9 minute read
Med bomberydderne på udrykning
EN SPRÆNGFARLIG TRIO
Ammunitionsrydningstjenesten står klar døgnet rundt for at sikre dig, når en bombe pludselig truer. På 15 minutter rykker de ud, uanset om der bliver fundet ulovlige kanonslag, sprængfarlige granater fra krigens tid eller en bombetrussel tikker ind.
Advertisement
ALTID TIL TJENESTE
Morgensolens stråler spejler sig i de gamle bomber, som udsmykker Pionergårdens indgangsparti i Dragør syd for København. Når hoveddøren åbnes, står fire bombedragter klar til at tage imod dig på hver sin mannequin. Stemningen er både hyggelig og afslappet, da seniorsergent Michael træder ind i køkkenet med sin kop kaffe i hånden. Til daglig går han rundt i blandt bomberydderne på Skive Kaserne i EOD-kompagniet, men i dag er han trukket i den sorte mundering, som signalerer, at han har vagten. Hele dagen skal han på 15 minutter kunne stå klar til at rykke ud, hvis ammunition bliver fundet eller er mistanke om bomber.
Alligevel står Michael og drikker sin morgenkaffe i et roligt tempo, mens han lystigt fortæller om de mange fund, ammunitionsryderne gør, da hans lomme pludselig giver lyd fra sig. Kaffen i hånden bliver hurtigt udskiftet af en notesblok mens telefonen ligger ved Michaels øre. Hans stemmeføring er rolig og kontrolleret, mens højre hånd skriver på livet løs. Der er fundet ammunition i Slagelse.
HVERDAGSHELT OG TINGFINDER
Gennem porten ruller en hvid ghostbusters-lignende lastvogn. På førersædet af udrykningskøretøjet sidder overkonstabel af 1. grad Benjamin med et par sorte solbriller og den samme sorte uniform som Michael. Da de når frem, står to politibetjente klar til at tage imod dem med to usikre håndværkere. ”Min kollega har heldigvis militær baggrund, så han kunne hurtigt se, at det var noget ammunition af en art. Jeg havde aldrig kunnet identificere det,” fortæller den ene håndværker til politibetjenten og viser med hænderne, hvor stor en genstand der er tale om, ”cirka på størrelse med en køkkenrulle.” De har alle siddet i venteposition i en time, da specialisterne når frem. Michael og Benjamin lader den ene håndværker følge dem op ad et stillads til taget af bygningen. Der går ikke lang tid, før genstanden, der gemte sig under tagets tegl, er identificeret; en to-tommers mortergranat. Efter flere sikkerhedskontroller kan det konstateres, at røglegemet er tomt, og granaten erklæres sikker. De to håndværkere ånder lettet op og kan nu fortsætte deres arbejde i sikkerhed.
”Selv en gammel granat kan have stor indflydelse på folk, som ikke ved, hvad det er. De kan godt have troet, at de var ved at dø,” fortæller Michael efterfølgen-
Med en oppakning som vejer mere end både basis, gevær og en fuldt pakket rygsæk, bærer Michael bombedragten på i alt 40 kg. Han beskriver dragten som en osteklokke, fordi man i dragtens vægt og varme kan glemme selv de mest simple ting.
EOD står for Explosive Ordnance Disposal og løser to forskellige slags opgaver. CMD (Conventional Munition Disposal) bestående af gamle ammunitionsfund eller IEDD (Improvised Explosive Device Disposal) oftere betegnet som vejsidebomber.
- Michael
de og Benjamin supplerer: ”Efter en løst opgave kan man godt se, at det har gjort stort indtryk på folk, og at de er taknemmelige for vores arbejde.” Situationen er igen normal, da betjente og håndværkere takker mange gange, og de to ammunitionsryddere atter drager til deres midlertidige hjem; Pionergården.
