Grobund nr. 2, 2023

God afgræsning kræver, at man er en dag foran

Grobund nr. 2 · 2023

Udgiver: SAGRO

Nupark 47 7500 Holstebro

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 70 21 20 40 info@sagro.dk www.sagro.dk

Massiv modstand gav pote, men djævlen lurer i detaljen

Det er næppe gået nogen forbi, at der er kommet nye ejendomsskattevurderinger, hvor mange mindre landbrug har stået til at blive omkategoriseret fra primært landbrugsejendom til ejerbolig. Lige efter påske begyndte Vurderingsstyrelsen at sende breve ud til ca. 20.000 landejendomme med besked om, at deres ejendomme blev omkategoriseret, hvilket i de fleste tilfælde ville medføre en højere beskatning på ejendommen. Det fik forståeligt nok mange ejere af landejendomme op af stolen. Og der var stor interesse, da vi i Familielandbruget VEST-Jylland, SAGRO og øvrige ejerforeninger afholdt informationsmøder om de nye beskatningsregler. Det var nogle gode informationsmøder, hvor der var en stor spørgelyst.

ve en fair chance sammen med deres revisorer for at regne på konsekvenserne af en omkategorisering her og nu - eller tilvalg af en overgangsordning - skal alle forudsætninger være kendte. Nogle af disse forudsætninger skal myndighederne levere. Og er alle forudsætninger ikke på plads, beder man folk om at træffe en beslutning for deres ejendom og deres liv på et utilstrækkeligt oplyst grundlag blot for at overholde fristen på seks uger. Det er ikke fair.

Der er stadig nogle ting, der efter min vurdering bør kigges på, selvom reglerne er blevet tilrettet. Som udgangspunkt synes jeg, at jord, der er i omdrift, skal beskattes på samme måde, uanset om man har 5 ha eller over 200 ha.

Redaktion: Klaus Eriksen (Ansvarshavende chefredaktør) Tlf. 61 69 97 00 ker@sagro.dk

Kasper Frank Christensen Tlf. 31 59 60 06

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk

Forsidefoto: Klaus Eriksen

Næste Grobund: 15. september 2023

Oplag: 20.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

Tryk: Stibo Complete

Siden vi afholdt disse informationsmøder, er der sket meget. Efter mange (ca. 11.000) havde gjort indsigelse over deres omkategorisering samt det store pres, der af bl.a. Landbrug & Fødevarer blev lagt på bl.a. Vurderingsstyrelsen og de relevante politikere, medførte det, at reglerne blev ændret en smule. Den overgangsordning, der var foreslået, blev forbedret, således man nu fremover bl.a. godt kan renovere, bygge til, omlægge jord mv. og stadig forblive i overgangsordningen. Først hvis ejendommen kommer under 2 ha, er det, at man ryger ud af overgangsordningen.

Derudover er der kommet en ny kategori for naturejendomme. Det er positivt, at man tager hensyn til de ejendomme, der har gjort noget ekstra for naturen, men jeg er spændt på, hvordan beskatningen af disse ejendomme kommer til at se ud. Ydermere er det ærgerligt, at sådan en kategori først er klar, når der kommer nye ejen domsvurderinger i 2025. I mellemtiden skal disse ejendomme, der kunne falde ind under sådan en naturkategori, enten vælge at blive beskattet ef ter de nye regler eller vælge overgangsordningen.

Beslutning træffes på et for løst grundlag

Hvis man har lavet indsigelse over den vurde ring, man har fået, har Vurderingsstyrelsen 10 uger til at behandle klagen. Derefter har ejendomsejeren seks uger til eventuelt at klage over af gørelsen. Men hvis ejere af disse ejendomme skal ha-

Derudover er der nogle af grænseværdierne, der også bør justeres. Bl.a. den øvre grænseværdi for det samlede areal omfattet af marker. Det er er fastsat til 15 ha, men bør nedsættes til 10 ha. Desuden bør den øvre grænseværdi for flere dyrearter sænkes.

Efter min mening er det meget ærgerligt, at man ikke har lavet en kategori til naturejendommen i første omgang, og nu skal de ejendomme, der ville kunne buge sådan en kategori, vente indtil 2025.

I familielandbruget vil vi i den kommende tid holde et skarpt øje med ejendomsskattevurderingerne, da det som ofte er i detaljen, at djævlen er gemt. Og vi ønsker virkelig at hjælpe mindre ejendomme godt over i de nye vurderinger på det bedste og mest oplyste grundlag.

Overordnet set er jeg godt tilfreds med det arbejde, der er gjort for at få tilpasset reglerne, så vi er tættere på en fair og præcis beskatning af vores ejen-

Af Peter Jørgen Kock Familielandbruget VEST-Jylland

Erfaring viser, at eltjek og gennemgang af gårdens udstyr ofte reducerer elregningen med 10 - 12 %

God afgræsning kræver, at man altid er en dag foran

Per Vestergaard kender græssets næringsindhold, så staldfodringen er optimal hele sæsonen

4.000 arbejdsulykker plus mørketal siden 2018: Det kan vi gøre bedre

Husk, at medarbejdere ofte opfører sig ligesom lederen

2 Leder: Massiv modstand gav pote, men djævlen lurer i detaljen

4 I felten for medlemmerne

6 Tårnhøje, kvægfaglige mål blev startskuddet til nyt samarbejde

8 Hvorfor InterCount?

8 Det betyder den nye ansættelseslov for dig

9 Spørgsmål og svar om InterCount

10 Sådan kan du selv arbejde med jordens frugtbarhed

12 God afgræsning kræver, at man altid er en dag foran

14 Status efter et år med zinkfri produktion

15 Kartoffeldagen 2023

16 Der er skred i udbetalingerne til det tidligere minkerhverv

18 Får du det maksimale ud af din vanding?

20 Landbrugsskole bygger nyt – ikke set i 37 år

22 Rikke bygger bro mellem folkeskole og landbrug

23 Ekspert: ”Det er superfedt, som de har gjort det i Herning”

24 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

25 Det betyder den nye lejelov for dig som udlejer

26 Et el- og solcelletjek er hurtigt tjent hjem

27 4.000 arbejdsulykker plus mørketal siden 2018: Det kan vi gøre bedre

29 Tæt på SAGROs nye formand: ”Jeg skylder LandboUngdom så meget”

30 Set i bakspejlet

31 Kalender

Et el- og solcelletjek er hurtigt tjent hjem

Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

Nye kræfter i bestyrelserne

Generalforsamlingerne i landboorganisationerne er vel overstået. Ikke alle ønskede genvalg, og det gav plads til nye konstitueringer rundt om i foreningerne. De nye bestyrelser er nu på plads, og i formandskaberne byder vi velkommen til:

• Leif Nørgaard - ny formand for Herning-Ikast Landboforening

• Peter Jørgen Kock - ny formand for Familielandbruget VEST-Jylland

• Kåre Flye Andersen - ny næstformand i Sydvestjysk Landboforening

Det er foreningerne, der ejer SAGRO, og bestyrelsen i SAGRO besættes af ejerforeningerne. Med nyvalgte i foreningerne har det også betydet et ny formandskab i SAGRO. Velkommen til H.C. Gæmelke, ny formand for SAGRO (Jysk Landbrug) og Anders Nørgaard, ny næstformand for SAGRO (Holstebro Struer Landboforening).

Droner, kroner, stand up og stemning

En verden af muligheder var det overordnede emne, da mere end 230 dukkede op torsdag aften hos Anker Bjerre A/S i Holstebro for at blive klogere, blive inspireret og ikke mindst få et godt grin. Hele aftenen blev nemlig afsluttet af standupkomiker Jakob Thrane.

Inden da havde de fremmøde hørt om droner i landbruget og den fodslæbende lovgivning, som ikke længere er tidssvarende ift. de teknologiske fremskridt, hvilket er skidt for både landmænd og miljø.

Tilhørerne hørte også om traktorer på CO2-neutralt brændstof, og Jakob Lave fra DLG i storform fortal-

te om muligheder for landbruget i fremtiden. Det affødte debat og perspektiver. Og ikke mindst havde Svend Brodersen fra Gram Slot publikum i sin hule hånd, da han direkte henvendt til de unge kunne fortælle om en verden af muligheder med alternative ejerformer, branding og meget andet.

Kystvandrådet Ringkøbing Fjord er startet

Kystvandrådet Ringkøbing Fjord blev først i 2023 bevilget støtte til gennemførsel af lokaltfunderede analyser for at afdække, om der kan findes andre veje (”second opinion”) til at nå målene, som er defineret i EU’s Vandrammedirektiv. Resultaterne fra kystvandrådets arbejde vil skulle integreres i den samlede gennemgang af det faglige grundlag for vandområdeplanen for Ringkøbing Fjord.

Siden tilsagnet om støtte blev givet, er de første møder i rådet blevet gennemført, og der tegner sig et grundigt og intenst arbejdsforløb, indtil rådet afleverer sine endelige resultater i december 2023.

Herning-Ikast Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland og SAGRO deltager i dette arbejde sammen med Vestjysk Landboforening (projektleder), SEGES og en række andre organisationer - herunder Ringkøbing-Skjern-, Herning- og Ikast-Brande Kommuner, Bæredygtig Landbrug, Herning Vand, DN, Danmarks Sportsfiskerforbund, de lokale fjordfiskere m.fl.

På de første møder har udvalgte forskningsinstitutioner fået lejlighed til at præsentere forskellige modeller for analyser, som påtænkes udført med fokus på Ringkøbing Fjord. Analyserne skal klarlægge, hvilke ”håndtag” der vil kunne indgå som de vigtigste i en ”second opinion” for at nå målene for Ringkøbing Fjord.

Blandt modellerne findes:

1) Oplandsmodellen

2) Fosformodellen

3) Slusemodellen

4) Hydrodynamisk model – og skaldyrsmodel

5) Alge- og økosystemmodellen

Modellerne er blevet diskuteret i kystvandrådet for - med input herfra - at gøre modellerne endnu bedre.

Kystvandrådene udspringer af den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021 og skal forsøge at finde andre måder at opnå et godt vandmiljø.

Læs evt. mere om det fortløbende arbejde i Kystvandrådet Ringkøbing Fjord her: www.rksk.dk.

Fokus på kvinder på landet

Familielandbruget VEST-Jyllands nye udvalg ”Kvinder på landet” skal samle kvinderne på landet og tilbyde hyggelige og målrettede arrangementer for netop dette medlemssegment i foreningsregi.

I februar afholdt Familielandbruget VEST-Jylland i samarbejde med LandboUngdom deres første arrangement i denne sammen-

hæng under titlen”Ladies Night” hos SAGRO i Herning. En aften med bobler og mundgodt samt tre kvindelige oplægsholdere. Det blev en stor succes med knap 30 deltagere. Aftenen blev startskuddet til endnu flere fremtidige arrangementer af samme slags. Formålet med udvalget er at arrangere og afholde netværksmøder med forskellige temaer med særligt fokus på kvinder på landet. Landbruget er en livsstil for begge køn, og der er alt for få mennesker i Danmark, der kender alle de gode sider af landbruget og ”det gode liv på landet”.

Nyansættelse i politisk sekretariat

Mille Merrild er blevet ansat i politisk sekretariat som politisk rådgiver fra den 23. maj. Mille har en lang og bred erfaring fra landbrugserhvervet, ligesom hun har arbejdet med landbrugspolitik i både Danmark og Bruxelles. Hun er 34 år og bosat i Silkeborg sammen med sin mand og tre børn. Hun vil løse opgaver på tværs af sekretariatet, blandt andet som sekretær for Holstebro Struer Landboforening.

Netværksmøder

Der afholdes netværksmøder for nye medlemmer. Både Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening inviterer medlemmer, der er blevet en del af foreningen inden for de sidste to år, til netværksmøder. Landbrugserhvervet og landmandsnetværket går hånd i hånd og er vigtige dele af et godt landmandsliv. Derfor sætter vi særligt fokus på netværk og medlemskabet af Landbrug & Fødevarer med netværksmøder for nye medlemmer. Målgruppen inviteres direkte.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 22 26 42 90

Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25

Peter Jørgen Kock Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 30 13 32 23

Tårnhøje, kvægfaglige mål blev startskuddet til nyt samarbejde

SAGRO og Ribe-egnens Dyrlæger arbejder tæt sammen på Korsvanggaard. Alle fagligheder skal i spil, for målet er, at det kvægfaglige skal være 110 % i orden.

Du har sikkert oplevet, at spørger du dyrlægen, får du én vurdering, og spørger du rådgiveren, får du en anden. Det er ikke nogen statshemmelighed, at selv om fagligheden er omtrent den samme, kan den endelige konklusion være forskellig.

FAKTA

• Antal køer: 850 årskøer

• Ydelse: Cirka 12.000 kg EKM, leveret

• Areal: 850 ha

• Antal ansatte: 10 (inkl. driftsleder)

Men et tættere samarbejde mellem dyrlæge og rådgiver kan være utroligt givtigt og spare tid. Derfor har SAGRO og Ribe-egnens Dyrlæger indledt et samarbejde.

