SOLDATEN | 7. Udgave | 2015 by SOLDATEN

SEPTEMBER NR. 7 2015

Flyvernes

første møde dag

En profil i Forsvaret – tidligere MP’er, som har arbejdet med pirateri Pizzahatte Tilbage i tiden med SOLDATEN 1 SOLDATEN Nr. 7 • 2015

KOLOFON

> LEDER

Kære alle med-rekrutter

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Alexandra Helbech Mundt Emmelie Louise Gudman Petersen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN NR. 7 • 2015

JA – det må I jo stadig være. Dog begynder dette øgenavn at irritere jer inderligt, da I efterhånden føler, at I har godt styr på feltdage, at VEDLE, eksercits og militærsprog. Vi håber, at jeres fødder er smadrede, jeres døgnrytme ødelagt, og at jeres weekender er fulde med søvn. For så er I på rette kurs, nemlig kursen mod at opleve det gode liv med hårdt fysisk arbejde, selvtilfredshed og øl på en torsdag, som I sjældent har oplevet før. Husk nu at bære over med jeres familier, venner og kærester, der formentlig overhovedet ikke kan forstå, hvad I oplever sammen, og hvorfor I får et lettere psykotisk udtryk i ansigtet, når de beder jer om at ”tjekke” noget for dem. Fortæl dem, at ja, de skal bare komme i sving med at give massage og læse artikler fra SOLDATEN højt for jer, indtil I sover. På den måde kan de også få en smule indsigt i, hvad der foregår ”inden for hegnet”. Sørg for at holde jer selv og hinanden til ilden, også på de dage hvor det har været sent aftenen før, eller jeres DF og sergenter er PMS. Specielt for jer, der søger videre: Sørg for at finde en trænings body-makker, som I kan træne med. De første halvanden måned bliver det nok småt med overskud til den slags, men gør det alligevel! Du er i mili nu, udnyt det og kom i god form! Så kan det også være,

at du undgår at lave ”dragen” (kaste op i voldsomt stride strømme ud af næse og mund, samtidig med at du er foroverbøjet med armene stift strukket bagud (du kender den jo godt)) foran KC fredag morgen til en lækker gang morgen-MFT. Gør noget ud af din tid i Forsvaret, arbejd for at få en god karakter. Du kan bruge det senere hen i din karriere. Det er de vise ord her fra SOLDATEN for denne gang. P.S. Vi ved godt, at I var exceptionelt glade for at se os på O-runden – vi skal nok komme ud og besøge jer igen en dag ❤. Med venlig hilsen Emmelie Louise Gudman Petersen og Alexandra Helbech Mundt, journalister på SOLDATEN.

Første dag i forsvaret

4-6 04-06 Første dag i Forsvaret – i Flyvevåbnet

07 Konkurrence 08 Sergent citater 09 Side Najne-tøsen 10-14 Tilbage i tiden med SOLDATEN

15 De forfærdelige, de berygtede, de forbudte – Pizzahattene

16-17 Radiosprog – bliv en pro

18-20 En profil i Forsvaret – Tom to the Jeppesen

21 Kvinder i Forsvaret 22-23 Hvad siger dem på GSU? 24-25 Krigsfilm you gotta watch

18-20 En profil i Forsvaret

26 Belønninger 27 True Story, Bro 28-29 Værnepligtsrådets sider 30 Undskyldningsdigte 31 Det fonetiske alfabet 32 Ansøgning til Soldaten

24-27 K rigsfilm you gotta watch

SOLDATEN Nr. 7 • 2015 3

Første dag på

Flyvevåbnets Basisu Det er nu ved at være en hel måned siden, I mødte op på jeres tjenestested for første gang. XTiden går hurtigt, og I har allerede været på jeres første øvelse – ellers venter den lige om hjørnet. Den 3. august var SOLDATEN med, da de nye værnepligtige trådte ind på Air Force Training Centre, bedre kendt som AFTC.

Mænd og kvinder fra hele landet tog mandag d. 3. august turen til AFTC for at møde op til deres værnepligt kl. 12.00. Efter registreringen samt opdelingen af de to delinger er klokken så småt blevet lidt over 12.00. Da alle er mødt op, starter oberstløjtnant Lars Nielsen med at byde de 62 nye værnepligtige velkomne med en lille historie fra hans egen tid som værnepligtig tilbage i 1975. Han afslutter pænt sin korte velkomsttale med:

”I kommer ud på jeres livs rejse. Ikke en tur til Grækenland, men en livstur her i jeres værnepligt”. Flyvevåbnet er kendt for at have en ”pænere” tone end Hæren, hvilket kan mærkes, da alt bliver sagt med et smil. I Flyvevåbnet er de også kendt for at have en god blanding af værnepligtige. Det er også tilfældet denne gang. Premierløjtnant Herbsleb fortæller, at ud af 62 værnepligtige er der 50 mænd og 12 kvinder. Ud af dem skal seks være flymekanikere, tre er brandog redningsfolk, en er allerede uddannet flymekaniker, mens syv forhåbentlig skal være pilotelever og en kontrol- og varslingsaspirant. Aldersfordelingen strækker sig helt fra 18 til 51 år. Inden PL Herbsleb afslutter sin tale, giver hun dem et godt råd med på vejen; at hvis de aftaler med sig selv nu, at de vil det her,

4 SOLDATEN NR. 7 • 2015

EMMELIE PETERSEN

uddannelse

De 62 værnepligtige består af: • • • • • • •

50 mænd 12 kvinder 6 skal være flymekaniker 3 er brandog redningsfolk 1 allerede uddannet flymekaniker 7 forhåbentlige pilotelever 1 kontrol- og varslingsaspirant

