KVÆG
Er du klar til kamp hvis varmen kommer? Fjenden er usynlig, men hvis dine køer får varmestress kan det både ses og mærkes. Også økonomisk. TEKST: Ejvin Kortegaard Kvægrådgiver Tlf. 7660 2351 · eko@sagro.dk
De seneste år har vi oplevet varmestress i besætningerne. Det har kunnet aflæses i et ydelsestab på 3-4 kg mælk pr. ko og efterfølgende dårligere reproduktion. Når du bedre forstår, hvad der sker i de varme perioder, og tager dine forholdsregler, kan du hjælpe dine køer bedre gennem varmen.
Varmestress og dets betydning Varmestress kan allerede blive et problem ved 20˚C i samarbejde med en høj luftfugtighed (80 procent og derover). Symptomerne på varmestress ses hurtigt. På besætningsniveau er der en nedsat foderoptagelse, sur vom, nedsat ydelse - som følge af mindre foderoptag, fald i fedtprocent, E-coli-yverbetændelser, stigning i celletallet samt en dårligere reproduktion. På enkeltdyrsniveau vil man se symptomer som hyppigere
vejrtrækning, dobbelt op på vandindtaget, dyrene står mere op samt savler mere. At køerne savler er ikke godt, da det er lig med tab af natriumbikarbonat samt salt. Samtidig vil koen blive dvask og søge mod skyggesteder og steder med brise. Den nedsatte foderoptagelse, som kan være på op til 16 procent, forklarer kun ca. halvdelen af den nedsatte ydelse. En ko med varmestress mister altså dobbelt så meget mælk, som den reducerede foderoptagelse normalt ville betyde. De mange ændringer betyder, at køerne efter bare få dage med varmestress er i negativ energibalance. Faktisk kan en ko tabe sig op til 50 kg på 10 dage med varmestress.
Temperaturens påvirkning og køernes måde at varmeregulere Lakterende dyr har en højere temperatur. Lakterende, og især højt ydende køer, har en høj metabolisk varmeproduktion. Det er forårsaget af et højere foderoptag og en større produktion, der kræver en større omsætning af næringsstoffer. Ved høje temperaturer vil ud- og indåndingsluften ikke være med til at afkøle blodet i det sam-
TILTAG: • Tjek ventilation i stalden. Giver det nok luft og giver det luft i alle områder af stalden. Undgå såkaldt døde områder. • Tjek vandkar. Der skal være min. 10 cm vandkar pr. ko og et vandflow på min. 11 liter pr. minut. Stil evt. ekstra kar op i varme perioder. • Du kan hæve energikoncentrationen i foderrationen på de varme dage. Det kan være i form af enten letfordøjeligt grovfoder eller cellevægsholdigt kraftfoder. • Du skal have natriumbikarbonat klar som buffer til koens vom ved en højere energikoncentration i foderet. • Undgå varmedannelse i foderet med tildeling af et syreprodukt. Varme i foderrationen resulterer i et energitab og gør foderet uappetitligt. • Du kan hæve indholdet af E-vitamin i rationen for at styrke koens immunforsvar. • Det er en god idé at undgå høj urea, da dette kræver ekstra energi for koen at skille sig af med. • Vent med at udfodre 60 procent af den samlede ration til tidsrummet mellem kl. 20 og 8, grundet køerne helst æder, når foderet er friskt og luften kølig.
I sommeren 2018 oplevede Thomas Hansen (th) en nedgang i mælkeproduktion på 2-3 kg pr. ko pr. dag på grund af varmestress. Nu har han og elev Jeppe Andresen svaret igen ved at installere flere ventilatorer.
20
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
• Undgå at køerne skal ud i den bagende sol, ved at indføre nat-/aftenafgræsning i de varme perioder.
