Loadmaster med verden for sine fødder

LOADMASTER MED VERDEN FOR SINE FØDDER

”SIDSTE UGE VAR JEG I GRØNLAND, OG NÆSTE UGE FLYVER VI MOD IRAK”

På de østrigske alper står Daniel i sne til brystet, da han på et splitsekund skal træffe sit livs vigtigste beslutning: Østrig, snowboard og øl ad libitum eller drømmeuddannelsen som loadmaster i Eskadrille 721 med afgang til USA i morgen. Med ansvar for godset i Forsvarets transportfly, C-130J Hercules, har han nu lagt snowboardkarrieren bag sig, og i tre år både løst opgaver i Mellemøstens ørkenvarme og Grønlands bidende vinterkulde.

I2018 er Daniel kørt fast i sin tilværelse som flymekaniker. Et par år efter sin værnepligt i Flyvevåbnet fik han læreplads som flymekaniker ved F-16-eskadrillen i Skrydstrup, inden han drog mod Flyvestation Aalborg for at blive uddannet på Hercules-flyet. Det er her, at behovet for at møde nye mennesker og opleve anderledes omgivelser får ham til at tage flugten op i alperne, hvor han slår sig ned som snowboard-instruktør. Under sin afsluttende instruktøreksamen vibrerer Daniels telefon pludselig i lommen. Eskadrille 721 har fået et afbud og kan med én dags varsel tilbyde den tidligere flymekaniker en flybillet til USA og tilværelsen som loadmaster på det store Hercules-fly. Daniel ryster sneen af sig, kaster snowboardet fra sig og rydder kalenderen for bryllupper, fødselsdage og ferieplaner med vennerne. Dagen efter sidder han på et fly på vej mod USA. Her skal han rustes til at varetage den alsidige funktion, der har ansvar for alt fra planlægning af airdrops til håndtering af passagerer med flyskræk. På den anden side af Atlanten bliver han sat sammen med flymekanikeren Marie-Louise, og under de syv måneders loadmaster-uddannelse udgør de hinandens vigtigste sparringspartnere. For nylig løste de to venner deres første opgave sammen som erfarne loadmasters, og det gav anledning til at tænke tilbage på tre lærerige år i bagagerummet på det rejselystne transportfly.

KUWAIT, JANUAR 2019

FRA SKOLEBÆNKEN TIL KRIG MOD ISLAMISK STAT

I40 graders varme og med lyden af fire flymotorer skærende i ørerne skal Daniel være millimeterpræcis, da otte tonstunge amerikanske droner skal placeres i lastrummet. Bøger og undervisningslokaler er erstattet af skarp opgaveløsning i et af verdens brændpunkter, da den nyudklækkede loadmaster står over for sin hidtil største opgave. Amerikanerne skal indsætte de enorme droner i kampen mod Islamisk Stat, og her spiller Daniel en vigtig rolle. Han skal sørge for, at de fjernstyrede våben bliver placeret snorlige, så lasten ikke er til fare for besætningen under dagens mission. ”Det var fedt at mærke det kæmpe ansvar, der blev lagt på ens skuldre fra instruktørens side. Selvom jeg var helt nyudklækket, fik jeg lov til at prøve kræfter med nogle fede opgaver,” husker Daniel om sin første udsendelse, hvor han fik luft under

vingerne og mulighed for at omsætte sin viden til praksis.

TETRIS I 40 GRADERS VARME

Dronerne bliver læsset, og Daniel kan for en stund tørre sveden af panden. Om få minutter sætter flyet kurs mod Irak, hvor han har ansvaret for alt, hvad der foregår bag piloternes ryglæn. At have styr på alt fra beregning af gods og airdrops til håndtering af faldskærmstropper kræver, at man er forberedt. ”Man skal være så godt inde i sit stof, at man kan komme ud et sted uden at vide, hvad der skal ske, og alligevel kunne overskue alt det nye gods, og kunne udfylde rollen som sikkerhedspersonale, der tager sig af passagererne undervejs,” fortæller Marie-Louise. Daniel er klar over, at den uoverskuelige dronetransport havde til formål at teste mere, end hvad han kan læse sig til i bøgerne. ”Det er ét af de øjeblikke, hvor man bliver klar over, at selvom vi kan meget og læser mange ting, er det når man står i brændpunkterne, at man beviser sit værd. Her skal man være god til at tænke ud af boksen inden for reglerne. Og ikke mindst være god til Tetris,” siger Daniel.

Under missionen i Irak var Daniel indkvarteret på en amerikansk luftbase, som udgjorde en lille by med biograf, restauranter og fitnesscenter midt i den arabiske ørken.

ISLAND, OKTOBER 2019

FLYVEFÆRDIG EFTER 120 FLYVETIMER

Langt væk fra Mellemøstens konfliktområder er Daniel og resten af besætningen mellemlandet på Island forud for takeoff mod det nådesløse vejr i Grønland. I det arktiske vinterlandskab er en loadmaster i kapløb med tiden, da flyturbinerne kan fryse til og tvinge besætningen til at forlænge deres ophold i det ekstreme frostvejr. Forberedelsen i Keflavik Lufthavn er derfor altafgørende for den videre flyvning. Opgaven er et såkaldt rute-check, som udgør Daniels sidste flyvning, inden han er færdigudlært loadmaster. ”På ens rute-check er det dig, der leder slagets gang og står for koordination med samarbejdspartnere herhjemme og på Grønland. Der står altså folk og forventer, at du kommer med de ting, de har bestilt – lige fra tømrerens hammer til store sneslynger, der fylder hele lastrummet,” fortæller Daniel.

