SOLDATEN | 8. Udgave | 2016

Page 1

SEPTEMBER · NR. 8 · 2016

Forsvarets

Infor­mati­ons­dag

i Grønland

Mærketur med ingeniørerne

+

FORSVARET TIL COPENHAGEN PRIDE + SKAL DU VÆRE SOLDATENS NYE JOURNALIST? + MØD TIDLIGERE CHEF JÆGERKORPS + MEGET MERE!


KOLOFON

> LEDER

Hej soldater!

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Mette Høj Lauridsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Vi byder efteråret velkommen og ser frem til kortere dage, koldere dage og vådere dage. Glæder I jer ikke, når nu sommeren har været så varm?? Argh… Selvom det måske bliver lidt rart, så ved vi også godt, at det bliver sværere at komme op om morgenen, lidt sværere at se om natten og lidt mindre tilfredsstillende at spise en kold is. Men heldigvis bliver det aldrig surt at drikke en kold øl. Så hold ud! Selvom det måske føles næsten umuligt lige nu, er der vist nok en værnepligtig eller to(tusind), der har klaret det før dig. Og husk, at SOLDATEN egner sig endnu bedre til læsning på de kolde efterårsdage  Tak for de mange gode snapchats! Som I måske har bemærket, har vi indført en ’Månedens Snapchat’ her på første side. Vi er glade for at få muligheden for at følge med i jeres hverdag, og I vil måske gerne have et billede med i SOLDATEN, så hermed en opfordring: Keep them coming! Husk også, at I altid er meget velkomne til at sende os ris, ros og gode idéer, både på Facebook og Snapchat, Instagram og mail… Ellers giv os et kald, vi vil så gerne høre fra jer  Bedste hilsner, Mette Høj Lauridsen og Ida Ravneberg Journalister på SOLDATEN

Striber

2 SOLDATEN NR. 8 • 2016

Månedens Snapchat


Dykkerkonkurrence

side 16 02 Leder  03 Indholdsfortegnelse  04-06 Felt I i Skive 07 Forsvarets Rekruttering 08 Brevkasse  09 Side Najnepigen  10-11 History Facts: Ebbe Gørtz

12-15 Forsvarets Informations22-23

Skal du være flymekaniker?

dag i Grønland

16 Dykkerkonkurrence 17 Pride Parade 18-19 Flagdag 20 Kort & Godt 21 Røde Kors 22-23 Skal du være fly­ mekaniker?

24 Fif fra FIF-kassen 32 ”WE WANT YOU”

25-27 Profil i Forsvaret 28 Undskyldningsdigt 29 Hørt på messen 30-31 Nyt fra Værnepligtsrådet  32 Bagside

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! Instagram: soldatendk Snapchat: soldatendk

SOLDATEN Nr. 8 • 2016 3


KLAR TIL KAMP i ro/ g og damp

SOLDATEN er havnet i en granskov uden for Skive. Skovbunden er klædt i mos, og solstråler lister sig ned mellem grenene – et helt rart sted til en skovtur her i det varme sommervejr. Kigger man lidt nærmere, vil man dog se, at det ikke er en hvilken som helst lysning, vi har ramt, men derimod et BSO. Det er grønt i grønt – grønne ansigter, grønt tøj, grønt håb.

Det er andendagen af de værnepligtiges første feltøvelse – og de er mildest talt trætte: - Vi er ikke soldater. Vi er bare spejdere, der forsøger at holde os vågne, griner en menig, der af gode grunde ønsker at være anonym. Det har ellers været fredeligt indtil videre – de er blevet gode til at grave huller og stå på vagt. Men alle mand har stærke forudanelser og bekymringer for den kommende nat. Tyrens Røvhul. Vand. Kloakrør. Krig, død og ødelæggelse. Nogen kender nogen, der selv har været der, andre har bare en livlig fantasi. De spørger SOLDATENs udsendte journalister, som må melde hus forbi. Det ved vi naturligvis intet om. Sandheden er, at dette er dagen før den store tur – mærkeprøven. Her får de værnepligtige mulighed for at vise deres værd og for at gøre sig fortjente til at kalde sig ingeniørsoldater. De grønne drenge og piger har nu væ-

4 SOLDATEN NR. 8 • 2016

ret værnepligtige tre uger – og det har både været sjovt og udfordrende. Vi har passet de menige Dahl, Jespersen og Karstens op for at høre om starten: - Det har været en omvæltning af hverdagen. Man kommer hjem fredag aften, falder i søvn og vågner igen søndag aften, når man skal tilbage på kasernen! Og trætte er de ikke kun på kasernen. Den foregående nat havde en af drengene fra deres deling gået i søvne rundt i BSO, kun iført undertøj. Til sidst havde en af sergenterne opdaget det, og brølet ham lige ind i hovedet: - Hvad fanden laver du, Møller? Drengene griner. Helt slukkede er de altså ikke. Rundt omkring er der et heftigt aktivitetsniveau. Rødder saves over, huller graves dybere, jordbanker dækkes til. En sergent beder menig Thorup om at hjælpe en af drengene med hans skyttehul.

- Så, Lembcke, nu skal det fandme være slut med ikke at have et hul, udbryder hun muntert, da hun kommer springende med en skovl. De omkringværende flækker af grin. Thorup bemærker: - Nu rødmer jeg fandme under sløringen. Det er det eneste gode ved det her stads! Stemningen er høj, selvom energiniveauet hos nogle er lavt. Nogen bemærker, at det måske er adrenalinen, der holder dem vågne. Tanken om det, der skal ske i nat. En sergent passerer os og spørger en af de menige, hvor 3 er. - Jeg tror, han gik derover, svarer hun. - Tror, siger sergenten, hvor er det nu, vi gør det henne? Kort pause. - I kirken, hr. sergent. Sergenten går veltilfreds videre. Lad os tage et fast forward til næste morgen. I løbet af natten blev de


IDA RAVNEBERG

værnepligtige vækket med kanonslag og skud, fik besked på at pakke hele lejren sammen og rykke videre. De har været i gang i mange timer med undtagelse af en kort hvilestund her til morgen. Nu skal de nemlig bruge alle de kræfter, de har. Der er ligesom en spændt tavshed mellem soldaterne, da de hjælper hinanden med de sidste forberedelser: spænder knæbeskytterne, indstiller basis, taper løsdele fast, drikker lidt vand og spiser rigeligt med snacks. Da første gruppe er klar, stiller de op på rækker og stikker en knytnæve i vejret. Da starten går, piskes de først over en lille eng og ind mellem træerne. Vi har på forhånd stillet os klar herinde, hvor de kommer til at blive lidt våde. - NED I ÅEN, KOM SÅ, KOM SÅ! Skud lyder alle vegne. En efter en springer de værnepligtige ned i den mudrede å. Lidt længere fremme

hænger der pigtråd i hovedhøjde. Mange hænger fast, de er frustrerede. - NED MED JER! LAVERE, LAVERE! KOM SÅ! Bagerst kommer gruppeføreren, som kommer med opmuntrende tilråb: - Hvad kæmper vi for? VALHALLA, svares der i kor. De kommer op af åen igen, løber slalom mellem de krogede træer, udover endnu en eng og så ned i åen igen. Her kommer det så, det frygtede Tyrens Røvhul. Ned på alle fire må de, med geværet slænget over ryggen, ned at kravle i mudderet. Støvlerne og uniformerne bliver tungere og tungere og klæber sig til dem i sommervarmen. Fri af røret på den anden side løber de videre frem i åen til en måske større udfordring. På dette stykke er åen så mudret, at de må lægge sig på maven og krybe igennem, hvis ikke de skal synke helt i. En hjælpsom premierløjtnant forsøger at varsko første mand, der skal igennem. Midt i

adrenalinrusen hører han ikke, hvad der bliver sagt: - En gang til? GENTAG? - LÆG DIG NED, ELLERS GÅR DU I TIL LIVET! Og det er virkelig ikke nemt. Da soldaten får kæmpet sig op under store anstrengelser, langer han en stige bagud til den næste mand, og således må de trække hinanden op af mudderhullet. De, der ikke hjælper til, lægger sig op til vejen for at sikre. Der lyder tilråb fra alle sider, både fra de værnepligtige selv og fra befalingsmændene. - KOM NU, FØRSTE GRUPPE! KÆMP FOR DET, FOR HELVEDE! I KAN GODT! - FOR HELVEDE, I ER GODE TIL DET HER! - I vil gerne hjem og have weekend, ikke? KOM SÅ, DET ER GODT! Igen kommer gruppeføreren på banen med deres kampråb. Hvad kæmper de for? - VALHALLA!