TIKKENDE BOMBER
”Herhjemme er størstedelen af vores opgaver heldigvis blot at håndtere gemt ammunition fra krigstiden,” fortæller Michael og forklarer, at granater som den, de fandt i dag, ofte er souvenirer, som modstandsfolk har gemt efter krigen. Selvom denne opgave er den hyppigste opgave for ammunitionsrydderne nationalt, er det ikke den, de bruger mest krudt på. ”Denne uge er vi på vagt her på Pionergården, men til daglig er vi i EOD-kompagniet på Ingeniørkasernen i Skive for at træne til internationale opgaver,” fortæller Benjamin, hvor han uddyber, at den opgave, der trænes mest til, er når terrorister smider tikkende bomber. ”Selvom sådanne opgaver er de færreste, er det dem, vi træner hårdest til, fordi det er de sværeste at løse. For at sikre overlevelse er der ikke plads til fejl. Vi skal have ret hver gang, en bombemand skal kun have ret én gang,” fortæller Michael. Derfor løses hver opgave med omhu, og inden de rykker ud, er to planer fastlagt; best case og worst case, hvor worst case er, at det er en bombe, som sprænger. ”Da vi var i Afghanistan, var der bomber på daglig basis, hvis ikke nærmere vi talte timer, før der blev fundet en vejsidebombe,” fortæller Michael, som har været på 15-minutters-beredskab i 6 måneder i Afghanistan.
ALLE FOR ÉN
Næste dag tikker endnu et opkald ind på Michaels telefon, og i den anden ende af røret er det igen en betjent fra Slagelse. Denne gang skal politistatio-
Når en mistænkt bombe bliver fundet på bagsædet af en bil, kan det blive nødvendigt at sende robotten afsted med en rudeknuser. Derefter flytte robotten den mistænkte bombe for at destruere den. nen have hjælp til at undersøge, om der gemmer sig en patron i det gevær, der er blevet fundet i en sø. Opgaven er atypisk, men Michael og Benjamin sadler op, da de både har udstyret og den specialistviden, der skal til, når det handler om ammunition. Endnu engang kører makkerparret af sted for at gøre det, de er bedst til. ”Jeg er en videbegærlig person af natur, så jo mere nørdet jeg kan gøre tingene, og jo dybere jeg kan kratte i lakken, jo mere interesserer det mig,” fortæller Michael.
Udover makkerparret på forsæderne i lastvognen har de sidstemanden i trioen stående bagi. Han hedder Teodor og er den forlængede arm og det ekstra sæt øjne, som er nødvendige, når opgaven byder på bomber. De fleste kender robotten som Rullemarie, og den sikrer det grundige forarbejde, før Michael trækker i bombedragten. ”Jeg har ansvaret for det planlægningsmæssige og laver trusselsvurderingen. Inden jeg laver det manuelle arbejde til sidst, er Benjamin min garant for at overholde sikkerheden,” fortæller Michael, ”Benjamin er min sparringspartner, grejfreak og 100% robotmand.” Det er nemlig Benjamin, som styrer de forlængede arme, som i sidste ende skal sikre Michaels overlevelse. Styrepulten findes bagerst i lastvognen med skærme, som viser Benjamin, hvad robotten ser. ”Robotten kan hjælpe med meget lavpraktiske ting, som eksempelvis at få nogle øjne på et mistænkeligt objekt. Den kan bruges som et værktøj, så Michael ikke skal gå derned manuelt, før det er sikkert. Vi gør så meget fjernbetjent, som er muligt,” fortæller Benjamin, og der er mange ting, som er mulige for Teodor. Når der er fare på færde, er det Teodor, som trækker i arbejdstøjet og med hjælp fra Benjamin styrer mod det sprængfarlige område for at undersøge så meget, som det kan lade sig gøre med 2D-skærme og alverdens værktøj. ”I enhver form for IED-opgave vil man bruge robotten først. Det er ti gange mere sikkert at sende robotten ned for at kigge, skyde, trække, klippe og lave en handling, fremfor at jeg skal gå derned. I det sekund jeg står dernede, kan bomben slå mig ihjel, selvom jeg har bombedragt på,” fortæller Michael.
