SOLDATEN | 3. Udgave | 2024

Støvet har lagt sig!

Din kalender lyver ikke! Du er nu halvvejs igennem din værnepligt. Det er formodentlig gået hurtigere, end du havde forestillet dig. Din første felttur fremstår efterhånden som et fjernt minde, og morgenrutinen sidder på rygraden. Måske din tjans er gulvfejning? Eller aftørring af lister?

Uanset hvad skal der skrubbes videre! Mange drøje morgener, gode middage og afslappende eftermiddage med delingen venter dig. Og endnu vigtigere: Mange oplevelser. Det er nu, det for alvor bliver sjovt. De hårdeste, længste og vildeste feltøvelser nærmer sig. Og hvis du er en frossenpind, så varm dig ved tanken om maj måned, hvor de tunge plusgrader for alvor gør deres indtog. Heldigvis kan SOLDATEN nydes uafhængigt af vejret.

I denne udgave kan du blandt andet grave ned i Den Kongelige Livgarde med garder Anders Storgaard og familien, der har været tjenestegørende gennem tre generationer. Mød dem på Marselisborg Slot på side 6. Er du mere til luft under vingerne, så drag til Karup med Flyvevåbnets værnepligtige på første felttur på side 10. På side 14 åbner Søværnets Center for Våben

KONTAKT OS

Elias Kobberup

VPL-SOLDAT01@MIL.DK

Tlf.: 20 42 93 24

Gennemført HBU AUG23

Danske Artilleriregiment i Oksbøl

Louise Maegaard

VPL-SOLDAT02@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført HBU FEB23

Gardehusarregimentet i Slagelse

Rebekka Dalgaard Andersen

VPL-SOLDAT03@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU AUG23

Gardehusarregimentet på Bornholm

hovedporten og giver et indblik i en unik hverdag på Sjællands Odde. Læs, hvordan du selv kan få en karriere i de smukke omgivelser. Er du til præcisionsopgaver med meget på spil, kan du tage til Skive og opleve træning med EOD- og Search-kompagniet, der rykker ud med robotter og DNA-dragter. n

Vind i sejlet og støvler på jorden!

Vi ses derude. Rebekka, Louise og Elias Journalister på SOLDATEN

PS…. Du har efterhånden båret rygsækken i mange timer, og utallige gange har du fremholdt stumper til udrustningskontrol. Måske du allerede føler dig tilpas velbevandret i det udleverede udstyr. Men vidste du, at du på SOLDATENs YouTube kan finde guides til både rygsæk, stumper, rasteudstyr og hjelm? Videoerne anbefales til både nye og erfarne. Hvem ved? Måske lærer du noget nyt.

Udgiver:

Forsvarskommandoens Kommunikationssektion

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende

redaktør: Anders V. Fridberg

Redaktion:

Elias Kobberup

Louise Maegaard

Rebekka Dalgaard Andersen

Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk: Stibo Complete

Oplag: 2.100

Bagsidefotograf: SOLDATEN

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram

@soldatendk, samt vores Youtube: SOLDATEN

Gunnar Arpe Nielsen bliver ny vicechef for udvikling og planlægning i Forsvaret

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen har skiftet både kontor og stilling. Han skal fremover være vicechef for Udviklingsog Planlægningsstaben. Her skal han være med til at udvikle fremtidens forsvar i en tid, hvor Forsvaret står over for markante investeringer og store forandringer. Gunner Arpe Nielsen har været chef for Hæren siden 2021 og før det blandt andet chef for Hærens 2. brigade.

”Jeg har nydt hvert eneste travle øjeblik i de tre år, jeg har været chef for Hæren, men nu har jeg fået tilbudt en stilling, hvor min erfaring kan bringes i spil i forbindelse med den kommende udvikling af Forsvaret,” siger Gunner Arpe Nielsen.

Kilde: Forsvaret.dk

Fregatten Iver Huitfeldt nedskyder fire droner i Det Røde hav

I Det Røde Hav har den danske fregat Iver Huitfeldt d. 9. marts nedskudt fire droner, som var blevet afsendt af fjendtligtsindede styrker fra Houthi-bevægelsen. Både skibet og besætning er i god behold. Der var tale om et større angreb på mindst 15 droner, som var rettet mod skibsfarten i det sydlige Rødehav. De blev alle skudt ned af krigsskibe fra koalitionen, hvori også Danmark indgår. Skibschefen på Iver Huitfeldt, kommandørkaptajn Sune Lund, udtaler: Vi erkendte en drone, som var på vej mod Iver Huitfeldt og de omkringliggende skibe. Efter at have sikret os, at der var tale om en fjende, engagerede og nedkæmpede vi den. I løbet af den følgende time skete dette yderligere tre gange.”

Kilde: Forsvaret.dk

Foto: Nick

/ Forsvaret

Foto: Tue Skals / Forsvaret

Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK

Følg os på

SOM AT FINDE EN BOMBE I EN HØSTAK

Metodepræcision er i fokus, når Forsvarets specialister inden for ammunitionsrydning og afsøgning arbejder. Med ekspertise træder de til, når andre må trække sig. I krig er deres arbejde afgørende for, at kampen kan fortsætte.

AMMUNITIONSRYDNINGSSPECIALISTER: EN TIKKENDE

BOMBE ER IKKE FOR ALLE

Robotten triller kontrolleret ned ad rampen på den store Piranha III. “Har du rørt ved tasken?”, “Hvor fandt du den?”, “Kan du beskrive indholdet?” udspørger gruppeføreren et vidne, mens resten af ammunitionsrydningsholdet sørger for robot, grej og førstehjælpsplaner.

En forbipasserende på kasernen har fundet en rygsæk med indhold, der ligner en bombe. Derfor er en ammunitionsrydningsgruppe, i fagsprog en EOD-gruppe, blevet tilkaldt. Og snart efter ankomst er de klar til at uskadeliggøre bomben.