SOLDATEN NR. 8 • 2016 5


IDA RAVNEBERG

Turen går videre, op ad vejen, over bakken, ud på marken. Pludselig kommer PMV’er rullende fra begge sider og skyder om ørerne på dem. Larmen fra de store maskiner og skuddene bidrager til den stressede stemning, mens de kæmper sig fremad med tunge støvler og tunge lemmer. Soldaterne hopper ned i en grusgrav, hvor en båre venter på dem. På båren ligger en dukke af sandsække. Man kan ligesom se på soldaternes ansigter, at det ikke kun er varme følelser, der bliver rettet mod deres nye, livløse gruppemedlem. De får kæmpet sig op af grusgraven og løber videre på Rullebanen, det sidste stykke vej op til kasernen. Der er forskel på energiniveauet. - Skal vi tage en pause? lyder det halvdesperat fra én. - Nej, det kan vi ikke, råber en anden. Kom så, kom så! - For højt tempo! Jeg har brug for udskiftning ved båren! Et øjeblik er der nogenlunde roligt –

6 SOLDATEN NR. 8 • 2016

men freden varer ikke ved. De er netop drejet ind ad en sti i en granskov, da et råb flænger luften. - GAAAAAAS! Af med hjelmene, på med gasmaskerne. Soldaterne er varme, og maskerne dugger hurtigt til. Pludselig lyder der skud. Fuld automat. En række soldater ligger bag en banke længere fremme og skyder på dem. De værnepligtige sætter atter i løb det sidste stykke. På begge sider af vejen står der brændende dieseltønder, og en mand med motorsav hopper ud fra sit skjul bag en gammel lastvogn og jagter dem hen ad vejen. Båren bumler, ammunitionskasser rasler, og geværer slår mod hinanden. Benene kan næsten ikke mere, men fortsætter lidt endnu. Bare lidt endnu. Endelig når de ud af granskoven, frem til porten. Prustende og stønnende står de der og får luften igen. De er færdige – næsten. Efter gasangrebet skal de først igennem dekontaminering, så CBRN-kompag-

niet har sat deres grej op inden for porten. En efter en bliver de menige smurt ind i antigaspudder og afført de yderste lag af uniformen, fortsat med gasmasken på. De skal igennem to telte, hvor de bliver spulet og vasket. Ved det sidste telt står deres tasker klar, pakket med rent og tørt idrætstøj. SOLDATEN står klar med kameraer, da en gruppe trætte, glade og kun en smule renere soldater kommer igennem. Der bliver givet skulderklap og gruppekram, grinet og ømmet sig. Det, der for bare en halv time siden virkede som helvede, er allerede nu en god historie. På heltebilledet til sidst smiler de alle som en. Senere på dagen vil de få deres kompagnimærker og desuden en fin, lille mønt med påskriften: PRES SKABER DIAMANTER – ELLER KUL. Så kan man tænke lidt over dén. Tillykke med mærkerne!


FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Er du i gang med en værnepligtsuddannelse, og overvejer du at videreuddanne dig i Forsvaret? Så er der gode muligheder for at blive optaget på en af Forsvarets mange uddannelsesretninger. Vi søger lige nu: ELEKTRONIKFAGTEKNIKER - Elev Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Teknisk Skoles grundforløb 14. november 2016 23. januar 2017

LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/ELEV

AUTOMATIKTEKNIKER - Elev Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Teknisk Skoles grundforløb 14. november 2016 23. januar 2017

LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/ELEV

FLYVELEDER Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Værnepligtsuddannelse 1. november 2016 August 2017

LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/FLYVELEDER

PILOT (jagerfly, helikopter og transportfly) Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Gymnasial uddannelse Der kan søges nu 1. august 2017

LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/PILOT Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på FORSVARET.DK/UDDANNELSER eller følg ”Forsvarets uddannelser” på

SOLDATEN NR. 8 • 2016 7


Månedens brev: Kære Brevkasse Efter at jeg gentagne gange havde glemt at sætte navneskilt på min jakke, kom min senior med den fremragende idé, at jeg kunne sætte den fast med lidt super-glue. Jeg var træt af at blive kaldt MG Velcro - så det gjorde jeg selvfølgelig. Sidste fredag, da min gode ven skulle på rustur med sin nye studiegruppe fra uni, kom jeg nu med en anden fremragende idé, nemlig at han da kunne låne en jakke af mig til deres militærtemafest. Så det gjorde han selvfølgelig. Nu står jeg i den uheldige situation, at det er (sent) søndag aften, og jeg fortsat mangler min jakke. Da jeg endelig fik fat på min ven her til formiddag, kunne jeg forstå på ham, at han efter mange våde (og dyre) timer på Hong Kong i Nyhavn var blevet nødsaget til at sælge lidt ud af sine rekvisitter for at få råd til en taxa hjem. Jeg kunne forestille mig, at senior ikke vil blive glad for historien bag, hvorfor jeg ikke længere har nogen jakke. Særligt med tanke på den stripperalfons, der nu går rundt med mit navn på brystet. Hvilken forklaring skal jeg satse på? Med venlig hilsen MG Jakkeløs

Kære Afklædte Du har hermed vundet vores uofficielle titel som Danmarks Dummeste Dræn. Tillykke med det. Det står uden for vores magt at kunne hjælpe dig – vi ville gerne sige, at man altid når længst med ærlighed, men det er måske tvivlsomt i dette tilfælde. Det er meget sandsynligt, at du kommer til at møde din første rødbaret – prøv at se, om du kan vende det til en oplevelse i det mindste. Held og lykke med livet fremover! Måske ses vi – men nok ikke i Forsvaret. Med venlig hilsen, Brevkasseredaktionen

8 SOLDATEN NR. 8 • 2016

OBS! SOLDATEN tager intet ansvar for råd og vejledning givet på denne side, da Brevkassen fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion. Nyd derfor læsning på eget ansvar, med et gran salt til.


METTE HØJ LAURIDSEN

Side Forsvarets nye finskyttegevær Forsvaret har indkøbt nye rifler, som skal tages i brug i starten af 2017. Der er tale om det britisk producerede våben Accuracy International AX50, der er væsentligt kraftigere end Forsvarets ældre finskyttevåben, SAKO TRG 42, som blev indført i 2004. Det nye AX50 er en stærk tøs, der i Forsvarsavisen sammenlignes med en hammer. Det skyldes, at slagkraften er større på det nye våben. Det har ydermere en større rækkevidde og gennembrydningsevne og kan således ødelægge en motorblok på 1.500 meters afstand. Det er der ganske vist også andre våben, der er i stand til – men ikke uden at ødelægge andre ting omkring. Her er nøjagtigheden på AX50 langt bedre, og det gør den til det oplagte finskyttegevær. Ge­været vejer 12,5 kg med rekyldæmper,

-pigen men det er dog uden lyddæmper, kikkert og montage. Sammenlagt er det altså 17,2 kg, de danske finskytter skal vænne sig til at bære på. Det er mere end dobbelt så meget som det gamle finskyttegevær. Til gengæld er AX50 i stand til uden besvær at skyde gennem kommunikationsudstyr, køretøjer og tykke murstensvægge. Teknikken bag det gamle finskyttevåben, SAKO TRG 42, er det samme som bag det nye AX50, og derfor kommer omskolingen til det nye våben ikke til at tage lang tid. Så det er bare med at vænne sig til vægten af det nye våben.

Fakta Kaliber:....................................... 12,7 mm (cal .50) Vægt:.............................................................12,5 kg Lyddæmper:...................................................3,5 kg Kikkert og montage:.....................................1,2 kg Mundingshastighed:........................ca. 900 m/sek Mål:...................... 1370 mm x 190 mm x 100 mm Pris:.................................................... ca. 76.300 kr.

Kilder Forsvarsavisen nr. 04 2016 http://www.accuracyinternational.us/ax50-rifle-system/

SOLDATEN NR. 8 • 2016 9


> HISTORY

f a cts

Generalløjtnant EBBE GØRTZ En politikerloyal general i offentligheden, en modstandshelt i hemmelighed.