- Vi har skruet det sådan sammen, at alle beslut-

ninger og ændringer vedrørende fodring på bedriften sendes ud til både dyrlæge og rådgiver. Nogle gange er det nok bare at sætte den anden part på som Cc på mailen. Men så ved jeg, at de er opdaterede, næste gang vi taler sammen, siger Mads Refsgaard, der er driftsleder på Korsvanggaard, der ligger ved Bramming og ejes af Søren Asger Lundgaard.

Idéen til samarbejdet kom, da Søren Asger Lundgaard ønskede at udnytte viden fra alle fagkyndige, der kom på gården. Det overordnede, langsigtede mål er, at det kvægfaglige skal være ”110 % i orden”. Og det var dette, der blev startskuddet til et lidt mere formaliseret samarbejde.

Alle samles hvert halve år

Det er planen at gå fra nuværende 850 årskøer og op til 1.000. Når 2034-kravene er helt indfaset, vil man igen reducere bestanden en smule, så man ender på godt 900 årskøer.

- Vi vil gerne være en del af fremtiden indenfor landbruget, hvad det så end

Tekst og foto: Klaus Eriksen Redaktør

FAKTA om rammen for samarbejdet

• To årlige fællesmøder, hvor der samles op og kigges fremad.

• Ugentlig telefonisk kontakt mellem driftsleder Mads Refsgaard og dyrlæge Ole Rasmussen om resultater fra produktionsresultater i DMS og udvikling i besætningens sundhed.

• Ved opstart af nye grovfoderstakke tjekkes tørstof-analysen i DMS ved brug af tørstofmåler i besætningen.

• Alle interne mails sendes Cc til de øvrige i gruppen: Besætningsejer, driftsleder, dyrlæge og SAGROs kvægrådgiver.

Nogle gange er det godt at have den del på plads, når strategien lægges. - Jeg forsøger altid at spore mig ind på det dybereliggende ønske hos landmanden. Jeg kan selvfølgelig altid hjælpe med et konkret spørgsmål, men når man lægger en strategi, er det ofte, at man skal spørge sig selv, hvad det helt præcist er, man vil med sin bedrift, siger Bjørg Andersen. Helt konkret betyder det for denne bedrift, at man ikke nødvendigvis går efter at få en højere ydelse. Vejen til et veldrevet landbrug har som bekendt mange veje, og her er det ingen undtagelse.

- Ja, vi kunne vel godt malke tre gange i døgnet, men det er bare ikke den måde, vi vil drive landbrug på. For det kommer med for store personalemæssige og personlige omkostninger, siger Mads Refsgaard. Forstået på den måde, at hvis man går over til at malke tre gange i døgnet, vil det lægge et for stort pres på medarbejderne. Og det er man bestemt ikke interesseret i.

- Vi vil gerne holde på dem. Det kunne vi sikkert også alligevel, men medarbejdernes trivsel er bare topprioritet. Uden dem havde vi ikke så stor succes, som vi har nu, siger han.

Desuden har man i den nye malkestald lavet fremragende faciliteter for de ansatte. Det er alt sammen noget, man er utroligt bevidst om. Mange har nok prøvet at rekruttere kvalificerede medarbejdere uden held. Det betyder, at det er endnu vigtigere at holde på de dygtige folk, man allerede har. I skrivende stund kommer mere end halvdelen af den udenlandske arbejdskraft i landbruget fra Østeuropa, men tilgangen af arbejdskraft herfra er også aftagende. Og Landbrug & Fødevarer forudser, at der vil mangle omkring 2.200 faglærte medarbejdere i dansk landbrug om blot syv år.

Ph.d.-afhandling gik viralt

Prioriteringen med kun at malke to gange og sørge for gode arbejdsforhold er slet ikke usædvanlig – og i stedet have fokus på ”det gode liv på landet”. Det ved man til fulde hos både SAGRO og Ribe-egnens Dyrlæger, men i forhold til officielle statistikker kniber det med at grave nogen frem.

Så da dyrlæge Erling Kristensen fra Tved Dyreklinik i en ph.d.-afhandling for år tilbage dokumenterede dette, gik hans publikation nærmest viralt. Han havde spurgt 16 forskellige landmænd om, hvad de ville bruge tiden til, hvis de hver eneste dag fik en ekstra time, som de kunne bruge til lige det, de ville.

betyder og her har Søren (gårdejeren, red.) vurderet, at vi også gerne vil være med om 30 år. Og det er jeg er helt enig i, siger Mads Refsgaard. I fremtiden vil der være fokus på overgangskøer, dvs. perioden tre uger før og efter kælvning. En høj dyrevelfærd betaler sig, det ved de fleste. Regningen til dyrlæge på gården er heller ikke høj, og mindre udbrud af forskellige ting tages i opløbet, inden de når at udvikle sig.

- Fordi vi arbejder tæt sammen, er den løbende dialog med til at holde dyrlægeregningen nede. Rent fagligt er det utroligt tilfredsstillende, siger Ole Rasmussen, der er dyrlæge og medejer af Ribe-egnens Dyrlæger. Kvægrådgiver på gården, Bjørg Andersen, SAGRO, stemmer i.

- Her er man hurtig til at reagere. Og fordi dyrlægen og jeg altid ved, hvad den anden gør, kan det hele afstemmes, så alt går op i en højere enhed. Det er ganske enkelt superspændende at være med til, siger hun. Desuden er der to halvårlige møder, hvor alle er til stede på samme tid: Gårdejer, driftsleder, dyrlæger og kvægrådgiver. Her gennemgår man alt det kvægfaglige, herunder foderplan, sundhed og så videre og evaluerer det forgangne halve år og sætter nye mål for det kommende. Og er der særlige emner, der kræver en tilbundsgående diskussion, er det i dette forum, at sagen bliver drøftet.

Forskellige bedrifter, forskellig rådgivning

Når du som landmand søger rådgivning, hvad er det så helt præcist, dit langsigtede mål er? Her tænkes der selvfølgelig ikke på at komme et udbrud af salmonella til livs eller kurere en ko for mælkefeber. Men i forhold til den langsigtede strategi, hvad er målet så? Er det at have så komfortabel en tilværelse som muligt – det gode liv på landet, om man vil – eller er det at få toptunet mælkeproduktionen, så udgifter minimeres og indtægterne det modsatte?

Resultatet var, at landmændene foretrak at bruge tiden på familie og venner – eller bruge den på at ”komme foran” i arbejdspresset og på den måde have tid til at tænke mere strategisk og langsigtet. Dernæst kom dyrenes sundhed. Først længere nede af listen kom arbejdet i stalden med henblik på at tjene flere penge.

- Det har jeg altid i baghovedet, når jeg taler med landmænd. Vi kan komme med alskens planer, men hvis det grundlæggende ikke stemmer med det, som landmanden vil med sit liv, bliver planen ikke udført ordentligt. Og så er det spild af vores tid og ikke mindst landmandens penge, siger Ole Rasmussen.

På bedriften er det tilmed ham, som laver foderplanen af ”historiske årsager”. Men ændringer bliver altid kørt forbi kvægrådgiver Bjørg Andersen, og hun ser planen efter i DMS.

- Det skal spille sammen. Når jeg besøger bedriften her, er jeg opdateret på Oles justeringer. Lige nu malker de til cirka 12.000 kg EKM pr. ko, men målet er ikke nødvendigvis at komme højere op, siger hun.

Selv er driftsleder Mads Refsgaard meget tilfreds. Samarbejdet er stadig relativt nyt.

- Vi skal have specialiseret rådgivning. Vi vil have rådgivere, som går op i det på samme måde, som vi selv gør. Og det får vi. Ellers ville vi heller ikke betale for det, siger han.

Vi har talt med:

Bjørg Noël Andersen Kvægrådgiver 24 62 73 88 bna@sagro.dk

Hvorfor InterCount?

Der er kommet ny bogføringslov, og med den følger en række nye krav, som hverken Ø90 eller Summax på tilfredsstillende vis kan leve op til. Derfor har man i DLBR besluttet, at al bogføring og regnskabshåndtering fremover skal laves i InterCount. Programmet lever til fulde op til alle de krav, der følger med - og mere til. Og sidstnævnte er vigtigt.

Det er nemlig ikke usandsynligt, at der kan komme yderligere krav til regnskabs- og bogføringsprogrammer.

Derfor har det været en afvejning af, om man “bare” skulle gå med en opdatering af de nuværende systemer, eller om man skulle tage skridtet fuldt ud og med det samme finde en fremtidssikret softwareløsning.

Og lad os bare sige det rent ud: I DLBR har man ikke ønsket at lave det, man med et lidt kækt udtryk kan kalde en “statslig it-løsning”, som ender med at blive både dårlig og dyr. Ikke mindst fordi regningen i sidste ende vil lande på landmændenes bord. Og derfor faldt valget på

InterCount. Desuden vil InterCount give dig som landmand en række fordele, som du kan læse om på næste side. I begyndelsen af 2023 overgik alle Ø90-online brugere til InterCount, og det er gået forholdsvist gnidningsfrit. Dermed er det ikke sagt, at alt var en dans på roser. Nu kommer overgangen for dem, som bruger Summax. Årsagen til, at man ikke flyttede alle over på én gang, var, at man forventede, der ville komme en række spørgsmål og henvendelser, som krævede, at SAGROs rådgivere stod klar og ikke mindst havde tid til at svare. Den “pukkel” er nu overstået, og fra maj måned begynder SAGRO at henvende sig til kunder, der i dag bruger Summax, om overgang til InterCount.

Vi håber, at der bliver taget godt imod InterCount. SAGRO står inde for, at det for de fleste vil være et godt valg. Hvorfor vi gør vi så det? Det håber vi, at du kan få svar på på næste side, hvor vi har samlet mange af de typiske spørgsmål og dertilhørende svar.

Det betyder den nye ansættelsesbevislov for dig

Pr. 1. juli 2023 træder den nye ansættelsesbevislov i kraft i Danmark, og den vil påvirke de fleste medarbejdere i ansættelsesforhold og selvstændige med medarbejdere ansat. Efter denne dato har alle medarbejdere i Danmark krav på en ansættelseskontrakt, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire på hinanden følgende uger. Loven vil også være gældende, hvis der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde, før ansættelsesforholdet begynder. Ansættelseskontrakten skal udleveres hurtigst muligt og senest syv dage efter første arbejdsdag.

Hvis man som arbejdsgiver ikke har en underskrevet ansættelseskontrakt på sine medarbejdere, kan arbejdsgiveren blive idømt en godtgørelse på 5-10.000 kr. pr. manglende ansættelseskontrakt, som betales til arbejdstager. Ved grelle tilfælde og konfliktsituationer kan godtgørelsesniveauet blive endnu højere (op til 20 ugers løn).

Hvis du har brug for hjælp til at få lavet ansættelseskontrakter, så kontakt en af vores løn- og HR-rådgivere:

Kirsten Borg Løn- og HR-rådgiver 40 83 35 68 kir@sagro.dk

Lisbeth S. Larsen

Løn- og HR-rådgiver 20 12 54 80 lsl@sagro.dk

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Spørgsmål og svar om InterCount

Hvorfor flyttes alle over på InterCount?

Det er der to årsager til: For det første er der kommet en ny bogføringslov i 2022. Med den følger en række krav, og et af dem er bl.a., at virksomheders bogføring skal digitaliseres senest fra 2026.

Desuden må det forventes, at der kommer yderligere tekniske krav til bogføringssystemer. Derfor besluttede man i DLBR, at man skal overgå til et program, som kan leve op til alle disse krav og mere til - og det kan InterCount.

DLBR er et branchesamarbejde, bestående af 29 rådgivningsvirksomheder fordelt over hele landet, og blandt dem finder man SAGRO.

Hvorfor venter man så ikke til 2026 med at skifte program?

På grund af flere ting.

For det første skal virksomheder, som allerede nu bruger et digitalt bogføringssystem, opfylde de nye krav allerede fra juli 2023 og være anmeldt til Erhvervsstyrelsen.

For det andet ønsker vi ikke en situation, hvor vi risikerer at komme på bagkant, og derfor er det godt at komme i gang allerede nu.

Derfor besluttede DLBR, at det var bedre at komme i gang med InterCount så hurtigt som muligt. Det vil være gældende for rigtig mange af vores kunder. For de få, som ikke bruger et digitalt bogføringssystem, står vi klar med hjælp. Når det først kører, er det en stor tidsbesparelse.

Desuden har InterCount også en række fordele, som allerede nu skal komme kunderne til gode.

Kan du nævne én fordel?

Det bliver langt nemmere at være sin egen bogholder. Brugerfladen i InterCount er bygget op, så behandlingen af bilag kan foretages med et minimum af fejl - også af dem som ikke er erfarne bogholdere. Behandlingen understøttes desuden af kunstig intelligens, som hjælper til, at konteringen af bilag sker korrekt. InterCount lærer derfor selv, hvordan en given udgift skal bogføres.

