Klar til kamp hvis varmen kommer?

Er du klar til kamp hvis varmen kommer?

Fjenden er usynlig, men hvis dine køer får varmestress kan det både ses og mærkes. Også økonomisk.

TEKST:

Ejvin Kortegaard Kvægrådgiver Tlf. 7660 2351 · eko@sagro.dk

De seneste år har vi oplevet varmestress i besætningerne. Det har kunnet aflæses i et ydelsestab på 3-4 kg mælk pr. ko og efterfølgende dårligere reproduktion. Når du bedre forstår, hvad der sker i de varme perioder, og tager dine forholdsregler, kan du hjælpe dine køer bedre gennem varmen.

Varmestress og dets betydning

Varmestress kan allerede blive et problem ved 20˚C i samarbejde med en høj luftfugtighed (80 procent og derover). Symptomerne på varmestress ses hurtigt. På besætningsniveau er der en nedsat foderoptagelse, sur vom, nedsat ydelse - som følge af mindre foderoptag, fald i fedtprocent, E-coli-yverbetændelser, stigning i celletallet samt en dårligere reproduktion. På enkeltdyrsniveau vil man se symptomer som hyppigere vejrtrækning, dobbelt op på vandindtaget, dyrene står mere op samt savler mere. At køerne savler er ikke godt, da det er lig med tab af natriumbikarbonat samt salt. Samtidig vil koen blive dvask og søge mod skyggesteder og steder med brise. Den nedsatte foderoptagelse, som kan være på op til 16 procent, forklarer kun ca. halvdelen af den nedsatte ydelse. En ko med varmestress mister altså dobbelt så meget mælk, som den reducerede foderoptagelse normalt ville betyde. De mange ændringer betyder, at køerne efter bare få dage med varmestress er i negativ energibalance. Faktisk kan en ko tabe sig op til 50 kg på 10 dage med varmestress.

Temperaturens påvirkning og køernes måde at varmeregulere

Lakterende dyr har en højere temperatur. Lakterende, og især højt ydende køer, har en høj metabolisk varmeproduktion. Det er forårsaget af et højere foderoptag og en større produktion, der kræver en større omsætning af næringsstoffer. Ved høje temperaturer vil ud- og indåndingsluften ikke være med til at afkøle blodet i det sam-

TILTAG:

• Tjek ventilation i stalden. Giver det nok luft og giver det luft i alle områder af stalden. Undgå såkaldt døde områder.

• Tjek vandkar. Der skal være min. 10 cm vandkar pr. ko og et vandflow på min. 11 liter pr. minut. Stil evt. ekstra kar op i varme perioder.

• Du kan hæve energikoncentrationen i foderrationen på de varme dage. Det kan være i form af enten letfordøjeligt grovfoder eller cellevægsholdigt kraftfoder.

• Du skal have natriumbikarbonat klar som buffer til koens vom ved en højere energikoncentration i foderet.

• Undgå varmedannelse i foderet med tildeling af et syreprodukt. Varme i foderrationen resulterer i et energitab og gør foderet uappetitligt.

• Du kan hæve indholdet af E-vitamin i rationen for at styrke koens immunforsvar.

• Det er en god idé at undgå høj urea, da dette kræver ekstra energi for koen at skille sig af med.

• Vent med at udfodre 60 procent af den samlede ration til tidsrummet mellem kl. 20 og 8, grundet køerne helst æder, når foderet er friskt og luften kølig.

• Undgå at køerne skal ud i den bagende sol, ved at indføre nat-/aftenafgræsning i de varme perioder.

”På 10 dage med varmestress kan en ko tabe sig op til 50 kg”

me omfang som ved en køligere luft. Derved har blodet sværere ved at afgive varme gennem udåndingsluften. Desuden er pels/hår dårlige varmeledere, men har til gengæld en rigtig god isoleringsevne. Derfor vil køernes pelslag også have en indvirkning på, hvor meget der kan fordampe fra hudens overflade. En høj relativ luftfugtighed giver dårligere mulighed for, at der kan afgives varme ved fordampning, da luften omkring dyret allerede er mættet med vanddampe. Høj fugtighed i forbindelse varme gør det umuligt for køerne at komme af med deres varme til omgivelserne, hvilket fører til varmestress. En høj luftfugtighed i kombination med varme er medvirkende til, at der sker en hurtigere opformering af miljøbakterier, hvilket giver en øget risiko for blandt andet yverbetændelse. Bakterier har alle et specifikt temperaturoptimum. Mange patogene bakterier er mesofile (f.eks. E-coli), og har derfor gunstige betingelser for opformering ved de ca. 30˚C.

Lufthastigheden og koens varmeregulering

Erfaringsvis bør lufthastigheden i køernes opholdszone ikke overstige 0,2-0,5 m/s. Bliver det højere, vil den omgivende lufttemperatur kunne fremkalde en øget afkøling af overfladetemperaturen på koen. Det vil typisk opfattes som træk. Omvendt vil det være positivt i perioder med høj lufttemperatur, hvor den højere lufthastighed vil bidrage til afkøling af koens overflade. Overordnet set er koen generelt meget klimatolerant, specielt i den type staldsystemer vi har i dag, nemlig løsdrift. Køernes produktionsegenskaber vil ikke blive nævneværdigt påvirket ved temperaturer på -10˚C til +20˚C, forudsat at den relative luftfugtighed ikke overstiger de 80 procent, og at der samtidig er tilstrækkeligt foder, vand og strøelse. Koen evner at tilpasse sig varme klimaforhold, men det bliver på bekostning af mælke- og/eller kødproduktion. Derfor er det vigtigt, at du er klar med tiltag.

