OKTOBER NR. 8 • 2014
Vinderartikel:
SOLDATEN besøger Søværnets Frømandskorps – Hvem er de? – Hvad kan de?
Hvordan ser værnepligten ud på CV’et? Verdens brændpunkter: Fokus på IS Bliv journalist på SOLDATEN 1 SOLDATEN Nr. 8 • 2014
KOLOFON
> LEDER
Leder
Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Clara Hennecke Mikkelsen Lasse Bækhus Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Oplag: 3.550 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Striber
2 SOLDATEN Nr. 8 • 2014
Du har rundet halvdelen af din værnpligt, eller det har de fleste i hvert fald, og nu er der kun 2 måneder til, at mange af jer er civile igen. Det er gået stærkt, ikke sandt? De to første uger står stadig klart som forfærdelig udmattende og anderledes, alligevel synes det som både fjernt og nært, når du mindes dem. DU har måske allerede prøvet dig gennem kuffens mange menuer og tilbud, bare for at vide hvad der er bedst, eller er du ved at brække dig, hvis du skal have skysovs én gang til i caf’? Kasernen er blevet til dit hjem, dine soldaterkammerater til dine venner og din værnpligt til din hverdag. Det er omkring seks uger, siden jeg stod i auditoriet på din kaserne, sammen med resten af værnepligtsrådet og prøvede at lære dig om arbejdsmiljø, militære straffelove og alt det andet gøgl, som rådet forsøgte at få dig til at skrive bag øret, som du sikkert nu har glemt. Du skal ikke have dårlig samvittighed. Jeg gjorde skam det samme. Så længe jeg kunne komme ud på skytdag med mine venner, var jeg godt tilfreds, indtil der skulle vedles i hvert fald. Så hvorfor skulle du ikke også have det på samme måde? Når jeg sidder på mit kontor, kan jeg have svært ved at vurdere, hvor godt jeg mindes min egen værnepligt. I min hverdag brokker jeg mig over, at vi nærmest aldrig modtager sergent- og menigcitater, at der i SOLDATENs sene-
ste konkurrence ikke har været sendt ét eneste billede, og artikelforslagene stoppede, så snart konkurrencen om en Warmpeace Sneaker II var afsluttet. Samtidig kan jeg selvfølgelig ikke bebrejde dig. I min værnepligt sendte jeg ikke et eneste forslag til artikler, ikke ét eneste citat eller forsøg på at deltage i SOLDATENs konkurrencer. Jeg havde da for travlt med alt det, der skete omkring mig og ikke, hvad der skete på et kontor i København. Alligevel sidder jeg i skrivende stund og forsøger at vække din interesse for de artikler, som min kollega og jeg skriver for din skyld, og håber, at du denne gang vil sende os et billede, en ide, et heads-up for en fed øvelse du skal på, eller et citat. Vi venter spændt! På vegne af SOLDATEN – Lasse Bækhus
Fakta om førstehjælp
12-14 04 Sergent- og menigcitater 05-08 Vinderartikel: Frømandskorpset
Er der noget, de ikke kan?
09 Side 9-tøsen Endnu en dejlig dame
10-11 QUIZ 12-14 Førstehjælp Hvorfor er det så vigtigt?
15 Konkurrence 16-17 Spil din værnepligt Lige til en aften på Kuffen!
18-19 Fun facts om firmagear Panser, panser, panser
20-22 Verdens brændpunkter Hvem er de der IS egentlig?
23-25 Værnepligtsrådet Der har været kursus og møde
26-27 Hærens 400-års 5-8 S øværnets Frømandskorps
jubilæum
Hvad er det, vi fejrer?
28-29 Værnepligt på CV’et 18-19 E t kig på IKK’en
Civile chefers syn på tjenesten
30 Jobannonce Skal du være SOLDATENs nye journalist?
31 Voxpop Hvorfor har du valgt at blive menig?
SOLDATEN Nr. 8 • 2014 3
> SERGENTCITATER
o g m e n ig
Når delingen skal skynde sig: ”Nu får I lige lidt tid, så I kan få gang i hamsterhjulet”
SERGENT TIL NEDSLÅET MENIG: ”MAGT DIT LIV!” han er tilfreds Delingsfører, når et giver mig med sin deling: ”D tilbage!” stiv pik og håret
: SERGENT PÅ SKYDEBANEN ”HUSK NU AT SIGTE PÅ SKEDEN... SKIVEN”
sis skal Sergent forklarer, at ba hoften. justeres, så det sidder på Kvindelig menig: ”Hvor sidder hoften?”
4 SOLDATEN Nr. 8 • 2014
MENIG: ”MÅ JEG PÅTAGE HAT, BØLLE? JEG MENER HUE, FELT!”
CLARA MIKKELSEN
D id yo u k n o w b ro’?
til videre Ingen kvinder har ind en på Frø els nn gennemført udda . Til gen ole vsk ele mandskorpsets kongelig, nem gæld har en enkelt k, der blev lig Kronprins Frederi ge i 1995. ba til udnævnt frømand
Frømandskorpset:
Under vand, på vand, langs vand og over vand
”Udover at vi er ude efter nogle, der er team players, så er vi også ude efter nogle, der kan klare stress og pres i lange træk.” For enden af en blind vej, langt ude i en vestsjællandsk skov, bliver man pludselig mødt af en stor gitterlåge og ordene ”STOP – militært område”. Her holder Søværnets specialoperationsstyrke, Frømandskorpset, diskret til. I det tyndtbefolkede område har de alt, hvad de skal bruge af skov, plads og – vigtigst af alt – vand, for at uddanne og træne både elever og operative frømænd. Søværnets Frømandskorps er specialister i maritime opgaver – for eksempel angreb og sabotage mod fjendtlige skibe – men kan det hele. Og bliver brugt til det hele! Styrken løser både opklarings- og kampopgaver og kan med kort varsel blive indsat i operationer både i ind- og udland. Når det gælder det sidste, er frøerne ofte dem, der går forrest i ukendte områder. Dem, der bliver sendt af sted først for at lave trusselsvurderinger og rekognoscering. Rimelig sejt! Det hele startede tilbage i 1957. Korpset blev oprettet med det britiske Special Boat Service, den norske Marinejegerkommando og de amerikanske Navy SEALs (dengang Underwater Demolition Teams) som forbilleder. Særligt de sidste blev danskerne kraftigt inspireret af og tog mange af deres metoder og traditioner til sig. I dag har de danske frøer stadig et tæt samarbejde med de erfarne Navy SEAL-soldater på den anden side af Atlanten. Der har de sidste mange år været rigeligt med arbejde til elitesoldaterne, blandt andet i Irak, Afghanistan og Somalia. Med udlandskurser og udsendelser talt sammen har en frø-
mand omkring 200 udedage om året. Mindst.
Vil du også? For at søge ind i Frømandskorpset behøver du ikke at have en militær baggrund. Du kan komme lige fra gaden. Du skal mindst være 18 år og have bestået dansk, engelsk og matematik i folkeskolen. Du skal have et knivskarpt syn (se specifikke synskrav på forsvaret.dk), have velholdte tænder, kunne sikkerhedsgodkendes, og så må du ikke være fradømt dit kørekort. Hvis du opfylder disse krav, bliver du kaldt til optagelsesprøve. Optagelsesprøven består af skriftlige tests, coretest (som skal bestås på niveau 4), Cooper-test (skal bestås på niveau 3), samtale med psykolog, helbredsundersøgelse og sidst, men ikke mindst: et intenst prøveforløb over fem dage i Frømandskorpsets rammer. Der er med andre ord mange trin på stigen til specialkorpsets elevskole. Det betyder også, at der er en konstant udskillelsesproces. Til elevholdet, der startede i januar 2013, var der 178 ansøgere (94 militære/84 civile). Ud af dem blev 151 indkaldt til afprøvning. Af dem blev 97 indkaldt til kommission, som 67 bestod. Der var deraf 58 som deltog i optagelsesprøven og 16, der klarede sig igennem og startede på elevskolen. Undervejs i det cirka 10 måneder lange uddannelsesforløb faldt yderlige 11 personer fra, og 5 blev dermed færdige og udnævnt som frømænd. Og 11 personer, der falder fra i løbet af 10 måneder, er ikke et helt unor-
D id yo u k n o w b ro’?
ne bærer Frømandsaspiranter rød hjelm. en en els nn da ud under Marine på Når de befinder sig r den røde ha og re station Kongsø i løb. Hvis hjelm på, foregår alt arinestation de befinder sig på M Kongsøre uden at have hjelmen på, betyder det, at de giver op og vil stoppe på skolen. Har du først ”sagt op”, fanger bordet – lige me get hvor kold, træt, desorienteret og presset du har været i øjeblikket. malt scenarie. Under uddannelsen bliver eleverne nemlig udsat for lidt af hvert. Ud over at have en masse fysisk og militær træning skal de blandt andet i gennem forløb med orientering, sanitet, radio, skydning, kampsvømning, fartøjstjeneste, patruljetjeneste, dykning, faldskærm, survival, rumkamp, entring og sprængning. Og så foregår det hele naturligvis under pres, stress og i højt tempo. Der er ikke nogen tvivl om, at frømændene er blandt de sejeste soldater, vi har. Med høj snige-snige-faktor har de specialiseret sig i at være drivvåde og dødsensfarlige. De praler dog ikke. Som en af dykkermestrene fortalte SOLDATENs udsendte: ”Vi kan godt lide diskretion… ham der lever stille, lever godt.”