Ok, så nævn tre mere?

For det første: Du kan tilknytte BankConnect (betalingsløsning) til InterCount. På den måde kan bilag betales direkte i InterCount, uden du skal i netbanken. En regning vil automatisk blive betalt på sidst mulige betalingsdag og bilag bliver bogført på fakturadato. Sådanne betalinger er derfor periodiseret som udgangspunkt. Denne funktion har kun brugere med Summax e-faktura og Summax Nemfaktura+ haft tidligere men nu tilbydes den alle. For det andet: I InterCount har du mulighed for at opsætte KU, så InterCount selv løbende og automatisk matcher netbanks posteringer med dine bilag i InterCount.

For det tredje: Med InterCount tilbydes du en langt mere tidssvarende mulighed for at sende faktura. Dette var tidligere et tilvalg til Summax. I InterCount er muligheden for at sende salgsfaktura inkluderet.

Men InterCount kan vel ikke bare have adgang til mine konti?

Nej. Hver gang der skal foretages transaktioner, er det afhængig af din godkendelse via NemID/MitID.

Hvad gør jeg så, hvis min bank ikke tilbyder en bankaftale? Så anbefaler vi, at du henvender dig til din bank og siger, at næsten alle andre danske banker tilbyder en sådan løsning. Bankerne plejer at være hurtige til at kopiere hinandens servicer. Men indtil da må du desværre så bruge InterCount uden en bankaftale.

Hvad med prisen?

Den afhænger af nettoomsætningen i virksomheden og antal årlige bilag samt hvilke moduler, du vælger i InterCount. Der er derfor ikke en fast pris.

Der er fem moduler at vælge imellem, så programmet kan skræddersys efter dine behov.

Modulerne er:

1. DIGITALT ARKIV: Overhold den nye bogføringslov, og arkivér dine bilag med et snuptag.

2. KØB, BETAL OG SALG: Få styr på betalinger, bilag og fakturaer uden at logge ind i netbanken.

3. BOGFØRING: Gør din bogføring digital, og automatisér alle processer fra start til slut.

4. ØKONOMISTYRING: Læg budgetter, følg op på dem og tag styring over virksomhedens økonomi.

5. REGNSKAB: Sæt strøm til regnskabsfunktionen, og digitalisér virksomhedens økonomi fra A-Z.

Hvad hvis jeg får brug for hjælp?

Der er allerede lavet mange forskellige hjælpematerialer: En vejledning med tips og tricks og en hel stribe af film, der kort og præcist viser, hvordan forskellige funktioner i InterCount benyttes. Der har også været afholdt en række webinarer, som behandler hver deres område. Film og webinarer kan du umiddelbart finde på hjemmesiden www.intercount.dk, og når du overgår til Summax, vil du modtage forskelligt materiale, der hjælper dig med at komme godt i gang.

Står du og ønsker vejledning og individuel undervisning om brug af InterCount, står SAGRO naturligvis også klar til at hjælpe med dette.

Vi har talt med:

Sådan kan du selv arbejde med jordens frugtbarhed

Planterådgiver Erik Kristensen har udvalgt fire punkter, så man selv let kan komme i gang

At arbejde med jordens frugtbarhed er noget af det helt centrale for økologer – af åbenlyse årsager. Og nu lancerer ØkologiRådgivning Danmark temadage om emnet. Det vil forløbe sådan, at der bliver et kursusforløb i Jylland, et på Fyn og et på Sjælland i september – alle à to dage.

- På kurset skal deltagerne også medbringe et spadestik jord fra egen mark. Vi vil tale om, hvad der er gode indikatorer på, at ens jord er frugtbar. Man kan også bruge sine egne sanser og komme relativt langt med dem, siger Erik Kristensen, planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

1. Pløjedybden må ikke være for stor

Typisk er ploven indstillet til en dybde på over 20 cm, men det er for meget.

Det handler kort og godt om at lave et såbed og ikke en dybdepløjning, så 12-16 cm er nok.

Det kan måske lyde som en lille forskel, men i praksis har det en enorm betydning. Dette fordi koncentrationen af kulstof i jorden skal op, og kulstoffet kommer i væsentlig grad fra planternes øverlige rodnet. Pløjer man for dybt, fordeles kulstoffet i en større del af jorden, og det er stik imod hensigten.

Jo højere indhold af kulstof, jo bedre er betingelserne for de mikroorganismer, som frigiver og transporterer næringsstoffer til afgrøden. Og derfor er en dyb pløjning ikke gavnlig for jorden. Alternativt kan man bruge en mini- eller en skrælplov.

2. Efterafgrøder

Efterafgrøder er hamrende vigtige, og jo flere man har, jo bedre er det. Som mange ved, har efterafgrøderne flere fordele, herunder opbygning af kulstof i jorden, og de hjælper til med at lave krummestruktur. Tilmed hjælper rødderne og de stoffer, der udskilles omkring rødderne, rodexudater, til at øge jordens humusindhold.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man deltager på kurset, vil man hver dag få helt konkrete værktøjer med til at højne ens jords frugtbarhed, som man kan bruge i sit daglige arbejde på gården.

- Hvis jeg skal udvælge fire konkrete ting, man kan gøre, vil det være: Pløjedybde, flere frivillige efterafgrøder, mangfoldige efterafgrøder og tilførsel af kulstof til jorden.

3. Bland flere arter af efterafgrøder

Der er en sammenhæng mellem aflejring af kulstof i en voksende afgrøde og antallet af arter. Bl.a. har Jena-projektet lavet flere forsøg med 1, 2, 4, 6, 8 og helt op til 50 forskellige arter af efterafgrøder, og sammenhængen er ikke til at tage fejl af: Jo flere slags efterafgrøder i samme mark, jo højere bliver indholdet af kulstof i jorden. Sammenhængen mellem antallet af hovedafgrøder og kulstofindholdet er mere eller mindre det samme, men selvfølgelig har det praktiske begrænsninger med flere afgrøder i samme mark. Men som Grobund også har berettet om ved flere lejligheder, kan lupiner og vårhvede f.eks. være en rigtig fornuftig kombination, hvis formålet er at dyrke foder.

4. Tilfør selv endnu mere kulstof til jorden

Det kan man gøre med dybstrøelse og ikke mindst kompost, som er hamrende godt, fordi det allerede indeholder mange gavnlige mikroorganismer og ikke mindst svampe.

Særligt svampe er fremragende til at forbedre jordens frugtbarhed, fordi de frigiver næringsstoffer langt bedre end bakterier. Og jo mere kulstof (C), der er bliver bundet i mikroorganismer, jo mere kvælsstof (N) er der til overs til afgrøderne. Forholdet C:N for ældre svampe kan være helt op til 1000:1, mens det for bakterier er cirka 10:1. For organisk materiale generelt, herunder rodrester fra efterafgrøderne, er forholdet omtrent 30:1.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

FUN FACT

Historisk enhed for jordfrugtbarhed

Historisk set blev enheden ”hartkorn” anvendt som en måleenhed for jordfrugtbarhed. Den blev brugt til at beregne landbrugsjordens areal og værdi baseret på, hvor mange tønder ”hårdt korn” (byg og rug) jorden kunne producere. En tønde rug eller byg svarede f.eks. til to tønder havre. Værdien af landbrugsjorden blev brugt til at beregne relevante skatter. Hartkorn blev indført i 1662 under Christian 5. og blev anvendt helt frem til 1903.

Selvom enheden ”hartkorn” ikke længere anvendes, bruger man stadig udtrykket i sproget. Et eksempel er udtrykket ”at blive slået i hartkorn med”. F.eks. sagde Villy Søvndal (SF) tilbage i 00’erne i en debat om flygtninge og indvandrere, at der var folketingsmedlemmer, som han nødig ville ”slås i hartkorn med”, dvs. sættes i samme kategori med. Hartkorn er derfor endnu et fint billede på landbrugets enorme indflydelse på det danske samfund og sprog gennem historien.

Livreddende

• Dräger svovlbrintemåler

• Nødmaske

• 1 times online-rådgivning

I alt 6.395 kr.

God afgræsning kræver, at man altid er en dag foran

FAKTA

På en mark lidt uden for Vildbjerg kan man se en flok køer af blandet race gå og græsse. Det er i sig selv ikke så mærkværdigt. Det interessante er, at de hver morgen går i raskt tempo mod marken. Og ædelysten er intakt hver eneste dag.

- De ved, de kommer ud til en ”ren tallerken” hver morgen. Så de er utroligt nemme at få afsted på drivvejen her, siger Per Vestergaard, som ejer bedriften.

• Antal årskøer: 250, DH og Jersey (mange er i første laktation)

• Ydelse: Ca. 10.000 kg EKM, leveret

• 3 - 4 ansatte

• Afgræsningsareal: 57 ha

Med ”ren tallerken” mener han, at køerne kommer i en ny fold hver dag, hvor græsset hverken er nedbidt eller trådt ned.

For at en græsmark skal have nok græs, må den helst ikke græsses på af dyrene to dage i træk. Det er her, udtrykket ”at være en dag foran” kommer ind.

- Jeg er hele tiden på forkant, en dag foran. Det svære kan være at vurdere, hvor

store foldene så skal være, men det har jeg fået hjælp til. Og nu kører det. Jeg har en plan, og den skal jeg bare følge. Det gør livet dejligt nemt, siger han. Her i maj, hvor interviewet foregår, er græsset stadig grønt, saftigt og letfordøjeligt. Målet er, at græsset hele sæsonen har høj kvalitet, om end fordøjeligheden selvfølgelig falder en smule, når vi kommer længere hen på året. Sidste år holdt målsætningen, og årsagen var bl.a., at Per Vestergaard igen havde valgt at være med i Eliteafgræsning hos ØkologiRådgivning Danmark.

- Jeg var med engang for år tilbage, men jeg kom fra det igen. Nu er det hele igen sat i system, og alt er planlagt, så jeg ved, hvad jeg skal hver eneste dag. Køerne kender også rutinen, og de ved, de kommer ned til frisk græs hver dag, så de er nemme at få afsted, siger han.

Ikke en kunst, men et håndværk

Hvis afgræsning skal lykkes, er det vigtigt at vide, hvad

Tekst og fotos: Klaus Eriksen Redaktør

græsset indeholder, så man hele tiden får givet køerne den nødvendige mængde proteiner, kulhydrater, fedt og så videre. Det betyder, at alt i marken skal spille sammen med foderbordet. Det gør det også hos Per Vestergaard. Hver 14. dag indsender oplysninger om fodertildeling og afgræsning. Det holdes op imod forskellige data, der findes for området, han bor i, og en ugentlig græsprøve, som ØkologiRådgivning Danmark har udtaget.

- På den måde kan jeg justere fodringen på foderbordet efter, hvordan græskvaliteten ændrer sig hen over året, siger Per Vestergaard.

Det er selvfølgelig vigtigt for alle med køer, men måske særligt vigtigt for dem med jerseykøer af den simple årsag, at jerseykøerne er mindre og derfor lidt mere afhængige af, at den koncentration i det foder, de æder, indeholder alt det, de har brug for.

Som man kan se på billederne, har han blandede racer, fordi han er i færd med at skifte fra Dansk Holstein til Jersey. Det er der flere årsager til – den tungestvejende, at staldinventaret ikke helt matcher stor races pladskrav. Jersey passer bedre, men det stiller også andre krav til foderkvaliteten.

- Vi har en ydelse på omkring 10.000 kg EKM leveret. Det er jeg tilfreds med, når jeg tager i betragtning, at vi har mange køer, der er i deres første laktation. Ydelsen følger fint med den strategi, vi har lagt. Afgræsning er ikke en kunst. Det er et håndværk, man skal lære, og det får jeg den helt rette hjælp til, siger han.

Samtidig er Per Vestergaard ifølge sin rådgiver utrolig god til at undgå foderspild. Både græs- og majsensilagen er enormt tæt pakket, og når han kommer til foråret, gør han indhug i både græs- og majssiloen og blander det for at lægge det i sin ”sommersilo”, så han har foder til resten af sæsonen.

- Fordi jeg samler græs og majs i én silo, har jeg ret stor fremdrift i stakken hver eneste dag. Så jeg behøver ikke syrebehandle det. Samtidig har jeg gradueret majsindholdet gennem stakken, så indholdet stiger gennem sommeren, siger Per Vestergaard.

Det betyder, at indholdet af majs i plansiloen er stigende, jo mere man henter fra den. Og det passer med, at fordøjeligheden af græsset på markerne falder hen over sommeren – så stiger fordøjeligheden af det foder, som køerne får på foderbordet i stalden.

- Det tager en dag at blande det hele, men så er det også gjort, så på sigt sparer det mig tid hen over sommeren, som jeg kan bruge andre steder på at være foran i planen, siger Per Vestergaard.

