Maj nr. 4 • 2013
Portræt:
Hesteskadronen og Livgarden Interview: Special edition:
Sergentcitater 1 soldaten Nr. 4 • 2013
Den tvungne pædagog
Kolofon
> Leder
Leder
Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Simon Caspersen Maja Hirani Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag: 5.500 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Så blev det endelig maj! Efter en helt igennem væmmelig vinter og et efterfølgende lige så frygteligt forår kan de mildere temperaturer for første gang rigtig mærkes. Men vi gætter på, at I på nuværende tidspunkt er fløjtende ligeglade med temperaturer, vejrudsigter og meteorologi i al almindelighed. Der er vigtigere ting at tænke på: kontroløvelse, forholdskarakter, afskedsfest og et civilt liv, der venter lige rundt om hjørnet. De tre-fire sidste måneder har budt på lidt af hvert for alle menige. Det har formentlig været iskoldt, men det har formentlig også været virkelig sjovt. Den sidste tid vil dele vandene; nogle glæder sig bare til at hoppe tilbage i den forede, vindtætte, civile jakke og stille vækkeuret selv, mens andre gerne så værnepligten vare fire måneder mere. Nogle vil tælle timer på kontroløvelsen og betragte det som en uge i regulært helvede, mens andre vil have den fedeste uge i hele deres liv. Sådan er det bare. Men når klokken slår juni, vil I alle se tilbage på jeres værnepligt som en god oplevelse. Her på SOLDATEN ønsker vi jer alle held og lykke med den sidste militære gøren og laden – nyd de sidste kommandoer.
I dette blad har vi talt med en række vidt forskellige værnepligtige fra alle dele af landet, vi har sat øget fokus på de populære sergentcitater, vi har igen kigget på klager og brok fra menige, vi har kastet blikket tilbage på de sidste måneders journalistiske oplevelser, vi var med til indvielsen af Den Blå Planet og meget, meget mere. God læsning! Redaktionen Maja og Simon
Bliv journalist på SOLDATEN Snart er I færdige med jeres værnepligt, og I har nu muligheden for at fortsætte syv måneder fra juni i forsvarets absolut mest attraktive stilling. Som journalist på SOLDATEN har du base i København, hvor du kan få både enkeltmandsværelse og kontor stillet til rådighed. Jobbet er spændende og fyldt med oplevelser, frihed og ansvar. Send en ansøgning til soldatenmail@gmail.com senest d. 12. maj
2 soldaten Nr. 4 • 2013
Sergentcitater: Special edition
6-7
4 Sergentcitater 6 Sergentcitater: De bedste gennem tiderne
8 Den Blå Planet: Indvielsen 10 D a chefen
indviede Den Blå Planet
10 Interview: Videojournalist i forsvaret
12 SOLDATEN gør status 14 Interview: Den tvungne pædagog
16 En husar og en garder 20 ”Det er fandme for dårligt!” 22 Du ved, du er menig, når... 24 Historisk mission 14 I nterview: Den tvungne pædagog
25 Hørt på messen 26 Et tilbageblik i billeder 30 Værnepligtsrådet
16 I nterview: En husar og en garder
soldaten Nr. 4 • 2013 3
> Sergentcitater
ktion: ”Idræt er det Under en førstehjælpsle dskandidattime. Det samme som en selvmor llolagkage end at er sundere at spise othe drig set i Nyhederne, dyrke idræt. Man har al llolagkage.” at nogle er døde af othe SSG
ger en menig, Under en marchtur spør Sergenten svarer: om det ikke er pausetid. dig grædende i ”Nej, men du kan sætte nte dig i morgen vejkanten. Så kan jeg he n du efterfølgende med din opsigelse. Så ka s, hvor du kan pleje få et job på McDonald' .” din fede, klamme krop HESK
s, at jeg ”Hvis du syne så skulle taler grimt, one.” du høre min k LG
utter for sent. Efter o-løb kommer en menig 20 min menig xxx!” Sergent: ”De er en elendig soldat, rer: ”Javel, hr. Den menige går i retsstilling og sva sergent!” JDR
første”Har I spørgsmål til ge mig. hjælp, skal I ikke spør ål til Har I derimod spørgsm så skal død og ødelæggelse, I spørge mig.” JDR
4 soldaten Nr. 2• 2013
r en sergent til et På skydebanen forklare enige: ”Hvis du er par dårligt skydende m blive en hurtig gris. en gris, kan du måske en væddeløbshest...” Men du kan ikke blive TGR
t her er svært. Men nej, ”I tænker måske, at de ting er svære. Som for det er ikke svært. Nogle postej på rugbrød med eksempel at smøre lever her.” en yoyo. Men ikke det GHR/Bornholm
e formået at En menig havd ange, end hvad eg dumme sig fler st sagde en l sid godt var, og ti “For ule opgivende: til sergent en sm xx, du får mig x t ru k re , en d fan r der karnation. Fo at tro på rein kan ikke nogen, der en th el p m si er e på et liv.” blive så dumm
er må Under GD-omskoling: ”D si selvfølgelig ikke ryge til, bilen. Askebægeret er r hvis bilen løber tør fo stra luft. Så er der lidt ek luft i askebægeret.” GHR
ent var nakkede, mens en serg To menige stod og smås st fik noget til delingen. Til sid i gang med at fortælle lige sa ke dte sig til de to snak så sergenten nok og henven er røven 110% lige nu, kk lu e ikk to I vis “H : rekrutter røve og fødder op i hver af jeres stikker jeg begge mine tistiske sutsko.” bruger jer som et par au
på alle ”Luk øjnene, og tænk nene. de hv-ord, I kan. Åbn øj veau 1 i Tillykke, I er nu på ni t.” at tænke selvstændig TRR
”GHR er et ” ponyregiment. DANNEBROG
soldaten Nr. 2 • 2013 5
> Sergentcitater
Sergentcitater
Special edition: De bedste Menige elsker sergentcitater, og sådan er det bare. Da I om ikke så længe aftrædes til civil, har SOLDATENs redaktion valgt at forkæle jer lidt i dette blad. På de næste to sider har vi hver især udplukket vores personlige, fortrukne citater gennem tiderne – creme de la creme. Rene og skære kvalitetscitater uden fyld. Værsgo!