SOLDATEN NR. 7 • 2015 5

vil de også kunne klare det, når det bliver hårdt. For det vil blive hårdt. Alle velkomsthilsner er overstået, og deres første lektion starter med seniorsergent Sejr – lektion TJEK. Efter en time med en masse informationer om forkortelser og meget mere bliver der afsluttet med en gættekonkurrence om fly. Det er jo Flyvevåbnet. Men dagen er ikke slut. De to delinger går hver til sit for at blive indkvarteret. Da det er første dag, får de nummertrøjer på. Efter de har fået deres stue og hurtigt får sagt hej til deres nye stuekammerater, er det lige så hurtigt ud igen (alt foregår på maks. fem minutter). Nu står den nemlig på eksercits. De får det hele at vide med højre fløjmand, rydderne, geledderne, hvordan med står i ret og rør – alt hvad der hører til eksercits. Også hvordan man IKKE skal lave en Hitler, når man markerer, at man er højre fløjmand, hvilket en gjorde. Men det var også kun en. I småpauser mellem lektionerne bliver de nye værnepligtige introduceret til mikrotræning. Det indebærer både at lave aben (man er i makkerpar, hvor den ene er ”aben”, som kravler rundt på den anden uden at røre jorden), en lille løbetur og meget mere. Lektion nummer tre er SKYD. Her bliver de introduceret til, hvad det vil sige at skyde, M/96 (som er det eneste skydevåben, FBU’erne har at gøre med), gennemgang af grundreglerne mv., hvorpå lektionen slutter med et: ”Er I klar på at skyde snart?” Overraskende nok bliver der synkront svaret ”Javel, hr. sergent!”. Det er ved at være aften, og efter aftensmaden står den på præsentation af delingen. Her får de deres ”nye” navne. I Flyvevåbnet hedder man enten sit efternavn, mellemnavn eller forkortelser såsom A.P. Da dette er overstået, er det sidste lektion inden sengetid: alarm og evakuering – altså hvordan de skal agere, og hvem de skal ringe til, hvis det går helt galt. Der afsluttes med appel, hvor de så fint udøver deres nytilegnede eksercitsskills.

6 SOLDATEN NR. 7 • 2015

HUSK,

VINDEREN AF INSTAGRAM KONKURRENCEN FÅR EN HEMMELIG PRÆMIE!!

Klask et #SOLDATENDK

på dine Instagram-billeder – så vil du have muligheden for at få dit billede med i SOLDATEN. y took away my Melissaboyesen: The I’m wearing army now ns favorite jea #Højthumør K enD greens! # Soldat #Skivekaserne

flage søges! Martinkjaerjensen: Telt gimorgen trin øns #m DK ten #Solda ivet terl lda #so #fuckvoresliv

n begynder at Ninaneerdal: Barette bare sådan spille. Det er sgu ikke hverdag #ny K enD dat Sol # .. lige

Mariakryger: Livet i det grønne #SoldatenDK #GHR

Emmathorsted: Første dag i Felten #SoldatenDK #noobs #SløringOgSkydning

glade for Laurapetri: Drengene se #SoldatenDK #slagel

mis

Linamalikshahi: Stemn ingsbillede tråds hårde dage. 1 Deling 2 Kompagni #SoldatenDK

Følg os på Facebook De Værnepligtiges Magasin – Soldaten

Og på Instagram SoldatenDK

SOLDATEN NR. 7 • 2015 7

> SERGENT- OG MENIG

c it ate r

delingsganMenig bliver hevet ud på ing, hvor han gen efter morgenvisiter delingsfører, at inden da har fortalt sin et sin løsskydhan stadig ikke har fund har været væk ningsforstærker (som nu hævet stemme i to uger). Med kraftigt ” Menig… Er du spørger delingsføreren: use… Menig et dræn?” Meget lang pa . løjtnant. Det er svarer:” Øhm, javel, hr jeg vel…”

til te ind på stuen ek ir d er d va t Oversergen højt:” Hvor er er rg ø sp g o g n r morgenvisiteri En menig svare e? d la -b M s jere endet, I gemmer gen. Overserg o n r a h e k ik e e forsigtigt, at d at I skal gemm t, g sa e k ik g r je ten råber: ”Ha ?!” drassen til mig a dem under m

UNDER EKSERCITS:” HVIS I SYNES, DET HER ER HÅRDT, ER DET FORDI I HAR BRUGT FOR MEGET TID PÅ AT SPILLE COMPUTER OG HIVE JER SELV I PIKKEN”.

Skytdag i højt solskinsvejr, og en menig har derfor taget blusen af i frokostpausen. Sergenten udbryder pludselig: ”Så tag dog for helvede noget tøj på, dræn! Tror du, det er Paradise Hotel?!”

i benet og tager sig Menig har fået krampe et rer spørger: ”Har du få lydløst til det. Delingsfø t: l, hr. løjtnant”. Løjtnan krampe, menig?” ”Jave ”Det ka’ vi godt li’!”

”SKRU DOG NED FOR VOLUMEN, DIN MONGOL!”

8 SOLDATEN Nr. 7 • 2015

DINE PÅ SKYDEBANEN: ” CKED!” HÆNDER ER JO FU

Til stueeftersyn: ”Åbn jeres vindue! Her r” lugter af sure ko-nosse

ALEXANDRA MUNDT

Side Dette blads supersvedige side Najnetøs er den smukke McMillan TAC-338A. Et våben som de amerikanske finskytter benytter sig af. Du kan måske genkende det? I filmen ”American Sniper ” bliver det i hvert fald brugt en hel del af hovedrollen, nemlig Chief Petty Officer Chris Kyle. TAC-338A er en høj-specialiseret model af TAC-300 geværlinjen. Det er den mest kraftfulde model, da den bruger .338 Lapua Magnum-ammunition, som er en relativt stor kaliber. Dette gør, at geværet har en meget længere rækkevidde sammenlignet med geværerne med mindre kaliber. Derudover er der forskel på 338A og 338B, nemlig at der på 338A har et aftageligt magasin, hvorimod der på model 338B er et påhængslet magasin. Den er designet i 1980’erne og fremstillet af McMillan Firearms Manufacturing i Phoenix, USA. Geværet vejer 4,98 kg og er 1 meter og 21 cm langt. Den effektive skudafstand ligger på 1.600 m. Dog er der berettet om perfekte træf på helt op til 2.100 meter, hvilket blandt andet er filmatiseret i ”American Sniper”. Prisen på lige netop TAC-338A ligger i omegnen af 43.000 danske kroner.

-tøsen

Faktaboks: Vægt:................................................................................................. 4,98 kg Længde:............................................................................................. 121 cm Effektiv skydeafstand:................................................................... 1.600 m Mundingshastighed:...................................................................... 805 m/s Kaliber:................................ .338 Lapua Magnum, .338 Norma Magnum Pris:............................................................................... omkring 43.000 kr. Fremstillet:............ McMillan Firearms Manufacturing i Phoenix, USA Kilder: http://www.hinterlandoutfitters.com/mcmillan-tactical-rifle-lapua-bolt-action-1x10-twist-bolt-p-35276.html http://www.americanspecialops.com/special-ops-weapons/tac-338-sniper-rifle. php http://www.militaryfactory.com/smallarms/detail.asp?smallarms_id=706 http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/gevaerer/ Pages/Gevaerer2.aspx

SOLDATEN NR. 9 • 2014 9

Tilbage i tiden De værnepligtiges blad, avis, magasin. Ja, hvad end du så vil kalde det – SOLDATEN har været alle tre ting, men omdrejningspunktet har været det samme, nemlig jer, de værnepligtige. Nu tager vi tilbage i tiden, faktisk hele 40 år, for at vise jer, hvordan jeres blad/avis har udviklet sig, og for at vise nogle højdepunkter.