Den ekstra motivation

Som tidligere anført er der tæt kontakt til rådgiverne under Eliteafgræsning. De hyppige opfølgninger på græs- og foderstatus betyder ikke bare, at der er helt styr på fodring og ydelse. Der er et helt andet element, som også er relevant, hvis man spørger Per Vestergaard.

- Det er helt klart motiverende at have en plan og have som mål at lykkes med den. Jeg kan hele tiden følge med i udviklingen takket være de løbende græsanalyser og opgørelser. Når jeg så ofte får feedback, gør det mig ekstra motiveret, siger Per Vestergaard.

Desuden er der benchmarks, hvor han kan sammenligne sin egen bedrift med 35-40 andre økologiske bedrifter. Det giver også en motivation.

- Og så er jeg glad for, at vi har et afsluttende møde, hvor vi lige som lukker sæsonen ned og erfaringsudveksler med hinanden, slutter han.

Fordele ved Eliteafgræsning

• Mulighed for at justere i planerne og fodringen rettidigt

• Opfølgning på græsoptagelse og ydelse i forhold til forventet

• Systematiske og hyppige foderkontroller

• Benchmarks med 35-40 økologiske bedrifter

"Afgræsning er ikke en kunst. Det er et håndværk, man skal lære, og det får jeg den helt rette hjælp til."

Per Vestergaard

Status efter et år med zinkfri

Den ophørte brug af medicinsk zink sidste sommer har, her et år efter, tydeliggjort behovet for at sætte yderligere fokus på management, fodring og sundhed i rigtig mange smågrisebesætninger. Fravænning uden zink har de fleste steder kørt rigtig godt indtil november-december sidste år, hvorefter mange besætninger oplevede stigende udfordringer med diarré i klimastaldene den første uge efter fravænning.

Det starter allerede i farestalden

En af årsagerne til problemer skal findes i grisenes alder ved fravænning - den er uens.

For store udsving i holdstørrelsen til faring giver udfordringer, da man skal finde ammesøer fra ugerne før. Ved fravænning suppleres ugeholdet op ved at fravænne søer fra det næste ugehold, og så har vi for alvor problemet i klimastalden.

Vi kan nu ende med at fravænne grise fra op til tre forskellige ugehold. Selvom vi måske fravænner grise, der er ens visuelt, så kræver de på grund af aldersforskellen forskellige hensyn, hvad angår fodring, klima og andre tiltag.

Foderoptagelse er en vigtig faktor

Indsatsen med at lære grisene at æde bør starte allerede i farestalden, hvor fodring på gulv mindst fire gange dagligt anbefales.

I klimastalden skal der også fodres ofte den første uge, da grisenes nysgerrighed pirres, hver gang man kommer ind i stalden

for at fodre. Grisene rejser sig og giver sig til at æde af foderet på gulvet eller i langtruget, selvom der har været masser af foder i automaten hele tiden.

Teleskoprøret i foderautomaten skal sættes så langt ned i beholderen som muligt, så foderet hele tiden er friskt og lækkert. Foderanlægget skal derfor køre oftere, men dette stimulerer igen grisene til at komme op og æde.

Efter tre uger skal teleskoprøret gradvist hæves, så anlægget kan følge med, og automaterne ikke løber tør.

Rent vand er naturligvis en vigtig faktor for at øge foderoptagelsen. Drypvanding er en god løsning til at lokke grisene til at drikke. Andre har god effekt af at tildele elektrolyt-vand i foderautomat eller langtrug de første fire dage efter fravænning.

Management

Man kan roligt sige, at vejen, vi kører på i smågriseproduktionen med ophør af medicinsk zink, er blevet væsentlig smallere. Man kommer derfor nemmere til at køre i grøften. Derfor er der ikke plads til slinger i de forskellige managementrutiner – alt skal gøres rigtigt hver gang. Ordentlig rengøring med sæbe, desinfektion og effektiv udtørring af stalden ved 30 grader, så gulvet under overdækningen er minimum 32 grader, kan nævnes her. Til ordentlig rengøring hører også rensning af vandrør og -ventiler med CID2000 eller lignende. Ventilerne skal give knap én liter pr. minut. En større ydelse kan bevirke, at grisene får ”brusebad”, og at de derved kan blive forskrækkede ved at drikke.

Tekst: Bjarne Knudsen Seniorrådgiver SvineRådgivningen

produktion

Der er ligeledes risiko for, at foderpladen i automaten bliver oversvømmet, så foderet bliver fugtigt og ulækkert.

Produktionskoncept Smågris

I SvineRådgivningen deltager vi med besætninger i det landsdækkende Produktionskoncept Smågris i samarbejde med besætningsdyrlægerne. Ved at have fællesbesøg med dyrlægerne bliver der sat en tydelig kurs for forløbet, så alle er enige om, hvilke tiltag, der skal sættes i værk.

Konceptet øger effektiviteten hos smågrisene ved blandt andet detaljerede tjeklister, flere data på grisene samt tæt opfølgning fra rådgiverne. Tilbagemeldingen fra de deltagende besætninger er, at konceptet øger personalets motivation og giver inspiration til at løse de udfordringer, der måtte komme hen ad vejen. Der findes ikke noget enkeltstående ”mirakelmiddel” mod diarré i klimastalden, og det er derfor vigtigt at have fokus på flere faktorer i klimastalden for at lykkes.

Kartoffeldagen 2023

Traditionen tro er der kartoffelsalat og frikadeller i Arnborg og masser af ny kartoffelviden.

Tirsdag den 29. august 2023 bliver den traditionsrige kartoffeldag igen afholdt i forsøgsmarken ved Arnborg. Forsøgsvirksomheden Ytteborg og rådgivningsselskaberne bag er sammen med KMC Agro og SEGES som sædvanlig klar til at vise forsøgene frem og komme med en opdatering på de nyeste forsøg og viden på kartoffelområdet.

I år har vi fem poster i Arnborg om formiddagen, og efter frokost tager vi til Assing på den bedre jord, hvor nedvisningsforsøgene er. Det foreløbige program ser således ud:

Post 1: Ukrudtsforsøg – hvad er bedst mekanisk eller kemi?

Post 2: Sorter – de nyeste kartoffelsorter til stivelses- og konsumavl.

Post 3: Gødning – placering af gylle til kartofler, ammoniak med nitrifikationshæmmer og bladgødskning med mikronæringsstoffer.

Post 4: Vanding i kartofler – kan vi gøre det bedre med anden teknik?

Post 5: Skimmelforsøg – nye racer, nye sorter og ”nye” midler!

Post 6: Assing: Vækststandsning – mekanisk, kemisk og termisk – kan vi bruge kemien anderledes?

Af nye tiltag som vi glæder os til at vise frem, kan bl.a. nævnes:

Placering af gylle til stivelseskartofler: Det har vundet stor udbredelse i majs med fine merudbytter - er der noget og hente for kartoffelavlen?

Bomvanding:

Fra i år bliver alle forsøg vandet med bomvander for at minimere den forsøgsusikkerhed, som ujævn vandingsfordeling fra kanonvanding kan give. Vi ser på, om bom- og cirkelvanding har en fremtid i dansk kartoffelavl.

Skimmel:

Vi er udfordret på valg af middel til skimmelbekæmpelse. Proxanil er blevet et fast element i mange skimmelplaner i varierende dosering sammen med både Shirlan og Zorvec Enicade. Vi ser på forsøg med kombinationer af midler, nye skimmelresistente sorter og skimmelstrategier samt tager en snak om, hvordan Revus-resistensen har udviklet sig i sæson 2023.

Bjarne Knudsen SvineRådgivningen

20 33 11 10

bjk@sraad.dk

Det endelige program kommer inden længe, så følg med på www.sagro.dk eller på SAGRO Kartoflers Facebookside: facebook.com/sagrokartofler

Der er skred i udbetalingerne til det tidligere minkerhverv

På landsplan har de første 11 minkavlere fået tilkendt og udbetalt erstatning. Det er knap 1 % af dem, der har søgt erstatning. SAGRO forventer dog, at ansøgninger og udbetalinger er afsluttet inden udgangen af 2024.

Billederne af de lukkede minkfarme er noget, vi sent glemmer. Det skal vi heller ikke. For det minder os om, at der er familier og skæbner bag de lukkede farme, som har ret til en ordentlig behandling.

I alt har 1.224 tidligere minkavlere søgt om erstatning. Og nu to et halvt år efter at regeringen forbød minkavl og beordrede alle dyr aflivet, har de første 11 avlere nu modtaget nedlukningserstatning. I SAGROs område er der tale om fire kunder, der har modtaget deres erstatninger. Registreret revisor Bodil Christensen fra SAGRO oplyser, at der omsider er skred i processen omkring udbetalingerne.

- Det er glædeligt, at flere erstatningssager nærmer sig sin afslutning. Dem jeg har kontakt til hos SAGRO, er i hvert fald tilfredse med, at en vigtig mellemregning er ved at være på plads, siger hun.

Det præcise beløb, som de fire avlere hver især har modtaget, må hun af gode grunde ikke udtale sig om, men Fødevarestyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at de indtil videre har udbetalt ”endelig nedlukningserstatning og kompensation for passiv bevarelse” for i alt knap 65 millioner kroner til 11 minkvirksomheder.

Bodil Christensen sidder med cirka 300 erstatningssager for tidligere midt- og vestjyske minkavlere, som hun og de øvrige rådgivere hos SAGRO forventer at være færdige med at beregne inden udgangen af 2024.

Næste kø venter Med udbetalingerne kan de tidligere minkavlere dog ikke sætte et endeligt punktum endnu. Nu hvor de har fået alle deres penge, sendes de videre til en ny kø - i Bygningsstyrelsen, som skal forestå nedrivningen af minkhaller, pelshuse og øvrige bygninger. Hvordan nedrivningen skal foregå, hvilke hensyn der skal tages, hvornår og af hvem er der ikke klarhed over.

Dette betyder, at avlerne stadig er bundet til deres ejendomme. Hvis de ønsker at flytte og er trætte af at se på tomme haller efter to et halvt år, kan de ikke umiddelbart gøre det. Det skyldes, at ingen har taget stilling til, hvornår bygningerne skal nedrives, og derfor vil det være svært at finde købere til gårde, hvor staten ejer alle bygningerne.

Senest har regeringen dog meldt ud, at man vil se på muligheden for at lade minkavlerne hjælpe med nedrivningen af deres egene farme. Dette er et stort ønske fra avlernes side, der på den måde kan komme hurtigere videre.

Nogenlunde tilfreds

Tidligere minkavler og formand for Holstebro Pelsdyravlerforening Ib Lundgaard har ikke fået udbetalt sin erstatning endnu, men regner med at få det inden sommerferien.

Han og yderligere 15-16 avlere, der var blandt de første farme til at få besøg af taksationskommissionen, har netop modtaget et udkast til erstatning.

- Det er tæt på det, vi selv havde sendt ind, og ser i det store hele nogenlunde fornuftigt ud, men der er nogle generelle ting, som Copenhagen Fur gerne ser falder anderledes ud, og derfor er det besluttet at anke alle prøvesagerne, siger Ib Lundgaard og tilføjer:

- Det er blandt andet noget med nedrivning, og hvor meget vi kan få til advokatbistand, som jeg måske godt kan leve med, men det er ikke sikkert, at min nabo kan.

Nye ubekendte kommer til

Bodil Christensen forbereder sig på flere år med mink-erstatningssager, for selvom behandlingerne af ansøgningerne går hurtigere end først antaget, dukker der hele tiden nye ubekendte op.

- Det seneste nye er de såkaldte fast track udbetalinger, hvor minkavlerne kan få udbetalt erstatningerne hurtigere, hvis de til gengæld fraskriver sig retten til at anke afgørelserne. Det er noget nyt, som både minkavlerne og os som rådgivere skal tage stilling til, siger hun.

Tidligere minkavler og formand for Holstebro Pelsdyravlerforening Ib Lundgaard

Tekst: Kasper Frank Christensen

chef

Vi ved, hvad god og ærlig rådgivning betyder for dig.

Lystejendom KONTANTPRIS 2.295.000

10,60 ha

Dejligt sted med muligheder, højt til himlen og flot natur

Skøn beliggenhed med udsigt over egne marker og natur

God jagt, ca. 300 m. å-ret til Vorgod Å og ca. 6,89 ha ager + 2,37 ha p.græs

Karupvej 31A, 7442 Engesvang

LandboGruppen - Landets professionelle mægler Nyhed

Smågriseproduktion med tilladelse til 1.250 søer Besætningen er totaltsaneret for PRRS, rengjort og desinficeret Ca. 142,6 ha velarronderet ager. Sælges uden besætning, maskiner og beholdninger

SKUFFESAG

Specialproduktion - Fiskesø

KONTANTPRIS 3.500.000

EJERUDGIFT PR. MD.: 411 kr.