Maja kan bedst lide: ”Jeg har brugt flere timer i ildkampe i mit liv, end I har brugt på at spille Nintendo med jeres små, klamme og blege rollespilsarme.”
”Nu har I så frokosthvil, og jeg foreslår, at I går i CAF. Det er jo ikke for sjov, at hende det fede svin står og laver mad til jer.”
”Har I nogensinde set en sergent lave et flyvespark gennem en væg? Nej – så fedt lige ud og fjern den helse-abrikos-lorte-shampoo!”
”Luk øjnene, og tænk på alle de hv-ord, I kan.... Åbn øjnene. Tillykke, I er nu på niveau 1 i at tænke selvstændigt.”
”Jeg ved, du har ondt i foden, så det kommer til at gøre nas nu, for vi skal løbe meget. Hvis den ryger af, løber du bare videre. Det er derfor, du har fået to fødder.”
6 soldaten Nr. 4 • 2013
Simon kan bedst lide: “Så kan man jo få lov til at stå her i ret og overveje, om man skulle tage en hundelort og lægge under sin baret i stedet for de grødhjerner, I er udstyret med.”
“Nogle gange er den eneste livreddende førstehjælp, der virker, mund-til-munding-metoden med dr. M/95.”
“Få fingeren ud, 4. deling, jeg har en date klokken nittenhundred zulu!”
“Det er ikke, fordi I ikke må gå uden baret udenfor. Problemet er, at det IKKE kan lade sig gøre. I får tuberkulose og dør lige på stedet, hvis I prøver.” En sergent gav sin gruppe en smule chokolade på en feltøvelse med følgende udtalelse: “Ja, der kan I se. Far passer godt på sine små gokker.”
soldaten Nr. 4 • 2013 7
Chefen indvier Den Blå Planet Foto: Simon Caspersen Tekst: Maja Hirani En stille, iskold torsdag i slutningen af marts var der både vagter, fine biler og en masse fotografer ved det splinternye, hvide bygningsværk på Amager. Bygningen er Danmarks nye akvarium og går under navnet Den Blå Planet. Forsvarets formelle øverstbefalende, Hendes Majestæt Dronningen, var inviteret med, og her på redaktionen var vi nysgerrige efter, hvad dagen egentlig ville byde på af spændende ting - for chefen og venner af søværnet. Udefra er bygningen hvid med runde kanter, og ovenfra former arkitekturen sig som en meget stor vindmølle. I hælene på os var resten
8 soldaten NR. 4 • 2013
af Danmarks presse ankommet, og pludselig virkede Nordeuropas nye største akvarium ikke helt stort nok. Vi fandt tålmodigt vores plads et sted mellem orkester, fisk, jakkesæt og kulturminister Marianne Jelved – og så ventede vi. Et stort lærred var trukket ned om det, der umiddelbart kunne gemme en helt almindelig væg, og folk kunne næsten ikke sidde stille. Især ikke efter, at mængden af velkomsttaler langsomt begyndte at overskride rimelighedens grænse. Tårnbys borgmester, en arkitekt, Den Blå Planets formand, formanden for Bygningsfonden Den Blå
Planet og en hovedbidragsyder… – alle havde noget at sige om bygningen, og udtryk som ”et arkitektonisk vartegn” samt ”et trafikalt knudepunkt tæt på metro, tog, motorvej, lufthavn og bro” blev gentaget i en god time. Endelig blev spændingen udløst. Dronningen fik sagt et par velvalgte ord og trykkede herefter på knappen, der satte gang i lærredet. Et stort vindue åbnede sig, og en verden af sjove fisk og hajer svømmede rundt foran det måbende publikum.
soldaten NR. 4 • 2013 9
En civilansat i militærtøj I forsvaret er der utrolig mange forskellige stillinger, og ikke alle job er militære. SOLDATEN har talt med journalist Lars Bøgh Vinther, som er ansat i Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling. Lars har været med forsvaret ude i mange forskellige lande, blandt andet en tur i Afghanistan med dronningen.
Navn og funktion: Lars Bøgh Vinther, civilt ansat som journalist i Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling.
Hvad består dit arbejde i? At formidle kommunikation, både det at producere film, tv og skrivelser, for forsvaret.
Hvilken historie ligger der bag, at du i dag arbejder i forsvaret? -Jeg uddannet cand.mag i film og litteratur og har været gymnasielærer indtil 1984, hvor jeg begyndte som selvlært journalist, indtil jeg så blev ansat på det, der dengang hed Kanal 2, som i dag er SBS. Der holdt forsvarets tv- og filmafdeling også til. Igennem det blev jeg så freelance-ansat af forsvaret i 1998-99.
Hvad gør forsvaret til en spændende arbejdsplads? Det er et udfordrende sted at være journalist, men det giver mange
10 soldaten NR. 4 • 2013
gode og spændende oplevelser. Det kan desværre godt blive lidt hårdt i det her lukkede system, når man lige skal lære jargonen og kutymerne. Så er det utrolig interessant at se det system, som forsvaret er, med redningshelikopterne og soldaterne i Afghanistan. Det er utroligt imponerende at se de mennesker, som er yderst professionelle.
Hvilken oplevelse husker du bedst? Jeg har engang lavet et program til DR om et skibsforlis med skibet Faros. De danske redningshelikoptere gjorde en fantastisk indsats, men der var desværre en dansk sømand, som omkom. Det var unikt, fordi disse redningshelikoptere, som var i luften, havde et termisk kamera i snuden, som filmede det hele, og vi fik så lov til at bruge disse bånd til programmet. I 11 timer fløj to helikoptere frem og tilbage i orkan, og på filmene kan man
se, hvordan folk falder i vandet og bliver kastet rundt i de enorme bølger.
