SOLDATEN

BIGCHEFF ANMELDER: Forsvarets feltrationer
SIDE 16
DEN UENDELIGE TIME
Mærketuren i Skive presser de værnepligtige til grænsen
SIDE 18
BIGCHEFF ANMELDER: Forsvarets feltrationer
SIDE 16
DEN UENDELIGE TIME
Mærketuren i Skive presser de værnepligtige til grænsen
SIDE 18
KVINDER UDGØR HALVDELEN AF FLYVEVÅBNETS VÆRNEPLIGTIGE
LEDER
Din AKOS taler sandt – halvdelen af værnepligten er nu overstået. Tiden er fløjet af sted, og det føles måske som i går, at du for første gang trak i uniformen og kæmpede med at folde dine T-shirts korrekt. Men på trods af dette har du nu haft tiden til at mestre din skabsoplægning og vedligeholdelse af stumperne, hvilket betyder, at sergenterne nu skal grave endnu dybere for at finde skidt i dine knæbeskyttere. Godt gået, menig! Dog kan du ikke hvile på laurbærrene – man ved aldrig, hvornår Najne laver et ekstra grundigt stueeftersyn – så husk at tørlægge håndvasken og tørre listerne af for støv.
Vil du gerne være gruppens feltkok? Så er dette magasin dedikeret til dig! SOLDATEN har nemlig allieret sig med kokken Anders Kuk, aka BigCheff, der deler sine bedste tips til at pifte feltrationerne op. Hvis du mestrer kunsten at trylle med feltrationerne, lover Bravo dig måske endda de gode vagter i nærsikringen. På side 14 finder du alt, hvad du skal bruge for at gøre en standard feltration til en kulinarisk oplevelse – ja, det er næsten som at være på restaurant, hvis du bare har de rette tricks i ærmet!
Vil du være mentalt forberedt på de hårde øvelser, der venter rundt om hjørnet? Så slå op på side 22, hvor tidligere jægersoldat B.S. Christiansen deler ud af sine erfaringer og hjælper dig med at finde det ekstra gear.
Hold hovedet oppe, menig. Tiden flyver af sted i værnepligten, og inden du ser dig om, skal du snart ned på depotet for aflevere uniformen. Nyd hvert eneste øjeblik – lige fra de hyggelige stunder i pudsestuen til kaosset under alarm opbrud. n
Vi ønsker jer god læselyst Samilla, Villads og Osvald Journalister på SOLDATEN
KONTAKT OS
Samilla Salden Agger
VPL-SOLDAT01@MIL.DK
Tlf.: 20 42 93 24
Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Ingeniørregimentet i Skive
Villads Holck Petersen
VPL-SOLDAT02@MIL.DK
Tlf.: 32 66 55 54
Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Trænregimentet i Aalborg
Osvald Basse Christensen
VPL-SOLDAT03@MIL.DK
Tlf.: 32 66 55 58
Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Gardehusarregimentet på Bornholm
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling
Holmens Kanal 9, 1060 København K
Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk
Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg
Redaktion: Samilla Saldern Agger
Villads Holck Petersen
Osvald Basse Christensen
Korrektur: Klavs Vedel
Layout og tryk: Stibo Complete Oplag: 2.100
Bagsidefotograf: Niels Porsbøl, Trænregimentet
Illustrator: Louise Clark
Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.
Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores Youtube: SOLDATEN
LIGESTILLING I VÆRNEPLIGT:
Forsvarsministeriet gennemfører en ny organisering, der giver forsvarschefen større ansvar og handlekraft. Målet er at gøre Forsvaret stærkere og hurtigere. Forsvarsministeren har besluttet, at både Personalestyrelsen og Ejendomsstyrelsen skal flyttes over til Forsvarskommandoen. Dette betyder, at forsvarschefen har fuldt ansvar for rekruttering, uddannelse og fysiske faciliteter, som er afgørende for en effektiv opbygning af Forsvaret.
Derudover reorganiseres Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, så materielanskaffelser kan ske hurtigere.
Fra den 1. juli 2025 vil kvinder, der fylder 18 år, blive indkaldt til at møde til Forsvarets Dag med obligatorisk fremmøde. Her skal de – på lige fod med mænd – gennemgå session og trække et lodtrækningsnummer. Hvis der ikke er nok frivillige, kan de blive beordret til at aftjene værnepligt.
Dette er en konsekvens af den fremrykkede aftale om fuld ligestilling i værnepligten, som nu træder i kraft midt i 2025 i stedet for 2027. Forsvarsministeriet har derfor samlet de tidligere to lovudkast til ét forslag, der også inkluderer indførsel af værnepligtige løjtnanter og sergenter.
Et bredt flertal i Folketinget blev i juni 2023 enige om at styrke værnepligten – både gennem flere indkaldte og ved at forlænge tjenestetiden.
Forsvarsministeriet.dk
De nye tiltag skaber klare kommandolinjer og kortere beslutningsprocesser, hvilket skal øge tempoet i Forsvarets oprustning og forbedre Danmarks forsvarsevne. Forsvarsministeriet.dk
En anderledes uddannelsesinstitution og arbejdsplads
Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret.
Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:
Uddannelse
Frømand 21. april 2025 Januar 2026
Elektronikfagtekniker i Søværnet 1. juni 2025 Efter individuel aftale
Kampinformationsgast i Søværnet 1. juni 2025 Efter individuel aftale
Sirius Patruljefører 4. juni 2025 6. oktober 2025
Stationsspecialist i Grønland 4. juni 2025
december 2025
Pilot Afprøvningen lukker, når vi har nok kvalificerede ansøgere August 2026
Marinekonstabel i Søværnet Løbende ansøgningsfrist Løbende start
Følg os på
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK
I århundreder har Forsvaret primært været mændenes domæne. Men det er slut i Flyvevåbnet. Da de nye værnepligtshold trak i uniformen i februar, var der lige mange mænd og kvinder. Mændene er stadig fysisk overlegne, men kvindernes tilstedeværelse bringer nye perspektiver og skaber en mere nuanceret tilgang til opgaveløsningen. Forsvaret bliver stærkere, lyder konklusionen - også selvom det betyder, at en del egnede mænd må vige pladsen for kvinderne.
Ser man ned ad geledderne i de værnepligtige delinger i Flyvevåbnet, vil man hurtigt spotte lige mange kvinder og mænd. Det er et resultat af en voldsom udvikling. For fem år siden var der kun en håndfuld kvinder på Flyvevåbnets værnepligtshold. I dag er fordelingen lige.
Flyvevåbnet og Forsvaret har i årevis arbejdet på en ligelig fordeling af mænd og kvinder for at sikre, at Forsvaret er bedst rustet til fremtidige udfordringer.
ET MODERNE FORSVAR
”Vi har utrolig mange kvinder, der er dygtige til det, vi laver i vores værn – så hvorfor ikke fiske i begge sider af søen?”, spørger oberst Palle Mikkelsen.