Kvægejendom

Opstaldning samt udlejning af faciliteter til Sig Rytterklub 16 bokse, 20x40 ridehal, 20x60 ridebane, terrænbane og gode, store græsfolde Beliggende i Sig by med skole, indkøb og fritidsaktiviteter m.v.

Paarupvej 26, 6933 Kibæk m.fl.

HEKTAR 4,44 ha

Skyggehale Put’n Take ligger i særdeles naturskønne omgivelser nær Kompedal Plantage

• Tre fiskesøer på i alt ca. 15.000 m2 + 400 m fiskeret ved Karup Å

• Yderst velholdt med bl.a. stor pavillon/telt og renseplads

LandboGruppen JYSK

Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen SYD

HEKTAR 182 ha

OMRÅDE: Sydvestjylland ANTAL ÅRSKØER: 430 + opdræt

Produktionsanlægget er i ’21 omfattende renoveret og udvidet God opbevaringskapacitet til grovfoder og gylle Miljøgodkendelser fra 2021 - fleksibel § 16a. Optimeret drift med gode økonomiske resultater

Tlf. 41 82 00 23 syd@landbogruppen.dk

Svineejendom / Planteavl

KONTANTPRIS 35.500.000

HEKTAR 196,60 ha

BOLIGAREAL 177 m2

Svine- og planteavlsbedrift ca. 20 km. syd for Herning

Tomme og rengjorte stalde. Fem ejendomme i alt Ca. 167 ha velarronderet agerjord med mulighed for vanding. 14.515 stk. rettigheder til Brande

Riisvej 9, 7480 Vildbjerg

Tastrupvej 11, 6800 Varde

Sinding Hedevej 85, 8600 Silkeborg m.fl.

Får du det maksimale ud af din vanding?

Vandingen er i fuld gang, og der kan være mange penge at hente, hvis man sørger for at have optimeret maskiner og teknikken bag.

Som landmand prøver man hele tiden at optimere, hvor man kan, som f.eks. på foder, diesel, strøm osv. Men en optimeringsmulighed, som mange overser, er markvanding, men det burde de ikke gøre, hvis man spørger SAGROs “vandingsekspert”.

- Det handler om at optimere vandingen, og der er meget vanding i det midt- og sønderjyske område. Høje priser på afgrøder og gødning gør, at det er vigtigt at se på den optimale vanding, forklarer planterådgiver Klaus Beck-Hunderup, SAGRO Planter & Miljø.

Én ting er udgiften til vand og strøm, men tabet af afgrøder pga. ineffektiv vanding kan løbe op i mange tusinde kroner, så det kan sjældent svare sig at indrette sin vanding efter, hvornår strømmen er billigst.

- Det er fristende at vande når det blæser, og strømprisen er lav, men det giver skæv fordeling af vandet og er sjældent en god forretning. En skæv fordeling af vandet koster mest i afgrøder med høje udbytter pr. ha, som f.eks. kartofler, siger han.

Pakketilbud i 2023

Klaus Beck-Hunderup står i spidsen for SAGROs vandingstjek, som i øjeblikket kan købes til en meget skarp pris, som fremgår i faktaboksen.

SAGRO Vandingstjek er et rådgivningstilbud, hvor vi sætter

fokus på vanding. En del af tjekket er en gennemgang af det tekniske omkring vandingsanlægget.

- Her er der specielt fokus på dyser og kanonens spredebillede, som har stor betydning for den reelle vandingsmængde. Derudover går vi i dybden med den agronomiske del, hvor der er fokus på jordtype, afgrødernes roddybde, afgrødernes tørkefølsomhed samt det økonomiske, siger han.

Den økonomiske gennemgang danner et overblik til prioritering af de afgrøder, hvor det bedst kan betale sig at vande, således at man udnytter kapaciteten optimalt og ikke vander, når der ikke er behov, eller når omkostningerne ikke dækkes.

Dyserne er vigtige

Et sted, hvor man kan plukke mange lavthængende frugter, er ved at indføre løbende udskiftning af dyserne.

- Dyser er afgørende for vandfordelingen, og de kan let skiftes. Eksempelvis ser man nogle gange gamle aluminiumsdyser, der kan irre. Sådan en kan let udskiftes med en ny dyse i for eksempel plast, forklarer Klaus Beck-Hunderup.

Kombiner med FarmTracking

SAGRO har i samarbejde med SEGES været med til at udvikle et modul til FarmTracking, hvor det er muligt at registrere vanding på sporniveau i de enkelte marker.

Tekst: Kasper Frank Christensen Kommunikationschef

PRISEN FOR VANDINGSTJEK 2023

• 2.500 kr. plus moms.

• Prisen dækker over fire timers rådgivning fordelt over to-tre besøg hen over sæsonen.

• Landmand og rådgiver beslutter i fællesskab, hvilke af punkterne nedenfor der skal prioriteres.

1. Tjek af vandingsmaskiner

- herunder kanon, dyser og manometer. Er alt, som det skal være, eller er de slidte og bør udskiftes?

2. Tjek af vanding under drift

Er anlægget dimensioneret til at give nok vand, eller bør der ske ændringer?

3. Tjek af vandingsfordeling

Vi opsætter regnmålere, og tjekker, om vandingsfordelingen er optimal, og om der vandes med den ønskede mængde i hele bredden.

4. Tjek af jordtype og roddybde

Vi går i marken og tjekker jordtypen, roddybden og eventuelle rodstandsende lag, der tilsammen har betydning for afgrødernes vandingsbehov.

5. Økonomiberegning

Beregning af økonomien i vanding – kan det betale sig at vande? Og i hvilke afgrøder?

Gammel og slidt dyse Ny dyse

I vandingsmodulet er det muligt at indtegne spor og pum per og derigennem registrere vandinger på det enkelte spor med en vandingsmængde og et sluttidspunkt. Herefter vil de aktive vandinger være tilgængelige i en oversigt, hvor man nemt kan få overblikket over hvor maskinerne kører, og hvornår de er færdige. Herefter vil man nemt kunne give en instruktion om, hvornår og hvortil maskinerne skal flyttes. For hvert spor er der desuden tilknyttet en vandbalance, der tager højde for afgrødens vandforbrug, nedbør og de regi strerede vandinger. Vandingsmodulet kan således bruges som vandingsregnskab.

FarmTracking Vanding er tilgængelig for alle med FarmTracking Premium-abonnement. Hvis der er behov for hjælp til opstart, er det ligeledes Klaus Beck-Hunderup, der kan kontaktes.

"Det handler om at optimere vandingen, og der er meget vanding i det midt- og sønderjyske område."

Klaus Beck-Hunderup, planterådgiver

Spektakulært:

Landbrugsskole bygger nyt – ikke set i 37 år

Nye undervisningsformer og teknologier kræver tidssvarende faciliteter, og det er netop det, man får.

Det er ikke sket siden 1986, at en landbrugsskole i Danmark har fået nyt hovedkvarter. Men endelig, fristes man til at sige, sker det igen. Agroskolen i Hammerum ved Herning rykker snart teltpælene op og rykker ind til selve Herning, hvor man vil indtage sin plads blandt andre professionsuddannelser.

- Det er jo nærmest spektakulært, at der bygges en ny landbrugsskole. Der var været tilløb til den i nogle år, men nu kan vi endelig melde ud, at den bliver til noget, siger Jeppe Bomann, der er forstander og uddannelsesleder på Agroskolen.

Helt præcist får skolen plads til 100 elever, og skolehjemmet kan rumme 250 elever. Skolehjemmet udbygges med forventet start sommer 2023. Hertil bygger BRF-Fonden et af deres i alt tre Håndværkskollegier i tilknytning til Herningsholm og et stenkast fra den nye landbrugsskole. Dermed bliver der masser af unge i området, både i skoletiden og når skoledagen er slut.

Nybyggeriet er ikke bare et udtryk for, at Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier prioriterer landmandsuddannelsen. Den er også et udtryk for, at søgningen til uddannelsen er stigende. Der startede 21 % flere på en landbrugsskole i januar 2023 sammenlignet med 2021 og igen her til august 2023 går optaget på danske landbrugsskoler frem - denne gang med 15 % i forhold til sidste år. Optaget på Agroskolen afspejler den positive fremgang landet over og med en fordobling på GF1 til august 2023 i forhold til 2022.

Inddragelse af mange forskellige

Helt præcist begyndte man overvejelserne i 2021, og siden har man haft travlt. For når man endelig får chancen for at bygge nyt, skal det ”gøres ordentligt”, som er jysk og betyder, at det ”virkelig skal være i orden helt ned til mindste skrue”.

- Man kan sige, at det nok ville være overraskende, hvis lokalerne fra 1928 var tidssvarende, kommer det tørt konstaterende fra Allan Kortnum, der er direktør på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, som Agroskolen er en del af.

Som nævnt skal det ”gøres ordentligt”, når man bygger det nye hjem for Agroskolen, og det indebærer derfor, at man involverer mange forskellige parter. Der var måske ikke så mange i 1928, der havde forestillet sig, at en gennemsnitlig kvægbedrift ville have 250 køer i 2023, og at mange af opgaverne på gården kan løses af robotter. Nye undervisningsformer og teknologier kræver tidssvarende faciliteter, og det er netop det, man får. Det har blandt andet krævet et advisory board, som har rådgivet under hele processen. I det rådgivende organ finder man bl.a. LandboUngdom.

- Det var egentligt planen, at skolen skulle have ligget et andet sted på Herningsholm. Men LandboUngdom kom med nogle gode pointer ift. beliggenheden, så det har ganske enkelt betydet, at vi ændrede planerne, så skolen nu kommer til at ligge her, siger Allan Kortnum og peger over på kortet.

Det særlige ved den kommende placering er, at landbrugsskolen kommer til at indgå som en del af alle de andre professionsuddannelser. Og samtidig er man ”sig selv”, fordi man ligger en smule afsides og med udsyn til grønne arealer.

- Landbrugsskolen og eleverne her har sin egen identitet. Det betyder, at det er vigtigt, at de både kan indgå i fællesskabet med de andre uddannelser, men også at de kan ”trække sig” og være sig selv og i den identitet, der nu følger med at læse til landmand, siger Jeppe Bomann. Samtidig er det også håbet, at de andre professionsuddannelser kan lære af landmandsuddannelsen. Men hvad er så det?

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Herningsholm

Højskole og skole i ét

Mange ved nok, hvad man omtrent mener, når man siger, at en person er ”dannet”. Men hvis man skal konkretisere, hvad man mener, bliver det sværere. Og det er nok også grunden til, at der er skrevet tykke bøger om, hvad dannelse overhovedet er; og det uden at man i øvrigt er blevet enige om en definition.

Ikke desto mindre er det netop, hvad man også arbejder med på skolen. Når eleverne ikke bare er på skolen fra kl. 8-16, giver det en fordel. Ved at eleverne bor der, kommer man i opbygning derfor tættere på det, som en højskole kan: At give eleven grundstenen til livslang mesterlære.

Fakta om Agroskolens kommende domicil

• Nybyggeriet vil koste 35-40 mio. kr. Hertil kommer udvidelse af skolehjemmet samt forbedrede rammer til den praktiske del af uddannelsen med faciliteter på landet uden for Herning.

• Forventes at stå færdigt i 2025.

• Vil kunne rumme op til 100 elever – men bygningen er planlagt til udvidelse, så den kan rumme 200 elever.

• Agroskolen startede med at hedde Hammerum Landbrugsskole i 1938 i bygninger opført i 1928.

• I 1999 blev landbrugsskolen fusioneret med landbrugsskolerne Borris og Kongensgaard ved Lemvig. Dermed er Agroskolen den lokale skole for Midt- og Vestjylland. Her blev det fælles navn Agroskolen født.

• Agroskolen fusionerede med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i 2018.

- Skolens tilgang ligger helt klart i forlængelse af hele højskoletanken om, at uddannelse og dannelse ikke er det samme. Vi holder tværfaglige arrangementer. Når de f.eks. kan blive klippet af dem på frisørskolen, er det ikke bare en klipning. De får også en viden om andre håndværksfag. Og det er en tilgang, vi gerne ser sprede sig til andre uddannelser, siger Jeppe Bomann.

Rikke bygger bro mellem folkeskolen og landbruget

Når der skal arrangeres gårdbesøg for skolebørn, er der to store udfordringer. Landmanden skal trække en hel dag ud af kalenderen, og for skolerne er det økonomien, der er den største hurdle.

Begge dele har Herning-Ikast Landboforening og Agroskolen løst ved at ansætte 24-årige Rikke Vemmelund Hedegaard som gårdguide.

Det var med højt humør og krammere, da 0.-2. klasserne fra Kølkær skole sagde farvel til Rikke Vemmelund Hedegaard efter et gårdbesøg hos Viggo Madsen ved Kibæk. Eleverne var blevet vist rundt på gården, hvor Rikke fortalte om dansk landbrug og alle de gode historier og muligheder der gemmer sig i erhvervet. Besøget var nr. to i en lang række af gårdbesøg, som den 24-årige Rikke Vemmelund Hedegaard kommer til at facilitere for skoleklasser i HerningIkast-området.

