FEBRUAR NR. 1 • 2014
De tatoverede soldater – hør deres historie
Faldskærmsvinge? JA TAK! Besøg på Sergentskolen i Sønderborg Kuffen – soldaternes 1 SOLDATEN Nr. 1 • 2014 andet hjem
KOLOFON
> LEDER
Velkommen til værnepligten! Så blev det endelig jeres tur til at få lov til at træde ind i det danske forsvar. Foran jer står nu en tid med udfordringer, I aldrig havde drømt om, og oplevelser, I aldrig vil glemme. Nogle af jer har allerede en god ide om, hvad der venter jer, mens andre stadig er mere eller mindre uvidende om, hvad der kommer. Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Clara Hennecke Mikkelsen Stine Høvring Godsk Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Oplag: 4.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Striber
2 SOLDATEN Nr. 1 • 2014
I vil blive råbt ad, ikke få den tid til at sove og spise, som I er vant til, og I vil hele tiden, uanset hvor umage I gør jer, få at vide, at det arbejde, I har lavet, ikke er godt nok. I vil blive slæbt ud i situationer, hvor hverken vand, tæt bevokset skov, mørke eller kulde er en hindring. Men I vil også møde mennesker, som I vil huske resten af livet, for det er mennesker, I bogstaveligt talt vil komme til at gå gennem ild og vand med. I vil komme i situationer, hvor I er pressede – nogle til det yderste – og I vil opleve, hvordan I bliver tvunget til at være der for hinanden. Til tider vil I ikke kunne se en ende på det hele, og I vil mest af alt have lyst til at stå af, men bare vent, tiden vil komme til at flyve af sted, og lige pludselig vil I stå på den anden side af hegnet igen og ikke kunne forstå, hvor tiden blev af. Det er der, vi står nu; ser tilbage på tiden, som bare fløj af sted! Vi har lige afsluttet vores værnepligt ved Trænregimentet i Aalborg, og nu skriver vi så dette blad
til jer. Vi er flyttet fra Aalborg og ind på Marinestation Holmen i København. Her er vores arbejde nu at lave et spændende blad til jer. Vi håber på, at vi kan hjælpe jer gennem jeres tid i Forsvaret med en masse gode råd og artikler om alle de mange begivenheder og afkroge af Forsvaret, som I måske ikke vidste så meget om. I må meget gerne bidrage til bladet med ideer eller kommentarer, som I altid kan sende ind til os på vores mail. Held og lykke med jeres værnepligt! Vi håber, at den bliver lige så oplevelsesrig som vores, og at I nu kan have gavn af de erfaringer, vi har gjort os og giver videre her i bladet. Med venlig hilsen Clara Mikkelsen og Stine Godsk Journalister SOLDATEN
Livet som sergentelev
8-11
4-5 Kuffen – soldaternes andet hjem
6-7 13 tips & tricks 8-11 Livet som sergentelev 16-17 F å den hollandske faldskærmsvinge
– SOLDATEN besøger Sønderborg
12 Fork. i FSV 13 Undskyldning 14-15 Styr på stumperne 16-17 Få den hollandske faldskærmsvinge
18-19 Sergent- og menigcitater 20-21 Værnepligtsrådet
D id yo u k n o w b ro? 13 vedtaget en I Norge blev der i 20 at der er ét års ny lov, der betyder, kvinder og mænd. værnepligt for både
22-23 Nyt fra Forsvaret 24-29 De tatoverede soldater 30 Mærket for livet – vind bogen!
31 Hvad er det bedste ved et nyt hold værnepligtige?
SOLDATEN Nr. 1 • 2014 3
Kuffen KFUM´s soldaterhjem eller Kuffen, som det hedder i daglig tale, er soldaternes andet hjem. Det ligger uden for hegnet og er et sted, hvor rang ikke betyder noget. Alle kan komme og benytte sig af de tilbud, de har, og for mange er kuffen det, der gør, at de ikke helt mister kontakten til livet uden for hegnet. Kuffens historie begynder allerede i 1889, hvor det første soldaterhjem blev åbnet i København. Det betyder, at der er 125-års-jubilæum i år!
men” fra de ansatte, føler man sig hjemme lige med det samme. Det er fristende at slænge sig i en sofa med en god film eller et spil, og hvis der ellers mangler noget, så kan den lille kiosk/butik tilbyde et udvalg af lækkerier og forskellige retter – primært junk, men også dagens ret.
Siden hen bredte ideen sig, og i dag er KFUM´s soldatermission en stor og velfungerende organisation med 14 forskellige soldaterhjem rundt om ved landets kaserner. Ud over de 14 soldaterhjem i Danmark ligger der også et i Camp Bastion, Afghanistan.
Det er ikke kun søde sager, der kan købes på kuffen, men også armygrej – et større udvalg af militærudstyr, som de store grej-nørder eller andre kan have glæde af. Hvem kunne ikke bruge en vandtæt blok papir, som skriften ikke flyder ud på i regnvejr? Eller en termokop til de kolde dage i felten?
Did yo u kn ow bro?
er Kronprinsesse Mary s protektor for KFUM Soldatermission.
Når man går ind ad døren og bliver mødt af varme smil og et ”velkom-
Besøg på kuffen i Høvelte Vi besøgte kuffen i Høvelte ved livgarden, da der var velkomstfest for det nye hold værnepligtige, som startede i december. Her fik vi en god snak med kuf-fatter Bjarne, som har været på soldaterhjemmet i fem år, og Katrine, som har været volontør i snart et år.
Hvad får I selv ud af det? Bjarne: En hverdag blandt unge mennesker og soldater. Katrine: For mig var det en mulighed for at flytte hjemmefra og lave noget, hvor jeg kan gøre folk glade, når de kommer over på kuffen. Små ting som at give dem et smil eller lave en smiley
4 SOLDATEN NR. 10 • 2013
på deres burger skaber glæde og er en kontrast til deres hverdag på kasernen. Ud over det er der mulighed for at få oplevelser som at komme med i felten, og jeg har været heldig at få lov til at køre i PMV.
Hvad kan I tilbyde soldaterne? Bjarne: Ud over rammerne og alle aktiviteterne som lagkagebanko, spilaftner, turneringer og filmaftner kan vi tilbyde dem et fristed, hvor de føler tryghed. Katrine: Når de kommer over på kuffen efter en hård og måske træls dag, kan noget så simpelt som et smil gøre dagen meget bedre.
