FORSKEREN

Heuristikker kan være hjælpsomme i det sociale arbejde

Heuristikker er mentale regler, der kan bruges, når man skal træffe hurtige beslutninger. De kan både være hjælpsomme og problematiske i socialt arbejde, viser en undersøgelse, som Jacob Magnussen har været med til at lave.

Af Mette Mørk

Jacob Magnussen

Cand.scient.adm. (ph.d.), rådgiver, konsulent og underviser. Arbejder med udviklings og analyseopgaver blandt andet kortlægning og brug af tavs viden og heuristikker. Desuden elearning med pædagogiske prøvehandlinger, quiz og spil.

UDEN FOR NUMMER

TEMA OM MIDLERTIDIGHED

44

BØRN RISIKERER AT STRANDE I DET SPECIALISEREDE BØRNE- OG UNGEOMRÅDE

AT VÆRE UNG PÅ MIDLERTIDIGT OPHOLD

DER ER FORSKEL PÅ FOLK, OGSÅ NÅR DE ER SYGE

INDDRAGELSE AF ANBRAGTE BØRN VED TILSYNSBESØG

TIDSSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 44/2022 SOCIALRÅDGIVERENS HÅNDTERING AF HØJKONFLIKTSKILSMISSESAGER

UFN44_Tryk.indd 1Læs artiklen om heuristikker i

Uden For Nummer

nr. 44, der er med dette nummer af Socialrådgiveren

03-06-2022 14:40:31

I har undersøgt brugen af såkaldte heuristikker i børne- og ungesager. Hvorfor er det interessant at undersøge?

Heuristikker er mentale regler, som anvendes til at træffe hurtige og enkle beslutninger ud fra få input. Det er noget, vi gør hele tiden, for eksempel intuitivt at downloade en ny app eller samle et IKEA-møbel uden slavisk at følge brugsanvisningen. Så hjernen er rigtig god til hurtigt at finde sammenhænge og mønstre og dermed hurtige løsninger. Hjernen er dog også magelig, så den vil gerne gentage tidligere løsninger. Men hvad der er en god og smart løsning i en sag, er ikke nødvendigvis det samme i en anden sag. Så heuristikker kan være hjælpsomme i det sociale arbejde, men de skal bruges med omtanke.

I har undersøgt brugen af heuristikker i højrisiko-skilsmissesager. Hvorfor?

Fordi i sager, hvor der et højt konfliktniveau mellem forældrene, kan rådgiveren vælge at håndtere den via heuristikker i stedet for at arbejde ud fra idealerne om systematik og helhedssyn for at oplyse alle relevante aspekter af sagen. Måske indfører man stram taletid til møder med begge forældre som en måde, at reducere kompleksiteten på. Eller man laver stikord til sig selv som: ”Styring” eller ”Luk hurtigt konflikt ned.”

Men det er vel en okay måde at håndtere konflikterne på?

Ja, nogle gange. Heuristikker som genveje og tommelfingerregler er hjælpsomme, selvom de ikke løser barnets mistrivsel. Men de gør det muligt at gennemføre sagsbehandlingen, for eksempel partshøringen eller § 50-undersøgelsen. Måske kan der også opstå en fælles forståelse, eller der indgås en alliance med en af forældrene, så der i kortere eller længere tid opnås en pause i konflikten. Alt sammen til ’barnets bedste’. Så socialrådgiverne kan godt lykkes med at bruge disse genveje, men risikoen for bias øges. Det hurtige valg, ud fra det du allerede kender, kan let føre til bekræftelsesbias, hvor du overser andre vigtige oplysninger.

Hvad kan socialrådgivere bruge jeres undersøgelse til?

Få et åbent blik på brugen. For både kommunen og den enkelte socialrådgiver kan brugen af heuristikker let fremstå som en useriøs og en usystematisk praksis – som ’at springe over, hvor gærdet er lavest’. Men i nogle tilfælde er det et rigtig godt værktøj. Åbenhed og fælles evaluering af brugen af heuristikker er dog vigtig, så det ikke ender i en uetisk praksis trods alle gode intentioner.