Kilder: Wikipedia og Forsvaret
SOLDATEN NR. 8 • 2014 5
På besøg i frødammen
I august udskrev SOLDATEN en konkurrence. Hvem end der sendte den bedste ide til en artikel til SOLDATEN, ville vinde en Warmpeace Sneaker II. Og udover det ville vi skrive artiklen og bringe den i SOLDATEN. Mange har sendt ideer, men kun en kunne vinde. Derfor har vi været på besøg hos Frømandkorpset. Men husk på at din idé stadig kan blive bragt i en senere udgave. Det nøgne landskab flyver forbi, mens jeg ser ud af bilruden. Sidst vi så en anden bil, var da vi kørte forbi Dagligbrugsen ved en by, jeg aldrig har hørt om, hvis navn jeg allerede har glemt. GPS’en påstår, at vi er ved at være fremme, alligevel kigger jeg skeptisk ud over marker, fjord og træer og tænker for mig selv, at der intet er at finde. Vi kører ned ad en smal vej, der leder os gennem et skovområde, og langsomt kan jeg se mere og mere af en beskeden port for enden af vejen. Jeg glæder mig utrolig meget til, hvad dagen skal bringe, Det kan godt være, at det var lidt for let at foreslå os at besøge Frømandskorpset, men i sidste ende er jeg edderspændt på at skrive artiklen om frøerne. Vinderartikel eller ej så skal dette sikkert blive en interessant dag.
11:57
Vi er fremme. Mens Clara parkerer bilen, foreviser vagten retningen til cafeteriet ved at pege mod døren til den nærmeste bygning. Jeg ser mig hurtigt omkring, inden vi går ind ad døren. Ved første øjekast virker området meget småt, og der er meget få bygninger - en konstatering, der efter mange efterfølgende øjekast skulle vise sig at være fuldstændig sand. På en måde er jeg overrasket over det spartanske miljø, og samtidig når jeg at tænke for mig selv: ”Hvad havde du regnet med?”
12:00
Spisetid. Cafeteriet bekræfter mit indtryk af resten af området, aflangt og simpelt. Vi når kun
6 SOLDATEN NR. 8 • 2014
lige at sætte os med frokosten, før chefen for Frømandskorpset kommer hen og hilser på os. Jeg rejser mig, giver ham hånden og forsøger at hilse, så godt jeg nu kan, mens jeg forsøger at skjule den store bid flæskesteg, jeg netop tog i munden, da han henvendte sig til os. Kort tid efter dette kommer patruljen på fem frømænd og de to instruktører, som vi skal følge i løbet af dagen. Mens vi spiser, bliver vi sat ind i, hvad der skal ske i løbet af dagen. Chefen bød os derefter på en kop kaffe, mens han talte om Frømandskorpsets oprindelse, og hvordan de skiller sig ud fra resten af Forsvaret. ”Der er mange, der søger ind, både fra Forsvaret og fra civilt. Det gør, at vi har en broget flok, der alle sammen har forskellige input til, hvordan en opgave skal løses,” forklarer Stefan.
13:45
Briefing. Vi sætter os ind i lokalet, hvor patruljen gennemgår øvelsen for den opgave, de skal løse, først i egen havn og på et tidspunkt i nat på en båd i Nykøbing havn. I dag skal de gennemgå lydløs entring af småbåde, hvilket skal gennemføres ved DAF (Dive Assault Force). En patrulje sendes ind fra vandsiden, kravler om bord på båden og løser den aktuelle mission, f.eks. at redde et eller flere gidsler. Fordelen ved en DAF er muligheden for et enormt overraskelsesmoment mod prisen, at man har begrænset ildkraft og formindsket mobilitet og manøvredygtighed. Instruktøren understreger, at disse småbådes skrog er lavet af glasfiber
og ikke metal som på større skibe. Det gør, at man ikke kan fastgøre alt dykkerudstyret til skroget med magneter, men at de i stedet må finde på en anden måde at komme af med iltsystem, svømmefødder og lign.
14:02
Briefing slut. Vi bliver endnu engang budt på kaffe af de to instruktører, som villigt fortæller om både udstyr, egne oplevelser og deres hverdag som frømænd. ”Der er intet, der er lige så godt som at stikke hovedet op af vandet, kravle om bord på skibet og vide, at ingen ved, du er om bord.” Både PJ og Morfar uddyber, at de missioner, som Frømandskorpset bliver brugt til, bliver vigtigere og vigtigere – land og luft er på dette tidspunkt fuldstændig overvåget, afhængig af fjenden, og derfor er der nu stort fokus på, hvad der sker under vandets overflade. Fra man bryder overfladen, til man har løst opgaven, er der ét kriterium for succes; at være lydløs. Man skal udnytte, når man har overraskelsesmomentet, man bliver ikke ved med at have det. Frømandskorpset har et tæt samarbejde med Navy SEALs, hvor meget af frømændenes specialuddannelse foregår, altså hvis man udover frømandsuddannelsen skal have speciale som sniper eller breacher. SEALs har en omfattende mængde erfaring fra mange specifikke scenarier, og som Morfar fortæller os, når SEALs siger ”Paid in blood,” så er det, fordi de har prøvet det, og de har lært af dyre fejltagelser.
LASSE BÆKHUS
14:55
Frøerne hopper i vandet. Vi sætter os i båden, der minder om en pavillon med et gulv og påhængsmotorer. Herfra hopper frøerne i vandet og vejer deres gear af. For hver enkelt mission er der forskellige forhold, og frømændene vælger deres udrustning på baggrund af missionen. Meget af deres udstyr vejer en hel del, men afhængig af hvad og hvor meget de har med på den enkelte mission, kan det være nødvendigt med blylodder for ikke at have for meget opdrift. Dette, så vel som at sikre sig at iltsystemet virker, gøres selvfølgelig, inden de påbegynder øvelsen eller missionen.
15:07
Forventningsfuld ventetid. Vi bliver sat af ved den båd, som frøerne skal lave entring på, og vi ser nysgerrigt efter, om vi mon kan nå at spotte dem et sted i vandet. På trods af jeg ved, at de vil angribe denne båd, og endda også at det vil ske inden for et meget kort tidsrum, må jeg indrømme, at jeg ikke ser noget som helst, før et hoved kigger op fra bølgerne og sikrer med pistol i hænderne. Ikke længe efter kravler den første frømand op ad stigen, der med kroge var sat på bådens side. Det eneste, man hører, er lyden af vand, der plasker på dækket, og inden længe står tre tørdragtsbeklædte soldater på dækket og sikrer indgangen til båden. De gentager øvelsen en håndfuld gange, hvilket giver mig god mulighed for at fange nogle billeder af processen.
15:48
Angreb på strand. Efter øvelsen af entring af småbåde vælger de at vise, hvordan de ville angribe en strand fra vandsiden. Det går dog op for mig, at det vildeste ved frømændene er, at man ikke ser dem, og når man endelig gør, så ejer de situatio-
nen. Det gør det utrolig svært af få billeder af, hvor vilde frøerne egentlig er, da det vilde er ikke at blive set.
15:04
Vedle. Frømændene er i fuld gang med at vedligeholde deres udstyr og rense det hele for salt, og hvad det ellers skal renses for. Efter dette evaluerer de deres indsats, og hvordan det hele gik.
