Socialrådgiveren 8/9-2021

Page 10

GUIDEN

Få indflydelse

Kommunal- og regionsrådsvalg – KVR21 – holdes 16. november.

Kommunal- og regionsrådsvalg:

SÆT SOCIALT ARBEJDE PÅ DAGSORDENEN Op til kommunal- og regionsrådsvalget i efteråret har du og dine kolleger en unik mulighed for at påvirke debatten om velfærd og rammerne for det sociale arbejde. Guiden giver dig gode råd til, hvordan I griber det an.

START

FIND UD AF, HVAD DU GERNE VIL HAVE ÆNDRET

Din indignation er en god drivkraft til at finde ud af og handle på, hvad du gerne vil have ændret. Frustrerer de høje sagstal dig, æder procesregler og bureaukrati al din tid, som du ellers kunne bruge på at tale med og hjælpe borgerne, eller er bevillingerne til et særligt område alt for små?

Af Tina Juul Rasmussen

FANG MEDIERNES INTERESSE MED EN KONKRET HISTORIE At få sin situation eller sit problem omtalt i lokalpressen er en god måde at vække politikernes interesse og gør det måske også nemmere for jer at komme i dialog. Skal medierne interessere sig for eksempelvis sagstal på børneområdet, skal I huske på, at den gode historie er konkret. Et eksempel: Hos os sidder hver socialrådgiver med over 50 sager. Vi vil gerne følge Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på max. 30 på børneområdet for at kunne gøre vores arbejde bedre. Inden I kontakter lokale medier, skal I kunne besvare disse fem spørgsmål, som gør jeres sag knivskarp og konkret: 1. Hvad er problemet? 2. Hvem går det ud over?

GÅ SAMMEN MED ANDRE

Jo flere I står sammen om jeres sag, desto mere lydhøre vil politikerne være. Så gå sammen med dine kollegaer og tal med din tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant for at få opbakning og hjælp til at gå videre. Lav eventuelt også en alliance med borgerforeninger eller andre faggrupper.

3. Hvad er konsekvensen, hvis problemet ikke bliver løst? 4. Hvordan kan I bidrage til, at problemet bliver løst?

INDFLYDELSE

5. Hvad er gevinsten (for samfundet), hvis problemet bliver løst?

TYDELIGGØR PROBLEMET OG DETS KONSEKVENSER

!

Hvis høje sagstal eller unødige proceskrav i sagsbehandlingen gør, at du har for lidt tid til at rådgive eller hjælpe den enkelte borger, kan du forklare med konkrete eksempler, hvad det betyder både for dit faglige arbejde og borgernes situation.

10

SOCIALRÅDGIVEREN 08/09 21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.