SOLDATEN | 10. Udgave | 2015 by SOLDATEN

NOVEMBER NR. 10 2015

Farvel og tak Mød to pilotelever Et værelse, to køn – hvordan har det været? Skydelejr med Haderslev

KOLOFON

> LEDER

Om lidt bli’r her stille, om lidt er det forbi Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Alexandra Helbech Mundt Emmelie Louise Gudman Petersen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Snart er de fire hurtigste måneder ved at være forbi. Den kravlende tid i felten med mudder op til hoften. Ventetiden på skydebanen med varm kakao og pølser fra KUF-bilen. Ansigtet smurt ind i en grønlig farve. Denne tid er ved at være ovre, i hvert fald for de fleste af jer. Nogle af jer forsætter som gardere for Dronningen, andre forsætter på hesteryg. Her taler vi selvfølgelig om Livgarden og HESK. Vi må selvfølgelig heller ikke glemme vores kære sømænd, som først afslutter i december. Men for alle jer andre, så er det ved at være slut. I forlader en verden, som jeres venner fra det civile aldrig helt vil kunne forstå, og selv om nogle af jer måske forsætter inden for Forsvaret, vil det aldrig blive helt det samme som jeres tid i værnepligten. På SOLDATEN har vi været rigtige glade for at kunne komme ud og besøge jer på skydebanen, feltøvelser, SKYPER og meget mere. Vi har nydt jeres selskab, at høre jeres historier og ikke mindst at følge med i jeres tid i værnepligten på Instagram. Nogle mere end andre, men det er kun godt. Vi har en masse lækkert til jer her til sidst – nogle pilotelever, der fortæller

Striber

2 SOLDATEN NR. 10 • 2015

om deres uddannelse, en ny megafed profil i Forsvaret, en tur på skydelejr og endnu mere. I dette nummer er vi også meget stolte af at kunne afsløre, hvem vinderen af vores konkurrence er!! Det er jo længe ventet. Inden vi rykker ud og lader nogle nye overtage SOLDATEN, ønsker vi jer held og lykke i fremtiden, om det så er civilt eller i uniform.

SEE YA, Alexandra Helbech Mundt og Emmelie Louise Gudman Petersen, Journalister på SOLDATEN

Skydelejr

6-8 04-05 Værnepligtsrådet 06-08 Borris skydeteræn - i Danmarks største skydeterræn

09 Side najne 10-11 GSU-emner - er humøret stadig højt for kommende sergentelever?

12-14 Profil i Forsvaret - en helt speciel person

15 Instagram 16-17 CBRN-kompagniet 18-20 Fælleskønsstuerne - de menige fortæller

21 Find 5 fejl 22-25 Pilotelever 22-25 P ilotelever

26-28 Vox to the pop - hør de menige

29 Det fonetiske alfabet 30 Digte 31 Sergentcitater 32 VINDEREN MED

DET BEDSTE BILLEDE

12-14 Profil i Forsvaret

SOLDATEN Nr. 10 • 2015 3

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

7 måneder i Værnepligtsrådet Nu lakker det mod enden af vores værnepligtstid i rådet, så det er tid til at takke af for denne gang. Som en del af vores arbejde i Værnepligtsrådet har vi haft en del møderækker i de tre værns stabe. Her har vi været ude at besøge Flådestation Korsør, Flyvestation Karup, Forsvarsministeriet, Hærens Konstabel- Og Korporalforening, Værnfælles Forsvarskommando, og desuden har vi været i Norge for at besøge det norske værnepligtsråd. Ved vores møder i de tre værns stabe har vi ikke kun skullet møde op og lytte til de høje herrer fortælle om reglementer og love, men derimod har vi med titel som rådsmedlemmer haft det privilegium at kunne fortælle, hvordan landet ser ud for de værnepligtige. Her har vi haft den ære at blive hørt og har derved haft mulighed for at kunne lave problemløsning på højere niveau. Her har vi både fået løftet problemstillingen vedrørende bedre ørepropper til de værnepligtige og har fået mere fokus på skadede værnepligtige i forhold til skånetjeneste eller eventuel hjemsendelse med hurtig virkning, hvor der allerede på nuværende tidspunkt er fundet en permanent løsning. Fra næste hold værnepligtige, som starter til februar 2016, vil der blive udleveret nye elektroniske ørepropper til værnepligtige ved hver enkelt myndighed. I forhold til bedre fokus på skadede værnepligtige har Værnepligtsrådet et ønske om, at der indgås en aftale vedrørende fritagelsesseddel fra infir-

merilægen, som er bevis for eventuel fritagelse fra tjeneste på grund af eksempelvis skade. Her vil der nemlig være mulighed for at undgå, at skaden forværres i tjenesten. Dette har været et stort ønske fra myndighederne.

mht. den ringe Magnum-støvle og leveringstiden på idrætstøjet. Her er der allerede taget godt hånd om disse sager fra tidligere råd, og man er i gang med selve sagsbehandlingen for de to sager.

Som rådsmedlem handler det ikke blot om at sidde på kontor og læse om regler eller love, men derimod også om at komme ud og besøge ens valggruppe. Det er her, vi indsamler al information, udvider vores horisont og får at vide, hvordan det foregår rundt omkring ved de enkelte myndigheder. Vores opgave er at opretholde god ro og orden, i den forstand at dem, vi repræsenterer – de værnepligtige – skal vide, at de også har rettigheder. Dette er en stor faktor i vores arbejde som rådsmedlemmer, i og med at de værnepligtige både skal have det godt og behandles godt.

Vi, som sidder i rådet, vil gerne takke for den gode ro og orden rundt omkring i landet og ikke mindst for at opretholde den gode kampgejst, som vi har set blandt jer værnepligtige.

Som et led i vores samarbejdsordning er der oprettet et såkaldt landstalsmandsmøde, der afholdes seks gange årligt, hvor hver landstalsmand deltager fra hver myndighed. Her drøftes sager af værnepligtig karakter, og disse løftes foran et panel bestående af en repræsentant fra hvert af de tre værns stabe, Forsvarsministeriets Personalestyrelse og bataljonschefen fra det sted, hvor mødet afholdes. De sager, som bliver løftet, vil være dem, hvor der er konsensus på flest tjenestesteder. Her har det nuværende Råd deltaget og været vært for tre Landstalsmandsmøder, hvor tilbagemeldingerne har været positive fra både de værnepligtige talsmænd og tjenestestederne. Der har været enkelte problemstillinger, som før har været nævnt for panelet

I har nok alle sammen fået afprøvet en del grænser, I har lært utrolig meget nyt om soldaterlivet, I har forbedret jeres kendskab til jer selv og fået et par historier at fortælle på hjemmefronten. Vigtigst af alt kan I tage en hel del minder med hjem og endda et par souvenirs til værelset. Til dem, som fortsætter i Forsvaret, er dette blot begyndelsen på et nyt kapitel for jer, hvor flere udfordringer vil opstå – o hårde øvelser, masser af træning og et tæt sammenhold med nye soldaterkammerater. God vind til jer alle sammen!

Det er ikke kun os, som skal sige farvel, men jeres tid er også ved at være slut i Forsvaret. Dermed skal I sige farvel til alle jeres soldaterkammerater, som I har stået nær i fire måneder. Uniformen skal afleveres, stumperne skal gejles og returneres, belægningsstuerne skal rengøres for sidste gang, og ikke mindst skal I aftrædes til civil.

Vi i rådet håber, at I har nydt jeres tid som værnepligtige.

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu

4 SOLDATEN NR. 10 • 2015

SOLDATEN NR. 10 • 2015 5

B for Borris & Borris for bang Med sine 4.743 hektar er Borris Skydeterræn Danmarks største og derfor ganske populært. Også for de værnepligtige, for det er her, over halvdelen af Jyllands kaserner tager på skydelejr. Det samme gjaldt for Haderslev Kaserne, hvor SOLDATEN kom et smut forbi.

Under ventetiden Det var et syn af glade værnepligtige, man mødte ugen inden efterårsferien, da Haderslev Kaserne var på skydelejr – til trods for vådt vejr og et ellers stramt program, som bestod lidt af det hele: nærkampskydninger, feltskydning, natteskydning, kamp fra stilling, handlebaner for enkeltmands og mærkeskydninger. Men ligesom alt andet i værnepligten er ventetiden også lang her. Her fik vi en god snak med nogle af de værnepligtige over en dejlig varm kop kakao fra KUF-bilen. Det fik lidt af varmen tilbage i fingrene, inden de skulle skyde igen.

6 SOLDATEN NR. 10 • 2015

Mange var rigtig glade for skydelejren, især MG Fohlmann, som med det største smil fortalte: ”Skydelejren har klart været det fedeste indtil videre. Jeg synes uden tvivl, at det sjoveste er at skyde. Man bliver udfordret på helt andre måder. Der er mange forskellige ting, der skal spille for at få det perfekte skud. Det er fedt!” – og det er mere end rigtigt. For den dag, som Haderslev Kaserne oplevede i skydelejren, var vejret af den ”gode danske slags”... Men det skulle ikke stoppe det gode humør hos de værnepligtige. De tog udfordringen op og måtte bare fokusere det ekstra på skydebanen. MG Fohlmann påpegede også pænt, at netop sådan en dag er man nødsaget til at tage højde for vind og vejr. Hvis man altså gerne vil ramme noget. Og hvem vil ikke det?

