I felten for medlemmerne

Tag børnene med til Landbrugets Oplevelsesplads

Børn og børnefamilier i og omkring Holstebro har fået et fantastisk sted at boltre sig, mens de samtidig bliver klogere på husdyr og planteavl. For en måned siden blev Landbrugets Oplevelsesplads indviet af mange glade børn og de stolte initiativtagere, nemlig de frivillige i Holstebro Struer Landboforening. Oplevelsespladsen er skabt for familier, skoler, institutioner og andre med interesse i at vide, hvor maden kommer fra. Ved indvielsen blev der klappet får, geder og en ko med kalv, der blev leget med grise, hoppet på halmballer, lagt kartofler, sået korn og meget mere. Landbrugets Oplevelsesplads, der ligger tæt ved Måbjerg Kirke, kan besøges døgnet rundt. Vil man have et lidt større udbytte af besøget, skal man komme på en tirsdag mellem kl. 9.00 og 11.00. Da vil pladsen være bemandet med pensionerede landmænd, som ved alt muligt om landbrug. Tirsdagsbemandingen er på plads i hele juni og det meste af august og september.

Vandparkering – vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken

Ejerforeningerne bag SAGRO tog på studietur til Slesvig-Holsten sammen med en række samarbejdspartnere for blandt andet at se og høre om den tyske vandhåndtering. Blandt andet var flere kommuner repræsenteret ved politikere og/eller medarbejdere fra den kommunale forvaltning. I den nordlige del af Tyskland er store landområder reelt inddiget Vadehav, og terrænet er mange steder kun 1-2 m over havet eller under havniveau. Det har tvunget tyskerne til at etablere løsninger, der kan holde bl.a. landbrugsarealerne tørre og dyrkningssikre. Igennem sindrige systemer af pumper og diger ledes vandet sikkert til Vadehavet. Ved kraftig nedbør er der detaljerede planer for, hvor og hvordan vandet skal parkeres op igennem hele vandsystemet. Alene i Bongsielerkanal-systemet, som ligger i det nordlige Tyskland, kan der parkeres 11 mio. m3 vand i op til 36 timer. Når vandstanden i Vadehavet tillader det, kan vandet igennem sluser og pumper igen ledes hurtigt og sikkert ud i havet. I Tyskland har man arbejdet med vandhåndtering som en samfundsopgave i mange årtier, og derfor er lovgivningen og kulturen indrettet, så de nødvendige løsninger kan implementeres. I Danmark har samfundet ikke på samme måde beskæftiget sig med vandhåndtering, men indretningen af vandparkeringsområderne i Tyskland skal vi lære af og bruge som fundament, når vi skal finde gode løsninger i Danmark. For én ting er sikkert – vandhåndtering og -parkering er en bunden opgave nu og langt ind i fremtiden.

Er markvanding godt for klimaet?

For at gøre opmærksom på fordelene ved markvanding, skyder Task Force Markvand gang i en kampagne, der skal give danskerne mere viden om vanding. Det sker blandt andet med en kampagne på Facebook samt bannere på og omkring marker, hvor der vandes. I de seneste 150 år er den årlige gennemsnitsnedbør i Danmark steget med 100 mm, og ifølge klimamodellerne vil den tendens fortsætte. Danmark bliver vådere, og derfor dannes der mere grundvand.

- Det sker, vi får skudt i skoene, at vi udtømmer vandløb og åer, når vi vander vores marker. Men det er generelt ikke et problem, for der er vand nok også til vandløbene, siger H.C. Gæmelke, der er formand for Task Force Markvand, som består af 16 forskellige landboforeninger og landbrugsorganisationer samt SEGES Innovation og SAGRO.

