FORSKEREN
Heuristikker kan være hjælpsomme i det sociale arbejde Heuristikker er mentale regler, der kan bruges, når man skal træffe hurtige beslutninger. De kan både være hjælpsomme og problematiske i socialt arbejde, viser en undersøgelse, som Jacob Magnussen har været med til at lave. Af Mette Mørk
I har undersøgt brugen af såkaldte heuristikker i børne- og ungesager. Hvorfor er det interessant at undersøge?
Jacob Magnussen Cand.scient.adm. (ph.d.), rådgiver, konsulent og underviser. Arbejder med udviklings- og analyseop gaver blandt andet kort lægning og brug af tavs viden og heuristikker. Desuden e-learning med pædagogiske prøvehand linger, quiz og spil.
UDEN FOR
NUMMER
44 TIDSSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 44/2022
TEMA OM MIDLERTIDIGHED BØRN RISIKERER AT STRANDE I DET SPECIALISEREDE BØRNEOG UNGEOMRÅDE AT VÆRE UNG PÅ MIDLERTIDIGT OPHOLD DER ER FORSKEL PÅ FOLK, OGSÅ NÅR DE ER SYGE INDDRAGELSE AF ANBRAGTE BØRN VED TILSYNSBESØG SOCIALRÅDGIVERENS HÅNDTERING AF HØJKONFLIKTSKILSMISSESAGER
Læs artiklen om heuristikker i Uden For Nummer nr. 44, der er med dette nummer af Socialrådgiveren
UFN44_Tryk.indd 1
14
03-06-2022 14:40:31
Heuristikker er mentale regler, som anvendes til at træffe hurtige og enkle beslutninger ud fra få input. Det er noget, vi gør hele tiden, for eksempel intuitivt at downloade en ny app eller samle et IKEA-møbel uden slavisk at følge brugsanvisningen. Så hjernen er rigtig god til hurtigt at finde sammenhænge og mønstre og dermed hurtige løsninger. Hjernen er dog også magelig, så den vil gerne gentage tidligere løsninger. Men hvad der er en god og smart løsning i en sag, er ikke nødvendigvis det samme i en anden sag. Så heuristikker kan være hjælpsomme i det sociale arbejde, men de skal bruges med omtanke.
Men det er vel en okay måde at håndtere konflikterne på?
I har undersøgt brugen af heuristikker i højrisiko-skilsmissesager. Hvorfor? Fordi i sager, hvor der et højt konfliktniveau mellem forældrene, kan rådgiveren vælge at håndtere den via heuristikker i stedet for at arbejde ud fra idealerne om systematik og helhedssyn for at oplyse alle relevante aspekter af sagen. Måske indfører man stram taletid til møder med begge forældre som en måde, at reducere kompleksiteten på. Eller man laver stikord til sig selv som: ”Styring” eller ”Luk hurtigt konflikt ned.”
Ja, nogle gange. Heuristikker som genveje og tommelfingerregler er hjælpsomme, selvom de ikke løser barnets mistrivsel. Men de gør det muligt at gennemføre sagsbehandlingen, for eksempel partshøringen eller § 50-undersøgelsen. Måske kan der også opstå en fælles forståelse, eller der indgås en alliance med en af forældrene, så der i kortere eller længere tid opnås en pause i konflikten. Alt sammen til ’barnets bedste’. Så socialrådgiverne kan godt lykkes med at bruge disse genveje, men risikoen for bias øges. Det hurtige valg, ud fra det du allerede kender, kan let føre til bekræftelsesbias, hvor du overser andre vigtige oplysninger.
Hvad kan socialrådgivere bruge jeres undersøgelse til? Få et åbent blik på brugen. For både kommunen og den enkelte socialrådgiver kan brugen af heuristikker let fremstå som en useriøs og en usystematisk praksis – som ’at springe over, hvor gærdet er lavest’. Men i nogle tilfælde er det et rigtig godt værktøj. Åbenhed og fælles evaluering af brugen af heuristikker er dog vigtig, så det ikke ender i en uetisk praksis trods alle gode intentioner. SOCIALRÅDGIVEREN 04 22