Mere end en glad menig Den gode frokost blev spist i det fri som på almindelige SKYT-dage. MG Fohlmann var ikke den eneste, der

var vild med skydelejren. MG Top Gun (som han bliver kaldt af sine kollegaer, da hans navn er svært at udtale) var en af dem, som SOLDATEN var på handlebane med, en meget beskeden ung mand, som ønsker at blive politibetjent. ”Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes, at det har været rigtig sjovt. ”MG Top Gun klarede sig rigtig flot på handlebanen og havde alle sine enkeltmandsfærdigheder på plads, og han var meget glad for at kunne få teorien gjort til praksis. ”Vi har kun skudt med løs ”mod vores fjender”, nu får vi lov til skyde dem rigtigt, og det er fedt at se, hvordan fjenden lægger sig ned igen”. De øvede sig også i kamp fra stilling, hvor de værnepligtige sneg sig kravlende hen til deres skyttegrave, da alarm lydløs blev slået til. Det gav MG Top Gun en meget reel følelse af netop det, som de har lavet på SKYT-dage, specielt konceptet med at ”lukke bogen”. Det er svært at vide, hvem man rammer, og om man

EMMELIE PETERSEN

Facts om Borris •

Skydelejren er placeret tæt på Skjern i Herning Kommune.

•

Skydeterrænet samt lejren blev oprettet i 1902-1903. Dengang var Borris hede på ca. 1.800 hektar. I 1953-54 blev skydeterrænet udvidet til sin nuværende størrelse på 4.743 hektar. • Under Anden Verdenskrig prøvede tyskerne at anlægge en flyveplads på heden. Dog blev det projekt hurtigt lukket, da det var umuligt at dræne hele området, men nord for Borris kan man stadig se resterne af forsøget på det.

”Skydelejren har klart været det fedeste indtil videre. Jeg synes uden tvivl, at det sjoveste er at skyde. Man bliver udfordret på helt andre måder. Der er mange forskellige ting, der skal spille for at få det perfekte skud. Det er fedt!”

SOLDATEN NR. 10 • 2015 7

EMMELIE PETERSEN

rammer, når man skyder med løst krudt. Men da de netop øvede det med skarpt, kunne man pænt se, hvordan skiverne lagde sig ned udefra og ind. Det gav en god fornemmelse af, hvordan ”fjenden” i midten ville blive skræmt og forvirret, da han ikke vil kunne flygte uden at blive ramt.

Bang, bang Mørket faldt på, og efter aftensmaden var det tid til mørkeskydning. Klokken blev halv otte, før mørket havde

lagt sig helt, og skydningen kunne påbegyndes. De værnepligtige skulle skyde i mørke på selvoplyste skiver på en distance fra 50 meter til 400 meter. Skiverne poppede op, og så skulle der rammes, før de lagde sig ned igen – nøjagtig det samme, som de lavede i dagslys. De øvede også kamp fra stilling i mørket, hvor det denne gang væltede ned med artilleri og lysbomber fra fjenden – hvilket udover at ”dræbe” dig også ødelægger nattesynet. Men sådan er krig

jo. Nogle var bedre til at ramme i mørke end andre, men flot var det. Skydningen foresatte langt ud på natten for de resterende grupper, som skulle igennem samme omgang. Som det ligger i navnet skydelejr, var det en lejrtur over flere dage, og derfor skulle de menige tidligt op næste morgen for at skyde igen. Og det var nogle glade værnepligtige, vi fik sagde farvel til.

Borris skydeterræn

”Vi har kun skudt med løs ”mod vores fjender”, nu får vi lov til skyde dem rigtigt, og det er fedt at se, hvordan fjenden lægger sig ned igen”.

8 SOLDATEN NR. 10 • 2015

ALEXANDRA MUNDT

Side Dette nummers lækre side najnetøs er Forsvarets standardpistol, SIG P210, som også går under navnet M/49 Neuhausen, eller bare Neuhausen. Det er en halvautomatisk pistol, som er fremstillet i Neuhausen, Schweiz, heraf navnet ;-) Den blev indført i det danske Forsvar i 1949 og er stadig i brug. Pistolen blev også brugt af den schweiziske hær og politienheder mellem 1949 og 1975. Forsvaret bruger den både i Danmark og i forbindelse med international tjeneste. Hvis du møder en fra militærpolitiet, vil det også med stor sandsynlighed være sådan en, han bærer.

-tøsen M/49 har et magasin med en kapacitet på 8 skud. Pistolen har ry for at være meget holdbar og pålidelig. Den er lavet ud af en blok af stål, der gør, at produktionen er dyr i forhold til andre og mere moderne pistoldesign, i og med der er meget overskudsma-

teriale. Den bruger 9-mm parabellum-ammunition, og løbslængden er 120 mm. Hele våbnet er 215 mm. Den vejer 970 gram, hvilket gør den til et dejligt håndterbart våben.

Faktaboks Kaliber: ...............................................................................................9 mm Løbslængde: .................................................................................. 120 mm Ammunition: ......................................... 9 mm parabellum (9 x 19 mm) Magasin: . ............................................................................................. 8 stk Længde: . ........................................................................................ 215 mm Vægt: ............................................................................................ 970 gram

SOLDATEN NR. 10 • 2015 9

GSU -emner Kan I huske Fredericia, Korsør, Lynge og Frederikssund fra blad otte? De seje befalingsmandsemner? SOLDATEN har været et smut forbi dem, lige efter de er kommet hjem fra REX-tur, for at catche up og høre, hvordan det er gået dem. Flere af dem har klaret det og er kommet ind på sergentskolen, dog har nogle valgt det fra. Læs med her, og hør deres overvejelser og forventninger.

Fredericia: Hvordan var din reaktion, da du fik at vide, at du var blevet optaget? Det var meget blandede følelser. Men jeg vidste, at hvis jeg fik pladsen, så ville jeg have den, uanset hvad. Men det der med at afgå før ens deling er ret trist. I er lige kommet hjem fra REX-tur, har det været hårdt? Ja, det har det! Men det har også været godt. Men jeg glæder mig til at få noget fast føde. Hvad har du af forventninger til sergentskolen? Altså nu har vi været meget ude i det grønne, men jeg tror, at vi kommer

til at få meget mere teori og kommer på skolebænken. Det glæder jeg mig egentligt lidt til, hvis det er sådan en kombination. Men jeg er rigtig glad for at være ude i felten og være praktisk. Har du fået nogle ord med fra kaptajnen fra jeres BME-tur? Han sagde at jeg var en pige med ben i næsen, og at jeg havde et godt gåpå-mod. 1.-prioritet for tjenestegørende sted: GHR

Nordvest: Hvordan oplevede du BME-turen? Det var selvfølgeligt en hård tur, og der var pres på hele tiden, fordi man blev sat af ude på Lars Tyndskids mark og ikke vidste, hvor man var. Men også det pres med, at man ikke havde fået noget at spise og rendte rundt med våde fødder. Det var nok det, der pressede mig mest, at man havde våde fødder hele tiden. Hvad fik du af feedback efter turen? Jeg fik at vide, at det var godt at se, at man også kunne fungere under pres. At jeg stadigvæk var i stand til at tænke klart og ikke bare rende og vælte rundt som en stor skidestak derude. Hvad har været hårdest: Felt 1 kombineret med BME-tur eller REX-turen? Hvis man ser BMR-tur, kontra REXtur, så har folk på BME-turen været mere indstillet på at yde de ekstra

Nordvest

10 procent. Mens her har der været mange folk, der har fået et chok over, hvad det vil sige at presse sig. Men REX-turen er den, der har været hårdest for mig, for der har været flere, der knækkede, før mig. Så jeg har hjulpet mange. Det er helt klart den, der har været hårdest. Hvad har du af forventninger til sergentskolen? Jeg forventer selvfølgelig, at der stadig kommer det her pres, men samtidig, at man får en masse viden – både instruktørvirke og at man kommer til at kunne fungere som fører. 1.-prioritet for tjenestegørende sted: GHR

Knudsker: Hvordan er jeres REX-tur gået? Puha, den har været lang og hård. Men vi har heldigvis haft godt vejr! Så det har hjulpet meget på humøret. Men jeg tror, at folk er rigtig trætte nu. Jeg er i hvert fald helt smadret.

Fredericia

10 SOLDATEN NR. 10 • 2015

Hvordan gik BME-turen for dig? Jeg fik at vide, at jeg var god til at lede og tage hånd om gruppen, men at jeg nogle gange måske blev lidt for frustreret på mig selv. Så det var vigtigt hele tiden at huske at holde humøret oppe og tage nogle faste beslutninger.

ALEXANDRA MUNDT

pakning. Så ens krop er blevet godt brugt. Hvad har været hårdest: Felt 1 kombineret med BME-tur eller REX-turen? På daværende tidspunkt har det nok været BME-turen, men det har også noget at gøre med ens fysiske form. Men jeg vil helt klart sige, at REX-turen, den slår sgu det hele. Helt klart! Det er så fedt endelig at være hjemme, når man for cirka en time siden gik og tænkte: ”Det har jo aldrig en ende, det her”.

Knudsker

Hvad har været hårdest: Felt 1 kombineret med BME-tur eller REX-turen? Det var helt klart REX-turen. Det med manglende mad og søvn, det slog helt klart ind her til sidst, når det var flere dage i træk. Hvad har du af forventninger til sergentskolen? Jeg forventer, at det bliver rigtig sjovt og lærerigt, fordi der forhåbentligt kommer rigtig mange andre motiverede folk. Jeg tror også, at bliver rigtig hårdt, fordi konkurrencen bliver meget større, men jeg tror da også, at det bliver super fedt – det er derfor, jeg har valgt det. Har både søgt GHR i Slagelse og på Bornholm.

