FRA VÆRNEPLIGTIG TIL ELITESOLDAT
DET SØNDERJYSKE SPRINGBRÆT TIL JÆGERKORPSET 18 værnepligtige ved Slesvigske Fodregiment er blevet udvalgt til et nyt samarbejde med Jægerkorpset. Ved siden af kandidaternes værnepligt følger de et målrettet træningsforløb med en jægersoldat som instruktør, der tilsammen udgør en ny SOF-HBU. Dette pilotprojekt skal forhåbentlig være med til at bane vejen til den bordeauxrøde baret for flere i fremtiden.
FØRSTE SKRIDT SOM PATRULJESOLDAT Klokken nærmer sig midnat, og Jens bevæger sig igennem det bælgravende mørke i Haderslevs øvelsesterræn. Sammen med sin gruppe nærmer han sig den bro, hvor de skal kontrollere eksplosiver. Efter at have lusket rundt i krattet og observeret området uden tegn på aktivitet vælter en GD pludselig ind på vejen. Jens flyver ned på maven i en grøft med hovedet først og holder vejret i håbet om, at fjenden ikke når at se ham. Dette er hans første møde med livet som patruljesoldat, som han håber at kunne gøre til sin levevej. DRØMMEN OM ELITEN Det er snart to døgn siden, at de 140 værnepligtige ved Slesvigske Fodregiment forlod kasernen for at bevæge sig ud på deres første felttur. En debut, som nogen har frygtet, mens andre har glædet sig. En af dem, som har set frem til øvelsen, er 21-årige Jens. Sammen med 17 andre er han blevet udvalgt til et helt nyt pilotprojekt mellem Jægerkorpset og XIII Lette Infanterikompagni ved Slesvigske Fodregiment. ”For et halvt år siden faldt jeg over et opslag på Instagram, hvor Jægerkorpset reklamerede for deres afprøvning. Jeg syntes, at Jægerkorpset kunne være en spændende udfordring og valgte at tage til optagelsesprøve i maj i Fredericia,” fortæller Jens, som altid
24
John (fremgår ikke af billedet) begyndte at træne målrettet op til Jægerkorpset for fem år siden. Siden har han løbet utallige orienteringsløb, gået til udspring, skudt med riffel, lært at dykke og sprunget 150 faldskærmsudspring.