Ebbe Gørtz blev født den 3. juli 1886 i Helsingør. Han var barn af Elisa og Vilhelm Gørtz, og da faderen var generalløjtnant, gik sønnen i hans fodspor. Allerede som 21-årig blev Ebbe Gørtz udnævnt til premiereløjtnant, og i 1918 blev han som 32-årig kaptajn. Der skulle bare gå yderligere 12 år, inden han blev udnævnt til oberstløjtnant i 1930, og han fungerede som lærer i taktik på generalstabskurset og var samtidig chef for Akademisk Skyttekorps. Fra 1932 til 1936 var Ebbe Gørtz chef for generalstabens operative afdeling, mens han undervejs, i 1933, blev udnævnt til oberst. I 1936-1937 var han chef for 4. regiment, inden han blev udnævnt til generalmajor og øverste chef for generalstaben. Da Danmark blev besat af Tyskland, var det en politisk beslutning, at man skulle overgive sig uden kamp. Måske var det netop følelsen af at have overgivet sig uden kamp, der satte sig i danskerne og blev til en stærk kritik af regeringen og forsvaret. De øverste chefer i forsvaret fik streng besked på ikke at modsætte sig tyske befalinger, og det fik blandt andet hærchefen William Prior til at træde af. Under stort pres fra kollegaer tog Ebbe Gørtz imod tilbuddet om at overtage stillingen. Ebbe Gørtz var hærchef, sådan som politikerne gerne ville have det. Han blev udsat for enorm kritik af mange, fordi han var loyal over for regerin-

10 SOLDATEN NR. 8 • 2016

gen og senere, da regeringen faldt, de ledende politikere. Under hans ledelse mistede forsvaret en del våben til den tyske besættelsesmagt, tyskerne sænkede flere danske skibe, og det danske forsvar blev reduceret. Hans passive holdning gjorde ondt i de nationalistiske hjerter. Men under overfladen på den regeringsloyale mand gemte sig også en nationalist. Det var ikke med god vilje, han havde taget arbejdet som hærchef under besættelsen, fordi han vidste, at han måtte leve op til det danske officerskorps’ traditionelle indstilling: “Det har alle dage været

et loyalt redskab for regeringen og de politiske partier og var det også under besættelsen både før og efter den 29. august 1943.” (Aage Trommer). Til trods for dette kom Ebbe Gørtz til at stå i spidsen for oprettelsen af ”Den lille Generalstab”. Den lille Generalstab skulle varetage hærens illegale aktiviteter under besættelsen. Gørtz beordrede oberstløjtnant P. Riis Lassen og kaptajn E. Frigast til at oprette O-grupper (officersgrupper) i byer fordelt over hele Sjælland og Lolland-Falster, og de fleste officerer fulgte Ebbe Gørtz’ ledelse og blev medlem af O-grupperne. Også civile


METTE HØJ LAURIDSEN

t for Ebbe Gørtz blev fød juli 1886. 3. n de , en 130 år sid siden, i Han døde for 40 år mmel. 1976, knap 90 år ga 75. Her et billede fra 19

blev rekrutteret til O-grupperne med henblik på senere rekrutteringsmuligheder til forsvaret. På Sjælland iværksatte man desuden P-planen, som skulle sikre, at hjemsendte soldater kunne genindkaldes under en særlig ordning. P stod for pålidelighed, og de hjemsendte soldater, der blev genindkaldt, fik et P på deres ekstraordinære indkaldelsesordre. P-planen stod altså for pålidelighedplanen, fordi man kun genindkaldte dem, man mente, man kunne stole på. Lederne af P-planen forestillede sig, at man ville indkalde dem i tilfælde af to scenarier: Hvis tyskerne trak sig tilbage uden kamp, skulle de genindkaldes til indsættelse for beskyttelse af befolkningen samt for at overtage og bevogte efterladte tyske anlæg. Men tog Tysklands besættelse af Danmark overhånd, skulle soldaterne genindkaldes for, under ledelse af generalløjtnant Gørtz, at gribe aktivt ind mod den tyske værnemagt. Ebbe Gørtz gav tilladelse til dette, kom med beklædningsbestemmelser til soldaterne og var øverstbefalende for P-planen i tilfælde af krig. Ebbe Gørtz gav desuden flere gange under besættelsen tilladelse til forskellige illegale projekter i samarbejde med hæren. Han holdt tillige møder med modstandsgrupper og lavede i enkelte tilfælde aftaler med disse. Da krigen sluttede i 1945, sad Ebbe Gørtz stadig som chef for hæren. I 1950 oprettedes stillingen forsvarschef,

og Ebbe Gørtz blev på det kraftigste opfordret til at tage imod tilbuddet om stillingen. Men det var ikke alle, der var enige i, at han fortjente stillingen. Efter endnu et angreb i 1950 på hans tilbageholdne forsvarspolitik under besættelsen bestemte Ebbe Gørtz sig for at afslå tilbuddet og i stedet tage sin afsked med forsvaret i 1951. På hjemmesiden www.denstoredanske.dk står der følgende om Ebbe Gørtz: ”Men han var i sjælden grad sagligt respekteret og vil stå

som en af de mest betydelige hærchefer i århundredet. Han var sat på en uriaspost, som krævede store personlige ofre og resignation, men gik igennem det hele med rank ryg, kun ledet af hvad han måtte opfatte som ret og pligt og til landets bedste.”

Kilder: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/ Forsvar_og_politi/Officer/Ebbe_G%C3%B8rtz Bog: Hjemmehæren – Det illegale arbejde på Sjælland og Lolland-Falster 1940-45 af Anders Bjørnvad

SOLDATEN NR. 8 • 2016 11


Forsvarets Informationsdag – hvad laver vi dog dér?

Efterhånden har du nok hørt, at Forsvaret er ellevilde efter at få lokket flere kvinder til at blive efter værnepligten. Men har du hørt, at man sidste år startede et rekrutteringsprojekt på Grønland for at lokke flere Grønlændere ind i Forsvaret? SOLDATEN tog en smuttur til Nuuk for at lære lidt mere om projektet.

Forsvarets Informationsdag Du kender Forsvarets Dag. Det er det, der plejede at hedde session. Det er her, du køber din billet til værnepligten – og prisen, ja, den er gratis, så længe du opfylder Forsvarets krav. Som mand har du pligt til at møde op på denne dag, og trækker du et nummer i den lave ende, kan du blive tvunget ind i værnepligten. For kvinder er det frivilligt, og det samme gælder til en vis grad grønlændere. Grønlændere kan, hvis de ønsker det, søge om at komme til Forsvarets Dag i Danmark. Træder en grønlandsk dreng ind i lokalerne på Forsvarets Dag, gælder de samme regler for ham, som for danske mænd. Trækker han et lavt nummer, kan han blive tvunget ind i værnepligten – forudsat at han bliver i Danmark. Rejser han tilbage til Grønland, kan Forsvaret ikke længere tvinge ham. Turen fra Grønland til København er lang – 4 timer og 20 minutter, hvis du befinder dig i byen Kangerlussuaq, og vejret er godt. For alle Grønlændere, der ikke bor i Kangerlussuaq, skal tiden fra deres hjemby i landet på 2.166.000 km² medregnes. Det er altså et større projekt og ikke noget, man bare lige gør. Faktisk har Forsvaret oplevet, at der kun har været omkring 2 grønlændere ud af de cirka 4000 værnepligtige, der er per år. Det vil Forsvaret gerne lave om på! Man kunne forestille sig, at det ville spare en del besvær med at sende grønlænderne frem og tilbage, hvis man bare holdt Forsvarets Dag på Grønland. Men major Enrico Schou

12 SOLDATEN NR. 8 • 2016

siger: ”Lige så snart du træder ind på Forsvarets Dag, er du pligtig. Så længe vi holder Forsvarets Dag i Danmark, har grønlænderne muligheden for at rejse hjem igen uden risiko for at blive tvunget ind igen. Flytter vi Forsvarets Dag til Grønland, gør vi unge mænd til værnepligtige, og så gælder de samme regler for unge mænd i Grønland, som der gør i Danmark.” svarer major Enrico Schou, chef for værnepligtssektionen. Forsvarets interesse er ikke at tvinge flere grønlændere ind i det danske forsvar, men at give dem muligheden for at få de kompetencer, som en værnepligt giver og på længere sigt at overtage arbejdsopgaver i Grønland.