Frederikssund: Hvordan er jeres REX-tur gået? Den har fandeme været hård! Vi har været ude og gå langt med meget op-

Er du klar til sergentskole på mandag? Jeg føler mig klar, nu må vi se, om jeg er det. Det bliver selvfølgelig mega ærgerligt at forlade delingen, som jeg er virkelig glad for, men man skal jo også videre. Så jeg er spændt, virkelig spændt! Har du fået nogle ord med fra kaptajnen fra jeres BME-tur? Jeg fik at vide, at jeg havde en god holdning til tingene, også når der var modgang. Jeg gav ikke op, jeg var hurtigere til at finde løsningen end til at se problemet. At jeg ikke ”bitchede” over, at jeg havde ondt. Altså selvfølgeligt kan man godt ømme sig, men ikke på en måde, hvor man bliver ved med at gå og sige: ”Arh, min vabel gør fandeme ondt” eller ”min skulder trækker altså helt vildt”. Det fik jeg at vide. Derudover sagde de også i forlængelse af skytdage og feltture, at jeg har en god aggressivitet ude i felten, som jeg skal holde godt fast i. Det er i hvert fald noget, vores delingsfører er utrolig glad for, at man har.

sør. Men det er også uddannelsesforløbet. Der er HRU’en måske også lidt mere sjov og spændende for mig. Det er sjovt at lære fra sig og undervise, men det er også sjovt at komme ud og blive kostet lidt mere rundt med og være ”soldat-soldat”. Hvad har været hårdest: Felt 1 kombineret med BME-tur eller REX-turen? K: Det har varet så meget længere tid, der har været stillet større fysiske krav, og så ved man ikke, hvad der skal ske. Vi skal bare ud at gå, og vi ved ikke, hvor langt der er. Det synes jeg tager hårdt på en. Så REX-turen har helt klart været det hårdeste. L: Du ligger og hviler, og så kommer de og vækker dig midt om natten. Det er hårdt. Også det at du er træt, den er slem. Nærmest værre end maden. K: Det værste, synes jeg helt klart, er, når du fryser og er våd. Det har jeg rigtig svært ved! L: Vi har været fandens heldige, at det ikke har regnet!

1.-prioritet for tjenestegørende sted: GHR. 2.-prioritet: Aalborg.

Korsør og Lynge:

Frederikssund

Hvordan kan det være, at I har valgt ikke at gå videre? K: Det er et godt spørgsmål… men jeg har tænkt mig at starte i HRU’en først. Høste noget erfaring, forhåbentligt blive udsendt, og så tage sergenten senere. Sådan så jeg kan blive den bedst mulige sergent, jeg kan være , når jeg engang bliver det. L: Det er lidt i samme dur som Kor-

Lynge og Korsør

SOLDATEN NR. 10 • 2015 11

Prof l i Forsvaret

Interview med Premiereløjtnant Malene Vestergaard

Her på SOLDATEN ser vi ikke kun højtstående officerer med mange udsendelser bag sig som værende profiler i Forsvaret. Vi har derfor valgt at tage en snak med den nyuddannede premierløjtnant Malene Vestergaard. Hun startede i Flyvevåbnet som 22-årig på en planlagt officersuddannelse. Hun har igennem sin uddannelse derfor fået tættere kendskab til både Flyvevåbnet og Hæren, og hendes fremtidige stilling er som forbindelsesofficer hos Jægerkorpset. Målrettet og dedikeret – læs med! Aktive år i Forsvaret Premierløjtnant Vestergaard startede som værnepligtig i Flyvevåbnet som 22-årig i 2010. Det valgte hun, da der på hendes tekniske gymnasium var en masse informationsforedrag om et skræddersyet officersforløb med forkortet værnepligt, uddannelse på sergentskolen samt officersskolen. Mens hun gik på sergentskolen, fik hun desværre en knæskade, der gav et års pause i forløbet. I stedet fik hun en stilling som gruppefører, instruktør og efterfølgende som fungerende NK deling (næstkommanderende i delingen, red.) på Air Force Training Center med uddannelse af de værnepligtige. Efter flere operationer og genoptræning var overstået, startede hun i 2012 på Hærens Officersskole i København. Den 29. oktober 2015 blev hun udnævnt premierløjtnant, men fra 2012 har hun været en del forskelligt igennem.

Hvilken stilling er det, du kommer ud til som færdiguddannet? Når jeg er færdig, skal jeg til Aalborg og arbejde fra 1. november. Der skal jeg være flyvevåbnets forbindelsesofficer ved Jægerkorpset. Det hedder også air liaison officer. Specialoperationer er af natur ”værnsfælles”, og

12 SOLDATEN NR. 10 • 2015

specialoperationer kræver rigtig ofte, at man har flystøtte. Så det er et stort og krævende planlægningsarbejde. Det kræver også, at man virkelig øver og tørtræner med Flyvevåbnet. Så det er det, mit arbejde kommer til at gå med. Planlægge øvelser, rekvirere flystøtte og styrke samarbejdet med Flyvevåbnet.

Hvad vil du gerne opnå med din uddannelse? Da jeg i sin tid søgte, var det for at få en rigtig god lederuddannelse. Især fordi Forsvaret reklamerer med, at det simpelthen er Danmarks bedste lederuddannelse. Når jeg står her på den anden side, er jeg heller ikke i tvivl om, at det har jeg fået. For igennem vores uddannelse prøver vi virkelig mange forskellige ting, oplever uvante situationer og udvikler os i en så ekstrem retning, som man ikke har mulighed for på noget som helst civilt universitet i Danmark. Det er så intenst et forløb, og det er så meget andet end bare et studie. Jeg vil ikke bare have fået rigtig god lederuddannelse, jeg brænder også for at arbejde i Forsvaret. Det er blevet en livsstil for mig. Jeg har dedikeret mit liv til Forsvaret og til arbejdet. Jeg har allerede, på den korte tid jeg har været her,

ALEXANDRA MUNDT

haft nogle helt fantastiske oplevelser, jeg har mødt de bedste mennesker, og har fået nogle personlige relationer, som gør det helt unikt at arbejde i Forsvaret. Så jeg kommer ikke til at stoppe her. Jeg vil rigtig gerne udfordres, og jeg vil gerne arbejde videre og gøre mit for, at Forsvaret og Flyvevåbnet fortsat kan operere herhjemme såvel som i udlandet.

Beskriv forskellen, der er mellem Flyvevåbnet og Hæren? I bund og grund så er forskellen ikke så stor, som mange tror. Kommer man fra Flyvevåbnet, er der tendens til at tro at dem i Hæren er meget regelrette og laver utroligt meget eksercits. Omvendt vil folk fra Hæren måske mene, at dem i Flyvevåbnet er total laissez faire og laid back. Jeg har oplevet Gardehusar Regimentet (GHR) i Slagelse og arbejdet tæt sammen med kadetter fra Hærens Officersskole, og jeg har oplevet og arbejdet sammen med mange forskellige enheder i Flyvevåbnet. Forskellen er der, men der jo er kulturforskelle alle steder. Jeg synes, at det var virkeligt spændende at komme til GHR og opleve kulturforskellen. Selvfølgelig skulle jeg vænne mig til det formelle og traditionerne, så som etiketten: ”Godmorgen, hr. oberst”. Hvor man mange steder i Flyvevåbnet bare er på fornavn. Specielt i Hæren er man meget stolte over traditionerne, hvilket jeg synes er fedt. Så der er en forskel der, hvor Flyvevåbnet nok er moderne og mere afhængig af at følge med i teknologiens udvikling.

På Flyveskolen, 2012

”Der er kun ét køn i Forsvaret, og det er soldat” – hvordan vil du beskrive det udsagn? Det er et motto, jeg selv har kørt efter. Det er ikke noget, jeg tænker over så meget længere. Det har egentligt nok mest været mig selv, jeg skulle bevise det over for. At jeg godt kan være soldat, selvom jeg er kvinde. For det kan godt være, at mænd kan løbe hurtigere og er stærkere, men så er der andre ting, som kvinder er bedre til. Efter min mening skal man ikke gå så højt op i hverken de mandlige og kvindelige soldaters svagheder, vi skal i stedet fokusere på styrkerne og hjælpe hinanden som enhed. Det handler ikke om, at jeg er kvinde. Det handler om, at jeg vil være god til det, jeg laver, så jeg kan blive en god officer for Forsvaret.

Din bedste oplevelse i Forsvaret? Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser. Det er alt lige fra et hårdt presset øjeblik på sergentskolen og officersskolen, der blev vendt til fantastiske, uforglemmelige øjeblikke, til udlandsrejser, faldskærms spring og sammenholdet med nogle af mine bedste venner. Så der er rigtig mange ting. Men en oplevelse, jeg stadig har på nethinden, det var til Flyvevåbnets Internationale Kadetbal i 2013. Det er et stort bal, med internationale gæster og højtstående officerer. Det foregik på Odd Fellow-palæet i København, og der var over 220 gæster det år. Det er meget storslået og en helt exceptionel oplevelse.

Det er tradition på officersskolen, at yngste kvindelige og mandlige kadet skal holde tale og forestå en skål for henholdsvis herrerne og damerne ved ballet. Det var en tale, som egentligt går meget godt i tråd med det, jeg har fortalt nu. Altså at det er en livsstil at være i Forsvaret, og jeg har mødt mange fantastiske mennesker, der har givet mig gode venskaber, hvilket jeg brugte anledningen til at takke herrerne for. Jeg forsøgte ligeledes at skrive talen med en humoristisk sans, med interne ”Flyvevåbenjokes”. Det var det fede ved, at jeg holdt den på engelsk, så alle i selskabet kunne grine med. Så det var en kæmpesucces. Jeg var helt paf bagefter, og det var meget overraskende, at jeg blev anerkendt med aftenens største bifald. Det var en fantastisk og uforglemmelig oplevelse. Efterfølgende kom den daværende chef for Flyvevåbnet til mig og sagde: ”Hvor var det bare en flot tale. Det kan du være rigtigt stolt af!” Der var jeg ikke til at skyde igennem.