STINE GODSK
Kuffen i Afghanistan
Unge volontører på kuffen i Høvelte.
Kuf-fatter Bjarne på kuffen i Høvelte.
Kuffen i Afghanistan er for mange udsendte et fristed, hvor de kan komme og slappe helt af. Det er et sted, hvor krigen kommer lidt på afstand, hvor Danmark pludselig ikke er så langt væk, og hvor soldaterne kan have et hjem, som aldrig har lukket. Judy og Selma er lige nu i Afghanistan, hvor de arbejder på soldaterhjemmet i Camp Bastion. De har begge to arbejdet på soldaterhjem i Danmark, før de valgte at ansøge hos KFUM’s soldatermission om en tur til Afghanistan. Vi fik lov at stille dem et par spørgsmål om deres arbejde.
Er det andeledes end i Danmark? Ja, vi er en naturlig del af soldaternes dagligdag, vi ligger i hjertet af lejren, og mange kommer løbende på kuffen igennem dagen for at få morgenmad, en kop kaffe, en snak, et stykke kage eller for at slappe af og hygge sig. Hvad foregår der på kuffen af begivenheder? Vi har lagkagebanko tirsdag aften, vaffelbagning lørdag eftermiddag og filmaften lørdag aften. I julen har vi haft mange julearrangementer, blandt andet juleklip, julebanko, julequiz, julekalender, julepakkeleg og så videre. Om søndagen serverer vi dansk morgenmad, hvor der bliver spist spegepølse og dansk leverpostej Hvad betyder I for soldaterne, og hvad kan I give dem? Hjemlig hygge. Stedet, hvor der kan slappes af med en god bog, hvor de kan spille spil. Stedet, hvor de kan
Dansk soldat i Afghanistan har modtaget kage fra familien i Danmark gennem kuffen.
snakke med nogen, som ikke er inden for det militære system, og stedet, hvor de kan se en god film eller gå på nettet. Så er det også stedet, hvor de kan komme og bage deres yndlingskage.
Gjorde I jer nogle overvejelser, inden I tog af sted, om, at det var en krigszone? Ja, men det at skabe et hjem for soldaterne overskygger det totalt. Det er ekstremt vigtigt for soldaterne at have dette hjem, et hjem, hvor alt er normalt midt i krigszonen.
Har I haft nogle specielle oplevelser, som I kunne have lyst til at dele med os? Når mere end to personer fortæller os juleaften, at de helt glemte, at de var i Afghanistan, så er det hele opholdet værd!
FAKTA!
Lagkage til de bosniske soldater fra kuffen i Afghanistan.
Man kan give en kage til en udsendt ved at bestille den herhjemme fra Danmark, og så bager de den til den pågældende nede på soldaterhjemmet. Det gøres fra KFUM’s soldatermissions hjemmeside.
SOLDATEN NR. 1 • 2014 5
13 tips I har måske hørt, at værnepligten bliver lettere, som ugerne går. Dette er ikke kun sandt, fordi du med tiden bliver sejere, stærkere og mere Bruce Willis-agtig. Nej, noget, der gør livet som menig en hel del lettere, er, at den menige lærer at gøre livet let for sig selv. Især i disse kolde måneder kan små, smarte justeringer hjælpe dig med at holde varmen og dermed få ekstra overskud. Værsgo’: 13 tips og tricks til fri afbenyttelse.
1
Man opdager hurtigt, hvor vigtigt det er at stille til tiden – og derfor, hvor vigtigt det er at erhverve sig et passende ur. Med passende menes naturligvis, at det skal kunne klare de samme udfordringer som en menig, det må hverken være skrøbeligt eller bange for vand.
3
Feltrationer indeholder meget godt bl.a. vådservietter. Hvis du er gammel festivalgænger, ved du, at disse små pakker er guld værd et sted, hvor hygiejnen ikke er højt prioriteret. Det er derfor bestemt ikke dumt at investere i ekstra vådservietter op til en feltøvelse!
Selvom der er sne og frost i felten, kan de fleste sergenter let give en menig sved på panden. Feltudluftning gør ilmarchen mere komfortabel; hvis blot alle knapper er knappet, kan lynlåsene i både bukser og jakke snildt åbnes, så der kommer luft til undermunderingen.
2
Et par hullede nylonstrømper kan sagtens gøre nytte hos en værnepligtig. Afslut pudsning af støvler med en let omgang nylonpolering – I opdager hurtigt, hvor tilfredsstillende et par pæne, blanke støvler føles.
6 SOLDATEN NR. 1 • 2014
4 Indstil dit ur til sergenttid – dvs. tre minutter foran det civile Danmark. På den måde stiller du altid til tiden, og dine chancer for at blive månedens menig øges kraftigt.
5
CLARA MIKKELSEN
& tricks Mange oplever, at deres feltflaske er utæt. Dette problem løses med en simpel, civil køkkenelastik. Sæt den om feltflaskens top som vist på billedet, og du vil både stå med en tæt dunk drikke og et låg, der ikke falder af.
6
7
Kampbukserne sidder sjældent som støbt, og mange oplever, at syningerne skraber mod huden og laver mærker eller sår. En både komfortabel og lun løsning er at iføre sig et par løbetights under kampbukserne.
Vejret er ikke altid med os i felten – heller ikke om natten. Når I om natten smider støvlerne og hopper i posen, kan I med fordel placere hjelmen ovenpå jeres elskede Special Force. Det forhindrer sne og regn i at komme ind i selve støvlen – jeres fødder vil takke jer.
9
8
Det er bare ikke altid sagen at skulle ligge på vagt i en skov kl. 03 om natten. Det hjælper dog på humøret, hvis man medbringer et termokrus og dermed får mulighed for at nyde en varm kop kaffe/ kakao/the, som feltrationerne bugner af.
10
Endnu et tip til at holde varmen; en hjelmhue. Hverken felthuen eller hjelmen varmer ørerne en frostdag i februar, så hvis I får lov af jeres DF, kan I med fordel anskaffe og anlægge en såkaldt Warmpeace-hue fra for eksempel Spejder Sport.
Hvis den varme drik ikke slår til, kan vi igen få hjælp af vores venner: spejderne. Spejder Sport har både hånd- og fodvarmere, dvs. små pudelignende varmeelementer, der gør underværker i støvlerne, handskerne eller i soveposen.
