SOLDATEN | 5. Udgave | 2015

JUNI NR. 5 2015

Brandmænd med speciale i flyhavari Tre minutters beredskab!

Finskytter Sådan bliver du en af Forvarets ninjaer MCMAP Marine Corps Martial Arts Program Dagens helt Livgarder gør dagens gode gerning 1 SOLDATEN Nr. 5 • 2015

KOLOFON

> LEDER

Til civil, træd af!

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Amanda Niess Maiken Alberte Voigt Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN Nr. 5 • 2015

Er I klar? Nu er der kun en uge tilbage.

Har I prøvet alt det, I kunne tænke jer?

Er I klar til at komme tilbage ud på den civile side af hegnet?

Vi på SOLDATEN er ikke helt klar til at sige farvel og give kuglepennen videre til et nyt hold, ligesom I måske hel­ ler ikke er helt klar til at sige farvel til stuen og give den videre til nyt hold værnepligtige, som vil skabe minder på samme måde, som I har gjort. Men vi må bide i det sure æble sammen og indse, at vores tid er forbi.

Det har været en fornøjelse at følge jeres hverdag og jeres tilbliven som soldater.

Det har været et kæmpe paradigmeskift at komme ind i Forsvaret, men det bli­ ver sandelig også et paradigmeskift at komme ud igen. Og det bliver svært.

Folk kommer to minutter for sent til je­ res aftale, de siger “tjekker” og de fatter slet ikke, at det hedder kampvogne og ikke tanks!

Hvem skulle have troet, at man også kommer til at savne de tidlige morgener med musik og stueeftersyn? Og hvem skulle have troet, at det er en smule sørgeligt, at det er sidste gang, man har overnattet i felten med sløring i hele æg­ get? Lige om lidt er det noget, man kan se tilbage på og sige: “Dengang jeg var værnepligtig, der havde vi det helt vildt hårdt!”

Inden længe vil I stå i snorlige geledder for sidste gang. De geledder, som jeres

sergenter har råbt efter jer i flere timer for at få jer til at lære. I vil blive aftrådt til civil, og jeres skab vil igen ligne pis.

Giv den hele armen den sidste uge, nyd sergenternes råben, og giv den fuld gas til afslutningsfesten, men ikke for me­ get, den skulle nødig slutte før tid grun­ det bræk.

Vi på SOLDATEN vil gerne sige mange tak for jeres gode historier, eminente ser­ gent­citater og jeres altid gode humør, når vi har besøgt jer rundt omkring i landet.

Forbliv motiveret!

Med venlig hilsen Maiken og Amanda Journalister på SOLDATEN

Kan du huske din første dag?

12-13

04 Værnepligtsrådet

Livgarden på CENTA

06 F ra Forsvaret til vildmarken og retur

Med gæsteskribent Kristian Jersing

08 Emma Gads tips pg tricks

Sådan bliver du en gentleman

09 Side najne-tøsen

Mød granatkasteren

– og hvordan din baret sejlede?

10 Dagens helt

Sådan viser du dig som et godt eksempel

12 Kaos og kokkehuer

Kan du huske din første dag?

14-15 En musikalsk værnepligt

– mød Tamburkorpset

14 En musikalsk værnepligt

Søværnets tamburkorps mine damer og herrer!

16 D e danske tropper på øvelse i Nordsverige

Med ski på fusserne

18 En profil i Forsvaret

Mød Jesper Sørensen som er sektionschef ved AFTC

20 Typerne i delingen

Hvilke typer genkender du?

22 MCMAP

Marine Corps Martial Arts Program

24 S ådan scorer du i Forsvaret Yes baby!

26 Finskytter

Sådan bliver du en af Forsvarets ninjaer

30 Sergent- og menigcitater

31 B randmænd med speciale i flyhavari

20-21 T yperne i delingen – Hvem er du?

å et indblik i hverdagen på F Flyvestation Karups brandstation

35 Voxpop

Glæder du dig til at komme ud på den anden side af hegnet?

SOLDATEN Nr. 5 • 2015 3

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

CENTA for Livgarden På CENTA-kurset lærer de værnepligtige, hvordan en talsmand skal kunne fungere i det daglige. De får en bred vifte af informationer, der hjælper de valgte talsmænd til at kunne rådgive og hjælpe deres kammerater i delingen.

Før CENTA skal delingerne afholde valg, hvor talsmand og suppleant vælges. Valget foregår internt i delingerne og styres af de værnepligtige. foredrag og selvstændige opgaver var de livlige rekrutter ikke til at smide i seng, og der var stor stemning for at gøre brug af træningslokalet. Derefter blev der sagt godnat!

I uge 17 blev der afholdt et tredages CENTA-kursus (Centraliseret tals­ manduddannelse) på Holmen i Kø­ benhavn for 12 talsmænd og supple­ anter fra Livgarden. Med højt humør og glade rekrutter begyndte dagen med at lære hinanden at kende på tværs af delinger og kompagnier med en præsentation af de enkelte. Deref­ ter begyndte lektionerne med alt det, en talsmand skal bruge i sin daglig­ dag. På trods af alt den information, der skulle noteres og huskes, var hu­ møret stadig højt, og spørgsmål blev ikke holdt tilbage.

På første kursusdag fik de værne­ pligtige talsmænd indblik i arbejds­ skader, erstatningssager, cirkulæret, talsmandens rolle og information om videreuddannelse i Forsvaret. Her havde rekrutterne fået en case udle­ veret for netop at kunne bruge fiktive

4 SOLDATEN NR. 5 • 2015

problemstillinger og dertil at kunne analysere forskellige metoder at kon­ frontere eventuelle problemer med.

På trods af en lang dag med lange

Anden kursusdag startede blidt med oplæg om den personlige rådgivning og socialrådgiveren, som var sat i talsmandens perspektiv. Efter et par timer med rådgivning var der arran­ geret idræt for de sportslige rekrutter.

Her blev der fokuseret meget på fore­ byggelse af arbejdsskader, men også på hvordan man kan bruge idræt som forebyggelse for skader. Som afrun­ ding og sidste lektion på dagen blev der givet indblik i Forsvarets militære straffe- og disciplinarlovgivning. Her blev der gjort brug af den udleveret

Hvem løb du for?

Værnepligtsrådet var repræsenteret ved Hærløbet 2015, som er et løb, der støtter danske veteraner.

Man kunne vælge at løbe 5 kilometer eller 10 kilometer.

Løbet startede og sluttede ved Frederiksberg Slot, hvor der var lagt op til hygge med pølser og brød og musik.

Det kostede 200 kr at deltage for voksne, 100 kr for børn og 150 kr for værnepligtige og studerende. Alt overskuddet går ubeskåret til veteranarbejdet i Danmark. I prisen var inkluderet en sandwich, frugt, sodavand og en goodiebag, som blandt andet indeholdt en t-shirt. Dog var ikke alle tilfredse med størrelsen.

Hærløbet er blevet stablet på benene årligt siden 2012. Ses vi næste år?

Læs mere om Hærløbet på www.haerloebet.dk

case, hvor der skulle sættes fokus på loven.

Som en god afslutning på dagen havde Værnepligtsrådet sørget for et socialt arrangement i det gode vejr, hvor fod­ bolden blev taget i brug, og grillen blev tændt op. Sidste kursusdag hand­ lede om det praktiske som talsmand, hvor de værnepligtige talsmænd skul­ le arbejde med de områder, de havde lært på de forrige kursusdage. Dagen gik med selvstændige opgaver og fremlæggelser af problemstillinger, som skulle løses med de værktøjer og materialer, som de havde lært på CENTA. Hen ad eftermiddagen var der arrangeret rundvisning på fregatten Peder Skram, krigsskibet der ligger ved Holmen. På trods af at skibet ikke

> TELEFON: 32 66 55 50

har sejlet i over 10 år, kunne de søsyge stadig have en fornem­ melse af at skibet sejlede. Deref­ ter havde Værnepligtsrådet nog­ le sidste ord til de værnepligtige talsmænd, for at takke for tre gode dage sammen og rose for deres interesse som talsmand og ikke mindst deres engage­ ment i samarbejdet på tværs af kompagnierne.

Nu er de værnepligtige tals­ mænd ud­rus­tet med værktøjer til at kunne hånd­tere og vare­ tage deres delingers eventu­ elle problemer og konflikter samt til at kunne repræsen­ tere og tale på alle de værne­ pligtiges vegne.

Forlængelsen er i hus!

Værnepligtsrådet kan berette, at vi endelig har fået forlængelsen på plads.Vi har længe arbejdet på en mulighed for, at rådsmedlemmer kan sidde i Værnepligtsrådet i op til to perioder. Forlængelsen sikrer en bedre kontinuitet i rådets arbejde. Forlængelsen gør at rådsmedlemmer kan aftjene en værnepligt på optil 19 måneder, hvilket betyder at værnepligtige ved ”Hesteskadronen”, Den Kongelige Livgarde og Kongeskibet Dannebrog nu også kan opstille til pladserne i Værnepligtsrådet.

Forlængelsen gør sig desuden også gældende for værnepligtige journalister ved magasinet Soldaten. Rådsmedlemmer skal genvælges til anden periode, hvorimod journalisterne skal genansættes. Vi glæder os til den næste periode med et styrket Værnepligtsråd.

Lars Palasin

Mia Kleist

Mobil: 32665551 Mail: Palasin@mil.dk

Mobil: 32665553 Mail: vpl-vr003@mil.dk

SOLDATEN NR. 5 • 2015 5

Fra Forsvaret

til vildmarken og At turde udfordre og udforske sig selv, rykke ved grænser, afprøve kompetencer opnået i værnepligten og opleve felten på egen hånd, er noget alle burde opleve. I hvert fald hvis du spørger Jakob Hansen, som valgte at gøre netop dette i Canadas vildmark.

Jakob var værnepligtig i Skive i for­ året 2014, og tiden bød blandt andet på lange ture i kulden med fuld op­ pakning, hvor hårdhed og udholden­ hed var en nødvendighed. De mange ture i felten gav Jakob en ny interesse: friluftslivet. Værnepligten gav basale redskaber, som kan bruges i naturen, men Jakob ville gerne lære endnu mere for derved at blive i stand til at kunne klare sig i vildmarken. Han bestilte derfor en rejse til Canadas fantastiske vildmark, hvor hele juli måned skulle bruges iført rygsæk og vandrestøvler sammen med 14 andre eventyrlystne unge danskere. ”Jeg tilbragte sommeren i det enestå­ ende canadiske landskab, hvor fokus var på at opleve så meget som muligt med så lidt som muligt. Kajakkurser, vandreture i øde områder langt fra civilisationen, kanoture helt tæt på vilde spækhuggere og hvaler i det åbne hav samt undervisning i overle­ velses- og vildmarksteknikker var en del af det fantastiske eventyr,” siger Jakob Hansen. ”Jeg har oplevet vildmarken, hvor vi slog lejr fra dag til dag, prøvet at fange min egen mad, som blev tilbe­

6 SOLDATEN NR. 5 • 2015

redt over ild lavet efter bushcraft-tek­ nikker samt være af sted i 24 timer kun med kort, kompas, kniv, fløjte og bjørnespray. Jeg fandt ud af, hvor­ dan det enkle nogle gange er det bed­ ste.”

