POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår
I felten for medlemmerne Tag børnene med til Landbrugets Oplevelsesplads Vandparkering – vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken
Ejerforeningerne bag SAGRO tog på studietur til Slesvig-Holsten sammen med en række samarbejdspartnere for blandt andet at se og høre om den tyske vandhåndtering. Blandt andet var flere kommuner repræsenteret ved politikere og/eller medarbejdere fra den kommunale forvaltning. I den nordlige del af Tyskland er store landområder reelt inddiget Vadehav, og terrænet er mange steder kun 1-2 m over havet eller under havniveau. Det har tvunget tyskerne til at etablere løsninger, der kan holde bl.a. landbrugsarealerne tørre og dyrkningssikre. Igennem sindrige systemer af pumper og diger ledes vandet sikkert til Vadehavet. Ved kraftig nedbør er der detaljerede planer for, hvor og hvordan vandet skal parkeres op igennem hele vandsystemet. Alene i Bongsielerkanal-systemet, som ligger i det nordlige Tyskland, kan der parkeres 11 mio. m3 vand i op til 36 timer. Når vandstanden i Vadehavet tillader det, kan vandet igennem sluser og pumper igen ledes hurtigt og sikkert ud i havet. I Tyskland har man arbejdet med vandhåndtering som en samfundsopgave i mange årtier, og derfor er lovgivningen og kulturen indrettet, så de nødvendige løsninger kan implementeres. I Danmark har samfundet ikke på samme måde beskæftiget sig med vandhåndtering, men indretningen af vandparkeringsområderne i Tyskland skal vi lære af og bruge som fundament, når vi skal finde gode løsninger i Danmark. For én ting er sikkert – vandhåndtering og -parkering er en bunden opgave nu og langt ind i fremtiden.
4
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Børn og børnefamilier i og omkring Holstebro har fået et fantastisk sted at boltre sig, mens de samtidig bliver klogere på husdyr og planteavl. For en måned siden blev Landbrugets Oplevelsesplads indviet af mange glade børn og de stolte initiativtagere, nemlig de frivillige i Holstebro Struer Landboforening. Oplevelsespladsen er skabt for familier, skoler, institutioner og andre med interesse i at vide, hvor maden kommer fra. Ved indvielsen blev der klappet får, geder og en ko med
Er markvanding godt for klimaet? For at gøre opmærksom på fordelene ved markvanding, skyder Task Force Markvand gang i en kampagne, der skal give danskerne mere viden om vanding. Det sker blandt andet med en kampagne på Facebook samt bannere på og omkring marker, hvor der vandes. I de seneste 150 år er den årlige gennemsnitsnedbør i Danmark steget med 100 mm, og ifølge klimamodellerne vil den tendens fortsætte. Danmark bliver vådere, og derfor dannes der mere grundvand.
- Det sker, vi får skudt i skoene, at vi udtømmer vandløb og åer, når vi vander vores marker. Men det er generelt ikke et problem, for der er vand nok også til vandløbene, siger H.C. Gæmelke, der er formand for Task Force Markvand, som består af 16 forskellige landboforeninger og landbrugsorganisationer samt SEGES Innovation og SAGRO.
Klimaaftryk er lavere ved vanding Selv med de øgede energipriser er det en god forretning af vande sine afgrøder, da pengene kommer retur i høsten. Derudover er det også en god investering i klimaet, da man selvfølgelig opnår et højere udbytte og derved får mere ud af de ressourcer, der i øvrigt bruges på brændstof til ploven, harven, såmaskinen, mejetærskeren og til sidst halmpresseren. - Hvis man derudover ser på den øgede mængde biomasse, hvoraf noget senere kan udnyttes i biogasanlæggene, giver det slet ingen mening at forsøge at begrænse markvanding, siger han. Ifølge tal fra SEGES Innovation, er det samlede klimaaftryk på kløvergræs pr. foderenhed faktisk 20 % lavere med markvanding, end hvis man vælger ikke at vande
kalv, der blev leget med grise, hoppet på halmballer, lagt kartofler, sået korn og meget mere. Landbrugets Oplevelsesplads, der ligger tæt ved Måbjerg Kirke, kan besøges døgnet rundt. Vil man have et lidt større udbytte af besøget, skal man komme på en tirsdag mellem kl. 9.00 og 11.00. Da vil pladsen være bemandet med pensionerede landmænd, som ved alt muligt om landbrug. Tirsdagsbemandingen er på plads i hele juni og det meste af august og september.
sine kløvermarker. Det skyldes, at klimaaftrykket ved at vande er lavt, og at udbyttet bliver betydeligt større. -Det begrænser import og transport af foder, at køerne kan æde mere egenproduceret græs og kløver, siger han.
Vandløbssyn – Struer Kommune Oprensning af vandløb er en afgørende forudsætning for at få vand væk fra markerne. Desværre oplever flere lodsejere i Struer Kommune manglende vedligehold af offentlige vandløb i kommunen. For ved selvsyn at se udfordringerne, indkaldte Holstebro Struer Landboforening Struer Kommune til vandløbssyn den 30. marts. 12 lodsejere, som afleder vand til forskellige vandløb, blev besøgt. Det var på forhånd aftalt, at der ikke skulle ske sagsbehandling under besøgene. Holstebro Struer Landboforening følger op på, at der bliver taget hånd om de steder, hvor der er problemer, for kommunerne har en pligt til at leve op til de gældende regulativer for de enkelte vandløb.
Ny sekretær i Holstebro Struer Landboforening Med udgangen af marts har Holstebro Struer Landboforeningens sekretær gennem de sidste 8 år, Niels Kristian Fruergaard, besluttet, at han nu vil forsøge at gå på pension. Ved generalforsamlingen den 23. marts takkede Kristian Gade Fruergaard for hans utrættelige arbejde for foreningen. Ny sekretær er politisk rådgiver hos SAGRO, Villy J. Lar-