Robotten til formålet kaldes i medierne Rulle-Marie, men navnet er forkert. I virkeligheden hedder den tEODor. Dens metalblanke bæltehjul giver genskin i solen, mens operatøren kører den i stilling. Målet: At skabe overblik over risici og på sikker afstand uskadeliggøre bomben. Robotten har en “disruptor”, som med vand under enormt tryk kan skyde tasken og splitte indholdet fra hinanden. Det hele går så hurtigt, at der ikke kan nå at løbe strøm gennem kredsløbet.

“Klar til skud,” bliver der råbt. Det giver et brag og et sug i maven, da disruptoren går af. På et øjeblik er tasken og indholdet blevet splittet ad, og bomben er adskilt i hoveddele. Efter en kontrol med kameraet bevæger gruppeføreren sig hen til stumperne. Han har iklædt sig den tunge og ka-

Jeg kan ikke løse en opgave som den her uden mine folk. Og de vil have svært ved at gennemføre uden mig.”

- Nicolai, gruppefører

rakteristiske bombe dragt af kevlar. Han lægger den formodede detonator ned i en isoleret boks, hvor den ikke kan aktiveres fra afstand. Truslen er neutraliseret. Og ikke mindst er øvelsen overstået.

Nicolai er den gruppefører, som koordinerede indsatsen og iklædte sig bombedragten. Han fortæller om indsatsen: “Vi har lige øvet mange af de delelementer, vi træner i dagligdagen. Det kan være robotkørsel, manuelle teknikker, eller afhøring af vidner. Det hele sætter vi sammen her.”

Nicolai er sergent, men startede i sin tid som konstabel ved en EOD-enhed. At blive sergent var en del af den videreuddannelse, han har taget i kompagniet. “Her er en udvikling, der aldrig stopper. Man bygger egentlig bare mere på,” fortæller han. “Man skal være indstillet på, at man i en EOD-gruppe bidrager med forskellige kompetencer. Jeg kan ikke løse en opgave som den her uden mine folk. Og de vil have svært ved at gennemføre uden mig.”

AFSØGNINGSPECIALISTER: HAR DU MISTET DIN NØGLE?

Uden for kasernehegnet er afsøgningsspecialisterne i fuld sving med en opgave i det lokale KFUM Soldaterhjem, der i anledning af øvelsen tjener som tidligere hovedkvarter for en terrororganisation. I blå dragter bevæger Search-holdet sig systematisk over vægge, loft, gulv og møbler. Alt kontrolleres omhyggeligt af to personer, så der kommer to sæt øjne på alt. Der køres hænder over overflader for at mærke efter skjulte paneler, og malerierne tages af væggene.

En af soldaterne vender en lænestol på hovedet og ser en lynlås i betrækket. “Der ville jeg selv gemme noget,” bemærker en anden. De lyner op og rækker hænder ind i konstruktionen. Det gode gemmested til trods er stolen tom.

En særlig stilling i en Search-gruppe er en scribe. En stilling, som overkonstablen Natalia sidder i: “Scribe er vores NK-gruppe eller bravo-stilling. Det er mig, der har ansvar for alt materiel og personel, når vi er på opgaver.”

Stillingsbetegnelsen kommer af, at det er en scribe, som skriver rapporter efter endt opgave. Noget, som er vigtigt, hvis afsøgningens resultater skal bruges i en retssag. Afsøgningsspecialisterne er uddannet på så højt niveau, at politiet kan bede dem om hjælp:

“De opgaver, vi kan komme ud og støtte politiet på, er typisk kriminalsager, hvor vi skal afsøge et område eller bygninger, og hvor vi skal forsøge at finde og indsamle beviser,” siger Natalia. Det kan altså være ganske skarpe opgaver, som Search-holdet løser. Det er motiverende for personellet, fortæller Natalia:

“En motivationsfaktor herinde er, at man ikke går og venter på udsendelser, som der måske aldrig kommer. Hver gang vi træner, så gør vi vores bedste, for vi skal måske lige pludselig på en politiopgave. De kommer ud af det blå, og så skal man bare stå klar klokken fire om natten.”

Opgaven, som afsøgningsspecialisterne løser, kræver både systematik og overblik. Og der er ikke plads til fejl. Search-grupperne stiller nemlig en stor garanti: “ Vi søger alle rum og alle møbler, hvis der kan være en trussel. Når vi går herfra, kan vi garantere, at der ikke er noget herinde,” fortæller Natalia og fortsætter: “Det er en hundredeprocentsløsning - hver gang”.

På ISAF-missionen i Afghanistan skulle danske EOD- og Search-hold støtte blandt andet britiske soldater. Truslen fra vejsidebomber var stor, og der skulle både bruges hold til at finde og til at ødelægge dem. Det er erfaringer, som kompagniet stadig trækker på i dag. Og det er en påmindelse om opgavens alvor. n

Elias Kobberup

Hvad kigger vi efter i nye kandidater?

Seniorsergent Michael er kompagnibefalinsmand i EOD- og Search-kompagniet. Han fortæller, hvad de kigger efter i nye kandidater: “Vi kan altid bruge en, der har snilde for elektronik, når vi taler EOD-sporet. Vi kan altid bruge nogen, der har arbejdet med biler eller lignende, når vi taler Search-sporet.”

“Men der er plads til de fleste. Vi søger folk med lysten til at lære noget, som man ikke nødvendigvis er god til fra start. Her er kompetencerne nemlig noget, man genererer over tid.”

“Vi er i en situation lige nu, hvor vi er stort set fuldt bemandet med konstabler og officerer. Det, vi for alvor mangler, er gruppeførere - både sergenter og oversergenter. Endvidere mangler vi en forsyningsbefalingsmand”

Foto: VBC

LUFTMÅL MED FART PÅ

Banshee Jet 80+ luftmålsdrone

Dronen Bashee Jet 80+ er et nøgleværktøj, når Søværnets skibe og andre NATO-flådestyrker skal træne forsvar mod lufttrusler. I farvandet omkring Søværnets Center for Våben (VBC) kan dronen gå på vingerne og simulere angreb med flyvehastigheder på op til 720 kilometer i timen.

Indsatsen styres fra en jordkontrolstation, hvor dronepiloter følger og styrer flyvningen via konsoller og skærme. Skibschefen kan imødegå dronetruslen med forskellige våbensystemer i et såkaldt “layered defence”, hvor skibets våbensystemer engagerer på forskellige afstande.