MED STIGENDE PULS
Både på Pionergården og på udrykninger er der en rolighed omkring Michael og Benjamin, som tager afsæt i deres mange oplevelser og enorme erfaring. De har dog begge prøvet at mærke pulsen pumpe, når robotten har gjort, hvad den kunne, og der skal manuelle kræfter til. ”Jeg har jo ikke pause, mens Michael går frem i bombedragten. Tværtimod er det mit ansvar at holde øje med, at der ikke sker ham noget og udføre planen for worst case, hvis det skulle blive nødvendigt,” fortæller Benjamin, som under udrykning sidder med fokus på skærmene i bilen og følger trop med Michael gennem robottens kameraer. Michael supplerer: “Når jeg går frem, kunne det teknisk set være sidste gang, Benjamin og jeg så hinanden i øj-
nene.” Dette har Michael særligt kunnet mærke under en af de første nationale opgaver, hvor han måtte bevæge sig ned i et våbenskab for at lede efter en luremine, som ikke kunne defineres nærmere. “Jeg var forholdsvis ny i ammunitionsrydder-verdenen, så jeg kan mærke min puls stige, mens jeg tager mig selv i at tænke: hold da op, du gør det her nu, Michael. Men jeg får vendt tanken, og imens jeg ligger der og graver i jorden, tænker jeg; jamen, du har jo styr på det her. Jeg har jo trænet det her til hudløshed. Selvom det aldrig bliver business as usual, affinder man sig med det. Jeg har valgt, at jeg gerne vil være ham, som går frem. Så lærer man at leve med det,” fortæller Michael.
KLAR TIL AT VÆRE KLAR
På dagens opgave er det dog nogle lidt andre værktøjer end Teodor, der skal i brug; nemlig blot et røntgenapparat. Nøje og præcist gennemfører Michael og Benjamin fire røntgenfotografier for at sikre sig, at riffelgangen er tom, og våbnet erklæres sikkert. Så snart papirarbejdet er udfyldt, kan udrykningsvognen rulle tilbage til Pionergården, så de to ammunitionsryddere igen kan sidde klar til at være klar. Her er der krav om at kunne præstere hele dagen og ikke kun brudstykker af den, og dette skal hele tiden inkorporeres i Michael og Benjamins hverdag. “Fordi vi skal kunne stå klar på ganske kort tid, er vi nødt til hele tiden at tage det stille og roligt, altid være hydreret, have snacket og være klar til at være klar. Helt til det sidste minut af vagten skal vi kunne løse en 8-timers-opgave. Så nytter det ikke noget at køre på tom mave,” fortæller Michael. n
EOD har gennemsnitligt én opgave i hver landsdel dagligt, som løses på baggrund af de fire grundlæggende filosofier; beskyt liv, beskyt ejendom, få situationen tilbage til normalbilledet så hurtigt som muligt, og sikre beviser.
Leonora Frydensberg Sepstrup
4
2 5
1 3
Robot og remedier
Robotten Teodor har tre våbenholdere, som kan udstyres med alverdens værktøjer og våben. På billedet ses et lille udsnit af det store udvalg, som kan påføres robotten.
1 ”Vandkanon”
Et våben som almindeligvis omtales vandkanon, fordi den oftest skyder med patroner af vand. Det er dog en anelse misvisende, da den kan lades med mange forskellige typer patroner for at ødelægge et mistænkeligt objekt.
2 Rudeknuser
Som navnet afslører, kan dette redskab sættes på en rude og trykke på glasset, til ruden knuses.
3 Shotgun
Shotgun er et såkaldt adgangsvåben, som oftest bruges til at smadre døre.
4 Saksen
Saksen bruges primært til at klippe ledninger over.
5 Prismer
De to prismer er en anden type ”klo”, som kan påsættes robottens arme og fungere som hænder til at samle granater op.