Hvad kan gøre dig allermest glad? Det kan det, at opnå et mål. Jeg er meget resultatorienteret, og igennem min uddannelse har der været mange mål at træne hårdt og intenst imod. Når det så lykkes, er det jo en helt forrygende følelse. Derudover kan godt samarbejde med dygtige kollegaer gøre mig glad, for folk er virkelig gode til at hjælpe hinanden i Forsvaret. Så det kollegiale og det at opnå et mål.

▼

Premiereløjtnant Vestergaard, til Dansk Kadet Stævne, i disciplinen “Flerkamp”, 2013

SOLDATEN NR. 10 • 2015 13

▼

Premierløjtnant Vestergaard efter sin udnævnelse. Hun havde kort forinden dette billede, været til audiens hos Hendes Majestæt Dronningen, og med sin klasse udført kranselægning ved Monumentet, på kastellet. Dette er for at ære de faldne danske soldater, hvilket er en tradition for Officerskolen.

Hvad kan gøre dig allermest vred? Det kan folk, der er illoyale. Folk jeg ikke kan stole på.

om, at børn og unge, der har arbejdet med heste, kan blive gode ledere i erhvervslivet. Det har i hvert fald givet mig en enorm ballast, som jeg ikke ville være foruden.

Til det omtalte kadetbal, hvor Vestergaard holdte sin tale

Hvad laver du i din fritid? Fritiden, som til tider er ret sparsom under officersuddannelsen, har jeg brugt på træning og på at tage hjem og besøge min familie og venner. Det er vigtigt at træne jævnligt for os i Forsvaret, og især officersuddannelsen kræver et højt fysisk niveau. Men jeg elsker også at være aktiv. Idræt forskellige afskygninger; både løb, styrketræning, svømning, crossfit, triathlon og meget mere. Før jeg startede i Forsvaret havde jeg også en stor passion for ridning, og jeg har redet og arbejdet professionelt med heste både i Danmark og udlandet. Når du spørger, om min baggrund inden for ridesporten har haft betydning for den person, jeg er i dag, så er jeg ikke i tvivl. Allerede som lille oplevede jeg det, at have et ansvar for andre end mig selv. Heste skal passes, plejes, fodres og motioneres. Så man har et stort ansvar som rytter og hesteejer, og det har helt klart været med til at forme mig. Arbejdet med hestene giver gode oplevelser, resultater, udfordringer, tab og det kræver ”ben i næsen”, hvilket har gjort mig til en meget stærkere person. Det er sådan, at hesten kan mærke din frygt, hvis du er bange eller usikker. Specielt arbejdet med hingste, kan til tider være farligt arbejde, hvis du først viser din usikkerhed. Derfor lærte jeg allerede i en tidlig alder, at vise hestene, hvem der er føreren. Jeg har et mantra, der hedder: ”Der er kun én vej, og det er fremad”. Hvilket jeg har taget med mig på min uddannelse i Forsvaret. Så for at svare på dit spørgsmål, kan der godt være noget

14 SOLDATEN NR. 10 • 2015

De tre hurtige: Jeg er vildt god til at… hjælpe andre Jeg hader… folk, jeg ikke kan stole på Yndlingsfeltration… Det er ligegyldigt, for er man sulten nok, smager alt himmelsk.

HUSK,

VINDEREN AF INSTAGRAM KONKURRENCEN FÅR EN HEMMELIG PRÆMIE!!

DE SIDSTE NOMINEREDE I

INSTAGRAM KONKURRENCEN ER:

Frederikkongs: 30km. Gardermarch med 1. Deling 1. Kom pagni #SoldatenDk #Denkongelige Livgarde

Solben # på læ il nse m d s kt Fre ate # y: Kæ d lb e a g d Anne ronnin DK #D daten t lo borgs

Whymadslange: Tårega s 141102BSEP15 #Solda tenDK #Livkompagniet rum sagning af lstrup: Ran atendk e d ki n so ti # ar 1 4 m r! #stue1 tu EX R r e und

Frederiklau: Endn u en dag i det da nske Forsvar #Sold atenDK

Fiftyshadesofhv iid: 3 dages rex tur overstået og ma n kan nu kalde sig for Husar Seden #SoldatenDK #G HR #KongeBurdeHe ddeRegina

PER #SoldaCarolinejensen20: SKY dtUdJo tenDK #ViSerPisseGo

_beckr: Såret soldat #SoldatenDK #Moment #LostAnEy e #FunnyDay

Harrypotterskan k: #SoldatenDK #NikogJay #HarryP otter

Følg os på Facebook De Værnepligtiges Magasin – Soldaten

Jegeremili e: Nu skal vi snart fo #Soldate renes nDK #Nu ErEfterårs SnartForb ferieni #ManHar Jo NæstenSa netDet v-

Og på Instagram SoldatenDK

SOLDATEN NR. 10 • 2015 15

Det er meget mere end bare CBRN I kender alle CBRN fra jeres værnepligt; turen i gaskammeret med den store forhåbning om at være en af de få, der er immun over for CS-gas, og derfor prøver at stå uden maske i længst tid – og ender med snot hængende ud af næsen, imens seneste måltid er på vej op igen.

På Skive Kaserne ligger det eneste CBRN-kompagni i det danske forsvar. CBRN er et område, der faktisk er langt større, end man lige skulle tro. Kompagniet er delt op i flere afdelinger; SAMP som står for prøvetagning, RECCE som står for rekognoscering, og DECON som står for dekontami-

nering. Ud over disse tre ligger GEOafdelingen også under CBRN-kompagniet. Vi på SOLDATEN fik et kort indblik i, hvad nogle af disse afdelinger laver.

Man skal minimum være konstabel for at komme ind i CBRNkompagniet. DECON I dekontamineringafdelingen dekontaminerer de ALT. Og med alt menes der alt, både personel og køretøjer kommer igennem. Når det så er sagt, er det ikke noget, man bare lige gør. Det kræver, at alle kender deres plads og ved, hvad de hver især skal gøre. Der skal nemlig sættes en masse ting op og gøres klar, inden processen med dekontaminering kan påbegyndes, hvilket snildt kan tage fire timer. På grund af denne lange opstart er DECON’s øvelser også en del længere end de to-tre overnatninger som i værnepligten. Her er øvelserne gerne tre-fire uger lange.

16 SOLDATEN NR. 10 • 2015

Johan Kragbæk på 22 år er det nyeste medlem af CBRN-kompagniet og startede i februar 2015. Inden sin opstart i kompagniet var han både konstabelelev og værnepligtig på Skive Kaserne. Hans opmærksomhed på dette kompagni startede i HRU’en, hvor der blev fortalt om CBRN-kompagniets opgaver i Syrien. ”Jeg var vild med

fysisk, kemi og biologi i gymnasiet, så jeg tænkte, at CBRN-kompagniet lige var noget for mig,” siger Krag-

bæk med et smil på læben og tilføjer hurtigt, at man i oplæringen i DECON ikke er helt så struktureret som i HBU’en eller HRU’en. Man er derfor selv herre over, hvor meget man læ-

rer, da det afhænger af, hvor meget man giver af sig selv. Kompagniet er ikke nyt, men har fået en del mere opmærksomhed netop efter turen til Syrien. Der bliver hele tiden udviklet og opfundet smartere måder at håndtere tingene på, og samtidig finder fjenden også andre måder at kæmpe på. Derfor bliver feltet hele tiden opdateret. De holder stadig deres kampfærdigheder ved lige ved at være på FELT-dage, men deres fokus er dekontaminering.

EMMELIE PETERSEN

GEO Hvis du er glad for orienteringsløb, er den fødte spejder eller god til at læse kort, så finder du nok GEO-afdelingen interessant. På Skive Kaserne ligger GEO-afdelingen, hvilket faktisk består af geografi på højeste niveau. Her laver man nemlig kort. SOLDATEN fik et hurtigt indblik i, hvordan de laver kort, samt hvilke kort der er tale om. For et kort er ikke bare et kort. Der findes flere former for kort, end man nogensinde vil kunne huske i hovedet. Alle de hær-kort, I har brugt igennem jeres værnepligt, er blevet lavet her, men på GEO-afdelingen laver man ikke kun hær-kort. De bliver også udsendt, og her laver de kort i de ønskede områder. Her kan det være et kort for at se, hvor tungt et køretøj man kan køre med, eller hvor stejlt der er i områderne. Det kan være et kort for hvad som helst, lige det man ønsker.

der i, når de er på øvelser. Den er ved at blive gjort klar til næste øvelse, som er tre-fire uger i Spanien. De fleste øvelser varer cirka to-fire uger, hvor man kommer ud i nyt terræn. Det kan være steder som Island, Finland, Holland og selvfølgelig Oksbøllejren. Det er i hvert fald nogle af de steder, hvor han har været indtil videre. Det er et meget teknisk arbejde, hvor det meste foregår på en computer. I vognen har de hele fire store com-

puterskærme, en printer, en MEGAprinter, både varme og aircondition, et par ekstra bærbare og en kaffemaskine. Alt, hvad man skal bruge til at holde så mange bolde i luften, som man skal, når man laver kort.

Lajer er en af soldaterne i GEO-afdelingen. Han startede i Aalborg, hvor han skulle udsendes, men missionen blev annulleret, og for at deres træning ikke skulle være forgæves, blev han sammen med resten af dem, der skulle havde været udsendt, sendt til Skive Kaserne, hvor han blev introduceret for GEO. ”Jeg har altid

godt kunnet lide orienteringsløb og det, der hører med,” og det kan han

stadig – han har nemlig været i GEOdelingen på Skive Kaserne i 3,5 år. Vognen, der ses på billederne, er den vogn, som Lajer og hans makker sid-

SOLDATEN NR. 10 • 2015 17

Fælleskøns Fællesindkvartering i Forsvaret er ikke et nyt fænomen inden for Forsvaret. I Norge har de værnepligtige haft fællesindkvartering de seneste seks år og med et godt resultat. SOLDATEN har selv haft en snak med de norske værnepligtige i sommer, hvor deres erfaringer med, at mænd og kvinder bor side om side, kun var positive. For første gang blev konceptet med fælleskønsstuer i år gjort til virkelighed her i Danmark. Et koncept, som er kommet for at blive, for fra næste hold får flere kaserner fællesindkvartering. I den første uge af august i år var flere medier i hovederne på de nye værnepligtige på både Skive Kaserne og Hvorup Kaserne i Aalborg af en simpel grund: fællesindkvartering af mænd og kvinder. Men hvordan har det egentligt været for de værnepligtige – vi har spurgt en håndfuld af dem på Hvorup Kaserne samt en sergent for at høre, hvordan de har oplevet forskellen mellem de to slags indkvarteringer.