Gode råd til folk, som gerne vil lave, hvad du laver? - Mange af vores journalister har været inde omkring forsvaret på en eller anden måde, enten som værnepligtig eller konstabel. Ofte har de haft en tur ud i verden, og der også mange, som har været presseofficerer og så er rykket herop.
Arbejde: • Military Globe • Military Talk • Briefing X • Rød Zone • M/S Faros
Simon Caspersen
soldaten NR. 4 • 2013 11
SOLDATEN gør status... Så er der mindre end en måned tilbage af værnepligten for februar-holdet. Det betyder naturligvis, at det er på tide at gøre status. Vi har hevet fat i nogle danske værnepligtige, og på de følgende sider kan du læse om både deres forventninger, opture, nedture og erfaringer.
Tobias Bøndergaard Jydske Dragonregiment – Holstebro Med hvilket formål startede du som værnepligtig? Det var med henblik på en sergentuddannelse. Da jeg først meldte mig, var det med henblik på at gennemføre de fire måneder og få en god oplevelse. Jeg var til session, to år inden jeg startede. Men da jeg så startede på værnepligten, var det for at blive sergent. Jeg har søgt videre.” Hvilke forventninger havde du? Jeg forventede, at det ville blive fysisk hårdt – og det er egentlig det. Jeg vidste ikke særlig meget om det ellers. Udover at vi bare skulle ud og give den gas og skyde helt vildt tovligt med løst krudt. Forventningerne har stemt fint overens med virkeligheden, det har de. Der har været mindre træning, men de ting, vi laver på i felten, på SKYT-dage... det ér pisse hårdt. Men vi er ikke så meget ovre at træne, som jeg havde forventet. Vi får vores træning gennem SKYT-dagene. Har du lært noget de sidste par måneder, som du kan tage med dig? Jeg har lært en masse ting om mig selv... Jeg har jo lært, at jeg ikke er lige så dygtig og så hård en banan, som jeg gik og troede, at jeg var. Jeg er ikke 100-meter-mester til alting. Jeg har lært, hvor mine egne grænser går. Med dit indblik i forsvaret indtil videre, hvad er så de bedste ting ved systemet? Den bedste ting er kommandovejen. Hele det her hierarki er fantastisk. At der ikke er så meget fnidderfnadder, ikke så meget ”jeg synes det – du synes det...”. Jeg er lavest rangerende lige nu, og når jeg får noget at vide af en over mig, så gør jeg det. Når han får noget at vide af en over ham, så gør han det. Det er en fantastisk måde at køre et firma på! Det fungerer bare. ’Du har mere på skuldrene, end jeg har, fint nok – så gør vi, hvad du siger...’ Det elsker jeg. Hvad er så det dårligste? Den værste ting ved forsvaret.... det er dræn. Ej, umotiverede kolleger. Jeg kan forestille mig, at det er blevet bedre end førhen, nu hvor alle er frivillige. Så der er ikke så meget at gøre ved det.
12 soldaten NR. 4 • 2013
Maja Hirani
Mette Sørensen Gardehusarregimentet – Bornholm Med hvilket formål startede du som værnepligtig? Jeg har altid synes, at det virkede meget interessant. De fysiske udfordringer og det disciplinære i det, synes jeg, også er ret tiltalende. Jeg havde lyst til at udfordre mig selv, og så har jeg også interesse i senere hen at søge ind som civil sygeplejerske. Hvilke forventninger havde du? Det var at få indsigt i, hvad værnepligten egentlig er – hvad er forsvaret for en størrelse, hvad vil det sige at være soldat. Der bliver kørt en god disciplin, der hvor jeg er. Vi bliver fysisk udfordret. Jeg har så fundet ud af, at jeg ikke vil være soldat, men at jeg hellere end gerne vil være sygeplejerske inden for forsvaret. Har du lært noget de sidste par måneder, som du kan tage med dig? Jeg har ændret mit syn på forsvaret lidt. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan se mig selv som agerende soldat. Jeg er mere lidt af en blød person, end jeg er en soldat. Jeg har lært, at ting tager tid. At kammeratskab og samarbejde betyder utrolig meget. Man er afhængig af hinanden. Med dit indblik i forsvaret indtil videre, hvad er så de bedste ting ved systemet? Man lærer at være effektiv. Man lærer at tage det oppefra og ned, og man smører smilet på, selvom det er hårdt. Der er en generelt god indstilling. Man gør bare tingene, og man gør det ordentligt i stedet for at gøre det halvt. Man skal bare yde sit bedste, og mere kan man ikke gøre. Hvad er så det dårligste? Det har for eksempel været ting som tøjeksercits. At man skal rende rundt og være forvirret. Det er nok starten, der er det værste. Man ved ikke, hvad der er op og ned, hvornår man skal give honnør, og hvornår man ikke skal. Al uvidenheden er det værste, men det kommer man over. Så ved man, hvordan man skal agere inden for rammerne, og så er det bare et spørgsmål om at hanke op i sig selv. Og så materiel! Hurtigere udskiftning, når det går i stykker. Og ensretning - så der ikke er så mange spørgsmål, når nogle siger A, og nogle siger B. Der er mange generelle ting, der kan forbedres, men det er svært at pege på helt specifikke ting.
soldaten NR. 4 • 2013 13
Den tvungne pædagog Hos DANILOG marcherer en pædagog rundt i disse måneder. Han har modvilligt iført sig det grønne tøj, og nu går han rundt på kasernen i Vordingborg og smiler. Det havde han absolut ikke regnet med, hvis du havde spurgt ham for blot fire måneder siden. Nu har han også påtaget sig rollen som landstalsmand, og SOLDATEN møder ham i Frederikshavn, hvor han deltager i et talsmandsmøde.