- Jeg vil sige, det var en succes. Tilbagemeldingerne fra både lærere og elever har været positive, og der var masser af krammere fra eleverne efter besøget, siger hun.

Landboforeningen står bag

Ansættelsen af Rikke Vemmelund Hedegaard er kommet i stand på baggrund af en idé og et ønske fra Herning-Ikast Landboforening om at skabe kortere afstand mellem folkeskolen og landbruget.

- Det er vigtigt, at man allerede i folkeskolen får et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde i landbruget. Interessen skal vækkes, så de måske får mod på at komme i erhvervspraktik og derfra videre på en landbrugsuddannelse, siger Leif Hølledig Nørgaard, der er formand for Herning-Ikast Landboforening. Midt- og Vestjylland bliver ofte betegnet som Danmarks spisekammer, da koncentrationen af landbrugsbedrifter og opdyrkede jorde er ganske høj i området, og netop derfor mener formanden for foreningen, at man har et ansvar for at promovere faget og gøre en indsats for rekruttering.

- Vi gør i forvejen en del for at gøre opmærksom på landbruget. Blandt andet har vi i samarbejde med SAGRO og de øvrige ejere af rådgivningsvirksomheden gjort en stor indsats i forbindelse med Landsskuet, hvor målgruppen både er landmænd og børnefamilier, siger han.

Gør det lettere for skolerne og landmanden Rikke Vemmelund Hedegaard er uddannet produktionsleder og agrarøkonom, og hun har derfor et godt kendskab til landbruget. Dette er nødvendigt, da hun skal agere gårdguide på bedrifter med grise såvel som kreaturer. Når hun ikke er ude på gårdbesøg, sidder Rikke på kontor på Agroskolen i Hammerum, hvor hun aktivt kontakter skoler og landmænd i Herning Kommune.

- For skolerne har den store forhindring været økonomien. De har simpelthen fravalgt gårdbesøg, da der skulle lejes en bus. For en landmand kan det også være en stor ekstra opgave at skulle have en skoleklasse på besøg og vise dem rundt. Jeg oplever, at både skoler og landmænd er glade for, at jeg er bindeleddet og kan stå for både bussen og rundvisningen, siger hun.

Fakturaen for busturene er det dog Herning-Ikast Landboforening, der tager sig af, og det gør de med en klokkeklar dagsorden.

- Hvis vi virkelig vil skabe interesse for vores erhverv, skal vi gøre det så nemt for skolerne som muligt. Og vi skal heller ikke give landmanden en masse ekstra arbejde, siger Leif Hølledig Nørgaard.

Tekst: Kasper Frank Christensen Kommunikationschef

Ekspert: ”Det er superfedt, som de har gjort det i Herning”

Når Jeppe Bomann, forstander på Agroskolen i Herning, kalder det ”spektakulært”, at skolen nu kan se frem til at få nyt domicil, er det ingen overdrivelse.

Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er begejstret.

- Det er fantastisk, at man har kunnet prioritere landbrugsuddannelsen på den måde, som man nu gør, siger Emilie Agner Damm, der er analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

Men når man skeler til, at der ikke er bygget nyt domicil for en landbrugsuddannelse siden 1986, er det et godt billede på forholdene generelt for erhvervsuddannelserne. Sidste blev ca. 800 lærere afskediget på landsplan, og generelt døjer man med nedslidte lokaler og forældet udstyr, oplyser Emilie Agner Damm.

- Det er helt klart et problem overordnet set, og det er også det, som eleverne ofte peger på som et problem. De fortæller, at de møder ind til slidte lokaler, og de har problemer med gammelt udstyr, som ikke matcher det, som de møder ude i virkeligheden. Det er skidt, fordi det betyder noget for dygtigheden af den enkelte, når vedkommende er færdiguddannet, siger Emilie Agner Damm, der er analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

Men ikke nok med, at ikketidssvarende udstyr betyder noget for det faglige nu og her, har det også en anden virkning på de unge.

- Det betyder også noget for motivationen. Det er tydeligt, at der mangler midler mange steder, siger hun.

Derfor har hun også store roser til holdet omkring skolen med ansættelsen af gårdguide Rikke V. Hedegaard, hvis lønudgift deles mellem Herning-Ikast Landboforening og Agroskolen. Her kan hendes ansættelse også være med til at præge, hvad forældre råder deres børn til at vælge efter endt folkeskoletid.

- Mange forældre tænker, at gymnasiet er den sikre vej for deres børn, men det er lidt en automatreaktion. Der er behov for, at vi øger kendskabet til det, som sker i virksomhederne og i landbruget, så eleverne tager et meget mere oplyst valg. Så det er superfedt, som de har gjort det i Herning. Det giver også mening, at man vælger at finansiere stillingen på den måde, fordi alle er interesserede i, at flere vælger erhvervsuddannelserne. Både arbejdsgiverne, kommunerne og skolerne, siger hun.

Der er behov for, at man blandt de unge og deres forældre øger kendskabet til det, som sker i virksomhederne og i landbruget, og det kan en gårdguide være med til.

Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Er du selvstændig eller medarbejdende ægtefælle, og er der underskud i virksomheden, har du ingen ret til sygedagpenge, medmindre der er tegnet en frivillig sygesikring.

Beregningsgrundlaget for sygedagpenge

Selvstændig:

Resultat før renter minus overførsel til ægtefælle plus modtagne sygedagpenge.

Medarbejdende ægtefælle:

Overførsel fra ægtefælle plus modtagne sygedagpenge.

• Der tages udgangspunkt i den sidste årsopgørelse fra Skat, hvor du har været selvstændig/medarb. ægtefælle et helt regnskabsår.

• Sygedagpenge kan maks. udgøre 4.550 kr. pr. uge (2023-sats).

• Er beregningsgrundlaget negativt er der ingen ret til sygedagpenge medmindre der er tegnet en frivillig sygesikring.

Frivillig sygesikring

Dækning

1. Garanterer sygedagpengene ikke kan blive mindre end 3.033 kr. pr. uge i hele sygepengeperioden.

Garantien er den samme uanset hvilken sats der vælges.

2. Giver sygedagpenge i karensperioden (første 14 dage) hvor kommunen ikke dækker. - 2/3 sats giver 3.033 kr./uge - 1/1 sats giver op til 4.465 kr./uge

3. Efter karensperioden (de første 14 dage) er satsen den samme uanset hvilken sats der er valgt.

Beregningsgrundlaget skal være ca. 240.000 kr. for at der ved 1/1 sats kan opnås en dækning på 4.550 kr./uge i karensperioden.

Er beregningsgrundlaget under 158.000 kr. vil dækningen altid være = 3.033 kr./uge i hele sygeperioden uanset om der er valgt 2/3 sats eller 1/1 sats.

Årlig præmie (pr. 1/4 2023)

Tommelfingerregel

• Der skal ca. 6 sygedage til før præmien er tjent hjem.

• Efter ca. 2 sygedage er Type 2 bedre end Type 1.

Anbefaling

• Risiko for et for lavt beregningsgrundlag (under 158.000 kr.)

Tegn Type 1 med 2/3 sats eller Type 2 med 2/3 sats.

• Ofte syg

- Tegn type 2 forsikring

- Vælg 1/1 sats hvis beregningsgrundlaget er tilstrækkelig stort ellers 2/3 sats

• Normalt ikke syg og beregningsgrundlag til sygedagpenge der med sikkerhed er stort nok

- Overvej om du synes det er værd at have forsikringen.

- Ved en længere sygeperiode vil du alligevel får maks. sygedagpenge efter de første 14 dage.

OBS!

Får du løn fra din ægtefælle med en lønseddel, kan du IKKE tegne en frivillig sygesikring. Så er det i stedet din ægtefælle, der skal tegne en sygeforsikring, der dækker de ansatte, herunder dig.

Vi har talt med:

Niels Chr. Graversen Rådgiver i socialøkonomi og økonomirådgiver 20 27 87 59 ncg@sagro.dk

Det betyder den nye lejelov for dig som udlejer

henvisninger, men der er dog kommet nye tiltag i den nye A, 10. udgave, som f.eks. at det nu er muligt at skrive parternes mailadresser ind i § 1, ligesom der i § 3 indføres en ”advarsel” om, at der skal være hjemmel i loven til at opkræve beløb ud over lejen, hvis udlejer anfører, at der opkræves sådanne beløb (hvilket tillige var gældende før, jf. retspraksis).

Den 1. juli 2022 trådte den nye lejelov i kraft, og frem til nytår var det valgfrit, om man ville benytte den gamle eller den nye typeformular. Men fra 1. januar 2023 blev det obligatisk at bruge typeformular A, 10. udgave. I perioden fra lovens ikrafttræden og indtil den 31. december 2022 har det været valgfrit, om man ville benytte sig af den gamle typeformular A, 9. udgave, eller den nye typeformular A ,10. udgave. Efter 1. januar er du forpligtet til at benytte A, 10. udgave.

Typeformular A, 10. udgave

Den 1. juli 2022 fik næsten alle bestemmelser i lejeloven nye paragrafnumre. Dermed var det tillige nødvendigt med en ny typeformular til indgåelse af lejeaftaler for beboelseslejemål.

De ændringer, der er foretaget i den nye typeformular, er mest konsekvensændringer som følge af nye paragraf-

DLBR Forsikringsmægler

I § 11 kan man nu blandt andet ved afkrydsning angive, om lejemålet er omfattet af reglerne om fri lejefastsættelse, eller om der er aftalt nettoprisindeksering.

Gyldighed og bortfald

Resultatet af at bruge en forkert autoriseret typeformular kan være meget indgribende for udlejer, idet bestemmelser i lejekontrakten, der pålægger lejer flere forpligtelser eller giver lejer færre rettigheder, end lejelovgivningen foreskriver, bliver ugyldige og bortfalder.

Skal eksisterende lejekontrakter opdateres?

Eksisterende kontrakter indgået før 1. juli 2022 skal ikke opdateres, selvom de indeholder vilkår, som peger på bestemmelser, som er ændret i den nye lov. Se mere på www.sapu.dk.

Få styr på dine forsikringer

Vidste du, at du skal benytte dig af ny typeformular, når du indgår lejeaftale med lejer efter den 1. januar 2023?

Stephanie Krogh Høgh Advokat

Et el- og solcelletjek er hurtigt tjent hjem

Et nyt samarbejde mellem SLF,

Byggeri & Teknik, LandboNord og SAGRO har gjort det nemmere for landmanden at finde de steder, hvor der kan spares på elregningen.

Energiomkostninger har fyldt rigtig meget hos både forbrugere og virksomheder de seneste år grundet meget volatile forhold i markedet. Efteråret 2022 bød på rekordhøje priser, og i øjeblikket ser det ud til, at priserne er ved at indfinde sig på et niveau, der ligger lidt tættere på det, vi kender fra tidligere.

Der er dog altid penge at spare, hvis man formår at forhandle de gode aftaler hjem, justere forbruget så man ikke køber strøm i de dyreste timer - og måske endda investere i et solcelleanlæg.

plads. Spottillægget og tillægget for grøn strøm er ofte de håndtag, som elselskaberne kan skrue på, så det er dem, man skal være særligt opmærksom på. Vi vil også gerne hjælpe med at gennemgå udkast til elaftaler og med at få lavet nogle gode aftaler, siger Uffe Ølgaard Bloch.

Flyt forbruget, hvis du kan

I forbindelse med et eltjek foretages der også en analyse af forbruget hen over døgnet. Er det f.eks. nødvendigt at køre med skraberen i stalden om morgenen, hvor prisen er høj? Eller er det muligt at vente med det til omkring middag, hvor prisen er lavere? Har man f.eks. solceller, er det typisk først op ad formiddagen, at ens egenproduktion er ordentlig i gang.

Vi har talt med:

SLF, Byggeri & Teknik, LandboNord og SAGRO har i et samarbejde lanceret tjekenergien.dk, hvor man kan finde information om, hvordan man sparer penge på sin regning, men også finde frem til de bedste rådgivere inden for feltet.

Pas på de høje spottillæg

Hos SAGRO hedder eksperterne Lars Just Elnegaard og

Uffe Ølgaard Bloch, og de har set ret vilde eksempler på, hvordan elselskaberne optimerer indtjeningen ved at sætte eksempelvis spottillægget højt.

Et eksempel på en elaftale, som Uffe Ølgaard Bloch har set, har indeholdt et spottillæg på 6,25 øre pr. kWh og et tillæg for grøn strøm på 9,45 øre pr. kWh.

Det skal man holde op mod muligheden for at få spottillægget helt ned på 0,57 øre pr. kWh og tillægget for grøn strøm i et leje omkring 6 øre pr. kWh. Altså en forskel på 9,13 øre pr. kWh.