Sergent Pløger Vi har ikke kunnet mærke den store forskel. Vi havde nogle fordomme om fællesindkvartering og tænkte vores, men vi har faktisk ikke kunnet mærke forskel. Det er jo kun godt, og så slipper vi for at have tre piger på en 12-mandsstue. Til daglig har vi ikke kunnet mærke den store forskel, dog varer bad og omklædning efter idræt lidt længere, da de går i bad ad flere omgange. Men det har vi tilpasset skemaet efter. Udover det dufter værelserne med piger på væsentligt bedre end dem med ren drenge på. Det virker, som om både drengene og pigerne er kommet mere ind på livet af hinanden end vores hidtidige hold har gjort. Hvad vil I gøre anderledes til det næste hold? Vi behøver ikke tage hensyn til det. Det er os, der ikke er vant til det, de værnepligtige kender jo ikke til andet. Så ved næste hold er vi alle vant til det.

18 SOLDATEN NR. 10 • 2015

EMMELIE PETERSEN

stuerne Topholt, 20 år Hvordan har det været at skulle bo så tæt sammen med drenge fra den ene dag til den anden?: I starten var jeg lidt utryg ved det, men det var jo bare sådan, det var, og det accepterede vi hurtigt. Vi går i bad på skift, hvor vi piger går først i bad og så drengene. Mener du, at I er kommet bedre ind på hinanden?: Ja, helt klart. Vi er mere krydset, og alle snakker med alle. Hvis ikke vi havde boet sammen drenge og piger, men bare piger på et værelse, så tror jeg, at vi ville have holdt os mere opdelt. Hvad har været det mest udfordrende ved at bo sammen?: Det har været bad og omklædning, det skal gå hurtigt, og ikke alle er lige trygge ved at klæde om. Men det har ikke været et problem overhovedet. Vi har heller ikke haft nogle pinlige sammenstød med tamponer, så drengene har heller ikke brokket sig over det endnu, og jeg tvivler faktisk på, at det kommer.

Madsen, 20 år Hvordan har det været at skulle bo så tæt sammen med piger?: Det har været spændende, men i star-

ten var det lidt udfordrende, for jeg har aldrig boet sammen med så mange piger på en gang. Men det var altså kun i starten, og der startede vi også med at bo 12 mennesker sammen, hvilket i sig selv er en omvæltning. Det er blevet klart bedre med tiden, og nu spiller det bare. Hvad har været det sværeste?: Jamen, det har klart været, hvem der skulle gå i bad først. Men der plejer pigerne at trumfe igennem og bestemme, at de går i bad først, i hvert fald på vores stue. Har du oplevet noget negativt ved det?: Nej, overhovedet ikke. Vi er kommet meget bedre ind på hinanden på kryds og tværs. Det synes jeg i hvert fald er en positiv udvikling, for så bliver vi ikke delt op i piger og drenge. Vi har alle interne jokes sammen. Ville du have foretrukket at bo på et rent drengeværelse?: I starten ja, men det var mest, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad det var, jeg gik ind til. Nu foretrækker jeg helt klart at bo på et blandet værelse. Det giver noget godt til os alle, og pigerne bidrager med en masse gode ting. Altså pigerne på mit værelse er bare ”en del af drengene”. Jeg er faktisk slet ikke stødt på nogen tamponer endnu.

Christoffersen, 18 år Hvordan har det været lige pludselig at skulle bo så tæt sammen med piger?: Det var noget anderledes, end hvad jeg var vant til. Men jeg synes nu egentligt, at det har været fint nok. Vi har ikke haft nogen problemer med det. Det sværeste var nok bare den første uge, hvor man lige skulle vænne sig til at gå i undertøj foran hinanden. Mener du, at det har bragt jer bedre sammen?: Ja, det tror jeg, det har. Jeg har jo ingen erfaringer med andet, men jeg tror klart, at den der barriere imellem os hurtigt er blevet slået ned. Jeg tror også, at det har været med til at give en bedre forståelse af hinanden. Der har selvfølgelig været nogle øjeblikke, hvor pigerne ville det ene og drenge det andet. Men det har vi jo hurtigt kunnet løse. Hvordan opfatter du dine stuekammerater?: Vi er alle bare en god omgang soldaterkammerater. Jeg er virkelig glade for dem. En gang imellem finder man en tamponpakke på gulvet, men det er nu meget sjovt, og det generer heller ikke nogen, tværtimod – det lægger mere op til en god joke.

SOLDATEN NR. 10 • 2015 19

EMMELIE PETERSEN

Nicolaisen, 20 år Hvordan har det været at skulle bo så tæt sammen med drenge?: Det har været fedt og spændende, dog lidt grænseoverskridende i starten, da vi deler bad. Vi går godt nok i bad hver for sig, men vi er kommet meget bedre ind på hinanden. Det er mere afslappende at bo sammen med drenge, der er ikke så meget drama. Udover det så tror jeg også, at det er godt for piger at være blandet sammen med drenge, for piger har det hurtigt med at blive ret tætte. Tror du, at fællesindkvartering har gjort, at I er kommet tættere ind på hinanden?: Ja, klart. Vi står tit i nogle situationer, hvor alting bare skal gå hurtigt, så der tænker man ikke så meget over det. Jeg tror også, at det har gjort, at vi er mere trygge over for hinanden bare sådan generelt i delingen. Vi er også meget åbne på mit værelse, så vi lægger ikke rigtig skjul på noget.

været noget problem. Vi kommer alle sammen rigtig godt ud af det med hinanden. Det eneste, der skiller os ad, er at pigerne er lidt længere tid i bad end os. Vi er jo også sammen 24/7, så vi ønsker jo alle at have det godt med hinanden, og derfor holder vi heller ikke noget skjult for hinanden. Det er bare utrolig godt. Jeg har i hvert fald intet dårligt at sige om det, og jeg ville ikke have foretrukket at bo på en ren drengestue.

Klitnæs, 18 år Hvordan har det været at skulle bo så tæt sammen med drenge?: Det har været fint. Ingen af os vidste, at vi skulle bo på fællesstuer, men blev bare tildelt et værelse, og så var det jo bare sådan, det var. Jeg har ikke rigtig sat spørgsmålstegn ved det. Det mest udfordrende har nok bare været badetiderne, da vi alle er forskellige. Nogle har ikke svært ved at vise sig foran folk, og andre har. Vi har skul-

let finde en midte, så vi alle var sikre, men det gik nu ret hurtigt. Vi har også bedt om nogle badeforhæng, så vi alle kunne gå blandet i bad. Vi har godt nok ikke fået dem endnu, og vi har fået at vide, at de nok først kommer til det næste hold. Men så har vi jo hjulpet dem på vej. Mener du, at I er kommet hurtigere ind på hinanden?: Helt klart, vores forhold blev langt hurtigere venskabeligt, end jeg har oplevet før. Vi er mere blandede drenge og piger og ikke delt op hver for sig. Ville du have foretrukket at bo på et rent pigeværelse?: Altså, jeg har jo ikke prøvet det andet, så det er jo svært at sige. Men jeg tror, det har været langt federe at bo blandet. Men vi accepterede det jo bare fra starten af, at sådan var det, og det var det.

Henriksen, 24 år Hvordan har det været at skulle bo sammen med piger fra den ene dag til den anden?: Det har været pissefedt! Vi har en rigtig god kemi mellem os alle sammen. Forholdet mellem dreng-pige er meget tættere, end hvad jeg har oplevet andre steder, hvilket jeg tror er på grund af vores fællesindkvartering. Vi er ikke klicheopdelt imellem drenge og piger, alle pigerne snakker med drengene, der er ikke en, som sidder for sig selv, fordi man ikke tør henvende sig til personen. Hvor opfatter du dine stuekammerater?: Som kammerater, rigtig gode kammerater. Der er sgu ikke noget der! Man skal jo altid lige finde ud af, hvem hinanden er, men det har ikke

20 SOLDATEN NR. 10 • 2015

Andersen, 20 år Hvordan har det været at bo så tæt sammen med drenge?: Nu kommer jeg lige fra højskole, så det var ikke rigtig noget nyt. Men jeg synes, at det har været rigtig fedt. Jeg kan også meget godt lide, at vi er blandet i stedet for 12 piger på et værelse. Det lyder næsten farligt. Det mest grænseoverskridende har været, når vi skulle klæde om eller i bad. Men man lærte hurtigt, hvordan man nemt kunne klæde om diskret, og ellers er det bare at spørge drengene om at vende sig rundt. Hvordan opfatter du dine stuekammerater?: Vi er ens. Der er ikke den store forskel imellem nogle af os, og det er meget rart. Vi er alle bare en del af fællesskabet. Vi er alle ens, og det er bare sådan, det er.