11
Og når du så ligger dér i posen i en mørk og kold skov med små varmeelementer nede ved tæerne og hjelmen liggende beskyttende over støvlerne, og du stadig fryser... Så find dig en makker, og lyn din sovepose op. Poserne kan nemlig lynes sammen, så man kan ligge to-tre menige og varme hinanden. Der er ikke noget, der bringer folk sammen som en feltøvelse i frostvejr!
12
13
Gør tingene ordentligt første gang. Så slipper du for at skulle udbedre og slipper dermed for ekstra arbejde. En god soldat er en doven soldat.
SOLDATEN NR. 1 • 2014 7
STINE GODSK
Hærens Sergentskole Sønderborg Kaserne, som i dag lægger hus til Hærens Sergentskole, er fyldt med historie. Fra byggeriet blev startet af tyskerne omkring år 1900, og til det i dag fungerer som skole, har stedet gennemgået en lang række omvæltninger. Alt dette tænker sergenteleverne måske ikke nærmere over, når de til hverdag færdes rundt på skolens område, men vi har undersøgt historien. Omkring år 1900 anlagdes en marinestation i Sønderborg af tyskerne, som dengang havde Slesvig-Holsten på deres side af grænsen, og fra 19071912 blev den del af marinestationen, som i dag fungerer som sergentskole, så bygget. Under deres 56 år lange ophold i Sønderborg brugte tyskerne blandt andet fangekælderen på Sønderborg Slot til danske fanger, som var mistænkt for spionage eller anden tyskfjendtlig aktivitet. Desværre for tyskerne var der i 191617 mangel på dagligvarer, og util-
fredsheden med tyskerne steg derfor blandt den dansksindede del af befolkningen i Sønderborg. Den 10. februar 1920 fik danskerne så endelig lov til at stemme Sønderborg hjem til Danmark igen ved folkeafstemning. Da Sønderborg var blevet dansk igen, fik en del af marinestationen, som stedet stadig var, en helt anden betydning, end den havde haft for tyskerne. Den blev nemlig lavet om til skole og behandlingssted for krigsinvalide. Efterhånden som der ikke var flere ofre, havde skolen og behandlingsstedet tjent sit formål, og i 1925 lukkede det hele så. Efterfølgende overgik skolen til det samme formål som i dag, nemlig uddannelsen af sergenter. Men nu sker der endnu en gang et stor skridt i kasernens historien. Sergentskolen forlader nemlig Sønderborg til fordel for Varde.
MFT er en stor del af hverdagen. Her undervises sergenteleverne i at undervise på forhindringsbanen på en kreativ måde.
8 SOLDATEN NR. 1 • 2014
CLARA MIKKELSEN
Kvindelig sergentelev nyder sin madpakke i felten.
Uden mad og drikke duer helten... stadig! Du skal igennem lidt af hvert for at kunne kalde dig selv sergent. Et godt eksempel er sergentelevernes feltøvelse 2, som afsluttes med den famøse Gendarmtur. Redaktionen har talt med en ny udnævnt sergent, Paul, med fokus på, hvordan han oplevede de fem dages prestur tilbage i september. Paul erindrer: ”Fra mandag til torsdag havde vi normal kampstilling. Dog blev vi allerede her presset mere på søvn og mad, end vi plejede. Vi fik én feltration hver om mandagen, og senere på ugen fik vi så to feltrationer til deling mellem otte mennesker. Det var lidt, men man finder hurtigt sin egen måde at klare det på. Vi fandt for eksempel en majsmark, hvor vi fik tillusket os nogle majs, vi kunne koge. Vi spiste også en masse brombær i ugens løb. Manglende søvn var det største pres! I alt fik jeg maks 12 timers søvn den uge.” Efter tre dages kampstilling kom der nyt program. Torsdag morgen pakkede eleverne deres stumper og gjorde sig klar til de næste dages prøvelser: mange kilometers march på gendarmstien. Paul beskriver formiddagens forløb: ”Vi startede ud med en tillidsøvelse. Vi skulle hoppe ned fra en silo, der var cirka otte meter ned og brandmænd over alt. Nogle havde lettere ved det end andre. Alle kom dog ned – viljestyrke betyder meget og man ville ikke være til grin. Bagefter gjorde vi os klar til at gå. Marchen foregik i grupperne, og der blev trukket lod om, hvem der skulle gå først.
Vi havde fået at vide, at det var en fordel at gå først og komme først i mål.” Ruten, som sergenteleverne går, er over 50 kilometer lang. De første mange kilometer er der meget gejst og sang, men efter 30 kilometers march begynder de fleste at vende sig indad og fokusere på at holde ud. Her begynder benene at gøre ondt! Derudover, fortæller Paul, er det et psykisk pres at vide, at der stadig er langt igen. ”Omkring de 35 kilometer når man en barriere. Det er blevet mørkt, man sveder trods det kolde vejr, og man skifter tøj konstant. Man føler sig presset, men det er stadig vigtigt at holde hinanden oppe. Gendarmturen handler naturligvis om at komme igennem for enkeltmand, men lige så meget at komme igennem som gruppe. Hvis én ikke kommer igennem, har hele gruppen fejlet!” Paul og hans kollegaer startede med at gå torsdag formiddag. De var hjemme på kasernen igen kl 04 fredag morgen. Her fandt de trætte elever ud af, hvorfor det var godt at være først tilbage; da alle igen var samlet, blev tropperne sendt ud på endnu 10
kilometers march. Pauls gruppe kom ind på kasernen som nummer tre og nåede at få næsten fire timers søvn. Den gruppe, der kom sidst hjem til kasernen, nåede kun at få fem minutters hvil, før der var afmarch igen. Til spørgsmålet om, hvad sergenteleverne får ud af turen, svarer Paul: ”Hele ugen er til for at lægge pres på de kommende sergenter og for at teste, hvor gode de er til at få hinanden med. Man kan ikke sætte sergenteleverne i en nærdødssituation - en krigssituation - men man kan presse dem så meget, at det føles sådan. Det er her, sergenten stadig skal have overblikket og få alle med.” Hans råd til en kommende sergentelev er enkelt: ”På presturen skal man bare tage sig sammen og gå. Man kommer jo kun hjem på én måde. Når man starter på skolen, skal man også overveje at droppe byturene og i stedet tage sin rygsæk på og begynde at gå selv. Det var vi mange, der havde gjort, hvilket var en stor fordel på gendarmturen,” siger han og tilføjer: ”Sammenholdet er en vigtig faktor. Sammenholdet bliver endnu stærkere efter turen! Man lærer sine egne grænser at kende – og lærer dermed at flytte dem.”