I vildmarken har Jakob brugt sin krop, sit sind og den friske luft til at rykke ved grænser og opbygge kom­ petencer, han kan bruge i sin uddan­ nelse (HRU) samt fremtidige karriere i Forsvaret.

Sommeren bød for Jakob på mange uvante situationer og nye udfordrin­ ger, hvor der dybt inde i Canadas vild­ mark ikke var skyggen af civilisation, og hvor han kun havde det med, han selv kunne bære. Oplevelserne gav ham en mulighed for at viderebygge på kompetencer fra værnepligten.

Både alene og sammen med de 14 andre deltagere på turen. Han lærte, hvordan hver enkelt person har en central rolle for teamet, for oplevel­ sen og for opgavens succes. Jakob har stået på en bjergtop og set solopgan­ gen, hvor han har haft mulighed for at nyde stilheden, få ro i sindet og haft tid til eftertanke.

”Rejsen har givet mig en tro på mine egne evner, som jeg kan bruge i min videre karriere. Rejsen har givet mig klarhed over at min fremtid er i For­ svaret, hvor min interesse for frilufts­ livet og naturen kan dyrkes,” siger Jakob Hansen.

Tiden i Canadas smukke natur har givet Jakob redskaber til at handle på de problemer, han står overfor, og værktøjer til at forebygge kritiske situationer, selvom han er presset både fysisk og psykisk. Oplevelserne i Canadas smukke natur gør, at Jakob står stærkere og føler sig mere klar og rustet til at gå i gang med sin ud­ dannelse. Han opfordrer derfor alle værnepligtige til at gå fra Forsvaret til vildmarken – og hvem ved, måske de ligesom Jakob gribes af friluftslivet og kommer retur til Forsvaret igen!

KRISTIAN JERSING

retur igen

SOLDATEN NR. 5 • 2015 7

MAIKEN VOIGT

Emma Gads tips og tricks Den Kongelige Livgarde afholder med hvert værnepligtshold en gallafest. Problemet er blot, at mængden af piger er begrænset i Livgarden. Derfor bliver de værnepligtige bedt om at medbringe en date, så overvægten af drenge bliver til ligevægt.

Før festen bliver rekrutterne undervist i takt og tone – præcis sådan som Emma Gad ville have det, så hun ikke vender sig i graven over Hendes Majestæts kommende gardere. Men resten af de værnepligtige drenge på de resterende kaserner kan sikkert også bruge en hånd til afslutningsfesten, som snart render af stablen.

Her oversættes nogle gode råd fra etikettebogsforfatterinden til vores nutidige sprog.

Borddamen sidder altid til højre for herren.

Hvis du har pla­ ner om at naile en bestemt pige fra kompagniet eller endda delin­ gen, sørg da for at få dig sat, så du har hende til højre for dig, da kan dette eventuelt være en ice­breaker.

- Man skåler ved at løfte glasset og ser på den person, man ønsker at skåle med. Man kan evt. gøre en hilsende bevægelse med hånden.

Der er en tommelfingerregel, der siger, at glasset løftes op i højde med 3. skjorteknap.

Skab øjenkontakt, måske et blidt, flir­ tende blik med øjnene. Bliv med øjne­

ne enige om, at I skal skåle. Hvis han/ hun ikke forstår en hentydning, kan du måske ty til mere drastiske midler.

Samtidig nævner Emma Gad noget, som alle vi soldater kan relatere til.

Vi ved præcis, hvor alle knapperne på skjorten sidder. Det skulle helst ikke være et problem.

- Det er ikke velset, at en dame skænker vin til sig selv, så det er mandens pligt at holde øje med både sin borddame og damen til den anden side.

Det er dit ansvar, at begge damer på hver din side bliver fulde. Emma Gad sagde det først, håndhæv det!

- Det er ikke korrekt at omtale sin sult, hverken før eller under måltidet. Man bør ikke forsyne sig flere

gange af samme ret, medmindre andre også gør det, da det er bedst, at alle er færdige samtidig.

Uanset hvor lang en dag du har haft, hvor jeres befalingsmænd ikke har givet jer tilstrækkelig med tid til at spise, så skal I ikke klage. Men når I så endelig får tid nok til mad, så tag nok første gang, andet er ubehøvlet. Her er gruppepresset essentielt, I skal føl­ ges ad, ligesom i spredt orden, vi ven­ ter på den sidste, og så fortsætter vi.

- Ved større selskaber behøver man ikke sige farvel til andre end værtsparret, hvis man er de første, som forlader selskabet.

Med andre ord: Det er pinligt at være den første til at gå kold.

- Gæster, der bliver ”hængende”, risikerer ikke at blive inviteret oftere.

De, der går kolde og sover under bor­ det, bliver ikke inviteret igen. Til gen­ gæld: Hvis man kan mærke klimaks, og derfra kan føre den videre til byen, så værtsparret ikke skal hænge på jer, så bliver I inviteret igen. Med garanti.

Til gengæld har vi jo også lært oven­ over, at man heller ikke skal tage hjem eller videre for tidligt.

- En betænksom vært forhindrer en beruset gæst i at køre bil.

Opsøg her gerne de gavmilde MP’ere.

8 SOLDATEN NR. 5 • 2015

MAIKEN VOIGT

Side

-tøsen

Granatkaster (GRK) M/03 og M/10 Granatkasteren er en dame, som ja, du gættede det, kaster med granater.

Faktisk er det noget gear, som du kan påmontere på din kæreste, M/95 eller M/96. Således at du får to lækre da­ mer i én.

Granatkasteren anvendes til bekæm­ pelse af afsiddet personel, upansrede og let pansrede køretøjer.

GRK er et enkeltskudsvåben.

GRK, som påmonteres på geværets pibe, består af en styreskinne og et bundstykke, hvortil våbnet har egen aftrækkemekanisme. Når GRK er på­ monteret, har våbnet altså to aftræk­ kere, geværets og granatkasterens. På styreskinnen foran bundstykket er der monteret et kammer og en pibe i forlængelse af hinanden.

Til GV M/95 og M/96 hedder granatka­ steren GRK M/03, og til GV M/10 hed­ der den GRK M/10. Der er nemlig to versioner, alt efter hvilket gevær du bruger. Man blev nødt til at udvikle en ny granatkaster, da GV M/10 blev indført. GRK M/03 kunne nemlig ikke monteres tilfredsstillende på GV M/10, da denne løsning ville blive for tung og klodset.

Man videreudviklede også lidt på våb­ net, således at GRK M/10 kan fungere som et såkaldt “stand alone-våben”.

På den måde er man ikke afhængig af, at granatkasteren skal kunne monteres på et gevær. Hvis våbnet fungerer som et stand alone-våben, kan der som sigte anvendes et Spuhr GRK-sigte.

kugler af 2,25 mm. Det kan også være LLW, Sound & Flash 4-Bang, som er en granatpatron, der deler sig i fire se­ parate ledninger, som hver detonerer med 150 dB i 4-6 meters højde, foran eller over målet. Denne patron har en effektiv rækkevidde på 70-100 meter.

Granatkasteren kan anvende forskel­ lige typer granater. Eksempelvis en brisantgranatpatron M/96, som har en skadelig effekt inden for 130 me­ ter og som er dødelig inden for fem meter. Eller brisantgranatpatron DM101A2, som indeholder 650 stål­

Faktaboks: Vægt: 2,0 kg (M/03) og 1,4 kg (M/10) Rækkevidde: 100 m

Kilder: http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/ gevaerer/granatkaster/Pages/Granatkaster2.aspx http://www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/afghanistan/Materiel/ vaaben/Pages/default.aspx

SOLDATEN NR. 9 • 2014 9

Det gode eksempel Når I befinder jer på den anden side af hegnet, kan I føle jer forpligtet til at være det gode eksempel i samfundet. Men hvordan gør man det? Dette er blot nogle få forslag til, hvordan du kan gøre en forskel.

Træd til, når det gælder førstehjælp Der er ikke mange civile, der tør at gribe ind. Tag styrin­ gen, så følger de andre med.

Gør plads til andre Din tålmodighed er blevet testet rigeligt i Forsvaret. Derfor er det lettere end nogensinde at træde et skridt tilbage og gøre plads til de andre, der har travlt med at kom­ me ”fremad fremad”.

Tilbyd din hjælp Folk på rejsen til og fra kasernen kan have svært ved at håndtere deres bagage, cykler, barnevogne osv.

Overhold loven Gå ikke over for rødt. Især ikke i uniform! Du er et forbillede for de andre, og de ser op til dig.

10 SOLDATEN NR. 5 • 2015

Tilbyd din plads i toget eller bussen Børn, ældre og gravide kvin­ der har altid førsteprioritet, når man slås om siddeplad­ serne i bussen. Du er sund og rask og kan godt holde til at stå op. Hvis du er eks­ tra nice, kan du tilbyde din plads til hvem som helst.

Selv de, der er sunde og ra­ ske ligesom dig selv.

AMANDA NIESS

Dagens helt Garderen Kristoffer Justesen fortæl­ ler SOLDATEN, hvordan hans gode gerning på rejsen til kasernen resul­ terede i, at han blev dagens helt og blev takket mange gange af en ældre dame.

Det er en helt almindelig søndag, og garderen Kristoffer Justesen skal tilbage til kasernen. Han stiger på Stoget i Køge og finder en plads. Her falder han i snak med en ældre dame, der er på vej til lufthavnen. Det kan tydeligt høres på hendes syngende accent, at hun er fra Bornholm. Hun er forvirret og spørger den unge gar­ der Justesen om, hvornår toget er i København. Kristoffer undersøger det på sin telefon og finder tidspunktet til hende.

Da toget ankommer til næste station, kommer hun i tanke om, at hun har glemt at checke ind. Den pæne ældre dame farer derfor ud af toget i sit fine tøj og rejsekortet i hånden for at checke ind. Det går ret tjep med S-togene, så de hol­ der ikke på stationen særlig længe, inden de kører videre.

Efter hun har checket ind, iler hun tilbage mod toget, men dørene lukker, inden hun når ind igen. Hun ban­ ker på en af togets ruder og løber efter toget, mens det kører væk fra perronen. Kri­ stoffer signalerer til hende, at de skal få fat i hinanden over telefonen. Men i toget har hun efterladt al sin bagage bestående af kufferter og en fin krokodilleskindtaske med iPad, iPhone, smykker, pengepung og alle mulige andre dyre ting, man nødig vil miste. Det eneste, hun medbragte, da hun skulle checke ind, var rejsekort.

Hun står derfor på perronen med in­ genting udover et rejsekort.

Kristoffer vil hente hjælp, men da der ikke er nogen DSB-medarbejder i syne, ringer Kristoffer til DSB fra sin

mobiltelefon og forklarer situatio­ nen.

Den ældre dame henter hjælp hos en fremmed mand, da hun ikke selv har sin mobiltelefon på sig. Manden rin­ ger også til DSB og fortæller dem om, hvad der er sket. DSB får telefonnum­ rene og hjælper Kristoffer og damen med at komme i kontakt med hinan­ den. De to ender med at tale sammen, men samtalen er kort, for damen har travlt, da hun skal nå et fly. Hurtigt aftaler de at mødes på 7-Eleven på Kø­ benhavns Hovedbanegård.

