Socialrådgiveren 8/9-2021

Page 4

NYT FRA DS

Af redaktionen

Velfærd

Omprioritering

FEM FORSLAG TIL EN SOCIAL FINANSLOV

FAGBLAD 8 GANGE ÅRLIGT

Snart går forhandlingerne om næste års finanslov ind i den afgørende fase, og derfor præsenterer Dansk Socialrådgiverforening nu et udspil, der kan gøre finansloven mere socialt retfærdig. I løbet af efteråret vil Dansk Socialrådgiverforening arbejde for at få afsat penge til fem priori­ terede områder på næste års finanslov. – I vores arbejde ser socialrådgiverne, når velfærdssamfundet ikke fungerer godt nok. Når hjælpen kommer for sent, fordi sagsbunkerne tårner sig op. Eller når økonomiske hensyn står i vejen for, at sårbare børn, arbejdsløse eller mennesker med handicap får den rette hjælp. Der er mange ting at tage fat på, men vi har udvalgt fem forslag, som på hver sin måde vil forstær­ ke det sociale sikkerhedsnet, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening. De fem forslag er: Afklaringsgaranti til kontanthjælpsmodtagere. Minimumsrettigheder til børn med støttebehov. Ret til socialfaglig screening i psykiatrien. Retssikkerhed og kvalitet på handicapområdet.Styrk kvaliteten på socialrådgiveruddannelsen. Læs hele DS’ finanslovsforslag på socialraadgiverne.dk/finanslovsudspil-2022

Dansk Socialrådgiverforenings (DS) hovedbestyrelse har besluttet at sænke udgivelsesfrekvensen af fagbladet Socialrådgiveren fra 12 udgivelser om året til otte. Der er tale om en omprioritering af DS’ ressourcer til kommunikation, som fortsat skal sikre et fagblad med journalistik af høj kvalitet og samtidig styrke den strategiske og digitale kommunikation som eksempelvis segmenterede nyhedsbreve og tilstedeværelse på de sociale medier. Tidsskriftet for forskning og praksis i socialt arbejde ’Uden for nummer’ udkommer fortsat to gange om året. Kommunal- og regionsrådsvalg 2021

ER DU KANDIDAT?

I ethvert møde med kommunen er det afgørende med rettidig hjælp, men det er afhængigt af, at sagsbehandleren har tid og viden nok til at foretage et korrekt skøn første gang. Mads Bilstrup, formand, DS, og Liselotte Hyveled, formand, Det Centrale Handicapråd, i debatindlæg på Altinget.dk/social, hvor de henviser til gap-analysen ”Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap”, VIVE.

Er du medlem af Dansk Socialrådgiverforening og kandidat til kommunal- og regionsvalget, som holdes 16. november? Så send os en mail til redaktionen@socialraadgiverne.dk, hvis du ønsker at blive præ­ senteret på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside. Skriv gerne ’kandidat til valg’ i emnefeltet. Guide

Tilbageblik

SÅDAN SKREV VI I SOCIALRÅDGIVEREN NR. 8-1956 1956: Der er en sammenhæng mellem på den ene side hospitalsindlæggelseshyppigheden og på den anden side lejlighedsstørrelse, husets kvalitet, kvarterets udformning og lejlighedens beboelsestæthed. Undersøgelsen kunne tyde på, at lejlighedsstørrelsen og kvarteret betyder mere end husets kvalitet og beboelsestæthed, for der er ni gange så stor sygelighed blandt børn i baggårdslejligheder på Vesterbro som i rækkehuse i Emdrup. Det ville være billigere at bruge pengene til forbedring af boligerne end på hospitalsudgifter.

04

2021: I en tid med covid-19 kan vi også tillægge boligens størrel­ se betydning for smit­ tespredning. Danmarks Statistik har opgjort, at 11-15-årige i gennem­ snit har 36 m2 bolig pr. person, hvor de, der er af dansk oprindelse, har 38 m2, mens deres jævnald­ rende med ikke-vestlig baggrund har 23 m2.

PÅ JOB EFTER CORONA Fik du læst guiden ’Sådan kommer du godt tilbage efter hjemmearbejde’, som vi bragte i Socialrådgiveren nr. 6/21? Her peger DS’ arbejdsmiljøkonsulent på en række opmærksomhedspunkter, som kan gøre det lettere at vende tilbage til den fysiske arbejdsplads. Eksempelvis hvad erfaringerne fra nedlukningen har gjort ved jeres mødekultur, jeres effektivitet og holdning til hjemmearbejde. Find guiden i Socialrådgiveren nr. 6/21 på socialraadgiverne.dk/publikationer

SOCIALRÅDGIVEREN 08/09 21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.