SOLDATEN NR. 1 • 2014 9
Mød to sergentelever Juliane Haydan er fra Varde og var værnepligtig ved DAR. Peter Vang er fra Jyllinge og var værnepligtig ved GHR i Slagelse. Hvorfor valgte du at søge GSU? Peter: Fordi jeg godt kunne tænke mig at blive sergent. Uddannelsen virker spændende, fordi den er alsidig og samtidig specifik. Den giver gode kompetencer og er enormt spændende, og så er det sjovt at være soldat. Juliane: Lidt af samme årsag. Jeg vil jo gerne være officer, og jeg vil ikke ud i det civile og tage en bachelor, så det er bedre den her vej igennem. Når jeg er færdig med sergentuddannelse, skal jeg minimum have to års tjeneste, før jeg kan søge ind på officersskolen.
Beskriv en normal dag på SGskolen Juliane: For mit vedkommende står jeg op, gør rent og spiser morgenmad. Som oftest har vi stueeftersyn. Når det så er overstået, har vi undervisning - en masse teori i den her uge, men vi kan også have dage, hvor vi er i felten hele dagen og øver kampstillinger. Når vi så har fri, er jeg på værelset, hvor jeg får læst op, og så sørger jeg også for at få trænet lidt. Det er ikke hver dag, vi har idræt, så det gør vi selvstændigt.
Hvad er anderledes, end du havde regnet med? Peter: Omgangstonen med de overordnede. De behandler os meget mere som kollegaer end som underordnede i forhold til, hvad man er vant til. Nu har man en oversergent, som er ens kollega og lægger ansvaret hos os. Når vi underviser så meget, som vi gør, så bliver der også lagt et stort ansvar på os – det at vi skal forberede andre til en eksamen for eksempel. Der får vi også noget erfaring, inden vi skal ud.
Hvordan adskiller det sig fra HBU’en? Juliane: Nu når vi er på SU, er vi nødt til at følge nogle regler, der siger, at vi skal have fri på et bestemt tidspunkt, men vi har stadig en masse lektielæsning, som man skal få lavet. Så har vi en masse marchtræning, hvor man selv skal ud og gå en gang om ugen. Det er noget, vi selvstændigt gør, og det er også fint. I HBU’en skulle man bare følge med hele tiden. Nu er det os, der baner vejen og går forrest. Vi har meget mere ansvar. Vil du det her, så skal du også vise det.
Hvad er det bedste ved at være sergentelev? Peter: Det er uddannelsen i sig selv. En af de ting, jeg er rigtig glad for, er, at vi får den frihed, som vi får. Frihed Appel og idræt er også på sergentskolen en del af morgenens program. Her nyder eleverne et par minutter i planken.
10 SOLDATEN NR. 1 • 2014
STINE GODSK
under ansvar. Det er både sjovt at undervise, og det er sjovt at være ude og blive mudret til. Så er det knap så sjovt at vedligeholde, men det skal jo til. De fleste af fagene er sjove. Især MFT og kampeksercits.
lidt mere tid hjemme og bruger ikke fire timer på offentlig transport. Jeg bor jo i en lejlighed, og den betaler jeg også for, og vi har også fælles madkonto, som jeg også betaler til. Så er der ikke mange penge tilbage.
Hvordan er det at være ene kvinde i delingen?
Hvad glæder du dig mest til, når du engang er færdig med uddannelsen?
Juliane: Jeg har aldrig haft et problem med at skulle omgås fyre, men jeg har godt vidst, at jo højere op i systemet, jo færre kvinder, Jeg var bare forberedt på, at jeg skulle have et godt forhold til fyrene, men jeg savner da lidt piger og noget pigesnak. Så er det heller ikke så fedt at have et værelse helt alene, men så smutter jeg bare ind til drengene og snakker.
Nu er i jo kommet på SU. Hvad er nogle af de største udfordringer ved det? Peter: Det er helt klart mad. Der er forskel på, hvor meget man spiser, afhængigt af om man ikke er så stor, eller om man er. Der er nogen, som spiser deres madbudgetter op lynhurtigt, og nogen har en lejlighed, som en del af SU’en skal gå til. Juliane: Det er både maden og transporten. Nu har jeg bil sammen med min kæreste, og den bruger jeg til at komme frem og tilbage. Så har jeg
Juliane: Det er at komme ud og stå foran de værnepligtige. Så kan jeg komme ud og lære fra mig og se på mig selv og tænke, at jeg har stået i deres sted, og nu er jeg her og kan lære dem noget, som jeg ved. Men også at jeg kan blive ved med at uddanne mig, og kommer der en udsendelse eller to, så vil jeg også gerne det. Peter: Det er både det at komme ud til de værnepligtige, men det er også det at blive en del af en rigtig militær enhed. Ligesom man kan mærke en kæmpe forskel fra værnepligten og herind, så er der også stor forskel på at stå foran værnepligtige og foran professionelle soldater.
Hvad er et godt råd til de kommende værnepligtige, som gerne vil søge sergent? Peter: Vær opgaven og ansvaret bevidst. Man skal være afklaret med, hvad man går ind til, og man skal hu-
ske på, at det ikke er et for-sjov-job. Det er et arbejde, hvor man virkelig får et ansvar på et tidspunkt. For fem mennesker får man et ansvar, og de har et ansvar for at komme hjem til deres familier, så lige pludselig står man med ansvar for mange hundrede mennesker, så man skal virkelig være ansvaret bevidst.
Er der noget andet, I har lyst til at tilføje? Juliane: Vi har enormt gode lærere, som bare kan lære fra sig. De vil det. De kan stoffet ind og ud, og de er åbne over for nye metoder at lære på. De har blandt andet oprettet en gruppe på Facebook med lektier og så videre. De skal have en stor ros for, at det, de gør, er super fedt. De stoler på os og behandler os som kollegaer. Peter: I forhold til sidste hold er det mere eleverne, der underviser, og endda også, når det er eksamensrelateret. Det giver også os et kæmpe ansvar, at den lektion, vi afholder, skal være rigtig , for hvis ikke de lærer det rigtige, så kan de dumpe til eksamen. Vi kan også altid ringe og spørge om råd - selv når de har fri. Det er flot af dem, at de vil stille sig selv til rådighed.
Til stueeftersyn skiftes eleverne til at lave stueeftersyn hos hindanden.