Han understreger, at beslutningen om en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder ikke blot handler om tal, men om at skabe et stærkere forsvar.
“Vi har lært, at en mere balanceret kønsfordeling fra start giver en stærkere enhed.”
– Oberst Palle Mikkelsen
”Et robust og moderne forsvar bygger på mangfoldighed. Vi har erfaret, at enheder med større diversitet – både i køn og alder –udvikler et miljø, der bygger på gensidig respekt og ro.”
LIGHED I GELEDDERNE SKABER SAMMENHOLD
Ifølge Mikkelsen er det netop denne dynamik, der gør enhederne mere velfungerende: ”Når vi sammensætter enheder med forskellige perspektiver, ser vi, at folk lærer af hinanden og udfordrer hinandens måder at løse opgaver på. Det gør os stærkere – både som individer og som samlet enhed,” afslutter han.
Blandt de værnepligtige mærkes denne dynamik tydeligt. 19-årige Emma, der aftjener sin værnepligt i Flyvevåbnet, nikker genkendende til oplevelsen. “Det skaber et godt miljø, hvor vi hjælper hinanden i og uden for tjenesten,” fortæller hun.
På den anden side af kønshegnet står 20-årige ”Alexander, der også er værnepligtig i Flyvevåbnet. For ham er Forsvaret langt
mere end rå styrke – det kræver også taktisk forståelse, samarbejde og evnen til at træffe hurtige beslutninger under pres. ”Kvinder tænker ofte lidt længere og bidrager med en mere taktisk tilgang til opgaveløsning. Jeg tror, at mange af de egenskaber, der kendetegner en god leder i Forsvaret, findes hos kvinder,” siger han.
FRA FORSIGTIGHED TIL FULDTRÆFFER
Sergent Primdahl står midt i kønskampen. Hver dag oplever hun kønnenes forskellige tilgang til de opgaver, som rekrutterne bliver stillet over for.
Dette gælder blandt andet første gang på skydebanen, hvor hun generelt har oplevet, at kvinderne har mere respekt for våbenet og tænker over, at de har et skarpladt våben i hånden. ”Første gang på skydebanen er pigerne ofte mere forsigtige og har større respekt for geværet, men når de først føler sig sikre, bliver de meget præcise og dygtige. Mændene kaster sig ofte ud i det, hvilket nogle gange gør, at de lærer hurtigere – men andre gange må tage et skridt tilbage for at rette ind.”
Forskellene ses også i andre aspekter af uddannelsen. “Mænd er som regel fysisk stærkere end kvinder, men der er kvinder, der kan matche – eller endda overgå – nogle af mændene,” forklarer sergent Primdahl.
“Når de trækker i uniformen, er de soldater og ikke mænd eller kvinder.”
– Oberst, Palle Mikkelsen
Spørger man oberst Mikkelsen, handler det nu ikke om køn. ”Når de trækker i uniformen, er de soldater og ikke mænd eller kvinder.”
”Forsvaret er en meget maskulin verden, men jeg synes, vi lærer meget af hinanden ved at have både mænd og kvinder med. Det skaber en mere nuanceret tilgang til tingene,” siger Alexander. Han oplever, at mænd og kvinder ofte griber opgaver forskelligt an, men at forskellighederne supplerer hinanden.
Ifølge oberst Palle Mikkelsen skaber denne dynamik en positiv effekt. ”Kvinderne får mændene til at oppe sig – og omvendt. Der bliver ikke gjort forskel på kønnene i træningen,” forklarer han.
Han bemærker, at nogle har en stærk taktisk forståelse, andre er bedre til organisering, mens nogle har en stor fysisk kapacitet. Ifølge Mikkelsen betyder det, at soldaterne motiverer hinanden
“Alle kommer med det samme udgangspunkt – de fleste har aldrig prøvet noget lignende før.”
– Sergent Primdahl
1940 1946 1962
KVINDER INDGÅR I BEREDSKABET
Danske Kvinders Beredskab (DKB) oprettes for at understøtte beredskabet i tilfælde af krig.
DANMARKS
LOTTEKORPS STIFTES
Frivilligt militært kvindekorps. Formålet er at støtte de militære værn og civilforsvaret – en vigtig tidlig indsats for kvinders rolle i Forsvaret.
FØRSTE KVINDER ANSÆTTES I FORSVARET
Kvinder optages som konstabler, hvilket markerer begyndelsen på deres formelle militære karriere.
1974
KVINDELIGE
OFFICERER TILLADT
Kvinder får adgang til officersuddannelser og kan dermed avancere i Forsvaret.
til at forbedre sig på de områder, hvor de er mindre stærke, fordi de spejler sig i deres kammerater.
STYRKE ELLER SKÆVVRIDNING?
Når Flyvevåbnet vælger at sikre en ligelig fordeling af kvinder og mænd, betyder det, at en del mandlige ansøgere bliver valgt fra på baggrund af deres køn, fordi der stadigvæk er flere mandlige ansøgere end kvindelige.
Risikerer Flyvevåbnet at fravælge potentielt dygtigere kandidater i jagten på kønsbalance?
”I yderste konsekvens kan vi risikere at afvise en dygtig kandidat, fordi vi prioriterer en ligelig kønsfordeling,” erkender oberst Palle Mikkelsen.
Men han understreger, at fordelene ved en balanceret kønsfordeling opvejer risikoen: ”Vi har lært, at en mere balanceret kønsfor-
“Jeg tror, at mange af de egenskaber, der kendetegner en god leder i Forsvaret, findes hos kvinder.”
– Menig Alexander
deling fra start giver en stærkere enhed. Det har aldrig været en udfordring at finde lige mange kvalificerede mænd og kvinder.
Og i takt med at værnepligten bliver obligatorisk for begge køn, er dette blot en naturlig forløber for denne udvikling.” n
Skrevet af Samilla Agger
FULD LIGESTILLING I FORSVARET
En bekendtgørelse sikrer, at kvinder nu officielt kan deltage i kampopgaver på lige fod med mænd. VÆRNERET FOR KVINDER
Kvinder får mulighed for at aftjene værneret på frivillig basis og kan deltage i session.
FØRSTE
KVINDELIGE JAGERPILOT
Line Bonde bliver den første kvinde i Danmark til at flyve F-16-jagerfly.
2016
DANMARKS FØRSTE
KVINDELIGE GENERAL
Lone Træholt bliver brigadegeneral i Flyvevåbnet og Danmarks første kvindelige general.
2025
LIGESTILLING I VÆRNEPLIGTEN
Kvinder og mænd stilles lige i værnepligten.