RØDDING – Thomas Hansen ved Rødding er en af de landmænd, der har gjort meget for at forebygge varmestress. Han forberedte en mulig varm sæson ved i maj at sætte fire store ventilatorer op i stalden som supplement til to, han havde i forvejen. Baggrunden er, at han i den varme sommer 2018 kunne observere en nedgang i mælkeproduktionen på 2-3 kg pr. ko pr. dag og en forringet reproduktion. Han har ganske vist en såkaldt ”edderkop” – en horisontal ventilator med et vingefang på 6-8 meter, som burde kunne skabe tilstrækkelig med cirkulation. - Den er god om vinteren, hvor den henter luft ned fra under taget, men vores fornemmelse er bare, at den om sommeren tager den varme luft under taget og flytter den ned, siger Thomas Hansen, der har 360 køer på gården. Han kunne registrere, at en del af køerne trak væk fra området, hvor ventilatoren er, hvilket han så som tegn på, at der er for varmt dér. I stedet etablerede han i første omgang to vertikale ventilatorer og kunne registrere, at ydelsen i det følgende år ikke faldt så meget på de varme dage. Derfor besluttede han, til denne sæson, at investere i yderligere fire nye. De skulle være i stand til at flytte 44.000 m 3 luft i timen og starter, når temperaturen når 20˚C. - Og så kan jeg jo købe ti af dem her, for hvad ”edderkoppen” koster, siger han.

6 ventilatorer skaffer varm luft af vejen Landmand fra Rødding reducerede varmestress med nye ventilatorer

Så kom den 6. vertikale ventilator op i stalden hos Thomas Hansen i Rødding. Elev Jeppe Andresen hjælper med monteringen.

www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning

Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning

Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

På vej mod Elite Smågrise

SvineRådgivningen har søsat konceptet Elite Smågrise og besætningsforløbene er i gang

TEKST:

Birgitte R. Mikkelsen SvineRådgivningen Tlf. 3031 0473 · brm@sraad.dk

Som rådgivere oplever vi et stort potentiale for forbedringer i mange besætningers smågriseproduktion, og derfor overføres de gode erfaringer med systematikken fra bl.a. Produktionskoncept Slagtesvin til smågrisebesætningerne. De først tilmeldte besætninger i konceptet har nu haft besøg, og her er nogle af vores indtryk fra besøgene: Grisenes foderoptag i den første tid efter fravænning er en generel udfordring. Tildeling af tørfoder i farestalden er noget af det første, vi kigger på, da grisens evne til at æde i klimastalden afhænger meget af, om den har lært det i farestalden. Der er fokus på, at der fodres mange gange i små mængder, så foderet er friskt og grisenes nysgerrighed samtidig stimuleres. Det samme gælder, når grisene er kommet ind i klimastalden. Tildeling af elektrolyt-vand i langtrug og/eller direkte i automaten de første 3 dage fungerer godt, hvis automaten er egnet til det, dvs. med pendul. Det er fantastisk godt til at få grisene op og hen til automaten og lære at bruge den. Endelig skal automaten være så åben, at grisene nemt kan få foderet ud af den. Nogle steder har der været for mange grise omkring tørfoderautomaten - ofte fordi der holdes for mange stier tomme til udsortering senere i perioden. Derfor bør grisene jævnes ud på så mange stier som muligt fra dag 1, og derved opnås færre grise pr. ædeplads. Manglende ædepladser koster tilvækst både i opstarten og senere i forløbet. Løbende udsortering ”forstyrrer” også unødigt og koster tilvækst. På sigt kan investering i ekstra automater være relevant. På besøgene har vi talt om blandingssammensætninger, proteinniveauer, styring af vådfodertildeling og faseskift. Faseskift er en af de ting, der kan være mange penge i. Derfor er det vigtigt at få afklaret, om det kan gennemføres på en sikker måde.

Spænding om vejehold

Klargøring af stalde før indsættelse af grise, placering af de mindste grise i stalden og temperaturkurver er ligeledes emner, der er gennemgået. Alle deltagende besætninger er begyndt at lave vejehold. Vi har ingen resultater fra disse endnu, men det bliver spændende at følge over de kommende uger. I konceptet er der mulighed for at få ledelsessparring til ejer eller driftsleder. Det er Martin Krusborg Jacobsen, rådgiver i ledelse og forretningsudvikling ved SvineRådgivningen, der står for den del.

FAKTA

Hvis læsning af ovenstående har vakt din interesse, tager vi stadig flere besætninger ind!

Kontakt:

Pia Sørensen, tlf. 2949 6850 Jens Korneliussen, tlf. 2145 1404 Bjarne Knudsen, tlf. 2033 1110 Jes Callesen, tlf. 4017 5310 Birgitte R. Mikkelsen, tlf. 3031 0473