På dronen kan der monteres forskellige decoy-systemer. Der kan udsendes falske radarekkoer, som skibets ildledelsessystemer kan reagere på. En anden mulighed er at påsætte flares, som kan imødegå varmesøgende missiler. Det afhænger alt sammen af, hvad skibet ønsker at træne.

Læs mere om simulerede angreb og VBC på side 14. n

FAKTA:

TOPFART: 720 km/t.

FLYVETID: 45 minutter

AKTIONSRADIUS: 100 km

MAKSIMAL FLYVEHØJDE: 9.144 m

LANDING: Faldskærm

MOTOR: 2 x 45 kg thrust jetmotorer

VINGEFANG: 2,49 m

HJEMSTED: Søværnets Center for Våben på Gniben

Kilde: Qinetiq og VBC

DEN FØRSTE NAT I POSEN

Spænding, nervøsitet, kulde og måske en smule mørkeræd. Husker du din første overnatning i skoven? Kom med de værnepligtige fra Flyvestation Karup på første feltdøgn. Udforsk sammen med SOLDATEN de minder og mareridt, du for længst har lagt bag dig og erstattet med erfaring.

“ Jeg er i hvert fald meget spændt på at opleve alt det, vi skal igennem. Det uvisse ved at være på felttur er lidt halvskræmmende. Men det er samtidig også det, der gør det spændende!”

- Menig Autzen, værnepligtig ved Flyvevåbnet

“Jeg har aldrig nogensinde prøvet at sove udenfor, så det er meget nyt for mig.”

- Menig Huynh, værnepligtig i Flyvevåbnet

“Jeg synes, det er maks. ubehageligt at være i skoven, når det er mørkt! Altså, jeg synes, det er ubehageligt bare at gå inde i byen, når det er blevet mørkt. Og vi må jo ikke bruge lys, det er sindssygt svært!”

- Menig Knutzen, værnepligtig ved Flyvevåbnet

“ Der var bare intet, der spillede ved rygsækken! Den sad helt forkert, og jeg fik sygt ondt i ryggen og især lænden. Jeg måtte bare - ja - æde den og komme tilbage og få en med et kortere rygstykke.”

- Menig Zhong, værnepligtig i Flyvevåbnet

“Det mest udfordrende er at følge med, når vi går sammen, og man ikke har så lange ben!”

- Menig Knutzen, værnepligtig i Flyvevåbnet

“Det er meget lækkert at blive lidt våd og klam. Så er man varm, og så er man kold, og så er man varm igen og kold hele tiden. Tøj af og på. Det har været udfordrende og fedt.”

- Flyverkonstabel Bro, Flyvevåbnet

“ Jeg har personligt lidt ondt i mine skuldre, så jeg tror, jeg skal hjem og rette lidt på min rygsæk. Mine støvler fungerer fint, og ellers har jeg kun nogle mindre skavanker.”

- Menig Autzen, værnepligtig ved Flyvevåbnet

“ Det er tidligt at sige, at det hele spiller, men indtil videre går det.”

- Menig Zarling, værnepligtig i Flyvevåbnet

Feltspader

Tænk, tast, tal!

Am-ster-dam eller am-st-er-dam.

Hvordan er det nu?

Foran delingsførerens lukkede kontordør står en lille kø af nervøse og håbefulde værnepligtige, som enten skal melde sig syge eller have en tid ved lægen. Forrest står menig Ordkløver. For tredje gang læser han den lange instruks på døren og forsøger at huske alle informationerne: Anmode om at træde indenfor, tiltale højeste rang i rummet og banke ‘am-ster-dam’”. De mange informationer giver sved på panden! Menig Ordkløver vender sig mod køen og hvisker: ”Er der nogen, der ved, hvordan man banker ‘am-ster-dam’?” Samtlige menige ryster på hovedet.

Menig Ordkløver vender sig igen mod døren og tager sig mod til. Han banker vilkårligt og håber på det bedste. Fra kontoret lyder en høj, mørk og gennemtrængende stemme: “PRØV IGEN!” Menig Ordkløver giver det endnu et skud, men får samme svar.

Pludselig får han en idé. Med genvunden selvtillid fylder lungerne med luft og råber gennem nøglehullet: “AMSTERDAAM!” Menig Ordkløver hører fire resolutte skridt, inden døren ud til gangen bliver revet op. I døren står delingsføreren med et undrende og overrasket ansigtsudtryk. Han beder menig Ordkløver om at gå direkte på infirmeriet.

Er det tandlægen?

Menig Tandpines højre hjørnetand gør mere ondt end et stueeftersyn om fredagen. Infirmeriet har ingen ledige tider, og hun har derfor kimet både byens to tandklinikker og sin delingsfører ned - desværre uden at nogen af dem tog den. I dag har delingen bevogtningsøvelse, og med hele kadren på kursus er det Hjemmeværnet, som leder træningen. Timerne snegler sig af sted, og tanden føles, som vil den snart eksplodere.

Pludselig ringer telefonen. Det kan ikke være andre end tandlægen! “Det er menig Tandpine, er det tandlægen?” udbryder hun. I den anden ende af røret er der tydelig forvirring: “Nej, det er Mikkel.” Et kort øjeblik er der stille, indtil menig Tandpine i frustration udbryder: “Hvem fanden er du, Mikkel?!” Langsomt går det op for hende, at hun hverken taler med infirmeriet eller en tandklinik, men at manden i den anden ende af linjen er hendes delingsfører, hvis fornavn tilsyneladende er Mikkel. Det ultraprofessionelle forhold led for begge parter et knæk den dag.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

1. deling er godt i gang med opsætning af BSO på FELT 1. AKP’et former sig, VB’et er opsat, og gruppe 3 har fået ansvaret for latrineten opgave, hvis vigtighed ikke må undervurderes! Heldigvis har gruppen fundet den perfekte placering til “aftrædning på naturens vegne”. I ro og egne tanker kan menige og befalingsmænd nyde udsigten over øvelsesområdet. Efter opsætningen vil menig Mægler på egen krop vurdere latrinet ud fra tre vigtige punkter: Beliggenhed, stand og funktionalitet.