Den trætte garder kæmper sig op ad rulletrappen med både damens og sin egen bagage. Som et presset pakæsel får han det båret op til 7-Eleven, hvor han venter på den ældre dame. I ven­ tetiden står han og tænker på, hvor meget han egentlig bare vil hen til kasernen. Da en halv time er gået, får han øje på den ældre dame, der farer forvirret op ad rulletrappen. Han vin­

”DET, SYNES JEG, MAN SKAL GØRE. HVIS DET SKETE FOR MIG, VILLE JEG SÆTTE PRIS PÅ, AT NOGEN HJALP MIG.”

ker hende hen til sig, og hun kommer lettet mod ham med tårer i øjnene.

Hun bryder sammen i gråd af tak­ nemmelighed og vil gerne tale med ham og takke ham, men Kristoffer skynder sig at sende hende af sted, så hun kan nå sit fly. Damen farer vide­ re for at komme til lufthavnen i tide, mens Kristoffer mødes med de andre gardere, der også skal mod kasernen.

Dagen efter ringer damen til Kristoffer, mens han befinder sig på kasernen. Han går op på værelset, da han kan se, at det er et fremmed telefonnummer, der ringer. Hun takker mange gange og vil belønne garderen med en takkegave. Selvom det er pænt af hende, kan han ikke tage imod det. Hun siger deref­ ter, at han skal kigge forbi hen­ de, hvis han kommer til Born­ holm, så hun kan takke ham.

Derudover fortæller hun, at flyet var forsinket, og hvis ikke det havde været det, havde hun ikke nået flyet. Hun vil også gerne tale med den anden mand, som hjalp hende på perronen, men hun har ikke hans telefonnummer.

Kristoffer siger, at han kan finde det på sin mobiltelefon, da de havde talt sammen, mens hun lånte mandens telefon. Damen får telefonnummeret af Kristoffer og takker ham igen. Her­ efter afslutter de samtalen.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 11

Kaos og kokkehuer Kan du huske din første dag?

Da du startede din værnepligt, løb du forvirret rundt med en misformet baret, mens sergenterne var nogle røvhuller, der råbte af dig hele tiden. Værnepligten blev bedre derfra, og du og din deling har udviklet jer meget siden da. Kan du stadig huske din første dag?

Nørrebro

meget til at starte med. Vi lærte hur­ tigt, at den eneste måde, det fungerer på, er ved at hjælpes ad.

Det var en lang og spændende dag.

Det var også meget sjovt at tale med de andre om, hvilke forventninger de havde, selvom det var akavet i star­ ten. Sergenterne sagde, at kammerat­ skab var vigtigt. Jeg glædede mig til at komme i seng efter den første dag.

Odense Odense HESK Jeg fik svar, under en måned inden jeg skulle starte, da jeg havde søgt i sidste øjeblik. Jeg var så nervøs, men i toget på vej derhen mødte jeg en an­ den HBU’er, som beroligede mig. Da vi ankom, faldt jeg i snak med en af de andre piger.

Jeg var bange for sergenterne, men jeg troede, at de ville bløde op i lø­ bet af dagen. De blev bare ved med at være nogle røvhuller. Jeg tænkte, at det bare var en galeanstalt, det her.

Det var lidt ligesom en film til at star­ te med, men så blev det nice.

Vi fik udleveret en sæk med udrust­ ning og tøj. Jeg blev ved med at tæn­ ke: ”Jeg taber den! Jeg taber den!” Hel­ digvis tabte jeg den ikke.

Det hele var forvirrende, for man vidste ikke, hvad der var hvad, når vi skulle fremholde vores stumper. Alle løb forvirrede rundt.

Om aftenen var jeg smadret. Der var så mange nye indtryk og tanker.

Nørrebro HESK Jeg var spændt, rigtig spændt! Jeg hav­ de ingen forventninger til det, for jeg kendte ikke nogen, som havde været i militæret og kunne fortælle mig om det. Det var hårdere, end jeg troede.

Den første dag var meget forvirrende,

12 SOLDATEN NR. 5 • 2015

men vi lærte hurtigt, at man først var færdig, når alle var færdige. Efterhån­ den fik man hurtigt fællesskabet og sammenholdet at mærke.

Vi fik hele tiden at vide, at alt skulle være perfekt, og prøvede at blive hur­ tigt færdige. Jeg var i frygt for befa­ lingsmændene og havde respekt for dem. Man var presset på søvn og greb enhver mulighed for at lægge sig. Ef­ ter den første dag var overstået, blev jeg lettet.

Nørremarken HESK Fra den første dag husker jeg en mas­ se nervøsitet og spænding. Det var en anspændt situation, for man kendte ingen, og sergenterne råbte og skreg hele tiden. Sergenterne stressede os

Nørremarken

Assens Assens HESK Der var en masse spænding og nervø­ sitet over for de opgaver, vi fik, og de andre personer, som man ikke kend­ te. Men vi skulle samarbejde. Det var akavet i starten, men vi faldt hurtigt i snak med hinanden. Selvom jeg var nervøs, blev jeg nødt til at tage initia­ tiv til at tale med de andre.

Vi blev nødt til at hjælpe hinanden.

Man er ikke selv færdig, hvis delin­ gen ikke er.

Ikast HESK Den første dag var med åbent sind og åbent hjerte. Jeg var åben over for opgaverne og de nye mennesker.

Jeg prøvede at observere og være op­ mærksom på, hvordan det hele fore­ gik. Dagen var fuld af spænding og nervøsitet, for man har jo bundet sig til tolv måneder.

AMANDA NIESS

Sjælør GHR Slagelse

Ikast

Christianshavn Der skete meget, og det hele gik så hurtigt. Det var meget struktureret og planlagt til sidste minut. I løbet af kort tid fandt vi ud af, at fællesskab er vigtigt. Det er også vigtigt, at vi har hinanden og hjælper hinanden. Man kommer langt som deling. Ikke som individ.

Nørresundby Nørresundby HESK Jeg havde halvandet års ventetid, inden jeg skulle starte, så jeg var spændt. Spændt på at se de andre, som jeg skulle tilbringe det næste år med. Mit første indtryk var: ”Hold da op, der er mange piger herinde!”

Man kunne godt mærke, at tonen var anderledes, end man var vant til fra gymnasiet. Det var hårdere, end jeg havde regnet med. De første par uger startede dagene kl. 05:00 og sluttede kl. 23:00. ”Det her bliver et langt år!” tænkte jeg.

Jeg var nervøs for at ride, for jeg var bange for heste, inden jeg startede.

Jeg valgte Hesteskadronen for udfor­ dringens skyld, og fordi det var 12 måneder, så det passede godt med skole.

Christianshavn GHR Slagelse Jeg var spændt. Under togturen prø­ vede jeg at lægge mærke til, om der var andre, som også havde store ta­ sker med. Da vi ankom, stod der fem mænd i grønt tøj. Nu starter det! Nu skal vi bare ud at slå ihjel!

Der var rigtig lang kø, da vi skulle have udleveret ting. Jeg havde som­ merfugle i maven. Og så kan jeg hu­ ske, at vi fik vores skema. Jeg blev overrasket over, at vi skulle hedde bynavne. Folk anede ingenting den dag. Man var helt lost. Vi var de stør­ ste klaphatte den første dag.

Da vi blev delt op i delinger, satte jeg mig ved det forkerte kompagni til at starte med. Jeg kiggede meget rundt på de andre. Vi ventede der i ret lang tid. ”Har de glemt os?” tænkte jeg.

Jeg var meget nysgerrig. Jeg syntes, det var spændende at se hvor, vi skulle bo. ”Hold kæft hvor skal jeg stå meget stille!” tænkte jeg. Vi frøs, da vi stod i geledder. Da vi øvede eksercits, som foregik udenfor, frøs vi også vanvit­ tigt meget. Jeg svømmede rundt i min alt for store jakke. Det var den læng­ ste dag i mit liv!

Sjælør

Jeg fulgtes med to piger i toget, og vi bondede så godt sammen, men vi end­ te med at komme i hver vores deling.

Vi blev hurtigt vist hen til vores stue, og jeg var helt alene på stuen. Jeg tro­ ede, at jeg skulle bo alene, fordi de an­ dre kom senere.

Vi øvede eksercits i snevejr. Da de andre kom, skulle vi undervise dem, hvilket vi ikke kunne finde ud af. Det var glat, så vi gled, når vi skulle dreje rundt. Alle havde upraktisk tøj på, så vi glædede os til at få vores uniform, så vi kunne få varmt tøj på. Der blev brugt lang tid på udlevering og ekser­ cits den første dag. Jeg tænkte: ”Det kommer til at føles som lang tid, hvis ikke sneen snart holder op!”

Vi kunne ikke huske hinandens by­ navne, og folk kunne knap huske de­ res eget. Jeg kom til at svare sergen­ terne igen, da jeg hellere ville hedde Valby. Det fandt jeg ud af, at man ikke skulle gøre.

Værløse

Værløse GHR Slagelse Vi følte os som en flok kvæg. Vi fik regler for, hvordan vi skulle se ud og spise i CAF. Da vi fik uniform og et andet navn, var det som at komme til en helt an­ den verden med ukendte rammer og regler.

Vi havde kokkehuer på, men sergen­ terne var tålmodige og smilende den første dag. Derefter blev de hårdere.

En person kom til at kalde premier­ løjtnanten for korporal. Det blev han sur over!

Der var lidt koldt, og man havde ikke set Kasernen uden sne.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 13

En musikalsk værnepligt En niche i Søværnet er tamburkorpset. Det holder til på Marinestation Holmen, og opgaven er at spille musik. De har absolut ingen erfaring med livet som klam, kold rekrut og det at være fuld af mudder i et øvelsesterræn. Soldaterne i Søværnets Tamburkorps har to dages rekruttid. Derefter er det fuld fokus på musikken.

Værnepligt i tamburkorpset I tamburkorpset har de én eneste værnepligtig. Det fungerer nemlig så­ dan i tamburkorpset, at de fast har 22 musikere. Derfor søger de kun vær­ nepligtige, når de mangler nogen til truppen. Stillingerne bliver slået op på Forsvarets hjemmeside. Det tricky her er, at de søger kun værnepligtige, som behersker lige netop det instru­ ment, som de mangler i korpset. Hvis man bliver udvalgt til samtale, er det ikke en almindelig jobsamtale, man skal forberede sig på. Man skal nem­ lig spille på sit instrument, og den, som spiller bedst, ”vinder” stillingen.

Når man har været værnepligtig i fire måneder, bliver man udnævnt til konstabel og ansat på en K35kontrakt. Efter to og et halvt år bliver man udnævnt til overkonstabel, og

14 SOLDATEN NR. 5 • 2015

det er den højeste rang, man kan få i tamburkorpset.

Tamburkorpsets opgaver Tamburkorpset har forskellige mu­ siske opgaver, som de skal varetage.

De skal spille til en række af Forsva­ rets arrangementer, men de kan også blive booket til at spille til civile ar­ rangementer. Eksempelvis spiller de til nogle af officersskolernes arrange­ menter, men de spiller også ved års­ dagen for slaget ved Sjællands Odde.

Koncertprogram, marchprogram og tattooprogram Soldaterne ved tamburkorpset har som udgangspunkt tre forskellige programmer, som de skal kunne no­ genlunde udenad, og musikken på programmerne skifter hvert år. Når

de spiller koncert, er det ligesom, når man er til klassisk koncert, hvor musikerne sidder ned og spiller. Når de spiller deres marchprogram, går de march og spiller samtidig. Tænk, hvor svært jeres deling har ved blot at gå i takt, og så skal der spilles musik samtidig.