1973 >>

Selvom SOLDATEN altid har haft den samme målgruppe, de værnepligtige, har tiden ændret sig gevaldigt de sidste 40 år. I vil nok blive en smule overrasket og måske ligefrem glæde jer over, at I er værnepligtige i 2015 og ikke den gang i tidernes morgen, som jeres morfar altid fortæller om. Se, om du kan følge med i, hvor mange gange SOLDATEN har skiftet ansigt igennem de sidste 40 år.

1973 De første blade, der er at finde på kontoret, går tilbage til 73. Det er korte blade på små 16 sider, selvfølgelig i sort/ hvid og med knap så mange billeder som i dag. Her er fem blade fra 73, nr. 2, 3, 5, 6 og 7. Der er højst sandsynligt blevet udgivet ti blade om året ligesom nu, men de resterende blade må dog være gået tabt med tiden. Størstedelen af indholdet i bladene er annoncer med en masse jobopslag, fx et job i Kvickly og Brugsen, eller udtalelser fra talsmændene samt referater fra møderne. I blad nr. 5. var der en kæmpe debat om løn og kostpenge, hvor ministeriet havde besluttet, at de værnepligtige skulle have 3,10 kroner mere i kostpenge, men samtidig skulle priserne i cafeterierne også stige, så der ikke blev ”mistet” nogle penge fra ministeriets side. Problemet var, at de værnepligtige ikke så nogen grund til at stige i kostpenge, hvis priserne alligevel ville stige. De ville kun ende med 25 øre i overskud. Derfor fik de udarbejdet et mistillidsvotum mod økonomi- og socialudvalget, men det var under halvdelen, der stemte for. Faktisk følte talsmændene, at de blev holdt for nar og ikke var på lige fod med de andre til mødet.

”Vi er i realiteten ikke nogen forhandlingspartner, men blot soldater, der bliver dikteret dit og dat! – Forhandlingerne om lønnen kan nærmest sammenlignes med en lille dreng, der får fem marmorkugler, som skal fordeles i to kasser!” Det var ikke store penge, man dengang kæmpede for – priserne var jo selvfølgelig også en del anderledes end i dag, men talsmændene havde fået sig en sag at skulle kæmpe for. *(Reminder) Husk, at jeres talsmand er jeres mund til forslag og kæmper for jeres sag.

10 SOLDATEN NR. 7 • 2015

EMMELIE PETERSEN

med

1978

1979

1978 I 78 skiftede bladet for første gang format og blev i stedet til en avis. Ikke nok med at SOLDATEN gik fra blad til avis, eller som de kaldte det dengang: ”Landsblad for de værnepligtige”. Avisen udkom 12 gange om året i stedet for ti. Godt nok bestod aviserne kun af otte sider, men de var også dobbelt så store i forhold til siderne i de tidligere blade. Der var nogle lidt voldsomme overskrifter i disse ”aviser” såsom: ”Soldater sendes til psykiatrisk behandling – kan ikke

1979 Allerede i 79 skiftede SOLDATEN igen udseende, dog ikke så drastisk som at gå fra avis til blad igen, men der kom en rød farve i overskriften. Ellers var bladet stadig i sort/ hvid. I årets sidste udgave, avis nr. 12, lyder overskriften ”Vi har fri hver anden fredag”, der hentyder til, at soldaterne på Bornholm har fået fri hver anden fredag, da det ellers gav voldsomme problemer at vende hjem til København på en fredag. Bornholms værnepligtige har kæmpet i en masse år for at få nogle bedre rejsemuligheder. Dette var så et plaster på såret efter mange års kamp. I dag, er det jo ikke noget problem at komme til og fra Bornholm. Så I ”nytilkomne bornholmere” får desværre ikke fri hver anden fredag, men det har I jo nok allerede bemærket.

klare militæret”, ”U-båds besætning tæt på døden”, ”Infirmeri udleverede for gammel medicin”, ”Soldaterne på Bornholm har problemer med den lange rejse”, ”Menig chauffør udnyttet” osv.

En stor artikel i avisen nr. 10 handler om samarbejdet med de nordiske lande: Sverige, Norge og Finland. Det var en værnepligtskonference om arbejdstid, demokratiske rettigheder og økonomi. Der blev både snakket om, hvordan de værnepligtige gerne ville have 30 kr. om dagen og 40-timers arbejdsuge. 30 kr. lyder nok ikke af så meget for os, men dengang fik de kun 14 kr., så 30 kr. var jo en dobbelt så stor løn. Da mange af de værnpligtige også skulle betale husleje derhjemme, havde de ikke mange penge tilbage. Et andet hovedpunkt var også mere beskyttelse af talsmændene, da de dengang åbenbart blev rykket og flyttet rundt mellem kaserner. De værnepligtige mente, at de menige selv skulle bestemme, hvem der skulle repræsentere dem. Det nordiske samarbejde er noget, der stadig holdes fast i. I husker nok det forrige blad, hvor SOLDATEN var på besøg i Norge. Også der udveksles en masse viden om de forskellige forhold og sammenligninger mellem de to lande. Alting kan jo forbedres, og det er altid godt at lære af andre.

SOLDATEN NR. 7 • 2015 11

1983 1985 1990 >>

1983 En spøjs bemærkning. I avis nr. 1 i 1983 må journalisterne på SOLDATEN have haft ekstremt meget at skrive om, da de har valgt at udgive hele TO aviser. Dog har de sprunget avis nr. 2 over og er gået direkte videre til avis nr. 3. Man kunne mistænke dem for at være smart i en fart, og at de har glemt at skrive det rigtige nr. på bladet. Men allerede i avis nr. 3 får SOLDATEN en lille ansigtsbehandling igen, et lille ansigtsløft, så at sige. Overskriftnavnet SOLDATEN går over til helt tyk og sort skrifttype. En ting, de beholdt i alle bladene, var den fine bagside med letpåklædte damer, de såkaldte MiliTanter.

1985 SOLDATEN har været på operationsbordet igen, faktisk hele TRE gange igennem 85. Av av. Men ikke nok med det; bladet har også gennemgået en kæmpe makeover. SOLDATEN er nu udkommet i farver! Der blev eksperimenteret med udseendet, da bladet nu kunne være i farver. Fra 85 til 89 gennemgik SOLDATEN alle regnbuens farver.

1990 Nu har farvelegen mistet nyhedens interesse, og SOLDATEN er blevet til en ”rigtig” look-a-like-avis igen med et stort forsidebillede, dog uden nogle fængende overskrifter.

