Har du styr på din vinterfodring

TEKST:

Louise Kjær Hilligsøe ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2136 3724 · lkh@oerd.dk

Ved du præcis, hvad du har at tilbyde dine køer hen over vinteren? Ellers er det en god idé at få overblik nu. Tag analyser af dit grovfoder og helst med mineraler – det kan spare dig penge i sidste ende! I år har vi fået nogle 1., 2. og 3. slæt med relativt høje energiniveauer og meget lave proteinindhold. Mange af jer er nok allerede startet på 1. slæt, måske iblandet 3. slæt – eller en ren 2. slæt. Når køerne kommer ind, eller når vi når så langt hen på sæsonen, at de ikke rigtigt optager mere græs ude, så er det en god idé at blande de første slæt med de sene slæt for at få en passende passagehastighed (jo mere letfordøjeligt, jo højere passagehastighed). Samtidig vil køerne få mere protein ind, så knap så meget protein skal tildeles i form af kraftfoder. Overvej også sammensætningen af dit kraftfoder. Det kan være en udfordring at få nok protein og samtidig undgå en for høj stivelse, uden at ratioløses.

nen bliver for dyr. Hvis du fodrer med korn og måske selv har nogle hestebønner som proteinkilde, vil det være nødvendigt at sørge for at få en kraftfoderblanding, der er lav i stivelse, men ikke alt for lav i protein. Det er de meget letfordøjelige slæt i starten af sæsonen, den lave kornpris og det dyrt indkøbte proteinfoder, der er medvirkende til, at det bliver lidt af et puslespil. Det kan være en god ide at have en vinterfoderplan klar allerede nu, så man er klar, når man ser græsoptagelsen begynder at falde til et minimum. På den måde kan rationen fases ind over et par dage med de ændringer der er, og de kan stadig æde det, de nu kan ude, samtidig med at de inde får en ration, der dækker deres behov. Vigtigst er, at køerne ikke kommer til at mangle noget, hvis afgræsningsoptagelsen skulle falde.

Mineraler må man ikke tage let på

Nu nævnte jeg i starten, at der skal være mineralanalyser af grovfoderet. På den måde hindrer vi en overforsyning med mineraler, men sørger også for at køerne er dækket ind med det, de skal have. og som oftest bruges for meget for at helgardere. Mineralerne skal man ikke tage for let på. F.eks. har calcium en effekt på optagelsen af fosfor og magnesium. Mangler køerne calcium, vil der også være mangel på fosfor og magnesium, som kan føre til omløbning, lav fedtprocent og græstetani. Og en overforsyning med kalium fører til græstetani og natrium- og magnesiummangel. Med underskud af natrium risikerer man nedsat mælkeydelse, muskelsitringer, omløbning og drikken af urin. Blot for at nævne et par forhold, hvor mineraler er helt essentielle for koen i tilfælde af underskud eller overskud. Ved at få en mineralanalyse af grovfoderet kan mængderne på mineralerne bedre tilpasses, og mange udfordringer kan måske

Ellers er tilsætningen af mineraler et skud i tågen Så hiv fat i din rådgiver og få en snak om vinterfodringen nu. Så er du forberedt, når tiden for indbinding kommer.

Innovation skal virke i praksis

Dorte Storper skal som senior projektleder omsætte stor viden om udvikling af fødevarer til praksis.

Dorte Storper, tidligere direktør i Videnscenter for Fødevareudvikling (VIFU), er ansat hos SAGRO, hvor hun skal fortsætte arbejdet med at udvikle fødevarer – nu bare i tættere samspil med landmænd og andre fødevareproducenter. - Jeg glæder mig til at få noget af den viden, der allerede nu ligger tilgængelig, ud at virke i praksis. Dorte Storper ser det som afgørende, at der er økonomi i bæredygtighed. Hvis det skal give mening på længere sigt, skal produktionen give værdi – også for producenten. Hun finder det derfor vigtigt at skabe et link mellem de ønsker, som forbrugerne har - og det produktionsled, der skal skabe morgendagens resultater.