Tvunget til at spilde tid ”Mine forventninger til forsvaret var, at de ikke havde noget at byde på. Ikke noget, som jeg kunne bruge. Mine forventninger var, at det var spild af min tid,” melder han ud. Jeg har knap nok nået at tænde for optageren. 25-årige Kasper Bonne var særdeles skeptisk over for værnepligten og følte, at han gik ind til en række oplevelser, som han ikke tillagde nogen værdi.
men hvis det er det eneste, jeg får med på de fire måneder...’ Det havde jeg intet til overs for,” fortæller Kasper, der dog fastslår, at han forsøgte at tilpasse sin mentale indstilling. Han måtte bare få så meget godt ud af de fire rekrutmåneder som muligt.
lidt særlig størrelse, men den nyuddannede pædagog bliver alligevel positivt overrasket. Læringsmetoden i forsvaret bygger på taktopdeling, og det er en god ting, mener Kasper. Han fortæller, at mange elementer på hans tjenestested er forbavsende velfungerende: ”Der er forskel på de sergenter, der har været udsendt, og dem, der ikke har været udsendt. Det har jeg lagt mærke til – i hvert fald på min kaserne. De, der ikke har været udsendt, de, der kommer frisk fra sergentskolen, de har en del didaktiske overvejelser med sig. For eksempel at en god studerende er en studerende, der får lov at få pauser. De husker de her ting. Mens de sergenter, der har været udsendt, glemmer det. De går op i at bagatellisere tingene, fordi det sidder på rygraden af dem. Vores kaptajn i vores kompagni er meget obs på det, og han har styr på, hvordan man kører det didaktisk.”
”Jeg tænkte; ’fint nok, kammeratskab er vigtigt, men hvis det er det eneste, jeg får med på de fire måneder...’ Det havde jeg intet til overs for.”
I foråret 2009 var Kasper til session, og her havde han regnet med, at han skulle trække et nummer, forlade stedet og aldrig sætte foden inden for en kaserne igen. Han trak et rasende lavt nummer, sessionsmanden konkluderede, at han aldrig havde set et så lavt tal i tromlen, og Kasper havde derfor garanteret udsigt til en tur i hæren. Han havde søgt ind på pædagoguddannelsen, og efter han havde færdiggjort den, startede han som rekrut i februar ’13. ”Jeg havde hørt om forsvaret, at der var godt kammeratskab. Jeg tænkte; ’fint nok, kammeratskab er vigtigt,
14 soldaten NR. 4 • 2013
Pædagogiske overraskelser Den første uge oplever Kasper chokket. Det gør han allerede den første dag. Det hele er stressende, og den første weekend føles som en sommerferie. Men alligevel bliver han hurtigt glad for sine sergenter - på trods af at de er kommanderende og handler på en måde, der strider mod Kaspers egne værdier. Militære pædagogiske og didaktiske metoder er kendt for at være af en
Selvom Kasper indrømmer, at han har ændret holdning til forsvaret, er han overbevist om, at han har været heldig. ”Når jeg lytter til, hvad andre
Maja Hirani
Nogle har allerede fået lov at gå seks kilometer med fuld oppakning... Hvad er læringen ved det? Det er en form for kollektiv straf. Der er intet i det.”
har gennemgået... Nogle har allerede fået lov at gå seks kilometer med fuld oppakning... Hvad er læringen ved det? Det er en form for kollektiv straf. Der er intet i det,” siger Kasper og ryster på hovedet. Han fortsætter: ”Jeg er landet et sted, hvor man ikke går ind for det. Vi bruger ikke idræt som straf. Til gengæld så bliver disciplinærsager brugt. Vi har en deling, der ikke får lov at gå om fredagen. De skal blive en time ekstra, fordi deres rengøring ikke har været på plads. Når vi har fri kl. 16, skal de blive til kl. 17, og der er underskrift og hele baduljen på det.”
Man har et standpunkt, til... Én ting er, at Kasper nu er af den overbevisning, at forsvarets pædagogiske formåen er mere moderne og mere effektiv, end de fleste skeptikere forestiller sig. En anden ting er, at Kasper rent faktisk vil anbefale rekrutperioden til andre: ”Det er sundt. Unge lærer, hvad det vil sige ikke at bo hos sin mor, at klare sig selv, at der er konsekvenser ved handlinger.” Skeptikeren er ikke til at kende, forventningerne er gjort til skamme – det lyder jo for godt til at være sandt.
Jeg prikker til pædagogen og påpeger, at de fleste før eller siden ville lære disse helt grundlæggende færdigheder alligevel – jeg spørger, om ikke de unge bliver uselvstændiggjort i processen, da måden, de efter sigende lærer at klare sig selv på i værnepligten, er en dybt dikteret facon. Men han holder fast i sin nyerhvervede holdning: ”Ting som rengøring, helt basale ting. Det kommer på plads. De begynder at rydde op, når de kommer hjem på weekend. Det synes jeg altså er positiv udvikling!” Der bliver kaldt på os fra den anden ende af lokalet. Landstalsmand Kasper skal tilbage til sit møde, og vi har ikke mere tid. Vi rejser os, og jeg når lige at spørge, om han tror, at de nye rengøringsvaner vil holde ved efter værnepligten. ”Hmm, nej, det tror jeg ikke. Men hvad kan man sige... De oplever det, ikk’?” svarer han og vender tilbage til sin HBU-uddannelse.
OM DANILOG • Det Danske Internationale Logistik Center • Placering: Vordingborg • Oprettelse: 2001 • Valgsprog: Stærk og sej
soldaten NR. 4 • 2013 15
Det er ikke slut for alle! Mens de fleste værnepligtige i hæren landet over går ind i deres sidste måned af tjenesten og skal forberede sig på at sige farvel til det, der har været deres hjem i fire måneder, og en masse nye venskaber, er der to steder, hvor tjenesten og venskaberne fortsætter noget længere. Det drejer sig om Den Kongelige Livgarde og Hesteskadronen i Slagelse, hvor en værnepligt er på henholdsvis 8 og 12 måneder. Det skyldes, at de værnepligtige på disse to tjenestesteder udover den grønne
HBU også har andre opgaver at løse. For garderne i Livgarden består opgaven i at holde vagt ved de kongelige slotte og palæer samt på Kastellet i København og til tider også bidrage som æreskommandoer ved store, offentlige begivenheder. Hos de værnepligtige i Hesteskadronen lyder opgaven på at fungere som en bereden eskorte for de kongelige ved særlige begivenheder såsom statsbesøg og fødselsdage.