12 SOLDATEN NR. 7 • 2015

EMMELIE PETERSEN

1992 1998 2002 >>

1992 Efter kun to år skifter SOLDATEN ansigt igen, men forbliver dog ens de næste seks år. En anden stor forandring er flere farverige billeder. Nu er det ikke kun forsidebilledet, der er i farver. Det giver lidt mere liv til avisen. Dog udkommer der kun syv aviser i dette år.

1998 Et tilbageskridt, hvad farver angår. Avisen udgives nu kun i sort/hvid igen, hvis man ser bort fra den blå overskrift. Den gang vrimlede det ikke lige så meget med kvinder i Forsvaret som i dag. Derfor er der en artikel om, hvordan Forsvaret havde lavet en kampagne for at rekruttere flere kvinder. Sloganet hed: Forsvaret har brug for kvinder.

2002 Vi er nu trådt ind i et nyt årtusinde, og ligeså er SOLDATEN. Avisen er udgået, og bladet udkommer nu som et magasin. SOLDATEN er faktisk kommet op på 12 sider og har droppet alle sort/hvid-billederne til fordel for flotte, farverige billeder. Der er igen kommet liv i SOLDATEN.

Og de skal øjensynligt være i besiddelse af 3 hovedegenskaber; hurtige som en gazelle, modige som en løve og snedige om en ræv. For at gøre sloganet visuel

var der kvinder iklædt fin uniform med bogstaveligt talt malede ansigter.

SOLDATEN NR. 7 • 2015 13

2010 2011 2012 >>

2010 Først ti år senere kommer vi frem til et magasin, som ligner nogenlunde det, vi har i dag, dog med den lille forskel, at SOLDATEN-logoet er i grønt, og at bladet stadig kun på 16 sider.

2011 Blot et år efter er SOLDATEN-logoet gået over til sort, og bladet er endda helt oppe på 24 sider. Vi nærmere os snart det, vi har i dag.

2012 Så kom vi til det, vi kender i dag, dog uden den lille trapezformede infoboks i venstre hjørne. Men lad os bare sige, at vi er der. Hele 14 gange har SOLDATEN skiftet udseende på de sidste 42 år, og bladet har haft over 100 forskellige journalister. SOLDATEN har udviklet sig gevaldigt og fulgt med tiden – og jer, de værnepligtige – så godt som muligt.

14 SOLDATEN NR. 7 • 2015

ALEXANDRA MUNDT

Pizzahatte Der er helt sikkert nogen i jeres deling, som dagligt får et ”DET LIGNER PIS” til deres hovedpåklædning. Men her på SOLDATEN ser vi desværre kun højtstående officerer til hverdag og savner at krumme tæer over en rigtig ”pizzahat”. Derudover er det bare en ting, som kan få alle garvede soldater op af stolene, og det er noget, vi godt kan lide at få til at ske her på SOLDATEN. Så kom med jeres bedste bud og nomineringer til verdens værste baret! Send den til os på mail via soldatenmail@gmail.com, eller tag os på Facebook eller Instagram via #SOLDATENDK eller #Menigpizzadræn. Til gengæld lover vi vinderen et baret-kursus og jer andre (specielt dem, der godt kan lide at se på mandlige flotte soldater) en artikel med en række soldater, der står knivskarpt med deres baretter.

SOLDATEN NR. 7 • 2015 15

Tænk – Tast – Tal Det er muligvis mest din alfa og sergent, der render rundt og leger badass med radio 361. Men det er også vigtigt for dig at kunne de mest basale termer inden for radiokommunikation. Både fordi du skal kunne forstå 100 %, hvad din sergent mener, når han står og skriger, mens der er ildoverfald, og fordi det er for fedt at have i sit ordforråd, og dine civile venner samt bekendte giver vildt meget mili-street-credit for det! For det første har vi kaldetallene i en deling. Dem har vi, fordi der aldrig nogensinde må blive nævnt navne ude i felten eller over radioen. Hvis man er på delingens eget net, hedder

16 SOLDATEN NR. 7 • 2015

delingsføreren 5. NK hedder 4. Derefter kommer der de tre gruppeførere med henholdsvis 1, 2 og 3. Tredje gruppes alfa hedder eksempelvis 3 Alfa. I vil måske opleve, at jo flere øvelser og skytdage I har, desto mere vænner I jer til at omtale og tiltale jeres befalingsmænd med deres kaldetal i stedet for deres navn. Derudover er det meget vigtigt ikke at komme med unødvendige fyldord. Korte præcise meldinger er det, de unge vil ha’. Derfor er det vigtigt altid at huske på ”tænk – tast – tal”. Tænk over, hvad du helt præcist vil sige. Tænk det igen, så du er sikker på, at det er forståeligt. Hold knappen på

mikrofonen godt inde. Gør det i halvandet til to sekunder, før du så stille og roligt begynder at tale. Det er meget vigtigt, at du snakker langsomt og tydeligt. Ord, som du kan bruge i dine meldinger, er følgende; gentag, indforstået, modtaget, skift, bekræft, vent, slut. Mange af ordene giver meget god mening, men f.eks. siger man ”indforstået”, hvis man svarer på en ordre, og ”modtaget”, hvis det er en information, der er blevet meldt. Til begge dele kan man også svare ”har det”. Hvis nogen kommer med en ekstraordinært brugbar melding, kan du også svare ”god melding”.

ALEXANDRA MUNDT

We were soldie rs”, er en megafed film , som i enkelte scener virkeligt beskriver, hvor vigtig kommunikatio nen er ude i felten. Specielt når man også råder over artilleri.

NO COMMS, NO BOMBS

Fakta om radio 361:

Der er to forskellige frekvensområder. De hedder VHF (Very High Frequen cy) og UHF (Ultra Hi gh Frequency) PTR: Programming Transmissioned Re ceiving PR: Programming and Receiving Rækkevidde for ko rt antenne: ca. 1 km Rækkevidde for lan g antenne: ca. 3 km Frekvensområde: 30.000 – 88.000 MHz Antal kanaler: 9 Kanalafstand: 25 KHz Strømforsyning (5 -6 timers holdbar hed): 15 V Vægt: 2,1 kg

SOLDATEN NR. 7 • 2015 17

Prof l i Forsvaret

Interview med Tom Jeppesen

SOLDATEN har været på besøg i Frederikshavn, hvor Søværnet holder til. Der mødte vi en flok nyudklækkede værnepligtige, der kun var tre uger gamle i tjenesten. Vi spurgte dem, hvem af deres overordnede de opfattede som værende mest ”interessant”, inspirerende og bare i det hele taget indeholdt mest ”nicehed”. Deres svar var entydigt og bestemt – Tom Jeppesen, deres nye delingsfører. Aktive år i forsvaret Tom Jeppesen startede som værnepligtig i 1996 ved GHR. Derefter blev han uddannet militærpolitibetjent (MP), tog en livvagtuddannelse og blev udstationeret for første gang. Efterfølgende var han et smut i det civile for at tage en tømreruddannelse, som han blandt andet brugte til at være faglærer i faget på en skole for socialt belastede unge. Han vendte dog tilbage til Forsvaret igen, og denne gang var det for at blive sergent i Søværnet med det mål at tage en udsendelse med Søværnet som MP’er. Det gjorde han så i 2013, hvor han var gruppefører for en gruppe MP’er i operation Ocean Shield, som bekæmpede pirateri. I dag er han delingsfører på Søværnets basisuddannelse, en stilling han tiltrådte 1. maj 2015. Altså er han meget ny, men de menige er slet ikke i tvivl om hans kompetencer.