Menig Mægler klargør med pose og papir og sætter sig godt til rette. Han nyder alenetiden, udsigten og fuglefløjt, mens han stille nynner delingens bedste march-sang. Idyllen bliver dog brat afløst af panik, da en mystisk lyd nærmer sig latrinet. Febrilsk fumler han med toiletpapiret, som han taber på jorden. Da han igen kigger op, ser en anden ham i øjnene. En flok mountainbikere på vej i sporet! De hilser én efter én, da de kører forbi: “Goddag” og “hej, hej” lyder det på skift. Menig Mægler får til sidst fremstammet: “God tur!”

SØVÆRNETS CENTER FOR VÅBEN

FJENDEVAND

EN VERDEN AF TRUSLER FRA HAVOVERFLADE TIL HIMMELHØJDE

Helt for enden af en smal landevej, der snørkler sig gennem Sjællands

Oddes sommerhusområder, ligger Søværnets Center for Våben på Gniben. Skudsalverne fra tre TMG’er lyder i intervaller. I luftrummet over soldaterne flyver to store måldroner rundt. De skal snart simulere et angreb på et krigsskib. I dag er det en dansk fregat, der står for skud, men centret træner også NATO­allierede og specialstyrker.

EN SØMANDS MARERIDT

Rummet er mørkt. Konturerne af tre alvorlige ansigter tegner sig i blåt skærmlys. Alle øjne følger fokuseret med. Skærmen viser måldronens bane, og her, langt væk fra krigszonen, forsøger mændene at lokalisere målet. Dronen flyver højt på himmelen, som en høg flyver over sit bytte. Dronepiloten har lokaliseret en fregat omkring syv kilometer fra kysten. Den ligger stille i det

mørke vand og har endnu ikke opdaget truslen fra oven. Dronepiloten gør klar til angreb. Flyver tættere på. 10 sekunder til angreb. Besætningen har nu fået indsigt på måldronen og bemandet de tunge maskingeværer, TMG’erne. 7 sekunder til angreb. Skudsalver lyder fra dækket. Alle geværpiber er rettet mod måldronen. Besætningen kæmper for at undgå katastrofen. 5 sekunder til angreb. 4…3...2…IMPACT!

Heldigvis for skibsbesætningen er det bare en øvelse. I dag simulerer måldronen et fjendtligt fly, som fregatten, der befinder sig i Kattegat, i første omgang skal spotte på radaren. Derefter skal besætningen nedkæmpe truslen. Den slags øvelser er hverdag for de ansatte ved Søværnets Center for Våben. Deres opgave er blandt andet at sende måldroner i luften eller i vandet, der skal angribe skibe eller agere mål for TMG-skytter og mere avancerede våbensystemer.

“Søværnets Center for Våben, der i daglig tale omtales VBC, har i princippet to

hovedopgaver,” forklarer kommandørkaptjan Jens Kristian, som er chef ved centeret.

“Vores første opgave er at uddanne Søværnets personel i alle former for maritime våben- og ildledelsessystemer,” fortæller Jens Kristian og holder en kort pause. VBC underviser i alle våbensystemer, der benyttes på Søværnets skibe. Lige fra tunge maskingeværer til store kanoner og langtrækkende missilsystemer. Jens Kristian fortsætter: ”Den anden opgave er operativ træning af Søværnets enheder, hvor personellet lærer

“Iver Huitfeldt var forbi området for at finpudse sine systemer inden sin påbegyndte sejlads mod missionsområdet i Det Røde Hav.”

– Jens Kristian, chef ved VBC

at håndtere våbensystemerne og prioritere trusler fra luften, fra havoverfladen og under havet.”

Øvelsesområdet er stort. På sit bredeste er det 27,5 sømil svarende til 49 kilometer. Kontroltårnet har den bedste placering i hele sommerhusområdet, og fra toppen er der panoramaudsigt over vandet. Herfra sikrer to sikkerhedsbefalingsmænd, at ingen civile skibe bevæger sig i området under skarpe øvelser. Øvelsesområdet kan til dels sammenlignes med Borris Skydeterræn, hvor Hærens enheder træner. Ved VBC træner danske og udenlandske skibe, så de er beredte og klar til internationale missioner.

Fregatten Iver Huitfeldt drog i januar mod Det Røde Hav for at beskytte den civile skibstrafik mod angreb fra netop

droner affyret fra land. Kort inden afrejse var Iver Huitfeldt forbi Gniben. Det var til dels for at få den sidste træning på plads, men også for at gennemføre den sidste kontrol af systemerne om bord inden den forestående mission. “Placeringen ved indsejlingen til Østersøen gør området let tilgængeligt for skibe, der er på vej østover, med muligheden for at få kontrolleret træningstilstanden på skibet og besætningen,” forklarer Jens Kristian og fortsætter: “Netop det gjorde Iver Huitfeldt brug af, da den var forbi området for at få finjusteret systemerne inden sin sejlads mod missionsområdet i Det Røde Hav. Og de var skarpe.”

EFTERSPØRGSEL FRA DE STØRSTE

Det er ikke kun Søværnet, der nyder godt af Danmarks største skydeområde på havet. Også Hæren, Flyvevåbnet, danske specialstyrker og NATO-allierede træner og udvikler deres evner på spidsen af Sjælland. “Efterspørgslen på

området ved Gniben er stor, både nationalt og internationalt, med god grund. Her kan man træne mangeartede trusselsscenarier – i daglig tale benævnt MULTEX-øvelser, og det er unikt. Det kan man ikke på samme måde andre steder i Europa,” forklarer Jens Kristian med en smule stolthed i stemmen.

MULTEX står for Multi-Threat Exercise. Det betyder, at man kan træne besætningens evner i et miljø med trusler i tre dimensioner. Over vand, under vand og i luften. Det unikke består specifikt i muligheden for at kombinere MULTEX med skydninger mod måldroner i luften og på vandet.