SOLDATEN NR. 1 • 2014 11
CLARA MIKKELSEN
Fork i FSV Kære nye VPL-MG. Velkommen til FSV! En helt ny hverdag er begyndt – og det kan mærkes. Du er sikkert knap nok nået ud af PUDS efter morgenens VEDL, før du bliver bombarderet med fork. fra både SG, DF og KC. Virvaret af nye ord giver dig sikkert lyst til at skynde dig på INF og finde en SYHJ. Men frygt ej! Vi har samlet en liste med fork. i FSV – så nu burde du i hvert fald kunne klare dig til næste forplejning i CAF. AKOS = aktivitetsoversigt (I ved alle sammen, hvad AKOS er. Nu ved I også, hvorfor den hedder, som den gør) ART = artilleri (stort brag, der medfører mikrotræning i form af planken) BSO = beredskabsområde (et område, der officielt er til for at genopbygge kampkræft. Det er dog, som om BSO’er har den modsatte effekt på rekrutter) CIV = civil(t) (det, der hører din fortid og den anden side af hegnet til) FKP = Frømandskorpset (don’t fuck) HEM = hemmeligt (det, der aldrig når en menigs ører) YHEM = yderst hemmeligt (det, der aldrig, aldrig når en menigs ører) GV = gevær (din nye bedste ven/kæreste/ét og alt) HJV = hjemmeværnet (husk nu, at hjemmeværnet er mere end trafikregulerende kom-bar’-du’er) INF = infanteri (bad guys) INF = infirmeriet (good guys. Vigtigt at kunne skelne mellem disse to) JGK = Jægerkorpset (don’t fuck) KSTL = kampstilling (= en masse gravning) MG = menig (dig) MP = militærpoliti (de røde baretter. Don’t fuck) NOK = natobservationskikkert (vil du stifte bekendtskab med på din første feltøvelse. En NOK er dyr, så pas godt på NOK’en) PTR = patrulje (noget, man oftest går om natten. Så man ikke bliver opdaget. Og ofte går man også nogle lange omveje. Så man ikke bliver opdaget) RDO = radio (ikke den slags, der kommer P3 ud af. En anden slags) MS = modstander (bad guys) VEDL = vedligeholdelse (noget, I nok skal nå at blive gode til i løbet af de næste fire måneder...) VR = Værnepligtsrådet (os) PUDS = pudsebeklædning (den flotte kedeldragt) BEV = bevogtning (noget, I inden længe vil associere med mørke, kulde og søvnløse nætter) BRDU = brevdue (hvis nu RDO’en ikke virker...) FJ = fjende/fjendtlig ('Bad' guys) PVV = panserværnsvåben (et våben særligt, som GV2+3 får den, øh, glæde at stifte bekendtskab med) TN = terræn (Jeres nye hjem)
Vil du nørde videre? Læs mere på forsvaret.dk og hjv.dk
12 SOLDATEN NR. 1 • 2014
FORMULAR: UB13 / B
UNDSKYLDNING Til (Rang)
(Efternavn)
Fra Menig Jeg kan forstå, at da jeg
(Handling som kræver undskyldning)
Kunne det opfattes som: Forstyrrende Dovent Selvisk Stødende Andet, hvad Dette var aldrig min hensigt. Jeg håber, at du forstår, at jeg bare prøvede at Selvom det kunne, se ud som at jeg Vær venlig at acceptere min (Flot tillægsord) I fremtiden lover jeg at
undskyldning.
(Noget som vil gøre forurettede glad)
Med venlig hilsen din hengivende mening Oprigtighed: Dybfølt O O O O O O O O O O Formel Dårlige undskyldninger: Det er en gammel vane Jeg er født doven Jeg troede det ville være sjovt Jeg var ikke klar over at det ville gå dig på Det var ikke meningen at du skulle finde ud af det Jeg var Sulten Ensom Et dræn Stiv Jeg føler mig: Flov Skyldig
Dum
Ligeglad
Jeg håber at du vil: Tilgive mig Være tålmodig med mig Give mig en ny chance Lægge episoden bag dag Ikke hævner dig Holder MP’erne ude af det
SOLDATEN Nr. 1 • 2014 13
Styr på stumperne Du har fået udleveret en stor bunke af forskellige stumper, og nogle af dem bruger du hele tiden, mens andre slet ikke bliver brugt i løbet af din tid i Forsvaret. Vi har fundet nogle stumper frem og undersøgt, hvor mange forskellige anvendelsesmuligheder de har. Atropinsprøjtehylster Atropinsprøjtehylsteret kan, som navnet antyder, bruges til atropinsprøjter, men da der ikke er blevet brugt atropinsprøjter de sidste mange år, har vi set på, hvilke andre anvendelsesmuligheder hylsteret har. På feltøvelser fungerer det som en ganske udmærket holder til Mentos, Lakrisal, SMIL eller andre godter. Ud over det er det en praktisk holder til tandbørsten, så du altid har den på dig og ikke glemmer at bruge den på feltøvelserne.
Knivfolde Knivfolde er jo en foldekniv med de funktioner, sådan en nu engang har, men ud over det er den særdeles nyttig, når løsskydningsforstærkeren skal have skrabet krudtslam af.
Halsedisse Den sorte halsedisse kan udover at varme halsen bruges som hjelmhue eller hårsløring.
14 SOLDATEN NR. 1 • 2014
STINE GODSK
Rem, udrustning, M/96 Disse fire remme er der ikke mange, der når at bruge til noget som helst i løbet at deres værnepligt. Men helt ubrugelige er de ikke. En af dem kan bruges til at holde basis sammen, så det ikke hopper så meget, når man løber med det.
Sløringsnet Sløringsnettet er, som navnet antyder, et net til at sløre noget med, men ud over det kan det bruges som halstørklæde, armslynge eller donutforbinding.
Hjelm Du undrer dig måske over, hvilke funktioner hjelmen kan have ud over hjelm. Men den skal ikke undervurderes. I felten, hvor stole er en mangelvare, kan hjelmen være yderst behagelig. Prøv for eksempel at vende den med hullet opad, og så sæt dig. Ud over ”stol” kan hjelmen være yderst nyttig at have hængende i basis (når den altså ikke skal være på hovedet). Der er den nemlig det perfekte sted at aflægge ting og sager, du ellers lige stod med i hånden og ikke vidste, hvor du skulle aflægge.
