Grobund nr. 3, 2022 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

3 | 2022

Flere skifter til præcisionsjordbrug Metoden giver mere output for et uændret input Side 14

300 goldkøer får 7.000 m2 velfærd Hejrskov Mælk bygger goldkostald Side 20

Natafgræsning – fyldt med fordele Køer æder mere, når de græsser mens lyset skifter Side 16

HOLDNING OG HANDLING

INDHOLD

Foto: Torben Worsøe

Natafgræsning – fyldt med fordele

Hvad er man, hvis man sælger sin gård?

Flere vil dyrke præcisionsjordbrug

Metoden giver mere output for et uændret input

300 goldkøer får 7.000 m2 velfærd

Hejrskov Mælk får landets formentlig bedste goldkostald

GROBUND Grobund nr. 3 · 2022 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Køer æder mere, hvis de græsser mens lyset skifter

Jørgen Poulsen fortæller, hvordan han kom videre

Holdning og handling

I felten for medlemmerne

Den perfekte gård til os

SAGRO klar med konsumafgrøder i demo-anlæg

Få mest mulig gavn af vanding

Majsmarken 1 7190 Billund

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

Klimaindsats er nødvendig for fremtidig finansiering

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Forsidefoto: Torben Worsøe

Flere vil høste fordelene ved præcisionsjordbrug

Tlf. 7021 2040

Næste Grobund: 15. september 2022

Natafgræsning – fyldt med fordele

SAGRO anbefaler: Bliv digital i efteråret

Birk Centerpark 24 7400 Herning

info@sagro.dk www.sagro.dk

Oplag: 20.500 stk.

300 goldkøer får 7.000 m2 velfærd at boltre sig på

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

Droner løser hele tiden nye opgaver

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

10 år med EUX: Populariteten vokser

Hvad er man, hvis man sælger sin gård?

Robuste Grise

Redaktør i mere end 20 år

Set i bakspejlet

Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I disse barske tider, hvor omkostninger stiger ukontrollabelt, er det vigtigt ikke at tabe hovedet. I forsøget på akut at aflæse en uforudsigelig fremtid er der stor risiko for at komme til at zigzagge sig frem. Først lejer man jorden ud, for straks at fortryde, fordi man nu selv vil dyrke den. Eller man undlader at sætte dyr i slagtegrisestalden for at hente gevinsten ved at sælge foderkornet. Blot for efter nogle år at opdage, at stalden har stået tom så længe, at den nu ikke længere har nogen værdi. Især griseproducenter synes jo nok, at de har været vant til et volatilt marked, men når griseprisen er gået ned ad bakke et stykke tid, så har den alligevel rettet sig på et tidspunkt. Nu er det derimod omkostningerne, der stikker fuldstændig af. For husdyrproducenterne er det seriøst, når man skal forholde sig til hvedepriser på op til 300 kr. for 100 kg. Samtidig oplever vi, at man ikke kan være sikker på at få leveret de varer, man bestiller. Kombineret med en kæmpe bekymring for, hvad Putins krig i Ukraine i øvrigt ødelægger for verdens samhandel, så skaber det en virkelig voldsom usikkerhed i det meste af husdyrproduktionen. Hvordan skal man agere under den slags forhold? Jeg tror, det klogeste er at holde sig til den strategi, man har lagt for sin bedrift. Selvfølgelig skal der ske tilpas-

Risiko for zigzag-beslutninger ninger løbende ud fra forandringer i samfundet, og man skal se sig om efter nye forretningsområder, men man skal undgå at zigzagge sig frem mellem store, drastiske, driftsmæssige beslutninger. Det er pokkers svært! Man går jo og tumler med problemerne hele tiden. For hvad skal man tro på? Hvad kan man få lov til? Jeg tror man kommer bedst gennem udfordringerne, hvis man kan koncentrere sig om det, man har indflydelse på, og sørger for at holde en god dialog med kreditgiverne. Frem for alt skal man undgå at lade bekymringerne gå ud over andre. Det nytter ikke at skælde ud på banken eller lade det gå ud over sine nærmeste, fordi man føler sig presset. Ustabiliteten i verden viser os, at vi skal til at arbejde med en større økonomisk sikkerhedsmargin og være bedre til at holde på overskudslikviditet, for de der har polstret sig, har bedst chance for at deres virksomhed overlever. Jeg tror også på, at vi i højere grad skal se på alternative ejerformer, hvor to generationer samarbejder, og jeg kan

"Man skal undgå at zigzagge sig frem mellem store, drastiske, driftsmæssige beslutninger. Det er pokkers svært! "

kun anbefale SAGROs dygtige medarbejdere, der er eksperter i at skrue gode løsninger sammen. Generelt skal du passe på med at tro, at lige præcis du er home safe. Den barske sandhed er, at du kan altid blive ramt af noget uforudset. Fremtidssikker er man, har jeg hørt en klog mand sige, først når man har en god pensionsopsparing, når gælden ikke er over 100.000 kr. pr. ha, og når der ikke er gæld i bygninger.

Den situation er der ikke ret mange husdyrproducenter, der kan kalde deres! Når alt det er sagt, er det glædeligt, at der er god efterspørgsel på planteprodukter, og at samfundet altid har brug for fødevarer. Vi har en stor fremtid foran os – men må de bedre tider snart kunne mærkes i hele vores erhverv! God sommer til alle!

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerne Tag børnene med til Landbrugets Oplevelsesplads Vandparkering – vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken

Ejerforeningerne bag SAGRO tog på studietur til Slesvig-Holsten sammen med en række samarbejdspartnere for blandt andet at se og høre om den tyske vandhåndtering. Blandt andet var flere kommuner repræsenteret ved politikere og/eller medarbejdere fra den kommunale forvaltning. I den nordlige del af Tyskland er store landområder reelt inddiget Vadehav, og terrænet er mange steder kun 1-2 m over havet eller under havniveau. Det har tvunget tyskerne til at etablere løsninger, der kan holde bl.a. landbrugsarealerne tørre og dyrkningssikre. Igennem sindrige systemer af pumper og diger ledes vandet sikkert til Vadehavet. Ved kraftig nedbør er der detaljerede planer for, hvor og hvordan vandet skal parkeres op igennem hele vandsystemet. Alene i Bongsielerkanal-systemet, som ligger i det nordlige Tyskland, kan der parkeres 11 mio. m3 vand i op til 36 timer. Når vandstanden i Vadehavet tillader det, kan vandet igennem sluser og pumper igen ledes hurtigt og sikkert ud i havet. I Tyskland har man arbejdet med vandhåndtering som en samfundsopgave i mange årtier, og derfor er lovgivningen og kulturen indrettet, så de nødvendige løsninger kan implementeres. I Danmark har samfundet ikke på samme måde beskæftiget sig med vandhåndtering, men indretningen af vandparkeringsområderne i Tyskland skal vi lære af og bruge som fundament, når vi skal finde gode løsninger i Danmark. For én ting er sikkert – vandhåndtering og -parkering er en bunden opgave nu og langt ind i fremtiden.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Børn og børnefamilier i og omkring Holstebro har fået et fantastisk sted at boltre sig, mens de samtidig bliver klogere på husdyr og planteavl. For en måned siden blev Landbrugets Oplevelsesplads indviet af mange glade børn og de stolte initiativtagere, nemlig de frivillige i Holstebro Struer Landboforening. Oplevelsespladsen er skabt for familier, skoler, institutioner og andre med interesse i at vide, hvor maden kommer fra. Ved indvielsen blev der klappet får, geder og en ko med

Er markvanding godt for klimaet? For at gøre opmærksom på fordelene ved markvanding, skyder Task Force Markvand gang i en kampagne, der skal give danskerne mere viden om vanding. Det sker blandt andet med en kampagne på Facebook samt bannere på og omkring marker, hvor der vandes. I de seneste 150 år er den årlige gennemsnitsnedbør i Danmark steget med 100 mm, og ifølge klimamodellerne vil den tendens fortsætte. Danmark bliver vådere, og derfor dannes der mere grundvand.

- Det sker, vi får skudt i skoene, at vi udtømmer vandløb og åer, når vi vander vores marker. Men det er generelt ikke et problem, for der er vand nok også til vandløbene, siger H.C. Gæmelke, der er formand for Task Force Markvand, som består af 16 forskellige landboforeninger og landbrugsorganisationer samt SEGES Innovation og SAGRO.

Klimaaftryk er lavere ved vanding Selv med de øgede energipriser er det en god forretning af vande sine afgrøder, da pengene kommer retur i høsten. Derudover er det også en god investering i klimaet, da man selvfølgelig opnår et højere udbytte og derved får mere ud af de ressourcer, der i øvrigt bruges på brændstof til ploven, harven, såmaskinen, mejetærskeren og til sidst halmpresseren. - Hvis man derudover ser på den øgede mængde biomasse, hvoraf noget senere kan udnyttes i biogasanlæggene, giver det slet ingen mening at forsøge at begrænse markvanding, siger han. Ifølge tal fra SEGES Innovation, er det samlede klimaaftryk på kløvergræs pr. foderenhed faktisk 20 % lavere med markvanding, end hvis man vælger ikke at vande

kalv, der blev leget med grise, hoppet på halmballer, lagt kartofler, sået korn og meget mere. Landbrugets Oplevelsesplads, der ligger tæt ved Måbjerg Kirke, kan besøges døgnet rundt. Vil man have et lidt større udbytte af besøget, skal man komme på en tirsdag mellem kl. 9.00 og 11.00. Da vil pladsen være bemandet med pensionerede landmænd, som ved alt muligt om landbrug. Tirsdagsbemandingen er på plads i hele juni og det meste af august og september.

sine kløvermarker. Det skyldes, at klimaaftrykket ved at vande er lavt, og at udbyttet bliver betydeligt større. -Det begrænser import og transport af foder, at køerne kan æde mere egenproduceret græs og kløver, siger han.

Vandløbssyn – Struer Kommune Oprensning af vandløb er en afgørende forudsætning for at få vand væk fra markerne. Desværre oplever flere lodsejere i Struer Kommune manglende vedligehold af offentlige vandløb i kommunen. For ved selvsyn at se udfordringerne, indkaldte Holstebro Struer Landboforening Struer Kommune til vandløbssyn den 30. marts. 12 lodsejere, som afleder vand til forskellige vandløb, blev besøgt. Det var på forhånd aftalt, at der ikke skulle ske sagsbehandling under besøgene. Holstebro Struer Landboforening følger op på, at der bliver taget hånd om de steder, hvor der er problemer, for kommunerne har en pligt til at leve op til de gældende regulativer for de enkelte vandløb.

Ny sekretær i Holstebro Struer Landboforening Med udgangen af marts har Holstebro Struer Landboforeningens sekretær gennem de sidste 8 år, Niels Kristian Fruergaard, besluttet, at han nu vil forsøge at gå på pension. Ved generalforsamlingen den 23. marts takkede Kristian Gade Fruergaard for hans utrættelige arbejde for foreningen. Ny sekretær er politisk rådgiver hos SAGRO, Villy J. Lar-

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

sen. Han startede hos SAGRO i september 2021 og har siden arbejdet med politiske opgaver og medlemsarrangementer i Herning-Ikast Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland og Holstebro Struer Landboforening. Villy er 56 år og er ud af landbofamilie fra Holmslands Klit. Villy er uddannet økonom og har desuden en fortid som chefkonsulent hos Dansk Akvakultur.

Kronborg og Bonnesen på tour de landbrug Som landbrugsordfører for hver sit parti var Erling Bonnesen (V) og Anders Kronborg (A) i april på tre staldbesøg ved henholdsvis en konventionel mælkeproduktion ved Ribe, en økologisk mælkeproduktion med stort klimafokus ved Permeco i Farup og konventionelle slagtekalve ved Kurt Bjerrum ved Gørding. Besøget var arrangeret af Sydvestjysk Landboforening. Skrappe brandkrav til staldbyggeri, dyrevelfærd, klima, CAP-reform, landbrugsaftalen, grøn skattereform og meget andet blev diskuteret.