“Vi har opbygget stor erfaring med og indsigt i træning af orlogsskibe fra indog udland og anvender alt fra opankrede og slæbte målskiver til avancerede måldroner. Mange af vores træningstilbud bliver i stigende grad anvendt af vores allierede, herunder NATOs stående flådestyrker,” fortsætter han.

ET HISTORISK STED MED STOR BETYDNING

Det er ingen tilfældighed, at Søværnets Center for Våben ligger på Gniben. Herfra er der gode muligheder for at overvåge skibstrafikken mellem Kattegat og Storebælt, og det ligger centralt: “Sejltiden fra Søværnets to flådestationer i henholdsvis Korsør og Frederikshavn, hvor vores orlogsskibe hører hjemme, er næsten den samme,” forklarer Jens Kristian.

Under Anden Verdenskrig opdagede tyskerne også, hvor fordelagtigt området var placeret, og den tyske værnemagt overtog det. Efter Anden Verdenskrig var der flere gange tale om at lukke Søværnets Center for Våben. Det blev dog ved snakken - og heldigvis for det. Med spændinger i Mellemøsten og krig i Europa er centret i dag mere aktuelt end nogensinde. n

Louise Maegaard

Historien om Søværnets Center for Våben

• Tyskerne opførte området under Anden Verdenskrig

• I 1945 overtog Søværnet området

• Operativt siden 1953

I dag råder Søværnets Center for Våben over

• Sø- og undervandsdroner

• Store luftmålsdroner – både propel og jetdrevne

• Mini luftmålsdroner - propel

• 35-mm kanon

• 76-mm kanon

• Let og tungt maskingevær (LMG og TMG)

• Fremragende panoramahavudsigt fra CAF

Brugere af Søværnets Center for Våben

• Søværnet

• Flyvevåbnet

• Hæren

• Specialoperationsstyrker

• Rigspolitiet

• NATO-allierede, bl.a. USA, Polen og Portugal

• NATOs stående minerydningsstyrke

• NATOs stående fregatstyrke

• Stående styrker (SNMG, STRIKFORNATO)

SALTVAND OG KRU

Job- og uddannelsesmuligheder ved Søværnets Center for Våben

DÆKSGAST

Som dæksgast ved Søværnets Center for Våben udvikler, bygger og reparerer du skydemålene, så de altid kan møde krigsskibenes behov. En dæksgast er på den måde med til at sikre, at skibene altid har mål at skyde efter i området.

Foruden arbejdet i land vil du som fartøjsfører komme til at simulere overfladetrusler fra gummibåde og som dæksgast på skibet Lunden være med til at placere og bjærge skydemål.

MASKINGAST

Som maskingast ved Søværnets Center for Våben har du over for maskinbefalingsmanden ansvaret for den overordnede drift, vedligehold og eftersyn af elementets fartøjer, køretøjer og maskinelle udstyr, som bl.a. omfatter stationsfartøjet Lunden, tre gummibåde og sødroner.

Foruden ovenstående vil du indgå i VBC’s træningsaktiviteter med danske og udenlandske krigsskibe, hvor du vil være maskinist under sejladser med Lunden og gummibåde.

DRONEPILOT

Som dronepilot ved Søværnets Center for Våben kommer du til at flyve og vedligeholde propel- og jetdroner til støtte for Forsvarets enheder. Du skal gennemføre og udvikle træningen for både danske og udenlandske krigsskibe og fly.

Som dronepilot er den vigtigste opgave at forberede krigsskibene og gøre besætningerne så dygtige som muligt.

MILITÆRVAGT

Som vagt ved Søværnets Center for Våben vil du indgå i den daglige opgaveløsning, som bl.a. omfatter adgangs- og opholdskontrol, eskortering, patruljetjeneste og tjeneste på vagtcentral. Vagtens vigtigste opgave er at opretholde den militære sikkerhed.

DTSLAM I BLODET?

4 måneder

Søværnets basisuddannelse. Hvis du kommer fra Hæren eller Flyvevåbnet, skal du tage kurset BTS – 5 uger

4 måneder

Søværnets basisuddannelse. Hvis du kommer fra Hæren eller Flyvevåbnet, skal du tage kurset BTS - 5 uger

Sort svendebrev (smed, tømrer, VVS m.m)

Teleskoplæssercertifikat

Truckcertifikat

Fartøjsføreruddannelsen

Dykkeruddannelsen (ikke et krav)

4 måneder

Søværnets basisuddannelse. Hvis du kommer fra Hæren eller Flyvevåbnet, skal du tage kurset BTS – 5 uger

Teleskoplæssercertifikat

Truckcertifikat

Fartøjsføreruddannelsen

Dykkeruddannelsen (ikke et krav)

Første gang, hver gang! FORBEHOLD: SERGENTERNES GENIALITETER HOLDER

SKAL MAN HAVE ÅRSKORT TIL LALANDIA FOR AT KOMME IND PÅ JERES STUE?

Hold dit gevær ordentligt! Det er ikke en Guccitaske!

Jeg bliver søsyg af at se på jeres geledder!

MG HAR GENTAGNE GANGE

FEJL PÅ SIT GEVÆR.

SG: “MENIG, DU HAR FANDME FLERE

PROBLEMER END MIN EKS.”

Du skal aldrig svare med “super” igen! Der findes kun tre ting som er super her i verden, og det er superlim, Superman og Super Bowl.

Hvis I vil være gode til noget, så må I øve jer! Personligt har jeg indtaget knælende skydestilling under tandbørstning de sidste to år.

KOM I GANG! I FIK JO ET HVIL FOR 38 TIMER SIDEN.

VI KLAPPER FOR MÅNEN.

Jer, der klikker med jeres kuglepenne her i auditorietSTOP! Det lyder jo nærmest, som om vi bliver beskudt fra alle fronter.

I har kun marcheret fire meter, og I ligner allerede en børnehave på udflugt.

HVIS DU BRÆNDER INDE MED ET GENIALT CITAT FRA DIN BEFALINGSMAND, SÅ

TØV IKKE MED AT SENDE DET VORES VEJ PÅ @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI

HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!