SOLDATEN NR. 1 • 2014 15
Vingesus Har du også kastet lange, misundelige blikke efter officerernes flotte faldskærmsvinger? Så frygt ej. Selvom du ikke som dem kan besøge Jægerkorpset og erhverve dig den danske fald skærmsvinge, er der stadig gode muligheder for – dog for egen regning og uafhængig af tjeneste – at få fingrene i en skinnende nål, der kan imponere på tjenesteuniformen. Alt, det kræver, er en tur til Holland, et lille hug i opsparingen og et par dage med godt vejr – så er du flyvende.
Det tog os maks to uger, fra vi begyndte at undersøge Paracentrum Texels forskellige kurser, til vi sad i en bil på vej mod Holland. Med andre ord: det var let og overskueligt. Vi havde fået idéen fra en af vores sergenter - han havde selv erhvervet sig den hollandske faldskærmsvinge og anbefalede stedet. Som værnepligtig kan man ikke sådan lige kaste gevær og basis fra sig og hive tre-fire dage ud af kalenderen. Desværre. Vi havde derfor sat vores efterårsferie af til turen – og så håbede vi ellers på godt vejr. Paracentrum Texel er et hollandsk faldskærmscenter, der ligger på den hollandske ø Texel. Gennem deres danske agent – ParaWings – kan danske soldater tilmelde sig tre forskellige typer kurser, der giver dem ret til at bære den hollandske faldskærmsvinge. Som nybegynder får man altid en grunduddannelse. Gennem denne bliver springeren introduceret til og undervist i selve faldskærmen, korrekt håndtering af grejerne, øvelser i at hoppe ud af flyet, udløsning af reserveskærmen, håndtering af specielle situationer og sidst, men ikke mindst, øvelser i selve landingen.
Fra Aalborg til Texel Vejen fra Aalborg Kaserner til den hollandske ø Texel, hvor faldskærmskurset finder sted, var naturligvis lidt længere end en dags kørsel. Først skulle vi vælge, hvilket kursus vi ville springe ud i. Vi valgte ’Firkantet skærm’, som indeholder det grundlæggende staticline-kursus med teori
16 SOLDATEN NR. 1 • 2014
og fem spring fra 1.200 meters højde. Staticline betyder, at skærmens udløser er fastgjort til flyet, hvilket endvidere betyder, at dit spring ud af den åbne flydør automatisk vil give dig en faldskærm over hovedet. Når kurset er bestået, får deltageren et certifikat samt retten til at bære den hollandske faldskærmsvinge. Hvis man trænger til lidt mere action, kan man også gøre sig fortjent til sin vinge gennem kurset ’Total Jump Experience (TJE)’. Dette kursus omfatter også det obligatoriske staticline-kursus, men derudover indeholder det ét fritfaldsspring fra 4.000 meters højde. Her vil der være to instruktører, der springer med ved siden af, men efter 60 sekunders frit fald er det til gengæld dig selv, der skal frembringe det multifarvede, livsreddende stykke stof fra din rygsæk. Så hardcore var vi ikke.
Sidst, men ikke mindst, kan man også få sit A-certifikat gennem kurset ’Rund skærm’. At springe ud fra flyvemaskiner med en rund skærm er den mest konventionelle måde at springe på, og den findes naturligvis også på Texel. Forskellen på den runde og den firkantede skærm er, at den firkantede er mere styrbar, mens den runde lader dig svæve næsten lige ned. Hvis man vælger at springe staticline på denne klassiske facon, springer man ud fra 700 meters højde – ellers er kurset det samme. ParaWings råder alle kursusdeltagere til at sætte mindst fire dage af til oplevelsen. I sidste ende er det dog vejrguderne, der bestemmer, hvor hurtigt man får sprunget sine fem spring. Vi var heldige. Trods tunge, truende skyer blev der med få timers mellemrum skabt de huller i det grå loft, vi
CLARA MIKKELSEN
havde brug for. Vi fik alle vores spring på én dag – sluttede endda kurset af med et spring i gylden aftensol. I alt var vi to dage om at få vores vinge. Det kan selv den travleste rekrut klare! Hvis man ikke tør stole blindt på held, kan man få en instruktør sendt til Danmark og tage teorien på forhånd. Dermed kan man spare en dag eller to på selve øen og i stedet udnytte det gode vejr, når det er der. Hvis man alligevel er så uheldig at se sig nødsaget til at vende hjem uden at have fuldendt kurset, kan man sagtens vende tilbage senere og tage de resterende spring. Paracentrum Texel har tænkt på det hele. Når man har bestilt sit kursus og betalt depositum, er der endnu et par væsentlige ting at tage hensyn til, inden man pakker bilen/hopper på toget/sætter kursen mod lufthavnen. Indlogering, først og fremmest. Vi valgte at indlogere os på et vandrehjem tæt på Paracentrum Texels hangar. Vi skulle selv have sengetøj/ sovepose med, til gengæld tilbød vandrehjemmet en morgenbuffet. Og øl. Som det næste skal man skynde sig at få en tid hos det nærmeste infirmeri eller hos egen læge, da man skal bruge en lægeerklæring for at få lov til at hoppe alene ud af et fly i 1.200 meters højde. Landingen kan nemlig godt være en smule hård ved leddene,
især hvis man for eksempel vælger at lande på en kartoffelmark... De sidste stumper, man skal have styr på, er et par pasfoto til faldskærmscertifikaterne. Når de er i hus, kan I melde klar til fremad fremad.
Ready? Yes.. GO! Vi ankom til vandrerhjemmet søndag aften. Allerede næste morgen ventede en lang dag med forevisning af udstyr, undervisning i den teoretiske del og øvelser i at hoppe ud samt at lande. Endelig havde vi utrolig meget om specielle situationer, hvad der kunne gå galt, og hvordan man håndterede dette. Det var svært at sige, om disse lektioner havde en foruroligende eller beroligende effekt. Måske begge dele. I hvert fald var vi godt rustet, da vi endelig sad i den lille flyver tirsdag formiddag. Det gik hurtigt, nemt og sikkert! Man når ikke at tænke, man må ikke tænke. Man bliver nødt til at sætte hjernen i en tilstand, hvor den ikke lystrer kroppen, der, når døren bliver åbnet i over én kilometers højde, helst ikke vil ud. Man bliver nødt til ikke at lytte. For selvom det nok er meget sundt at have et instinkt, der siger ”hop ikke ud af et fly 1.200 meter over jorden”, så skal man jo ned.