– Jeg råder alle mine kunder til at se aftalen grundigt efter i sømmene, hvis de selv vil forhandle en aftale på

Erfaring fra bedriftsbesøg viser, at et eltjek samt gennemgang og opdatering af ens udstyr på gården ofte giver en besparelse på 10-12 % på elregningen, og det bliver til rigtig mange penge, hvis man f.eks. bruger 300.000 kWh om året.

– Hvis man kan spare 10 % på sin elregning er et el-tjek til 2.995 kr. hurtigt tjent hjem, siger han.

Kan et mindre solcelle betale sig?

Hvis man i samme omgang ønsker at få foretaget et såkaldt solcelletjek, kan det tilkøbes for yderligere 2.995 kr., og her er det Lars Just Elnegaard, der spiller ind med sin ekspertise.

Som sagt svinger prisen på el voldsomt, hvilket ofte ses på de beregninger, som man laver på tilbagebetalingstiden. Hvis man tager udgangspunkt i et ”helt almindeligt 50 kW-anlæg”, er der nemlig stor forskel på, hvor optimistiske de forskellige rådgivere er.

Gennemsnitsprisen på el gennem de sidste 15 år har været 37-38 øre pr. kWh, og det vil give en tilbagebetalingstid på 25 år på et 50 kW-anlæg. Hvis man tager gennemsnitsprisen fra sidste år, som lå på 1,70 øre pr. kWh, giver det en tilbagebetalingstid på fem år.

- Så jeg vil mane lidt til besindighed, hvis man tror, at et anlæg betaler sig selv tilbage på fem år. Desuden tager det gerne tre eller fire år, fra man begynder at undersøge muligheden, og til det færdige anlæg står klar til brug. Som tallene viser, kan elprisen nå at variere voldsomt, så det er svært at spå om gennemsnitsprisen, når anlægget endelig er klar, siger han.

Den ukendte bundlinje for et solcelleanlæg skal man derfor altid have med i overvejelsen, men det er dog sikkert og vist, at et solcelleanlæg med egenproduktion af el er godt for bedriftens ESG-regnskab, som der er krav om fra årsskiftet.

Hvis du vil læse mere om elog solcelletjek, så besøg www.tjekenergien.dk eller scan QR-koden med din mobiltelefons kamera.

Lars Just Elnegaard Virksomhedsrådgiver 51 30 96 66 ljn@sagro.dk

Uffe Ølgaard Bloch Driftsøkonom 23 34 55 58 uob@sagro.dk

Tekst: Kasper Frank Christensen Kommunikationschef

4.000 arbejdsulykker plus mørketal siden 2018: Det kan vi gøre bedre

Når man taler om arbejdsmiljø og sikkerhed, er der rigtig mange landbrug, der gør en stor og dedikeret indsats. Men der er også stadig steder, der har en kultur, som ikke fremmer nogen af delene.

Hen over det sidste halve år har der været skrevet om tre dødsulykker i landbruget. Jeg kender ikke nok til ulykkerne til, at jeg på nogen måder kan udtale mig om, hvad der kunne være gjort for at undgå det mest tragiske, man på en arbejdsplads kan forestille sig. Men det gør mig utroligt trist til mode, at der er mennesker, der dør, mens de passer deres arbejde. Det er uanset, om det er landmanden selv, hans medarbejdere, familie eller andre, der hjælper til på landbruget.

I en årrække har SAGRO og SAGROs ejerforeninger haft meget stor fokus på at undgå arbejdsulykker i landbruget samt at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi har i SAGRO bl.a. brugt Tartelet Thomas som en alternativ og mere munter tilgang for at få øjnene op for et alvorligt emne. Vi udgav også for nogle år siden et temanummer af Grobund, hvor vi fokuserede på sikkerhed og arbejdsmiljø. I det nummer kunne man bl.a. læse en artikel, som påpegede, at landbruget er et farligere erhverv end at være soldat… endog i en sammenligning under Danmarks udsendelser til Irak og Afghanistan. Den lader vi lige stå et øjeblik!

Sikkert og godt arbejdsmiljø betaler sig

For en del år siden var jeg ansat i Norsk Hydro-koncernen. Virksomheden arbejdede i den meget tunge ende af industrien med mange tunge maskiner, håndtering og transport, der både kunne give voldsomme ulykker og i værste tilfælde resultere i dødsfald.

Kulturen havde været sådan i mange år, at skader helst ikke skulle anmeldes, og at ulykker skulle holdes ”hemmeligt”. ”Bare på med et plaster eller en forbinding og så hurtigt tilbage til arbejdet,” var opfattelsen. Der blev tilmed set skævt til dem, der havde sygedage pga. skader. Derfor fremstod de officielle statistikker ”helt okay” uden ret mange tilfælde af skader som følge af arbejdsulykker. Men alle vidste, at virkeligheden var en anden. Når der er en skov af mange små ulykker, som accepteres, så går det også rigtig galt ind imellem. Det er lidt ligesom at ryge på en tankstation. Det går nok, men en dag går det helt galt.

Virksomheden besluttede sig for på globalt plan, at man ikke ville acceptere ulykker overhovedet. Den øverste ledelse på globalt plan ville ændre kulturen - ikke bare på overfladen - men helt ind i knoglerne på alle medarbejderne i koncernen.

Det blev til et langt og sejt stykke arbejde. Alle møder startede f.eks. med at tale om uheld, arbejdsmiljø, ergonomi og sikkerhed. Der blev målt på antal uheld og næsten-uheld. Næsten-uheld er et såkaldt afværget uheld. Der blev sat alle tænkelige ressourcer ind på at få afskærmet, afmærket og analyseret APV’erne. Der var konsekvens, og de medarbejdere, inkl. ledelsen, som ikke respekterede koncernens tilgang til arbejdsmiljø og sikkerhed, blev opsagt. Havde virksomheden haft skader og uheld, så havde man karantæne i forhold til at kunne investere i ny teknologi og nye maskiner.

Igennem en årrække ændrede kulturen sig; der blev målt på, hvor mange dage virksomheden havde været uden ulykker. Det blev et samtaleemne, og alle havde dermed fokus på det.

Efter at have arbejdet med det i en årrække, blev det også gjort op i økonomi. Og det viste sig, at der var penge, mange penge, i et godt arbejdsmiljø og en høj grad af sikkerhed.

Alene sparede sygedage og erstatninger løb op i rigtig mange penge. En tillægsgevinst var, at i et utal af trivselsundersøgelser scorede virksomheden højest blandt egne medarbejdere og væsentligt højere end øvrige sammenlignelige industrivirksomheder. Det var derved nemmere at skaffe gode, kvalificerede medarbejdere, og de, der var ansat i firmaet, blev længere i jobbet, fordi det var en virksomhed, der tog ansvar for det vigtigste, nemlig at passe på sine medarbejdere.

Hvorfor nævner jeg denne oplevelse? Det gør jeg, fordi landbruget stadig er en af de brancher, hvor der sker flest arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside er der rapporteret knap 4.000 siden 2018. Ulykkerne er oftest faldulykker, eller folk der bliver klemt/mast, særligt i kontakten med dyr, men også under arbejdet med store maskiner. Og ulykkerne fører til brækkede

Tekst: Torben Jensen Adm. direktør i SAGRO

arme og ben, hjernerystelser og knuste hænder. Og hvad angår antallet af dødsulykker i 2022, indtager landbrug, skovbrug og fiskeri en trist tredjeplads efter Transport af gods- og Bygge- og anlægsbranchen.

Der er rigtig mange landbrug, der gør en stor og dedikeret indsats på dette område, men der er også stadig steder med en kultur, som ikke fremmer sikkerhed og arbejdsmiljø. Udover det, så er landbruget i statistikkerne kendetegnet ved, at der er meget stor underrapportering af arbejdsskader. Det betyder, at kort fravær indrapporteres sjældnere end i en del andre erhverv. Det betyder bl.a., at det ser bedre ud, end det er i virkeligheden. Og så er vi tilbage til min fortælling om udviklingen af sikkerhed og arbejdsmiljø i Norsk Hydro: Få det frem i lyset - det hele - og gør så noget ved det!

Hvad kan du og I gøre på jeres landbrug?

Jeg tror, meget handler om fokus på sikkerhed i dagligdagen fra landmandens side. Generelt ved vi, at ledere kan flytte rigtig meget gennem deres daglige prioritering af sikkerhed. Er der styr på de steder, hvor risici er størst: Når der arbejdes i højden eller med store maskiner og/ eller dyr?

Der er en del lavthængende frugter, der kan plukkes ved bare at tage fat i den seneste APV på landbruget og så få fikset de problemer, der er oplistet. Det at arbejde systematisk med sikkerhed er en udfordring på en del landbrug - altså at identificere problemer (f.eks. gennem APV) og så efterfølgende få dem løst. Det ses også i andre brancher, når det drejer sig om små virksomheder, som landbrug jo typisk er, rent mand-

DLR Kredit

skabsmæssigt, for ofte har man ikke ekspertisen eller mandskabet til at arbejde systematisk med arbejdsmiljø. Derfor afhænger meget af lederen/landmanden. Er han en god rollemodel? Er du en god rollemodel? Går du forrest ved at være et godt eksempel?

Husk, at medarbejdere ofte opfører sig ligesom lederen. Tager du det seriøst, når der enten er sket noget eller tæt på at ske noget? Har du sikret, at der er udarbejdet APV’er, og at der følges op på dem? Har du fået talt med dine medarbejdere om at passe på sig selv og hinanden?

Vil du inderst inde acceptere, at der sker lidt hist og pist, eller vil du af hele dit hjerte undgå ulykker?

Vi har i SAGRO og SEGES Innovation sørget for, at det er nemt at komme i gang med arbejdet for et sikkert og godt arbejdsmiljø. Vi har i SAGRO dygtige og erfarne rådgivere, der kan hjælpe dig med alt, hvad der har med området at gøre. SEGES Innovation har udarbejdet et rigtig godt værktøj, nemlig de såkaldte arbejdsmiljøkort. Jeg vil gerne her anbefale brug af kortene, som fungerer som et glimrende dialogværktøj til at tale om arbejdsmiljø og sikkerhed. Brugen af arbejdsmiljøkort en faktisk både sjovt og inspirerende. Ved at bruge kortene som værktøj, sikrer du, at der er en systematik i indførelsen af en god kultur eller at vedligeholde den, hvis I allerede har en god kultur, hvad angår sikkerhed og arbejdsmiljø.

når der skal realkredit til at realisere drømmen

dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nord- og Vestjylland Øst- og Sydjylland

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile

7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning

6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2

7200 Grindsted +45 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum

7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet

6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen

Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

“Jeg skylder LandboUngdom så meget”

Den nyvalgte formand for SAGROs bestyrelse gjorde i mange år alt for at undgå at “gå den politiske vej”. Men formet af frivilligt arbejde og store personlige tab har gjort det “nemt” at prioritere.

SAGRO har fået ny formand for bestyrelsen, og valget faldt på enstemmigt på H.C. Gæmelke. Efternavnet vækker selvfølgelig stor genklang, ikke mindst fordi hans far, Peter Gæmelke, var præsident for Landbrugsrådet fra 1995 - 2009. Men at “gå den politiske vej” var oprindeligt slet ikke noget for den unge H.C. Så da faderen var blevet valgt til præsident og fyldte 40 år, sagde den 10-årige H.C. til festen, at han “ville være rigtig landmand” - ikke noget med at spilde tiden på politik.

- Jeg må sige, at det vist ikke helt kom til at gå sådan. Og jeg har bestemt også måttet høre for det gennem årene, siger H.C. Gæmelke.

Alene kaldenavnet “H.C.”, som er kort for Hans Christian, viser også, hvor meget tryk på telefonen, der var dengang i barndomshjemmet, da faderen var politisk aktiv - dette før, at mobiltelefonen var opfundet. Det blev hurtigt temmelig “bøvlet” at sige “Hans Christian” hver eneste gang, han løftede røret. Og derfor blev det forkortet ned til det, som alle nok kender ham som: H.C.

LU er roden til utroligt meget godt

Da H.C. kom på landbrugsskole, blev han alligevel interesseret i politik. En grundlæggende interesse for samfundet og landbrugets vilkår i særdeleshed fik ham engageret i LandboUngdom. Og inden han havde set sig om, var han både lokalformand og senere regionsformand med formelt ansvar for de 10 ansatte på kontoret i Vojens.

- Jeg skylder LandboUngdom SÅ meget. Det var en stor legeplads, hvor jeg lærte om personaleansvar og at tale foran en forsamling. Og så lærte jeg mig selv som leder bedre at kende og fik professionelle værktøjer med videre, siger han. Her fik han også mange gode venner, og de venskaber består. Så den dag i dag mødes han stadig med 14 andre “fra dengang” to gange om året - og det til trods for, at de alle har rygende travlt, ingen nævnt, ingen glemt.