SØVÆRNETS ØJE I LUFTEN
Søværnet benytter en avanceret drone med vertikal start og landing som en del af deres værktøj til farvandsovervågning. Med denne teknologi kan dronen operere fra lokationer i land og hurtigt indsættes til at overvåge skibe, opdage olieudslip og støtte Toldstyrelsen. Dronen patruljerer Jyllands nord- og vestkyst og sender live-billeder tilbage til Søværnets maritime overvågningscenter. Den er en del af det europæiske droneprojekt Insight24 og finansieret af EMSA, EU’s agentur for maritim sikkerhed. Med forbedret rækkevidde og fleksibilitet er dronen et vigtigt redskab i kampen for sikkerhed og miljøbeskyttelse i danske farvande. n
Kilde: Forsvaret.dk
FAKTA:
VÆGT: 47,6 kg
FLYVETID: 9 timer
RÆKKEVIDDE: 140 km
Kilde: Forsvaret.dk
DU VINDER ET GAVEKORT TIL GREJFREAK PÅ 500KR
Selv en soldat har brug for grej i fritiden! Skal du opgradere dit outdoor-setup eller eller bare have lidt ekstra lir til weekendens eventyr? Vind et gavekort på 500 kr. til Grejfreak, og gør dine civile missioner endnu skarpere!
SÅDAN DELTAGER DU:
• Følg SOLDATEN på Instagram og Youtube: soldatendk
• Like opslaget med konkurrencen
• Send os dit bedste lifehack i felten
DU VINDER ET GAVEKORT TIL
PÅ 500KR
DET ER EN FORNØJELSE AT MODTAGE ALLE JERES SERGENTERS GENIALITETER, MEN HUSK, AT DISSE KOMMENTARER SKAL TAGES MED ET GRAN SALT
Folk betaler i dyre domme for et mudderbad, og I får det gratis - endda af staten.
DET DER MED AT VÆRE ET DUMT SVIN. DET ER JEG VERDENSMESTER I.
DET KAN JEG LOVE JER FOR.
STOP MED AT VÆRE DÅRLIG. START MED AT VÆRE GOD.
Husk de 3 V’er. Vilje, Vold og
Vaseline... så kan du klare alt i denne verden.
Jeg har fandeme set en kebabrulle dreje hurtigere end dig!
Vi er til nærkamp, og du kan knap nok slå en bule i en hat!
Jeg sagde prins om natten og konge om dagen, men det her er fandeme ynkeligt.
JEG ER VED AT BRÆKKE MIG, OG DET ER IKKE FORDI JEG HAR DRUKKET. JEG ER VED AT BRÆKKE MIG, FORDI I FÅR NOGET FRIHED OG ANSVAR.
Sergent taler til sin deling om at stå ret: “Jeg har set børnehavebørn stå mere lige end jer”
Menig spørger om tips til at få sløring af:
Sergent svarer: “I kan enten bruge vand og sæbe eller skrabe jeres ansigt hen ad asfalten i appelgården”
Din baret sidder så skævt, at du ligner en pizzamand! Jeg ringer snart og bestiller en nummer 14 med salat!
REGNEN STYRTEDE NED UNDER BSO-ØVELSEN. SERGENTEN: “HUDEN ER VANDTÆT.”
HVIS DU BRÆNDER INDE MED ET GENIALT CITAT FRA DIN BEFALINGSMAND, SÅ TØV IKKE MED AT SENDE DET VORES VEJ PÅ @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!
MØRK CHOKOLADE I MEXICANSK GRYDERET - EN SAND
Er du endnu ikke blevet omskolet til at være et komplet feltkok? Så er du kommet til det rette sted! Med SOLDATENs feltrationstips mestrer du kunsten at forvandle en kedelig feltration til et måltid, der kan holde både moralen og kroppen kørende. Før du ved af det, vil du stå og simre en ret, så selv den anden delings nærtliggende BSO kan dufte, at du er blevet Hærens ukronede Michelin-kok!
Feltrationens mexicansk gryderet kan hurtigt føles som en ensformig affære, men med et enkelt trick kan du tage den til næste niveau. Smid lidt mørk chokolade i retten, efter at den er varmet op – det giver en dybere smag og tilføjer en let cremet konsistens. Det kan godt være, at dine kammerater i gruppen kigger mærkeligt på dig, når du ofrer din mørke chokolade til retten, men når de først smager resultatet, vil de ikke grine længere!
GEM VARMEPOSEN
Feltrationens varmepose er ikke kun til madlavning – den kan også blive din bedste ven, når kulden forsøger at nedkæmpe dig. Når du har varmet din mad op, så smid ikke varmeposen væk! Den holder varmen i rigtig lang tid og kan nemt gemmes ind på kroppen eller i soveposen for ekstra varme i felten. Disclaimer: Varmeposen er meget varm lige efter brug, så giv den lidt tid, før du smider den direkte mod huden
CHOKOLADE-SPREAD PÅ KAGEN
Feltrationens kage kan være en tør omgang, men med et simpelt trick kan du forvandle den til en dessert, der faktisk føles som en belønning. Smør et lag chokolade-spread på kagen,
Når du har været i felten hele dagen, kan selv de mindste ting gøre underværker – og her kommer din tandbørste fra feltrationen ind i billedet. Den har allerede tandpasta i børstehovedet, så du skal bare hælde lidt koldt feltvand fra dunk-drikke over den, og så er du klar. Det lyder måske simpelt, men en hurtig tandbørstning kan virkelig få dig til at føle dig helt frisk igen. Når mudder, sved og feltrationens eftersmag har sat sig, kan lidt mundhygiejne være det, der gør forskellen på at føle sig nedkæmpet – eller klar til endnu en dag i felten!
Feltrationens kiks kan være en lidt trist og tør affære, men heldigvis findes der et simpelt tip til at give dem lidt mere smag. Hæld bare salt ovenpå, og pludselig har du din egen version af en TUC-kiks! Det kræver ingen fancy feltkokkeevner – bare en smule salt og et par sekunder, så har du en snack, der både smager bedre og giver kroppen det salt, den har brug for efter en lang dag i felten.
Når du bruger rævesaksen til at varme vand med briketter, ender du ofte med en ordentlig omgang sod og svineri. Og når du kommer tilbage på kasernen, er det sidste, du gider at bruge tid på, at vedligeholde en rævesaks, der er blevet så sort, at det nærmest er en umulig opgave at få den ren igen. Beklæd derfor rævesaksen med sølvpapir, inden du fyrer op under briketterne. Det forhindrer soden i at sætte sig fast og gør rengøringen markant nemmere.
FORSVARETS FELTRATIONER
Den danske kok Anders Kuk – bedre kendt som BigCheff – har lavet mad til alt fra festivalgæster til restaurantgæster i gourmetklassen. På sociale medier har han samlet set over 100.000 følgere, hvor han deler alt fra madanmeldelser til glimt fra livet som kok. Han har stået bag et væld af kulinariske oplevelser, men én ting har han aldrig prøvet før: Forsvarets feltrationer. BigCheff indrømmer, at hans forventninger ikke er høje. ”Det er ikke, fordi det ser sexet ud,” siger han, mens han kigger på indholdet.