Selve dagen Forsvarets Informationsdag er altså blevet oprettet for at informere de grønlandske unge om, hvilke muligheder de har inden for Forsvaret – og så selvfølgelig for at inspirere dem til at tage til Danmark. Men dagen er ikke kun tre timers briefing om mulighederne. Efter frokost, når de unge grønlændere har fået noget mad og drikke, giver teamet de unge mulig-

heden for at blive testet. Det står dem frit for at forlade selskabet efter frokost, men en del vælger alligevel at blive for at blive testet i cooper/core samt i deres danskfaglige niveau. En mærkesag for teamet er nemlig at finde ud af, om de unge grønlændere mestrer dansk på et så højt niveau, at de ville kunne bestå basiskravene til Forsvarets Dag. De forklarer, at det ville være synd at sende de unge hele vejen til Danmark bare for at finde ud af, at de ikke var gode nok til dansk til at blive værnepligtige. Derfor testes grønlænderne i Grønland, så de har en mulighed for at forbedre sig, inden de tager til Forsvarets Dag.


METTE HØJ LAURIDSEN

Det er ikke overvældende mange, der kan løbe 2.400 meter på 12 minutter. Der er også en del, der bliver nødt til at forbedre deres dansk, hvis de ønsker at komme ind i Forsvaret. Men der er alligevel mange positive tilbagemeldinger på dagen:

i Grønland

SOLDATEN NR. 8 • 2016 13


Aggo, 21 år ”Der stod noget om Forsvarets Informationsdag i avisen, og så ville jeg gerne af sted. Dagen i dag har haft stor indflydelse på min beslutning. Jeg troede, at jeg ville kunne komme til værnepligten og først begynde at træne der, men nu har jeg fundet ud af, at jeg bliver nødt til at træne, før jeg kommer til værnepligten, for ellers ville det være alt for hårdt for min krop. Jeg kendte ikke Søværnet, inden jeg kom til Forsvarets Informationsdag.”

Kasper, 23 år ”Jeg har tænkt mig at tage til Forsvarets Dag i Danmark inden for den nærmere fremtid, men jeg skal lige tage mig sammen til at sende ansøgning af sted og sige farvel til chefen og sådan. Drømmen er at flyve i Hercules, men jeg tror først, at jeg vil være værnepligtig i Flyvevåbnet, for det så spændende ud. Dagen i dag har gjort mig mere sikker på, at det er det her, jeg vil. Inden i dag havde jeg en idé om, at jeg gerne ville prøve noget andet end mit nuværende job, men jeg vidste ikke, hvad jeg ville – nu er jeg mere sikker.”

Aputsiaq, 18 år ”Forsvarets Informationsdag har givet mig en smule interesse i Søværnet – dagen har givet god information om Forsvaret, men det har også været hårdt med testen. Jeg skal på Georg Stage næste år, og så har jeg lige lidt tid til at tænke over, hvad jeg gerne vil.”

Emil, 21 år ”Forsvarets Informationsdag har hjulpet mig med min beslutning, for jeg er blevet mere opsat på at søge ind i Forsvaret. Det eneste, der bekymrer mig, er adgangskravene, fordi jeg

14 SOLDATEN NR. 8 • 2016

har nedsat farvesyn. Ellers kunne jeg smaddergodt tænke mig at komme ind i Forsvaret. Jeg havde ikke hørt om Forsvarets Informationsdag sidste år, men jeg har fået en invitation via brev i år og set det på nettet. Jeg synes, det er en spændende dag – det er godt, at Forsvaret forsøger at fange folk.”

Hvorfor? Men hvorfor er det vigtigt for Forsvaret at rekruttere flere grønlændere? Svaret udspringer af Forsvarets personelpolitik. Det er nemlig en af Forsvarets visioner, at Forsvaret skal være mangfoldigt – det betyder blandt andet flere kvinder, flere med anden etnisk baggrund og flere grønlændere. Men det er ikke bare det: Forsvarsminister Peter Christensen er på besøg i Grønland for at se projektet med egne øjne, og han forklarer: ”At have flere grønlændere i Forsvaret ville være godt for os og godt for dem – godt for os, fordi vi jo så ville få nogle mennesker, der kan grønlandsk og kender Grønland. Jeg kan se masser af opgaver heroppe, hvor det ville være en kæmpe fordel at have nogle soldater, der kan tale sproget. Og for grønlænderne, fordi det giver dem muligheden for en uddannelse og muligheden for at komme ind i en verden, hvor man jo kan vælge bredt, hvilken karriere man vil have. Jeg synes, det kunne være en god

livsvej for mange unge grønlændere og jeg synes, det er et godt projekt, fordi det er win-win.” Og alle folk, der er i berøring med projektet, nikker bifaldende. Det er godt at have grønlændere med på inspektionsskibene, især når man skal lave SAR-opgaver (Search and Rescue), mener Aima Kruse Jensen. Hun arbejder som dæksgast på inspektionsskibet Ejnar Mikkelsen og bor ellers i Nuuk. Hun er dukket op til Forsvarets Informationsdag i Nuuk for at hjælpe teamet med rekrutteringen – hun har nemlig selv været værnepligtig i Flyvevåbnet, kan tale grønlandsk og sejler i dag rundt med Forsvaret. ”Vi er 3 grønlændere på skibet ud af en besætning på 19, men jeg er den eneste kvindelige grønlænder. Jeg ser det som en styrke at kunne grønlandsk, fordi det er en fordel, når man kommer til små bygder, hvor folk ikke snakker dansk. Især når man er i gang med Search and Rescue, fordi de fleste af de små fiskere kan ikke snakke dansk”, siger Aima og tilføjer: ”Det er et godt projekt, fordi Grønland kommer til at føle sig mere som en del af Danmark – vi kan sagtens støtte Forsvaret, og vi er også en del af det, og derfor giver projektet god mening. Jeg blev selv motiveret af, at en af mine venner var i Forsvaret, og netop det med at se en anden grønlænder motiverer meget – man tænker, at ’hvis han kan, så kan jeg også’.”


METTE HØJ LAURIDSEN

Robert Josefsen Værnepligtig på hold FEB16 i Søværnet

Aima Kruse Jensen, dæksgast Bor i Nuuk og sejler på inspektions­skibet Ejnar Mikkelsen

”Jeg havde aldrig set en grønlænder i Forsvaret, men så fandt jeg ud af, at en af mine rigtig gode kammerater var i Søværnet. Og jeg syntes, det var så sejt, at en grønlænder var med i flåden, så det tænkte jeg, at det ville jeg også – og det fik mig til at søge.”

”Det, der fik mig til at tage af sted til Danmark for at blive værnepligtig, var alt det, jeg havde fået at vide om Forsvaret – at de hjælper folk, for eksempel hvis de har problemer med deres båd. Jeg kan godt lide at hjælpe folk, og så tænkte jeg: ”Jeg er jo grønlænder, jeg kan grønlandsk, så kan jeg sikkert hjælpe folk. Jeg har ikke søgt videre i Forsvaret endnu, men det regner jeg med at gøre. Jeg venter bare på at få en operation i knæet.”

Fra venstre: Sektionschef for rekrutteringscentersektionen major Torben Grinderslev, Forsvarsminister Peter Christensen, chef for Arktisk Kommando generalmajor Kim Jesper Jørgensen.

Det laver Forsvaret i Grønland Forsvarets Personalestyrelse fokuserer først og fremmest på at rekruttere til værnepligten – netop fordi det er her, man indløser sin billet ind til Forsvaret. Men Forsvaret ønsker generelt at hverve flere grønlændere og på længere sigt at beskæftige flere grønlændere på arbejdspladserne i Grønland. Det handler selvfølgelig i høj grad om inspektionsskibene, som sejler i de grønlandske farvande, men det handler også om stillinger som for eksempel i Arktisk Kommando. Her er der kun stillinger til folk, der som

minimum har en sergent-uddannelse, og Forsvaret vil gerne uddanne nogle flere grønlændere til sergenter. ”Min største ambition er at komme ind til Sirius, men det er næsten umuligt for kvinder. Så bare det at være grønlænder i Forsvaret giver god mening for mig. Jeg har fået at vide, at jeg kan få en sergentuddannelse i Søværnet, og så håber jeg, at jeg kan få en stilling hos Arktisk Kommando, når jeg er færdig med at sejle,” siger Aima Kruse Jensen. I Arktisk Kommando har man kontrol over alle missionerne, der foregår i Grønland. Et af de største ansvarsområder er

SAR-opgaver, Search and Rescue. Når der indløber en nødmelding, er det det fartøj, der befinder sig tættest på stedet, der kommer til undsætning. ”Her er folk ude i verden, uden at det er krig, men også uden at det er en øvelse. Her har folk faktisk brug for hjælp. Selvom man synes, at det er skideirriterende med undervisning i signaltjeneste i værnepligten, så giver det pludselig mening her.”, fortæller Christian Busch, chef for Forsvarsministeriets Personalestyrelses partnerelement ved Arktisk Kommando. På længere sigt ser man gerne, at selv chefstillingerne hos Arktisk Kommando bliver overtaget af grønlændere. Men processen er lang og starter selvfølgelig med rekrutteringen til værnepligten.

