BESKÆFTIGELSE
Hvordan får vi udsatte unge i job?
Læs mere om Reformkommissionen på www.reformkommissionen.dk
Eksperter:
Paradoksalt at regering vælger at spare på udsatte unge Regeringen lægger op til, at besparelser på jobcentre – i første omgang 330 millioner kroner – kan hentes på indsatsen for unge på uddannelseshjælp. Socialrådgivernes formand er bekymret for konsekvenserne af besparelserne, og arbejdsmarkedsprofessor kalder aftalen paradoksal. Af Susan Paulsen
S
IDEN 2017 HAR politikerne haft en målsætning om, at andelen af unge under 25 år uden tilknytning til hverken uddannelse eller arbejdsmarked skal være bragt ned fra de nuværende knap syv procent til højest 3,5 procent senest i 2030. Det mål er dog langt fra at blive indfriet, og regeringen italesætter da også udfordringen gang på gang: ”Det er en kæmpe katastrofe. 45.000 gode unge mennesker, der i morges vågnede uden et vækkeur, uden at nogen manglede dem. Uden at nogen havde bedt dem møde på arbejde. Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt, og det er tudetosset for dansk økonomi. Sådan lød det eksempelvis fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun holdt stormøde om ’Fremtidens Danmark’. Og regeringen har selv nedsat en Reformkommission, som peger på, at en af hovedudfordringerne for kommissionens arbejde er den store gruppe unge i alderen 15-24 år, der hverken er undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse og samtidig er uden job. Blandt de 25-årige er det knap 20 procent, der ikke har en ungdomsuddannelse. Og 42 procent af de 25-årige uden hverken job og uddannelse har en psykisk lidelse (se figur øverst side 31).
Håndholdt social indsats Det er svært at være uenig i statsministerens budskab om, at de udsatte unge skal i gang. Og netop derfor bliver besparelsen, som skærer i indsatsen til udsatte unge, mødt af kritik fra både politikere og eksperter. Med de nuværende regler skal de unge 28
deltage i aktivering, hvor der højest må gå fire uger mellem hvert tilbud, men i fremtiden må der være fire måneder imellem hvert tilbud. Samtidig lægger partierne vægt på, at der skal være en mere individuel tilgang til de unge. Det sidste tvivler Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup på, bliver en mulighed, når der samtidig skal spares. – Overordnet er jeg enig i statsministerens udmeldinger om, at det er vigtigt at få unge i job eller uddannelse. Som socialrådgivere ved vi også, hvad der skal til: Tæt samarbejde og opfølgning med den unge og en håndholdt social indsats, som tackler de problemer, der står i vejen for skolebænken eller drejebænken. Det handler jo desværre om langt mere end mangel på et arbejde: Misbrugsproblemer, angstlidelser, en rigtig dårlig skolegang, og mange har også en utryg barndom med i rygsækken. Han understreger, at det frem for besparelser kræver investeringer i tilbud, der giver mening, tid og faglig frihed til socialrådgiverne samt et godt kendskab til virksomhederne. – Det er præcis den retning, kommuner som Aabenraa, Hjørring og Silkeborg med flere har valgt at gå i med stor succes – for når der er tid til at skabe et godt samarbejde med hvert enkelt menneske og finde de rette tilbud, så kan vi rykke virkelig mange.
Rammer og vilkår Ifølge KL svarer besparelserne på landsplan til cirka 30 procent af kommunernes driftsudgifter for unge SOCIALRÅDGIVEREN 10 21