18:15
Briefing igen. Efter en god omgang lasagne til at lægge bund for resten af aftenen er der igen briefing. Denne gang bruges et whiteboard til at tegne en oversigt over sejlbåden, de skal lave entring på, såvel som billeder og kort, der viser, hvor de bliver smidt i vandet, og hvor båden er i havnen. Papskiver vil agere momenter både i form af fjender og gidsel, siden dette er en HRO – Hostage Rescue Operation. Frømændene går nu selv i gang med at lægge en plan for fremgangsmetoden på denne øvelse; hvor stigen sættes, hvordan de hænger deres udstyr på skroget, og lignende detaljer bliver diskuteret og planlagt.
19:54
Klar til afgang. Vi sidder atter i den flade båd og venter kun på, at PJ finder nogle plastikkrus, så vi kan få en varm kop kaffe, så snart frøerne er færdige. Ikke længe efter kan vi nyde skumsprøjt fra Isefjorden og månelyset, mens båden farer over vandet med kurs mod Nykøbing havn. Frøerne klæder sig endnu engang i udstyr fra top til tå og hopper i vandet, og vi får også denne gang lov til at overvære deres
øvelse fra den båd, de skal foretage entring på. Dog måtte jeg opgive at få billeder af natøvelsen, da der på trods af enormt meget lys fra månen ikke var mulighed for gode billeder. Igen er jeg imponeret over, hvordan de dukker op af ingenting og på meget kort tid står på dækket med pistol i hånden og bevæger sig så lydløst som muligt henover båden.
00:11
Tilbage igen. Efter at have overværet frømændene på øvelse, både i dagslys og i mørke, er jeg godt tilfreds, for det er en meget interessant oplevelse. Lige nu er frømændene i gang med at rense deres udstyr endnu engang, Clara og jeg er ved at pakke vores grej, og nu er der kun en sidste ting tilbage. Billederne. For at beskytte frømændenes identitet skal alle billeder med ansigter eller lignende identitetsafslørende motiv slettes. Heldigvis slipper jeg af sted med mange gode billeder, som PJ lod mig beholde.
01:29
Hjemkurs. Vi sidder i bilen med kurs tilbage mod Holmen og regner sammen, at vi har brugt omkring 13 timers tid med frøerne. Og lige nu føles det på overraskende vis ikke, som om det var særlig længe, siden vi mødtes med dem. Der er omkring 90 km tilbage, til jeg endelig kan lægge mig til at sove, og jeg glæder mig til det. Samtidig med at jeg ser frem til en genforening med min tarvelige køjeseng, tænker jeg, at jeg jo kun har kigget på i dag. Tænk engang, hvis det var mig, der havde dykket og kravlet.
D id yo u k n o w B ro?
tyr har en Frøernes dykkeruds ilt. luften ren d 2 liters flaske me biver sendt r de ån ud n som dykkere t til en pakke ud af én slange og før luften for med kalk, som renser r videre gå ter kvælstof og deref
gennem det næste rør, til dykkeren der igen kan ånde. Først når der er dannet et let undertryk i systemet giver en ventil efter, og tilsætter igen en smule ilt. På denne måde kan Frøerne holde sig under van det i op til 5 timer, uden at skulle udånde afslørende bobler der farer til overfladen.
SOLDATEN NR. 8 • 2014 7
CLARA MIKKELSEN
Interview med en frø PJ har været frømand siden år 2003, hvor han bestod elevskolen. Han var i mange år patruljefører, men har nu skiftet stilling til dykkermester for at få flere dage hjemme med familien.
Hvad fik dig i sin tid til at søge optagelse i korpset? Da jeg søgte, var jeg kampvognsdelingsfører i Hæren, men jeg ville gerne videre til specialstyrkerne. Hos kampvognene handlede det meget om at få et samarbejde op at køre i et ret lille team, og det søgte jeg mere af. Der var rigtig mange, der søgte Jægerkorpset på dét tidspunkt, og jeg syntes, næsten, der var for meget i vælten omkring dem. Jeg blev altså lidt tiltrukket af den mystik, jeg syntes der var omkring Frømandskorpset. Det var svært at finde information om dem, og det kunne jeg godt lide. Jeg vidste ikke helt, hvad det var for noget, men det lød spændende. Især syntes jeg, det var super ”frækt”, det her med at komme snigende fra vandet. Meget ninja!
Stemte dine forventninger overens med virkeligheden? Ja, det gjorde de. Der var rigtig meget at lave lige i starten! Noget, der til
8 SOLDATEN NR. 8 • 2014
gengæld har overrasket mig gennem årerne, er den her familiefølelse. Jeg er virkelig blevet tæt med de mennesker, jeg har arbejdet sammen med. Især dem fra elevtiden. Jeg tror ikke nogensinde, jeg bliver så tæt med nogle mennesker, som jeg er med dem. For dem bliver man ”klædt nøgen”, fordi de ser én i alle situationer. Jeg tror næsten, man i den tid viser mere af sig selv, end man gør til sin kone eller kæreste gennem livet. Alle ens parader falder på et eller andet tidspunkt.
I den femte uddannelsesuge bliver alle frømandsaspiranterne udsat for den såkaldte Helvedesuge. Kan du, uden at afsløre for meget, fortælle lidt om den mytiske presuge? Den uge kører med 180 i timen. Den er selvfølgelig med til at chokke eleverne en lille smule. De bliver blandt andet udsat for søvnmangel, stress og fysisk udmattelse. Der bliver man
afprøvet og testet i, hvor langt man vil gå.
Hvad er det bedste råd, du kan give én, der vil ind i Frømandskorpset? For det første er der de her kendte test, du skal bestå til optagelsen – coretest på niveau 4 og Cooper på niveau 3. Om dem vil jeg sige, at man skal kunne klare dem med kræfter i overskud. Min erfaring er, at de fleste løber mindst 100 meter kortere på testdagen end de gør under optimale forhold. Så er der alle de ting, man ikke som sådan kan forberede sig på. Der vil jeg sige: tag én bid ad gangen. Og så skal man ville det! Det er sådan noget populært noget at sige, men det passer. Søg også den viden, du kan. Gør dig klart, hvad det er, du går ind til. Vi er ikke ude efter dem, der vil blive frømænd, men dem, der vil være det i det lange træk.
LASSE BÆKHUS
Side 9-Tøsen PVV M/95 Panserværnsvåben PVV’et er et ”Skyd-og-smid-væk-våben” da det, som antydet, er et engangsvåben beregnet til angreb mod køretøjer med let til mellem pansring eller som angrebsvåben mod bygninger og fæstninger. Våbenet er svensk produceret og har med tiden bredt sig i en sådan forstand, at det er et af de mest udbredte panserværnsvåben i verden. Udover at være stort set rekylløst har PVV’et en fremragende effekt, efter panseret er brudt. Inde i målet udløser sprænghovedet en dødelig kombination af højt tryk, intens varme og blindende lys. Denne kombination gør en massiv skade på indersiden af målet og giver mulighed for at antænde både ammunition og brændstof i det ramte køretøj. Vores svenske naboer kan altså et eller andet, når det gælder PVV’er.
Længde: 100 cm Vægt: 6,7 kg Max rækkevidde: 300 meter Pansergennembrydning: >420mm Mundingshastighed: 285 m/s Kilde: www.wikipedia.org, www.saabgroup.com
SOLDATEN NR. 8 • 2014 9
Quiz: Soldater Det er nu, du kan vise en utrolig paratviden om krigsfilm med fare for derved at afsløre, at du inden din værnepligt har haft en hel del fritid. Måske finder du ud af, at der er nogle film, som skal sættes på på Kuffen, så snart I bliver aftrådt. Uanset hvad har du nu chancen for endnu en gang at gøre krav på titlen som menig Krigsfilm eller vælte stuens krigsfilmsguru af tronen for selv at tage pladsen.