BAGAGERUM MED UDSIGT TIL HELE VERDEN

Da han ser det færdigpakkede læs, står det soleklart, at han vil få brug for alt det, han har lært under sine første 120 flyvetimer. Godset er pakket på paletter, som er forkert sammensat. De passer derfor ikke med låsene, som skal sikre, at godset ikke vælter rundt og bringer flyet ud af kurs. ”Når man er på vej til Grønland, og tingene er bygget i hånden, er der ikke andet at gøre end at løse problemet inden for de givne rammer. Vi var tvunget til at tænke innovativt og ender med at bruge lastrummets kæder til at fastgøre godset,” lyder det fra Daniel. Da flyet nærmer

sig den grønlandske kyst, kan Daniel gennem sit vindue nyde den ubeskrivelige udsigt ud over de krystalklare gletsjere, som minder ham og Marie-Louise om de oplevelser, der har drevet dem gennem brændende ørkensand og bidende kulde. ”Det fedeste øjeblik er at stå på rampen, mens man flyver og bare kigger ud på det ganske land, man nu engang befinder sig over. Det er en ubeskrivelig oplevelse at kigge ud over verden, der står helt åben,” fortæller Marie-Louise om den omskiftelige hverdag i Eskadrille 721, som også Daniel trives i: ”Pludselig bliver man ringet op og spurgt, om man kan stille morgenen efter til en flyvning. Inden du har set dig om, befinder du dig på den anden side af kloden. I sidste uge var jeg i Grønland, og i næste uge skal jeg til Irak. Det får du altså ikke lov til at opleve andre steder.”

MALI, NOVEMBER 2019

DET FLYVENDE MONSTER

Under de afrikanske himmelstrøg lander Hercules-flyet på den støvede og sandbelagte landingsbane ved en lokal landsby. Da rampen åbnes, kommer det kevlar-belagte lastrum til syne. Her befinder Daniel og den resterende besætning sig, klædt i TYR og bevæbnet med både pistol og gevær. Selvom der er tale om en FN-mission med fredsbevarende formål, er der ingen tvivl om, at de befinder sig i et konfliktområde, hvor ikke alle er lige begejstrede for deres tilstedeværelse. Under udsendelsen til Mali står Daniel for første gang på egne ben som færdigudlært loadmaster. I den bagende sol skal han fylde sit lastrum med civile malesere, som skal transporteres til en af FN’s poster. Selvom der hverken er tale om læsning af fejlpakket gods eller tidskrævende airdrops, følger der også udfordringer med denne type flyvninger. ”Mange af de personer fra lokalbefolkningen, som vi transporterer, har sjældent set en flyvemaskine og aldrig forladt jorden. Flere af dem kysser sandet, når vi sætter dem af, fordi de tror, at Herculesflyet er et monster. Vi er nødt til at håndtere deres frygt og respektere, at vi ikke skal behandle dem på samme måde, som når vi har en flok soldater med ombord,” fortæller han om de dyder, der gør sig gældende, når man arbejder med transport af mennesker.

TOILETBESØG MED AFRIKANSKE SLANGER

Da besætningen er tilbage i hangaren, opdager man, at det ikke kun er i lokale landsbyer, de mødes af simple faciliteter. Daniel og hans kollegaer bor i telte, der er opdelt i 10 kabiner, hvor hver person har to kvadratmeters privatliv med kammeraten snorkende på den anden side af det tynde nylonstof. ”Da vi fandt ud af, at vi skulle bo et halvt år i Afrika i et telt, lød det ikke synderligt lækkert. Man skulle da også huske lommelygten, hvis man ville undgå slanger og kryb, når man skulle traske ud til toiletcontaineren midt om natten,” fortæller Daniel om de primitive indkvarteringsforhold, der ender med at have en positiv effekt på enhedens sammenhold: ”Det viste sig, at når man stuvede en masse mennesker sammen i trange telte, opstår der et helt fantastisk sammenhold på tværs af alle arbejdsgrupper. Når man har så fantastisk et fællesskab og forståelse for hinanden, overskygger det de dårlige dage på kontoret,” fortæller han med et stort smil. Siden det skelsættende opkald på de østrigske pister har han ikke ét sekund fortrudt sin beslutning om at hoppe tilbage i flyverdragten. n

C-130J Hercules forsyner flere gange årligt de grønlandske stationer med alt fra agurker til snescootere.

Mikkel Ahle Høgh

Under flyvningerne i Mali talte besætningen 14 mand: to piloter, to loadmasters, en mekaniker, en tekniker, fem AMPR-soldater (Air Mobile Protection and Recovery), en læge, en sygeplejerske, samt en bombehund og dens fører.

Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord og privatfotos