FIND 5 FEJL

D id yo u ’? o r b w o kn imer

t 12 flyve n n u k r å ma Man f olen, før k s e v y fl på e alene. v y fl l a k s

PILOTELEVER Der er mange ansøgere hvert år, men kun ganske få bliver optaget, og når du er optaget, er det ikke ensbetydende med, at du når at blive færdiguddannet. For på flyveskolen gælder det om at holde tungen lige i munden og kunne bestå alle de prøver, der bliver stillet en. Og det er ikke små krav. SOLDATEN har været så heldig at møde to af de superseje pilotelever, inden de smuttede til USA, hvor de skal læse videre på hver deres pilotuddannelse. Flyve rnav n: HA skal R, 27 flyve å helik opte r, r

Flyvernavn: GER, 24 år, skal flyve F-16

22 SOLDATEN NR. 10 • 2015

EH-101 Merlin

Begge piloter har været i gang i lidt over et år. Da de begyndte, var de ti elever på deres hold, men nu et år efter er de kun fem tilbage. De to pilotelever GER og HAR fortæller om deres tid som pilotelever – helt tilbage fra optagelsesmodulerne til opstart på pilotforløbet, første flyvning og fremtiden. Der er altid rigtig mange, som ansøger til pilot, men kun ganske få kommer igennem og består. Hvordan var det til optagelsesprøverne, den gang I søgte? GER fortæller hurtigt, at det er tre år siden, at de var til optagelsesprøve. De skulle igennem tre moduler, der til sammen varede fem dage, men var spredt ud over et godt stykke tid. Første modul var en computertest, som varede en hel dag (cirka otte-ni timer). Testen gik

EMMELIE PETERSEN

D id yo u k n o w b ro’?

At der har været nogle, der mistede bevidsthed en som følge g-kræfter, im ens de fløj i et F-16. Der for kommer man nu igen nem to centrifuger inden – en i Holland og en i Sv erige.

ud på at teste simultankapacitet/ logisk tænkning/ sprogforståelse/3Dvisualisering/håndelag/analytisk evne osv., for som pilot gælder det om at tænke hurtigt. Andet modul bestod af en fysisk prøve (basiskravene), en tur hos psykologen, officersprøver (også en computertest) og test i samarbejdsevner. Det tog to dage. Sidste modul var helbredsundersøgelser. En helbredsundersøgelse koster efter sigende omkring 10.000 kr. per mand. Størstedelen ryger på første modul, en mindre del på andet modul og ganske få på tredje.

Tillykke med, at I kom igennem Men hvordan klarede I jer igennem, og hvad gjorde I til prøverne, som andre måske ikke har gjort? HAR lægger ud med at fortælle, at han ikke rigtig havde forventet noget af det. Han ville det rigtig gerne, men ville ikke have alt for store forventninger til sig selv,

da presset i forvejen var stort nok. ”Jeg tænkte, at jeg ville prøve at gøre mit bedste, og hvis jeg ikke kom igennem, så havde jeg i det mindste gjort et forsøg,” lyder det fra HAR. Som en del af prøverne gælder det om at holde hovedet koldt og at kunne fokusere og reagere hurtigt. Begge eleverne ville det rigtig gerne, men havde lidt forskellige indgangsvinkler til, hvordan de håndterede optagelsesprøven. GER var nemlig i New Zealand og fløj hjem med det samme, da han fik brev om optagelsesprøven. Han har vidst i mange år, at han skulle være pilot. Hvis folk spurgte ham, hvad han ville være, så var hans svar klart og tydeligt: pilot i Forsvaret. Men da han sad og ventede svar fra første optagelsesmodul, kom tvivlen dog op i ham. Ikke om hvor vidt han skulle være pilot, men om hvordan han skulle fortælle familie og venner, hvis ikke han kom videre. ”I øjeblikket inden svaret kom, sad jeg bare og tænkte: Hold kæft, en idiot jeg er. Nu har jeg fortalt ALLE, at jeg skal være pilot, og hvad nu hvis jeg slet ikke kommer ind? Det ville være så pinligt, jeg tror, at jeg var flygtet over på den anden side af jorden, hvis ikke jeg var kommet ind,” lyder det smilende fra GER. Der er slet

Kort om uddannelsen: Uddannelsens længde afhænger af, hvilken slags pilot man skal være. Alle starter dog sammen på basisuddannelsen, hvor de er i syv uger sammen med de ”almindelige” værnepligtige. Officersbasisuddannelse. Her skal de have en militæruddannelse med praktisk undervisning i forskellige kampøvelser, pædagogiske samt ledelsesmæssige principper og redskaber. Det er vigtigt at træne og udvikle disse egenskaber under forskellige og uforudsigelige forhold. (5 mdr.) Pilotuddannelse. Her lærer de teorier om aerodynamik, navigation, meteorologi og meget mere. Det er også her, de for første gang skal lære at flyve. Efterfølgende tager de til USA for at specialisere sig inden for det fly, de skal flyve. (12-23 mdr. afhængig af type) Diplomuddannelsen. Her lærer de militær ledelse, strategi og operationer. Denne del foregår i København. (24 mdr.) ingen tvivl om, at begge elever gerne vil det, selvom de havde hver deres måde at håndtere første modul på. ”Jeg tror, at alle vi fem har haft drømmen om at blive pilot længe. Jeg ville ikke have for høje forhåbninger for bare at blive skuffet igen. Derudover gjorde jeg selvfølgelig alt for at bestå. Der er ingen, som kommer sovende til det her,” lyder det fra HAR.

SOLDATEN NR. 10 • 2015 23

Til trods for at det er de samme prøver og test, de skal igennem, mener begge pilotelever, at de langt fra er ens. Der findes den ultimative pilotprofil, som alle bliver stillet op imod, og af den grund kunne det jo godt tænkes, at de var helt ens. Men sådan forholder det sig ikke. GER påpeger, at de er helt forskellige, hvad angår baggrund og temperament, men at de selvfølgelig også er ens på visse punkter. De fortæller også, at en af instruktørerne på flyveskolen var ret overrasket over, hvor forskellige alle ti mand var første dag på flyveskolen, selvom de havde været alle de samme prøver igennem. ”Men det er jo rigtigt godt, at vi er lidt forskellige, for så kan vi supplere hinanden meget bedre,” fortæller HAR.

Et år som pilotelev Som sagt er de begge lidt over et år inde i uddannelsen, så de får spørgsmålet: Hvordan har det egentligt været at være pilotelev indtil videre? Det skal lige siges, at piloteleverne også skal igennem værnepligten, så deres uddannelse startede allerede første dag, da de mødte op som værnepligtige hos Air Force Training Centre i august sidste år (2014). GER fortæller om deres første tid på uddannelsen med et stort smil på læben: ”I starten af uddannelsen var vi alle vildt motiverede. Det er vi skam stadig, men dengang ”kæmpede” vi nærmest om at række hånden længst op for at besvare et simpelt spørgsmål. Vi var alle MG frivillig.” Derfor gjaldt det hele tiden om at være på og snuppe alfarollen. Det samme gjaldt også på sergentskolen. For hvis noget nu går galt under deres uddannelse, bliver der kigget på dem helt tilbage fra værnepligten. Som pilotelev er der en del at læse op på, især når man starter på flyveskolen. Det kan sammenlignes lidt med den civile køre-

skole, hvor man både skal igennem teori og praksis, og efter et vist antal køretimer samt teoriprøve kommer man til køreprøven, hvor man skal køre helt alene. Dog er der en del mere teori at skulle holde styr på, når det har med fly at gøre, og da begge elever kommer fra København, har de valgt at blive rigtig mange weekender på kasernen i Karup for at læse op frem for at tage til København. Ifølge HAR har der indtil videre været mest at læse op til igennem flyveskolen. De skal kun igennem 12 timers flyvning, før de skal til solo check, hvilket er en afprøvning af, om de må flyve alene eller ej. Når man består dette solo check, er der en lille ceremoni. Den består af, at man modtager en buket markblomster, hvorefter man bliver båret af de andre elever (da det bringer uheld at røre jorden, inden man kommer i branddammen) over til en bil, som kører en hen til branddammen, og dernæst bliver man smidt i branddammen. HAR fortæller glad og stolt, hvordan det var at bestå flyveskolen: ”At bestå flyveskolen har klart været højdepunktet for mig indtil videre. Jeg bestod ikke første gang, da vi skulle flyve vores solo check. Så jeg kom til kommission, hvor de kiggede tilbage på, hvordan jeg havde været indtil da, og så på min egen analyse af min præstation. Men følelsen af ikke at bestå efter at have kæmpet så hårdt og se andre de andre bestå var ikke særlig sjov. De vurderede heldigvis, at tvivlen skulle komme mig til gode, og at jeg godt kunne bestå, hvis jeg kom til en ny prøve.” En kæmpe lettelse for HAR, som måtte vente to uger, før han kom til sin anden prøve og bestod. Og han fik selvfølgelig også en tur i branddammen. ”Aldrig har jeg været så glad for at blive smidt i vandet,” griner

HAR. De startede ti, men efter et år er de kun fem tilbage. Så selvom de er kommet ind på deres drømmeuddannelse, er de ikke sikre på at blive uddannet piloter. Dog har de klaret den ”hårde” del, for alt, hvad de har lært og er blevet testet i, har været en prøve og klargørelse til den helt store uddannelse. Nemlig i USA. De sidste bliver sorteret fra på flyveskolen, hvor beståelsesprocenten ligger på cirka 40 procent. Hvis alle ti havde bestået, var de alle sikret en plads, da der er stor mangel på piloter i Forsvaret. Grunden til, at der bliver sorteret så grundigt i folk, er, at det ikke er helt billigt at uddanne piloter. Forsvaret vil ikke risikere at sende elever til USA, der ikke kan bestå. Inden de bliver sendt til USA, får de at vide, hvilket fly de skal specialisere sig i. GER fortæller detaljeret, hvor ekstremt stor forskel der er på de tre flytyper (så detaljeret, at det er umuligt at videreformidle, når man ikke kender flysprog), og at man derfor ikke bliver udlært i dem alle. De har dog kunnet søge om, hvilket fly de gerne vil flyve, men i sidste ende er det flyveskolen/flyverstaben, der tildeler, hvilket fly de skal flyve.