1) I hvilken film finder man en berømt scene, hvor helikoptere flyver ind mod land, mens det kendte stykke musik ”Ritt der Walküren” spiller? a. Operation Valkyrie b. Dommedag nu c. Black Hawk Down
2) I hvilken film følger man en Vietnamveteran, der søger ud i vildmarken og med sin ekspertise gør det af med ordensmagten, som prøver at arrestere ham? a. First Blood b. The Deer Hunter c. Platoon
3) Hvilke af disse film, som tager udgangspunkt i kampene i Stillehavet mellem Japan og USA under anden verdenskrig, ses fra japanernes synspunkt? a. Letters from Iwo Jima b. Flags of our Fathers c. Empire of the Sun
4) “So we don’t get our balls blown off,” er svaret fra en soldat, der bliver spurgt om, hvorfor han og hans kammerater sidder på deres hjelme, men i hvilken film? a. Dommedag nu b. Jarhead c. Saving Private Ryan
10 SOLDATEN NR. 8 • 2014
LASSE BÆKHUS
Svar: 2, 1, 1, 1, 3, 2, 3, 2, 1, 3
på film
(igen) 5) Hvilken af disse skuespillere var IKKE med i The Expendables fra 2010? a. Arnold Schwarzenegger b. Dolph Lundgren c. Chuck Norris
6) I hvilket land finder handlingen i filmen Black Hawk Down sted? a. Somalia b. Ghana c. Sudan
7) Kaptajn John H. Miller spillet af Tom Hanks i filmen Saving Private Ryan bærer hvilket våben? a. M1 Garand b. M1 Carbine c. M1A1 Thompson
8) I Quentin Tarantinos film Inglorious Basterds, ses oberst Hans Landa udspørge Pierre LaPadite om jøder i området, hvad drikker han imens? a. Vand b. Mælk c. Vin
9) Matt Damon spiller hovedrollen i hvilken af disse film? a. Green Zone b. Lone Survivor c. The Hurt Locker
10) The Longest Day omhandler D-dag, men fra hvilket perspektiv ses filmen? a. Filmen ses fra de allieredes side (USA, England osv.) b. Filmen ses fra Nazi-Tysklands side. c. Filmen ses både fra de allieredes og fra Nazi-Tysklands side
SOLDATEN NR. 8 • 2014 11
FØHJ på øvelseslisten Du sidder på en restaurant inde i byen med en god ven. Det har været en lang uge, og nu er det endelig blevet fredag. Stedet er populært, men ikke proppet. Stemningen er hyggelig – lige som den skal være for, at du kan slappe af og nyde god mad og godt selskab. Du har lagt alle bekymringer på hylden. En sød servitrice serverer jeres bestillinger. Netop som du vender hovedet for at takke hende, ser du en midaldrende mand ved nabobordet tage sig til brystet, mens hans ansigt fortrækker sig i panisk smerte. Han udstøder en halvkvalt lyd og forsøger at rejse sig op, men kroppen svigter i samme sekund. Han falder om. Rammer gulvet med et lille - men skræmmende - dunk og ligger derefter helt, helt stille. I et splitsekund er det, som om hele restauranten holder vejret. Venter på, at nogen handler… Hvad gør du?
D id yo u k n o w b ro?
r udviklet Hjerteforeningen ha man altid en RED LIV-app, så liv om kan have gode råd e lig p reddende førstehjæl ved hånden.
30 tryk og to pust (og alt det andet) Da du i sin tid meldte dig frivilligt (som langt, langt de fleste af jer gjorde) til at aftjene minimum fire måneder som værnepligtig menig, var det nok ikke, fordi du savnede studielivet. Eller forventede at få noget, der lignede.
Tværtimod søgte du nok at prøve noget helt nyt. Derfor havde du måske svært ved at undertrykke et suk, da fire bogstaver på øvelseslisten sendte dig fluks tilbage på skolebænken. Men selvom FØHJ kræver både noter og lektier, er det langt fra så virkelighedsfjernt, som andengradsligninger
FØHJ3: SOLDATEN besøgte Vordingborg Kaserne og fulgte FØHJ lektion nummer 8. Lektionen gik ud på at lære at give korrekt hjerte-/lungeredning. For at lære det rette tempo til de 30 tryk satte instruktøren Queens ”Another One Bites The Dust” på, som har den rigtige rytme. Fremover er delingen næppe i tvivl om, hvor hurtigt der skal trykkes.
12 SOLDATEN NR. 8 • 2014
CLARA MIKKELSEN
Fakta: Chancen for overlevelse af hjertestop stiger betydeligt, hvis der anvendes en hjertestarter (defi brillator). Studier har vist, at overle velsen øges til 5075 procent, hvis der gives hjerte-/ lungeredning i kombination med en hjertestarter inden for tre til fem minutter ef ter hjertestoppet.
og litteraturhistorie føles. Du er så privilegeret, at du helt kvit og frit får et kursus, der gør dig til førstehjælper på niveauet ’højt’. Med andre ord: du kan redde liv. Det er da rimelig sejt! Hvis du stadig ikke er overbevist, så læs videre. SOLDATEN giver dig her
Fakta: Hjertestop kan skyldes eks trem hurtig eller manglende hjerterytme. Ved et hjertestop pumper hjertet ikke længere blod rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og derfor begyn der at tage skade. De fleste vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for få minutter. Efter 4-6 minutter begynder hjernen at dø. For hvert mi nut der går uden livreddende førstehjælp, reduceres chan cen for at overleve med ca. 10 procent. Går der 10 minutter, inden der gives livreddende førstehjælp, overlever kun ganske få.
seje fakta om dine førstehjælpslektioner, kurset generelt samt behovet for førstehjælpere i Danmark. Hvem ved… Måske er det dig, der en dag ser en familiefar falde om midt i bøf og bearnaise? Når hele restauranten så holder vejret og ser chokeret til, kan du gøre noget – du kan handle – fordi
30 timers undervisning, lektier og noteskrivning alligevel har sat sig fast på rygraden og dermed trumfer den paniske lammelse, resten af gæsterne føler. Hvem ved, måske er det dig, der en dag redder den familiefars liv?
Hjertestop uden for hospitalet er en meget alvorlig tilstand med høj dødelighed.
65 procent har nu taget et kursus i livreddende første hjælp. Det svarer til flere end to ud af tre. Det betyder også at 32 procent af danskerne har ikke taget et kursus i livreddende førstehjælp.
I Norge, hvor førstehjælp har været obligatorisk i folke skolen siden 1950’erne, er chancen for at overleve et hjertestop næsten dobbelt så høj som i Danmark. Førstehjælp er en obligatorisk del af folkeskolens færdsels lære i Danmark. Men faget er timeløst, og undersøgelser viser, at under halvdelen af alle folkeskoler underviser i førstehjælp og hjerte-/lunge redning.
Kun godt omkring hver fjerde ved, hvor den nærmeste hjer testarter er i forhold til deres hjem. Den seneste opgørelse viser, at kun 58 procent af de patien ter, som rammes af hjertestop uden for hospital, får liv reddende førstehjælp inden ankomst af ambulance. Kilde: Hjerteforeningen
SOLDATEN NR. 8 • 2014 13
Fakta om kurset: Uddannelsens varighed er minimum 30 timer. Alt militært personel i Forsvaret skal igennem kurset.
Fakta: Hvert år rammes ca. 3.500 mennesker i Dan mark af hjertestop uden for landets hospitaler. Kun 10 procent overlever. Kun hver tredje ved, hvor der er en hjertestarter i forhold til deres uddan nelsessted. Overlevelsen øges med 300 procent, hvis genop livningen i forbindelse med hjertestop kommer i gang med det samme. Overlevelse efter hjerte stop uden for hospital afhænger af de fire led i overlevelseskæden: tidlig alarmering, tidlig livred dende førstehjælp, tidlig hjertestart (defibrillering) og tidlig avanceret be handling. Kilde: Hjerteforeningen
14 SOLDATEN NR. 8 • 2014
Efter de 30 timer skal du gerne kunne forklare og demonstrere: ∙∙ Forebyggelse af ulykkers udbredelse. ∙∙ Livreddende førstehjælp, genoplivning og stabilisering af personer i de vigtige minutter efter, at en ulykke er sket, eller pludselig sygdom er opstået. ∙∙ Alarmering. ∙∙ Almindelig psykisk førstehjælp, indtil redningsmandskab eller læge tager over. Førstehjælpskurset giver civil merit, og der udstedes uddannelsesbeviser fra Dansk Førstehjælpsråd. For at sikre kursets kvalitet må én instruktør maks. have 16 elever. Flere elever kræver en hjælpeinstruktør. Derudover er der også materielmæssige kvalitetskrav: maks. fire elever om en genoplivningsdukke og maks. seks elever om en hjertestarter. Førstehjælpsprøven består af en skriftlig prøve samt fire praktiske handlebaner. Du kan maksimalt score 20 point i hver del, det vil sige 100 point i alt. Du har bestået prøven ved 67 point eller derover. Og nu til det sjove: du kan få et flot førstehjælpsmærke, hvis du er dygtig nok… ∙∙ 80-89 point = Bronzemærke ∙∙ 90-94 point = Sølvmærke ∙∙ 95-100 point = Guldmærke Når du har gennemført Forsvarets førstehjælpsuddannelse, ”holder” det i tre år. Du kan dog tage et sekstimers vedligeholdelseskursus, inden de tre år er gået, og dermed forlænge dit bevis og holde dig skarp. Kilde: Forsvarets Sundhedstjeneste
LASSE BÆKHUS
Giv agt! Like os på facebook og deltag i vores konkurrence Vores facebookside ”De Værnepligtiges Magasin – SOLDATEN” har hver måned en lille konkurrence. Du husker måske, at vi lagde hårdt ud med at udlove en Warmpeace Sneaker II i august.