SOLDATEN NR. 8 • 2016 15


METTE HØJ LAURIDSEN

Konkurrence Vær med i konkurrencen om en tur i vandet med historisk dykkerudstyr! Send os din bedste historie fra værnepligten – historien kan være pinlig, sjov, modig, kærlig eller hvad end, du finder på. Send det til vores mail: soldatenmail@gmail.com eller til os på Facebook: De Værnepligtiges Magasin SOLDATEN Den bedste historie vinder præmien, og historien vil blive trykt i næste udgave af SOLDATEN.

Denne historie modtog vi i foråret fra en værnepligtig hos AFTC i Karup. Den blev trykt i maj 2016, 5. udgave af SOLDATEN, og er et godt eksempel på den type historier, vi gerne vil have fra jer.

Den bedste oplevelse Det var anden uge af vores værnepligt. Med andre ord var vi stadig ved at lære, hvordan alting hang sammen, og hvordan forholdet mellem menige og befalingsmænd var. Efter en undervisningslektion ude i felten havde en af de menige tabt sin felthue. Det skal selvfølgelig meldes, når man taber noget, men det blev ikke gjort. I første omgang beordrede vores befalingsmænd at hele delingen skulle ud i skoven og lede efter huen. Det var mørkt, vi var trætte og tilslørede, og alle ville egentlig bare gerne i bad, have noget at spise og så sove. Mens vi stod på tre geledder i appelgården og modtog ordrer, blev flere sendt ind på stuerne for at hente diverse stumper, de havde glemt. Indenfor mærkedes det tydeligt, at den menige, der havde mistet sin felthue, var påvirket af situationen, fordi alle nu kom til at bøde for hans fejl. Da vi kom ud igen, ændrede befalingsmændene dog mening, og sendte i sidste ende kun den ene, uheldige menige ud for at finde sin tabte hue. Så snart vi blev trådt af, var alle på vej over til den ene, der skulle ud og

lede, for at give lidt moralsk støtte og opbakning. Det var jo bare et uheld. Pludselig havde der dannet sig en gruppe af folk, der ville gå med ud i skoven og lede efter huen. Samtidig var der en anden gruppe, der meldte sig frivilligt til at pudse hele delingens beskidte kampstøvler, så de var klar til næste dag. En tredje gruppe påtog sig at sørge for mad til alle, eftersom cafeteriet var lukket. En time senere var huen fundet, støvlerne pudset og pizzaen serveret i fællesstuen.

det ikke er ens egen skyld. Alligevel var det det bedste, der kunne ske for vores deling. Den aften handlede det ikke om dig og mig, men om gruppedynamik, ens egen rolle i fællesskabet og at være der for hinanden. Det var et instinkt, en tilstand vi kom i, hvor det ikke handlede om os selv, men om at få alle med. Sådan noget lærer man altså ikke af at sidde i et klasseværelse. Bedste hilsner, MG Caglar Araz AFTC

Det lyder måske ikke af så meget, sådan en lille hverdagssituation. Men var det en smag på noget større, på hvordan en gruppe egentlig bør handle. Det kan godt virke ubehageligt og uoverskueligt i øjeblikket at blive pålagt alle de her ekstra opgaver, ligesom det også er irriterende, når

PRÆMIE Vind en dag på Marinestation Holmen i København med rundvisning, en tur i tryk­ kammer og et dyk med 2-bolst hjelm, som ses på billedet. OG tag en kammerat med, du kan dele oplevelsen med, som også er værnepligtig.

16 SOLDATEN NR. 8 • 2016


IDA RAVNEBERG

Den 20. august løb Copenhagen Pride af stablen, og SOLDATEN deltog sammen med mange andre repræsentanter fra Forsvaret i paraden Blå Blink. I år var første gang, at Forsvaret var officielt repræsenteret, bl.a. deltog viceforsvarschefen, chefen for Forsvarsmini-

steriets Personalestyrelse og chefen for Forsvarsakademiet. Der har efterfølgende været heftig debat på de sociale medier om, hvorvidt det var korrekt af de soldater, der (frivilligt)deltog i paraden, at bære uniform. Man må som ansat i Forsvaret gerne deltage i optog og møder i uniform, så

længe man ikke demonstrerer mod tjenstlige forhold, mod Forsvaret i almindelighed eller mod landets forsvarspolitik. Dagen var en mulighed for at fejre mangfoldigheden og understrege, at der selvfølgelig er plads til alle i Forsvaret. Her får I lidt lækre billeder fra den festlige dag!

SOLDATEN NR. 8 • 2016 17


Danmark flager for

sine soldater Flagkanoner, parader, taler og mindehøjtidelighed. Flagdagen for Danmarks udsendte er både en dag til at hylde og til at sørge, og både fodsoldater og høje herrer var dukket op for at markere dagen. Den 5. september er en dag af stor symbolsk betydning for Danmarks nuværende og tidligere udsendte. Siden 2009 har dagen været udnævnt til officiel flagdag for de soldater, redningsfolk, politifolk og civile, der har været udsendt for Danmark. I de syv år der er gået, siden man første gang markerede dagen, har opbakningen været stadig stigende, og i år deltog hele 82 kommuner landet over i markeringer af forskellig slags. Et af de steder, hvor flagdagen i høj grad markeres, er København. I år startede dagen med en kransenedlægning ved mindemonumentet på Kastellet. Her deltog både højtrangerende militærfolk, en række folketingspolitikere og kronprinsparret, for slet ikke at tale om soldater og krigsveteraner, Hjemmeværnet, politifolk, redningsfolk fra Beredskabsstyrelsen og civile rådgivere. På Kastellet holdt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, en tale, hvor hun tog udgangspunkt i Berlingskes portrætserie af 37 af de soldater, der har mistet livet i Afghanistan og hvor vigtigt det er at få sat navn og ansigt på dem, så vi ikke glemmer dem. Forsvarsminister Peter Christensen holdt også tale før kransenedlægningen, hvor han især omtalte regeringens nye veteranudspil, der skal forbedre veteranernes vilkår herhjemme. Efter kransenedlægningen på Kastellet gik turen videre til Holmens Kirke, hvor der blev holdt mindehøjtidelighed. Det var selvfølgelig en både trist og højtidelig affære, selvom hærprovsten var glad for at konstatere, at ingen danske soldater er faldet inden for det seneste år. Alligevel

18 SOLDATEN NR. 8 • 2016


IDA RAVNEBERG

blev der knebet tårer rundt omkring på bænkerækkerne, særligt fra de pårørende. SOLDATENs udsendte talte med en mor til en soldat, der var faldet for seks år siden i Afghanistan. Hun kommer til flagdagen hvert år. På rækken foran sad en ung kvinde, der havde mistet sin bror. Da hele kirken rejste sig for at synge sidste vers af Altid frejdig når du går, var det ikke længere muligt at holde på tårerne:

Kæmp for alt hvad du har kært Dø om så det gælder Da er livet ej så svært Døden ikke heller Det er den samme salme, som blev brugt af danske modstandskæmpere under Anden Verdenskrig. Det er nok svært at finde en tekst, der er mere rammende for de danske udsendtes bidrag. Som afslutning på dagens program var der parade foran Christiansborg, hvor både statsministeren, forsvarschefen og rigspolitichefen sagde nogle ord om den store indsats, de udsendte har gjort for Danmark. Særligt statsministeren virkede følelsesmæssigt påvirket, da talen faldt på hans egen søn, som også er udsendt. Efter paraden var både soldater, pårørende og gæster inviteret til en stor reception i slotsgården på Christiansborg, hvor stemningen var mindre højtidelig. Blå himmel og høj sol, vajende Dannebrog og bevægende ord og musik – en smuk dag at vise anerkendelse for de udsendtes tjeneste for Danmark og mindes de faldne på.