Jysk Landbrug gør det let at besøge et landbrug Jysk Landbrug formidler kontakt mellem landbrug, skoler og daginstitutioner i Vejen, Billund og Brande-området – og landboforeningen betaler børnenes transport ud til gården. Landboforeningen efterlyser flere værter, der vil byde børn og unge fra skoler og nærliggende daginstitutioner indenfor, for at forklare hvor vores fødevarer kommer fra. God kontakt til fremtidens forbrugere og medarbejdere er vigtig for fremtiden i dansk landbrug. Skolerne kan gå ind på skole.lf.dk, hvor der både findes

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

lokale værter og undervisningsmaterialer samt information om, hvordan man søger om at få dækket udgifterne til en bus. Kontakt bestyrelsesmedlem Anne-Marie Kragsig Pedersen på tlf. 41 82 17 05, hvis du vil vide mere.

Lavbundsarealer og ingen kompensation Alle planlagte lavbundsprojekter, der også involverer §3-jord, står i øjeblikket til at falde, fordi der er opstået usikkerhed om, hvorvidt ejerne får kompensation for vådlægning og for tinglysning af en vådområdedeklaration. Landbrugsstyrelsen har meddelt, at der ikke kan gives EU-finansieret støtte til arealer, der har status som natur, og tilskuddet har netop været den gulerod, der har fået mange lodsejere til at stille deres §3-arealer til rådighed. Udviklingen bekymrer ikke kun landbruget. 45 af landets borgmestre – heraf borgmestre fra SAGROs område – rejste i begyndelsen af maj problematikken over for fødevare-, klima- og miljøministrene. I SAGROs område er ikke mindre end 40 lavbunds- og vådområdeprojekter gået i stå, indtil der foreligger en afklaring. Her før redaktionens slutning har fødevareministeriet meddelt, at der arbejdes på højtryk på at finde en løsning. I givet fald vil det formentlig være en kompensation via nationale midler, men det er op til politikerne at beslutte.

Du kan få gratis tjek af din lavbundsjord Hvis man er medlem af én af SAGROs ejerforeninger, kan man få en gratis undersøgelse af sin jord, hvis man har områder, som kan klassificeres som lavbundsjorder. Udtagning af lavbundsjorder er et vigtigt element i at nedbringe landbrugets klimaaftryk. Således kan én hektar lavbundsjord stå for en årlig udledning på op til 40 tons. Desuden kan der være god økonomi i det for flere landmænd, fordi lavbundsjorder ofte er omkostningstunge at opdyrke, mens udbyttet kan være relativt beskedent i forhold til andre, bedre arealer, fortæller

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

miljø- og naturrådgiver ved SAGRO Anita Hingstman Rasmussen. Nogle steder kan projekterne ikke afgrænses til kun at omfatte en enkelt lodsejer, og her kan det være relevant at involvere naboerne. Hvis man efter indledende screening og møde kan se, at det giver mening at gå videre med planerne, vil enten Naturstyrelsen eller den pågældende kommune lave en undersøgelse, så man ved, om klima, miljø og økonomi vil gå op i en højere enhed. Der vil være en økonomisk kompensation, og den kan fx gives som en engangserstatning, man kan sælge jorden, eller man kan få erstatningsjord gennem jordfordeling. Det overordnede mål for Danmark er at nedbringe udledningen af CO2-e med 70 %, set i forhold til 1990. Men som en særlig ting har man for landbruget sat som bindende mål, at udledningen skal nedbringes med 55-65 %. Som nævnt står lavbundsjorder for en stor del af udledningen, så dette skridt fra SAGROs ejerforeninger skal ses som et forsøg på at få sat turbo på den proces. - Ordningen med udtagning af lavbundsjord er 100 % frivillig. Men personligt kan jeg da godt frygte, at det ikke vil være helt frivilligt efter 2030, hvis ikke vi får sat skub i processen nu, siger Anita Hingstman Rasmussen.

Alle kommuner klar til ”DK2020”-klimahandlingsplaner For at sætte skub i reduktionen af drivhusgasser har en række interessenter, herunder Realdania og KL, startet projektet DK2020. Gennem DK2020 forpligter kommunen sig til at udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. De første kommuner startede op i 2019, og nu er de sidste kommet med, heriblandt Billund, Ikast-Brande og Holstebro. - Landbruget står i mange kommuner for den største del af udledningen af drivhusgasser, og derfor er det nødvendigt, at vi i fællesskab interesserer os for partnerskaber med kommunerne, så vi derigennem kan få optimal støtte til landbrugets grønne omstilling, siger Ulla Bækman, chef for SAGROs politiske sekretariat.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

Den perfekte gård

Mogens og Mette Hosbond Toft er rykket ind på en gård, de end ikke havde fantasi til at drømme om ØLGOD - Vi er der, hvor vi havde drømt om at være om 10 år! Mogens Hosbond Toft smiler. Stort set alle ønskerne er opfyldt: En veldrevet gård tæt på familien, med mange køer, et godt produktionsapparat og et stuehus fra 2004 samt mulighed for at udvide. Familien overtog gården den 1. januar og stuehuset den 15. marts, og lige fra starten var det planen at udskifte de fem malkerobotter. - Ønsket var, at vi skulle have dem inden midten af maj eller også sidst i august, understreger Mogens Hosbond. Grund: Han og Mette, der er sygeplejerske, skal have deres andet barn, og de nye robotter skulle ikke køres ind samtidig med, at der er en baby i stuehuset. - Familien er det vigtigste, fastslår Mogens. Det er en af grundene til, at de er faldet for gården ved Gårde. Den ligger forholdsvis tæt på Mettes familie og tæt på Mogens’.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Gå efter drømmen Det er tre år siden Mogens og Mette Hosbond Toft begyndte at se efter gård. I begyndelsen var det mindre gårde med omkring 200 køer – og så var det nødlidende gårde. - Men cheføkonom Morten Dahl Thomsen fra SAGRO spurgte ind til, hvad det egentlig var, vi gik efter. Og det var jo en gård med mulighed for omkring 500 køer. Og så sagde han, at han synes, det var det, vi skulle gå efter, fortæller Mogens. Nu var det en anden type ejendomme, parret begyndte at holde øje med. Men flere gange blev der budt mere for de ejendomme, de havde udset sig, end de var klar til at betale – primært fordi etablerede mælkeproducenter kan finansiere deres køb på en bedre måde end nyetablerede. - I den situation kan man godt miste modet, men Morten Dahl Thomsen var fantastisk til at støtte os i at gå videre.

- Vi havde aftalt, at vi ikke ville betale mere, end at prisen kan forrentes. Det skal afspejle sig i prisen, at betalingsrettighederne forsvinder, og at en stald måske ikke kan bruges efter 2034 på grund af Lov om hold af Malkekvæg. Det synes jeg ikke altid, at det gør, understreger Mogens.

• 365 køer ved overtagelsen – udvides til 430 årskøer. • Ydelse ved overtagelsen: 11.000 kg EKM – mål: 12.000 kg EKM. • Malkerobotter udskiftet i maj. • Fire ansatte og Mogens Hosbond Toft selv. • Driver 304 ha jord inklusiv lejet jord. • Al jord bruges til grovfoder.

til os Mogens Hosbond Toft var fra starten klar over, at robotterne skulle skiftes.

Selve indkøringen af de nye robotter gik langt bedre end forventet.

Stuehuset helt til venstre er fra 2004, og staldene til højre fra 2014. Den mellemliggende stald er ældre og bruges lige nu til goldkøer.

Tuner produktionen Når man rykker ind på en gård, der allerede er veldrevet, handler det i høj grad om justeringer af produktionen. Goldkøerne har allerede mærket det, efter at de nu bliver fasefodret. OK – investeringen i seks nye Lely-robotter er ikke bare en justering. De afløser fem robotter med styret kotrafik. Og især den styrede kotrafik generede Mogens Hosbond. - Den tilgodeser ikke de svageste køer, fordi de stærke køer kan spærre ind til robotten og dermed også vejen hen til foderbordet, fastslår Mogens. Robotterne har allerede været med til at hæve ydelsen, og de skal også være med til at hæve levealderen for køerne, der i øjeblikket er lidt under gennemsnittet. Robotterne har også et andet formål: At være med til at skabe en attraktiv arbejdsplads, så det er til at holde på de gode medarbejdere, understreger Mogens. > Fortsættes på næste side

De fleste robotter er samlet i midten af stalden ligesom de gamle, men der er ikke længere styret kotrafik.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

I stalden har Mogens givet sig selv en udfordring: For at forbedre økonomien, vil han have køerne til at leve længere. Samtidig skal krydsningskøerne skiftes ud med Holstein, som stiller større krav til kokomfort. - Holstein har en højere ydelse, og det er også med til at styrke økonomien, siger Mogens Hosbond Toft. Midlerne til at få besætningens køer til at holde længere er bedre pasning, øje for detaljerne samt de nye malkerobotter, der giver køerne mere tid til at ligge i sengebåsene. En af de ting, der står på Mogens Hosbond Tofts ønskeliste, er derfor sand i sengebåsene. Det kan lade sig gøre, fordi der er linespil under spalterne. Derfor mangler der

kun bagkanter og et par tværkanaler i den store stald fra 2014. Det tredje ben i en forbedret økonomi er flere køer. Der var 365 køer og opdræt i besætningen, da han og Mette overtog den. I de kommende måneder skal det tal udvides til 430 årskøer.

Køber flere køer Udvidelsen sker ved at købe køer. - Vi har kapaciteten nu, og mælkeprisen er god. Derfor skal vi hurtigst muligt op i antal køer. Udvidelsen sker i de samme rammer som hidtil. Men dels er der bedre plads på grund af nye robotter, dels

Der er blevet bedre plads foran robotterne, fordi kotrafikken ikke længere er styret.

nedlægges en malkestald, som tidligere har været brugt til medicinkøer. Der bliver også mulighed for meget lettere at separere enkelte køer fra den største flok.

Gerne flere køer, men… Mogens og Mette vil gerne have flere køer. Men det skal ske på den rigtige måde, så de ikke sætter overblikket og de små hjørner over styr. - Vi skal ikke have flere køer bare for at få flere køer. Det skal give plus på bundlinjen, hvis det skal have en mening, slår Mogens Hosbond Toft fast.

Den ældste stald har fået hævet rygningen for at give bedre udskiftning af luften.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Øst- og Sydjylland Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72 stl@dlr.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

TEKST: Lotte Angelica Kristensen, planterådgiver, tlf. 96 29 66 39, lok@sagro.dk. FOTO: Torben Worsøe

│ PLANTER

SAGRO klar med konsumafgrøder i demoanlæg Hør om mulighederne for dyrkning af linser, quinoa, kikærter og andre konsumafgrøder ved sortsdemoaften i Årre den 20. juni Der er efterspørgsel på danske konsumafgrøder, og det er en efterspørgsel, der forventes at stige kraftigt i fremtiden. SAGRO har derfor i år anlagt to demonstrationsanlæg med henblik på at dykke dybt ned i hvilke konsumafgrøder, der gør sig godt i den vestjyske muld samt hvilke dyrkningsmetoder, der egner sig bedst. Dyrkningen af konsumafgrøder blev behandlet på årets Planteaften i Ytteborg i denne uge, men mandag den 20. juni er emnet også på programmet ved årets Sortsdemoaften i Årre.

Mulighed for kontrakt Med de politiske beslutninger om, at plantebaserede fødevarer skal fylde mere i den danske kost, følger næste år blandt andet indførelsen af Eco-schemes, der giver tilskud til marker, hvor der dyrkes afgrøder, der kan bruges til konsum. Efterspørgslen på konsumafgrøder er allerede til at mærke. Med etableringen af hestebønnefabrikken i He-

Sortsdemoaften Sortsdemoaftenen foregår på forsøgsarealet ved Skovvej bag Årre Kirke mandag d. 20. juni kl. 19.00 Der er demonstration af afgrøder, der er efterspørgsel på til konsum, og desuden får du sidste nyt om dyrkningsmetoder og afsætningsmuligheder. Få mere information på www.sagro.dk. Andre emner på sortsaftenen er: • Fremvisning af aktuelle sorter af vinter- og vårsæd • Fokus på udbytte, sygdomsresistens og dyrkningsegenskaber

densted har Hornsyld Købmandsgaard travlt med at få kontrakter i hus til de 20.000 tons hestebønner, der fra næste år årligt skal raffineres på fabrikken. Samtidig arbejder DLG med at imødekomme efterspørgslen på blandt andet konsumærter, som man hos dem kan dyrke på kontrakt i deres ’Growers Finest’-koncept.

skellige midler, og også med en kombination af disse, for at se effekten. Vi er blandt andet spændte på, om de allerede kendte midler til hestebønner og ærter virker lige så godt i eksempelvis kikærter og linser.