åbent hus på kasernen, er ikke vigtigt. Vi vil gerne have dem alle.
Denne gang søger vi citater. Om de kommer fra jeres overordnede, jeres kollegaer eller din mor, da hun var til
I vores seneste konkurrence havde vi så få deltagende, at vi blev helt i tvivl, om I overhovedet kan bruge en com-
puter. Derfor bringer vi, udover chancen for Raw Bites, en fyldestgørende omskoling til ’like af SOLDATEN.’
De ti bedste citater får tilsendt en lille præmie i form af Raw Bites, som du kender fra feltrationen.
1
3
Åben din browser og skriv ”facebook.com” i adresselinjen.
2 Lokaliser søgefeltet og indskriv ”De Værnepligtiges Magasin – SOLDATEN”
4
Hvis ikke facebook-konto allerede haves, så opret en. En ofring af din sjæl og alt der er privat kan være nødvendig.
Når du har fundet SOLDATENs facebookside, må du ikke lade dig falde hen i de mange fantastiske seværdigheder med det samme, men derimod straks stedfæste den lille opadpegende tommel og klikke på den. Nu synes du godt om SOLDATEN og kan deltage i vores konkurrencer. Husk at indsende et godt citat.
SOLDATEN NR. 8 • 2014 15
SPIL DIN VÆ
16 SOLDATEN NR. 8 • 2014
ÆRNEPLIGT
SOLDATEN NR. 8 • 2014 17
Den 23. juni 2008 modtog Forsvaret 45 af disse badboys efter at have bestilt dem tre år forinden. 1,7 milliarder kroner skulle det koste at indkøbe Danmarks linje af IKK’er – infanterikampkøretøjer. Udstyret med en 35mm maskinkanon i tårnet, et 7,62-mm M/62-maskingevær, 10 røgkastere (fem på hver side af tårnet), hvoraf to er multifunktionelle kastere, som også kan affyre granater, er IKK’en klar til at optage føling. CV9035 er produceret af den svenske våbenproducent Hägglunds, dog med undtagelse af tårnet, som er dansk produceret og monteret af Hydrema, der ellers primært er kendt for at fremstille rendegravere. Foruden besætningen på tre mand kan vognen transportere op til syv soldater med sig, som bagerst i vognen kan orientere sig om vognens omgivelser og situation ved hjælp af de monterede kameraer på ydersiden af vognen, der dækker 360 grader. Som om alt dette ikke skulle være nok, har CV9035 lagt sig i spidsen som Forsvarets mest digitaliserede køretøj. Et computersystem overvåger både motor og våbensystemer og samler den nødvendige information til føreren og skytten.
18 SOLDATEN NR. 8 • 2014
LASSE BÆKHUS
Fun facts om firma gear: CV9035 Infanterikampkøretøj
Fakta: Besætning:
3+7
Længde:
6,55 m
Bredde:
3,17 m
Højde: 2,71 m, 4,17 m med antenner Vægt:
23,1 ton
Panser: Nato STANAG 4569 level 5+ Hovedarmering: McDonnell Douglas 35-mm Bushmaster III Ekstraarmering: 7,62-mm maskingevær m/39C Galix 80,5-mm røgkastere (inkl. 2× 80,5-mm multipurpose granatkastere) Motor: Scania V8 DSI 14, 750 hk Hastighed: 70 km/t, 45 km/t bak (jævnt terræn) Rækkevidde:
600 km
Kilde: Forsvaret.tv, forsvaret.dk, wikipedia, Ingeniøren (ing.dk)
SOLDATEN NR. 8 • 2014 19
Verdens brændpunkter:
Islamisk Stat Det kan være svært at forstå, hvad der forgår i Mellemøsten, hvem der er fjender med hvem, og hvorfor de overhovedet kæmper, hvilken gruppe står bag hvad, og hvem støtter hvad. Det er på mange måder ganske uoverskueligt. SOLDATEN forsøger at kaste lys over situationen i Mellemøsten, og selvom du sikkert har hørt ”ISIS”, ”IS” og ”Islamisk Stat” tusinde gange i nyhederne, kræver det stadig en baggrundsviden at forstå, hvad der foregår og hvorfor. Denne kortfattede og forsimplede oversigt kan hjælpe dig til at få et overblik over en af de største ekstremistiske organisationer, der længe har været til.
TYRKIET
IRAN LIBANON
ISRAEL
JORDAN
SAUDI ARABIEN
20 SOLDATEN NR. 8 • 2014
KUWAIT
LASSE BÆKHUS
krigen i Syrien udbrød, har Islamisk Stat deltaget som den mest indflydelsesrige gruppe i kampene i Syrien. Disse uroligheder i Syrien afføder stor utryghed i nabolandet Irak, hvilket har medført, at millioner af mennesker er flygtet. Den syriske by Raqqah blev i maj 2013 erobret af Islamisk Stat, som efterfølgende udråbte byen til at skulle fungere som hovedstad for deres kalifat. Alle, der ikke delte religiøse holdninger med IS, blev drevet på flugt. Det anslås, at der på dette tidspunkt var ni millioner mennesker på flugt som følge af urolighederne Syrien. Islamisk Stat sværgede i 2004 troskab til al-Qaeda efter deres grundlæggelse tidligt i Irakkrigen. I februar 2014 afsluttede al-Qaeda dog al deres kontakt med IS, da IS’ metoder var for ekstreme. Lederen af IS, Abu Bakr alBaghdadi, har skabt en organisation, der konstant vokser og dag for dag virker mere og mere truende og ekstrem i deres handlinger. IS består primært af udenlandske jihadister, der rejser til Syrien eller Irak for slutte sig til organisationen og kæmpe for et sunni-islamisk kalifat. Et kalifat er en islamisk statsform, der har som mål at samle alle muslimer under én enhed, som styres af kaliffen. IS mener selv at have samlet dette kalifat og har lige nu kontrol over enorme områder i både Irak og Syrien. I disse områder styres dagligdagen gennem sharialovgivningen, hvilket resulterer i undertrykkelse og forfølgelse af andre religioner, og det har ligeledes ledt til henrettelser på grund af rygning eller at have hørt musik. Loven håndhæves, og dommene falder hårdt og pludseligt, ifølge et videointerview med en afhopper, la-
vet af BBC, er det ikke unormalt med impulsive og spontane henrettelser på åben gade, hvis sharialoven er blevet brudt. På trods af IS’ handlinger og egen mening om at være en stat er den ikke anerkendt af det internationale samfund.
IFØLGE DEN AMERIKANSKE EFTERFORSKNINGSTJENESTE CIA ER IS TALSTÆRKE MED OVER 30.000 KRIGERE FORDELT I SYRIEN OG IRAK. Ifølge den amerikanske efterforskningstjeneste CIA er IS talstærke med over 30.000 krigere fordelt i Syrien og Irak. I Irak ønsker IS at bekæmpe den irakiske regering, da den er shiamuslimsk. Og siden 2011, da borger-
Islamisk Stats konstante angreb og evigt stigende antal har presset den irakiske hær voldsomt, og mange deserterede af frygt for at møde den ekstremistiske gruppe. Som resultat af dette blev Fallujah i januar 2014 erobret, en stor sejr for IS, da denne by ligger blot 60 km fra den irakiske hovedstad Bagdad. Islamisk Stat avancerede stadig voldsomt, og efter at have erobret flere større byer angreb IS olieraffinaderiet i byen Baiji. Dette er det største og vigtigste olieraffinaderi i Irak og viser, at IS ikke kun slår til mod byer, men nu også har agenda med at angribe infrastrukturen, hvor det virkelig kan gøre skade. Efterfølgende lykkedes det ikke alene for IS at erobre grænseovergangen til nabolandet Jordan, men også at indtage Al-Omar – Syriens største oliefelter. På Sinjar-bjerget i det nordlige Irak var der i begyndelsen af august 2014 samlet 50.000 flygtninge, som var ble-
SOLDATEN NR. 8 • 2014 21
TYRKIET
IRAN LIBANON
ISRAEL
JORDAN
vet tvunget fra hus og hjem på grund af deres religion (de var kristne). På bjerget manglede de både mad og vand, men hvis de forsøgte at hente forsyninger, blev de fanget af IS, der enten tvang dem til at konvertere til islam eller henrettede dem. I midten af august blev IS’ belejring af bjerget brudt.