SOLDATEN NR. 8 • 2016 19


IDA RAVNEBERG

Kort & Godt

NO 2016 AN

FÆLLES NORDISK KAMPUNIFORM Det nordiske forsvarssamarbejde kaldet NORDEFCO har lanceret et nyt projekt: En gruppe er netop nu i gang med at se på mulighederne for en fælles kampuniform for Danmark, Norge, Sverige og Finland. Brigadegeneral Peter Kølby fra ForsvarsministerietsMateriel-ogIndkøbsstyrelse forklarer nogle af fordelene: - Hvis vi gør det godt, kan vi få bedre kvalitet til samme pris. Ved at gå sammen får vi også nogle større spillere på banen, som ofte vil kunne byde ind med nogle andre ting, end mindre virksomheder kan byde ind med. I udvælgelsen af en uniform vil de fire lande hver især beskrive, hvad uniformerne skal kunne, men ikke specificere, hvordan de skal se ud – her skal producenterne selv give deres bud på, hvad der vil fungere bedst i forhold til fx lommer og lynlåse. Derudover kommer soldaterne fra de fire lande heller ikke til at se helt ens ud – blandt andet sløringen kommer ikke til at være ens. Dette skyldes bl.a., at sløringen for hvert land er baseret på grundige terrænanalyser, foruden traditionen for at man kan kende soldaterne på mere end bare flaget på skulderen. Hvis projektet går igennem, bliver det det første indkøbsprojekt, der omfatter alle de fire lande.

KEMISKE STOFFER FJERNET FRA LIBYEN Efter en hurtig vedtagelse i Folketinget besluttede man i august at sende støtteskibet Absalon til Libyen for at afhente og fjerne kemiske stoffer. Allerede den 27. august var dette job fuldført, og resterne af Libyens kemiske våbenprogram er derved fjernet som resultat af et tæt samarbejde mellem den danske flådestyrke og flere internationale partnere. De kemiske stoffer blev transporteret på fragtskibet Ark Futura, som blev eskorteret af Absalon til Bremen. Tyskland har dermed påtaget sig ansvaret for destruktionen af de omtrent 500 tons kemiske stoffer. For at operationen kunne lykkes, har man involveret medarbejdere fra både SKAT, Beredskabsstyrelsen, Hæren og Flyvevåbnet til at assistere Søværnet, foruden rådgivere fra Finland og den britiske flåde.

DANSK MILITÆRMANUAL For første gang udgiver det danske forsvar en militærmanual, der skal samle alle de gældende regler, fortolkninger og praksis inden for folkeretten og krigens love. Manualen er resultatet af tre

20 SOLDATEN NR. 8 • 2016

års arbejde, siden man i Forsvarsforliget 2010-2014 besluttede sig for at udarbejde en sådan. Det er meningen, at manualen skal supplere de mere missionsspecifikke direktiver, som Forsva-

ret altid udarbejder i forbindelse med en mission. I første omgang er manualen kun udkommet i en elektronisk version, men man regner med at den udkommer i bogform i løbet af efteråret.


INDSTILLING TIL FØRSTEHJÆLPSPRISEN

Røde Kors hylder arbejdspladser der gør en særlig indsats for at uddanne deres medarbejdere i førstehjælp, opsætter hjertestartere eller indfører andre vigtige førstehjælpstiltag. Kender du en arbejdsplads der sætter fokus på førstehjælp? Så indstil arbejdspladsen til førstehjælpsprisen 2017.   Indstillingsfristen er d. 5. december 2016

www.rødekors.dk/førstehjælpsprisen RødeKors.dk SOLDATEN NR. 8 • 2016 21


Skal du være

FLYMEKANIKER? I Forsvaret er der en gruppe mænd og kvinder, der er lidt ekstra fortrolige med store, tunge maskiner, kampfly og helikoptere. SOLDATEN har talt med en af dem, der har valgt F-16-fly som sin livsledsager – mød Mathilde. Døren til klasseværelset åbner, og en strøm af mænd i uniformer kommer ud. Blandt dem er også Mathilde, som samtidig er den yngste elev på holdet. Vi er i Karup, vi er på Flymekanikerskolen, og vi skal tale med Mathilde, fordi hun har en passion for flyvende maskiner. Og det er nok ikke helt det samme som at være automekaniker. Eller som hun selv så rammende forklarer det: - Her skal man altså virkelig ikke fucke op - så er det menneskeliv, der står på spil. Der er en pilot, der skal sætte sig op i det fly, du lige har stået og pillet ved. Det giver et stort ansvar. Mathilde Jochumsen er 23 år og har selv aftjent sin værnepligt ved Flyvevåbnet i Karup. Hvis man har gennemført Hærens Basisuddannelse, er den også adgangsgivende, hvorimod civile eller tidligere værnepligtige ved Søværnet skal igennem den flyvende rekrutmølle. Udover en basisuddannelse skal man også kunne bestå de fysiske test, en

22 SOLDATEN NR. 8 • 2016

række skriftlige prøver og samtaler med en psykolog. En flymekaniker skal jo også være soldat – og det er blandt andet det, der fik Mathilde til at søge uddannelsen: - At kombinere fly og mekanik med det at være soldat – det var dér, jeg tænkte, at det lød for fedt! Samtidig synes jeg, at Forsvaret er en fed arbejdsplads, det havde jeg jo nået at snuse lidt til under værnepligten. Uddannelsen til flymekaniker tager tre år. Forløbet er sat sådan sammen, at man har et halvt års teori efterfulgt af et halvt års praktik, så man kan få lov til at prøve det, man har lært på skolebænken. Og man behøver ikke nødvendigvis at have de store tekniske kundskaber i forvejen – så længe interessen er der, skal man nok lære det hele, fortæller Mathilde: - Så længe man nogenlunde ved, hvordan værktøjet skal vende, så kan man godt følge med. Jeg havde ikke selv nogen mekanikeruddannelse bag mig, jeg var faktisk sproglig gymnasieelev.

Af samme grund valgte hun at bruge tidsrummet mellem sin værnepligt og starten på flymekanikeruddannelsen til at læse matematik og fysik op som HF-enkeltfag. - Jeg vil sige, at matematikniveauet, man får brug for, svarer til et C-niveau i gymnasiet, der lige snuser til B. Vi bruger ikke så meget hovedregning, men er man dygtig til det, er det selvfølgelig en fordel. Generelt giver matematik måske bare en logisk tænkning, som er god at have som flymekaniker. Som Mathilde selv siger, følger der et stort ansvar med jobbet som flymekaniker. For at undgå alvorlige fejl og uheld bliver der lavet udførlige jobguides, hver gang noget skal laves på et af flyene. Og dem skal man følge til punkt og prikke! - Det er helt ned på det niveau, at der står, om du skal dreje skruen til højre eller til venstre - det kan gøre en vigtig forskel. På den måde skal man jo ikke ligefrem opfinde den dybe tallerken selv hver gang – men man skal tænke sig om alligevel, siger Mathilde. Uddannelsen til flymekaniker er standardiseret og godkendt i hele EU. Det betyder også, at alle manualerne er på engelsk, og at alle skriftlige prøver fx skrives i hånden.


IDA RAVNEBERG

- Det er en udfordrende uddannelse, men så længe man følger med i undervisningen, er man godt rustet til prøverne. Og så er det jo rart, at det kun er et halvt år ad gangen, man skal sidde over bøgerne og koncentrere sig, før man kommer ud og prøver det af! Sammenholdet og fællesskabet mellem eleverne på Flymekanikerskolen er rigtig godt. Aldersspredningen på uddannelsen er relativt stor, med Mathilde som den yngste og en ældstemand på 37 år. Når skoledagen er ovre, er der da også flere af dem, der skal hjem til kone og børn, mens andre (som Mathilde) bor på flyvestationen. Dette er dog ingen hindring for at hygge sig – mens vi interviewer Mathilde, har hendes klassekammerater fået fri og er på vej ud for at snuppe en kold øl sammen i sommervarmen. På Mathildes skjortebryst sidder der et lidt ualmindeligt navneskilt: AIRCRAFT MAINTENANCE TECHNICIAN MATHILDE JOCHUMSEN. Ved siden af hen-

des navn ser man snuden af et fly – et F-16 Fighting Falcon, for at være helt præcis. Hun har nemlig valgt at specialisere sig inden for kampfly. Sammen med knap halvdelen af klassen skal hun til Skrydstrup efter endt uddannelse for at gå og pudse på de hurtigste, flyvende maskiner, Flyvevåbnet overhovedet kan fremskaffe. - Hvorfor jeg valgte det? Jamen, F-16

– det er da den fedeste flyver! Måske kommer jeg også til at arbejde med F-35 i fremtiden, hvem ved… Efter en kort tænkepause tilføjer hun: - Der bliver passet på dig, og hvis dine hænder bare vender nogenlunde rigtigt, vil folk rigtig gerne hjælpe dig – endnu mere, hvis du er engageret. Generelt vil jeg egentlig bare sige: Hop ud i det!