Det sidste program, tattooprogram­ met, er meget specielt. Det er en slags avanceret march, samtidig med at de spiller. De går rundt i forskellige for­ mationer, samtidig med at de spiller musik.

“Det er svært i forvejen at huske, hvor man skal gå hen næste gang i forma­ tionerne. Når man skal spille musik samtidig, bliver det endnu sværere!” fortæller Mads, som spiller kornet i tamburkorpset.

MAIKEN VOIGT

Til Virginia med tattoo­ program Til sommer skal tamburkorpset til Norfolk, Virginia i USA til Virginia International Military Tattoo, som bliver afholdt på en flådebase for at vise andre korps fra forskellige ste­ der i verden deres tattooprogram.

Lignende korps kommer til Norfolk for at vise deres tattooprogram.

Kaffepauser er en vigtig del af hverdagen Musikerne i tamburkorpset starter deres hverdag klokken otte, hvor de samles til et lille morgenmøde.

Derefter er der individuel opvarm­ ning i cirka en time, hvorefter korp­ set samles og øver en række numre igennem. Men lad os ikke glemme kaffen! Det er vigtigt med pauser,

og det er vigtigt med kaffe. I pauser­ ne kan man virkelig mærke, at man har med musikere at gøre, når de i en pause ud af ingenting skaber en melodi ved at slå på forskellige ting.

Det bliver så filmagtigt, at man til sidst forventer, at de stiller sig op på bordene og synger som i en ægte Bollywood-film.

Som udgangspunkt er det et otte-tilfire-job, men 13:30 får musikerne faktisk fri til at gøre, hvad de vil.

Man skal tænke på musikere som sportsfolk, de skal ikke overbe­ lastes. Derfor forventer man kun maksimalt fokus fra 08:00 til 13:30, resten af tiden kan musikerne ek­ sempelvis bruge til at øve sig på be­ stemte numre, som de føler halter lidt.

Mød Mads

Mads er en af tamburkorpsets nye konstabler, som lige er blevet udnævnt i slutningen af december sidste år. Han er en af de fire i tamburkorpset, som spiller kornet.

Hvad lavede du inden din tid i tamburkorpset?

Efter gymnasiet kom jeg ind på MGK (Musikalsk Grundkursus red.), som varede et år. Jeg så, at stillingen i tam­ burkorpset som konstabel var blevet slået op. Men inden jeg kunne blive konstabel, skulle jeg være værneplig­ tig. Jeg kom ind d. 18. august, der hav­ de vi to dage i Frederikshavn, hvor vi var rekrutter. Men vi fik egentlig bare udleveret vores mundering.

D. 17. december blev jeg udnævnt konstabel.

Hvorfor søgte du jobbet som konstabel ved tamburkorpset?

Det var mest lidt for sjov. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Så nu er jeg herinde for at få erfaring.

Hvordan var værnepligten i tamburkorpset?

Det er lidt en prøvetid som værne­ pligtig. De skal se en an og se, hvor meget man kan. Man får mere ansvar med tiden.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 15

De danske tropper på øvelse i Nordsveriges kolde klima

150 soldater fra JDR (Jydske Dragonregiment) og GHR (Gardehusarregimentet) har i samarbejde med svenske soldater gennemført en øvelse i Sverige for at udvide deres taktiske kunnen under andre klimabetingelser og derved øge uddannelsesniveauet.

SOLDATEN har talt med tre soldater fra JDR om øvelsen i Sverige. Oplevelsen har for soldaterne været et break fra hverdagen. ”Det var en fed oplevelse, da vi var kommet hjem.” fortæller en af soldaterne.

Udover at tage på øvelse i Sverige har de blandt andet været i Tyskland og Sydafrika.

En sædvanlig øvelse – bortset fra ski på fusserne Øvelsen i Sverige foregik stort set, li­ gesom det plejer at foregå i Danmark.

Dog blev de første par dage brugt på at øve færdigheder på ski. Både erfar­ ne og nybegyndere fandt det udfor­ drende at stå på ski med den tunge oppakning. Langt de fleste væltede før eller siden i løbet af øvelsen, og nogle af soldaterne var nede at kysse sneen mange gange. Introugen blev beskrevet som en fed oplevelse af de danske soldater. Efter de var ble­ vet instrueret, stod den primært på kamp den sidste halvdel af øvelsen.

tøjer) og givet uddannelse på disse forud for øvelsen. Derudover blev danske M113 (pansrede mandskabs­ vogne) anvendt som kampkøretøjer. Øvelsen varede fra 28 FEB til 19 MAR. Danskerne og den svenske venskabs­ bataljon hjalp hinanden med at skabe en lærerig øvelse, og udvekslede erfa­ ringer. Soldaterne fortalte, at det var spændende at møde Sveriges hær, da de kunne sammenligne sig selv med dem. De opdagede blandt andet, at deres fokusområder var forskellige.

De danske tropper havde mere fokus på førstehjælp end svenskerne.

Svenskernes fjende

Husk at gøre det nice for dig selv

De danske soldater skulle agere ”fjen­ de” sammen med en svensk kamp­ vognsdeling. Der blev lånt svenske IKK CV 9040 (infanterikampkøre­

Under hele øvelsen var klimaet en udfordring. I Sverige krævede ”man­ den” ekstra fokus, da kulden og sneen var udfordrende. Soldaterne

16 SOLDATEN NR. 5 • 2015

lærte hurtigt at lægge ekstra fokus på de mindste detaljer, så de kunne opretholde deres kampkraft. Selvom det hele tog lidt længere tid, blev det prioriteret at pleje sig selv. Man skul­ le tænke ekstra meget på at få tørret sine handsker og sit våde tøj, så snart der var mulighed for det.

Soldaterne fik udleveret varmt tøj og strømper i Sverige, og de blev opfor­ dret til hele tiden at have et par tørre sokker på sig. Når de var i bevægel­ se, var de iklædt det hvide tøj, som ses på billederne. Når de stod stille, havde de en tyk jakke på for at holde varmen.

Udover sokker var der også andre ting, der hele tiden skulle medbrin­ ges, så soldaterne var i stand til at klare sig i 24 timer, blandt andet grej til at lave ild. Ilden er utrolig vigtig i et klima som dette. Under øvelsen

AMANDA NIESS

kunne den både bruges til at varme soldaterne og til at smelte sne, så de fik varmt vand at drikke. Det sparede kroppen for energi, så den ikke selv skulle varme det op. Selvom det var koldt, og man hurtigt kunne miste ly­ sten til at åbne sin feltflaske og tage en slurk af det kolde vand, var det sta­ dig vigtigt at få noget at drikke.

Sne, sne og mere sne Øvelsesterrænet, som blev anvendt, var stort og usammenligneligt med dem, vi har i Danmark. Da hele terræ­ net var dækket af sne, var det svært at orientere sig. Det var tæt på umuligt at navigere efter de markante ting i naturen. Derfor blev højdekurver brugt, når de skulle finde vej med kort og kompas.

Menneskelige slædehunde Rygsækkene blev også medbragt hele tiden, når de skulle drage længere væk. Ikke nok med det havde cirka hver fjerde mand en pulk (en slags slæde) efter sig, som var bundet fast om livet. På pulken lå fællesmateriel som blandt andet bestod af telte og større våben. Hvis en soldat skulle blive såret, ville han også blive bragt frem på en pulk.

Skønhedssøvnen foregik i store telte, hvor der var plads til 20 mand. Inden de kunne lægge sig til rette i teltene, skulle der skovles sne. Det tog et par timer at slå telte op, da det er et kæm­ pe besvær sammenlignet med en bi­ vuak. Soldaterne var kun ude om nat­ ten få gange sammenlignet med det sædvanlige. Men når de var, havde de endnu sværere ved at stå på ski!

Fotografer: Jesper Sundström

De gik på vandet Vandpassager foregik oven vande.

Ikke så Jesus-agtigt, som det lyder, for alle søer var frosset til. Det var en af fordelene ved frostgraderne. På trods af det slap de ikke for en tur i vandet.

Isen blev hakket i stykker, så de kun­ ne få en smagsprøve på, hvordan det føles, hvis de risikerer at falde igen­ nem isen senere.

Trods den usandsynlige chance for at blive udsendt til et land dækket af sne i øjeblikket var det en lærerig øvelse for soldaterne. De blev især trænet i at fungere som enkeltmand.

Og som en af soldaterne sagde: ”Hvis man kan kæmpe her, kan man kæm­ pe alle steder.”

Du kan læse mere om øvelsen i ar­ tiklerne ”Soldater på vintertræning i Nordsverige” eller ”Panserbataljonen kæmper fortsat i Nordsverige” på www.forsvaret.dk

Delingsfører Robert Mørck

SOLDATEN NR. 5 • 2015 17

En

Prof l i Forsvaret Fulde navn: Jesper Sørensen Alder: 38 år

Jesper Sørensen

Antal aktive år i Forsvaret: 19 år Antal udsendelser: Irak Hold 1, hvor Jesper var panserinfanteride­ lingsfører Nuværende stillling: KN, sektions­ chef ved grunduddannelsen ved AFTC (Air Force Training Centre)

Var du frivillig som værneplig­ tig?

Ja, det var jeg. Jeg ville gerne være offi­ cer. Det har jeg altid vidst, at jeg ville.

Dengang kunne man lave et raketfor­ løb til officeren, så man kom hurtigt igennem systemet, men der dumpede jeg til optagelsesprøven. Jeg tog derfor den ”tunge” vej og startede i 1996 ved Danske Livregiment i Vordingborg.

Under værnepligten var der sergent­ udtagelse for dem, der gerne ville, og det ville jeg jo gerne. Dengang blev man værnepligtig sergent. Tre måne­ der inde i værnepligten kom man på sergentskole i Sønderborg. Efter otte måneder var jeg uddannet værneplig­ tig sergent. Så i sommeren ’97 kom jeg tilbage til Danske Livregimentet som næstkommanderende i en vær­ nepligtsdeling ved panserinfanteri­ kompagniet.

Oprindeligt var det i 10 måneder, jeg skulle være værnepligtig sergent.

Men allerede under rekruttiden blev jeg valgt ind i forretningsudvalget for værnepligtige, som det hed den­ gang, som repræsentant for de vær­ nepligtige sergenter i Hæren. Efter to måneder som NK/DEL kom jeg ind og fik civilt tøj på inde på Sva­ nemøllens Kaserne og sad i det, som vi i dag kender som Værnepligts­

18 SOLDATEN NR. 5 • 2015

rådet. Der sad jeg inde, til min tid som værnepligtig sergent var ovre.

Da søgte jeg ind på officersskolen, det var i sommeren ’98. Men de sagde inde på officersskolen, at jeg mangle­ de mere praktisk erfaring. Så jeg kom til Vordingborg og blev instruktør ved Hærens Materielkommandos rekrut­ skole. I august ’98 startede jeg så på Hærens Officersskole.

Hvordan ser du tilbage på din værnepligt?

Jeg synes, at min rekruttid var det fe­ deste. Det var alt lige fra kammerat­ skabet, det at bo sammen med andre på en stue, den fysiske træning og ud­ fordringerne. Det var specielt fedt, at der blev stillet krav til en. Man blev mentalt og fysisk udfordret, og man fik rykket sine personlige grænser.

Hvad bed sig så meget fast i dig, at du måtte blive i Forsvaret?

