LOADMASTER MED VERDEN FOR SINE FØDDER
”SIDSTE UGE VAR JEG I GRØNLAND, OG NÆSTE UGE FLYVER VI MOD IRAK” På de østrigske alper står Daniel i sne til brystet, da han på et splitsekund skal træffe sit livs vigtigste beslutning: Østrig, snowboard og øl ad libitum eller drømmeuddannelsen som loadmaster i Eskadrille 721 med afgang til USA i morgen. Med ansvar for godset i Forsvarets transportfly, C-130J Hercules, har han nu lagt snowboardkarrieren bag sig, og i tre år både løst opgaver i Mellemøstens ørkenvarme og Grønlands bidende vinterkulde.
I
2018 er Daniel kørt fast i sin tilværelse som flymekaniker. Et par år efter sin værnepligt i Flyvevåbnet fik han læreplads som flymekaniker ved F-16-eskadrillen i Skrydstrup, inden han drog mod Flyvestation Aalborg for at blive uddannet på Hercules-flyet. Det er her, at behovet for at møde nye mennesker og opleve anderledes omgivelser får ham til at tage flugten op i alperne, hvor han slår sig ned som snowboard-instruktør. Under sin afsluttende instruktøreksamen vibrerer Daniels telefon pludselig i lommen. Eskadrille 721 har fået et afbud og kan med én dags varsel tilbyde den tidligere flymekaniker en flybillet til USA og tilværelsen som loadmaster på det store
6
Hercules-fly. Daniel ryster sneen af sig, kaster snowboardet fra sig og rydder kalenderen for bryllupper, fødselsdage og ferieplaner med vennerne. Dagen efter sidder han på et fly på vej mod USA. Her skal han rustes til at varetage den alsidige funktion, der har ansvar for alt fra planlægning af airdrops til håndtering af passagerer med flyskræk. På den anden side af Atlanten bliver han sat sammen med flymekanikeren Marie-Louise, og under de syv måneders loadmaster-uddannelse udgør de hinandens vigtigste sparringspartnere. For nylig løste de to venner deres første opgave sammen som erfarne loadmasters, og det gav anledning til at tænke tilbage på tre lærerige år i bagagerummet på det rejselystne transportfly.
KUWAIT, JANUAR 2019 FRA SKOLEBÆNKEN TIL KRIG MOD ISLAMISK STAT 40 graders varme og med lyden af fire flymotorer skærende i ørerne skal Daniel være millimeterpræcis, da otte tonstunge amerikanske droner skal placeres i lastrummet. Bøger og undervisningslokaler er erstattet af skarp opgaveløsning i et af verdens brændpunkter, da den nyudklækkede loadmaster står over for sin hidtil største opgave. Amerikanerne skal indsætte de enorme droner i kampen mod Islamisk Stat, og her spiller Daniel en vigtig rolle. Han skal sørge for, at de fjernstyrede våben bliver placeret snorlige, så lasten ikke er til fare for besætningen under dagens mission. ”Det var fedt at mærke det kæmpe ansvar, der blev lagt på ens skuldre fra instruktørens side. Selvom jeg var helt nyudklækket, fik jeg lov til at prøve kræfter med nogle fede opgaver,” husker Daniel om sin første udsendelse, hvor han fik luft under
I