den 8. august.

Kom med på toppen af Danmark

Tirsdag den 10. september til torsdag den 12. september (Se yderligere i programmet)

Bindende tilmelding ved opringning til Tove på 4045 9256 fra fredag den 31. maj til fredag den 28. juni.

Aulum Dyrskue

Lørdag den 10. august kl. 9.00-16.00

Dyrskuepladsen, Ørrevej, 7490 Aulum

Entré: 50 kr. pr. person. Børn under 13 år gratis adgang. Billetter kan købes ved indgangen.

Regionsmøde Kvæg

Mandag den 10. juni kl. 18.00

Højvanggaard, Gørklintvej 12, 6670 Holsted Og mandag den 17. juni kl. 18.00

Stensig Agro, Blæsbjergvej 4, 7500 Holstebro.

Landsskuet

4.-6. juli, Nr. Lindvej, 7400 Herning Pris for dagsbillet: Voksen 120 kr., børn 7-14 år 75 kr. under 7 år gratis. Se meget mere på www.landsskuet.dk

Åbent Landbrug

Søndag den 15. september

Alle er hjerteligt velkomne ud på landet til Åbent Landbrug søndag den 15. september, når landmænd over hele landet åbner op for produktionen. Læs mere på www.aabentlandbrug.dk.

Foredrag

Fredag den 4. oktober kl. 13.30

Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Vi skal denne dag have besøg af Bente Busk – Ikasts svar på Philip Faber, som hun bliver omtalt i pressen. Vi skal primært synge danske sange, som handler om høsten og efteråret. Herudover vil dagen byde på andre smukke sange, ikke mindst nogle af højskolesangbogens nye sange. Historier om sangene vil indgå i præsentationen. Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest tirsdag den 1. oktober.

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Udflugt til Stråsø Plantage

Torsdag den 20. juni kl. 19.00

Vi kører i egne biler og mødes ved Fuglsang Bro, Fuglsangvej 3, Vind, 7500 Holstebro

Her mødes vi med naturvejleder Brian og kører i samlet flok ind i plantagen og stopper undervejs, når han fortæller om Stråsø – før og nu.

Ca. kl. 20.30 finder vi et godt sted at nyde vores medbragte kaffe. (I skal selv have kaffekurven med). Pris for deltagelse kr. 50 pr. person (til betaling af naturvejleder). Tilmelding senest den 18. juni til Inger Marie på tlf. 3069 6160.

Foredrag med Esben Graugaard

Torsdag den 15. august kl. 13.30

Nupark 47, 7500 Holstebro

Esben Graugaard er en skattet foredragsholder, der gennem mere end 30 år i museumsverdenen har tilegnet sig en enorm viden om Vestjyllands vej ind i den moderne tidsalder i landbrug og industrialisering. Han har altid lytterne i sin hule hånd med sjove og eftertænksomme beretninger om en svunden periode. I sine mere end 20 bøger fortæller han historie på en utrolig levende måde. Esben vil denne gang fortælle om: Villemoes – en vestjysk iværksætterhistorie indenfor tegl- og jernindustri gennem 100 år.

Et spændende foredrag om iværksætteri og dannelse i et nordvestjysk landbomiljø nord for Holstebro. Et højskoleophold ændrede de to brødre Villemoes’ skæbne. Med Grundtvig i den ene hånd og den anden på drejebænken drog de gennem tiden fast besluttede på at skabe et Danmark med Folkeoplysning og ligeværd.

Pris for deltagelse kr. 120

Tilmelding senest den 12. august til Inger Marie på tlf. 3069 6160

Varde Landboforenings Seniorklub Udlandsrejse til Normandiet

Den 8.-15. september med Mols Rejser.

Hele turen foregår med bus, afgang fra P-pladsen ved Campus Alle kl. 6.30 Pris: kr. 10.460 pr. person. Enkeltværelsestillæg: kr. 2150 Tilmelding direkte til Mols Rejser på tlf. 7587 1212 senest den 1. juli.

Følg med på www.sagro.dk og www.oerd.dk og se vores arrangementer

Sydvestjysk LandboSenior Dagstur til Kielerkanalen

Fredag den 6. september Afgang fra Korskro v/ Shell kl. 7.15 - derefter Bramming Blå marked kl. 7.30 og Føtex i Ribe kl. 7.55 Når alle er samlet, får vi morgenbrød/kaffe.

Turen går til Kiel, hvor vi skal sejle med Freya mod Rendsborg. Under turen vil vi lære en masse om den tættrafikerede Kielerkanal og steder, vi passerer – alt på tysk. Undervejs nyder vi en lækker frokost ombord. Når vi kommer til Rendsborg, hopper vi atter i bussen, og for dem, som er friske på eventyr, er der mulighed for at tage hængefærgen under Rendsborg Højbro - bussen kører over broen, og vi mødes på modsatte side og retning til Egernförde.

Videre til Arnæs, som er Tysklands mindste by. Sliens perle lokker med maritim charme. Fra Arnæs kører vi til Glucksburg, hvor vi strækker ben og ser det smukke slot, inden vi kører til Flensborg, hvor vi spiser aftensmad. Vi forventer at ramme Ribe ca. kl. 21.00. Pris pr. person ved minimum 40 personer kr. 975. Der udsendes opkrævning efter sidste tilmeldingsfrist med indbetaling til foreningens konto.

Sidste tilmelding den 20. august til SAGRO på tlf. 7021 2040. Husk pas og gyldigt blå sygesikring.

Kontaktperson: Tove og Knud Jørgensen

Fællesarrangement

Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk LandboSenior

Grillaften

hos Kristian Sørensen

Tirsdag den 30. juli kl. 17.00, Riisagervej 4, 6818 Årre

Kristian vil fortælle om den store og moderne produktion af slagtekalve og planteproduktion, der er på ”Tranbjerg Østergaard A/S”.

LandboUngdom vil stå for grillen.

Pris for deltagelse er kr. 75, som betales på dagen, og det er inkl. en stor pølse med kartoffelsalat og en øl/ vand. Hvis man vil have andre drikkevarer eller kaffe/ kage, skal de medbringes.

Tilmelding senest den 23. juli til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Kontaktpersoner: Frida og Jørgen på tlf. 2943 8103 eller 2040 7588.

Midtjysk LandboSenior

Tur til Østrig

Onsdag den 4.-11. september Se programmet for nærmere information. Tilmelding til Jørgen Juhl efter først-til-mølle-princippet på mail: jinga@juhljaeger.dk eller tlf. 6134 8618

KALENDER SENIORKLUBBER

LandboGruppen