Min motivation for at komme ind til Forsvaret startede længe før. En af mine forældres venner var også i Hæ­ ren – han var kaptajn dengang, kan jeg huske. Han gik og skruede i biler i sin fritid, der hvor vi boede. Jeg blev mobbet i de første skoleår og kunne ikke rigtig komme ”fri” af det, så det spurgte jeg ham til råds om. Hans svar var: ”Du skal bare tage den største af dem, der mobber dig og give ham en på kassen, så han mister pusten”, el­ ler sådan husker jeg det i hvert fald.

Det gjorde jeg så, og fra den ene dag til den anden blev jeg ikke længere mobbet. Derudover, så havde min morfar været i Hjemmeværnet. Noget

MAIKEN VOIGT

af hans udrustning havde han ikke afleveret, så det legede jeg med som barn. Da jeg var 16 år, kom jeg med i Hjemmeværnet, og det tiltalte mig meget. Min delingsfører var reserve­ officer fra Hæren og politimand til daglig. Jeg reflekterede ikke så meget over det dengang. Jeg syntes bare, at han var sej. Nok fordi han udstrålede overhøjde, troværdighed, ansvarlig­ hed og tillid.

De to var for mig rollemodeller, der gjorde, at jeg fik smag for Forsvaret.

Da jeg senere kom ind, var min kom­ pagnichef og næstkommanderende også en stor inspiration – jeg tror derefter, det var en kombination af, at ”sådan ville jeg også være” og så en motivation for at få mere indflydelse og et ønske om at være ”soldat for fre­ dens skyld”.

Hvad er det fedeste ved dit job i dag?

Jeg uddanner folk ved Flyvevåbnets basisuddannelse og leverer soldater videre til Flyvevåbnet, Hæren og to­ talforsvaret. Det fedeste for mig er at give de værnepligtige, der bliver videreuddannet i systemet, en succes­ oplevelse. Jeg får lov til at præge og udvikle de her unge mennesker, og det er min besætnings navn og mit eget navn, der står på dem, når de er færdige ved basisuddannelsen.

Hvordan har du udviklet dig som menneske gennem din tid i Forsvaret?

Det er nok en kombination af dels mange års skolegang, sergent-, of­

ficers- og kaptajnuddannelse, som giver en større forståelse, og min ud­ sendelse. Den største personlige ud­ vikling var min udsendelse.

Hvad er det mest pressede, du har prøvet i din tid i Forsvaret?

Den største fysiske udfordring var den afsluttende øvelse på sergent­ skolen. Dengang havde jeg rigtig ondt af mig selv. Hold da op, hvor var det hårdt. Det handlede om, at vi skulle vise overskud, når man kom tilbage til de værnepligtige.

Jeg har også været udfordret et par gange på officersskolen. Det var mest, fordi officeren er blevet meget akademisk. Da jeg kom tilbage til of­ ficersskolen i 2013 for at uddanne mig til kaptajn, var der et helt andet akademisk niveau, end jeg huskede.

Det var også en udfordring på Irak Hold 1. Der var nemlig aldrig nogen, der havde sat sine fødder i Irak, ud­ over enkelte FN-folk. Vi vidste ikke rigtig, hvilke opgaver vi skulle løse og hvordan.

På Irak-missionen havde jeg den uhel­ dige oplevelse at miste en mand i en blue on blue. Hvor en af vores egne mænd skød en anden af vores mænd.

Når man er 27 år gammel og ikke har INTOPS-erfaring og erfaring med at miste en soldat, og slet ikke når en af ens egne soldater har skudt ham, er man pludselig på herrens mark.

Hvordan håndterer man sådanne si­ tuationer? Både professionelt og per­ sonligt er det en kæmpe udfordring.

Man skal have en professionel distan­ ce, eftersom jeg var deres delingsfø­

rer, men samtidig havde jeg et stærkt bånd med mine soldater. Samtidig er det også vigtigt, at soldaterne re­ spekterer en, og at man opleves tro­ værdig, så man kan inkludere dem i processen.

Hvad har din udsendelse givet dig?

Min udsendelse viste den yderste konsekvens. Den viste, hvor vigtigt det er at være forberedt på opgaven, så uddannelse, organisering og mate­ riel går op i en højere enhed. Derved får opgaven de bedste forudsætnin­ ger for at blive løst.

Den konkrete situation, hvor vi mi­ stede Preben, var vi ikke trænet til hjemmefra, materiellet og udrustnin­ gen var heller ikke tidssvarende, og samtidig var vi stressede af for mange opgaver – så er grundstenen lagt til, at der begås fejl.

Hvordan opretholder du moti­ vationen: Jeg skal sørge for, at der er de rette rammer for mine folk til at løse opga­ ven. I det arbejde jeg har nu, får jeg lov til at sætte mit præg på de folk, som optages på videreuddannelse i Forsvaret. Det er min motivation.

Det handler også om i det daglige at sørge for, at folk har rammerne for, at det er sjovt at gå på arbejde.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 19

Typerne i del Hvilke typer genkender du?

Flash Han er hurtig som et lyn og løber langt foran de andre i Coopertest. Flash har en superatlet-lignende kondition og har derfor et kæmpe overskud i felten til at give sine kammerater et skulder­ klap, når de er løbet tør for energi.

Snorlax Intet kan forhindre ham i at sove.

Han ligger sig til at sove som den første efter aftrædelse og står altid op for at holde sig vågen til teore­ tisk undervisning.

Optimisten og pessimisten Disse to personer har en stor ind­ flydelse på stemningen i delingen.

Det er lettere at holde humøret oppe i felten, når den negative ikke er der til konstant at sprede nederen stemning. Derimod har optimisten altid en po­ sitiv tilgang til tingene og kan holde humøret oppe, uanset hvor mange negative personer der måtte være i nærheden. Personen har overskud og gåpåmod i tjenesten, selvom de andre er nedtrykte.

Spasmageren Den temperamentsfulde

Han kan få alle til at grine. Personen laver fis med alle og tør endda at komme med sjove kommentarer til sergen­ terne. Nogle spasmagere kan have en tendens til at være sjofle ved at sende frække blikke, komme med sjofle kom­ mentarer og fortælle jokes, der kræver en PEGI 18.

Han hidser sig op over småting. Det kan skabe problemer i delingen, hvis folk mister viljen til at sam­ arbejde med denne person grundet hans temperament.

The minion Når denne person tager rygsæk på, kan man slet ikke se personen bag­ fra, fordi the minion er så lille. Det ser ud, som om rygsækken bare be­ væger sig oprejst hen ad jorden af sig selv.

Personen af anden etnisk herkomst Mangfoldighed er væsentligt i Forsva­ ret. Derfor er vi glade for dem i de­ lingen, der er lidt mere solbrune end os andre, taler med accent, har lidt skæve øjne eller er opvokset med en anden trosretning.

Alfaen Selvom hans rolle i gruppen ikke er at være alfa, vil personen gerne do­ minere de andre i delingen. Hvis flere alfaer befinder sig på samme tid og samme sted, kan der hurtigt opstå en fight mellem dem.

Ædedolken Hans mave er bundløs. Det er udelukkende appetitten, som bestemmer, hvor meget der skænkes på tallerkenen, og ikke længden på spisepausen. Der er bjerg på tallerke­ nen, og det koster ofte mere end 50 kr. for et måltid i CAF.

Gingeren Den sygemeldte Der findes dem, der ikke gider og dem, der ikke kan, selv­ om viljen er på plads. Ham, der ikke gider, er permanent sygemeldt. Han er så fraværende, at resten af delingen ofte glemmer, at han stadig eksisterer. En af hans hyppig­ ste sygdomme er feltsyge, da han forsøger at deltage så lidt som muligt.

20 SOLDATEN NR. 5 • 2015

Nogle delinger har en person, der passer lidt mindre ind i FSDOT end de andre. Den blege hud, de mange fregner og det ildrøde hår er ikke til at tage fejl af. Det er delingens ginger.

AMANDA NIESS

ingen Blondinen

Nudisten

Man kan undre sig over, hvordan hun bestod den skriftlige test til session. Hun kommer med kom­ mentarer eller spørgsmål, der sva­ rer til, hvad Amalie fra Paradise Ho­ tel ville sige. Gentag venligst tingene for hende, så hun også kan følge med.

Det behøver ikke at være en blondine. Og det kan også sagtens være en af drengene, der skal have tingene skåret ud i pap.

Han har INGEN hæmninger og går ofte ud på gangen i alt for lidt tøj.

Samtidig har nudisten intet imod at vise det hele frem. Heller ikke til det modsatte køn.

Festaben Han vil ikke gå glip af torsdagsstrip.

Hvis ikke der er gang i den, kom­ mer der gang i den, så snart han trækker de andre med på danse­ gulvet. Selv efter feltøvelserne kan du finde festaben på det lokale di­ skotek. Nogle festaber kan have en ten­ dens til at tage en tår over tørsten HVER torsdag! Derfor ligner han pis om fredagen og er den, der står og knækker sig, mens de andre løber videre på fredagens løbetur.

Den homoseksuelle Ca. 10 % af den danske befolkning er homoseksuelle ifølge www.faktalink.dk. Mon ikke der også er en homoseksuel i din deling?

GPS'en Den bedste til at orientere sig. Uanset om der skal navi­ geres uden for tjenesten eller under orienteringsløb i en mørk skov, vil denne person være den bedste til at navi­ gere. Personen nyder at gå forrest og vise vej, da han altid er sikker i sin sag, når det handler om at finde frem.

Rambo Ligesom i skolen findes der også stræbere i Forsvaret.

Stræberen er altid på dupperne og deltager i tjenesten, så godt han kan. Der bliver ydet en ekstraordinær indsats, når befalingsmændene er i nærheden. Stræberen udfører alle ordrer så godt som muligt og siger ”JAVEL” lidt højere end alle andre.

Rambo tør at springe ud i alt, uan­ set om personen skal igennem ild eller vand, gas eller forhindrings­ bane, mudder eller pigtråd. Der er intet, der kan stoppe den frygtløse Rambo.

Drænet Tudeprinsen Denne person ligner en, der har lyst til at dø. Det skyldes blandt andet de ynkelige, klynkende kommen­ tarer og tårer, der straks triller ned ad kinderne, når personen bliver en lille smule presset. I tilfælde af at denne type findes i jeres deling, bør I medbringe en båre og en feltbedemand.

Arnold Schwarzenegger

Uanset hvor meget kammeraterne prøver at hjælpe denne person, er der ikke noget at gøre. Allerede fra morgenstun­ den spiller enten skabet, skægget eller uniformen ikke.

Delingen gør, hvad de kan, for at han kan følge med i tjenesten. De hjælper ham både med at blive færdig om morge­ nen inden stuekontrol, med at fedte færdig i geleddet og med at komme fremad fremad i felten. Men når det gælder ikke-militære ting, har denne person skjulte kompetencer.

Ham med delingens største overarme, bredeste ryg, sprø­ deste abs og muskuløse ben, der aldrig har skippet en leg­ day. Med en lidt for lys sløring kan han let forveksles med Hulk. Glæd jer til sommer, damer. Sun's out, guns out!

SOLDATEN NR. 5 • 2015 21

M arine C orps M artial A rts P rogram

En sammensætning af stilarter MCMAP er sammensat af det bedste fra kampsportens verden og inde­ holder elementer fra brasiliansk jiujitsu, wrestling, boksning, savate, ju-jitsu, sambo, krav maga, karate, aikido, muay thai, eskrima, hapkido, taekwondo, kung fu og kick boxing.