GENERATIONER I GARDEN

Anders Storgaard bærer den samme blå uniform, som både hans onkel og bedstefar gjorde før ham. De er en familie med tre generationer og tre gardere, der alle har stået vagt med kolde fingre og blå læber for konge og fædreland. Nu kan de dele soldaterhistorier på tværs generationerne.

Livgardens Vagtkompagni er ikke, som kompagnier er flest. Med blå uniformer, bjørneskindshue og sabel er værnepligten i Livgarden noget, som kun rigtigt forstås af dem, der selv har været gennem tjenesten. I Anders Storgaards familie er der heldigvis tre, som har oplevet det på egen krop.

Anders Bach Storgaard er vagtgående garder. Fra år 2000 var hans onkel Just Bach Andersen det samme, og hans morfar Anders Bach Andersen var i tjenesten fra 1965. Familien har været tre generationer i garden, og det er altså ikke kun tjenestestedet, som er gået i arv:

“Ja, Anders er opkaldt efter mig - går jeg da ud fra!”, fortæller Anders Bach Andersen, mens han ser på sit barnebarn og griner. Den vagtgående garder og de to ældre familiemedlemmer er samlet på Marselisborg Slot, hvor solen og skyerne kæmper om pladsen på himlen. Garderen bærer Livgardens karakteristiske blå uniform, mens de to gamle gardere er klædt i blå blazer, garderslips og lyse bukser; den uofficielle uniform for tidligere tjenestegørende. En garder har ingen sidste salgsdato. Én gang garder; altid garder.

Med højt til loftet, gamle malerier og store lænestole emmer slottet af fortællinger fra gammel tid. Godt tilbagelænet og med kaffekrus i hånden er scenen sat for gode soldaterhistorier.

DEN KOLDESTE VINTER I MANDS MINDE

“Det var koldt. Det var rigtig koldt,” beretter den ældste garder. Han var indkaldt på et vinterhold, og det samme var Just. De mener begge, at en ægte garder er en ‘vintergarder’, som har haft REX-tur i vintermånederne med forfrosne fingre og blå læber. Den ældste garder fortsætter med vinterfortællingen:

”Vi havde en motorcykelordonnans, og han havde selvfølgelig handsker på. Da han nåede frem, måtte de tage en hammer og banke hånden ud af gashåndtaget.” De andre to kigger med et mistroisk smil på læben. Han imødekommer blikkene: “Og det er faktisk ikke en historie, det er virkeligt. Det er jo fordi, handskerne var våde og frøs . Det var jo den koldeste vinter i mands minde i ‘65.”

Også Just, som var i tjeneste fra år 2000, har oplevet lidt af hvert i sin tjenestetid. “Der går en fortælling om en garder, der fik

“Det var koldt. Det var rigtig koldt,”

- Anders Bach Andersen

bajonetten op igennem underlæben - og det var mig!” fortæller han. Han ser op og viser et ar fra hagen til mundvigen. “Jeg blev lidt for ivrig i min eksercits, og så fik jeg præsenteret gevær op gennem underlæben.”

Just, der var på 1. vagthold, smiler og fortsætter: “Vagtholdsføreren spurgte mig senere, om ikke det var rødt, da jeg trak bajonetten ud. Det var det naturligvis. Han sagde, at det var god holdning med den røde farve for 1. vagthold.”

Fortællingerne, navnene og årstallene fra tjenesten er mange. Selvom samtalen på slottet kun skulle have varet en time, bliver det hurtigt til to. Værten på Marselisborg bemærker i forbifarten, at det da var heldigt, at der ikke også var kommet en kasse øl på bordet. Så var det blevet en sen fyraften.

NYE TIDER

Selvom traditioner og skikke stadig fylder meget, har både Forsvaret, Hæren og Den Kongelige Livgarde ud-

viklet sig gennem de senere år: “En af de ting, der nok alligevel er forbedret inde ved Livgarden nu, er tonen. Mængden af bandeord… Den var ikke ubetydelig, da jeg var soldat,” fortæller Anders Bach Andersen.

Udover en ny tone er der også nye opgaver for Livgarden. Anders Storgaard har eksempelvis stået vagt ved forskellige jødiske institutioner. Noget, som føles væsentligt anderledes end vagterne ved Amalienborg. Her hersker en anden stemning og tyngde.

“Men det er vel dødkedeligt,” gætter Just på. Anders Storgaard bekræfter: “Det er dødkedeligt. Og det skal det jo være, for så snart det ikke er kedeligt længere, så er det alvor.”

Da de to gamle gardere havde aftjent deres værnepligt, vendte de hjem til Kronjylland: “Vi skulle hjem og passe vores landbrug,” fortæller Anders Bach Andersen. Anderledes ser det ud for Anders Storgaard i dag:

“Jeg søger uddannelsen til løjtnant. Og så må vi jo se, hvad der sker. Det kunne være sjovt at komme tilbage til REX-turen som

en af dem, der skal føre. Jeg har jo ikke et landbrug, der venter på mig med det samme.”

Der er ingen tvivl om, at familien er stolt af Anders Storgaard. Til H.M. Dronningens fødselsdag den 5. februar stod han i rød galla. “Og der var dine bedsteforældre ovre at se dig,” erindrer Anders Bach Andersen og fortsætter: “Min kone Louise er i kørestol, og hun var også med.”

Selvom nogle ting har ændret sig, er Livgarden noget, der er i familien. Anders Storgaard har ikke oplevet, at hans fremtid har

“Jeg blev lidt for ivrig i min eksercits, og så fik jeg præsenteret gevær op gennem underlæben.”

-

Just Bach Andersen

været mejslet i sten på forhånd. Men lidt ansporing har der været. Han læner sig tilbage i stolen og fortæller: “Hvis jeg skulle i Forsvaret, så var der kun et sted, det kunne lade sig gøre. Og det var i hvert fald ikke ved Gardehusarerne.” n

Elias Kobberup

FOTOALBUMMET

Billeder fra tjenesten i Den Kongelige Livgarde fra 1965 til 1966

“I geled, sådan da.”

Styr på stumperne.

“I rødt, for en gangs skyld.”

“Bemærk det glatte telt - det giver sig ikke i ‘lænden’.”