Navn og funktion: N.K. Borring, vagtgående garder Hvilke valg har ført dig til, at du er værnepligtig i Livgarden? For det første var det der, hvor der var den korteste ventetid på at komme ind. Udover det er Livgardens værnepligt otte måneder, og det var endnu en grund til at vælge Livgarden. Derudover har jeg kun hørt positive ting om Livgarden fra tidligere gardere. Hvilke ting gør Livgarden til et spændende sted at være værnepligtig? Det fede ved Livgarden er, at vi har både grøn og blå tjeneste, og man opdager faktisk, at der er en sammenhæng mellem de to tjenester. Derudover bor vi lige i centrum af København i fire måneder, og det kan kun blive godt! Hvad er det bedste og det værste ved at gøre tjeneste i et kongeligt regiment? Det bedste er helt klart de venskaber, man får bygget op på så kort tid. Det er især fedt, at man kommer til at møde personer fra så vidt forskellige steder. Det værste er, at man ikke får nok søvn, og når man endelig har muligheden for at sove, tager man i byen i stedet for. Hvad er unikt ved lige præcis det, du laver? Vi passer på de kongelige og ser dem ofte.
16 soldaten NR. 4 • 2013
Hvilke oplevelser sidder bedst fast? REX-turen med ned til -15 grader er noget af det værste, jeg har prøvet, men hold kæft hvor er man stolt og lettet, når man går igennem porten til Garderkasernen. Derudover kan man ikke undgå at huske tilbage på prinsgemalen Henriks tur i en golfvogn rundt omkring Fredensborg Slot. Hvilke råd vil du give fremtidige gardere? Bare glæd jer! Det skal nok blive den hårdeste og sjoveste tid!
Simon Caspersen
soldaten NR. 4 • 2013 17
Navn og funktion: – Husar Frederiksberg – Mathilde Dandanel (I Gardehusarregimentet har de menige bynavne) Hvilke valg har ført til, at du er værnepligtig i Hesteskadronen? – Mest handlede det om at få lov til at arbejde med heste og som rytter, men også at komme til at prøve noget andet efter gymnasietiden. Hvilke ting gør Hesteskadronen til et spændende tjenestested? De mange unikke venskaber, der kommer folk fra hele landet, som man ellers ikke ville havde mødt, og disciplinen er meget høj, og det bidrager også til at gøre det til et godt sted at tjene. Hvad er det bedste og værste ved at gøre tjeneste i et kongeligt regiment? Det bedste er, at det ikke kun er fire måneder, men at der er mere tid og anderledes opgaver. Det værste må være, at der er så høje forventninger i forhold til at skulle omgås de kongelige. Hvad er unikt ved lige præcis det, du laver? Jeg er paukist*, så jeg ridder med trompeterkorpset lige bag ved NK. Hvilke oplevelser sidder bedst fast? De gange, hvor vi er i fuld gallauniform og former parade i det offentlige for både de kongelige og tilskuere.
18 soldaten NR. 4 • 2013
Hvilke råd vil du give fremtidige husarer eller folk, som overvejer at blive det? – Gør det! *En paukist er en trommeslager, som spiller på nogle specielle trommer.
Simon Caspersen
soldaten NR. 4 • 2013 19
”Det er fandeme for dårligt! ” Når værnepligtige klager – del 2 Endnu engang nyder SOLDATEN godt af at have kontor ved siden af Værnepligtsrådet, hvor vi kan lytte med på landstalsmændsmøder og gennemlæse gamle referater om klagesager. I sidste blad bragte vi en masse klager, men der er flere endnu – derfor må vi gentage succesen. De nederste i fødekæden løber ikke sådan lige tør for problemer, og der er absolut stadig plads til forbedring.
Opkastfornemmelser efter transport Der bliver berettet om værnepligtige, der får opkastfornemmelser og direkte hovedpine efter transport i lastbilerne (MAN-18-køretøjerne) pga. udstødningen. Værnepligtige bliver meldt syge på INF efter køreturen. Derfor har en miljøtekniker fra Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA) været inde over sagen. Han fortæller, at det ikke er helbredsmæssigt skadeligt at opholde sig på ladet, men at der kan opstå akutte gener på grund af dieseludstødning, manglende udsyn, vibrationer og støj. FCA mener dog, at der skal gøres noget ved problemet, da værnepligtige ganske rigtig bliver udsat for unødig påvirkning af udstødningsgasser. Der er endnu ikke sket ændringer i sagen.
Gamle grundbøger Flere steder har de værnepligtige fået udleveret ældre versioner af bogen Grundbog for menige, og derfor pointerer talsmænd, at de værnepligtige ikke er bekendte med deres retsstilling. Det forlyder også – og hold nu fast – at bogen på nogle kaserner slet ikke er blevet udleveret! Hærens Operative Kommando er oplyst om dette og foreslår en løsning, hvor hæren bestiller nye udgaver. Det er endnu ikke sket, at alle værnepligtige har fået en ny version af bogen.
20 soldaten NR. 4 • 2013
Ingen stikprøver Ulovlige rusmidler er naturligvis ikke tilladt i værnepligten, og tidligere landstalsmænd mente, at forsvaret burde forbeholde sig retten til at udføre stikprøvekontrol blandt de værnepligtige. De foreslår samtidig, at en positiv urinprøve skal medføre øjeblikkelig hjemsendelse. Normal praksis er, at brug af ulovlige rusmidler medfører et disciplinarmiddel.
Vaskefaciliteter Der opleves problemer med vaskefaciliteter på nogle af kasernerne - måske kan du nikke genkendende til følelsen af mudret tøj, der skal være klinisk rent næste morgen, men uden udsigt til en vaskemaskine. Værnepligtige oplever, at der er for få vaskemaskiner og visse steder kun på Kuffen, hvor der i øvrigt er lukket i weekenden. Hvad gør man så?!