Klimaaftryk er lavere ved vanding

Selv med de øgede energipriser er det en god forretning af vande sine afgrøder, da pengene kommer retur i høsten. Derudover er det også en god investering i klimaet, da man selvfølgelig opnår et højere udbytte og derved får mere ud af de ressourcer, der i øvrigt bruges på brændstof til ploven, harven, såmaskinen, mejetærskeren og til sidst halmpresseren. - Hvis man derudover ser på den øgede mængde biomasse, hvoraf noget senere kan udnyttes i biogasanlæggene, giver det slet ingen mening at forsøge at begrænse markvanding, siger han. Ifølge tal fra SEGES Innovation, er det samlede klimaaftryk på kløvergræs pr. foderenhed faktisk 20 % lavere med markvanding, end hvis man vælger ikke at vande sine kløvermarker. Det skyldes, at klimaaftrykket ved at vande er lavt, og at udbyttet bliver betydeligt større. -Det begrænser import og transport af foder, at køerne kan æde mere egenproduceret græs og kløver, siger han.

Vandløbssyn – Struer Kommune

Oprensning af vandløb er en afgørende forudsætning for at få vand væk fra markerne. Desværre oplever flere lodsejere i Struer Kommune manglende vedligehold af offentlige vandløb i kommunen. For ved selvsyn at se udfordringerne, indkaldte Holstebro Struer Landboforening Struer Kommune til vandløbssyn den 30. marts. 12 lodsejere, som afleder vand til forskellige vandløb, blev besøgt. Det var på forhånd aftalt, at der ikke skulle ske sagsbehandling under besøgene. Holstebro Struer Landboforening følger op på, at der bliver taget hånd om de steder, hvor der er problemer, for kommunerne har en pligt til at leve op til de gældende regulativer for de enkelte vandløb.

Ny sekretær i Holstebro Struer Landboforening

Med udgangen af marts har Holstebro Struer Landboforeningens sekretær gennem de sidste 8 år, Niels Kristian Fruergaard, besluttet, at han nu vil forsøge at gå på pension. Ved generalforsamlingen den 23. marts takkede Kristian Gade Fruergaard for hans utrættelige arbejde for foreningen. Ny sekretær er politisk rådgiver hos SAGRO, Villy J. Lar-

Kristian Gade

Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Sven Agergaard

Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke

Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen

Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

sen. Han startede hos SAGRO i september 2021 og har siden arbejdet med politiske opgaver og medlemsarrangementer i Herning-Ikast Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland og Holstebro Struer Landboforening. Villy er 56 år og er ud af landbofamilie fra Holmslands Klit. Villy er uddannet økonom og har desuden en fortid som chefkonsulent hos Dansk Akvakultur.

Kronborg og Bonnesen på tour de landbrug

Som landbrugsordfører for hver sit parti var Erling Bonnesen (V) og Anders Kronborg (A) i april på tre staldbesøg ved henholdsvis en konventionel mælkeproduktion ved Ribe, en økologisk mælkeproduktion med stort klimafokus ved Permeco i Farup og konventionelle slagtekalve ved Kurt Bjerrum ved Gørding. Besøget var arrangeret af Sydvestjysk Landboforening. Skrappe brandkrav til staldbyggeri, dyrevelfærd, klima, CAP-reform, landbrugsaftalen, grøn skattereform og meget andet blev diskuteret.

Jysk Landbrug gør det let at besøge et landbrug

Jysk Landbrug formidler kontakt mellem landbrug, skoler og daginstitutioner i Vejen, Billund og Brande-området – og landboforeningen betaler børnenes transport ud til gården. Landboforeningen efterlyser flere værter, der vil byde børn og unge fra skoler og nærliggende daginstitutioner indenfor, for at forklare hvor vores fødevarer kommer fra. God kontakt til fremtidens forbrugere og medarbejdere er vigtig for fremtiden i dansk landbrug. Skolerne kan gå ind på skole.lf.dk, hvor der både findes lokale værter og undervisningsmaterialer samt information om, hvordan man søger om at få dækket udgifterne til en bus. Kontakt bestyrelsesmedlem Anne-Marie Kragsig Pedersen på tlf. 41 82 17 05, hvis du vil vide mere.