KANELGRØD MED ÆBLE:
”Jeg har fået meget havregrød i mit liv, men den her ligner ikke helt det, jeg kender. Den dufter dog godt af kanel, og der er små æblestykker i – det jo lækkert. Men altså… hvorfor er det så koldt? Nå ja, man har jo kun det vand, man har, men det gør altså noget ved konsistensen. Det er lidt som proteinpulver, der ikke er blevet rørt helt ud. Men her kommer et trick: Smid lidt kaffepulver i, og så får du en cremet latte-vibe – og det hjælper faktisk.”
RISENGRØD:
”Det ligner risengrød, men jeg tror ikke, det skal spises sådan her. Når din mor laver risengrød, så putter hun salt i – det burde de også have gjort her. Jeg har hældt en hel saltpose i, og så begynder vi at snakke.”
CHOKOLADE MUSLI:
”Der er chokolade i, der er fyld, havre, kerner og en slags mælkepulver… Det er næsten som at spise Coco Pops en søndag morgen! Jeg har aldrig forstået det der med at spise slik til morgenmad, men jeg kan godt se pointen, hvis man har knoklet hele natten. Hvis du virkelig er et chokoladesvin, så kan du smide lidt mere af chokolade-spreaden i – så begynder det at ligne noget.”
KYLLING MASALA:
“Det dufter ikke af noget, men det minder mig om dengang, jeg gik på højskole. Smagen er faktisk god! Man bliver nødt til at se bort fra konsistensen, men jeg gad godt spise det her. Hvis man lige har en kiks ved siden af, så fungerer det. Kiksen er vigtig, fordi retten ellers bliver for blød og ensformig – det er ligesom dip, dip er lækkert, men det er endnu bedre, hvis du har noget at dyppe i det.”
VEGETARISK MASALA:
”Nu ser vi faktisk lidt grøntsager – vi har både en grøn bønne og lidt peberfrugt. Man kan mærke, at de har snittet nogle af deres grøntsager. Det dufter godt, og der er lidt mere spice end i den anden ret med kylling i. Det smager lidt som en svensk pølseret fra børnehaven, bare uden kød. Konklusionen indtil videre er, at dem, der laver de her feltrationer, skal holde sig til marsala – for det kan de faktisk godt finde ud af. Det her smager også godt.”
KYLLING I KARRY:
Det her ligner en sammenpresset kylling i karry. Det smager ikke engang af karry! Der er peber, kokosmel, gulerod og kylling, men ingen rigtig smag af karry. Ej, det smager eddermame ikke godt. De der bønner gør det bare ikke for mig. Jeg tror heller ikke, jeg kan putte noget i for at redde den. Jeg skal virkelig være sulten for at spise det her. Det er en kæmpe brøler. Der skal jeg lige have snakket med en køkkenansvarlig.”
”Når du er ude i felten skal du have noget, der giver brændstof til kroppen, men det er også vigtigt, at måltidet føles som en pause. Lidt sødt kan måske løfte humøret – og hvis der lå en frikadelle i pakken, så kunne jeg gå 20 kilometer ekstra.”
KIKS:
”Det er måske kedeligt, men jeg synes faktisk, at kiksen er den bedste snack i feltrationerne. De fungerer både til morgenmad med marmelade, peanutbutter eller chokolade, men de løfter også aftensmaden. De kan bruges til alt!”
APPELSINKAGEN:
”Man får et kæmpe stykke kage. Det smager lidt som en Dancake – det er ikke en god kage, men den har et ordentligt punch! Og hvis man smører lidt peanutbutter på, så bliver det faktisk ret godt.”
BBQ
PEANUTS:
”Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange kalorier jeg har indtaget. Det er nok mere, end jeg har lyst til at vide. Men de smager godt!”
”Overordnet set er jeg ikke lige så skuffet, som jeg måske troede, jeg ville være. Der er faktisk et kæmpe potentiale i det her. Hvis jeg ser bort fra ernæringsværdien og bare fokuserer på smagen, så kunne jeg godt finde på at spise nogle af dem igen – med et lille twist. To af retterne ville jeg ikke være ked af at få til morgenmad igen.”
“Den helt store vinder for mig var klart masalaen –begge versioner gjorde det sindssygt godt. Men der er også en kæmpe, kæmpe taber, og det er den her kylling i karry. Jeg skal altså have snakket med nogen i køkkenet om det her, det kan ikke passe! Hvis man kan lave masalaen så godt, så kan man også gøre resten bedre. Jeg er med på, at der nok er nogle praktiske grunde til det, men det her trækker virkelig ned.”
MÆRKETUREN
Mærketuren i Skive presser de værnepligtige til deres grænser for at vise dem, at de kan mere, end de tror.
Kulden fra det våde mudder klistrer til huden, støvlerne synker dybere for hvert skridt, og musklerne skriger efter en pause. Men her er der ingen vej tilbage – kun frem. De værnepligtige skal grave dybt for at finde en vilje, de ikke vidste, de havde. På den anden side af udfordringen venter belønningen: en følelse af fællesskab, styrke og et mærke, som er en velkomst til kompagniet.
KVIKSAND, KULDEN OG
KAMPEN FOR AT KOMME
IGENNEM
Mudderet er isnende koldt. Tykt som våd cement. Hver bevægelse føles umulig. Det klæber til kroppen, holder fast, nægter at slippe. De værnepligtige ligger halvt nedsunket i den mørkebrune masse, mudderet klistrer til ansigtet og uniformen. De griber fat om det eneste, der kan trække dem fremad – et tov spændt ud over hullet. Med rystende hænder låser de fingrene om rebet, trækker, maser sig frem med albuer og knæ. Men mudderet er som kviksand. Hver gang de rykker en smule frem, suger det dem længere ned.
En af dem mister grebet. Hans hoved forsvinder et kort øjeblik under overfladen, før han
med en kraftanstrengelse bryder igennem igen. Mudderet hænger i klumper fra hans hjelm og ansigt. Hans øjne er vidt åbne. Han gisper efter vejret. Der er ingen vej udenom – han må videre. Lungerne skriger efter luft, musklerne brænder, men der er stadig flere meter tilbage. De, der er foran, rækker en hånd tilbage. De skal igennem det her sammen.
De værnepligtige fra Ingeniørregimentet befinder sig midt inde i Skive øvelsesterræn. Det er en kold februardag, og de har allerede tilbragt en nat under åben himmel på Felt 0. En nat, hvor kulden har bidt sig fast, og søvnen har været kort. Men inden de kan vende tilbage til kasernen og varme omgivelser, venter der dem endnu én sidste prøve: mærketuren.
Hver gruppe bærer en ammunitionskasse med sig gennem hele mærketuren. Fra start til slut skal de sørge for, at kassen aldrig efterlades –uanset hvor dybt mudderet er, eller hvor tunge benene føles.
De værnepligtige får at vide, at kassen er vigtig – men hvad den indeholder, forbliver en hemmelighed. Først ved turens afslutning afsløres det, men kun dem, der gennemfører, får glæde af indholdet.