Dårlig CAF-mad Efter at have besøgt samtlige kaserner må SOLDATEN nok erkende, at nogle tjenestesteder bare er velsignet med en bedre madkvalitet end andre. Det er der flere værnepligtige, der har bemærket, og der er ad flere omgange klaget over maden i kantiner. Det er særligt det faktum, at nogle kantiner fungerer bedre end andre, der er årsag til ulighedfornemmelser.
Maja Hirani
Kommunikationsproblemer Du kender det måske nok. Den ene sergent siger, at der lige er tid til at tisse, og på vej over mod toiletterne bliver du standset af en anden sergent, der jager dig tilbage med beskeden om, at der absolut ikke er tid nok. Enighed blandt befalingsmænd kan være en sjælden ting, og det har værnepligtige klaget over, både i forhold til kommunikation om dagens aktiviteter og i forhold til ”banale emner” som samling af basis.
Øvelseslister Den dybt pædagogiske øvelsesliste har ligeledes været anledning til utilfredshed. Det forlyder nemlig, at nogle delinger ikke får øvelseslisten udleveret i tilstrækkeligt god tid, og at de derfor savner orientering om forløbet.
Foredrag og fagplan Hvis du har siddet og gabt over et foredrag, der indeholder information, som du bestemt mener, at du har hørt før – ja, så er du ikke den første. For værnepligtige har før givet udtryk for, at nogle foredrag minder alt for meget om hinanden, og at gentagelser er for hyppige.
Våben og vådeskud Når man stikker et 100-centimeters gevær i hånden på en træt og forvirret 18-årig, der i øvrigt aldrig har været en haj til at bruge hænderne, kan der forekomme situationer, hvor lyden ’bang’ ikke falder på de rette tidspunkter. Værnepligtige har for nogle år tilbage klaget over, at de har følt, at der ikke var tilstrækkelig kontrol ved våbenbetjening, samt at der manglede konsekvenser ved vådeskud. Det har uddannelsesstederne naturligvis forsøgt at lytte til – og der har ikke været grund til klager siden.
Første mødedag Der er også utilfredshed over første mødedag, hvor værnepligtige mener, at dagen var fyldt med stor forvirring, lidt information og oven i købet nærmest ingen pauser. De værnepligtige ønskede i dette tilfælde bedre information inden mødedagen.
Kuldeproblemer Det kan være sindssygt koldt i Danmark, og når kraftige vinde fra nord og bidende kulde skærer igennem marv og ben, er forsvarets udleverede tøj ganske enkelt ikke funktionsdygtigt. Februarholdene har haft kuldeproblematikken oppe at vende. De værnepligtige foreslår, at man får udleveret en hjelmhue, at man må lyne jakken helt op, at man får genudleveret et tykt, grønt halstørklæde, som man i forsvaret tidligere fik, samt at man rent faktisk må benytte sig af Gorbahuen! Det fastsættes lokalt, men det er et tilbagevendende problem.
Flere problemer ved sygdom Det er blevet rapporteret, at værnepligtige, der er meldt syge og derfor i teorien sengeliggende, selv skal sørge for aftensmad, og det er der nogle, der ikke har været tilfredse med. Der er mange spørgsmål, der presser sig på, men der er ingen officiel politik på området. Værnepligtige har også udtrykt bekymring over, at sygemeldte ligger på stue med deres kammerater og ikke bliver isoleret.
soldaten NR. 4 • 2013 21
Du ved, du er menig, når....
Folk, der træder dig i hælene, pludselig er blevet en del af dagligdagen, og det er ikke noget, du reagerer det mindste på.
Du kan kilo prisen på samtlige versioner af müslibarer i hele byen.
Du ved, at vand, der hældes på pulver og deraf får hvid farve, ikke er rigtig mælk. Du har for længst gennemskuet de feltrationer.
Du ved, at det er et no-go at stille spørgsmål ved slutningen af en lektion, da det er tid, der stjæles direkte fra tiltrængt pausetid – eller i hvert fald minimerer det chancen for en pause, og det er bare ikke okay.
KANÆVEJFOSKI er et ord, der giver mening for dig.
22 soldaten Nr. 4 • 2013
Du ved, at ”sikringsretninger” konstant brummes højtlydt af din sergent, men du ved samtidig, at du aldrig, aldrig, aldrig nogensinde har skænket hverken højre eller venstre en tanke, når I vader rundt på enkeltkolonne.
Maja Hirani
Du lydigt lader, som om den evigt tilbagevendende hjemmeværnsjoke er sjov. Du er i virkeligheden lidt ligeglad og havde aldrig rigtig hørt nedladende om hjemmeværnet, før du blev værnepligtig.
Du førhen troede, at Special Force var noget positivt. Nu ved du, at det er noget lort.
Du har hede drømme om sergenternes Arktis-jakke. Den ser virkelig behagelig ud og er bestemt varmere og mere bekvem end det bomuldshelvede, som du er iført.
Du nyder at gentage ord som ’enkeltsmandskolonne’ og ’nærsikring’, når du fortæller dine venner og familie om din militære hverdag. Ordene udtales naturligvis på den mest dramatiske måde, du overhovedet kan fremstamme.