Da MCMAP er sammensat af alle dis­ se, indeholder træningen både slag, spark, greb, kast, selvforsvar og tryk­ punkter. Udover at udvikle færdighe­ der med bare næver træner de også

Det amerikanske marinekorps har sammensat et pensum i kampsport (Marine Corps Martial Arts Program), der skal hjælpe deres soldater til at klare sig med deres bare næver. Med træning i MCMAP bliver de i stand til at forsvare sig selv og kæmpe i nærkamp både med og uden våben. Marinerne startede med at træne MCMAP i 2001.

med våben lige fra rifler til bajonet­ ter. Deres motto er "one mind, any weapon". MCMAP kan både anvendes til at få styr på uroligheder i det ci­ vile, i krig eller som selvforsvar. Nog­ le teknikker har til formål at rykke modstanderen lidt rundt uden egent­ lig at gøre skade, mens andre teknik­ ker er farlige. På grund af den effekt, MCMAP kan have på en modstander, lægger marinerne vægt på moral. Der er ingen grund til at flække en ufar­ lig person midt over i et hug. Man ser derfor helst, at marinerne skader modstanderen mindst muligt.

Rangorden Ligesom mange andre kampsports­ grene har MCMAP også sin egen rang­ orden. Det vises med bælter, på trods af at de bærer kampuniform (Marine Corps Combat Utility Uniform), når

22 SOLDATEN NR. 5 • 2015

de træner. Bæltet minder derfor lidt mere om et ”normalt bælte” i ste­ det for et bånd, der bindes om livet.

Ligesom med gradueringer i andre kampsporter afholdes der praktiske tests i MCMAP, hvor de har mulighed for at få det næste bælte i rækken.

Disse tests kan man blive udtaget til efter at have opfyldt minimumskra­ vet for, hvor mange timers undervis­ ning man har deltaget i. Det første bælte, man har, er sandfarvet. Det er det bælte, man starter med, og her man lærer de mest basale teknikker i MCMAP. Derefter bliver niveauet hø­ jere og højere, efterhånden som man får tilegnet sig de forskellige bælter.

Det højeste bælte, man kan opnå, er sort bælte op til 6. dan.

Efter det grønne bælte kan man komme på instruktørkurser og blive kvalificeret til at undervise andre. Ef­

AMANDA NIESS

Kilder: www.wikipedia.org www.tecom.marines.mil www.au.af.mil ter et kursus får man en streg på sit bælte, der viser, at man er instruktør.

Før man kan komme til graduering til sort bælte (1. dan), skal man have gennemført et instruktørkursus.

Sådan træner de Tre kerneværdier danner grundlag for marinernes træning i MCMAP: Ka­ rakter, fysik og mentalitet.

Karakter. Som i alle andre kamp­ sporter kræver det selvdisciplin og selvkontrol, for at man kan anvende sin magt ansvarligt. Det er vigtigt for marinerne at skabe soldater, der for­ står at handle ud fra etik og respekt.

I kampens hede skal krigerne kunne angribe kontrolleret og velovervejet, de ikke agerer som dræbermaskiner.

Krigerne skal udvise moral og være idealer for andre. I kampen mod ter­

rorisme ønsker man ikke, at mari­ nerne skal blive ligesom de fjender, de møder. Selvom de sagtens kunne nedkæmpe fjenden uden moral og etik, ville de stadig føle et tab, hvis de anvendte uretfærdige og overlegne metoder i krig.

Et mål for marinekorpset er også at skabe engagerede udøvere af MCMAP, så de kan uddanne instruktører, der kan videregive det, de selv har lært.

Fysik. Det fysiske er helt basalt for at kunne udføre kampteknikker, både bevæbnet og ubevæbnet. Samtidig skal de kunne mestre både teknikker med høj effektivitet og ufarlige tek­ nikker. Marinerne bliver undervist i hurtigt at kunne vælge den passende teknik til situationen. Teknikken skal være berettiget, og det foretræk­ kes derfor at anvende mindst mulig

kraft, for at situationen ikke eskale­ rer og kommer ud af kontrol. Dette er især vigtigt i andre militære opera­ tioner end krig.

Udover det skal de kunne overkom­ me udfordringer i alle slags terræn uanset klimaforholdene. Med særlig uddannelse i dette skal det være mu­ ligt for krigerne at håndtere enhver situation, de kommer ud for.

Mentalitet. Situationsfornemmelse og korrekt handling på baggrund af de informationer, man har, er afgø­ rende. Man skal have overblik over situationen, være i stand til at tænke taktisk og se muligheder uanset om­ stændighederne. Man skal kunne træffe en beslutning ud fra situatio­ nen i stedet for at handle af ren re­ fleks uden at have hovedet med.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 23

Sådan scorer du i FSV Nu er afslutningsfesten nær. Ved du ikke, hvordan du skal tage mod til dig og få scoret hende den smækre soldat fra 2 DEL? Ro på, SOLDATEN har din ryg. Vi på redaktionen har samlet en række smooth moves, som du let kan bruge til at få dit offer til at synke i knæ og give efter.

Vores mål er at være for soldater, hvad The Playbook er for Barney Stinson. Vi starter lige så stille, og så bliver scorereplikkerne endnu sværere at komme godt af sted med, men desto større risiko, desto bedre udbytte - hvis det lykkes, vel at mærke.

“Har du dit bundstykke i bukserne, eller er du bare glad for at se mig?”

Denne virker som en lille, god og cheesy joke. Den skaber smil, og smil er en god icebreaker.

Men er den så også i virkelighe­ den mere end det? Måske skaber den underbevidst en lille følelse af, at du vil mere, og derfor vil det måske skabe en lille situation i hans bukser al­ ligevel.

“Har du en enkeltmands­ forbinding?

Jeg fik skrabet mit knæ, da jeg faldt for dig.”

“Er det mig, der har spist chilisovs på min feltration, eller er du bare ekstrem hot?”

At få hende/ham til at smile er den bedste start samt at komplimentere hendes/hans udseende.

Du kunne jo se på lang afstand, at hun/han havde en god personlighed. Så handler det bare om at smide brænde på.

“Har du en enkeltmandsforbinding? Jeg fik skrabet mit knæ, da jeg faldt for dig.”

Mere brænde, mere brænde.

“Hvis jeg kunne flytte rundt på det fonetiske alfabet, havde jeg sat Romeo og Juliett sammen.”

Ligesom jeg havde sat os to sammen. Nede på pudsestuen.

“Dine øjne skinner ligeså meget som snuden på mine støvler.”

Hvis du har været et dræn og ikke pudset dine støvler en eneste gang gennem hele værneplig­ ten, skal du nok finde en anden scorereplik. Men ellers er den vist lige til.

“Vil du med tilbage på værelset og se min samling af peanutbutter?”

En vigtig del af “vil du med tilbage på værelset?”filosofien er, at det, man skal vise, skal være så spændende, at hun/han vil med tilbage. Men ikke så spændende, at hun/han går totalt bananas, og du derfor ikke kan lokke hende/ham med i køje­ sengen eller ned på pudsestuen.

24 SOLDATEN NR. 5 • 2015

“På din belægningsstue eller min belægningsstue?”

Kort og kontant. Det er sådan, vi arbejder i For­ svaret.

“Undskyld, men du har sløring på tænderne, nu skal jeg slikke det af.”

Worth a shot.

“Hvis du var en luder, havde jeg købt dig for alle mine proteinbarer lige på stedet.”

Kender I det, at nogen fyrer en scorereplik af, og man står tilbage med en lidt ambivalent følelse.

Man ved ikke, om det var et kompliment eller et diss. Derfor er chancerne 50/50 her. Nogen vil fo­ kusere på “hvis du var en luder”, andre vil foku­ sere på proteinbarerne. Den skal nok prøves af nogle gange på et par forskellige.

MAIKEN VOIGT

“Jeg har lige købt et nyt ur på Kuffen – det kan både spå og vise, hvad klokken er. Jeg kan fx. se, at du ikke har trusser på!”

“Jo, det har jeg da!”

“Undskyld, så er mit ur en time foran.”

Hvad? Passer det, han/hun siger? Eller skal vi finde ud af det? Nu er jeg nysgerrig.

“Værnepligten uden dig ville være som en vandpassage … meningsløst.”

Brug denne på hende/ham, du har bagt på hele værneplig­ ten. Den kan være med til at afgøre, om du er friendzoned eller helt inde i varmen.

“Du er bundstykket til mit gevær.”

Du skal umiddelbart være temmelig sikker på, at det er jer to på pudsestuen i nat før, du kan fyre denne scorereplik af. Ellers skal ofret være af den støb­ ning, at det er jer to for evigt, men det ved vi jo godt, at det ikke skal (*wink wink*).

“Lægen på infirmeriet siger, at jeg skal dyrke hed sex mindst en gang om dagen, men helst to for at kurere min (indsæt sygdom), hjælp mig!”

Ingen ved, hvad de der læger på infirmeriet i vir­ keligheden siger. Det handler bare om at finde en, der er med på det værste og bekymrer sig om dig.

Bare sørg for, at din sygdom ikke er noget, der smit­ ter. Så bliver det nok en endnu større udfordring at finde en venlig sjæl, som vil hjælpe dig.

“Jeg har aldrig vedl’et med gummihandsker, derfor har jeg kun få dage tilbage at leve i, når vi bliver aftrådt til civil.”

Derfor må vi sammen få denne nat til at tælle.

Kvinder elsker “live like there’s no tomorrow”-princippet. Det skal udnyttes!

Dog skal man holde tungen lige i munden; når man er til fest, er idiot-raderen enten læn­ gere ude end normalt eller ikke-eksisterende.

Hvis idiot-radaren er ude bliver, du sorteret fra, lige så snart du åbner munden og smiler lidt for skævt.

Hvis den er ikke-eksisterende: Gå amok.

Enten skal man bruge denne scorereplik med snilde som et lille styk brænde i det store spil, så man til sidst kan få tændt godt op under bålet.

Eller også skal man finde en, der er dum nok. Så er det sagt.

“Værnepligten uden dig ville være som en vandpassage … meningsløst.”

“Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til dig. Mest af alt fordi din røv fylder hele baren, og dit ansigt er lige så grimt som min baret på første dag, at selv ikke drænet i min deling ville nærme sig dig. Indse, at jeg er din eneste chance for at få sex. Nogensinde. Hvad siger du, skal vi skride hjem til dig?”

Ja. Held og lykke.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 25

Finskytter D id yo u k n o w b ro’?

egnelse ” er en bet ”Finskytter s egne. re for en af vo . ” er fjenden ”Snigskytter

Hverdagen på ninjaskole Dagen starter med en omgang fut, som styres af eleverne selv. De skiftes hver dag til at stå for den sædvanlige morgengymnastik, inden lektionerne starter.

I den første lektion skal de lave en øvelse, hvor små genstande (forskelli­ ge skriveredskaber og dippedutter) lig­ ger på et bord. Kursusdeltagerne skal gå rundt om bordet og huske genstan­ dene. Ikke blot hvilke genstande, der er, men også deres placering på bordet i forhold til de andre genstande. Heref­ ter skal de tegne det, de husker.