Ukrudtsbekæmpelse i bælgsæd

I et samdyrkningsforsøg observerer vi, hvordan de forskellige arter af bælgsæd egner sig til at blive samdyrket, både med hinanden samt med havre og vårhvede. Lupiner forventes eksempelvis at modne tidligere ved samdyrkning med en kornart, og linser har angiveligt godt af at blive samdyrket med havre, fordi det skulle mindske ukrudtstrykket. Måske får vi ny viden om andre gavnlige samdyrknings-makkere i dette års forsøg?

I SAGROs demonstrationsarealer går vi i dybden med konsumafgrøder. Arealerne består blandt andet af fremvisningsparceller, hvor der bliver udforsket både kendte og mindre kendte konsumafgrøder. Det drejer sig om afgrøder som eksempelvis kikærter, linser, hestebønner, ærter, quinoa, amarant og boghvede. Vi ser også på, hvilken ukrudtsbekæmpelse, der er særlig gavnlig i bælgsæd. Vi undersøger både de forskellige plantebeskyttelsesmidler, der allerede er godkendt til ærter og hestebønner, og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. I et forsøgsareal er der eksperimenteret med de for-

Samdyrkning med bælgsæd

Hvor kan jeg afsætte mine konsumafgrøder? Hornsyld Købmandsgaard:

Afsætning af hestebønner til konsum til proteinraffineringsfabrik i Hedensted. Kontakt Hornsyld Købmandsgaard for mere information.

DLG:

Growers Finest konceptavl af ærter, hestebønner, grynhavre, vårhvede, brødhvede og brødrug. Kontakt DLG-konsulent for mere information.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER │ TEKST: Klaus Beck-Hunderup, planterådgiver, tlf. 76 60 23 98

Få mest mulig gavn af vanding Vanding kræver fuld opmærksomhed på teknik, styring og alle detaljerne, der har med flytning af vandingsmaskinerne at gøre Hos Steffen Bjerre ved Brande er der fokus på vanding. Den tidligere sælger ved Fasterholt Maskinfabrik og nu planteavler med 300 ha kartofler, vårbyg og vinterrug går op i, at vandingen skal være så optimal som mulig. Tre forhold lægger han afgørende vægt på: Han udskifter dyser på kanonen, han vander fortrinsvis under vindstille forhold, og han prioriterer vandingen efter afgrødernes vandingsbehov.

Dyser skiftes efter 2 år I 2014 deltog Steffen i en Farmtest med fokus på vandingsfordelingen ved forskellige maskiner, kanoner og vindforhold. Her blev nye dyser testet op imod 2 år gamle dyser, der aldrig havde været skiftet. Her viste det sig, at kastelængden på vandingsstrålen med de gamle dyser var 3 meter kortere. Årsagen skal findes i det mikroskopiske slid på dyserne, der forekommer efter et par års brug (specielt hvis der kommer lidt sand med fra boringen), hvilket kan være med til at skabe

Rådgivningspakke om vanding

turbulens i vandingsstrålen, der herefter brydes for tidligt, og dermed får en kortere rækkevidde. Strategien hos Steffen er derfor at skifte dyserne efter et par års brug. - Vi anvender i dag stort set kun plastikdyser. Det er mere enkelt, da vi let kan skifte størrelsen på dysen alt afhængig af forholdene og vinden. Afgrødens tilstand har også stor betydning. Hvis vi vander sent i vinterrug eller vårbyg, så sætter vi en mindre dyse i for at undgå at slå afgrøden ned, forklarer Steffen Bjerre. Men forholdene skal passe, for strålen fra en mindre dyse er mere følsom over for vind. - Vinden gør, at vandet ikke kommer ud, hvor det skal. Når vi har god tid først på sæsonen og ikke er i akut tørke, så forsøger vi at undgå at vande, når det blæser kraftigt. Men hvis vi står i en situation som i 2018, hvor det hele tørrede væk, så skal maskinerne bare køre, slår han fast.

Vind driller ved vanding Netop vinden er den helt store udfordring, for den måde vi vander på i Danmark med kanonvanding. Vinden flytter vandet, så vi får et uens spredebillede og dermed en uens fordeling af vandet. Vanding kun i vindstille vejr er ikke realistisk, når vandingskapaciteten skal udnyttes fuldt ud midt i sæsonen. Det kan dog godt lade sig gøre, når der ikke er vandingsbehov i alle af-

Vil man have hjælp til at optimere sin vanding, tilbyder SAGRO en vandingspakke, der omfatter 4 timers rådgivning, der koncentrerer sig om: • Tjek af dyser, kanoner og manometer. Er de OK eller bør de udskiftes? • Tjek af anlæg under drift. Er anlægget dimensioneret til at give tilstrækkeligt tryk, passer dysestørrelsen til opgaven, bør sektorvinklen justeres? • Tjek af vandingsfordelingen. Vi opsætter regnmålere og tester, hvordan fordelingen er under forskellige vindforhold og giver forbedringsforslag. • Hjælp til vurdering af vandingsbehov. Opstart af vandingsregnskab/brug af FarmTracking - CropManager. Plan for udtagning af teksturanalyser. Vurdering af roddybde i vækstsæsonen. • Økonomien i vanding. Hvilke afgrøder betaler det sig bedst at vande, og hvordan skal vandingen prioriteres?

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grøder på én gang. Hvis man helt vil undgå vindafdrift, så er bomvanding en mulighed, her fordeles vandet med sprededyser monteret på en bom, der favner hele vandingsbredden. Her er der dog ekstra omkostninger til vedligehold og flytning, da det tager tid at klappe bommen ind og ud. Det er for det meste Steffen selv, der flytter vandingsmaskinerne, og da han har et godt kendskab til sin jord, sine afgrøder og til, hvor hans maskiner er placeret, har han ikke haft behov for at bruge flådestyring eller vandingsregnskab. Men han bruger flittigt et jordspyd, han har med i traktoren, så han kan tjekke fugtigheden nede i jorden. Det giver en god fornemmelse af, om der er behov for vanding, eller om det kan trækkes lidt.

Apps til flådestyring På større landbrug med mange marker og mange folk til at flytte vandingsmaskinerne er det en udfordring at styre, hvor og hvornår der er behov for at vande i de enkelte marker, og hvor vandingsmaskinerne skal flyttes hen næste gang. Mange anvender logbøger i traktoren, så informationerne gives videre til dem, der skal flytte maskinerne, når de faste folk holder weekend eller tager på ferie. Det er en gammeldags løsning! Der er flere tidssvarende løsninger på markedet med ”flådestyring” til vandingsmaskiner.

Vanding

Vidste du, at du i FarmTracking kan registrere vandinger på markniveau og bagefter få vandinger med i vandbalancen i CropManager?

Raindancer fra Fasterholt Maskinfabrik er ”Rolls Royce”-løsningen. Her har man en tryksensor og en GPS på vandingsmaskinen, der har forbindelse til en app på telefonen. Her ser man maskinernes position på et kort samt hvor højt trykket på maskinen er, så man kan se, om den kører som den skal, eller den er gået i stå. Man får en alarm, så man kan rette fejl, og maskinen kan komme i gang igen. Hvis man vil have en mere simpel løsning, så er Klikdata en mulighed. Via en app på mobilen og en QR-kode på maskinen kan man logge start og sluttidspunkt. Derudover har appen et kort, der viser maskinens placering.

Vandingsspor i FarmTracking testes I SAGRO arbejder vi sammen med SEGES om en udvidelse til FarmTracking, så vandingssporene kan indtegnes, således at man på kortet i appen har overblik over maskiner og spor samt hvilke pumper, der er knyttet til dem. Derudover bliver det muligt at skrive kommentarer i appen til alle spor, så information til dem, der skal flytte maskinerne, er nemt tilgængelig. Denne udvidelse bliver testet hos udvalgte landmænd i denne sæson og forventes klar for alle i 2023.

Registrering på markniveau I FarmTracking er det i dag også muligt at registrere vandinger på markniveau, hvorefter van-

”Kastelængden på en 2 år gammel dyse er reduceret med 3 meter.”

dingsmængden kommer med i vandbalancen i CropManager. Den kombination af registrering af vandinger med FarmTracking og vandbalance i CropManager kan være nyttig for at Farmtest fra 2014 kende det aktuelle vandingsbehov på forskellige marker. - Jeg tror hverken, jeg overeller undervander, men det vil være rart at kunne holde min fornemmelse op imod en vandbalance, der viser fordampningen. Det vil øge sikkerheden for, at vi vander når der er behov, siger Steffen Bjerre, der også er positiv overfor muligheden for, at vandingerne og måske senere vandingssporene kan registreres i FarmTracking, hvor han i forvejen registrerer alle andre opgaver i marken, såsom gødskning og sprøjtning. Som rådgiver er mit faglige fokus at arbejde hen imod, at vandbalance kan integreres i mobilappen, så vi har det ved hånden, når vi er i marken. Det er mit håb, at vandbalancen i de enkelte spor kan tilpasses de faktiske forhold, således at jordens vandholdende evne, som programmet forudsætter, kan justeres i forhold til for eksempel en teksturanalyse og til afgrødens roddybde. Det vil give en mere præcis og brugbar vandbalance.

Slidt og ujævn dyse.

Ny dyse.

Steffen Bjerre skifter konsekvent dyser efter 2 år.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ED GH

BÆREDYGT OG I

LØ

Klimaindsats er nødvendig for fremtidig finansiering

KLIM A

KLIMA │ TEKST OG FOTO: Jakob Mikolajewicz, kommunikationsmedarbejder, tlf. 96 29 66 08, jam@sagro.dk

ER FOR FREM

Anders Nørgård, mælkeproducent ved Holstebro.

Griseproducent Bertel Hestbjerg håber at de øgede miljøkrav også slår igennem på de udenlandske markeder.

Anders Nørgård, Margit Skovbjerg Berner, SEGES, Torben Lauridsen, Nykredit og Rasmus Frost fra SAGRO.

Landbrugsdirektør Torben Lauridsen fra Nykredit råder danske landmænd til at indstille sig på, at dokumentation af bæredygtighed i fremtiden bliver et krav for at opnå finansiering. Det fortalte han på den Klimadag, som SEGES, Nykredit og SAGRO afviklede i maj i henholdsvis Aulum og Esbjerg. Her blev 50 landmænd klogere på, hvordan de sænker bedriftens klimaaftryk. - Fra 2023 bliver bankerne målt på ESG, så der er ingen vej uden om, sagde Torben Lauridsen og fortsatte:

- Heldigvis har I landmænd allerede arbejdet med grøn omstilling længe – måske bare uden at vide det, for mange af indsatserne er faktisk bare godt landmandskab som for eksempel foderoptimering. Men der skal yderligere omstillinger til for at komme i mål. Mælkeproducent Anders Nørgård fra Nørgård Agro ved Holstebro, fortalte om sin motivation for at arbejde med klima og bæredygtighed. - Når forbrugerne flytter sig så markant, skal vi selvfølgelig flytte med, sagde han.

Et af tiltagene på Nørgård Agro er bedriftens biogasanlæg, som kører på gårdens egne restprodukter samt levering fra en håndfuld andre i lokalområdet. Efter aftensmaden blev deltagere opdelt i fagområderne gris, kvæg og mark. Inden for hver produktionsgren blev det synliggjort, hvordan der med redskabet ESGreen Tool kan beregnes et CO2-aftryk og arbejdes databaseret og systematisk med en grøn omstilling på den enkelte bedrift.

Få et gratis familietjek Ved du hvad der sker med huset, børnene og formuen, hvis I bliver skilt, eller når du dør? Tlf. 76 60 23 30 sikkermail-tellus@tellus.dk www.tellus.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vi ved, hvad god og ærlig rådgivning betyder for dig. LandboGruppen - Landets professionelle mægler

Christianshedevej 4, 7441 Bording

Grønbækvej 6, 7500 Holstebro

Harresøholmvej 5, 7323 Give m.fl.

Nyhed

Jord

Planteavlsejendom

Nyhed

Svineejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

KONTANTPRIS

HEKTAR

26.500.000

166 ha

10.995.000

82 ha

KONTANTPRIS

HEKTAR

31.900.000

196,72 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

3.140 kr.

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

205 m2

145 m2

• Fem adresser i alt under udstykning - sælges samlet.

• Beliggende i rolige og naturskønne omgivelser.

• Bedrift med 850 søer og produktion af 30 kg. smågrise.

• I alt ca. 166 ha, heraf ca. 151 ha agerjord, som kan vandes.

• Rigt dyreliv og gode jagtmuligheder.

• Fire ejendomme i alt med kort indbyrdes afstand.

• Mulighed for tilkøb af leveringsrettigheder til KKMEL/AKK.

• Ca 53 ha omdriftsareal med vanding, ca 24 ha eng/græs/skov.

• Ca. 167 ha agerjord, 13,5 natur og rest til bygninger m.m.

Hovborgvej 98, Hesselho, 7200 Grindsted

Ndr Bounumvej 22, Horne, 6870 Ølgod

Trehøjevej 50, 7480 Vildbjerg

Nyhed

Kvægejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

19.500.000

109 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

Planteavlsejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

19.800.000

104 ha

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

182 m2

Nyhed

KONTANTPRIS

HEKTAR

14.500.000

98 ha

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

225 m2

3.499 kr.

246 m2

• Veldrevet mælkeproduktionsejendom med 145 årskøer.

• Mælkeproduktion m. 190 køer og 104 ha heraf ca. 96 ha ager.

• Tidligere svineejendom få km fra Timring og Vildbjerg by.

• Ca. 110 ha i alt, heraf 93 ha ager med mulighed for vanding.

• Ungdyrstald fra 2019 og løsdriftsstald fra 2001/2014.

• Tomme driftsbygninger og dele heraf inkl. jord er udlejet.

• God besætning med en fin ydelse på ca. 11.500 EKM.

• Særdeles velarronderet jord med vandingsmuligheder.

• Jorden kan vandes. Sælges uden maskiner og beholdninger.

LandboGruppen JYSK Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 23 syd@landbogruppen.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør. FOTO: Torben Worsøe

Flere vil høste fordelene ved præcisionsjordbrug Det mærker SAGROs planterådgivning, som er i gang med at kontakte en liste med mere end 50 landmænd, som har fået vakt interessen for at få mere output for et uændret input Præcis timing, geografisk præcision og præcis dosering, opnået ved brug af digitale data og ny teknologi. Det er essensen af præcisionslandbrug. - De fleste landmænd er drevet af en faglig nysgerrighed, og det er tydeligt, at den nye mulighed for at udnytte præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder har givet mange det sidste puf til at kaste sig over graduering, terminaler, satellitbilleder, filtyper og så videre, fortæller planterådgiver Jens Kristensen. Han er en del af SAGROs præcisionsteam, der er klar til at hjælpe landmænd i gang. Præcisionslandbrugsordningen frigiver arealer, der ellers skulle være sået efterafgrøder i. Det er med til at tage trykket af spidsbelastningsperioden ved høst, og

giver luft til at optimere sædskiftet i en mere økonomisk retning. En af de sidste barrierer i forhold til udbredelsen af præcisionsjordbrug er teknologien. Heldigvis er teknologien blevet nemmere at gå til, både ved skrivebordet, når der skal laves tildelingskort, og i marken når udstyret skal stå sin prøve.

Graduer også ved såning og sprøjtning

- Nu håber vi, at præcisionsjordbrug vil sprede sig til andre discipliner end blot kalkning og gødskning, som mange allerede er fortrolige med. Er man lykkedes med at graduere gødning, kan næste skridt være at kigge på marksprøjten eller på gradueret udsædsmængde, vurderer Jens Kristensen. Både vækstregulering og svampebekæmpelse kan med fordel gradueres. Målet er at afsætte samme koncentration af sprøjtemidlet på bladene. Ud ”Jeg ser gødningsplaner, hvor der bliver overgødfra satellitbilleder bestemmes markens sket med op til 40 kg N i vårbyg. Det er 800 kr. pr. ha, biomasse. I områder med høj biomasse som er smidt lige ud ad vinduet. øges dosis, og i områder med lav biomasse sænkes dosis, forklarer han. Det undrer mig, at der ikke er flere landmænd, der

for længst er gået i gang med superpræcis tildeling af gødning, kalk og pesticider. Landmændene har grejet, og præcisionsjordbrug kunne have været udbredt allerede for 20 år siden.” Jens Peder Pedersen, planterådgiver, SAGRO

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Det er kun fantasien, der sætter grænser, og har du for eksempel tænkt på at graduere sneglegift eller kalium til kartofler, så tøv ikke med at tage fat i din planterådgiver, lyder hans opfordring. SAGROs præcisionsteam rykker også meget gerne ud med dronen og laver højtopløselige billeder af marker. - Dronebilleder er specielt interessante i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, her findes værktøjet ”Thistle Tool”, som kan identificere rodukrudt i en høstmoden afgrøde, fortæller Jens Kristensen.

En helt ny arbejdsrutine Præcisionsjordbrug betyder helt nye rutiner. - Alt skal foregå efter tildelingskort, og det kræver, at man skaber sig nogle gode vaner i arbejdet med gårdens data. Som driftsleder er man nødt til at være foran, for det er ikke sikkert, at man samme dag kan hente de helt aktuelle data, få dem bearbejdet og gjort dem klar på terminalen i traktoren, forklarer Jens Peder Pedersen, der også er en del af præcisionsteamet. - Langt de fleste vil opleve, at teknikken driller, og her er det lysten, som skal bære én igennem, tilføjer Jens Kristensen.

Sådan får du lov at reducere efterafgrødearealet:

Alt markarbejde er bygget op omkring brug af data. I princippet kan intet udføres uden brug af kort, konstaterer markmand Jan Hansen.

• Afgrødernes kvælstofbehov på markniveau skal fastlægges. Få hjælp af din planterådgiver. • Benyttes husdyrgødning, skal der foreligge en analyse fra hver gylletank. • Den brugte gødningsspreder skal kunne tilføre positionsbestemt kvælstof med sektionskontrol, autostart/stop og have kantsprederudstyr. Der skal arkiveres en as-applied fil (en fil, som viser den faktiske kørsel og tildeling i marken) i det rigtige filformat.

Start med at undersøge, hvad der kan lade sig gøre med bedriftens maskinpark. Derefter er sparring og rådgivning vigtig, og det er nødvendigt med oplæring i det program, man vælger at lave tildelingskortene i.

Blind tillid duer ikke Satellitbilleder kan ikke vise hele sandheden. Man risikerer at blive snydt af foragre, skygger og ukrudt. Den slags skal redigeres med menneskehånd og med udgangspunkt i den virkelighed, landmanden kender, fordi han har et indgående kendskab til sine marker.

Vil være blandt de bedste – derfor præcisonsjordbrug! GØRDING – Højvanggård ApS ved Gørding vil være med i front med at udnytte gødning, pesticider og såsæd bedst muligt. I februar var hele mandskabet på marksiden – i alt 9 mand – samlet til opstartsmøde hjemme på bedriften med planterådgiverne Jens Peder Pedersen og Erik Helbo Bjergmark fra SAGRO. - Det varede 4 timer, og der var bare ro! Folk fulgte helt koncentrerede med, fortæller Jesper Egegaard Nielsen, der driver Højvanggård sammen med en bror og en nevø. Jesper Egegaard Nielsen er så heldig at have et mandskab, der er topengageret i at få satellitkort, systemer og maskiner til at spille sammen. - Jeg har folk der sidder og roder med det hjemme om aftenen, fortæller han.

Ikke bare ratholdere

Fremtidens markfolk er dem, der har lært datastyring, mener Jens Peder Pedersen. Jesper Egegaard Nielsen, Højvanggård, har ikke haft ekstra investeringer for at komme i gang med præcisionslandbrug. Teknologien fandtes allerede på maskinerne.

- Hos os er der ingen, der bare er ratholdere. De vil have udfordringer, og det er medarbejderne, der presser på. Hvis jeg vil blive ved med at have dygtige folk, så skal vi udvikle os i en meget mere teknologisk retning, siger Jesper. Han er overbevist om, at Højvanggård skal overleve på at være blandt den bedste femtedel af de danske bedrifter. Det lader sig kun gøre ved at gøre brug af data og indføre præcisionsjordbrug, mener han.

- Der er penge i kun at bruge den rette mængde af kvælstof og pesticider. I min optik handler det om at gøre arbejdet ordentligt! Og rent klimamæssigt, er det også bedre, understreger han. Kan man dokumentere, at man virkelig holder hus med sit kvælstof, får man lov at slippe med lidt færre efterafgrøder. - Det er en god sidegevinst, siger Jesper.

Hvad er gevinsten? Jens Peder Pedersen er ikke bleg for at sige, at der kan være 1.000 kr. pr. ha at tjene, hvis man graduerer sin tildeling af kalk, gødning og pesticider. Men der vil være store forskelle fra bedrift til bedrift, alt afhængig af hvor stor variation i markerne, der er at rette op på. Jesper Egegaard Nielsen har i et par år brugt GPS-styring ved tildeling af kalk. Fra i år gradueres også gødning og pesticider. Er der bare sparet 200 kr. pr. ha, så er det mange penge på 1.000 ha, siger han. Jan Hansen, der er gårdens markmand, melder klar til at lave præcisionssprøjtning for svampe. Men det stopper ikke der. - Næste år vil vi også bruge tildelingskort ved såning, forudser Jesper.

• Højvanggård driver 1.600 ha med foder til egen og to andre bedrifter. Desuden er der salgsafgrøder i form af raps, hvede og rug. • Der er i alt 15 medarbejdere, heraf 8 i marken. Der drives også maskinstation fra Højvanggård. • I øjeblikket er der 700 køer, men i år går byggeriet af et stort nyt barmarksprojekt til 1.500 køer i gang. • Staldanlægget er efter planen klar 1. februar 2023.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI │ FOTO: Torben Worsøe

Natafgræsni

– fyldt med forde

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ing

ele!

TEKST:

│ XXXXXXX

Køer æder mere græs, hvis de græsser mens lyset skifter, og det giver mere mælk i tanken

Få 5 gode råd

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI │ TEKST: Birgitte Kjemtrup Høyer, kvægrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Natafgræsnings mange fordele Jo mere man kan få køerne til at græsse, jo bedre økonomi får man på bundlinjen - hvis man vel at bemærke kan styre sin afgræsning uden at tabe mælk. Her kommer 5 fordele ved natafgæsning, som er værd at tage med, med tanke på bedriftens resultat: Fordel nr. 1:

Udnyt køernes naturlige adfærd

Køerne er indrettet således, at de er mest aktive i skumringen og holder pause i dagtimerne. Det gør de, uanset om de er på stald eller på mark. Aktivitetsmålinger tilbage i tiden i Danmark, som bliver bakket op af målinger fra både Sverige og Finland, viser at op mod 90 % af flokken græsser i skumringen, 80 % ved daggry og så langt nede som 5-10 % midt på dagen.

Fordel nr. 2:

Bedre udbytte på protein og kilo tørstof i marken

Det bedre udbytte kommer jo selvfølgelig af det højere optag, som nævnt ovenfor. Har man styr på sine afgræsningsmarker, så er der op mod 17-20 dages hvile for den enkelte mark mellem afgræsningerne i højsommeren. Markerne er ikke større, end at køerne kan græsse dem ned uden at selektere. Og køerne kommer retur til lækre marker med godt bid i form af 16-20 cm lange blade, hvor energiindholdet er højt, og med et forventeligt protein på 20-24 %. Et fortræffeligt tilskud, som man så slipper for at købe hjem i dyre domme. Er dine marker af benævnte kvalitet, kan køerne hente 1-2 kilo tørstof i timen.

Kan du få tilskud til dit næste naturprojekt? Der findes en lang række tilskudsordninger, som kan være med til at finansiere dit næste naturprojekt. SAGROs naturteam har det fulde overblik over forskellige tilskudsordninger. Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Forventede kommende ansøgningsrunder i 2022: Privat skovrejsning 1. juli – 15. september: Nicolai Smed Kjær Minivådområder 25. maj – 31. august: Anita Hingstman Rasmussen (Syd) Karen Thomasen (Nord) Kvælstof- og fosforvådområder 10. juni – 30. august: Anita Hingstman Rasmussen (Syd) Karen Thomasen (Nord) Lavbundsprojekter 10. juni – 30. august: Anita Hingstman Rasmussen (Syd) Karen Thomasen (Nord) Pleje af græs- og naturarealer 1. juli – 30. september: Nicolai Smed Kjær Rydning og forberedelse til afgræsning (hegningstilskud) Forventes i efteråret: Nicolai Smed Kjær Plant for vildtet Frem til 31. oktober: Rasmus Filsø Løbner Mindre vådområder/vandhuller Frem til den 31. januar 2023: Michael Illum Hansen

Fordel nr. 3:

Du har dine køer hjemme i skyggen, når solen bager

I sommerperioden fra midt maj til slut august er det et velkendt fænomen med høje temperaturer og vindstille. Hedebølge. Og køerne kan ikke lide det. De har risiko for at få varmestress, når temperaturen kommer over 25 grader, og luftfugtigheden er højere end 40-45 %. Har man mulighed for at hele flokken kan gå i skygge inde i en skov eller i et læbælte, kan det sagtens bruges, men det vigtigste er, at alle dyr kan komme i læ for solens bagen, samtidig.

Fordel nr. 4:

Du kan beholde dine rutiner i stalden fra i vinter

De rutiner man har omkring dyrlæge, inseminering, foderblanding m.m. kan fortsætte ufortrødent, og man har måske lettere ved at få arbejdsdagen for sine medarbejdere til at hænge sammen.

Fordel nr. 5:

Vejledningen til Økologisk Jordbrug har fået ny formulering

Den gamle formulering om at dyrene minimum skulle være ude i seks lyse timer er taget ud. Nu hedder det mest mulig afgræsning. Samtidig står der sort på hvidt, at det er Landbrugsstyrelsens vurdering, at dyrene godt kan være på stald i dagtimerne, hvis de er på græs om natten, og man ellers opfylder de sædvanlige krav til et aktivt græsoptag.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Nicolai Smed Kjær Tlf. 76 60 21 85 nsk@sagro.dk

Anita Hingstman Rasmussen Tlf. 76 60 21 93 ahi@sagro.dk

Karen V. Thomasen Tlf. 96 29 69 32 kvt@sagro.dk

Rasmus Filsø Løbner Tlf. 96 29 66 36 rfl@sagro.dk

Michael Illum Hansen Tlf. 96 29 66 44 mhh@sagro.dk

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør

SAGRO anbefaler:

Højere effektivitet

Bliv digital i efteråret Så undgår du panik i månederne op til indførelsen af ny bogføringslov, der gør det obligatorisk at bilag skal gemmes i elektronisk arkiv Er man kunde ved SAGRO, vil man opleve, at lovkravet om digitalisering af bilag og opbevaring i et elektronisk arkiv, kan efterkommes let og smidigt. SAGRO Regnskab er nemlig allerede godt i gang med de nødvendige forberedelser. - Majoriteten af vores regnskabskunder har allerede fået oprettet et elektronisk arkiv, og inden 1. januar 2023, så er der også arkiver klar til de 2.200, som stadig mangler, fortæller Helle Juul Zederkof, der er regnskabschef. - Vi føler et stort ansvar for vores kunder, og derfor er vi meget påpasselige med, at ingen kommer i klemme, når de nye regler træder i kraft, forklarer hun.

Hvilken løsning vælger du? For at sikre, at den nye lovgivning bliver overholdt, bliver den enkelte kunde dog nødt til at indføre nye arbejdsgange. Først skal den enkelte bestemme, om opgaven helt og holdent skal lægges i hænderne på SAGRO, eller om man selv vil begynde at scanne sine bilag. - Vi har kunder, hvor det kniber lidt med IT-kompeten-

│ ØKONOMI

cerne, og dem giver vi mulighed for som hidtil at aflevere deres fysiske bilag. Så sørger vi for scanning og arkivering i det elektroniske arkiv, fortæller Helle Juul Zederkof. Hovedparten af kunderne foretrækker dog enten selv at scanne og videresende bilagene til deres revisorassistent eller tager skridtet og bogfører selv. Her er SAGRO klar til at hjælpe med oplæring, hvis der er behov for det.

Sæt i gang efter sommer Regnskabschefen opfordrer på det kraftigste til, at man som kunde benytter perioden fra august og frem til nytår i år til at gøre klar til den nye bogføringslov. Det er nemlig i sidste halvår, hendes medarbejdere har tid til at hjælpe. - Hele første halvår af 2023 er alle travlt optaget med regnskabsafslutninger, og vi vil meget gerne undgå, at digitaliseringsopgaven skal stresses igennem i månederne op til, at den nye lovgivning træder i kraft 1. januar 2024, understreger hun.

Helle Juul Zederkof ser digitaliseringen som et kæmpe fremskridt – ikke mindst for kunderne. Arbejdet med at håndtere og gemme fysiske bilag er der vist ingen, der vil savne! - Digitaliseringen giver en højere effektivitet, både for kunden og for mine medarbejdere. Det er også en styrke, at vi får ens arbejdsgange i hele SAGRO. Ikke mindst sikrer det, at vi på tværs af geografien kan hjælpe hinanden, hvis der er spidsbelastning i en afdeling.

Den nye bogføringslov omfatter alle, der har en omsætning på over 300.000 kr. Det betyder, at også ganske små bedrifter og virksomheder bliver berørt. Også ejendomme, der er under afvikling, skal i gang med digitaliseringen. Dels ved man jo ikke, hvornår man får solgt, og dels indføres der en 5-årig opbevaringspligt – vel at mærke af bilag i elektronisk form. Bogføringsloven er i skrivende stund ikke endeligt vedtaget, men det ligger fast, at loven ikke som først antaget skal gælde fra det kommende årsskifte, men først fra 1. januar 2024.

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk Skjern: Holger Danskes Plads 8,1, 6900 Skjern Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se mere på www.landinspektorvest.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, tlf. 22 94 04 82, torbenworsoe@gmail.com

På pladsen her kommer kvierne til at opholde sig lige før de kælver. De har dog også adgang til en løbegård. Det er planen at kvierne, indtil videre, skal gå i dybstrøelse.

300 goldkøer får 7.000 m velfærd at boltre sig på

Hejrskov Mælk bygger landets formentlig bedste goldkostald HOLSTED – God plads, dybstrøelse, selvstændig malkestald og holdopdeling. Der er tænkt på det hele i den goldkostald, som Hejrskov Mælk ved Holsted tager i brug midt på sommeren. - Vi har længe haft brug for bedre vilkår for vores goldkøer, forklarer Brian Lykkebo Nielsen, direktør og medejer af Hejrskov Mælk med omkring 2.500 køer. Den nye stald bliver da en også en markant forbedring for både køer og ansatte. Køerne får langt mere plads – 15 m2 pr. ko – og holdopdeling sikrer, at kvierne ikke blandes med gamle goldkøer.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Kvierne kommer fra en stald nogle kilometer væk og kommer ind i den nye goldkostald i ugehold tre uger før forventet kælvning. De flytter så nærmere kælvningsboksene frem mod kælvning. Uden for stalden indrettes en veranda, hvortil goldkøerne har fri adgang, når vejret tillader det, og hvor de kan lukkes ud, når der skal muges ud i stalden. Det giver også goldkøerne mere plads, og det giver bedre mulighed for at lukke køerne på græs. Hvert hold har sin egen veranda.

Muger ud hver anden uge Udmugningen skal ske hver 14. dag. Dybstrøelse med et meget dybt lag bliver der derfor ikke tale om. Dybstrøelsen ryger til biogas. Også gyllen fra kostaldene går til biogas, selvom køerne går på sand. Sandet køres gennem en sandvasker, hvor omkring 95 % af sandet kan genbruges. - Vi lægger vægt på bæredygtighed og klima i vores produktion, og derfor vil vi bruge så lidt sand som muligt. - Det kan nemt ske, at vi prøver sand om sommeren i goldkostalden. Men det kan også være andre materia-

ler, måske affaldsprodukter af en eller anden slags, som suger mere end halm. - I dag bruger vi meget halm. Men køerne er også pakket meget hårdt. Når de kommer til at gå mindre tæt, bruges der heller ikke så meget halm pr. ko, forklarer Brian Lykkebo Nielsen.

"Vi lægger vægt på dyrevelfærd, klima og bæredygtighed i vores produktion. Den nye goldkostald er med til at underbygge alle tre dele." Brian Lykkebo Nielsen, direktør, Hejrskov Mælk

Ventilation Ligesom i kostaldene etableres der ventilation i goldkostalden. Det skal medvirke til det sunde miljø. Samme type blev etableret i kostaldene forrige år og sidste år. - Og det var et betydeligt fremskridt. Ventilation er nok endnu vigtigere for goldkøerne. En kviekalv, der har haft varmestress, har markant lavere mælkeydelse hele resten af sin levetid, understreger Brian Lykkebo Nielsen.

Kælvningsbokse og malkestald To gange dagligt indsamles der råmælk. - Men en ko, der lige har kælvet og som står alene, er ikke særlig rar at arbejde med. Så af hensyn til sikkerheden for vores ansatte, har vi lavet en malkestald med fem pladser. Det er også mere effektivt. Al råmælk bliver testet og sorteret, så kvierne får det bedste og tyrene det, der er lidt ringere. Når kalven er kommet, tør vi råmælken op og giver den med det samme 30–50 minutter efter fødslen. Med mange goldkøer er der mulighed for god bemanding, og der kommer stort set døgnovervågning i den nye stald.

Øget velfærd giver bundlinje

kommer det sundhedsmæssige aspekt, som vi håber giver omkring 1.000 kg mælk årligt mere pr. ko, ved at de grupperes i ugehold, får mere plads og i det hele taget bedre vilkår. Indtil nu har vi jo ikke udvidet arealet til goldkøer, siden vi havde 600 køer, fortæller Brian Lykkebo Nielsen. En drivvej mellem goldkostalden og kostalden skal etableres. Hvordan den skal laves, er endnu ikke besluttet.

Selv planlagt Grundideerne til stalden har folkene på Hejrskov Mælk selv udtænkt. Selve tegningerne har de fået hjælp til fra Byggeri & Teknik. - Vi fandt, at det var vigtigt at få goldkøerne ind i ugehold, og det var det, planlægningen tog udgangspunkt i, understreger Brian Lykkebo Nielsen.

• Hejrskov Mælk ved Holsted ejes af Torben Pedersen og Brian Lykkebo Nielsen • Der er omkring 2.500 køer på bedriften • Den gennemsnitlige ydelse ligger omkring 12.200 kg EKM leveret til mejeriet • Bedriften er gennem de seneste 10 år udvidet fra 600 køer med eget opdræt

Med den nye goldkostald bliver der mere velfærd. - Alene det kan faktisk finansiere goldkostalden. Dertil

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

TEKNIK │ TEKST OG FOTO: Kasper Frank Christensen, kommunikationschef, tlf. 96 29 66 09, kfc@sagro.dk

Dronen løser hele tiden nye opgaver Erik Kjeldsen er en af SAGROs to dronepiloter, og han er overbevist om, at vi kun har set toppen af dronernes potentiale i landbruget. - Så plotter jeg lige dette område ind. Dronen vil tage 162 billeder og flyveturen tager lige knap 10 minutter. Ordene kommer fra en meget engageret Erik Kjeldsen, der er planterådgiver og dronepilot hos SAGRO. Denne fredag formiddag, er han på besøg hos forsøgsvirksomheden Ytteborg, hvor han hen over hele vækstsæsonen laver ugentlige overflyvninger og opmålinger af forskellige forsøgsmarker. - Dette kamera har fem linser. Rød, blå, grøn og to inden for det infrarøde spektrum. Når jeg kommer hjem til computeren, kan jeg uploade de 162 billeder, og så kan jeg få helt nøjagtigt at vide, hvor meget biomasse, der er på de enkelte parceller, siger han. Det er yderst relevant for netop landsforsøgene. Dagens overflyvning og fotografering er af et havreforsøg i vækststadie 32, og der står identiske parceller i både Østjylland og på Fyn. - Vi er helt ude over menneskelige vurderinger, og kan sammenligne forsøgene på tværs af hele landet på dagsbasis, hvis det er det, man vil, siger han.

Kortlægger dræn Forsøgene på Ytteborg er dog blot en enkelt anvendelse

af dronen, for der dukker hele tiden nye muligheder op, hvor dronen kan bruges af landmanden og landbruget. Sidste år opdagede man fx, at droneoptagelserne kan bruges til at kortlægge dræn på markerne. - Hvis man laver en optagelse under en længere tørke, kan man tydeligt se, hvordan drænet på marken er lagt. Afgrøderne er simpelthen grønnere de steder, hvor de gror oven på dræn, siger han. Indtil videre bruger han det fem-linsede kamera til den opgave, men Erik overvejer at udvide med et termisk kamera, som han også kan finde andre anvendelsesområder til.

Erstatningsopgørelse En af de mere alvorlige opgaver, som en dronepilot hos SAGRO kan komme ud for, er optagelser til brug i erstatningsopgørelser. - Vi har været ude at lave optagelser af 60 ha, hvor en maskinstation havde kørt gylle ud med tilstoppede rør. Det havde resulteret i, at en stor del af marken ikke fik den optimale mængde gødning. Der indgår vores billeder så i vurderingen af, hvor meget erstatning landmanden kan få fra maskinstationen, hvis det kommer så langt, siger han. Han har ligeledes været ude at lave drone-

For dig der vil skabe vækst BLIV LANDMAND SE MERE PÅ AGROSKOLEN.DK

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

optagelser hos en landmand, der efter nedgravningen af Baltic Pipe på sine marker, ikke mente, at han havde fået den erstatning, han var berettiget til. - Det resulterede i en forhøjelse af erstatningen med ca. 20 %. Det er da noget, man kan forstå, siger Erik Kjeldsen. Derudover bidrager droneoptagelserne til at opgøre afgrødeskader på fx majs forårsaget af krondyr eller hagl.

Spotsprøjtning er fremtiden Med de stigende krav og forventninger til landbrugets brug af sprøjtemiddel, er der særligt ét område, Erik Kjeldsen forventer bliver en fast del af de store bedrifters arbejdsgang - nemlig spotsprøjtning. - Vi har teknologien til at identificere uønskede planter på marken via droneoverflyvning. Herefter kan data

"Droneoptagelser hos en landmand udløste ca. 20 % højere erstatning efter nedgravning af Baltic Pipe. Det er da noget, man kan forstå." Erik Kjeldsen

Ekstra fokus på markstakke i Esbjerg og Fanø Kommuner

uploades direkte til sprøjten, der så udelukkende sprøjter det berørte område, siger han. Indtil videre er der dog kun et par sprøjter i Danmark, der kan håndtere den teknologi, men Erik er ikke i tvivl om, at det er fremtiden. - Der vil kun komme flere krav på området, så derfor gør vi selvfølgelig alt, hvad vi kan for at kunne tilbyde den slags ydelser til landmanden, siger han.

I Esbjerg og Fanø Kommuner bliver der sat ekstra fokus på markstakke i løbet af 2022. Kommunerne vil med en række ekstra miljøtilsyn sætte fokus på reglerne om opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost i markstakke. Indsatsen målrettes mod ejendomme, hvor det ud fra luftfoto formodes, at der er markstakke, som ligger samme sted flere år i træk uden at være overdækket.

Husdyrgødningsbaseret kompost (herunder visse typer dybstrøelse) må under visse betingelser opbevares i markstakke. Nogle af kravene til sådanne oplag er, at de skal overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning, og at oplaget højst må være placeret samme sted i 12 måneder ad gangen, og der må ikke etableres et oplag samme sted, før der er forløbet 5 år.

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer

dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

LEDELSE │ TEKST OG FOTO: Klaus Eriksen, kommunikationsmedarbejder, ker@sagro.dk, tlf. 76 60 21 14

10 år med EUX: Populariteten vokser og vokser En af idéerne bag EUX-uddannelsen var, at den skulle tiltrække personer til landbruget og dets følgeerhverv Det er 10 år siden, at det blev muligt at tage en studentereksamen, samtidig med at man fik grunduddannelsen som landmand. Den uddannelse hedder EUX-landmand, og ser man på optaget, lader det til kun at gå én vej: Op. Det kan man også mærke på Kjærgård Landbrugsskole. Efter sommerferien starter 70 elever på skolen, og ud af dem er hele 27 indskrevet på EUX-landmand. - Vi er meget grundige, når vi optager elever. Vi har samtaler med hver enkelt for at høre, om de nu har valgt det rigtige, og vi er da stolte af, at denne her uddannelse tiltrækker flere og flere, siger Christina Krupa, der er trivsels- og læringsvejleder for hele skolen og klasselærer for EUX’erne. Fremgangen er ikke et fænomen begrænset til Kjærgård Landbrugsskole. Siden EUX-uddannelsen startede, er optaget steget år for år. Desværre har relevante

ministerier ikke tal tilgængelige fra før 2015. Men i 2015 valgte 94 at læse EUX-landmand. Sidste år var det steget til 262. Tallet for i år er endnu ikke offentliggjort.

Fremgangen er selvforstærkende

Den store fremgang betyder, at der fra sommer nu er elever nok til, at Kjærgård Landbrugsskole kan have gymnasieundervisningen på selve skolen. Førhen har eleverne skullet modtage den del af studiet på Ribe Katedralskole. - Det er selvforstærkende. Det betyder, at der er flere, som måske syntes, at det ville være lidt overvældende at skulle ind på et gymnasium, nu er mere trygge ved at vælge EUX-landmand, siger Christina Krupa. Selv var hun tilhænger af, at eleverne også oplevede et andet studiemiljø end det på landbrugsskolen. Men de elever, som Grobund har talt med, udtrykker alle stor glæde over at kunne blive på skolen i et miljø, hvor de føler sig hjemme. – Carsten stoler på at vi selv - Det handler også om idenkan løse opgaverne, siger titet. Eleverne følte ikke, de Cecilie, der er i praktik hos var nok med i alt det, som Carsten Christensen. skete på skolen, mens de var i Ribe. De føler sig nok mere som 100 % Kjærgårdelever, siger Christina Krupa. Desuden er EUX-landmand en god “mor”-uddannelse. Flere og flere elever kommer fra en baggrund helt uden for landbruget. De kommer fra fx Esbjerg by. - Når man har flere muligheder med EUX-uddannel-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

sen, betyder det, at det er nemmere for de unge at få mors accept af valget, siger hun. Det er særdeles vigtigt. En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra viser, at op mod 60 % af alle unge, der står overfor at skulle vælge deres ungdomsuddannelse, lytter mest til netop deres mor.

Tæt samarbejde med praktiksteder På Kjærgård Landbrugsskole følger man eleverne tæt - også når de er i praktik. Og forud for udvælgelsen af praktiksted, sørger man for, at de unge mennesker er forberedte på en hverdag som landmand. - Vi laver læringsplaner og afstemmer forventningerne med praktikstedet. Det har vi stor succes med. Det kan også forhindre eventuelle konflikter. Skulle der alligevel opstå problemer, rykker vi ud og tager en snak om, hvad der så skal gøres, siger hun. Grobund har besøgt landmand Carsten Christensen, som har en bedrift ikke langt fra Varde med 280 årskøer, snart 320 når en udvidelse er gennemført. Han har fem landbrugselever ansat, og fire af dem er EUX’ere og én EUD’er (uddannelsen til faglært landmand). - Jeg går meget op i, at de skal have et godt ophold. De får lov til at være med til alt. Besøg af rådgivere fra SAGRO, optimering af driften, kalvepasning, eller hvad de nu har valgt at lægge fokus på. Jeg giver dem ansvar, og jeg har kun god erfaring med, at de kan løse opgaverne, siger han. Ansvaret ser ud til at have en god effekt. De fem elever har sat sig i kaffestuen, og den normale snak mel-

Carsten Christensen har fire EUX-elever lige nu, og han giver dem ansvar. Det vokser de ved.

lem unge mennesker forløber helt alderssvarende. Men spørger man ind til det faglige, kan man se, at de pludselig bliver alvorlige og voksne. De har en faglig stolthed, der skinner igennem. - Jeg har lært så meget her. Vi diskuterer med hinanden om faglige spørgsmål, inden vi taler med Carsten. Han stoler på, at vi selv kan løse opgaverne. Det betyder så også, at vi ikke kigger så meget på uret, for vi går op i det her, siger Cecilie Alling, der er EUX-elev hos Carsten Christensen. Det gode og tætte samarbejde mellem Kjærgård Landbrugsskole og Carsten Christensen betyder også, at han som landmand er i en lidt heldig situation. Han behøver nemlig ikke at annoncere efter landbrugselever. Skolen kommer selv og tilbyder elever, som den mener, kunne passe til hans bedrift. - Vi har gennem mange år haft et godt samarbejde med Carsten. Det, at han giver ansvar til eleverne, betyder, at de virkelig vokser i den tid, de er hos ham, siger Christina Krupa. Men er der så forskel på at have EUX-elever i forhold til EUD-elever? - Der er ikke forskel i forhold til det daglige arbejde. Men jeg kan se, at EUX’erne måske er lidt mere interesserede i at se på graferne over foderoptag og mælkeydelse. Om det er generelt, ved jeg ikke, siger Carsten Christensen.

Hvor går den hen? En af idéerne bag EUX-uddannelsen var, at den skulle tiltrække personer til landbruget, som måske har en lidt

større interesse for det boglige. Det var for at gavne ikke kun landbruget direkte, men også dets følgeerhverv. - Alle vores følgeerhverv hungrer efter de her elever. Fordi de også har praktisk erfaring, kan de noget, du ikke kan læse dig til på et studie. Du skal have oplevet det, og det har de, siger forstander på Kjærgård Landbrugsskole, Ove Bonde Møller. Dykker man ned i tallene, som viser, hvad EUX-landmænd vælger at studere, efter at huen er kommet på, er uddannelsen bestemt ikke galt afmarcheret.

Uddannelse

Andel af samlet optag af EUX-elever på landbrugsuddannelsen

Jordbrugsteknolog

52 %

Veterinærmedicin

Husdyrvidenskab

Andre uddannelser

37 %

Optag på videregående uddannelser blandt fuldførte EUX-elever på landbrugsuddannelsen, fuldførte i perioden 2017-2020.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets elevregister og Uddannelsesog Forskningsmininsteriets register for den koordinerede tilmelding (KOT).

Blandt EUX-dimittenderne fra 2017-2020, som valgte at tage en videregående uddannelse, valgte hele 63 % en landbrugsrelateret uddannelse. 37 % valgte andre uddannelser. Dermed er det ikke sagt, at de 37 %, som vælger en “anden retning”, er tabt for landbruget. - Bankerne er fx også særdeles glade for vores EUX’ere, fordi de ved, hvordan landmænd tænker. De kan noget, som man ikke kan læse sig til i en bog, siger Ove Bonde Møller.

FAKTA om EUX-landmandsuddannelsen • Som EUX-landmand bliver man landmand og student på samme tid. • Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Derfor veksler man mellem skoleophold og praktikperioder, som foregår på gårde, hvor man skal have en uddannelsesaftale. • Man kan også læse EUX i kombination med andre erhvervsuddannelser, i alt 41 forskellige. Hver model rummer sin egen gymnasiale fagrække med tilhørende timetal, som kan variere fra model til model. • EUX-landmand findes alle steder i Danmark, hvor der også er en landbrugsskole. • www.danskelandbrugsskoler.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

LEDELSE │ TEKST OG FOTO: Klaus Eriksen, kommunikationsmedarbejder, ker@sagro.dk, tlf. 76 60 21 14

Hvad er man, hvis man sælger sin gård? Jørgen Poulsen bryder tabuet: Han står frem og fortæller, hvordan han selv kom videre

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KIBÆK - Konkurs er noget, man helst ikke taler om, og særligt ikke, hvis det rammer én selv. Teknisk set er Jørgen Poulsen ikke gået konkurs, men i 2021 indgik han aftale med banken om at sælge gården. - Jeg kan godt forstå, hvis nogle har svært ved at tale om det. Men det har jeg ikke selv. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og der er ingen, jeg skylder noget ud over banken. For mig har det været vigtigt at være åben om min situation. Så blev alt meget nemmere for mig, siger han. Aftalen om salg af gården blev indgået sidste forår. 260 søer og 195 hektar jord. Det her er hans historie og måske en opskrift på, hvordan man kommer videre.