SOLDATEN NR. 8 • 2016 23


IDA RAVNEBERG

FIF fra FIF KASSEN Credit til SG Nielsen hold FEB16, JDR, 1ESK, 2DEL

Der er morgen, stuen skinner, Glemt alt om støvlesværte, sæbe,

toilettet ligefrem damper af Ajax

Break-Free og hvad du nu ellers

– og du skal skide lige

går og pudser med. Når du har

inden stueeftersynet.

travlt, har du kun brug for én

Ryk pressemødet til nabostuens

ven: babywipes! De velduftende

toilet i stedet.

babynumserensere egner sig tilTil rebellerne:

fældigvis fortræffeligt til at redde

Klip det sorte mærke

en beskidt menigs liv.

inde i baretten ud

Vikl en elastik rundt om toppen

– det gør det nemmere

af jeres dunk:drikke – så drypper

at forme den…

den ikke så forbandet meget!

Brug altid den samme skjorte, som du tager med hjem og vasker og stryger i weekenden Put snacks i lommerne på din uniform,

– på den måde har du fire andre, der ligger

så du altid har lidt nødrationer.

fejlfri og glatte på hylden.

Er det til felten kan du eventuelt blande små ’snack-bags’ i en ziplockbag, på denne måde undgår du våde müslibarer og smattede rosiner.

Har du lidt for meget bagage på

Forsvarets udleverede

sengen om morgenen? Kom I ikke

– ja ja. Hvad med at flække

lige ud med skraldet? Nødløsning:

sparegrisen og købe den

Stop hele molevitten i køjesækken,

der superlækre gulvmoppe,

og tag det ud efter stueeftersyn!

du har set i TV-Shop? Det betaler sig!

24 SOLDATEN NR. 8 • 2016


METTE HØJ LAURIDSEN

Prof l i Forsvaret

Portræt af Henrik Friis

”Lad være med at lade være med at drømme stort” Tidligere chef for Jægerkorpset

Henrik Friis drømte stort, da han i sin tid drømte om at blive chef for Jægerkorpset. I 2004 blev drømmen til virkelighed, og i dag er det en bordeauxrød baret, der pynter på hovedet af Henrik Friis, skønt han ikke længere arbejder som jæger.

”Jeg har aldrig haft et dårligt job. Det kunne man godt tro, når man har prøvet så mange forskellige ting, men det har jeg faktisk aldrig.” Historien om oberstløjtnant Henrik Friis Det startede i 1978. Henrik Friis blev indkaldt som værnepligtig til Jydske Dragonregiment, men drømte egentligt om at læse historie eller journalistik. ”Jeg kunne godt lide historie. Men da jeg blev værnepligtig, blev jeg spurgt, om jeg ville være sergent. Jeg syntes, det var rigtig sjovt at være værnepligtig – det var ikke svært, det var bare sjovt. Så jeg tænkte, det kan man altid få brug for. Da jeg var sergent, blev jeg spurgt, om jeg ville på officersskole og da jeg syntes, det var sjovt at være sergent, tænkte jeg: Jo det kan man godt tage, man kan jo altid sige op. Og så fængede det. Jeg begyndte på officersskole, og det var dér, interessen for Jægerkorpset kom. Når man er officerselev, skal man igennem to kurser ved Jægerkorpset: et patruljekursus

og et faldskærmskursus – og det syntes jeg var vildt spændende. Jeg troede ikke, jeg ville have en chance for at få den bordeauxrøde baret, så jeg tog turen derop som en oplevelse. Jeg syntes ikke, det var svært, men man så meget op til jægerne. Da vi var færdige med officersskolen, gik der et år, og en dag bankede det på døren. Udenfor stod en af mine venner fra officersskolen med en bordeauxrød baret. Han havde ikke sagt noget til nogen, for han var bange for, at han ikke kom igennem. Da tænkte jeg: Hvis han kan, så kan jeg også”. I dag er Henrik Friis 59 år og har arbejdet i Forsvaret i 41 år.

Grebet af Jægerkorpset Henrik Friis søgte og kom ind til Jægerkorpset i 1988. Han startede de første otte ugers patruljekursus sammen med omkring 90 soldater. I løbet af de

SOLDATEN NR. 8 • 2016 25

En


otte uger faldt nogle folk fra, og andre gjorde sig fortjent til patruljemærket. De, der fik karakteren meget tilfredsstillende for patruljekurset, kunne søge videre til aspirantkurset – Henrik Friis var en af dem og begyndte sammen med 17-18 andre. Der kom syv mænd ud på den anden side, hvilket var et stort hold, for aspiranttiden er hård – det hårdeste, Henrik Friis nogensinde har gjort. ”Jeg har sagt, at jeg kun har haft gode jobs, men hvis aspiranttiden havde været et job, ja så...” Han smiler, ryster på hovedet og overvejer sine ord. ”På patruljekursus kunne man grine og smile hver dag, men der var ikke meget grin og smil på aspirantkurset. Hele verdens ulykker rammer dig i løbet af otte uger. Men bagefter er man fantastisk glad for, at man har gjort det.” Henrik Friis kan nu se, at deres gode sammenhold var det, der fik dem igennem – en tendens, man ser på mange hold med godt sammenhold. Efter aspirantkurset stod det på faldskærmskursus., Det foregik i Norge. Vejret var for dårligt i Danmark, og kurset skulle bare lykkes – for kronprinsen var med. Det sidste, Henrik Friis skulle igen-

nem, inden han kunne få baretten, var et kampsvømmerkursus hos Frømandskorpset. Efter et års prøvetid fik han jægermærket til sin jakke. (BOKS)Jægerkorpset blev oprettet i 1961, og der er uddannet lige omkring 400 jægersoldater siden da. Det lille tal vidner om, at jægersoldaterne er af en helt særlig støbning. Men Henrik Friis havde ikke nået drømmen endnu: Han ville være chef for korpset ”Jeg startede i 1988 og sluttede hos Jægerkorpset i 2007. Jeg har været ude af Jægerkorpset i nogle perioder – det skal man, hvis man gerne vil være chef Jægerkorps. Det var min drøm – og det var kun en drøm, for der var kun en, der kunne blive det.”

Vildeste oplev elser ”De to mest spændende jobs, jeg har haft, var, da jeg var chef for hold 2 i Irak, og da jeg var chef for Jægerkorpset. Jeg kan godt lide at være chef, så kan man være lidt med i det hele i stedet for kun at beskæftige sig med det samme hver dag. Men jo højere

rang, man får, desto mere ansvar får man jo, det skal man også kunne leve med.” Henrik Friis vildeste oplevelse kom som chef for hold 2 i Irak. Han havde sendt en gruppe på patrulje, og på vej hjem, stod de pludselig midt i et opgør mellem to stammer. Henrik Friis kunne ikke få soldaterne hjem og han kunne ikke komme ud til dem. Det gjaldt liv eller død. Pulsen var højere end nogensinde før, da han gjorde klar til at forlade lejren og hente sine mænd hjem. Heldigvis slap gruppen ud af opgøret uden at blive involveret, og Henrik Friis kom i sidste ende hjem fra Irak uden at have mistet en eneste mand. Henrik Friis føler sig heldig. ”Der kan det virkelig gå galt,” siger han. ”Det var meget nervepirrende at sende folk af sted hver eneste morgen og ikke være sikker på, at de kom hjem igen. Da jeg senere blev chef jægerkorps, havde jeg vænnet mig mere til tanken om, at man kunne miste folk. Jeg kunne få et opkald hver eneste dag og få at vide, at jeg havde mistet nogen. Det gjorde også, at jeg var på arbejde hver eneste dag i de tre år, jeg

Omgivelserne i Irak med et typisk hjem for nomade­ familierne, der boede i området

Henrik Friis til middag hos den rigeste sheik i hans ansvarsområde i Irak. Måltidet blev serveret i verdens største sivhytte, siddende på gulvet, som er typisk lokal manér.

26 SOLDATEN NR. 8 • 2016


METTE HØJ LAURIDSEN

Forsvarsmur i Camp Eden, Irak

var chef for Jægerkorpset.”