EN MENINGSMÅLING VISER, AT 71 % AF DEN AMERIKANSKE BEFOLKNING STØTTER LUFTANGREB MOD IS I IRAK, OG 65 % STØTTER LUFTANGREB I SYRIEN.
Islamisk Stat er på mange måder utrolig succesfulde i deres vision om en kæmpe stat for islamisk troende. De vinder fortsat mere og mere terræn, inklusive erobringer af knudepunkter og kritisk infrastruktur, og så opkræver de skatter, så de kan finansiere kampene og sikre sig en fungerende infrastruktur i de allerede erobrede områder.
22 SOLDATEN NR. 8 • 2014
Deres metoder for at nå dertil, hvor
SAUDI ARABIEN de nu er, har været kritiseret kraftigt
af verdenssamfundet, som foragter de meldinger, der har beskrevet deres ekstreme faconer. Islamisk Stat står bag en lang række kidnapninger af blandt andet journalister og nødhjælpsarbejdere og har offentliggjort flere videoer, hvor de viser henrettelser af tilfangetagne fra blandt andet Storbritannien og USA. Gruppen anses desuden som ansvarlig for flere tilfælde af massakrer af regeringsstyrker eller andre oprørsgrupper, som de ikke delte visioner med, sågar også civile. Ifølge FN’s menneskerettighedsdomstol kan det dokumenteres, at IS har stået bag massedrab som disse i alle de regioner, de er aktive i. USA har siden den 8. august 2014 bombet Islamisk Stats styrker fra luften, efter sigende for at hindre deres fremrykning og derved sikre civile fra at falde i ekstremisternes hænder. Tilmed kom præsident Barack Obama den 10. september 2014 med en udtalelse om USA’s beslutning om at bekæmpe Islamisk Stat. Koalitionen bestående af omkring 40 nationer arbejder sammen for at svække IS med strategiske luftangreb på nøglepunkter, der hindrer IS’ fremrykning eller forkrøbler deres infrastruktur.
Obama har inden dette gjort en stor indsats for at trække USA’s militære KUWAIT bidrag ud af Irak og Mellemøsten. Derfor kunne man have forventet at USA’s befolkning var imod beslutningen om at vende tilbage til Irak. Men en meningsmåling viser, at 71 % af den amerikanske befolkning støtter luftangreb mod IS i Irak, og 65 % støtter luftangreb i Syrien. Til opgaven har USA sammenlagt en koalition, hvori Danmark også indgår. Herudover er der megen omtale om hvem der deltager i denne koalition, indtil videre får koalition stor deltagelse fra både europæiske og mellemøstlige nationer, mest interessant er dog Kinas deltagelse i koalitionen. Hvordan det skal gå Islamisk Stat i fremtiden, i hvor høj grad de vestliges landes indblanding vil standse organisationen, og hvad befolkningen har i vente, vil kun tiden vise. Indtil da håber vi, at SOLDATEN har bragt lys over emnet, og at du nu er bedre oplyst.
Kilde: TV2, DR, Politiken, Berlinske, Kristeligt Dagblad, Wikipedia, BBC, Vice News, TestTube.
> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET
Centraliseret Talsmandsuddannelse Også kaldet CENTA-kursus. For godt og vel en måned siden havde vi alle landets talsmænd på besøg hos os herovre på Holmen – København. Inden dette kursus havde vi været på orienteringsrunde, og I kan forhåbentligt godt huske alt det, vi snakkede om. Arbejdsmiljø, rettigheder og love er bl.a. noget, som vi i Værnepligtsrådet lægger stor vægt på, og det var også det budskab, vi ville have frem under vores foredrag. Vi lovede også at sende talsmændene på kursus ovre hos os, så de blev bedre udrustet. Og det må man sige, at de er blevet! De ting, som vi lagde vægt på i foredraget, blev uddybet hen over tre dage, og vi håber, at talsmændene nu kan gå rundt på garnisonen og føle sig godt klædt på.
Og hvis det går helt i baglås, så husk, at Værnepligtsrådet altid står til råd og vejledning
De har nemlig fået holdt foredrag om Talsmandens Håndbog, hvervning til HRU, arbejdsmiljø, rådgivning, love, talsmandsarbejdet og meget mere. Så hvis I går med tvivl om, hvordan tingene burde forholde sig, så brug talsmanden. Ganske vist ved de ikke alt på nuværende tidspunkt, men kurset har givet dem stor indsigt i, hvor de skal finde relevante regler, og hvem de eventuelt kan kontakte.
FLOORBALL! – også kendt som indendørs hockey
I forbindelse med vores interesse og opfordring inden for kammeratstøtte og godt humør afholdt vi et socialt arrangement med talsmændene torsdag aften.
Vi havde forberedt holdplan, kamp oversigt og havde fået lov til at låne idrætshallen på Marinestation Holmen. Der var fart over felten, og talsmændene var kampklar! Man kan mærke, at det er rigtige soldatersind, som er i spil på dette hold. Der var ingen præmie, men det gjorde dem ikke noget.
Bare konkurrence og det at spille sammen som hold var nok for dem. Humøret var højt, og alle ydede det bedste, de kunne - det varmer vores rådshjerter. Mellem det omtalte CENTA-kursus og dette blad har vi også afholdt CENTA kursus for talsmænd fra søværnet. Det er et lidt mindre omfattende kursus, og talsmændene var her i løbet af en hel dag - mandag 1. september. De var meget engagerede i talsmandsarbejdet og var helt klar på at lære, hvad man må og ikke må. Værnepligtsrådet er meget tilfredse med denne omgang talsmænd og glæder os til et tæt samarbejde med de nyudnævnte landstalsmænd! Vi har også afholdt første møde med dem (4.-5. september), men dette kan du spørge din lokale landstalsmand om.
SOLDATEN NR. 8 • 2014 23
> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET
Landstalsmandsmødet Den første måned blev brugt på at få valgt og uddannet jeres talsmænd. Den 4.-5. september blev det så tid til, at de nye landstalsmænd skulle stå prøven. Vi havde valgt så fremkommeligt en lokalitet som solskinsøen Bornholm. Hele vores setup går ud på, at den første dag bliver brugt på at sammenligne notater. Her skal alle LTM’erne (landstalsmændene) fortælle, hvordan tingene står til på de enkelte tjenestesteder. Andendagen bruges på at klargøre emner til panele,t som er repræsentanter fra forsvarets tre operative kommandoer. Efterfølgende skal LTM’erne fremlægge disse emner med en efterfølgende diskussion.
mænd og officererne. Det er utrolig positivt, at samarbejdsordningen fungerer efter hensigten. Oven i alt det gode var der dog et par problemer, som krævede hurtig handling. Det handlede om gummihandsker. Ikke alle steder har I lige god adgang til disse og ikke i de rigtige størrelser. Vi har nu givet LTM’erne kapitlet i arbejdsmiljøloven, som beskriver omgang med Break Free, og det kan ikke diskuteres; de handsker skal bare være der. Vi forventer nu af
jeres LTM’er, at de hurtigt får løst problemet lokalt. Der var flere emner, som blev drøftet ved mødet, disse kan ses i referatet, som bliver tilgængeligt på vores hjemmeside. Derudover kan I altid spørge jeres LTM. En afsluttende bemærkning skal være, at LTM’erne viste engagement, effektivitet og godt humør. Der skal lyde en stor tak til Bornholm, som klarede værtsrollen godt.