“Nu skal vi ud på en lille køretur med et stort køretøj.”

“Det var nogle lange ‘byger’, min ven og jeg har over skuldrene.”

“Fra vagtstuen på Fredensborg.”

“Der trækkes i det glatte føre.”

Tøj til jeres enhed fra FADSUM.DK KONKURRENCE

Vind en enhedshoodie til dig selv og opnå rabat til din enhed. I samarbejde med FADSUM lancerer SOLDATEN en konkurrence med mulighed for at vinde en unik enhedshoodie.

SÅDAN DELTAGER DU:

• Følg SOLDATEN på Instagram: @soldatendk

• Like opslaget med konkurrencen

• Send dit bedste billede fra værnepligten af dig og dine kammerater på: vpl-soldat02@mil.dk eller via Instagram

• Oplys navn, deling og tjenestested

20%

FADSUM OM DERES PRODUKT

HVORDAN VIRKER FADSUM?

1. Én opretter og vælger design – og får et link, som kan deles med resten af enheden.

2. Hver soldat bestiller og betaler for sig selv –ingen skal samle ind og jagte dem, der aldrig får betalt

3. FADSUM trykker og sender jeres tøj samlet –og FADSUM får lov at betale fragten

HVORFOR FADSUM

I al beskedenhed laver vi de bedste og mest slidstærke tryk i landet. Så når du om ti år står i fitnesscenter og løfter tungt, kan du stadig flashe, at du engang gjorde tjeneste for Danmark. Hvis i har brug for hjælp med opsætning, design eller lignende, så kontakt os på info@fadsum.dk – det er uforpligtende og gratis, og vi svarer altid inden for 24 timer!

STJERNEPLIGTIG

Forsvarets Astrologikorps bringer hermed de nyeste opdateringer fra stjernehimlen.

Vædderen

21/3 – 19/4

Tyren

20/4 – 21/5

Stjernernes placering gør alt mere besværligt for dig. Tænk, tast, tal! For hele delingens skyld…

Tvillingen

22/5 – 21/6

Skæbnen vil dig det godt. Det meste lykkes. Udfordr dig selv og en konser på messen. Mon ikke du kan vinde en omgang armlægning?

Krebsen

22/6 – 22/7

Dit horoskop lyser ganske svagt og afspejler din holdning. Stram op, rekrut.

Løven

23/7 – 22/8

Mars’ magnetfelt er i ubalance, og det smitter af på din motorik. Træd varsomt i terrænet, din gruppeførers bivuak ligger nemlig godt skjult.

Jomfruen

23/8 – 22/9

Den samme stjerne er dukket op i både dit og din buddy-makkers stjernebillede. Det skaber voldsom forvirring for jer begge! Hvem skulle have indsigt på geværene?

Månen lyser for dig i denne måned, og intet kan slå dig ud. Ej heller Tyrens Røvhul.

Fisken

19/2 – 20/3

Nattehimlen ser sort ud. Det samme gør dine chancer for at komme på GSU.

Vandmanden

20/1 – 18/2

En voldsom solformørkelse skaber kaos i din rygsæk. Du kan ikke finde din sovepose i det uendelige sorte hul. Hvornår lærer du at lægge tingene det samme sted?

Stenbukken

22/12 – 19/1

Du flyder stadig med strømmen, men snart ændrer stjernerne kurs! Det samme skal du, ellers forsvinder du blot til orienteringsløb.

Skytten

23/11 – 21/12

Kun én enkelt måne er at finde i dit stjernebillede. Kontrollér dit skab. Du har med stor sandsynlighed kun venstre handsker tilbage.

Vægten

23/9 – 22/10

Neptun vokser på din stjernehimmel. Det er dog ikke det eneste, der vokser denne måned. Det samme gør din overarme. Fortsæt det gode arbejde, rekrut.

Skorpionen

23/10 – 22/11

Nordstjernen vil guide dig til at fortsætte i trøjen. Husk dog på: Du bestemmer selv, om du vil lytte.

Ansøgning og selektion til HRU og GSU

Mange af jer har netop søgt videre efter værnepligten, og i den forbindelse giver vi jer et overblik over både ansøgnings­ og selektionsprocessen.

ANSØGNINGSDAG, EGNETHEDSVURDERING

• Dit tjenestested bliver oplyst om, hvem der har søgt.

• Tjenestestedet vurderer ansøgerne egnet eller ikke egnet. Denne vurdering oplyser tjenestestedet til ansøgerne.

HELBREDSVURDERING Fra uge 10 til 15

• Formål: Sikre helbredsmæssig robusthed, krav til HRU og efterfølgende ansættelse/udsendelse.

• Helbredsvurdering foregår på nærmeste infirmeri i forhold til tjenestestedet.

SAGSBEHANDLING Uge 14

• Ansøgere, som er vurderet ikke egnet af sit tjenestested, modtager afslag i e-Boks fra selektionssektionen.

• nsøgere, som er vurderet egnet af sit tjenestested, bliver videre sagsbehandlet af selektionssektionen.

• Der kigges på ansøgning, SITOP-skema (robusthedsspørgeskema) og evt. psykologsamtale.

PSYKOLOGSAMTALE Fra uge 13 til 15

• Ikke alle ansøgere vil blive ringet op af en psykolog.

• Psykologsamtale foregår telefonisk af ca. 45 minutters varighed.

HRU GSU

ANSØGNINGSDAG, EGNETHEDSVURDERING

• Dit tjenestested bliver oplyst om, hvem der har søgt.

• Tjenestestedet vurderer ansøgerne egnet eller ikke egnet. Denne vurdering oplyser tjenestestedet til ansøgerne.

SAGSBEHANDLING Uge 14

• Ansøgere, som er vurderet ikke egnet af sit tjenestested, modtager afslag i e-Boks fra selektionssektionen.

• Ansøgere, som er vurderet egnet af sit tjenestested, bliver videre sagsbehandlet af selektionssektionen.

• Der kigges på ansøgning og eksamensbeviser.

INDKALDELSE TIL AFPRØVNING Uge 14

• Dit tjenestested oplyser dig, om du skal til afprøvning.