Og man skal hoppe igennem, ellers kommer man ikke ordentligt ud af åbningen i flyet, hvor blæst og tryk med en dundrende larm skubber én indad. Heldigvis sidder instruktøren lige ved siden af, og når han spørger ”ready?”, og man melder ”eh..yes..?”, skal han nok give et ekstra skub, så sikkerhedsmarginen bliver overholdt. Adrenalin og endorfiner fyldte os til randen, da vi endelig var samlet efter at have landet vores første spring. Og en smule lettelse over at have overlevet. Vi nåede dog ikke at have fast grund under fødderne længe – hvis vejret er til det, sidder man kort tid efter i det lille propelfly igen. Og igen. Og igen. Og pludselig svæver man over Texel for sidste gang. Det er bare om at nyde det! Tirsdag aften fejrede vi dagens oplevelser på vandrehjemmets bar med Texels lokale øl: Skuumkoppe. Vi var glade og trætte – og ikke mindst stolte af vores nye, skinnende vinger, der nu pyntede på tjenesteuniformen. Det var det hele værd – og bestemt ikke sidste gang, vi har kastet os ud fra brummende maskiner oppe under skyerne.
SOLDATEN NR. 1 • 2014 17
> SERGENTCITATER
o g m e n ig
e på lerduer. En menig Deling skal ud og skyd et gang og udbryder meg ser en lerdue for første e, en lerdue... Jeg troed overrasket: ”Nå, DET er rmet i ler!” en lerdue var en due fo
allet menig med Oversergent til sk t helt op til halsedissen trukke at snakke til ørene: ”Stop med tage dig seriøst, mig! Jeg kan ikke pik.” når du ligner en
ent: Undrende menig til serg uges ”Kan rejsekortet også br til fly?”
FJENDEN MENIG SKAL MÅLUDPEGE JEG OG UDBRYDER ”DEN VEJ FER PEGER, 100 METER, TO IN MERISTER”.
D SERGENT TIL DELING VE OR AFTRÆDELSE: ”TIL VELF TJENT FRI, SPISNING AF ES SYRLIGE DROPS OG FÆLL ONANI... TRÆD AF!”
te noget fra Oversergent beder menig om at hen nde at udføre pudsestuen. Rekrutten begynder gåe råber straks: ordren, oversergenten ser dette og l. Der må ”Menig! Dette er ikke en svømmeha gerne løbes!!”
18 SOLDATEN Nr. 1 2014 • 2014
Gade: ten i Jomfru Ane Hørt en torsdag af ste stillingskifte! Næ l ti r la K ! de in d ”Hol : køb og en. Næste opgave stilling: Shotsbar e efter ion: enkeltkolonn at rm Fo s. ot sh bund eldinger : fuck det! Klarm mig. Støtte/sikring manttelse på min kom sæ rk æ Iv . ig m l ti går nået.. um, når målet er do. Klar til spruts EFTER MIIIG”
min stuen: ”Har I set Stresset menig på nden tplug eller hvad fa bu r le el s m di de rø brønd”... altså magasin den nu hedder?? stopperen?
N: MENIG UNDER CBR ”HVORNÅR PUTTER IG MAN PULVER I ANS TET?” SIDEMAKKE GØR RENS SVAR: ”DET ..” MAN OM FREDAGEN
krut fra Sergent til udmattet re er ligeLivgarden: ”En garder rmes som en diamant - de fo begge under højt pres!”
e fortalt, at hun Soldat fra GHR har lig MG: ”Betyder er fra kamptropperne. ærd??” det så, at I slås med sv
pe okolade ud til sin grup En menig deler mørk ch re fø pe marchtur. Grup under et kort hvil på en eget mørke chokolades ren prædiker om den m r or sundt det er. Ingen få gode egenskaber, og hv et stykke! Da uddeleren lov til at sige nej tak til der denne chokoladen, når til sergenten og tilby pte: «Ellers tak, jeg kommer svaret dog prom k chokolade! Det er så bryder mig ikke om mør bittert..»
SOLDATEN SOLDATENNr. Nr.11 • 2014 19
Værnepligtsrådet Hvem er vi, og hvad kan vi gøre for dig? Værnepligtsrådet består af tre tidligere værnepligtige, som alle har været talsmænd igennem deres værnepligt. Det er vores opgave at afholde landstalsmandsmøder, gå til møder med cheferne for de tre værn og i det hele taget være en slags tillidsmænd for værnepligtige.
Vi står altid til rådighed, hvis der skulle opstå problemer, og I kan altid ringe til os.
Andreas Meyer-Juhlin 32665551 vpl-vr001@mil.dk
Nanna Gunni Orkild 32665552 vpl-vr002@mil.dk
20 SOLDATEN NR. 10 • 2013
Vi glæder os til samarbejdet med de kommende talsmænd og ønsker jer en fantastisk værnepligt.
Katrine Skou Bendtsen 32665553 vpl-vr003@mil.dk
VÆRNEPLIGTRÅDET
10 gode råd til talsmanden 2. 1.
Sørg for at få udglattet eventuelle gnidninger mellem folk i delingen, så det ikke udvikler sig.
Vælg en dedikeret og seriøs talsmand, da talsmanden skal være respekteret og vellidt af delingen. Husk også at forholde dig upartisk.
3. Sørg for at have kontakt med både din kaptajn og andre på kommandokontoret.
4. 5.
Hav en separat notesbog til talsmandsting, skriv ting op i løbet af ugen, og hold så et ugentligt møde med delingsføreren, hvor I gennemgår listen.
Hold fem minutters lynmøde med delingen på pudsestuen et par gange om ugen.
6. Løs problemerne på lavest mulige niveau.
7. I kan altid ringe til Værnepligtsrådet for at få hjælp og vejledning.
9. Husk, at talsmandstiden er DIN, og at det er i orden at bede folk om at lytte og være stille, selvom du ikke er deres sergent.