Det værste og det bedste Henrik Friis lå sygemeldt i seks måneder, efter at han under en øvelse som fører for en deling værnepligtige blev ramt i hovedet af sin maskinpistol, der sprang i luften. Bagenden af maskinpistolen brækkede hans næse, han fik hjerneblødning, mistede det perifere syn på venstre øje og var bevidstløs i ni timer efter eksplosionen. Sprængningen skyldtes en ophobning af krudtslam i maskinpistolen, efter at piben var blevet stoppet for meget med en løsskydningsforstærker, hvorpå der var monteret en 5-øre. Heldigvis kom han ovenpå igen uden men. Han fik det perifere syn igen og oveni en bøde på 200 kroner for ikke at have efterset sin løsskydningsforstærker. Det bedste øjeblik i Forsvaret er Henrik Friis ikke et sekund i tvivl om: Det var, da han fik den bordeauxrøde baret på. Selvom aspiranttiden var hård, og baretten har medført nogle knubs, har det være hele turen værd.

Én gang jæger, altid jæger På Henrik Friis’ skrivebord ligger den bordeauxrøde baret. Det er den, han tager på hovedet, når han går ud af døren, selvom han ikke længere er i Jægerkorpset. Når man først er blevet jæger, bevarer man titlen og baretten, selvom man skifter arbejdsplads. På hans højre skulder sidder der stadig et jægermærke. Bag sig på kontoret har han sin jægermønt. Henrik Friis har endnu ikke helt sluppet tiden

som chef jægerkorps. ”Nu er jeg formand for Foreningen af Jægersoldater. Alle, der har et jægernummer, er medlem af foreningen. Vi mødes et par gange om året, og dét er sjovt. Det sidste arrangement, vi havde, var i Rold Skov, hvor vi slog bivuakker op. Det yngste nummer, der var med, var jægernummer 9, og det ældste var nummer 276. Når man ligger der og fortæller historier, som går helt tilbage til 1962, er det klart, at man har det sjovt.”

Alle os, der drømmer stort Henrik Friis nåede at være chef for Jægerkorpset i tre år. Det er den tid, chefer normalt sidder. Da han havde nået chefstillingen, var der ikke flere udfordringer at stræbe imod hos jægerne. Derfor tog han job andre steder i Forsvaret og er endt med en håndfuld forskellige chefstillinger. Når du læser denne artikel, er Henrik Friis måske allerede startet i sit nye job i operationsstaben som chef for efterretningssektionen. Han starter nemlig den 3. oktober efter fire år som chef for Hærens Kamp- og Ildstøttecenters infanteriafdeling Henrik Friis fandt vejen til drømmen om at blive chef for Nu siger han til alle os, der også har store drømme: ”Lad være med at lade være med at drømme stort. Kæmp for det, I vil, og giv det en chance – så kan man i det mindste sige, at man prøvede alt, hvad man kunne.” Henrik Friis stående ved mindestenen i Oksbøllejren

SOLDATEN NR. 8 • 2016 27


Undskyldningsdigt MG Kerteminde havde glemt regnjakken på sengen Kerteminde Kerteminde, du har et stolt minde. Mange mænd har du sendt af sted, ind på kaserner og sat i geled. En specielt vil næppe blive glemt, den fantastiske menige Lasse Rosenfeldt. Regnjakken han glemte, og sergent Nielsen den gemte, hos ham jeg senere jakken kan hente. Et digt skulle skrives, og det er nu gjort, folk fra Kerteminde – de er lavet af noget stort.

Jeg mistede min pung og mit ID-kort Det forsvandt helt bort, det var i sandhed noget lort Skulle bare have taget et billede, jeg troede, det hele spillede Jeg er en kæmpe skovl – og alt, jeg skriver, er noget vrøvl Jeg er ikke en klassedigter, og min hukommelse mig ofte svigter Jeg glemmer ej min pung og mit ID mere – ellers vil de strækkere blive flere og flere

28 SOLDATEN NR. 6 • 2016


> HØRT PÅ MESSEN

SG: I SKAL BEHANDLE JERES BARET SOM JERES FØRSTE KÆLEDYR: HOLD DEN NEDE I VAND, INDTIL DER IKKE ER FLERE BOBLER.

En Siriusmand fortæller: - Det første jeg gjorde, da jeg landede i København, var at downloade Tinder.

ger Hørt hos HESK, hvor man bru dse pu helt særlige remedier til at støvler med… - I skal gå ned i den lokale te, lingeributik og finde de tykkes le he lækreste nylonstrømper i på forretningen, smække dem op g! disken og sige: De er til mi

ITS. UNDER EKSERC ste, hvor nøje En sergent vil te e hører efter. de værnepligtig hund! SG: - Se, en lille r alle hovedet. Soldaterne dreje ikke se, en lille hund, e gd sa g Je : SG se lige ud!

re De menige skal note en m sig, hvad de ser, er i tvivl om, hvad de skal skrive. - Hvis I ser et bjørne em ka cirkus med 15 ler bagved, så er det dét, I skriver ned!

Hele delingen tage r squats, sergenten med front mod soldater ne. SG: I skulle se mig bagfra, jeg har virkel ig en god røv.

GENTER MENIG: SENIORSER , DER ALTID – ER DET IKKE DEM HAR GRÅT HÅR?

SOLDATEN NR. 6• 2016 29


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtsrådet - Vi er til for jer For langt hovedparten af de danske værnepligtige gælder det, at I nu har gennemført to måneders tjeneste og derfor er halvvejs i jeres uddannelse. Meget har I lært og mere har I at lære endnu. Den 7.-9. september gennemførte Værnepligtsrådet efterårets første landstalsmandsmøde. Med undtagelse af landstalsmanden

fra Den Kongelige Livgarde og Kongeskibet Dannebrog var dette møde, det første for de nyvalgte talspersoner. Her fik landstalsmændene muligheden for at dele erfaringer og drøfte de sager, som de har arbejdet med. På mødet blev værnepligtsrådets principprogram også debatteret og opdateret.

Landstalsmændene berettede bl.a. om, at der på flere tjenesteder var mangel på materiel, og der desværre florerer fejlagtige informationer om proceduren for hjemsendelse og efterkassation. For mere information om dette eller det øvrige indhold på mødet kan i altid tage kontakt til jeres landstalsmand, værnepligtsrådet eller finde det seneste referat på vores hjemmeside. Det samlede indtryk var dog, at det går godt ude på tjenestederne.

Simon Tlf: 32 66 55 52 Mail: vpl-vr002@mil.dk

Sebastian Tlf: 32 66 55 51 Mail: vpl-vr001@mil.dk

Alexander Tlf: 32 66 55 53 Mail: vpl-vr003@mil.dk

30 SOLDATEN NR. 8 • 2016


Copenhagen Pride Lørdag d. 20. august deltog Værnepligtsrådet i Copenhagen Pride under Forsvarets faner. Dette var for at støtte budskabet om, at et mangfoldigt forsvar er ønskværdigt – mangfoldighed på tværs af køn, religion, etnicitet, uddannelse, livsanskuelse og ikke mindst seksuel orientering.

Diversitet i Forsvaret er netop en af værnepligtens forcer. Pligten stiller dog også store krav til Forsvaret som uddannelsesinstitution og arbejdsplads. Derfor arbejder vi i Værnepligtsrådet hver dag for en stadig mere attraktiv og kompetencegivende tjeneste.

Forsvarets Informationsdag i Grønland I perioden 16. august til 5. september afholdte Forsvarets Rekruttering otte informationsdage i forskellige grønlandske byer. Her fik de grønlandske unge en bred orientering om Forsvarets rolle i det arktiske område, de mange uddannelsesmuligheder og Forsvarets Dag i Danmark.

at følge begivenhederne. Her kunne vi få en dialog med de grønlandske unge og formidle information om værnepligtsuddannelserne i øjenhøjde. Således har vi nu en række initiativer til at gøre det mere attraktivt at gennemføre en basisuddannelse i Danmark som grønlænder.

Både Værnepligtsrådet og SOLDATEN havde en repræsentant i Nuuk for

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vpl-ktp-vaerne@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12, 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu SOLDATEN NR. 8 • 2016 31


? N E T A D L O S Å P T S I JOURNAL

WE WANT

YOU!

Smutvejen til nogle af de fedeste oplevelser i Forsvaret går gennem SOLDATEN. Brænder du for at skrive og tage billeder, og kunne du tænke dig at opleve Forsvaret fra en anden vinkel? Send os dit bud på en artikel til SOLDATEN, en lille tekst om dig selv og vedhæft nogle billeder, du har taget. Hvis du sender det inden den 1. november 2016 kan jobbet være dit allerede fra den 1. december 2016!

Læs mere på vores facebookside De Værnepligtiges Magasin SOLDATEN eller send os din ansøgning på: soldatenmail@gmail.com


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.