AFPRØVNING Uge 15 og 16

• Afprøvning foregår på Marinestationen i København.

• Dag 1: Digitale test, heriblandt IQ-test og kognitiv test. Ansøgeren skal skrive selvbiografi til dag 2.

• Dag 2: Helbredsundersøgelse og psykologsamtale.

FORMÅL MED SELEKTION

Formålet med processen er at opnå det bedst mulige match mellem person og uddannelse/job. Det er med henblik på at minimere afgang under uddannelsen. De differentierede udvælgelsesprogrammer øger træfsikkerheden, da man udvælger med et helhedsorienteret perspektiv. Der er særlig fokus på personvur-

• Psykologen ringer kun i weekenden og kun efter forudgående aftale.

• Psykologen vurderer udelukkende på psykisk robusthed og ikke på ansøgerens evner som soldat.

KOMMISSION (EGNETHEDSVURDERING FORETAGET AF SELEKTIONSSEKTIONEN)

• For at blive vurderet endeligt egnet til uddannelsen skal man både være vurderet egnet efter psykolog- og helbredsvurdering.

• Egnede lægges i pulje.

• Er der bare ét af de to punkter, hvor man ikke er egnet, gives afslag.

• Efter kommission sender selektionssektionen afgørelsen til e-Boks.

FORDELINGSMØDE 25. april

• Hærkommandoen fordeler de egnede ansøgere på tjenestestederne.

OPTAGELSE

• Hvis man bliver tilbudt en plads på uddannelsen, får man sin kontrakt i e-Boks snarest efter fordelingsmødet.

OPSTART

• Holdstart i uge 23.

• Efter afprøvning træffer en kommission fra selektionsektionen og tjenestestedet en afgørelse om egnethed af ansøgerne.

• For at blive vurderet endeligt egnet til uddannelsen skal man både være vurderet egnet efter psykolog- og helbredsvurdering.

• Egnede lægges i pulje.

• Er der bare ét af de to punkter, hvor man ikke er egnet, gives afslag.

• Efter kommission sender selektionssektionen afgørelsen til e-Boks.

FORDELINGSMØDE 25. april

• Hærkommandoen fordeler de egnede ansøgere på tjenestestederne.

OPTAGELSE

• Hvis man bliver tilbudt en plads på uddannelsen, får man sin kontrakt i e-Boks,snarest efter fordelingsmødet.

• Man får sin kontrakt i e-Boks.

OPSTART

• Holdstart i uge 23.

dering, potentialeudredning, psykisk robusthed og Forsvarets behov. Selektionssektionen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse afprøver og udvælger alene på baggrund af definerede krav fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.

Værnepligtsrådet

Forsvarsforlig 2024 ­ 2033

Det er ingen hemmelighed, at politikerne er i gang med at forhandle nyt forsvarsforlig. Værnepligt er et af de områder, som de skal forhandle først. Værnepligtsrådet har gjort sit for, at forligskredsen og Forsvarsministeren har hørt jeres ønsker. Vi har bl.a. oplyst dem om jeres ønsker til ligestilling, indkvarteringsforhold, infirmeri, Forsvarets Dag m.m..

I 1. delaftale, som blev offentliggjort d. 18. januar, var der fokus på de værnepligtiges indkvarteringsforhold. Værnepligtsrådet har lavet et notat om værnepligtiges indkvarteringsforhold. Notatet er udarbejdet med gode input fra regimenternes landstalsmænd. Det er derfor gennem talsmandsordningen, at jeres konkrete ønsker om renovering er blevet en del af forligsaftalen. Notatet bliver direkte nævnt i 1. delaftale, som kommer til at danne udgangspunktet for den renovering, der starter til foråret. Der vil blive afsat 300 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. hvert år frem mod 2033 for at løse de indkvarteringsproblemer, der er på landets kaserner. Der vil også i 2024 blive udmøntet en akutpakke til de kaserner, hvor der er behov for akut renovering.

SANDRA E. S. THORSHAUGE

Hold FEB23

Jydske Dragonregiment

KONTAKT

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

MAIL: VPL­KTP­VAERNE@MIL.DK

www.vaernepligtsraadet.dk

D. 13. marts blev Forsvarsforliget genåbnet, hvor regeringen kom med et udspil til den fremtidige værnepligt. Fra 2026 ønsker den, at værnepligtige bliver ligestillet, og at værnepligten skal være 11 måneder, hvor der indkaldes 5000 værnepligtige. Ved at ligestille mænd og kvinder i værnepligten skal både mænd og kvinder blive indkaldt på Forsvarets dag, samt de aftjener deres værnepligt på lige vilkår. Den 11 måneders værnepligt har til formål, at de værnepligtige har 5 måneder på basisuddannelsen, og de resterende 6 måneder skal de løse en operativ opgave for Forsvaret. Vi mener dog, at fundamentet skal være på plads, før en længere fremtidig kønsneutral værnepligt vil være en succes. Der skal være styr på, at de værnepligtige skal have ordentlige indkvarteringsforhold samt nok Foresatte til at uddanne 5000 værnepligtige på en gang. Vi i Værnepligtsrådet er begejstrede over dette udspil, da vi mener, at ligestillingen i værnepligten vil øge diversiteten i Forsvaret. En længere værnepligt vil også give værnepligtige en bedre uddannelse samt et bedre indblik i, hvordan Forsvaret er som arbejdsplads.

VICTOR NYGAARD

Hold AUG23

Den Kongelige Livgarde

ASTRID N. HVIDBERG

Hold AUG23

Trænregimentet Aalborg

HAR DU EN PLAN?

SKIDEGODT MENIG!

Skyd med kamera i stedet for riffel. Dyk ned under overfladen, og opdag de uendelige uddannelsesmuligheder. Ansøg om at blive SOLDATENs næste skrivende journalist eller videojournalist.

LÆS MERE OM JOBBET

OG ANSØGNINGEN PÅ

SOLDATEN.DK/JOB

ANSØGNING SENDES TIL: VPL-VR004@MIL.DK

ANSØGNINGSFRIST: Søndag den 21. april 2024