8. Husk, at der altid er flere sider af samme sag, så tænk dig om, før du konfronterer den anden part.
10. Du skal ikke være bange for at tage problemerne op med dine befalingsmænd eller din delingsfører.
SOLDATEN NR. 10 • 2013 21
Nyt fra DANSK BIDRAG KLAR TIL SYRIENMISSION Danmark er nu klar til at deltage i FNOPCW-missionen med at destruere Syriens kemiske våbenprogram. Folketinget har sagt ja til, at Danmark bidrager til missionen med et transportskib og et eskorteskib, et personbeskyttelseshold samt flytrans-
port. Danmark skal samtidig lede den maritime transportoperation, som skal sejle de kemiske stoffer væk fra Syrien. Kilde: Forsvaret
HISTORISKE FILMOPTAGELSER KOMMER PÅ NETTET Forsvaret har et ganske omfattende arkiv med utallige hyldemeter med filmoptagelser, hvor de ældste strækker sig helt tilbage til kong Christian X’s tid. Arkivet er med andre ord godt og vel fra før den digitale æra og har derfor ikke været tilgængeligt uden filmafspillere, der nu er antikverede. For at bevare det historiske materiale og få gjort det tilgængeligt for alle og enhver er det nu ved at blive digitaliseret og vil blive lagt på internettet, efterhånden som arbejdet skrider frem. Kilde: Forsvaret
22 SOLDATEN NR. 1 • 2014
STINE GODSK
forsvaret Center i København, hvor der er messe den 8. og 9. januar. Derefter fortsætter turen til Aarhus, Aalborg, Herning og Odense.
UDDANNELSE UDEN GRÆNSER
Forsvarets Uddannelser er med på Danm arks største uddannelsesmesse – Uddannelse Uden Grænser. Messen tager på rundtur til fem store dans ke byer i løbet af januar og februar. Det første stop er Bella
På Forsvarets stand kan de unge uddannelsessø gende prøve kræfter med øvelser fra Forsvarets træningsapp – Træn med Forsvaret. De kan også tage test, der viser, hvilken af Forsvarets mange uddannel ser der passer bedst til deres evner og interesser. Og de kan naturligvis tale med soldater om, hvordan det er at være i Forsvaret. Kilde: Forsvaret
OFFICERSUDDANNELSER SAMLET Forsvarsakademiet har overtaget komman doen over hærens, søværnets og flyvevåbnets offic ersskoler. Samlingen blev markeret ved ceremonier på skolerne mandag. Chefen for Forsvarsakademiet, kontread miral Nils Wang, fik mandag overdraget kommandoen for hærens, søværnets og flyvevåbnets officerssk oler af de tre værns operative kommandochefer. Samlingen af Forsvarsakademiet og de tre officersskoler er en direkte konsekvens af det sene ste forsvarsforlig, og beskeden om, at den kunne finde sted allerede pr. 1. Januar, kom lige inden julef erien.
Forsvaret har nu nået endnu en milepæl i forhold til forliget og til de planer, der er lagt for hele skoleog uddannelsesområdet. Med den orga nisatoriske samling er fundamentet på plads for en endn u bedre sammenhæng mellem håndværket og profe ssionalismen i de tre værn på den ene side og den forskning og udvikling, som skal understøtte den, på den anden side, siger Nils Wang, der sammen med medarbejderne på Forsvarsakademiet og de tre offic ersskoler går en travl tid i møde. Kilde: Forsvaret
SOLDATEN NR. 1 • 2014 23
De tatoverede soldater
24 SOLDATEN NR. 1 • 2014
STINE GODSK
Tatoveringer er populære hos alle slags mennesker over hele verden. Dog mere hos nogle grupper end andre. De færreste kan nok forestille sig en rocker eller NBA-spiller uden en eneste tatovering. Men også hos soldater har tatoveringer fået en særlig rolle. Baggrunden og motivationen for at få lavet en tatovering er vidt forskellig fra person til person. For nogen er det bare en kropsudsmykning, mens det for andre er en del af deres identitet. Mange soldater lader sig tatovere før, under eller efter en udsendelse. Men hvad får de så tatoveret? Ofte er det symboler som Dannebrog eller et regimentsmærke, som skal minde dem om deres identitet, livsværdier og tilhørsforhold. Alt sammen noget, de er stolte af. Andre gange er det en form for tatoveret lykkeamulet, som skal beskytte dem, eller mottoer, som de lever efter. Mange får lavet religiøse tatoveringer – måske fordi de, når de er udsendt, bliver mere religiøse end hjemme, eller bare fordi de værdier og leveregler, som for eksempel kristendommen står for, er værdier og leveregler, som soldaterne værdsætter og vil mindes om. For mange er tatoveringerne en del af deres livshistorie. Begivenheder, som har påvirket dem, og som har betydet så meget, at de bare ikke må glemmes. Noget som går igen hos de fleste soldaters tatoveringer er, at der ligger nogle overvejelser bag. Det er ikke bare kropsudsmykning, men hver enkelt lille streg har en betydning. Ofte ligger der mange dybe tanker bag og oplevelser, som kan indeholde meget smerte. Det er for nogen en måde at bearbejde nogle oplevelser eller tab på. Nogle tatoveringer er lavet til ære for en falden kammerat eller for at minde soldaten om en begivenhed, som har ændret hans eller hendes liv for evigt.
Interview med Mikkel Mikkel Lodberg er et eksempel på en dansk soldat, som flere gange har ladet sig tatovere. Han fortæller her om baggrunden for hans tusser. Mikkel startede sin tid i det danske forsvar i 2011 som værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde. Han startede efterfølgende HRU ved Gardehusarregimentet i Slagelse og blev sidste år i august udsendt til Kosovo. I løbet af sin tid som soldat har han ladet sig tatovere flere gange, som så mange andre soldater gør det, men lige som så mange andre er hver tatovering unik og har sin egen historie.
Fortæl mig om de tatoveringer, du har fået lavet… Den første tatovering jeg fik lavet, efter jeg blev soldat, er et citat, som jeg fik lavet under vagttjenesten ved livgarden. ”Rise and rise again until lambs become lions”. Det siger meget om, at man ikke skal lade sig slå ud. Nu har jeg jo mistet meget af min familie, så det betyder meget (begge Mikkels forældre døde, da han var barn red.). Det er en måde, jeg minder mig selv om ikke at give op. Midt under HRU’en fik jeg så lavet Jesus. Figuren står i Vor Frue Kirke. Jeg tror, der står ”Lad dem komme
SOLDATEN NR. 1 • 2014 25
D id yo u k n o w b ro?
ret en delfin Frømænd får tatove færdige på anklen, når de er dan en med uddannelsen. Så , da han er så har kronprinsen og uddannet frømand.
til mig, der har lyst” under den. Det har jeg så ikke fået skrevet, men jeg kunne godt lide symbolet i den måde, han står på. Nogle af min brors kammerater, som også har været udsendt, sagde til mig, at det kan godt være, man ikke er kristen, før man tager af sted, men det er meget fedt at have noget at tro på, mens man er ude. Senere har jeg fået lavet to svaler. Jeg synes, de skal symbolisere, at man er fri. