2 minute read
Scor gevinsten og skru ned for tilsynene
from Grobund nr. 5, 2020
by SAGRO
Med et miljøledelsessystem får det enkelte landbrug kortlagt, hvordan det påvirker miljøet. Fra næste år er det et lovkrav.
TEKST OG FOTO:
Lene Weber Journalist, SAGRO Tlf. 7660 2115 · lew@sagro.dk
Selv om ordet ”lovkrav” kan give de fleste landmænd nervøse trækninger, bør det miljøledelsessystem, der snart bliver lovpligtigt, slet ikke have den effekt, hvis man spørger SAGROs miljøteam. Her er tværtimod muligheder og konkrete fordele for landmændene. Miljøledelsessystemet kan blive et nyttigt redskab, der kan medvirke til at mindske driftsomkostninger og reducere antallet af kommunale tilsyn - samtidig med at det skåner miljøet.
Mere synlighed
- Miljøledelse kan gøre det muligt at nedsætte for miljøuheld - og at man i øvrigt bliver opmærksom på, hvordan den daglige drift af landbruget kan have betydning for miljøet. Et godt gennemarbejdet og korrekt udnyttet miljøledelsessystem kan altså både gavne miljøet og det enkelte landbrug, sammenfatter Trine Riis Jeppesen, miljørådgiver hos SAGRO Miljø. Blandt de typiske fordele, som landmændene kan opnå ved at arbejde systematisk med miljøledelse, fremhæver hun en bedre styring af energi- og råvareforbruget og færre miljøtilsyn. Dertil kommer et forbedret samarbejde med myndighederne og større troværdighed over for forbrugerne. - Miljøledelse er en fortløbende proces, der har til formål at sætte miljøarbejdet i system, så det bliver overskueligt for alle omkring bedriften - også kontrolmyndighederne. Det handler langt hen ad
energiforbruget, spare ressourcer, sænke risikoen vejen om at få sat ord på alt det, det enkelte landbrug allerede gør, forklarer Trine Riis Jeppesen.
Stort plus at få rådgiver ud
Miljørådgiver Trine Riis Jeppesen har afprøvet et rådgivningsforløb vedrørende miljøledelse hos landmand Sven Agergaard, Herning. - Det har været spændende at være med i processen med at beskrive, hvad det egentlig er, vi gør, og se på, om det også giver mening, siger han, der selv oplevede en vis fortvivlelse, da han hørte om det nye lovkrav og blev klar over, at det her er noget, han fremover skal kunne redegøre for år efter år. - Meget af det er en selvfølge for os i hverdagen, men har du et skema at gå ud fra, er det lettere at gå til, og så er det et stort plus at få en rådgiver ud, som stiller spørgsmål, man ikke lige selv havde tænkt over, vurderer Sven Agergaard. Han håber, at mange landmænd vil få glæde af SAGROs materiale, der også omfatter en samlet oversigt over, hvordan det ser ud her og nu med indsatser som energi, vand, affald, fodring, husdyrgødning og kemikalier.
K L I M A O G B Æ R E D Y G T I G H E D
L Ø S N I N G E R F O R F R E M T I D E N
Nødvendigt at involvere sig
Hun og kollegerne Per Lousdal og Helle Borum har speciale i rådgivning i forhold til miljøgodkendelser til svine- og fjerkræbrug, og de er nu i gang med at rådgive de landmænd, der inden længe skal kunne dokumentere, at de via miljøledelsessystemet har kortlagt bedriftens miljøforhold, formuleret en miljøpolitik, fastsat miljømål og udarbejdet handlingsplaner. - Vi har udviklet en skabelon, der sikrer, at landbruget lever op til loven, når punkterne er gennemgået, fortæller Trine Riis Jeppesen, men hun understreger, at det er afgørende, at landmanden selv kommer til at føle ejerskab over sit miljøledelsessystem. - Landmanden er nødt til at være meget mere involveret, end han sandsynligvis er vant til. Vi kan hjælpe, men ikke gøre arbejdet for ham.