Det er blevet tid til at rykke ud i ter­ rænet, hvor lektionen ”stalking” be­

Forsvarets ninjaer Finskytter er soldater, der mestrer snige-snige-færdigheder som få andre. De bliver uddannet på et kursus, hvor de lærer alt, hvad en finskytte skal kunne. Kurset varer syv uger, hvilket skyldes forårets mange helligdage. Som regel varer det kun seks uger. Det finder sted i Oksbøl, hvor SOLDATEN besøgte dem på deres anden kursusdag.

På kurset deltog alle lige fra konstabler til sergenter. Både folk fra Hæren, Flyvevåbnet, Frømandskorpset og Jæger­ korpset var repræsenteret.

gynder. Vejret er godt, hvilket er hel­ digt for kursusdeltagerne. Det er nok ikke så sjovt at være finskytte i dårligt vejr. Men okay. Vil man helst have, at tøjet bliver vådt udefra eller indefra?

Kursusdeltagerne bliver smidt af ca.

1 km fra fjenden. De har til opgave at snige sig hen til dem uden at blive opdaget og ligge i en stabil skydestil­ ling, der i høj grad lever op til FSDOT. Dette skal gøres inden for en bestemt tidsramme. Det gælder om at forblive skjult og finde en god skydestilling.

Sommetider må der tages chancer, som enten bærer eller brister. Der er med to flag markeret en højrebe­ grænsning og venstrebegrænsning,

Våben Finskytter bruger i øjeblikket to våben. Den ene er en 7,62 mm HK 417, og den anden er en 8,6 mm SAKO TRG 42.

26 SOLDATEN NR. 5 • 2015

de skal virke indenfor. Herimellem skal de selvfølgelig kunne beskyde målet fra deres stilling. Imens kur­ susdeltagerne er snige-snige, bliver der holdt øje med dem. ”Fjenderne” sidder nemlig med kikkerter og gør alt, hvad de kan, for at opdage dem i terrænet.

Det sagde kuristerne:

”Man får lov at arbejde som mindre enheder i stedet for grupper, hvilket medfølger et større ansvar.”

Hver mand har et bogstav, som han skal reagere på, når det holdes op ved målet. Fjenden skal observere, om der er mundingsglimt, eller om de på an­ dre måder er synlige i deres stillinger.

Når første skud er afgivet, tælles ned til andet skud. Her skal fjenden igen observere, om der var noget at se.

Imens alt dette sker, går to personer (også kaldet ”walkere”) rundt blandt kursusdeltagerne for at kontrollere deres skydestillinger. Efter opgaven mister de point afhængig af hvor mange fejl, de har. Det kan fx være skydestillingen, der ikke er stabil, mundingen, der glimter, når de sky­

AMANDA NIESS

der, eller hvis de ikke har frit skud.

Tidligere har man set, at folk fandt skydestillinger oppe i træerne. Ulem­ pen er dog manglende flugtmulighe­ der. For deltagerne på kurset er det også det ultimative mål at kunne ligge i stilling oppe i et træ uden at blive set. Dog er der ingen, der griber muligheden til denne lektion.

Udover faget stalking undervises de primært i observationstjeneste, husketeknik, afstandsbedømmelse, skydning som enkeltmand, skydning i makkerpar og skydning i vind.

Hele kurset er én lang kontrolprøve, hvor der bliver stillet høje krav hele tiden. Efter de tre første uger kan man blive sendt hjem, hvis ikke man lever op til minimumskravene, som er 60/100 point i gennemsnit til del­ prøven. Delprøven består af seks prø­ ver. Den første er en skriftlig prøve i skydeteori. Herefter skal fem skyde­ prøver bestås med tre ud af fem træf.

Skydeprøver: 1. Liggende. 700m. U2/3 3.

2. Mørke. 300. U1/2 4.

3. Knælende. 300m. U2/3 5.

4. Liggende. 200, 300, 400, 500, 600m uden at indstille på kikkertsigtet.

U/1/2 6.

5. Ukendt afstand. 300-1000m. Træf i senest 2. skud.

Det sagde kuristerne:

”Man forbedrer sine færdig­ heder som enkeltkæmper. Der er ikke hele tiden en gruppe­ fører, der råber: Efter mig!”

Kurset slutter med en firedøgns feltø­ velse, hvor de både skal kunne fun­ gere som enkeltmand og makkerpar.

Hvordan bliver jeg finskytte?

Først og fremmest skal du have gen­ nemført en af Forsvarets uddannel­ ser. Kurset søges næsten på samme måde som et job. Man kommer til samtaler, men der medfølger en fysisk test. Her skal man kunne be­ stå core-testen og FFT A, B, C og D, før man kan komme ind på finskytte uddannelsen. Inden udsendelse skal de fysiske tests bestås til niveau 4.

Det foretrækkes, at man har erfaring og har været udsendt, inden man sø­ ger stillingen som finskytte. På trods af dette er en af kursusdeltagerne på dette hold lige blevet færdig med HRU (Hærens reaktionsstyrkeuddan­ nelse). De yngste kursusdeltagere ple­ jer at være midt i 20'erne.

Kunne du være en god finskytte?

Som finskytte kræver det, at du...

• Hviler i dig selv og er tålmodig.

Man skal ikke have et rastløst be­ hov for action og spænding hele tiden, da man skal vente utrolig meget og skyde knap så meget.

• Er matematisk, da du hurtigt skal kunne udregne vind og vejr, når det skal gå tjep. Det dutter nemlig ikke, at finskytten ikke rammer, når han endelig får chance for at skyde.

• Har en god fysik. At være finskytte er et hårdt, krævende arbejde. Man kryber, kravler og løber sommeti­ der med tung oppakning og store våben, når man skal snige sig.

• Er udholdende, når du skal ligge i sin skydestilling i laaaang tid.

• Kan tåle alt slags vejr. Hvis man fryser og ryster, rammer man nada.

Det kan være en udfordring at for­ holde sig roligt og forblive fokuse­ ret.

• Er god til orientering, så du ikke farer vild!

• Er grundig og detaljeorienteret i din udregning af vind og vejr.

• Sidst, men ikke mindst er en god skytte.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 27

Derudover skal du: • Være godkendt til fortroligt • Have præsteret mindst 1 års tilfredsstillende tjeneste i en kampunderafdeling • Af indstillende myndighed (CH) være vurderet psykisk egnet til funktionen som FSK/OBS • Af indstillende myndighed (CH) være vurderet i stand til at træffe rationelle beslutninger under stresspåvirkning • Besidde normalt farve- og mørke­ syn. Du bør ikke være afhængig af briller/kontaktlinser. Såfremt du bærer korrigerende briller/ kontaktlinser, men besidder kva­ liteter, som er ønskværdige, bør du kun godtages i tilfælde, hvor du ikke har brug for briller for at kunne føre et motorkøretøj • Have bestået følgende fag: 216 SKYT (KA), 218 PIO, 233 VÅB, 236 P, 254 LYS/LASER (DBAL), 392 GPS eller tilsvarende med DAGR Når der er blevet sagt ”go” for ansø­ geren, starter man på en uges prøve­

28 SOLDATEN NR. 5 • 2015

periode, hvor man får en smagsprøve på, hvad det der finskytte-halløj er for noget. Her kan man blive sorteret fra, hvis ikke man bliver anset som egnet til jobbet som finskytte. Der er rigtig mange, som gerne vil være finskytter, og næsten lige så mange, som ikke ved, hvad det indebærer. At være finskytte lyder tiltalende, da det er snige-færdighederne og skydefær­ dighederne, der skal være på plads.

Disse ting bliver også anset som det fe­ deste ved at være soldat. Alt finskyttehalløjet er ikke lige så actionpræget som at løbe rundt ude i feltfarlig.

Man kan sammenligne hele molevit­ ten med krigsfilmen American Sni­ per, hvis de også havde filmatiseret al ventetiden, når hovedpersonen ligger i stilling. 99% af tiden er ventetid, når man fungerer som finskytte.

Det sagde kuristerne:

”Det er udfordrende at huske alt, hvad man får at vide.”

Når prøveperioden er overstået, skal man på forkursus, hvor man også lærer alt det basale om skjul og sløring. Her bliver det også kontrolleret, at solda­ ten kan sit kram, inden han sendes videre på det egentlige kursus.

Kurset skal vedligeholdes, og færdig­ hederne skal trænes hele tiden. Ellers er man ikke duelig som finskytte. Det kan sammenlignes med, når man ikke har kørt bil længe og sætter sig bag rattet igen. Man glemmer ikke alt, hvad man har lært, men man bli­ ver lidt rusten.

AMANDA NIESS

Find finskytten!

SOLDATEN NR. 5 • 2015 29

> SERGENT- OG MENIG

c it ate r

DE EN DELING GÅR INTROT, E VED BEGYNDER SELV AF DREJ TAR ET HJØRNE, SOM KOMMEN TEN: TIL DETTE SIGER SERGEN ING “HOLD NU OP MED FUCK AT TÆNKE SELV!”

ade­ enten ud på b rg se r å g l o tr n Til stuekon rmanden. Ha o ef u st å p er ld d er det der?” værelset og ka va ”H : er g si g ejlet o de peger ind i sp n ikke kan fin a h a d t, re ir Menig står forv ” nogle fejl. er morgenhår. et ”D : er tt sæ Sergenten fort

SERGENT: ”ALLE­ SAMMEN TAGER HANDSKER PÅ, SÅ JERES KLAMME ONANIGAFLER IKKE BLIVER SORTE.”

SERGENT TIL MENIG: “FÅ STYR PÅ DIT LIV, ELLERS SKAL JEG FUCKING ØDELÆGGE, HVAD DU HAR TIL­ BAGE.”

e ves ikke at huske at lukk Oversergent “.. vi behø e ildkamp - det er nok ikk støvdækslet, hvis vi er i jel... OG hvis det gør, så det, som får os slået ih e ansvaret.” tager vi selvfølgelig ikk

SERGENT: “VELKOMMEN TIL DET DANSKE FORSVAR, I SKVAT!”

30 SOLDATEN NR. 5 • 2015

tede menige: Sergent til nystar næste måned “Vi vil bruge den d, og de næste på at bryde jer ne bygge jer op.” tre måneder på at

: En sergent til en rekrut , “Lad være med at gabe r de at det kunne være, ” fløj en stor, fed pik ind.

Brandmænd

med speciale i flybrande Som brandmand på Flyvestation Karup har du tre minutters beredskab.

Det betyder, at de skal kunne gøre sig klar og rykke ud til et flyhavari på startbanen på tre minutter. Brandmændene er specialiseret i flyhavari, men de skal også varetage andre forskellige opgaver på flyvestationen.

Fun facts om firmagear: Sådan ser brandbilen ud Denne kæmpe kolos af en brandbil vejer mellem 30 og 35 tons. Brandbi­ len kan rumme op til 9.000 liter vand.

Brandslukningsvandet består af en blanding af vand og skumvæske, så­ ledes at hydrofobe brænde også kan slukkes. Bilen har to slukningssyste­ mer i fronten af bilen, den har en stor kanon på taget og en mindre kanon under førervinduet. Den store kanon

på taget kan skyde 3000 liter i minut­ tet. På den måde kan en brandbils tank blive tømt på blot tre minutter, og derfor gælder det om at ramme i første hug.

Brandbilen på flyvestationen har ikke de farver, som vi almindeligvis asso­ cierer med en brandbil. Brandbilen er skriggul med en rød stribe hele vejen rundt; sådan skal de nemlig se ud, når de har funktion inde på en flyve­ station.