Udsendelser:

2005-2006: Udsendt med Søværnets militærpoliti to gange i Irak for at yde personbeskyttelse til Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere. 2013: Gruppefører for MP’s bidrag til SMI (Søværnets maritime indsatsstyrke) i Operation Ocean Shield, piratbekæmpelse som foregik ud for Afrika.

18 SOLDATEN NR. 7 • 2015

Hvordan ser din hverdag ud, mens de værnepligtige er på kasernen? I dagligdagen møder vi klokken 7.00, så har vi et morgenmøde klokken 7.15, hvor jeg og de andre befalingsmænd taler dagens program igennem. Klokken 7.30 har vi stueeftersyn, og så er der morgenappel eller mønstring som vi kalder det 7.45. Derudover går dagen med undervisning af de værnepligtige og til tider også en del papirarbejde.

Hvad er din bedste oplevelse i Forsvaret? Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser i forsvaret, og kan egentligt ikke sige, hvilken en der er den bedste. Men når jeg ser tilbage, er der helt klart oplevelser der popper op i hukommelsen blandt andet MP-uddannelsen i HRN, udsendelser til PT Bashar samt operation Ocean Shield. Ej heller at forglemme, min start her på center for sergent og maritime uddannelser, som delingsfører.

Har du en måde, du gerne vil fremstå på, i forhold til dine værnepligtige? Nu er jeg ret ny i dette job og i denne funktion, så jeg skal finde mig selv i det. Men en ting der for mig er vigtigt, er at jeg er tro mod mig selv, både

ALEXANDRA MUNDT

Hvad synes du om de værnepligtige? Hvis ikke vi havde de værnpligtige, tror jeg man kunne få større problemer med at rekruttere medarbejder til forsvaret. Så lad os endeligt få nogle flere.

Hvor meget snor giver du dem så? Altså nu er jeg selv “født” i Hæren, så jeg har naturligvis taget noget med derfra. Der er udstukket nogle retningsliner, som de skal gebærde sig inden for, for eksempel om morgenen, når man stiller, så stiller man ens. Er der én, der har rullet skjorteærmerne op, så har alle rullet skjorteærmerne op. Så de gebærder sig inden for nogle rammer, som jeg udstikker.

Hvordan vil du beskrive den perfekte A1’er? Jeg har ikke været i gang med karaktergivningen endnu. Men allerede nu noterer jeg mine observationer på hver enkelte værnepligtig, som sammen med de målbare resultater de præsterer, bliver lagt sammen og kommer til

at danne grundlag, for den karakter den enkelte værnepligige skal have.

Hvis vi går tilbage til dine missioner, hvad skete der helt præcist? Jeg har haft tre udsendelser, to i Irak og en i Afrika. Dem i Irak var personbeskyttelse af udsendt personel fra Udenrigsministeriet. Ocean Shield handlede om pirateri, og min funktion var som gruppefører med en gruppe på fem MP’er at skulle håndtere de tilbageholdte pirater samt at løfte bevisbyrden når og hvis vi fik nogle. Vi var så at sige heldige eller uheldige at få ni formodede pirater. De blev taget i vores varetægt og indsat i celler på skibet, indtil de blev udleveret til myndighederne på Seychellerne. Udover at agere fængselsbetjent skulle sagen dokumenteres så den kunne bruges i en eventuel retsag. Det blev forsøgt at køre en dansk retsforfølgelse af dem (grundet forsøg på kapring af et dansk skib red.), men man mente ikke der var beviser nok. Myndighederne på Seychellerne tog sagen, så efter 20 dage blev de formodede pirater overdraget dertil. Var piraterne ”vilde og balstyriske”, mens I tilbageholdt dem? Nej nej, slet ikke. De var ganske stille. Der har været meget forskel på, hvordan de formodede pirater man har haft tilbageholdt dernede, har været. Men de var ganske rolige.

Hvad kan gøre dig allermest glad? Min familie.

▼

i forhold til det jeg siger, gør og står og formidler. Nu er det det første hold, som jeg har, og det ligger jeg ikke skjul på overfor dem. Min pointe er at jeg ikke vil fremstå som en jeg ikke er. For eksempel en befaren sømand, når jeg står og underviser i sømandsskab. Jeg forbereder mig, i det omfang jeg kan og sparrer med mine kollegaer, som er utrolige engageret og dygtige.

SOLDATEN NR. 7 • 2015 19

Det siger de værnepligtige om Tom: Dimitri, Kasper, Asger Fra 8. deling

▼

D: Jeg tror, jeg taler på alles vegne, hvis jeg siger, at han er den, der har mest baggrundsviden, når han underviser. Man føler virkelig, at det er noget, han forklarer og formidler ud fra mange års erfaringer.

Hvad kan gøre dig allermest vred? Når man ikke behandler folk ordentligt.

Hvordan holder du motivationen oppe? Det, der er med til at motivere, er helt sikkert, at jeg elsker at dyrke sport. Alene det at man kan få lov til at gøre det i Forsvaret, både at formidle sport og dyrke det selv i tjenesten, det synes jeg er en kvalitet, som jeg er rigtig glad for, og som er med til at holde mig i gang. Hertil skal det lige nævnes, at Tom Jeppesen går særligt op i cykel, løb, svøm-

20 SOLDATEN NR. 7 • 2015

K: Jeg vil ikke sige at han udviser autoritet på en negativ måde, hvilket man måske kunne fristes til at tro, da han tidligere har været MP’er. Men det er mere den viden og baggrund, der kommer fra hans erfaringer, der ligesom afspejles i hans undervisning og hans måde at være på. Man fornemmer, at der er en hel del praksis og erfaring bag teorien, han underviser i. Så på den måde fungerer undervisningen rigtig godt, og man bliver mere interesseret. ning og de kendte kombinationer i forskellige sværhedsgrader, triatlon og ironman. Han har to ironmans på bagen, adskillige maratoner og deltager som regel altid i Dansk Militært Idrætsforbunds mesterskaber i triatlon. Dog er der sat begrænsninger for træning og deltagelse, efter han i 2007 fik tvillingedrenge. Det skal også bemærkes, at da SOLDATEN efter interviewet gik rundt for at snuse historier op hos de værnepligtige i Søværnet, så vi Tom i fuldt sportsoutfit på vej ud for at løbe en tur, ti minutter efter at vi var færdige med at interviewe ham. Vi er derfor glade for at kunne konstatere, at der er god holdning til stede hos Søværnet i Frederikshavn 

A: Han er meget stille og rolig, hvor nogle er mere højtråbende. Derudover synes jeg, at han er rigtig god til at forklare tingene, så man nemmere forstår dem.