Kom som et chok Jørgen Poulsen havde ikke set det komme, at han skulle sælge, for han havde med egne ord “tjent gode penge” i 2019 og 2020. Tilmed havde han fået kartofler ind i sin produktion, og det gav også overskud. Kassekreditten havde været presset i flere år, så han tænkte, “nu vender det sgu’”. Men i januar 2021 fik han et brev fra banken om at komme til møde. Budgettet for 2021 så ikke ud til at hænge sammen.

Forud for mødet havde han ingen bange anelser. “Det skulle nok gå”, for som så mange andre landmænd er han optimist, sådan helt ind i knoglerne. Men da bankmanden bad om en ny vurdering af hans ejendom, vidste han godt, i hvilken retning pilen pegede. Tidligere havde han fået indefrosset noget gæld; nu var det tid til at begynde at afdrage på den. Lige før finanskrisen i 2008 havde han investeret mange penge i mere jord i håb om, at svinenoteringen blev bedre. Det har siden vist sig ikke at være tilfældet før end i 2019. - På vej hjem i bilen var jeg nok lidt stille. Eller - ja, det var jeg. For jeg kunne godt se, at det pludselig så me-

indgår aftale om salg, tilhører det hele banken - alt fra bestik til traktorer og bygninger. Går man rundt i parrets bolig nu, kan man heller ikke finde så meget som en trailer eller et lille stykke værktøj fra hans bedrift. - Så er det tyveri. Det vil jeg ikke være med til. Jeg har spurgt banken om hver eneste lille ting, jeg har taget med. Jeg vil kunne se alle i øjnene bagefter. Det er også derfor, jeg er så åben om alt, siger han.

get sort ud, for vurderingerne viste, at gælden oversteg værdien af gården, siger han. Fra januar og frem til marts 2021 gik han i et limbo. Skulle han kaste håndklædet i ringen? Eller skulle han kæmpe og prøve at få omlagt sin bedrift med ny bank som medspiller? - Det var det værste. Jeg anede ikke, hvilken retning jeg skulle vælge. Så jeg ringede til en god ven og lagde kortene på bordet. Derefter var jeg ikke i tvivl. Jeg skulle videre med mit liv, siger han. Vennen var overrasket. Det er nok også typisk, at man ikke åbner sig op, når folk spørger, “hvordan går det med grisene?”. - Så har jeg nok altid svaret, at det går godt. For søerne havde et supergodt helbred og var af en sådan avlsmæssig kvalitet, at de let kunne blive solgt videre, siger han. Det viste sig også, da han ringede til sin dyrlæge og fortalte, hvordan situationen var. Dyrlægen sagde: - Giv mig 24 timer, og så har jeg dem solgt. Det blev de, for en stor grisebesætning i nærheden købte rub og stub. - Det indbragte 100.000 kr. mere til banken, end hvis de skulle på slagteriet. De penge ser jeg selvfølgelig ikke noget til, for de går til banken. Men jeg ville fra ejendommen på den mest ærlige måde. Og jeg var stolt af mine dyr, siger Jørgen Poulsen.

Folk forsvinder Ofte sker der det, at folk forsvinder fra erhvervet. En konkurs eller salg af en gård kan være hård for selvværd og selvbillede. Her har Jørgen Poulsen et godt råd. - Vær ærlig og åben om det. Det nytter ikke noget at gå og gemme sig. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Konjunkturerne var bare ikke med mig. Alle lånepapirer har jeg selv skrevet under på. Banken har troet på mig, så de var også med. Så hvad skulle jeg gemme mig for, spørger han. Det første, han gjorde, da banken sagde ”stop”, var at ringe til alle, der havde penge til gode. Et af de opkald gik til en maskinstation. - De var selvfølgelig kede af det på mine vegne. Men de sagde med det samme, at de godt kunne bruge en erfaren mand. Så jeg fik et jobtilbud inden for et døgn. Og jeg sagde ja, siger han. Det betyder, at han i dag kører maskiner for Brødrene Rasmussen A/S. For tiden lægger han virkelig mange timer, for er der noget, en tidligere landmand kan, er det at arbejde og være mødestabil. - Jeg elskede at være selvstændig, men savner virkelig ikke kassekreditten. Jeg er rigtig glad for mit arbejde nu. Jeg har kolleger, og det sætter jeg stor pris på. Nej, Jørgen Poulsen er ikke forsvundet. Arbejdet i marken betyder nu, at han holder kontakten til tidligere kolleger professionelt. Men han gør det også privat. - Det har virket for mig, for jeg er stadig den samme. Og mine venner er mine venner, ikke fordi jeg har 400 søer eller køer. Jeg ser det positive i det nye. For mig personligt er det, at jeg nu ikke længere har det ansvar, man har som selvstændig. Og det er jo ikke så tosset, siger han.

"Alle lånepapirer har jeg selv skrevet under på. Banken har troet på mig, så de var også med. Så hvad skulle jeg gemme mig for?" Jørgen Poulsen

Vær ærlig Det er ikke raketvidenskab at regne ud, at det er mere end hårdt at stoppe som landmand. De tilbageblivende dyr skal stadig passes, og stykke for stykke lukkes det hele ned. - Der var også nogle, der sagde: “Hvorfor smider du ikke bare nøglerne ind til banken og skrider?”. Men sådan er jeg ikke. Jeg har hele tiden set banken som en medspiller. De gør deres arbejde, og jeg gør mit. Det betyder, at vi har haft et rigtig godt samarbejde. Det vil jeg ikke bare smide væk, siger han. Nu bor Jørgen Poulsen og hustruen til leje, for når man

Konkurser i landbrug, skovbrug og fiskeri Årstal

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

I alt pr. år

106

160

200

130

178

174

167

116

Helt aktuelt påvirkes konkurstallene af, at der i et lille års tid har været dårlige bytteforhold i griseproduktionen, men i det samlede tal overskygges det af gode økonomiske forhold i både mælke- og planteproduktionen. Samlet set har der været 1.257 konkurser i perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2022. Heraf vedrører ca. 1.100 landbrug. Fordi Jørgen Poulsen indgik frivillig aftale med banken om at sælge, tæller han ikke med i ovenstående statistik. Ser man fremad, peger udviklingen i retning af et fortsat fald i det samlede antal konkurser. Det skyldes, at mælke- og planteproducenter har rigtig god produktionsøkonomi i øjeblikket, mens økonomien hos griseproducenterne er i hastig bedring. I kraft af den lille forsinkelse i tallene, kan det dog ikke udelukkes, at konkurser inden for griseproduktionen fortsat stiger i de nærmeste måneder, inden det vender igen senere på året. Kilder: Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i SEGES og Danmarks Statistik.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE │ TEKST: Sofie Hyldgaard, SvineRådgivningen

Robuste Grise Klar til fravænning uden zink I SvineRådgivningen har vi gennem flere år haft fokus på, hvordan vi bedst hjælper griseproducenterne med overgangen til, at forbuddet mod medicinsk zink træder i kraft den 26. juni 2022. Hele branchen har arbejdet med zinkfri fravænning, og nedtællingen er snart ved vejs ende. Noget af det første, man måtte konstatere var, at der ikke fandtes et enkelt ”mirakelmiddel”, der til fulde kunne erstatte brugen af medicinsk zink, men at en vellykket fravænning uden zink derimod stiller krav til et samspil af flere parametre. I SvineRådgivningen søsatte Team Vækst med stor succes konceptet ”EliteSmågrise” i 2020, hvor der blev fokuseret på grisene i klimastalden. Erfaringerne herfra viser, at fravænning uden tildeling af medicinsk zink i foderet blandt andet kræver øget arbejde med områder som højere foderoptagelse, optimering af flow, timing af faseskift, temperaturog indsættelsesstrategi samt belægningsgrad. EliteSmågrisekonceptet inkluderer besøg, staldskoler og erfaringsudveksling mellem besætninger. SEGES har sidenhen i

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

samarbejde med de lokale rådgivninger opstartet Produktionskoncept Smågris, hvor der på landsplan er 10 besætninger med, og hvor der stadig er plads til flere.

Test af SR-Eliteblanding 2.0 Vores Team Ernæring udviklede SR-Eliteblanding 1.0, et fravænningsfoder uden zink til de mindste grise. Formålet er at give grisene en god start uden diarré i babystaldene. Blandingen blev testet på Skjoldborg v/ TestGris og ude i 4 besætninger, hvor den viste god effekt på diarré og gav god foderudnyttelse og højere tilvækst. Her i foråret 2022 er nye test sat i gang med SR-Eliteblanding 2.0, en billigere blanding til hovedholdet af grise i kuldet. Blandingen testes direkte ude hos producenterne, og de første tilbagemeldinger herfra indikerer gode takter for blanding 2.0 også.

Mindst 25 dage ved fravænning I Team Sohold har målet været at sikre robuste grise i farestalden, grise der kan klare sig godt ved en zinkfri fravænning. Fravænning er en belastende begivenhed for grisen. Derfor er det vigtigt, at grisen er så moden som muligt, så den har et godt immunsystem og nemmere kan optage og udnytte næringsstoffer. Ædetræning allerede i farestalden er et vigtigt parameter for den gode fravænning. Herved modnes mavetarmsyste-

met, og vigtige enzymer produceres. Man kan med fordel begynde at træne pattegrisene til at optage foder, når de er ca. 10-14 dage gamle. Det gør man ved at fodre lidt, men ofte. Et andet vigtigt forhold er, at grisene bør være mindst 25 dage ved fravænning. Her skal man tilstræbe at holde så ens ugehold som muligt. Det kræver tæt samarbejde mellem farestalden og løbestalden, så man tænker 4-5 uger frem, med alle de faktorer, der er i spil.

Overblik over sygdom Et godt overblik over sygdomsbilledet i besætningen ved diagnostik hos dyrlægen er nødvendigt. Vaccinationsprogrammet skal være på plads og følges. Der skal være fokus på sektionering og ingen tilbageflytning af grise, herunder at alle sektioner har deres egne sygestier. Alternativet til medicinsk zink til fravænning af smågrise ser ud til at være en god kombination mellem forbedret management og optimering af fravænningsfoder til de fravænnede pattegrises fordøjelsessystem. Derfor er god ledelse i farestalden såvel som i klimastalden vigtigere end nogensinde. God ledelse omfatter meget, men i denne sammenhæng er det at sørge for hygiejne og øget foderoptagelse før og efter fravænning.

TEKST: Klaus Eriksen, kommunikationsmedarbejder, tlf. 76 60 21 14, ker@sagro.dk

│ SAGRO

Redaktør i mere end 20 år Hun har fortalt historier og skabt identitet. Nu siger hun stop Modeshow i Varde med landmænd på catwalk’en. Der kom så mange mennesker for at se med, at man måtte afvise folk i døren. Bag disse og en masse andre arrangementer, aktiviteter, udflugter og møder for landmænd har Lilli Snekmose været det sikre anker og læg dertil 162 absolut velskrevne udgaver af Grobund. Det er et blad, som hun helt og holdent selv har stået for at bygge op: Finansiering, distribution og ikke mindst velfortalte, velskrevne artikler på et konsistent meget højt fagligt niveau. Dette blad er dog det sidste, hun er i spidsen for, nu venter et otium efter et par år på nedsat tid. Som kommunikationschef i Sydvestjysk Landboforening var hun ikke bare “med på rejsen”. Hun stod selv for at sætte kursen, for hun var den første kommunikationschef i en landboforening i Danmark. I den stilling lever man for at finde de gode historier, eller scoops som man kalder dem. Det sjove er, at hun selv var lidt af et scoop. Det hørte nemlig til sjældenhederne tilbage i start 00’erne, at en kendt radiomedarbejder og højt agtet journalist skiftede fra Danmarks Radio for at arbejde for landbruget. I landboforeningen gjorde man store øjne, da ansøgningen kom fra selveste Lilli Snekmose, som næsten alle kendte fra morgenradioen gennem 16 år. Selv sagde hun, at når man har været en lille fisk i et stort akvarium, så er det en god opgave at få sit eget akvarium. - Jeg har aldrig været med til at ansætte nogen så hurtigt. Det skete samme dag efter vores jobsamtale. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at kommunikation skulle jeg ikke beskæftige mig med. Det havde hun fuldstændig styr på. Så var det bare at slippe tøjlerne, siger Jens Christiansen, som dengang var direktør for foreningen, der netop var blevet til efter en sammenlægning af hele fire landboforeninger. Hun gjorde noget nyt. Hun begyndte at fortælle alle de gode historier, som gemte sig i dansk landbrug, men som dengang endnu ikke var blevet fortalt til den bredere offentlighed, og hun skabte Grobund som platform for dem. Fordi hun gjorde det på så højt et fagligt niveau, forblev historierne ikke inden for landbrugets egne rækker, men kom også ud i de bredere medier. Hun havde - og har - det sjældne blik for at kunne finde og fortælle skæve historier, så de bliver læst af alle fra Tønder til Struer.