Det var en stor glæde at høre, at status på tjenestestederne generelt er godt. Det kom også frem, at I er gode til at bruge jeres talsmænd, både jer værnepligtige, men også befalings-
Sagen er: Skal værnepligtige have udleveret sikkerhedsstøvler eller ej? På landstalsmandsmødet i april 2014 orienterede Hærens Operative Kommando (HOK) om, at der var sket justeringer til den del, som omhandlede ”Brand, Redning og Miljøuddannelsen”. En konsekvens af det justerede uddannelsesindhold var bl.a., at det ikke længere er påkrævet at anvende sikkerhedsstøvler, idet denne lektion er udgået. Værnepligtsrådet har efterfølgende været i dialog med kaptajn Henrik Bull fra HOK for at blive yderligere orienteret om sagen med udlevering af støvler til de værnepligtige.
Status: De værnepligtige skal have udleveret to par støvler, og her er sikkerhedsstøvlen tidligere blevet anset som det ene par.
> TELEFON: 32 66 55 50 24 SOLDATEN NR. 8 • 2014
Dette er IKKE længere tilfældet. Sikkerhedsstøvlen til værnepligtige udgår, samtidig med at indkaldelseshold august 2014 afslutter deres Basisuddannelse til december 2014. Fra og med indkaldelseshold februar 2015 udleveres der til værnepligtige to par støvler. Ved Hestekadronen ved Garderhusarregimentet er sikkerhedsstøvlen fortsat obligatorisk, og HOK er i gang med at finde en afløser til den nuværende sikkerhedsstøvle. Værnepligtsrådet er glade for, at dette fremover bliver justeret, således at værnepligtige kan slippe for valget mellem våde kampstøvler og upraktiske sikkerhedsstøvler.
Egentlig militærtjeneste Her vil den hurtige soldat nok sige: ”Jeg er i uniform, så må alt, hvad jeg foretager mig, jo være egentlig militærtjeneste.” Virkeligheden er dog anderledes… ”Egentlig militærtjeneste er et begreb, som bruges om situationer, hvor man som soldat kan blive nøt til at se bort fra dele af arbejdsmiljølovgivningen. Ser vi det hele i forhold til værnepligten, så er det begrænset, hvor meget ”egentlig militærtjeneste” den kan indeholde. Termen kan være gældende under øvelsesaktivitet, men der skal altid tages højde for fysisk form og uddannelsesniveau. En værnepligtig er på det laveste trin i den henseende, og det skal der selvfølgelig tages højde for.
At forklare begrebet i alle dets facetter vil være langt og tungt at læse. Derfor har vi valgt at liste et par vigtige punkter, så I får en fornemmelse af det: • I skal have at vide, hvis I udfører egentlig militærtjeneste. Det skal specificeres med et start- og sluttidspunkt. • Ansvar i forhold til skader vil også her være arbejdsgivers. • Værnepligtige nødflytter ikke hinanden under førstehjælp. • Grænserne for tunge løft ændres ikke. En vending, som altid vender tilbage, er: ”Giver det mening?” Sund fornuft er på alle måder den vigtigste egen-
skab, en soldat kan have, og husk, at det står skrevet, at I kan sige fra, hvis I ikke mener, I kan løfte byrden.
Rådets sidste opkald: Jamen hr. sergent… Mit ur gik i stykker på feltturen
Brug QR-koden til vores facebook
Brug QR-koden til vores hjemmeside
Hos mange af jer kan der på nuværende tidspunkt måske være tvivl om, hvordan det foregår med at få erstattet sine private ejendele, hvis de går i stykker i tjenesten. Vi skal være ærlige og sige, at vi også var lidt i tvivl, så vi valgte at undersøge sagen yderligere. Landet ligger sådan, at hvis ens briller går i stykker i forbindelse med tjenesten, så erstattes disse via en erstatningssag. Hvis det derimod er private ejendele som eksempelvis et ur, er det lidt en anden sag: ’Tabtgåede eller beskadigede private ejendele erstattes som hovedregel, i det omfang årsagen til skaden er, at Forsvaret eller nogen i Forsvaret ansat har begået fejl eller har udvist forsømmelighed (såkaldt culpa). Erstatningen kan nedsættes eller helt bortfalde, såfremt der foreligger egen skyld fra skadelidtes side. Forsvarets erstatningsansvar omfatter de private genstande, som normalt kan forventes medbragt på en arbejdsplads. Ansvaret omfatter ikke penge og særligt kostbare ejendele, som f.eks. meget dyre armbåndsure mv.’ Hvis man vil vide nærmere om proceduren mht. erstatning, kan man finde dette i bestemmelsen kaldet: FPT BEST 730-1 fra 1. juni 2010
SOLDATEN NR. 8 • 2014 25
Hæren fylder år – det skal fejres 10. oktober Kulturnatten – København STED: Gothersgades Kaserne, København Livgardens Kaserne er åben med fremvisning af personel og materiel samt underholdning af Livgardens Musikkorps.
31. oktober Fødselsdagsparade, 335 år – Holstebro STED: Dragonkasernen, Holstebro bymidte.
6. november Markering af Ingeniør troppernes 330-års fødselsdag – Skive STED: Skive Kaserne March gennem Skive by og parade på Posthustorvet. Efterfølgende arrangement på kasernen
15.- 23. november Odense: ’Fyenske Compagnie af Jydske Landregiment’ STED: Odense Udstilling i Historiens Hus (15-23/11), koncert v. Fynske Livregiments tidligere musikkorps (16/11) og reception på Rådhuset (17/11)
17. november Gardehusarregimentets 400-års-dag – Slagelse STED: Gardehusarkasernen Gudstjeneste i Sct. Mikkels Kirke, parade og reception. Kilde: www.haeren400aar.dk
26 SOLDATEN NR. 8 • 2014
Du kan næppe have undgået at høre om det jubilæum, som Forsvarets største værn, Hæren, har i år. Men ved du overhovedet, hvor mange år det drejer sig om? Og var der slet ikke nogen hær før det? Svaret er: jo. De 400 år, vi fejrer, er ikke en fødselsdag, men et jubilæum. Danmarks hær opstod ikke i år 1614, den blev blot omorganiseret. På jubilæets officielle hjemmeside forklarer formanden for Hærens 400-års jubilæumskomité generalløjtnant Ole L. Kandborg: Den 17. november 1614 udgik fra kongen, Christian 4., befaling om oprettelsen af to udskrevne infanterikompagnier ved Skånske Regiment og Jyske Regiment. Oprettelsen af regimenterne var en skelsættende begivenhed i danmarkshistorien, for hermed var grundstenen lagt til den hær, vi kender i dag, en nationalt opstillet, udrustet og uddannet militær organisation under regentens kommando.
Og hvorfor skal det så fejres? Hvorfor er det vigtigt? Også det kommer generalløjtnant Kandborg med sit bud på: Min mening er, at det skal vi. For et jubilæum er ikke blot en fest. Det er en anledning til at gøre status. Det er en anledning til at mindes de generationer, der har tjent i Hæren i de forløbne 400 år og derved bidraget til, at Danmark eksisterer i dag som en suveræn nation. Det er en anledning til at ære dem, der betalte den højeste pris, hvad enten det var i 30-års krigen, Svenskekrigene, Napoleonskrigene, ved Dybbøl, ved Gråsten, på Balkan, i Irak eller i Afghanistan. I løbet af jubilæumsåret har der været mange arrangementer og aktiviteter for Hærens nuværende og tidligere ansatte. I boksen kan du se, hvilke arrangementer der stadig mangler at blive afholdt.
CLARA MIKKELSEN
Fine uniformer på hesteryg Gardehusarkasernen i Slagelse fejrede jubilæet med det gennemførte arrangement Galla Horseshow. Hesteskadronen bragede igennem med en flot opvisning med hove og sabler. Til showet kunne også opleves udenlandske enheder og Dansk Rideforbund. Her ses glimt fra det flotte arrangement.
SOLDATEN NR. 8 • 2014 27
?