EMMELIE PETERSEN

Kvinder i Forsvaret

Forsvaret har en mangfoldighedspolitik, som blandt andet går ud på at få flere kvinder i Forsvaret. Derfor afholdes der årligt Forsvarets Dag for kvinder rundt omkring i landet på forskellige kaserner. I sommerferien var 29 kvinder mødt op på Antvorskov Kaserne i Slagelse for at deltage i netop dette arrangement. Forsvaret ser gerne, at der er flere kvinder, som aftjener deres værnepligt og forhåbentligt forsætter videre med en lederuddannelse.

D id yo u o’? k n o w b r det

1 vun ar i 201 , som h t e r a v s pris For EN – en MIA-PRIS l arbejdspladser, r ti dsats fo uddeles særlig in n e r ø g r de igheden. mang fold

D id yo u k n o w b ro’?

Pr. 1. janu ar kvinder i m 2015 var der 6,2 % il svaret. Til itære stillinger i Forsammenlig ning udgør andelen af ci Andelen af vilt ansatte 39 %. k arbejdsstyrk vinder i den danske e er ca. 49 %.

Did yo u kn ow bro’?

I 2014 var der kun 5 % kvinder ansat i Forsvaret.

D id yo u o’? k n o w b r vændring,

er en lo 2 kom d re karriere i 6 9 1 j a gø Im er kunne år, før så kvind Dog gik der ni ansat t. v Forsvare kvinde reelt ble te s r fø n e d (1971).

Hvis du vil læse mere om kvinder i forsvaret, klik ind og læs på http://forsvaretskvinder.dk/kvinder-i-forsvaret/

SOLDATEN NR. 7 • 2015 21

Mød sergenteleverne

i Varde Navn:

Nikolaj Ratenburg

Hvilket tjenestested kommer du fra? Varde, Hærens Efterretningscenter

Alder: 19 år

Hvad har hidtil været det hårdeste? Jeg tror, det sværeste er, at vi er en flok alfa-hanner. Vi vil alle sammen bestemme, så vi skal vænne os til, at man ikke er den her fører i delingen, som man var i værnepligten.

Hvad er dit militære yndlingsudtryk? Få styr på dit liv!

Hvad er dit mål inden for Forsvaret? Det er først og fremmest at bliver sergent, og så vil jeg også gerne læse videre som officer.

Hvad har den største omvæltning været fra HBU? Enten det som jeg nævnte tidligere, eller også at vi følger reglementet til punkt og prikke.

Navn: Jens Ole Mandrup

Hvilket tjenestested kommer du fra? JDR, Jydske Dragonregiment

Alder: 22 år

Hvad har du lavet, inden du kom i Forsvaret? Jeg er udlært tømrer.

Hvad har hidtil været det hårdeste? Det hårdeste var nok at tage på befalingsmandstur i værnepligten. Her på sergentskolen har det været omvæltningen generelt.

Hvad er dit mål inden for Forsvaret? Sådan lige pt. at komme i stående styrke som sergent.

Hvad har været den største omvæltning fra HBU? Mere ansvar, det er faktisk den eneste store forskel.

22 SOLDATEN NR. 7 • 2015

ALEXANDRA MUNDT

Navn: Jonas Eriksen

Hvilket tjenestested kommer du fra? Haderslev, som telegraf

Alder: 22 år

Hvad har du lavet, inden du kom i Forsvaret? Jeg er udlært salgsassistent med speciale inden for herreekvipering. Så jeg har solgt rigtig mange jakkesæt.

Hvad har hidtil været det hårdeste? Alle lektierne, vil jeg tro. Det er lidt en omvæltning fra, hvad man plejer.

Hvad er dit militære yndlingsudtryk? Hmm, dræn!

Hvad er dit mål inden for Forsvaret? At få fede oplevelser og få nogle gode værktøjer til at ruste mig til at komme ud til de værnepligtige, så jeg kommer til at blive en god underviser. Jeg har endnu ikke planer om at søge videre, jeg tager bare en dag ad gangen og jagter nogle gode oplevelser.

Hvad har været den største omvæltning fra HBU? Det er det enorme ansvar, vi har fået som selvstændige befalingsmænd. Det er nok det, der har gjort størst indtryk på mig.

Navn: Sune Fugt

Hvilket tjenestested kommer du fra? Bornholm, opklaringen

Alder: 22 år

Hvad har du lavet, inden du kom i Forsvaret? Jeg er udlært lastvognsmekaniker, og så har jeg kørt som chauffør i weekenderne.

Hvad har det hårdeste hidtil været? Det har været vores REX-tur.

Hvad er dit militære yndlingsudtryk? Det er ”Disciplin og hårdt arbejde – resten det er bullshit”.

Hvad er dit mål inden for Forsvaret? Jeg vil gerne blive en god sergent og en god leder. Jeg vil ikke læse videre som officer, det er befalingsmandslinjen, jeg gerne vil køre. Så vil jeg kunne bruge det til mit værksted senere.

Hvad har været den største omvæltning fra HBU? Det er den nye kaserne og nye ting, man skal vænne sig til. Helt nye kammerater, man skal ind i. ”Man skal IND i kammerater, hahaha?” Ja, ind i kammeraterne… Den skriver I ikke, den der, vel? J

SOLDATEN NR. 7 • 2015 23

D id yo u k n o w b ro’?

< Soldaterkammerater (første film 1958) Seks danske familiefilm, der handler om en gruppe soldaterkammerater. De udfører nogle knap så krigsagtige ting, men giver et godt grin. Faktisk giver de et godt indtryk af alt det sjove, I vil lære i jeres tid i værnepligten.

den første Platoon er gere vor en tidli h , lm fi s ig r k sin instrueret soldat har egen film.