- Det hedder brand i dag, men det kalder Lilli det ikke. Hun taler om identitet. Og der har hun skabt en hel særlig identitet for vores virksomhed. Det er nærværende, det er menneskeligt og det er tit lidt skævt. Men tag ikke fejl. Selv om hun har haft gang i mange anderledes og skøre projekter, så er der altid en god mening bag, siger Torben Jensen, direktør i SAGRO. Alene med Grobund har hun nået mange, mange mennesker og givet folk i landbruget ikke bare stolthed, men også en følelse af at høre til en særlig skare af hårdtarbejdende folk, der hver dag producerer vores mad. Det siger vi i SAGRO mange tak for.

Start din landmandsuddannelse hos os Studiestart for GF1 EUX i august 2022 Kontakt Trine Thorhauge på tst@kjls.dk

kjls.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SET I BAKSPEJLET

XXXXXXXXXX │ TEKST:

giver chefen i SAGRO Hurra! Når mælkeprisen stiger, sket et par gange i år!

Kvæg kage. Det er heldigvis

Hvordan sænker man bedriftens klimaaftryk? Og hvordan kan man nye klimaværktøj ESGreen Tool? bruge det På gået i dybden med, hvordan man to klimadage, afholdt i SAGRO-regi, blev der arbejder databaseret og systema grøn omstilling på den enkelte tisk med en bedrift.

Speederen er i bund, når køerne bliver lukket på blev det et tilløbsstykke, græs i april. Endnu eng ang da køerne dansede mid t i april. Her er det køerne Karensminde nær Rønde, på der ikk e hur tigt nok kan komme ud til det grønne græs. friske,

sidste måned – i Måbjerg Kirke åbnede i det er åbent alle ved s lad esp els lev Op ts Landbruge eller dyr. Ste erede nu hverken børn øsende regnvejr. Det gen smål for børnefamilier. ugt dage og et supergodt udfl

SAGROs stand på Nutrifair er aldrig kedelig. I år kunne man tage en selfie sammen med Tartelet-Thomas og vinde de berømte farmerkopper. Standens faglige tema var grøn omstilling af både farm og forretning.

Tyskland er langt fremme med vandhåndtering i Vadehavsområdet. På en studietur besøgte SAGROs ejerforeninger og kommunale repræsentanter blandt andet denne pumpestation med automatisk grødeoptager.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

TEKST:

│ XXXXXXX

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Bedriftsbesøg hos Dalgaard Mælkeproduktion Onsdag den 15. juni kl. 19.00 Hjelmhedevej 6, 7800 Skive

SAGRO Kvæg og Holstebro Struer Landboforening indbyder til bedriftsbesøg hos Dalgaard Mælkeproduktion ved Osvald og Christian Dalgaard. Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. SAGROs rådgivere vil dele ud af den nyeste viden, og i marken er der fokus på produktion af godt grovfoder – majs og græsensilage. I kostalden er de centrale emner produktion og sundhed og optimalt fuldfoder, og hvordan en effektiv malkning bedst køres gennem malkerobotterne. Holstebro Struer Landboforening fortæller om politisk varme emner, mens LandboUngdom byder på pølser og en forfriskning.

Også i år har et stort antal maskinhandlere meldt deres ankomst til Ribe, så det vil virkelig være muligt både for den professionelle landmand og for det øvrige publikum at følge med i udviklingen af nye maskiner til landbruget. Men ellers er det dyrene, der er i centrum ved dette dyrskue, der arrangeres af Sydvestjysk Landboforening. På kødkvægssiden vil der i år som noget nyt blive udpeget ”Skuets bedste par” – altså to dyr fra samme udstiller, på tværs af køn og race. Ved grisevæddeløbet kan man opleve de sjove og hyggelige væddeløbsgrise, som sikrer publikum nogle gode grin. Det muntre fortsætter ved det årlige VM i gummistøvlekast.

Kartoffeldagen 2022 Tirsdag den 30. august kl. 8.30 Forsøgsarealet i Arnborg

Som noget nyt i år har vi to forsøgslokaliteter: Arnborg på sandjord og Assing på JB4, hvortil alle nedvisningsforsøg er flyttet for bedre at afprøve erstatninger til Reglone på en jordtype, der er sammenlignelig med arealer, hvor der dyrkes læggekartofler. Vi starter som sædvanlig i Arnborg med morgenkaffe, rundvisning i forsøgene med spændende indlæg samt frokost med frikadeller og kartoffelsalat. Herefter er alle om eftermiddagen velkommen til at tage med til Assing, hvor vi ser på nedvisningsforsøgene.

Sortsfremvisning og markvandring i forsøg Mandag den 20. juni kl. 19.00 Mødested: På Skovvej, bag Årre Kirke

I samarbejde med Danish Agro fremviser vi aktuelle sorter af vinter- og vårsæd med fokus på udbytte, sygdomsresistens og dyrkningsegenskaber. På aftenen fremvises en demo med forskellige proteinafgrøder med henblik på afsætning til konsum samt fremvises et udpluk af de mest relevante emner fra forsøgs-/demoarealerne. Afslutningsvis er Danish Agro vært ved pølser og vand. Dette vil foregå ved Harsø Maskiner A/S, som ligger tæt ved forsøgsog demoarealerne. Tilmelding til arrangementet er ikke nødvendigt. Følg med på vores hjemmeside og Facebook (SAGRO Salgsafgrøder), hvor der bliver lagt yderligere oplysninger ud. Læs mere om demoarealet med konsumafgrøder på side 9.

Emner/poster på kartoffeldagen • Kartoffelsorter – 5 af de nye og mest interessante fra hver forædler. • Mindst mulig kemi. Demo, hvor vi ser på, om det kan betale sig at spare på kemien, og hvordan man får mest ud af mindst. • Gødskning af kartofler i klimatider - Nitrifikationshæmmer til ammoniak og gylle. • Ukrudt i kartofler - kemisk og mekanisk • Kartoffelskimmel- og bladpletforsøg • Nedvisningsforsøg i Assing over middag.

Ribe Dyrskue

Kartoffeldagen arrangeres i samarbejde mellem KMC, Ytteborg Forsøg, Vestjysk, Fjordland og SAGRO.

Fredag den 29. juli kl. 9.00 – 16.00 Hovedengen (Sct. Peders Gade 16, 6760 Ribe)

Sidste fredag i juli – i år den 29. juli – er det 157 år siden, Ribe Dyrskue blev afholdt første gang på Hovedengen i Ribe.

Sydvestjyske Fåreavlere præsenterer en arbejdende stand ved fåreringen. Sammen med veterantraktorer, ponyridning, politihundeopvisning, hoppeborg og sidst - men ikke mindst - en arbejdende udstilling fra Hygum Hjemstavnsgård, er der sørget for en god oplevelse for hele familien. Der er åbent for bestilling af stande og dyr. Sidste dag for tilmelding af dyr er tirsdag den 5. juli – lige efter Landsskuet i Herning.

Årets dyrskueplakat. Det traditionsrige dyrskue blev første gang afholdt på Hovedengen i 1865.

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Ikast-Bording LandboSenior

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Udflugt Nygaards Afrika

”Tak for 'ed” – noget om originaler

Udflugt til Månssons Gartneri og Søby Brunkulsmuseum

Onsdag den 17. august Vi kører med bus på besøg til Nygaards Afrika, Nr. Nebel. Det er en oplevelse værd. Der er rundvisning og frokost på museet. Eftermiddagen slutter med kaffe og historie om og på Janderup Ladeplads. Afgang fra Ribe kl. 10.00 Afgang fra Bramming kl. 10.25 Afgang fra Korskroen kl. 10.40 Pris pr. person 400 kr. Tilmelding senest den 2. august på tlf. 7021 2040. Kontaktperson: Birgit og Kjeld Nordby.

Besøg i Ribe

Onsdag den 7. september kl. 13.00 Ved Kogehuset, Tangevej 4C, Ribe Vi får en rundvisning på Ribelund inkl. museumsbesøg. Efter kaffen kører vi ud til Ib Lauridsen, Øster Vedstedvej 12, Ribe. Efter besøget er der aftensmad på Kogehuset. Pris pr. person 275 kr. Tilmelding senest den 25. august på tlf. 7021 2040 Kontaktperson: Tove og Knud Jørgensen.

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften

Tirsdag den 2. august kl. 17.00 ved NaturKultur Varde, Roustvej 111 En guide fortæller om NaturKultur i Varde. Pris 50 kr. Tilmelding senest den 31. juli til Albert på tlf. 2637 7168 Husk at medbringe mad og drikkevarer.

Onsdag den 17. august kl. 9.30 i Bording Hallen Vi får besøg af sognepræst Thomas Frøkjær fra Galten, der vil fortælle ud fra sin bog: ”Tak for 'ed”. Bogen, som foreløbig er udkommet i to oplag, rummer historier og oplevelser fra forfatterens barndom i 1960'erne i landsbyen Heltborg i Thy – den handler blandt andet om møder med en række mennesker, som vi i dag nok vil betegne som originaler. Historierne fortælles med begejstring, frimodighed og ud af stor taknemmelighed. Det er hensigten både at oplyse og vække til eftertænksomhed, men bestemt også at der skal være noget at grine af. Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Midtjysk LandboSenior

Heldagstur til Mariager

Tirsdag den 5. juli Afgang fra Brande, Bendixvej 1 kl. 7.30, og fra Give, Bøgetorvet kl. 8.00 Sejltur fra Hobro til Mariager. Guidet gåtur rundt i Mariager. Et kort ophold i Hvidsten med guide. Pris: 700 kr. (Inkl. bus + 2 x kaffe, middag og en sandwich på hjemvejen.) Forudbetaling på MobilePay 374653 eller konto nr. 8210-0735753312. Tilmelding senest den 25. juni efter ”først til mølle” (kun én bus) til Orla Kalhøj på tlf. 2173 0898 eller kalhoj@mvb.net.

Tirsdag den 5. juli Afgang fra Nupark kl. 8.30. Hjemkomst ca. kl. 17.30 Vi starter med kaffe og hjemmebagte boller ved ankomsten til Månssons Gartneri. Herefter bliver der en gennemgang og orientering om firmaet, som er Danmarks største økologiske grønsagsproducent. Rundvisning og bustur ud i markerne samt mulighed for at handle i gårdbutikken. Vi spiser frokost i Månssons gårdcafé. Herefter kører vi til Søby Brunkulsmuseum. Her venter guiden på at fortælle os om livet i Søby, og der bliver tid til på egen hånd at opleve de forskellige huse og værksteder. Der bliver en bustur ud i området sammen med guiden. Vi drikker kaffe med kringle, inden vi kører hjem igen. Pris: 650 kr. inkl. forplejning og entré til museet. Bindende tilmelding senest den 20. juni til Inger Marie på tlf. 3069 6160 eller frifelt@frifelt.dk eller foreningens mail.: hostlandbosenior@outlook.dk.

LandboSenior Herning

Besøg hos KMC

Torsdag den 25. august kl. 17.30 Herningvej 60, 7330 Brande Vi vil høre om historien bag KMC, både selve huset og deres spændende produkter og deres anvendelse. KMC vil være vært ved en let anretning, samt kaffe. Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 fra den 1. august til og med 12. august.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Hvis det betyder noget for dig, hvem der skal sælge dit livsværk. LandboGruppen – Landets professionelle mægler

LandboGruppen JYSK Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 23 syd@landbogruppen.dk

Kontakt os hvis du går med salgstanker!

Grobund nr. 3, 2022

Articles inside

Redaktør i mere end 20 år

Robuste Grise

Få mest mulig gavn af vanding

I felten for medlemmerne

Flere vil høste fordelene ved præcisionsjordbrug

10 år med EUX: Populariteten vokser

Hvad er man, hvis man sælger sin gård?

SAGRO klar med konsumafgrøder i demo-anlæg

Den perfekte gård til os

Holdning og handling