Lavbundsarealer og ingen kompensation

Alle planlagte lavbundsprojekter, der også involverer §3-jord, står i øjeblikket til at falde, fordi der er opstået usikkerhed om, hvorvidt ejerne får kompensation for vådlægning og for tinglysning af en vådområdedeklaration. Landbrugsstyrelsen har meddelt, at der ikke kan gives EU-finansieret støtte til arealer, der har status som natur, og tilskuddet har netop været den gulerod, der har fået mange lodsejere til at stille deres §3-arealer til rådighed. Udviklingen bekymrer ikke kun landbruget. 45 af landets borgmestre – heraf borgmestre fra SAGROs område – rejste i begyndelsen af maj problematikken over for fødevare-, klima- og miljøministrene. I SAGROs område er ikke mindre end 40 lavbunds- og vådområdeprojekter gået i stå, indtil der foreligger en afklaring. Her før redaktionens slutning har fødevareministeriet meddelt, at der arbejdes på højtryk på at finde en løsning. I givet fald vil det formentlig være en kompensation via nationale midler, men det er op til politikerne at beslutte.

Du kan få gratis tjek af din lavbundsjord

Hvis man er medlem af én af SAGROs ejerforeninger, kan man få en gratis undersøgelse af sin jord, hvis man har områder, som kan klassificeres som lavbundsjorder. Udtagning af lavbundsjorder er et vigtigt element i at nedbringe landbrugets klimaaftryk. Således kan én hektar lavbundsjord stå for en årlig udledning på op til 40 tons. Desuden kan der være god økonomi i det for flere landmænd, fordi lavbundsjorder ofte er omkostningstunge at opdyrke, mens udbyttet kan være relativt beskedent i forhold til andre, bedre arealer, fortæller miljø- og naturrådgiver ved SAGRO Anita Hingstman Rasmussen. Nogle steder kan projekterne ikke afgrænses til kun at omfatte en enkelt lodsejer, og her kan det være relevant at involvere naboerne. Hvis man efter indledende screening og møde kan se, at det giver mening at gå videre med planerne, vil enten Naturstyrelsen eller den pågældende kommune lave en undersøgelse, så man ved, om klima, miljø og økonomi vil gå op i en højere enhed. Der vil være en økonomisk kompensation, og den kan fx gives som en engangserstatning, man kan sælge jorden, eller man kan få erstatningsjord gennem jordfordeling. Det overordnede mål for Danmark er at nedbringe udledningen af CO2-e med 70 %, set i forhold til 1990. Men som en særlig ting har man for landbruget sat som bindende mål, at udledningen skal nedbringes med 55-65 %. Som nævnt står lavbundsjorder for en stor del af udledningen, så dette skridt fra SAGROs ejerforeninger skal ses som et forsøg på at få sat turbo på den proces. - Ordningen med udtagning af lavbundsjord er 100 % frivillig. Men personligt kan jeg da godt frygte, at det ikke vil være helt frivilligt efter 2030, hvis ikke vi får sat skub i processen nu, siger Anita Hingstman Rasmussen.

Alle kommuner klar til ”DK2020”-klimahandlingsplaner

For at sætte skub i reduktionen af drivhusgasser har en række interessenter, herunder Realdania og KL, startet projektet DK2020. Gennem DK2020 forpligter kommunen sig til at udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. De første kommuner startede op i 2019, og nu er de sidste kommet med, heriblandt Billund, Ikast-Brande og Holstebro. - Landbruget står i mange kommuner for den største del af udledningen af drivhusgasser, og derfor er det nødvendigt, at vi i fællesskab interesserer os for partnerskaber med kommunerne, så vi derigennem kan få optimal støtte til landbrugets grønne omstilling, siger Ulla Bækman, chef for SAGROs politiske sekretariat.