Rambo (1982, 85, 88 og 2008) > Med Sylvester Stallone i hovedrollen som John Rambo i alle fire film. Som veteran fra Vietnamkrigen samt tidligere del af the U.S. Army Special Forces har John Rambo mange måder at overleve på, flere forskellige våben og går altid i flæsket på sine fjender.

< Full Metal Jacket (1987) Filmen foregår i 1967 under Vietnamkrigen, hvor en stor del af amerikanske mænd blev rekrutteret til krigen. De nye rekrutter ankommer til Parris Island, hvor den basale rekruttræning foregår. Deres Senior Drill Instructor får straks beordret dem til at blive klippet skaldede. Ud over det har deres Senior en meget personlig, strikt og hård måde at skabe soldater på. De nye rekrutter må gennemgå en masse ting, som går langt over grænsen.

Platoon (1986) > En amerikansk krigsfilm, der både er skrevet og instrueret af Oliver Stone (der er tidligere soldat) på baggrund af hans egne erfaringer fra Vietnamkrigen. Det er den første af Stones tre film om Vietnamkrigen. Chris Taylor, hovedpersonen, opgiver college for at være med i Vietnamkrigen, men da han ankommer til Vietnam, bliver han isoleret af resten af gruppen pga. sin mangel på viden som soldat. Dog allierer Chris sig med to andre officerer, men han må kæmpe hårdt for at overleve.

24 SOLDATEN NR. 7 • 2015

EMMELIE PETERSEN

< Saving Private Ryan (1998) En vigtig Spielberg-krigsfilm med Tom Hanks i den bærende hovedrolle. Filmen foregår under 2. verdenskrig og er specielt kendt for de første 25 minutter af filmen, der omhandler landgangen på Omaha Beach på D-dagen. Den har vundet mange priser for sine livagtige scener.

Band of Brothers (2001) > En tv-miniserie baseret på Stephen Ambroses bog af samme navn. Serien handler om 2. verdenskrig, hvor man følger de oplevelser, som Easy Company i .506 faldskærmsinfanteriregimentet fra 101st Airborne Division måtte igennem under krigen.

< Black Hawk Down (2001) 123 amerikanske elitesoldater sendes ud på en særlig mission i Somalia i 1993 for at bortføre to af krigsherren Mohamed Farrahs officerer. Det skulle have været en nem og hurtig operation på en time, men ender i lang og voldsom kamp.

We Were Soldiers (2002) > Med Mel Gibson i hovedrollen er plottet sat i Vietnam i 1965. Hal Moore (Mel Gibson) og hans tropper fra det syvende kavaleri blev smidt ud fra helikoptere over La Drang Valley med en simpel opgave: Find fjenden og dræb ham. Imidlertid bliver tropperne straks omringet af 2.000 nordvietnamesiske soldater og må kæmpe sig ud.

< Der Untergang (2004) 2. verdenskrig er ved at slutte, og den røde hær har lagt en jernring om Berlin. Hitler har gemt sig i førerbunkeren sammen med sine betroede generaler og nærmeste medarbejdere. Sekretæren Traudl Junge, som filmen fortælles igennem oplever dog en mere desperat situation samt krigens afslutning på første hånd.

Armadillo (2010) >

D id yo u k n o w b ro’?

ublivandt en p Armadillo valen d Filmfesti e v is r p s m ku 010. i Cannes 2

En dansk dokumentarfilm, som følger en gruppe udsendte danske soldater i Afghanistan. Man følger både soldaterne på basen, når de hygger sig, og når det virkelig gælder ude i felten. Størstedelen af dokumentaren er filmet med kameraer, der blev monteret oven på soldaternes hjelme.

>> Forsættelse følger i næste blad. SOLDATEN NR. 7 • 2015 25

EMMELIE PETERSEN

Bare rolig, der findes mere end EN belønning i Forsvaret Forglemmelser og dumheder er der nok af, ligeså af ”belønninger”! Der er minimum to, som allerede nu er blevet belønnet et par gange. Nok hele jeres deling. Men I er ikke de eneste, sådan er det for alle værnepligtige. Her er nogle af de mest brugte belønninger.

Digte og sange

Krybe efter gevær Du må ikke glemme eller efterlade dit gevær mere end to meter fra dig. Så kan du i hvert fald godt risikerer, at du mister det og ender med at skulle krybe hele området efter det. Der kan snildt gå en halv time før du ”finder det” i hånden på befalingsmanden.

Lyrik og rim er også en straf. Her gælder det om, at lægge hovedet i blød og tænke over sin handling, imens man laver noget ”smukt”. Digtet bruges mest som belønning i forbindelse med dumhed eller noget, man har glemt på vejen.

Armbøjninger, sit-ups... Det hedder en mand, en deling! Så hvis en har glemt noget, er det for det meste ikke kun ham eller hende, som skal belønnes – men alle. Der er armbøjninger, sit-ups, rygbøjninger etc. meget populære.

Kæmpe nøgler

Ekstra at slæbe på

Smart i en fart! Når I står på tre geledder på vej af sted ud i felten, og lige pludselig går det op for dig, at du har glemt et eller andet i skabet på din stue. Så skal det bare gå hurtigt, hvis du overhovedet får lov til at hente det. Men det skal forgå i ekstremt hurtigt løb, så i springet på vej ud kommer du til at efterlade dine nøgler inde i skabet, hvilket går op for dig i det øjeblik, du låser hængelåsen. Hos de fleste HBUkompagnier findes der en kæmpe nøgle, som der så skal slæbes på i et godt stykke tid, indtil du har lært at huske dine nøgler.

Nogle befalingsmænd kan godt finde på at give dig noget ekstra at slæbe på som en konsekvens af en eller anden form for dumhed eller forglemmelse. Imens man slæber rundt på fx en kæp, gigantisk blyant, flise, sandsæk (befalingsmænd har en god fantasi, så hvad som helst faktisk) kan man tænke over det, man gjorde.

26 SOLDATEN NR. 7 • 2015

EMMELIE PETERSEN

True story bro At når du cykler i uniform fx til og fra arbejde, har du ikke hovedbeklædningspligt , da en cykel er et køretøj, og du derfor er op siddet.

FUBAR er et udtryk, der blev opfundet og brugt af de amerikanske soldater, når de ikke kunne identificere en falden. Det står for ”Fucked Up Beyond All Recognition”.

Det 342 meter lange amerikaske krigsskib USS Enterprise; er ikke bare det længste krigsskib i verden, men formentligt også det eneste moviestar-krigsskib. Det har medvirket i Top Gun, Star Trek IV og Jagten på Røde Oktober.

es ns huer lav At livgarde iske den canad a fr d in k s f a ver Skindet bli sortbjørn. rde rvet, og bu fa r e ft e r e d e i 20 år. kunne hold

rk vde Danma a h g n a g n E a er og endd cykeldeling ier. agn cykelkomp

Sablerne, som Livgarden går og vogter Dronningen med, er et krigsbytte, som preusserne stjal fra franskmændene. Og som vi stjal fra preusserne.