Du nærmest kan lugte dig frem til kvaliteten af en müslibar, og du kan sagtens finde på at kigge skævt på folk, der spiser den forkerte, dårlige müslibar.
soldaten Nr. 4 • 2013 23
> Historisk mission:
Simon Caspersen
Operation Neptune Spear – Osama Bin Ladens endeligt Klokken er 00:45 d. 2. maj 2011, og inden der gået en halv time, vil verdens mest eftersøgte mand havde trukket vejret for sidste gang. Der gået knap 10 år siden angrebet på World Trade Center i New York, og lige siden har CIA-specialister og soldater fra hele verden kæmpet for at finde frem til den ansvarlige. Lederen af terrornetværket al-Qaeda, Osama Bin Laden, kendt som ‘OBL’, har i 10 år undgået det amerikanske søgelys, men nu ser det ud, som om hans held er sluppet op. To Black Hawk-helikoptere med amerikanske specialsoldater fra det legendariske SEAL Team Six, eller som det rigtigt hedder DEVGRU, strøg igennem natteluften fra en base i Afghanistan med retning mod et toetagers hus på den pakistanske side af grænsen. Efterretningsspecialister fra CIA havde udpeget netop dette hus som stedet, hvor OBL opholdt sig. Igennem en lang periode havde de overvåget huset med droner, som kunne vise flere forskellige mennesker. Blandt dem var OBL’s højre hånd, kendt som Abu Ahmed al- Kuwaiti, men i huset var der også en anden mand, som blev kaldt vandreren af CIA- agenterne. Denne mand gik aldrig udenfor uden en paraply, som skjulte hans ansigt for omverdenen. Agenterne mente, at der var stor sandsynlighed for, at vandreren var Osama Bin Laden. Planen for SEAL-soldaterne lød på at tilfangetage eller uskadeliggøre målpersonen. Dette skulle gøres ved, at et hold firede sig ned fra deres helikopter på bygningens tag, hvorefter de ville sprænge sig vej ned igennem taget og kæmpe sig ned til andensalen, hvor de efter planen ville finde husets beboere. Det andet hold ville blive landsat i
haven og kæmpe sig igennem garagen og ind i huset fra den vej. På den måde var SEAL-folkene sikre på, at ingen havde held til at undslippe dem. Det starter dog ikke, som man kunne havde håbet på. Den ene Black Hawk-helikopter styrter ned, dog uden nogle tilskadekomne, men det medfører, at begge hold nu er på jorden og derfor må bryde ind i huset fra gadeplan. SEAL-soldaterne benytter nogle speciale sprængladninger til at blæse dørene op med, og i ly af eksplosionens røg stormer de ind. Indenfor bliver de mødt af to mænd, som lynhurtigt bliver sat ud af spillet. De finder også mændenes koner og børn, som de holder i skak inde i soveværelset, mens resten af SEAL-soldaterne bevæger sig op mod andensalen. Lidt over klokken 01:00 affyrer en soldat fra SEAL Team Six de skud, som vil gå over i historien. Ti år på flugt slutter i et hus i Abbottabad i Pakistan. Osama Bin Laden, manden med over 3.000 liv på samvittigheden, bliver dræbt af en amerikansk soldat.
Kilder: • En svær dag – Mark Owen. • Wikipedia • CNN.com
24 soldaten NR. 4 • 2013
> HØRT PÅ MESSEN
Livgardens menige var på feltøvelse denne kolde vinter, og nogle havde glemt at tage deres støvler med i soveposen. Morgenen efter var støvlerne helt frosne, og de uheldige måtte tisse på deres støvler for at tø dem op.
I Aalborg (TRR) har en sergent fået en reprimande fra sin overordnede om, at han har lært de menige for meget. Han gik forud for undervisningsplanen i forhold til begreber som hængsel og vejpassage. Meget uheldigt… Efterfølgende blev sergenten månedens medarbejder.
I Holstebro (JDR) har depotet brændt alle rørhalstørklæderne. Simpelthen sat ild til dem. Det var efter sigende en ordre givet oppefra, da tjenestestedet besluttede, at halstørklæderne aldrig skulle udleveres til de menige mere. Besynderlig fremgangsmåde. I LOPESK på Bornholm fandt en sekondløjtnant en nullermand under et stueeftersyn, hvorefter han evakuerede stuen og kastede sig i dækning bag en seng. Derefter beordrede han stueformanden, menig Langebro, til at snige sig ind på ‘fjenden’ og uskadeliggøre ham med dolk-dræbe. En PL fra DAR aftrådte de værnepligtige en torsdag, vel vidende at de skulle i messen og drikke senere. Han gav derfor sit råd med på vejen “Drengene fra Afghanistan er lige kommet hjem, de har drukket alkoholfri øl i seks måneder. Det er lidt ligesom at bestille en Big Mac og få en salat, så lad dem komme til først.” En menig i Aalborg havde gemt en pakke peanutbutter fra feltrationen i sin jakke lomme. Desværre kunne den skrøbelige indpakning ikke holde til soldaterlivet, og da den meniges uniform så fik en umiskendelig lugt af peanuts, blev den uheldige menig meget hurtigt til “menig Peanut”
De værnepligtige fra Livgarden skulle deltage som momenter for en ISAF-øvelse i syv dage i øvelsesterrænet i Oksbøl. De blev lovet syv hyggelige og sjove dage med masser af søvn og gode senge. Desværre ændrede planerne sig, og i stedet endte det med en uges BSO-tjeneste.
soldaten NR. 4 • 2013 25
Tilbageblik Så er det fjerde og dermed sidste måned for alle de værnepligtige på hold FEB ’13. Der er sket et utal af ting, og oplevelserne, både gode og dårlige, har stået i kø. Der har været lange og varme dage i jeres kaserners auditorier og kolde nætter i de danske skove. Her på SOLDATEN har vi også oplevet en masse i jagten på at kunne levere et interessant og underholdende blad hver måned. På de følgende sider er der er tilbageblik på de mange forskellige artikler, som har fundet vej til bladene og ud på jeres kaserner. Vi har både deltaget i parader, museumsåbninger, feltdage, landstalsmandsmøder, en flyvetur med eskadrille 722, en tur i en Leopard 2-kampvogn hos dragonegimentet i Jylland, og tre dage til søs på fregatten Peter Willemoes er det også blevet til!
Fregatten HDMS Peter Willemoes set fra en gummibåd med Storebæltsbroen i baggrunden.
26 soldaten NR. 4 • 2013
Simon Caspersen
Et besætningsmedlem om bord på en redningshelikopter observerer ud af vinduet under en landing.