Oprindeligt en tysk flyvestation Da tyskerne i anden verdenskrig be­ satte Danmark den 9. april 1940, ryk­ kede de frem på heden og bestemte, at i Karup skulle der være en flyvesta­ tion. Allerede i august måned samme år, blev de første fly forlagt til Flie­ gerhorst Grove som det hed under besættelsen.

“Man kunne forestille sig, at tyskerne havde haft en plan i forvejen om, at de skulle bygge en flyvestation netop i Karup, inden de besatte Danmark,” siger leder for brandstationen Svend Aage Madsen (SAM).

SOLDATEN NR. 5 • 2015 31

man i beredskab til, hvis der sker no­ get, ellers vedligeholder de køretøjer og udstyr. Vagterne er fordelt sådan, at man har en 11-timers dagvagt og en 13-timers nattevagt.

Ligesom man i værnepligten lærer at udnytte hinandens stærke og svage sider i gruppen, lærer man på brand­ stationen, at det har sin fordel at lære hinanden rigtig godt at kende.

“Sammen kan vi risikere at opleve hårde ting, som kan tage hårdt på psyken,” fortæller SAM, “derfor er det bedre, at man fortæller, hvis man op­ lever nogle bump i livet. Det er også derfor, at vi giver hinanden hånden om morgenen og ser hinanden i øj­ nene.”

Det skal fungere første gang I løbet af dagen sikrer brandmænde­ ne sig, at alt deres udstyr virker. “Det duer ikke, at vores grej ikke virker første gang,” pointerer SAM, “derfor har man tjekliste, som vi går igen­ nem ved vagtskifte.”

Da Danmark i den 5. maj 1945 blev befriet blev flyvepladsen overtaget af Royal Air Force, indtil Hærens Fly­ vetropper overtog stedet i december 1945 og omdøbte det til Karup Flyve­ plads.

Sådan ser en arbejdsdag ud På brandstationen har de en respons­ tid på bare tre minutter. Det betyder, at fra alarmen går, til brandholdet er ude på ulykkesstedet, må der højst gå tre minutter. Det påvirker brand­ mændene på den måde, at de aldrig kan gå længere væk fra brandstatio­ nen, fordi de er bundet til beredska­ bet.

Når brandmændene møder på ar­ bejde, giver de alle hånd til hinanden og kigger hinanden i øjnene. Det gør man med det formål, at man lige får set, hvordan de andre har det.

Det forrige vagthold overleverer til det nye vagthold, ligesom vi kender det ved vagtskifte i AKP. I løbet af overleveringen kigges køretøjerne også efter, og her bliver det kontrol­ leret, at udstyret er på sin plads og fungerer. Hele arbejdsdagen er man iklædt indsatsdragt, netop fordi de har en responstid på kun tre minut­ ter. Gennem hele arbejdsdagen er

32 SOLDATEN NR. 5 • 2015

70 udrykninger årligt På brandstationen kan de få alarme­ ringer på to forskellige måder. Hvis flyvelederne oppe i tårnet modtager et nødopkald fra et fly med et pro­ blem, alarmere de brandmændene til at stå standby i brandbilerne ved landingsbanen, hvor de er klar til øje­ blikkelig indsats, hvis der skulle ske et havari.

Den anden type alarm modtages fra flyvestationens vagtcentral. Her kan alarmeringen dreje sig om brand, en aktiveret brandalarm fra en bygning eller hangar, brændstofspil, sygdom eller tilskadekomst blandt flyvesta­ tionens personel. Også her gælder det om at være hurtig ude, ide vi har nogle vitale bygninger her på flyve­ stationen bl.a. indkvarteringsbygnin­ ger, flyhangarer, våbenkamre, ammu­ nitionsbunkere og lignende, som ved en brand kan få fatale følger fortæller brandlederen. “Årligt har vi cirka 70 udrykninger i alt”, fortæller SAM, “det kan være alt fra katte i træer, falske brandalarmer, nødbehandleropgaver, små ildebran­ de og større ildebrande, som eksem­ pelvis kan være forårsaget af kanon­ slag, som bliver kastet i tør lyng om sommeren.”

FØHJ på et helt nyt niveau Som brandmand skal du på nød­ behandlerkursus. Det er et kursus, hvor du lærer den førstehjælp, som er nødvendig, indtil civil ambulance kommer. Men deres primære op­ gave kommer altid først, branden skal slukkes først, derefter kan de gå igang med nødbehandling. Det lærer vi også i BMR (Brand, Miljø og Redning): sluk branden, og først der­ efter skal man udøve førstehjælp.

Kurset i nødbehandling skal genopfri­ skes hvert år.

Tests Brandmændene har også mange an­ dre tests, som skal opfriskes engang imellem ligesom nødbehandlerkur­ set. Der er en fysisk brandmandstest, som skal bestås én gang om året og inden man kan kalde sig brandmand.

Den fysiske brandmandstest skal be­ stås med branddragt og røgdykkerud­ styr på.

“Udover det er der for et stykke tid si­ den i Forsvaret kommet en ny fysisk test,” fortæller SAM, “det er lidt en ud­ fordring for nogle og må trænes – selv for en brandmand” Det er den test, som man i værnepligten kender som coretesten eller test Bravo.

Til sidst skal brandmændene også igennem et lægetjek, primært for at kontrollere, at de egner sig til røgdyk­ kertjeneste.

Passer både den militære og civile lufthavn På Flyvestation Karup har de en mi­ litær lufthavn, men lige ved siden af ligger der også en civil lufthavn. Der er et godt samarbejde mellem Flyve­ stationen og den civile lufthavn, hvil­ ket betyder at flyvestationens brand­ mænd også er i beredskab for civile fly som starter og lander.

Hvis det er mere omfattende ulyk­ ker eller brande tilkalder vi det civile myndigheder. Vi kan også i enkelte tilfælde blive tilkaldt som forstærk­ ning til brande uden for flyvestatio­ nen fortæller brandlederen.

Ingen fugle på landingsbanen Nogen helt andet er, at brandmæn­ dene også har en opgave, som går ud på at holde lufthavnen fri for fugle.

Det er risikabelt at have fugle på fly­ vefeltet, for de kan forstyrre piloten,

MAIKEN VOIGT

og de kan flyve ind i flymotoren og ødelægger den.

“Det er faktisk en større problematik end som så, eftersom der er en større sø i nærheden, som svaner elsker at yngle i,” fortæller brandlederen med et smil på læben. “Derfor har vi fået lavet nogle fine svaner af glasfiber, fordi svaner ikke vil yngle samme sted som andre svaner.”

Udover svaner er lufthavnen også udfordret af bl.a. rovfugle, stære og viber. Derfor har flyvestationen tilknyttet en vildtkonsulent, som hjælper dem med, hvordan de skal holde fuglene væk fra flyvefeltet.

Brandmændene skræmmer fuglene med laser, skræmmepistol og forskel­ lige skræmmelyde. “Vi tilstræber at skræmme fuglene. Men flysikkerhe­ den kommer forud for fuglene, der­ for har vi et jagtgevær, som vi kan, som sidste udvej, regulere bestanden med,” pointerer brandleder SAM.

“Udover fugletjansen skal brandmændene også holde flyvefeltet rent. Om vinteren skal det holdes fri for sne og is, om sommeren er det skidt fortæller SAM og møg.”

Flere måder at blive brandmand på Der er flere måder, hvorpå man kan blive brandmand i militæret. Enten kan man være uddannet brandmand i forvejen. For at have en fast militær stilling i Forsvaret skal man have gen­ nemført basisuddannelsen, og derfor skal man som ansat brandmand først prøve kræfter med værnepligten.

Man kan også være en soldat, som vil videreuddanne sig indenfor Forsva­ ret. Da skal man have brandmands­ uddannelsen.

Fælles for begge ansættelser er, at de skal have en række kurser, inden de er specialiseret i flybrande. De skal bl.a. lære at betjene den specielle brandbil, have et udrykningskursus samt lære at køre rundt på flyvefel­ tet. “Derudover skal de også have et godt kendskab til fly, de skal blandt andet vide, hvordan katapulten i et fly fungerer, hvordan piloten reddes og hvordan flyet er indrettet etc.,” fortæller SAM, “derefter er man ud­ dannet flybrandmand.”

INTOPS Eftersom brandmændene er militært ansatte, skal de også være udsendel­ sesparate. På en base skal alle funk­ tioner også være udfyldt. Der kan risi­ kere at opstå en brand, og derfor skal der være folk til at slukke branden.

“Vi har blandt andet været udsendt til Kirgisistan, Litauen, Libanon og Kabul m.m.,” fortæller brandlederen afslutningsvis.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 33

MAIKEN VOIGT

Undskyldningsdigt Vi alle var tilbage fra øvelse to, alle ønskede at gå til ro.

Men ordren var dog medbring dunk og vand, så alle de menige vedle kan.

Sku’ have drukket to til fire liter om dagen, men jeg fik kun det halve for faen.

Kontraordre på rens af BSO vi fik, og som 1. deling det hurtigt gik.

Hjemvendt efter mission uden dunk komma dræbe, hold nu op jeg har en tør overlæbe.

At jeg min dunk dræbe mangler giver ingen mening, men for det kan vi takke korporalen fra 2. deling.

Nu står jeg i digt gæld. med min tørre svæld.

O-march på fire kilometer, det var nemt, hov nej, mine handsker jeg har glemt Ligger de mon på min seng, på stue fire?

Menig fortæller en joke, han har altså satire.

Styr på stumperne, løjtnanten hele tiden siger.

Det skal man huske, hvis man skal være kriger.

Nu vil jeg passe på mine handsker, som var det kongeligt porcelæn, for det er ikke særligt sjovt at kaldes for et dræn Et par sorte lammeskindshandsker helt mine egne, min hånd du passer i, det er nemlig størrelse najne!

34 SOLDATEN NR. 5 • 2015

MAIKEN VOIGT

?

Glæder du dig til at komme ud på den anden side af hegnet < “Ja, det gør jeg. Det har været en oplevelse at være herinde, men jeg skal studere videre herefter.”

Husar Lolland Gardehusarregimentet

>

“Ja, det gør jeg. For det første er jeg ufrivillig. Jeg er blevet tvunget ind, og jeg har udsat det fem gange før. Jeg har en uddannelse, der ven­ ter, når jeg kommer ud. Der er også en masse jobs, jeg har måttet sætte på standby. Det bliver fedt og befri­ ende, jeg glæder mig til at komme ud af det åbne fængsel.”

Husar Appenæs Gardehusarregiment

<

“Ja, jeg glæder mig. Jeg skal ud og arbejde og tjene flere penge, end jeg kan tjene her. Det har været fedt her.

Jeg ville gerne ind og få en oplevelse ud af det. Jeg ville gerne se, hvordan det var. Men jeg kan bedst lide det ude på den anden side.”

Husar Falkoner Gardehusarregimentet

>

“Nej, jeg glæder mig til at komme i HRU. Jeg er snart færdig med vær­ nepligten, jeg kan ikke vente med at se, hvad der er af flere udfordringer.”

Husar Brønshøj Gardehusarregimentet

< “Ja, jeg glæder mig, det bliver pis­ sefedt.”

Husar Lyngby Gardehusarregimentet

SOLDATEN NR. 5 • 2015 35