Udbrændthed gik pludselig over

H.C. købte gård i 2007. Den tæller i dag seks ansatte, 500 søer og fuldlineproduktion af 17.000 slagtesvin hvert år. Dertil hører 620 hektar med foder, raps og frø. Sideløbende med dette kom han hurtigt ind i netværket for unge landmænd i Europa. Det betød mange rejsedage foruden arbejdet på gården.

- Jeg havde mange ting, jeg hele tiden skulle ud til, så jeg var faktisk ved at brænde ud, og jeg gik og overvejede at trække mig, for gården og ikke mindst familien vil altid være førsteprioritet. Men en dag talte han med Søren Søndergaard, og han fortalte, at der var en ledig plads i Svineudvalget i Jysk Landbrug/Jysk

Blå bog:

Født i 1982

Landbrugsrådgivning.

- Jeg kan ikke forklare det, men min udbrændthed forsvandt som dug for solen. Måske det var, fordi det rent landbrugsfaglige kom til at fylde mere. Det politiske er selvfølgelig også hamrende vigtigt, men der skal være balance i tingene, siger han.

Elsker at stå op hver dag

Men én ting slår han på flere gange under samtalen. Og det er, at han ikke vil “arbejde solen sort”. Den fælde kan man nemlig let falde i, når man er landmand.

- Den prioriterede rækkefølge må og skal altid være familie og venner, gården og først her arbejdet i SAGRO. Hvis ikke der er styr på de første to ting, kan jeg ikke lave andre ting ordentligt, siger han. Det kan måske være en lidt tidlig alder at være så god til at prioritere, men den øvelse følger nok meget naturligt, når man har en bedrift og ansatte at tage sig af. Desværre har to tragedier været med til at speede den proces op. For selv om han kun er 40, er den ungdommelige følelse af udødelighed ikke en, man finder hos ham.

- Jeg har mistet to meget nære venner - en til kræft, og en i en arbejdsulykke. Det fik mig til meget tidligt at stoppe op og prioritere min tid mere skarpt. Det var så tragisk, og derfor sætter jeg selv mere pris på min hverdag, siger han og peger ud ad vinduet.

Ude foran indgangen kan han sidde og grille med udsigt til hestefold og rapsmarker, der i skrivende stund er i fuldt flor.

- Jeg elsker simpelthen at stå op hver dag, og jeg elsker det, jeg laver. Ok, nu sagde jeg godt nok, at jeg ikke arbejde solen sort. Men 37 timer kan jeg ikke holde det nede på. Men det føles heller ikke som arbejde, når jeg laver noget, jeg brænder for, siger han.

2001/2004: Lokal- og regionsformand for LandboUngdom i Region Ribe

2003: Uddannet Landmand

2007: Agronom-uddannet

2007: Gårdejer af Røj Landbrug, som i dag indbefatter seks ansatte, 500 søer og fuldlineproduktion af 17.000 slagtesvin hvert år. Dertil hører 620 ha med foder, raps og frø.

2018: Formand for Jysk Landbrug

2021: Næstformand for bestyrelsen i SAGRO

2023: Formand for bestyrelsen i SAGRO

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Enormt fremmøde til møder om ejendomsskat

Der var et imponerende fremmøde til møderne om nye ejendomsvurderinger. Desværre var det ikke på en positiv baggrund, da mange stod til at få deres bidragssatser mangedoblet.

Fotoet er fra Herning, hvor der var fuldt hus.

Landbrugets

Oplevelsesplads

åbnede for sæsonen

Landbrugets Oplevelsesplads åbnede med fuld musik og TV … bare uden musik, men til gengæld var pladsen fyldt med glade børn, høj solskin og der blev serveret både pølser og saftevand. Og som en ekstra krølle på halen kom TV MidtVest forbi og talte med bl.a. Anders Ørts, som er en af initiativtagerne til pladsen.

Borgmester Stephanie Storbank (V) kom forbi vores hus i Billund, da lynladeren blev indviet på parkeringspladsen. Den er offentligt tilgængelig hele døgnet, og betalingsmulighederne er de samme som på enhver tankstation.

Nyt formandspar for SAGRO

Fredag d. 17. april valgte SAGROs bestyrelse enstemmigt et nyt formandskab. Formand for bestyrelsen blev H.C. Gæmelke, som også er formand for landboforeningen Jysk Landbrug. Næstformand blev Anders Nørgård fra Holstebro Struer Landboforening, hvor han også selv er næstformand.

Borgmesterbesøg til indvielse Ministerbesøg ved Sunds

FødevareministerJacob Jensen var d. 22. maj forbi Kjærgaarden ved Maibritt og Ulrik Jakobsen samt sønnen Frederik for at blive klogere på dyrevelfærden i de danske kvægstalde. Formanden for Herning-Ikast Lbf., Leif Nørgaard, deltog ligeledes, og alle fik et par gode snakke om de aktuelle politiske emner.

SET I BAKSPEJLET

Foredrag om kartofler ved stjernekokken Umut Sakarya

Tirsdag den 27. juni kl. 18.00

Stensgaard Landbrug

Frederikshåbvej 44, 7183 Randbøl

Landsskue

Torsdag den 29. juni til 2. juli

Kaj Zartows Vej 19, 7400 Herning

Kom og besøg SAGROs stand.

Ribe Dyrskue

Fredag 28. juli kl. 9.00 – 16.30

Hovedengen, Sct. Peders Gade 16, 6760 Ribe Ribe dyrskue blev afholdt første gang i 1865. Det blev en folkefest, og sådan er det stadig her 158 år efter. Igen i år være en imponerende udstilling af landbrugsmaskiner – altså noget at se på for både landmænd og for det øvrige publikum.

Sidste tilmelding af dyr er tirsdag 4. juli. Oplev grisevæddeløb, VM i gummistøvlekast, hesteopvisning og – som en nyhed i år – kaninhop-opvisning. Der er veterantraktorer, ponyridning, korncontainer, hoppeborg, arbejdende stand ved fåreudstillingen og hos Hygum Hjemstavnsgård og endelig har Dansk Jægerforbund igen meldt sig på dyrskuet med en stor stand. Så der er noget for alle i familien.

Kartoffeldagen 2023

Tirsdag den 29. august kl. 8.30 - 14.30 Greenvej 38, 7400 Herning

Jysk Landbrug inviterer til sommerarrangement.

Kom og besøg Anders og Oluf Sørensen, og hør om bedriftens fokus på kartofler og selvforsyning af strøm til markbruget. Der vil også være oplæg ved stjernekokken Umut Sakarya, der er udnævnt til kartoffelambassadør i 2023.

Arrangementet er for alle medlemmer m. ledsager. For fuldt program, se www.jysklandbrug.dk. Det er gratis at deltage.

Tilmelding: Senest 23. juni på www.jysklandbrug.dk.

Kursus for nye brugere af InterCount

Torsdag den 29. juni kl. 19.00 - 21.00

SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Kom godt i gang med InterCount med et gratis kursus hos SAGRO, hvor du bliver helt tryg ved arbejdsgangen og den automatiske kontering. På kurset lærer du alt fra login, opsætning af app eller bank Connect samt brugen af både indtægter og udgifter. Kurset er delt op i områder, så du kan deltage i præcis det, du finder relevant.

Tilmelding: Senest 27. juni på www.sagro.dk.

Ikast-Bording LandboSenior

Eftermiddagstur med bus til Kongernes Jelling, Fjordenhus og Pejsegården

Onsdag den 16. august

Afgang fra Bording Hallen kl. 12.30 og fra Ikast Svømmecenter kl. 12.45.

Der køres til Kongernes Jelling og dernæst til Fjordenhus i Vejle. Til sidst middag på Pejsegården i Brædstrup. Hjemkomst mellem kl. 19.00 og 20.00.

Tilmelding senest 2. august – pris 495 kr./person

Foredrag: ”Vejen til mine rødder – jeg er min mors hemmelighed”

Onsdag den 27. september i Bording Hallen Lone Hansen fortæller med udgangspunkt i sit eget liv om et af besættelsestidens tabuemner: Tyskerbørn. Ingen tilmelding – pris 75 kr.

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Virksomhedsbesøg hos

Hestbjerg Økologi

Torsdag den 6. juli kl. 13.30

nr. Feldingvej 100, 7500 Holstebro Kom og se Poppelgrisen, og hør om grisenes liv og de særlige tiltag, der er lavet hos Hestbjerg Økologi for at skabe et rigtig godt griseliv, og om alle de udfordringer der er, når man arbejder med levende dyr. Efterfølgende kaffe på Plexus, Idomlundvej 23A, 7500 Holstebro. Tilmelding senest 30. juni til Inger Marie, 30 69 61 60 (gerne SMS ) eller Frifelt@frifelt.dk eller hostlandbosenior@outlook.dk

Foredrag

Torsdag den 10. august kl. 13,30 hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro Michael Christensen: Tre tallerkner til fem mennesker –tvangsfjernet af Det 3. Rige.

Erika Christensen blev født i Tyskland få år før 2. Ver-

denskrigs udbrud. På nærmeste hold oplevede hun rædslerne under nazismen.

7 år gammel blev hun fjernet fra sin familie og anbragt på et børnehjem, efter at hendes mor hjalp mennesker på flugt gennem Tyskland i 1942. For den handling endte hun i KZ-lejren Ravenbrück, og familien blev spredt for alle vinde.

"I et kaosfyldt Tyskland måtte min mormor kæmpe for overlevelse og gentagne nederlag. Men alle kom ikke hjem igen! "

LandboSenior Herning

Besøg hos Billig Arbejdstøj

Onsdag den 16. august kl. 14.00 hos Billig arbejdstøj, Ølstrupvej 2A, 6971 Spjald Tilmelding senest 9. aug. på tlf. 70 21 20 40

Tur til Syd- og Sønderjylland

Onsdag den 20. sept. til fredag den 22. sept. Bindende tilmelding ved opringning til Tove på tlf. 40 45 92 56 fra 31. maj til 30. juni. Se mere i programmet.

Foredrag og fællessang

v/Else Mathiasen, fortæller/danser

m.m.

Fredag den 13. oktober kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tilmelding senest 10. oktober på tlf. 70 21 20 40

Sydvestjysk LandboSenior

Havevandring

Onsdag den 2. august kl. 18.30

Vi skal se 3 haver, 2 på Mejerivej nr. 2 og nr. 3, og vi slutter af på Kongeåvej nr. 39, hvor vi får kaffen.

Husk kop og tallerken. Max 50 personer.

Pris pr. person 50 kr. inkl. kaffe.

Tilmelding senest 6. juli på tlf. 70 21 20 40

Kontaktperson: Tove og Knud Jørgensen

Forsøgsvirksomheden Ytteborg og rådgivningsselskaberne bag er sammen med KMC Agro og SEGES som sædvanlig klar til at vise forsøgene frem og komme med en opdatering på de nyeste forsøg og viden på kartoffelområdet.

I år har vi fem poster ved Arnborg om formiddagen, og efter frokost tager vi til Assing på den bedre jord, hvor nedvisningsforsøgene er. Se omtale på side 15.

Jordens frugtbarhed – i praksis ØkologiRådgivning Danmark giver dig konkrete værktøjer til, hvordan du højner din landbrugsjords frugtbarhed. Det sker på kurser á to dages varighed, der afholdes på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Tidspunkter for kurset i Jylland:

1. mødedag: 4. september 2023 kl. 9.30 - 15.30. Aastrupgaard, Hovvejen 16, 8740 Brædstrup

2. mødedag: 20. september 2023 kl. 9.30 - 15.30

Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them

Pris: 2.950 kr. + moms for begge kursusdage.

Tilmelding: Senest 25. august 2023 til Linda Kristensen, lkr@oerd.dk eller 76 60 24 61 eller din planterådgiver. Info på kurserne på Fyn og Sjælland, se www.oerd.dk.

Følg med på www.sagro.dk og www.oerd.dk og se vores arrangementer

Udflugt til Sylt

Onsdag den 13. september kl. 8.00

Afgange fra P-pladsen ved Korskroen kl. 8.00, det blå

Marked i Bramming kl. 8.20 og Føtex i Ribe kl. 9.00. Se mere information i programmet.

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften i Vikingelunden i Horne

Tirsdag den 1. august kl. 17.00 Keld Jochumsen fortæller om anlægget. Pris kr. 50. Medbring selv mad og drikkevarer. Tilmelding senest 31. juli til Frida og Jørgen på tlf. 29 43 81 03 eller 20 40 75 88.

Fællesarrangement

En aften med Leif Maibom

Torsdag den 26. oktober kl. 19.00 hos SAGRO John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Underholdning ved entertainer,revyforfatter og skuespiller Leif Maibom.

Arrangementet er fælles med Sydvestjysk LandboSenior, Sydvestjysk Landboforening og Varde Landboforenings Seniorklub.

Pris kr. 150 inkl. kaffe

Tilmelding og opkrævning via SAGRO senest den 23. oktober på tlf. 70 21 20 40