I 16-1700-tallet var honnørens betydning, at man havde fredelige hensigter og ikke ville trække sit våben.

At hvis du lægger 30 til de to første tal på en af forsvarets nummerplader, så får du et tal, der viser, hvilken årgang bilen er fra . Fx 78.113, så er bilen fra 2008.

SOLDATEN NR. 7 • 2015 27

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

CENTA for SMC På CENTA-kurset (Centraliseret talsmandsuddannelse) lærer de værnepligtige, hvordan en talsmand skal kunne fungere i det daglige. De får en bred vifte af informationer, der hjælper de valgte TM (talsmænd) til at kunne rådgive og hjælpe deres kammerater i delingen. Før CENTA skal delingerne afholde valg, hvor talsmand og suppleant vælges. Valget foregår internt i delingerne og styres af de værnepligtige. I uge 30 blev der afholdt et endags CENTA-kursus på Holmen i København for fire talsmænd og suppleanter fra Center for Sergent- og Maritim Uddannelse, Flådestation Frederikshavn. Før mødedagen til CENTA-kurset havde de fået en case udleveret for at kunne bruge fiktive problemstillinger og desuden analysere forskellige metoder at konfrontere eventuelle problemer med. På kursusdagen fik de værnepligtige talsmænd indblik i samarbejdsordningen for talsmanden, arbejdsmiljø, cirkulæret, information om Værnepligtsrådet og idræt i forbindelse med forebyggelse af arbejdsskader. Her blev der diskuteret arbejdsskader for at gøre de værnepligtige talsmænd op-

mærksomme på skader i tjenesten og på, hvordan det skal meldes, når skaden er sket. Dagen forløb således, at kursuslederen fra FPS (Forsvarsministeriets Personalestyrelse) holdt oplæg om de ovenstående emner undtagen oplægget om Værnepligtsrådet, som rådsmedlemmerne selv afholdt. Søværnets opstart for værnepligtige er forskudt i forhold til de resterende kaserner rundt i landet. Derfor afholdes der dette intensive CENTA-kursus for SMC på Marinestationen i København. Som en del af CENTA-kurset for SMC bliver de resterende foredrag om blandt andet socialrådgivning afholdt på deres eget tjenestested. Dette skyldes, at kursisterne skal møde deres egne rådgivere på tjenestestedet for at kunne blive informeret om de tilstedeværende rådgivere og deres funktion. Efter en hel dag med lektioner om de værktøjer, som en talsmand kan bruge, er de nu blevet klædt på til at kunne håndtere og varetage deres delingers eventuelle problemer eller konflikter samt til at kunne repræsentere og tale på alle de værnepligtiges vegne.

Gode råd til TM • •

• •

•

Tag fat på problemstillingerne med det samme Arbejd via kommandovejen på lavest mulige niveau Vær som udgangspunkt konstruktiv, ikke kritisk Husk at være objektiv, det er ikke din, men delingens holdning du repræsenterer Som talsmand har du pligt til at viderebringe information til delingen

Du kan bruge din TM til at: • • • •

28 SOLDATEN NR. 7 • 2015

Give råd og vejledning, blandt andet om klager Formidle budskab og information til overordnede Løfte sager til Værnepligtsrådet Løse konflikter i delingen

Mia Kleist

Thomas Prosberg Cecilie Damgaard

D id yo u k n o w b ro’?

er dets telefon å r ts g li p e n Vær delser for henven altid åben 50. på 326655

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu

SOLDATEN NR. 7 • 2015 29

Undskyldningsdigt Et digt jeg skriver, Omkring hvordan man tager initiativer, Som ikke holder, Når man får det kolder’. Fiberpelsene blev væk, Mon dog ned i en sæk? Fire to den blot ik? Det gjorde KC med et smæk Alfa, Nyrup og Farum, Fortrudte helt fra starten, Da vores fiberpelse betyder ALT, De gør at vi kan, vi vil, vi skal. Nu er de våde, Vi er knap så kåde, Som da tre gav os lektie for, Vi var ret så ”nå” Fiberpelse på jorden der, Vi lover jer at det aldrig sker mer’, Vi elsker jer med nul besvær, Vi lever aldrig uden jer!

30 SOLDATEN NR. 7 • 2015

Hederne øde Floden den blå I mig ikke vil møde Uden felthjelm på Gemt mellem træer og blade En mørk og kold nat Jeg måtte skrive en tabskade Og bruge min bøllehat Thi du som er så sikker Thi du som er så varm Uden dig jeg panikker Og jeg er et skarn Og nu jeg har lavet Et fint lille digt Landsted behaget Og jeg har gjort min pligt

EMMELIE PETERSEN

Det fonetiske alfabet Hvordan klarede I jer sidst med det fonetiske alfabet? I har nok lært det nu eller er rigtig tæt på. Se, om I kan løse koden uden hjælp.

Tango-India-Lima-Lima-Yankee-Kilo-Kilo-Echo! Foxtrot-Ødis-Romeo-Sierra-Tango-Echo Echo-Romeo November-Uniform

Mike-Åse-November-Echo-Delta Golf-Åse-Echo-Tango.

Hotel-Victor-Oscar-Romeo Mike-Alfa-November-Golf-Echo India Tango-India-Lima-Bravo-Golf-Echo?

Echo-Romeo

Echo-Romeo Delta-Uniform Bravo-Lima-Echo-Victor-Echo-Tango AlfaLima-Foxtrot-Alfa Echo-November-Delta-November-Uniform? EchoLima-Lima-Echo-Romeo Hotel-Victor-Echo-Mike Echo-Romeo Delta-Uniform India Delta-India-November Delta-Echo-LimaIndia-November-Golf?

SOLDATEN NR. 7 • 2015 31

R E H

Skal du være den næste journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

SE HE

Som journalist på SOLDATEN får du... • En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder • Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor

KOM

Vi forventer, at du... • Har gode skrivekundskaber • Forstår at opsnuse ”den gode historie” • Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde • Er engageret og dedikeret i dit arbejde • Er ansvarsfuld, også uden opsyn • Har interesse i værnepligten • Kan fange gode billeder Derudover... • Forventer vi IKKE, at du er uddannet journalist • Er din første arbejdsdag mandag den 30. november 2015

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 1. oktober. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig oplevelse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent. Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

KOM

Send ansøgningen til vr@mil.dk eller soldatenmail@gmail.com Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.