”Mudderhullet var det hårdeste. Jeg sad fast, og jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg var nødt til at få hjælp for at komme videre.”
– Menig Olesen
I Skive ligger Ingeniørregimentet, hvor soldater bliver specialiseret i sprængninger, brobygning og minerydning. Men for de værnepligtige er fokus lige nu et helt andet. De står over for en fast tradition i regimentet – mærketuren. En prøvelse, der gør dem fortjent til at bære kompagnimærket.
Nu starter det. De næste 60 minutter vil presse dem til det yderste.
”Vi trykker dem så hårdt på maven, som vi overhovedet kan tillade os. Det her er de mest intensive 60 minutter, de kommer ud for,” siger sergent Lykke, 28 år og gruppefører for første gruppe.
Han skal selv igennem turen sammen med sine værnepligtige – holde moralen oppe, motivere dem og sikre, at gruppen kommer samlet i mål. Men det er lettere sagt end gjort. Mudderhullet venter forude – den forhindring, der presser de fleste til deres grænse.
”Mudderhullet var det hårdeste,” fortæller 21 årige menig Olesen. ”Jeg sad fast, og jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg
var nødt til at få hjælp for at komme videre.
De værnepligtige fra Skive bliver nødt til at samarbejde. Ingen kan komme igennem mudderhulet alene.
”Vi stoppede helt i mudderet på et tidspunkt, og så blev vi enige om at samarbejde. ‘I hiver os frem, og så hiver vi hinanden videre!’” fortæller menig Olesen, der kæmpede sig igennem turen sammen med sin gruppe. Når én sidder fast, er der altid en hånd, der rækker tilbage. Når kræfterne slipper op, er det gruppen, der tager over. Sammen bliver de ved, skubber hinanden fremad, trækker hinanden fri.
Ammunitionskassen, der fra starten har været en tung byrde, bliver et fælles ansvar. Når overskuddet er der, fordeles vægten – én bærer den et stykke, så tager en anden over. Ingen beder om at slippe den, men alle ved, hvornår de skal tage den fra hinanden. ”Sammenholdet var det vigtigste. Vi var ikke kommet igennem, hvis ikke vi havde haft det,” siger 21-årige menig Hede, der ligesom
“De opdager, at de kan meget mere, end de tror. Og den erkendelse er det vigtigste, de tager med sig.”
– Sergent Lykke
Olesen måtte stole på sine kammerater, da kræfterne begyndte at slippe op.
Han sidder fast. Mudderet har suget hans ben ned, og hver bevægelse får ham kun til at synke dybere. Han hiver i tovet, men fingrene glider af. Armene ryster, kræfterne er væk. ”Jeg kan ikke komme fri!” råber han, panikken presser sig på. To fra gruppen reagerer hurtigt. De griber fat i hans arme og trækker. I starten rykker han sig ikke en millimeter. Men så, langsomt, løsner mudderet sit greb. Med en sidste kraftanstrengelse bliver han hevet fri.
For de værnepligtige er det ikke kun kroppen, der bliver presset til det yderste – det er også det mentale. ”Det hårdeste for dem er ikke nødvendigvis den fysiske belastning. Det er at se deres kammerater have mere overskud end dem selv,” forklarer sergent Lykke. Når udmattelsen sætter ind, og benene føles tunge, bliver forskellene tydelige. Nogle kan stadig løbe, mens andre kæmper for blot at tage det næste skridt. Det er her, den mentale udfordring for alvor begynder. ”De spejler sig i hinanden. De har forbilleder i gruppen, og de vil gerne leve op til hinandens forventninger. Så når de falder bagud, rammer det dem hårdt,” siger sergent Lykke. Men det er netop dér, de lærer noget om sig selv.
Mærketuren tvinger dem til at finde et ekstra gear – til at fortsætte, selv når de føler sig bagefter. ”De kommer stærkere ud på den anden side,” forklarer Lykke. n
Skrevet af Villads Holck
HVORDAN FINDER JEG DET EKSTRA GEAR, NÅR JEG ER
PRESSET I BUND FYSISK OG MENTALT OG IKKE HAR MERE AT GIVE AF?
”Når du er allermest presset, så mind dig selv om, at du er midt i en læringsproces. Du lærer både dig selv og dine kammerater bedre at kende, og det vil styrke dig fremover. Se det som en mulighed for at finde ud af, hvad du virkelig er lavet af. Som soldat bliver du presset både fysisk og mentalt – især under værnepligten. Det vigtigste er at forstå, at der er en mening med det. Det handler ikke om at knække dig, men om at gøre dig stærkere og mere robust.”
KAN DU GIVE ET EKSEMPEL PÅ
EN SITUATION, HVOR DU SELV
VAR PRESSET TIL DET YDERSTE
- OG HVAD HJALP DIG MED AT KOMME IGENNEM?
SOLDATEN har allieret sig med den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen, der i dag fungerer som mentaltræner for blandt andre Viktor Axelsen og spillerne i FC Midtjylland. Med erfaring fra både forsvarets eliteenheder og elitesportens verden ved B.S., hvad der skal til for at præstere under pres og finde det ekstra gear, når det virkelig gælder.
”Det, der har hjulpet mig hver eneste gang, jeg har været under ekstremt pres, er at huske, hvorfor jeg gør det. Jeg har valgt det her liv. Jeg har meldt mig til det. Som soldat handler det om pligt. Vi gør det for noget større end os selv – for samfundet, for vores frihed, for vores demokrati. Det har altid været min drivkraft, og det har hjulpet mig igennem de hårdeste situationer.”
NÅR MAN KAN SE, AT EN KAMMERAT I GRUPPEN ER
VED AT KNÆKKE – HVORDAN HJÆLPER MAN DEM BEDST?
“Når en i gruppen er ved at knække, skal du skabe tryghed. Vis vejen, vær et godt eksempel, og tro på, at I kan klare det sammen. Det handler om at motivere –‘kom nu, én meter mere, ét skridt mere, vi gør det sammen!’ Din egen attitude og mentalitet smitter af på resten af gruppen. Hvis du udstråler styrke og initiativ, vil det give de andre et ekstra gear.”
HVILKE 5 RÅD VIL DU GIVE TIL EN VÆRNEPLIGTIG, DER STÅR OVER FOR EN FYSISK OG MENTAL UDFORDRING?
1 Forbered dig godt – Jo bedre forberedt du er, jo stærkere står du, når presset rammer.
2 Find meningen – Der skal være et formål med det, du gør. Mind dig selv om, hvorfor du er her.
3 Tør at overskride dine grænser – Du udvikler dig kun, hvis du tør presse dig selv videre.
4 Find motivationen – Selv når det er hårdt, så find noget positivt i det. Det skal være en udfordring, men det kan også være sjovt.