En værnepligtig kæmper sig gennem en forhindringsbane. Vogn kommandør OS Mads Rodholm observerer terrænet om bord på en Leopard 2-kampvogn.
soldaten NR. 4 • 2013 27
> Forsvarskommandoen
En garder løfter sit gevær på Amalienborg Slotsplads.
28 soldaten NR. 4 • 2013
Simon Caspersen
Maskinkonstabel Morten G. Kofoed inspicerer en af de enorme motorer om bord på HDMS Peter Willemoes
soldaten NR. 4 • 2013 29
> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET
Tiden er inde til en opdatering Så er tiden snart inde til, at Værnepligtsrådet atter en gang skal skiftes ud med nye friske værnepligtige, der gerne vil forlænge deres værnepligt med syv måneder. Det er med blandende følelser, at rådet nu snart skal oplære de nye rådsmedlemmer og dermed sige farvel. En sidste artikel skal dog med i bladet, og denne gang vil det handle om landstalsmandsmøderne samt regeringsudspillet om SU-reformen.
på kasernerne, konkurrencer mellem delinger og kompagnier, gode råd til, hvordan man håndterer forskellige situationer og meget, meget mere.
Vi har nu afholdt landstalsmandsmøde to ud af tre gange. Her er der blevet diskuteret mange spændende emner, blandt andet forskelsbehandling af mænd og kvinder, homofobi, omgangstone, materiel, serviceniveau på depoterne, befalingsmænd, møder
Værnepligtsrådet har haft mange emner oppe at vende i vores tid i rådet.
@>
Vi har været og er på banen vedrørende regeringens udspil om SU-reformen, hvor vi har optrådt i en del artikler og radiostationer med vores
Kære Morten Østergaard
et vedrørene opponere mod regeringsforslag Værnepligtsrådet vil hermed gern . men efor old i forbindelse med SU-r de værnepligtiges ændrede forh højskoleopt at sidestille værnepligten med valg n Regeringen har i SU-plane over for. nde ståe ufor os er vi Værnepligtsrådet hold, rygsækrejse m.m. Dette still n er ligte nep vær ”at du, 20. februar 2013 udtaler I en artikel fra MetroXpress den t valg har selv der , folk ighed er sådan, at det er så beskeden, at det i al væsentl at aftjene værnepligten.” statistikkerne ikke enige i. Vi er bekendt med Dette er vi i Værnepligtsrådet kan lægge man et meg r det er begrænset, hvo omkring frivillige i forsvaret, men enten et ker træk on pers n er en pligt. Hvis en i disse tal, eftersom værnepligte t og får illig friv sig de mel få muligheden for at ja- eller måske-nummer, kan han ligt. nep vær sin ne aftje ne afgøre, hvor han vil dermed det privilegium at kun lteresu or derf som og stedelen benytter sig af, Dette er et tilbud, som langt stør vær en år indg der e, illig i statistikken over friv rer i, at disse unge mænd indgår ne aftje at til nd mæ e ung regeringen kan tvinge nepligtsaftale. Vi mener ikke, at meget tid til age dem retten til at have lige så frat deres værnepligt, og samtidig nepligtige, vær de e iner s, at dette er at diskrim rådighed til andre formål. Vi syne i totalman år indg ver af værnepligten. Derudo der ikke har et valg om aftjening samfundshjælp. forsvaret de næste fem år som en og vil ikke e i, at dette er dybt urimeligt, enig er rti Venstre og Dansk Folkepa end andre m yste SU-s ns ge ringere i fremtide være med til at stille værnepligti unge. På rådets vegne Kicki Christine Bache
30 soldaten NR. 4 • 2013
mening omkring emnet, men vi er faktisk med helt fremme ved fronten og forventer ikke, at aviserne gør arbejdet for os. Vi har taget kontakt til uddannelsesminister Morten Østergaard, og dette er en forkortet version af brevet.
@<
Kære Kicki Christine Bache
februar 2013 om regerinTak for jeres henvendelse af 20. gens udspil til SU-reform. re igennem uddannelserRegeringens reform-udspil ”Bed regel om op til 12 månene” indeholder et forslag om en else senest starter på en videregående uddann ders ekstra SU til studerende, der eksamen. 2 år efter deres adgangsgivende men der er i til forslagets endelige udformning, Der er endnu ikke taget stilling eder, herunøre samme dispensationsmuligh forhandlingerne lagt op til at indf r ansøgere i dag gælder ved 1,08-reglen, hvo der ved værnepligtstjeneste, som sgennemannelser kan få forøget sit eksamen til optagelse på videregående udd r adgangsgisøgt optagelse inden for to år efte snit med otte pct., hvis der er vende eksamen. Med venlig hilsen Morten Østergaard
mere præcist svar, som vi i spænding venter på.
Selvom svarene komme fra højere instanser, er det ikke altid det svar, som man forventede eller havde håbet på, selvom jeg havde ventet over en måned på at få et svar. Da dette ikke var tilfredsstillende, har vi naturligvis genoptaget kontakten og bedt om et
Vi har ofte måttet indse, at tingene tager lang tid, både inden for politik og inden for den store virksomhed, som forsvaret nu engang er. Hvis man vil have noget ændret, er det ikke bare at skrive til en enkelt person eller et spørgsmål om nogle få mails, der skal sendes af sted. Nej, tingene tager tid og skal igennem mange forskellige mennesker, der først skal finde tid til at se på den pågældende problematik for derefter at videresende deres argumenter og synspunkter til næste person i rækken. Dette gør, at det er
begrænset, hvor meget man kan nå at få indført på blot syv måneder. Dette råd stopper ganske vist, men et nyt råd står også klar til at puste til den ild, som dette råd startede. Tingene tager tid, men de, som har viljen, finder vejen til sidst. Til sidst, men ikke mindst, vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de værnepligtige samt takke HOK, SOK og FTK samt alle møderækker, vi har deltaget i. Tak for et godt samarbejde.
soldaten NR. 4 • 2013 31