Nu går turen snart til USA Inden USA bliver de to elever delt op – GER skal til Texas for at flyve F-16, og HAR skal til Alabama for at flyve helikopter. Grundet den store forskel på flyene finder uddannelserne sted på forskellige baser. GER skal over på en kæmpe base i Texas, hvor de uddanner jagerpiloter til fly, der har en aftrækker (dvs. et fly, hvor piloten selv skal skyde, altså kampfly). Ud-

C-130J Hercules

Lynx Mk. 90B

24 SOLDATEN NR. 10 • 2015

EMMELIE PETERSEN

dannelsen tager cirka halvandet år, hvor man flyver i to forskellige flytyper; et turbinedrevet propelfly og et jetfly. Efter halvandet år i Texas går turen videre til Tucson i yderligere et halvt år for at flyve F-16. To år tager jagerpilotuddannelsen, før man er blevet omskolet til F-16, har fået vingerne og er blevet udnævnt til løjtnant. Når GER kommer tilbage til Danmark igen, skal han omskoles til den danske F-16, da der er en lille forskel. Og så er han færdiguddannet som F-16-pilot tilhørende Eskadrille 727 eller 730, der ligger i Skrydstrup. Med HAR er det lidt anderledes, da han skal flyve helikopter. Han ved endnu ikke, hvilken type helikopter han skal flyve i Danmark, men i USA starter de på TH-67 Creek (en version af Bell 206) og senere Black Hawk. Helikopteruddannelsen tager kun et år i USA, og efterfølgende skal HAR omskoles til den danske type. Ligemeget, hvilken helikopter han skal flyve, vil han tilhøre eskadrillen i Karup. ”Altså ingen af os havde været utilfredse med et andet fly. Tværtimod, det er et luksusproblem, vi er begge mega glade for bare at komme ud at flyve,” smiler GER stort. I det danske Flyvevåben, er der tilknyttet tre helikoptere, to transportfly og et kampfly. EH-101 Merlin, er en ret fleksibel helikopter, som kan løse opgaver som redningshelikopter, men også som troppetransporthelikopter. Det kan den, fordi helikopteren kan indrettes efter opgaven. AS 550 Fennec, bruges til let transport, observation og eftersøgning. Den kan både bruges som politiets øjne i luften til eftersøgning af bortgående personer og til indsættelse af Forsvarets specialkorps. Lynx Mk. 90B primære opgave er at være udstationeret på de danske inspektionsskibe. Samtidig, opererer den ofte også fra Søværnets støtteskibe og er med til bekæmpelse af pirateri ved Afrikas Horn. Det var de tre helikoptere, nu til de to transportfly. C-130J Hercules er et mellemtungt firemotoret transportfly. Dette fly løser mange forskellige opgaver, og til trods for sin store størrelse er Hercules et manøvredygtigt fly, som kan lande på korte, improviserede landingsbaner. CL-604 Challenger er oprindeligt et businessjet, og bruges

også til at transportere VIP gæster, når den ikke udfører sin primære opgave – havmiljøovervågning og fiskeriinspektion. Kampflyet, der bliver brugt i Danmark er den meget hurtige F-16 Fighting Falcon. Kampflyene opretholder det danske afvisningsberedskab, men bruges også til præcisionsbombning af mål på jorden, og kan nedkæmpe andre fly i luften.

Forsvaret vs. civil Nu kan man jo også blive pilot andre steder end i Forsvaret. Så hvorfor egentligt vælge Forsvaret frem for civilt, en pilot er vel en pilot? Men der kan man altså hurtigt tro om igen, der bliver i hvert faldt kigget skævt fra både GER og HAR, efter spørgsmålet blev stillet. GER forklarer, at det først og fremmest er på grund af missionerne og siger derefter: ”Jeg vil hovedsagligt være pilot for flyvningen, og den fedeste flyvning er i Forsvaret. Her er det både taktisk flyvning, lav flyvning, nat og dag, jorden rundt. Det er sgu for fedt!” HAR nikker ivrigt til det, GER siger, og tilføjer, at flyvningen i Forsvaret er en helt anden slags flyvning og på ingen måde kan sammenlignes. ”Personligt synes jeg, at det ville være kedeligt at skulle flyve passagerer frem og tilbage imellem Mallorca og Danmark. Der er en mening med vores flyvning, det er ikke bare fra A til B. Det kan jo være alt muligt fra overvågning til at redde folk op fra vandet. Det er opgaver, der giver mere mening, i hvert fald for mig,” understreger HAR. Ingen af de to pilotelever har valgt uddannelsen i Forsvaret fordi den var gratis, tværtimod.

Man binder sig i 12 år til Forsvaret, når man skal uddanne sig til pilot. Har det haft en indflydelse på jeres valg af karriere for fremtiden, og hvordan har I jer med det? HAR smiler lidt (det er åbenbart ikke første gang, dette spørgsmål er blevet stillet) og siger: ”Det har rigtig mange spurgt om og især påpeget, at en dag vil mit liv ændre sig, og så står jeg der bundet til Forsvaret. Hvor mit eneste svar er, at hvis ikke jeg ville det her resten af mit liv, så ville jeg ikke have søgt ind.” Det er generelt venner, der studerer på universitetet, som spørger til hans fremtid, og HAR har en idé om, at den store forskel på de to uddannelser er, at det, de lærer under hele deres uddannelse, rent faktisk er det, de skal lave og bruge. Der er ikke noget, som en unødvendigt, hvorimod på universitetet er det langt de færreste, som egentligt laver det, de læste. GER tilføjer kort, at det nok heller ikke er de fleste, der læser det, de gerne vil læse. ”Det er altafgørende for at tage sådan en uddannelse, som vi gør. Man skal virkelig gide det, for ellers går det ikke. Der er rigtig meget teori, meget der skal læses op på i weekenderne. Især på flyveskolen. Det er en uddannelse, hvor man skal prioritere, for ellers kommer man bagud. Og det bliver det samme i USA,” siger GER. Der er ingen tvivl om, at det er krævende at uddanne sig til pilot i Forsvaret, og man skal dermed også virkelig ville det helt 100 procent.

3 gode råd,

F-16 Fighting Falcon

hvis man gerne vil være pilot i Forsvaret: 1. Søg ind! Der er alt for mange, der går med drømmen om at blive pilot, men som aldrig søger ind. Gør det, for ellers finder man aldrig ud af det. Der er mange derude, som kunne blive dygtige piloter, men som laver noget andet. 2. Ta’ teten. Vær en holdspiller, og løft de andre. Det er vigtigt at vise, at du kan tage ansvar og tænke selvstændigt. Det er med til at vise, hvor moden du er, samt hvordan du samarbejder med andre. ”Vær hovedpersonen i dit eget liv”, det fik vi tit at vide. 3. ”Suck it up”, lær tingene, og bliv god til det. Det nytter ikke at brokke sig, bare gør det.

SOLDATEN NR. 10 • 2015 25

r e g i s e g i n De m e Nielsen, Skive Kaserne

Dyrholm, Skive Kaserne

Jeg synes klart, at det vigtigste, jeg har lært, har været at skyde og så også at lære de andre kollegaer at kende, altså de andre værnepligtige.

Den bedste oplevelse indtil videre har været EFTER sergentskoleaspirantturen. Ikke før, men efter. Det var en fed følelse, at selvom det var pissehårdt, så kunne man godt alligevel.

Larsen, Air Force Training Centre Jeg har bevidst søgt værnepligt her i Flyvevåbnet, fordi jeg har en veninde, der har sagt rigtig meget godt om det, og derved har trukket mig herover. Og det fortryder jeg ikke.

Halle, Skive Kaserne Der er mange ting, som jeg vil tage med videre fra min værnepligt, men holdning er i hvert fald en af dem.

Christensen, Air Force Training Centre

Dragovic, Haderslev Kaserne Jeg er frivillig og har valgt værnepligten, fordi jeg skal læse nogle enkeltfag op for at kunne læse videre, og så tænkte jeg – hvorfor ikke bare tage et halvt år i Forsvaret. Jeg har lært en masse ting, jeg vil tage videre, for eksempel det med at have styr på sine stumper og have respekt for andre.

Jeg synes, at det fedeste ved værnepligten har været, at få det fantastiske kammeratskab, både i min egen deling, men også med den anden. Det sammenhold, vi har fået skabt blandt os, specielt i grupperne, har gjort, at vi har lært mere af hinanden.

Løvgaard, Skive Kaserne Jeg var nok mest presset på mærketuren, men ellers er der dage, hvor jeg har været mere presset end på andre. Det har gået lidt op og ned, men klart flest gode dage.

26 SOLDATEN NR. 10 • 2015

EMMELIE PETERSEN & ALEXANDRA MUNDT

Pedersen, Haderslev Kaserne Jeg synes, det har været udfordrende at skulle tænke som gruppe i stedet for som individ. Men jeg har været ret glad for det, det er en stor oplevelse at være herinde.

Kampstrup, Vordingborg Kaserne Kofod, Air Force Training Centre Jeg har søgt sergent med henblik på, at blive i Flyvevåbnet, fordi det er mega fedt! Så lige nu venter jeg bare i spænding på at høre, om jeg skal til næste modul eller ej.

Jeg har altid godt kunnet tænke mig at komme ind i Forsvaret og få en karriere. Det er jeg så desværre gået væk fra nu, da jeg er blevet skadet.

Sørensen, Haderslev Kaserne Jeg tror, at det hårdeste indtil videre har været feltøvelse 2. Vi fik halvanden feltration til fire dage. Det var en stor udfordring, men lærerigt.