5 Brug det til resten af livet – De erfaringer, du får her, vil styrke dig i mange andre situationer senere i livet.
De bevæger sig lydløst gennem fjendtligt terræn og arbejder i skyggerne. De er specialuddannede til at overvåge, indhente efterretninger og støtte Danmarks specialoperationsstyrker – i Danmark og ude i verdens brændpunkter. De er en del af Danmarks frivillige hærstyrke, men kun de færreste kommer gennem nåleøjet.
Uanset om du kommer fra værnepligten eller har erfaring fra specialstyrker, kan SSR være næste skridt. Her handler det om skarphed, udholdenhed og evnen til at præstere, når det gælder. Mød Mikkel, der fortæller om sin vej ind i SSR og William, der står på tærsklen til den.
Midt i Oksbøls øvelsesterræn bevæger soldater fra hjemmeværnets specialstyrke, Særlig Støtte og Rekognoscering - også kendt som SSR, sig taktisk gennem de smalle gader af tomme huse i Brikby. Med langsomme, kontrollerede skridt, rykker soldaterne frem i formation. Mens de afsøger gaden, passerer de støvede, røde murstensbunker, vragede biler og tomme 70’er-huse. Den frosthårde grus knaser under støvlerne. Luften sitrer af koncentration. Hver bevægelse er præcisionsarbejde. Hver beslutning kan i en skarp situation være forskellen på liv og død.
Pludselig bryder fjenden stilheden. Lyden af skud skærer gennem luften, og ekkoet runger mellem murbrokker og tomme bygninger. Soldaterne reagerer instinktivt.
Kontrolleret smider de sig bag dækning. Rustne biler, kollapsede vægge og murbrokker bliver deres sikring, mens hjernen arbejder på højtryk.
SPECIALSTYRKE OG PRIVATLIV
Mellem murbrokkerne ligger 27-årige Mikkel, der er en del af SSR. Han scanner kort slagmarken og vurderer sit næste træk. Han kender rutinen. Med en baggrund i Slædepatruljen Sirius og sergent i Livgarden er bykamp en disciplin, han har trænet før. Men vejen ind i SSR har været alt andet end let.
”For mig handler det mere om at presse mig selv og udvikle mig,
samtidig med at jeg
kan balancere arbejde og privatliv ved siden af.”
– Mikkel, SSR-soldat
”De fysiske og mentale krav i SSR er højere, end hvad jeg oplevede som sergent i Livgarden,” fortæller han. ”Under selektionen
SSR står for Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni og er hjemmeværnets landsdækkende specialenhed. De indgår i hemmelige såvel som offentligt kendte missioner, hvor de har støttet Forsvarets Frømænd og Jægersoldater. Enheden kan indsætte patruljer, der over stor afstand og længere tid patruljerer i et ikke-venligtsindet operationsområde.
Inden soldaterne bliver en del af specialenheden, skal aspiranterne igennem et selektionsforløb, der presser dem fysisk og mentalt, efterfulgt af 12 måneders prøvetid med uddannelse - en hård og lang vej til den karakteristiske SSR-baret .
bliver man presset til det yderste, og man skal præstere, selv når man er sulten og udmattet.”
Det var netop de høje krav, der fik Mikkel til at søge SSR. Han savnede et miljø, med mulighed for at blive udfordret. ”Jeg savnede at være en del af et miljø, hvor alle er motiverede og brænder for det, de laver,” forklarer han. ”I Slædepatruljen Sirius arbejdede jeg sammen med nogle virkelig dedikerede folk.”
For nogle er SSR et springbræt til specialstyrkerne, men for Mikkel handler det om noget andet. I SSR finder han en balance, som han ikke havde i Sirius – muligheden for at udvikle sig og stadig have et civilt liv ved siden af. ”For mig handler det mere om at presse mig selv og udvikle mig, samtidig med at jeg kan balancere arbejde og privatliv ved siden af.”
NÅR VILJEN TRUMFER UDMATTELSEN
Mikkel husker tilbage på sit eget selektionsforløb til SSR og fortæller, at da rygsækken føltes som bly, sulten gnavede i maven, og søvn var en fjern drøm, var det nysgerrigheden, der motiverede ham til ikke at kaste håndklædet i ringen. ”Jeg ville vide, hvad der var på den anden side. Det var dét, der holdt mig kørende, når alt gjorde ondt, og jeg hellere ville være et andet sted. Jeg anede ikke præcis, hvad SSR indebar, men jeg ville finde ud af det. Den nysgerrighed og den vilje til at se det til ende – det var dét, der fik mig igennem.”
”Når du er presset, så er det ikke motivationen alene, der får dig igennem – det er beslutningen om, at du skal gennemføre, og at det ikke er en mulighed for dig at melde fra. Man lærer, hvor meget kroppen kan, når hovedet vil. Det er en af de vigtigste ting, jeg har taget med mig,” siger han.
Gennemført Værnepligt eller Hjemmeværnets Grunduddannelse
Bliv optaget i Hjemmeværnet lokalt hvor man bor
Søg SSR Selektionsforløb senest 01 DEC 2025
Gennemfør SSR Selektionsforløb bestående af: SSR Introduktionsdag og fem dages SSR Selektion
12 måneders SSR Patrulje Grunduddannelse gennemføres tilfredsstillende
Enkadrering i en operativ SSR Patrulje og sin SSR Funktions- og Enhedsuddannelse påbegyndes
Fadøl, høj musik og beer pong. Sådan ser en lørdag ud for de fleste 18-årige. Men ikke William. Han er i fuld gang med den hårdeste dag i sit liv. Han kryber rundt i sivene på Flyvestationen Skalstrup. Han er iført CBRN-maske. Hvert åndedrag føles som en kamp for overlevelse. Hans muskler skriger efter hvile, men han ved, at hvis han stopper nu, er drømmen om SSR knust.
Inden man kan blive en del af specialenheden, skal man igennem et selektionsforløb, der presser aspiranterne fysisk og mentalt. Vejen ind i SSR er hård og lang. Før aspiranterne kan få den karakteristiske SSR-baret og dermed kalde sig en del af enheden, skal de først bevise, at de kan klare Hjemmeværnets mest krævende udvælgelse. Her adskilles fårene fra bukkene, når aspiranterne udsættes for adskillige prøvelser.
Selektionsforløbet sparkes i gang med en introdag. Ingen sorteres fra den første dag, men aspiranterne får lov at mærke på deres egen krop, hvad der forventes af dem.
SPRINGBRÆT TIL SPECIALSTYRKE
18-årige William er én af aspiranterne, der er i gang med selektionsforløbet. William har taget hjemmeværnets grundlæggende uddannelse. “Jeg har i mange år gerne villet være Frømand eller Jæ-
gersoldat. Jeg har hørt, at SSR er et godt springbræt til specialstyrkerne,” fortæller han. Flere aspiranter har allerede smidt håndklædet i ringen i løbet af dagen, men for William er dette ikke en mulighed. ”Jeg har ikke haft lyst til at give op. Uanset hvor presset jeg har været, har stædigheden fået mig igennem,” fortæller han.