HVAD kan du bruge
din værnepligt til
Civile chefers syn på din tid i Forsvaret Når man ligger i en mørk skov på en kold skovbund og kæmper for, at søvnen ikke skal overmande én, fordi det jo er meget vigtigt, at man holder sikringen ud i dét, der umiddelbart ligner ingenting, men faktisk er en farlig dansk skov… kan det hele godt føles lidt meningsløst. Især hvis man ved, at det øjeblik
kalenderen siger december, kommer man aldrig til at afsikre en M/95’er igen eller blive hørt i FALKUSE. Men men men… Værnepligten er langt fra ligegyldig eller meningsløs, når du skal tilbage i den civile verden igen. Ud over den meget omtalte ’personlige udvikling’ kan andre også se en mening med, at du har brugt
Dansk Supermarked A/S Head of HR Commercial & Headquarter, Jette Radich:
har en karriere fra Forsvaret bag sig, og det kan i mange tilfælde være en fordel, at man har været ude at prøve sig selv af, har oplevet at indgå i en rangorden, og at man formår at løse praktiske opgaver under pres. Men i det store hele handler det om, at man skal have de rette kvalifikationer og den rette personlighed til jobbet, når vi ansætter.
Uanset om vi rekrutterer til butik eller administration, så ser vi altid på ansøgeren som en helhed. Uddannelse, erhvervserfaring, fritidsbeskæftigelse, personlighed og anden erfaring tæller, og det gør aftjent værnepligt også. Vi har en del medarbejdere, som
FALCK Martin Damm, stationsleder på Falckstationen i Hvidovre: Det er selvfølgelig positivt at have været værnepligtig. Når vi holder jobsamtaler, plejer vi at spørge, om de har været i Forsvaret. Hvis man har været i Forsvaret, fortæller det os, at man er vant til at arbejde under pres, og at man kan arbejde under kommando. Begge dele er vigtige, hvis man skal arbejde i Falck.
28 SOLDATEN NR. 8 • 2014
fire måneder af dit liv i grønt. Mange civile chefer og virksomheder ser det som et stort plus, hvis der står ”værnepligtig” på CV’et. SOLDATEN har kontaktet en række uddannelsessteder og virksomheder for at høre, hvordan de ser på din tid i det danske forsvar.
John Braskhøj, uddannelseschef på Falcks redderuddannelse: Hvis man vil optages på vores ambulanceredderuddannelse, kan det sagtens være en fordel at have aftjent sin værnepligt. En del af optagelsen på uddannelsen er en fysisk test, og den gode fysiske grundform, som man får igennem sin værnepligt, hjælper naturligvis.
CLARA MIKKELSEN
SIRAS ACADEMY SIRAS ACADEMY er Europas største udbyder af sikkerhedsuddannelser En stor del af de personer, som henvender sig, har en baggrund fra Forsvaret, herunder værnepligt. Det er ikke et krav at have militær erfaring, men det er en stor fordel, at man har aftjent sin værnepligt. Personer, som har gennemført værnepligt, vil have en række fordele under uddannelsen. De har allerede et vist kendskab til emner som eksempelvis radiokommunikation, førstehjælp mm.
At kursisterne på forhånd har kendskab til det, vi arbejder med, er med til at hæve niveauet, og vi giver altid 10% rabat til alle, som har aftjent deres værnepligt. Efter endt uddannelse er det muligt for kursisterne at søge over i SIRAS GROUP, som er vores operative del af firmaet. Her løser vi en række internationale opgaver blandt andet i Danmark, Afrika, USA og Mellemøsten. Vi modtager dagligt mange jobansøgninger, og det er ikke nogen hemmelighed, at vi ser på militær erfaring,
herunder personelbedømmelse fra forsvaret. Personer, som har aftjent deres værnepligt og har fået en god udtalelse, klarer sig ofte godt, og det er selvfølgelig noget, vi ser på under udvælgelsesfasen.
MÆRSK Personlig historie fra Erik Roesen Larsen, Head og HR Partners: Direkte efter min handelsskoletid valgte jeg at blive værnepligtig hos Forsvaret. Tiden gik, og 15 år senere havde jeg skabt mig en god karriere. Selvom jeg var utrolig glad for min tid i det danske forsvar, havde jeg brug for at prøve kræfter med nye opgaver og udfordringer, og det var derfor, at jeg søgte en stilling hos Maersk Drilling. I min nuværende stilling som Head of HR Partners bruger jeg stadig mange af de færdigheder, som jeg lærte hos Forsvaret, blandt andet at arbejde tæt sammen i teams. Du er og vil altid være dybt afhængig af dit team, både som soldat og i olie- og gasbranchen. Du er kun så stærk som det svageste led i dit team – en vigtig pointe at huske. Samtidig lærte jeg
G4S Louise Voss Nygaard, HR-direktør: I G4S har vi mange forskellige typer af stillinger - såsom elektrikere, vagter, vagtassistenter, sælgere og admi-
meget om mig selv i min tid hos Forsvaret, en viden som hjælper mig den dag i dag, når der skal løses problemer, træffes beslutninger og handles hurtigt. Ligesom alle andre relevante kvalifikationer vil blive medtaget i en vurdering af en kandidat, så vil den afsluttende karakter samt en eventuel udtalelse fra Forsvaret også blive inkluderet i vurderingen før en potentiel ansættelse. Forsvaret er med til at skabe samt udvikle nogle færdigheder, som også kan bruges i olie- og gasindustrien, det er i hvert fald min egen erfaring.
Rigspolitiet Politiet har ikke nogen holdning til værnepligten, udover at vi kigger på et helhedsbillede, når vi modtager ansøgere til politiet, hvor det at have aftjent værnepligt kan være et fint erfaringsgrundlag, før en ansøger går i gang med politiuddannelsen. Hvis en ansøger har aftjent værnepligt, indgår forholdskarakteren i helhedsvurderingen.
nistrativt personale. Det er primært i forhold til ansættelse som vagt, at en baggrund i Forsvaret er noget, vi lægger vægt på. Det gør sig blandt andet gældende til stillinger som vagt, hvor der skal løses opgaver, som vi ved, at den pågældende ansøger via værnepligten har kompetencerne til at udføre. Som eksempel kan nævnes opgaver, hvor en primær del af jobbet er at observere og reagere på observationer. I disse situationer er det ofte
kunden, der specifikt efterspørger, at vores vægtere har en militær uddannelse. Hvis en ansøger har en fortid i Forsvaret, så ved vi også med sikkerhed, at det ikke bliver et problem i ansættelsen, at man faktisk kan arbejde alene og om natten. Generelt set så er det min oplevelse, at hvis de faglige kompetencer er til stede, og personprofilen matcher, så opfattes det af vores ansættende ledere som et plus, at man har været værnepligtig.
SOLDATEN NR. 8 • 2014 29
SE
R E H
Skal du være den næste journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.
SE HE R
Som journalist på SOLDATEN får du... • En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder. • Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor Vi • • • • • • •
KOM
NU
forventer, at du... Har gode skrivekundskaber Forstår at opsnuse ”den gode historie” Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde Er engageret og dedikeret i dit arbejde Er ansvarsfuld, også uden opsyn Har interesse i værnepligten Kan fange gode billeder
Derudover… • Forventer vi IKKE, at du er uddannet journalist • Er din første arbejdsdag mandag den 1. december Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 20. oktober. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig oplevelse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent. Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.
KOM
NU
30 SOLDATEN NR. 8 • 2014
Send ansøgningen til soldatenmail@gmail.com. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.
CLARA MIKKELSEN
Hvorfor har du valgt at aftjene værnepligt < Mathias,
?
Trænregimentet i Aalborg
Det har jeg valgt på grund af de mange udfordringer og personlig udvikling.
> Rekrut Japan, Gardehusarregimentet på Bornholm Fordi jeg altid har drømt om at blive soldat og komme ud og kæmpe for Danmark. Være ude der, hvor det sker! Et led i at realisere den drøm var at blive værnepligtig.
< Lars,
Hærens Efterretningscenter i Varde
Det valgte jeg ikke selv – jeg er ikke frivillig. Jeg fik en indkaldelse og i stedet for at udsætte den, passede det faktisk meget godt ind, sådan personligt, at gøre tjeneste nu. Til at starte med syntes jeg, at min tid kunne være brugt bedre et andet sted. Men jeg nyder at være her. Det er både spændende og udfordrende.
> Christian, Flyvevåbnet i Karup Fordi jeg savnede udfordringer og tænkte, at det ville være godt med noget personlig udvikling. Indtil videre har jeg fået begge ting! Så tænkte jeg også, at værnepligten ville være et godt springbræt til nogle af de uddannelser, jeg har i sigte. Det var også bevist, jeg valgte Flyvevåbnet, da jeg dengang gerne ville ind på pilotuddannelsen.
SOLDATEN NR. 8 • 2014 31
32 SOLDATEN NR. 8 • 2014