Jensen, Vordingborg Kaserne

Bjørnskov, Vordingborg Kaserne

Nielsen, Haderslev Kaserne Det vigtigste, jeg har lært, må være den gode holdånd. Man er ikke stærkere end det svageste led. Det er nok også kammeraterne, der bliver det sværeste at give slip på, når vi engang er færdige.

Jeg synes, at sammenholdet spiller en rigtig stor rolle! Og så synes jeg, at man lærer rigtig mange ting om sig selv i de situationer, hvor man bliver presset, hvilket der også er meget fokus på, og som jeg har fået rigtig meget ud af indtil videre. Før værnepligten troede jeg ikke, at jeg kunne gå i bad på fem minutter, men det kan jeg godt, er du sindssyg!

Jeg valgte værnepligten, fordi jeg gerne vil starte en karriere inden for Forsvaret og se, hvor langt jeg kan komme. Derfor har jeg også søgt videre på HRU.

Læs m e re på næste s ide.. .

SOLDATEN NR. 10 • 2015 27

EMMELIE PETERSEN & ALEXANDRA MUNDT

Aru, Vordingborg Kaserne Jeg valgte at tage værnepligten, fordi jeg gerne ville udfordre mig selv. Og det er også sket, jeg har virkeligt været presset, og fem minutter har fået en hel ny betydning! Men det har ikke skræmt mig helt, jeg søger videre i HRU.

Menig med citronmåne, Vordingborg Kaserne Jeg valgte at tage værnepligten, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave ellers. Så lidt for at udvikle mig selv og prøve noget nyt. Jeg er vild med skydebanen, når det ikke regner. Og når jeg har min citronmåne med.

Blatzer, Air Force Training Centre Anden øvelse har været der, hvor jeg har følt mig mest presset af alle tidspunkter. Vi gik rigtig langt med fuldoppakning, næsten intet søvn og meget lidt mad. Men også her, hvor jeg har lært mere om mig selv og min udholdenhed.

Bangsgaard, Air Force Training Centre Det sjoveste har nok været mørkeskydning. Det var rigtig fedt. Men egentligt generelt SKYTdage. Det der med at komme ud og lege rigtige soldater, har været sjovt. Øvelserne har været vildt hårde, men også super fede. Det hele har faktisk været fedt.

Christiansen, Haderslev Kaserne Det bliver sværest at sige farvel til kammeraterne og så også de der moments, man oplever herinde, for eksempel om morgenen klokken lort til stueeftersyn, hvor der er en, som sejler totalt. Det er de gode øjeblikke, som man ikke kan få i det civile.

28 SOLDATEN NR. 10 • 2015

Holmegaard, Skive Kaserne Jeg tror, at afskeden med de andre værnepligtige ikke bliver så slem, da jeg er overbevist om, at mange af os holder kontakten. Det er nok mere et på gensyn. Vi har et meget godt fællesskab i vores deling.

EMMELIE PETERSEN

Det fonetiske alfabet Hvordan klarede I jer sidst med det fonetiske alfabet? I har nok lært det nu eller er rigtig tæt på. Se, om I kan løse koden uden hjælp.

November-Uniform Echo-Romeo Tango-India-Delta-Echo-November Golf-Åse-Echo-Tango, Oscar-Golf India Sierra-Kilo-Alfa-Lima Tango-India-Lima Alfa-Tango Tango-Romeo-Ægir-Delta-Echo Alfa-Foxtrot Tango-India-Lima Delta-Echo-Tango Charlie-India-Victor-India-Lima-Echo Lima-India-Victor India-Golf-Echo-November. Victor-India Papa-Åse Sierra-Oscar-Lima-Delta-Alfa-Tango-Echo-November Tango-Alfa-Kilo-Kilo-Echo-Romeo Juliett-Echo-Romeo Oscar-Golf Hotel-Åse-Bravo-Echo-Romeo, Alfa-Tango India Hotel-Alfa-Romeo Hotel-Alfa-Foxtrot-Tango Delta-Echo-Tango Foxtrot-Echo-Delta-Tango! Victor-Echo-November-Lima-India-Golf Hotel-India-Lima-Sierra-Echo-November Alfa-Lima-Echo-X-ray -Alfa-November-Delta-Romeo-Alfa Oscar-Golf Echo-Mike-Mike-Echo-Lima-India-Echo.

SOLDATEN NR. 10 • 2015 29

Undskyldningsdigt

Kender I det, når adrenalinen den suser, og angsten rundt i kroppen den ruser Når blodet og hjertet og sveden den pumper, for åh gud nej, jeg mangler mine stumper! Det er rimelig langt, sort og solidt, - og efter en skydedag rimelig beskidt Men ak ja, det var mit gevær, som var væk, en bm’er tog det, som var alt for kæk! Og ikke nok med at min bivuak den fejled’, så blev min M/95 også neglet! Og ingen tvivl om at jeg syntes det var lidt tight, mens Boalth sikkert tænkte ”sejt” Men det er ikke så let, når man ikke kan komme ud af et ridehus, og skovbunden var fyldt med mus! Så jeg må gå hele dagen med denne dystre feeling, for jeg har fejlet som individ, og derfor også som deling

30 SOLDATEN NR. 10 • 2015

En smuk sergent jeg så sig spejle Sine blanke øjne i solens kegle Hår som smør Smil som et brød En vinkel af hjerte - min tusindfryd En smuk sergent jeg så i ly I smukke kvinder og Hercules-fly En dansk soldat er aldrig alene Sergent ******** du er min eneste ene.

Oh kolbe, min kolbe jeg tabte dig på gulvet, så ramte du den skide stolpe. Ærlig talt var alt lidt skidt, jeg havde også tabt mit vedligeholdelses-kit. Det er sgu svært at finde en kvindes klit, men så kom skønne overkonstabel af første grad Cliff, han kom med et sæt og nogle gode fif. Det var sgu en dag, hvor intet spillede, stiv pik var det ikke. Hold kæft et billede!

> SERGENT- OG MENIG

c it ate r

oppe står og Når jeres slatne drænkr ndinger på danøver halve og kvarte ve at tage den lidt segulvet, og I overvejer … Så HUSK, for tykke pige med hjem i detaljen, at I Livgarden går vi op detalje. og 50 kilo er IKKE!!! en

Delingsfører til menig med lidt for mange undskyldninger: ”Nu holder du kraftedderdælme den mund lukket, hvis der ikke kommer andet end fuglepis ud af den!”

er Under eksercits udbryd JRE HØ sergent brølende: ”TIL EJ FLØJMAND; NEEEEEEE HITFOR HELVEDE, IKKE EN LER, IKKE EN HITLER!”

ER VI ALLE ENIGE, SÅ NIKKER MAN. NIK, FOR HELVEDE! siden af menig Til pårørendedag. Sergent står ved garagen med de og siger: ”Hende der står ovre ved … er det din lange sorte bukser og det blonde hår e”. Sergent:” søster?” Menig:” Nej, det er det ikk ndag skal du Menig, du har en opgave. Til på ma mer og gerne havde fundet ud af hendes navn, num den menige så kontaktperson.” Til mandag havde næste lektion fundet navn og kontaktperson. Til en: ”Jeg har med sergenten siger Menig til deling numre til alle en opgave til jer. I skriver navne og ten fat i numjeres søstre”. På den måde fik sergen bukser og det meret på pigen med de lange sorte blonde hår 

Til stueeftersyn, alle menige står højre ret. Sergent stopper op foran en menig med lynlåsen helt åben og siger: ”Har du noget du gerne vil vise mig?” hvorefter alle på stuen flækker af grin.

radecindersbanen til pa e og d ve t re i år st g Delin menig kommer hen til de eksercits. Sergent en pepeeg vil gerne have ”J . én n ra fo g si løg stiller la til, ekstra hvid co re væ al sk r de pomronipizza, er skal jeg bede om ov ud er D n. ae zz på pi erudover e som pizzaer.” D fritter, der er rund en pizza sergent om, hvilk ed m n si n ha r ge ni spør dan fortsætter ha Så g. si e nk tæ e han kunn erotisk n til sidst hvisker ha or hv r, te ut in n tre m e så at få rettet de ”S e: ør es ig en m ind i den fucking pizzahat!”

Menig:” Tror du jeg ka n blive en god sergent?” Sergen t:”Altså, jeg har da set ynkeliger e folk end dig blive sergenter ”. Delingen sidder og staver det fonetis ke alfabet, rektrutterne skal stave til “Mike”. Menig:” Hr. Sergent, hvilket bogsta v skal jeg stave til?” Sergent:”M”. Menig :”N?”… Sergent:”M – som I MONGOL!”

Sergent til menig til stu e eftersyn:” Hvad er det? !” menig:” Det er en bana n, hr. Sergent”… “Den sk al IKKE ligge der!!!!” (Sm ider bananen ud af lokalet) .

GRUPPEFØRER TIL GRUPPEN;” JEG HAR ALDRIG SET NOGEN SÅ YNKELIGE SOM JER, OG DET ER KUN DAG ÉT PÅ REX-TUREN”

taber ”Når man marcherer og n hatten, så lader man de erer, ligge! Hvis man march , eller og ens snørebånd går op så man taber en klip-klap, is man lader man det være! Hv er er taber benene, så march rne!” man videre på stumpe

SOLDATEN NR. 10 • 2015 31

ra m

e n r a e f d Insta n i V g

n e e c r n … e r . r u k n o k

Jegeremili e: Nu skal vi snart fo #Soldate renes nDK #Nu ErEfterårs SnartForb ferieni #ManHar JoNæsten netDet Sav-

Den heldige vinder blev Emilie fra Skive kaserne, med et fedt sammenholdsbillede. 2. Pladsen gik til Mads fra Slagelse, som har modtaget den fede t-shirt. Endnu engang stort tak til “By Brachér”, som har sponsoreret præmierne til vores konkurrence.”