På introdagen, har William og de andre aspiranter allerede gennemgået en række fysiske prøver. Løb, styrketest og en march har sat krop og viljestyrke på prøve. Men det er først senere under selektionsforløbet, at det for alvor begynder at bide. For at bevare det ukendt, forbliver detaljerne om selektionsforløbet en hemmelighed, som SOLDATEN ikke kan afsløre.
Der er en god grund til, at aspiranterne bliver presset til det yderste. Det handler ikke kun om fysisk styrke, men om at se, hvordan de reagerer, når trætheden og presset sætter ind.
“Jeg har i mange år gerne ville være Frømand eller Jægersoldat. Jeg fik at vide, at SSR er et godt springbræt til specialstyrkerne.”
– William, aspirant
Tim, løjtnant og leder af uddannelsessektionen i SSR, forklarer: ”SSR har en række opgaver, hvor det ikke er en mulighed at melde fra. Vi skal se, hvordan folk reagerer, når de rammer grænsen for deres udmattelse eller mentale pres.”
For de aspiranter, der består SSR selektionsforløb tilfredsstillende, venter der 12 måneders SSR patruljegrunduddannelse, med løbende evaluering og en afsluttende patruljeøvelse, som skal bestås for at være endeligt inde i specialenheden. n
Skrevet af Samilla Agger
HOROSKOPER
Forsvarets Astrologikorps bringer hermed de nyeste opdateringer fra stjernehimlen.
Vædderen
21/3 – 19/4
Tyren
20/4 – 21/5
Din holdning er dårligere end maden i CAF.
Tag dig sammen eller
Bravo giver dig alle 03-05-vagter på næste øvelse.
22/5 – 21/6
Dit kærlighedshoroskop:
Du kan lige så godt lade være.
Krebsen
22/6 – 22/7
Tro på dig selv! Der er ikke så mange andre, der gør det for tiden…
Løven
23/7 – 22/8
Du er den fødte A1’er, men hold fokus! Det nytter ikke at være den bedste på skydebanen, hvis dit gevær bliver ved med at få fejl fejl. Husk at give bundstykket olie og vedligeholde dit gevær.
Jomfruen
23/8 – 22/9
Sergenterne udpeger dig til at omskole resten af delingen til at folde T-shirts, fordi din skabsoplægning er eksemplarisk – godt arbejde, menig!
Det er din tur til at skyde på skydebanen, men efter du lige har bundet din femte Monster inden kl 12, banker dit hjerte så hurtigt, at du misser skydeskiven på fem meter. Flot.
19/2 – 20/3
Du trykkede snooze i morges og er nu håbløst bagud. Som sidste mand vælter du ud på tre geledder, mens dine lommer skriger “luk mig”. Det er på tide at se indad.
Vandmanden
20/1 – 18/2
Dårligt nyt: Stjernerne forudsiger, at du får en ond omgang racermave under næste øvelse. Indtag alle skidekiksene i din feltration, hvis du ikke vil kæmpe med latrinet!
Stenbukken
22/12 – 19/1
Du har gået med medic-tasken under den sidste lange march. Du finder en velfortjent hvid Monster i din næste feltration.
23/11 – 21/12
Onsdagssneglen gør underværker og giver dig energi fra en anden dimension. Du slår din PR i næste Coopertest, hvilket vil imponere dine sergenter.
23/10 – 22/11
Vægten
23/9 – 22/10
Rolig nu, menig – det her er ikke Love Island!
Din charme er svær at ignorere, men i stedet for at kigge på den søde sergent, så kig på din uniform – den sejler. Udbedr.
Du har ikke pakket din rygsæk efter stuemappen, hvilket betyder, at du mister dine stumper under alarm-opbrud. Udbedr, menig! Najne er efterhånden træt af alle dine tab-skader.
NÅR SERGENTERNE IKKE VED, OM DE SKAL GRINE ELLER GRÆDE
Historier fra værnepligtige, som giver sergenterne noget at tale om efter aftrædelse
Fire dages kampstillingsøvelse kræver planlægning, disciplin – og et sted at skide. Det sidste valgte en deling at ignorere. Af taktiske årsager blev der aldrig oprettet et latrin. I stedet for at grave et hul og dække det til, valgte nogle menige den kreative løsning: at besørge hist og her i skoven.
En beslutning, der viste sig at få alvorlige konsekvenser.
På øvelsens sidste dag blev delingen beordret til at lave delt spring under en fjendekontakt. Problemet? Det viste sig hurtigt, at skovbunden var en minefyldt zone... dog ikke med sprængstoffer. Kaosset var øjeblikkeligt. Forfærdede råb, pludselige opbremsninger midt i springene og febrilske forsøg på at rulle væk fra katastrofen spredte sig i grupperne. Lugten gjorde kun ondt værre, og pludselig var fjenden ikke længere det største problem. Budskabet var ikke til at tage fejl af: Hvis du ikke vil grave nu, graver du din egen grav senere.
HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.
Under oprydningen efter mørkeskydning langt ude på natten, dukker der pludselig et magasin op. Ingen melder sig som ejermand, og i hvad der føles som en evighed en iskold novembernat, dobbelt- og trippelkontrollerer hele delingen deres udrustning. Eller… næsten hele delingen. For MG Spade havde fra start gjort det klart, at han i hvert fald ikke manglede noget magasin. Tværtimod mente han, at den skyldige burde tage sig sammen, få kontrolleret ordentligt og melde sig, så vi kunne komme videre. Han så derfor ingen grund til selv at kontrollere sin udrustning.
Det var først, da delingen blev stillet op på to geledder for at fremvise magasiner, at sandheden kom frem - og minsandten om ikke den forsvundne ejermand var MG Spade selv.
Lad os bare sige, at hans popularitet tog et alvorligt dyk den aften.
Feltøvelser kan byde på mange uforudsete situationer – men nogle scenarier er sværere at forberede sig på end andre.
På andendagen af en øvelse lød der pludselig alarm lydløs midt om natten. En menig rykkede ud på rekordtid og sprang direkte i sit skyttehul – hvilket i sig selv var imponerende. Der var bare ét lille men… i farten havde han glemt både uniformen og resten af underbeklædningen.
Der skulle de blive liggende i 20 minutter, og først dér gik det for alvor op for ham, at han lå i bare røv og basis – og at han delte skyttehul med en sergent fra delingen. Resten af delingen fandt hurtigt ud af, at en nøgen kammerat i stillingen er svær at tage alvorligt – men ingen kunne benægte, at han satte opgaven før sig selv og rykkede uden tøven. Hvis der nogensinde var et levende eksempel på hesten før manden, så var det ham.
Mange af jer har netop søgt videre efter værnepligten, og i den forbindelse giver vi jer et overblik over både ansøgnings- og selektionsprocessen.
ANSØGNINGSDAG, EGNETHEDSVURDERING
• Dit tjenestested bliver oplyst om, hvem der har søgt
• Tjenestestedet vurderer ansøgerne egnet eller ikke egnet. Denne vurdering oplyser tjenestestedet til ansøgerne
HELBREDSVURDERING fra uge 10 til 15
• Formål: Sikre helbredsmæssig robusthed, krav til HRU og efterfølgende ansættelse/udsendelse
• Helbredsvurdering foregår på nærmeste infirmeri i forhold til tjenestestedet
SAGSBEHANDLING uge 14
• Ansøgere, som er vurderet ikke egnet af deres tjenestested, modtager afslag i e-Boks fra selektionssektionen
• Ansøgere, som er vurderet egnet af deres tjenestested, bliver videre sagsbehandlet af selektionen
• Der kigges på ansøgning, SITOP-skema (robusthedsspørgeskema) og evt. psykologsamtale
PSYKOLOGSAMTALER uge 13 og 15
• Ikke alle ansøgere vil blive ringet op af en psykolog
• Psykologsamtale foregår telefonisk og varer ca. 45 minutter
ANSØGNINGSDAG, EGNETHEDSVURDERING
• Dit tjenestested bliver oplyst om, hvem der har søgt
• Tjenestestedet vurderer ansøgerne egnet eller ikke egnet. Denne vurdering oplyser tjenestestedet til ansøgerne
SAGSBEHANDLING uge 14
• Ansøgere, som er vurderet ikke egnet af deres tjenestested, modtager afslag i e-Boks fra selektionssektionen
• Ansøgere, som er vurderet egnet af deres tjenestested, bliver videre sagsbehandlet af selektionen
• Der kigges på ansøgningen og eksamensbeviser
INDKALDELSE TIL AFPRØVNING uge 14
• Dit tjenestested oplyser dig, om du skal til afprøvning
AFPRØVNING uge 15 og 16
• Afprøvning foregår på Marinestationen i København.
• Dag 1: Digitale test, heriblandt IQ-test og kognitiv test. Ansøgeren skal skrive selvbiografi til dag 2
• Dag 2: Helbredsundersøgelse og psykologsamtale
FORMÅL MED SELEKTION
Formålet med processen er at opnå det bedst mulige match mellem person og uddannelse/job. Det er med henblik på at minimere afgang under uddannelsen. De differentierede udvælgelsesprogrammer øger træfsikkerheden, da man udvælger med et helhedsorienteret perspektiv. Der er særlig fokus på personvur-
• Psykologen ringer kun i weekenden og kun efter forudgående aftale
• Psykologen vurderer udelukkende psykisk robusthed og ikke ansøgerens evner som soldat
KOMMISSION (EGNETHEDSVURDERING FORETAGET AF SELEKTIONSSEKTIONEN)
• For at blive vurderet endeligt egnet til uddannelsen skal man både være vurderet egnet efter psykolog- og helbredsvurdering
• Egnede lægges i pulje
• Er der bare ét af de to punkter, hvor man ikke er egnet, gives afslag
• Efter kommission sender selektionssektionen afgørelsen til e-Boks
FORDELINGSMØDE 24. april
• Hærkommandoen fordeler de egnede ansøgere på tjenestestederne
OPTAGELSE
• Hvis man bliver tilbudt en plads på uddannelsen, får man sin kontrakt i e-Boks snarest efter fordelingsmødet
OPSTART
• Holdstart i uge 23
• Efter afprøvning træffer en kommission fra selektionssektionen og tjenestestedet en afgørelse om egnethed af ansøgerne
• For at blive vurderet endeligt egnet til uddannelsen skal man både være vurderet egnet efter psykolog- og helbredsvurdering
• Egnede lægges i pulje
• Er der bare ét af de to punkter, hvor man ikke er egnet, gives afslag
• Efter kommission sender selektionssektionen afgørelsen til e-Boks
FORDELINGSMØDE 24. april
• Hærkommandoen fordeler de egnede ansøgere på tjenestestederne. Hærkommandoen fordeler de egnede ansøgere på tjenestestederne
OPTAGELSE
• Hvis man bliver tilbudt en plads på uddannelsen, får man sin kontrakt i e-Boks snarest efter fordelingsmødet
OPSTART
• Holdstart i uge 23
dering, potentialeudredning, psykisk robusthed og Forsvarets behov. Selektionssektionen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse afprøver og udvælger alene på baggrund af definerede krav fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.
SIKKERHED FREM FOR ALT
Formålet med processen er at opnå det Sikkerhed er et af de vigtigste punkter at have styr på på skydebanen. Har du ikke styr på det, kan det hurtigt gå galt. Hvad de færreste skænker større tanker, er den personlige sikkerhed i form af høreværn. Alle får høreværn udleveret, alle bruger dem, når de skal bruges, men kun én person har ansvaret for at påsætte dem korrekt. Det er dig selv. Og hvis dette gøres forkert, kan det give permanente høreskader.
Hvis du har fået udleveret gule ørepropper, kan du her ser en kort og enkel guide til, hvordan de påsættes og yder den bedste beskyttelse for din hørelse.
Scan QR-koden for at læse mere om de høreværn, du har fået udleveret!
For at ørepropperne kan yde en tilstrækkelig beskyttelse, er det vigtigt, at de sidder korrekt i øret.
1. Øreproppen rulles med fingrene til den bliver hård (den bør ikke vrides). Hav altid rene fingre, da en beskidt øreprop kan give infektioner i øregangen.
2. Brug hånden modsat øret til at trække øret op og bagud (dermed bliver øregangen mere lige). Skub øreproppen ind i øret, så enden af proppen sidder plant med øregangens udmunding.
3. Hold let med fingeren på øreproppen mens den udvider sig i øregangen. Det tager ca. et minut. Slippes øreproppen for hurtigt kan den bevæge sig ud af øregangen.
EMIL EIR FREDERIKSEN
HBU hold FEB24
Trænregimentet Vordingborg
Følg os på Instagram
EMMELY SØGAARD HANSEN
HBU hold AUG24
Føringsstøtteregimentet Fredericia
KONTAKT OS
VAGTTELEFON: 32 66 55 50
Postadresse:
A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K
THOMAS PEDER ALBERTSEN
HBU hold FEB24
Trænregimentet Aalborg
Værnepligtsrådet
@vaernepligtsraadet
VPL-KTP-Vaerne@mil.dk
vaernepligtsraadet.dk
Drømmer du om at bytte geværet ud med et kamera og udforske alle hjørner af Forsvaret? Så skal du ansøge om at blive SOLDATENs næste skrivende journalist eller videojournalist!
LÆS MERE OM JOBBET OG ANSØGNINGEN PÅ SOLDATEN.DK/JOB
ANSØGNING SENDES TIL: VPL-VR004@MIL.DK
ANSØGNINGSFRIST: SØNDAG DEN 20. APRIL 2025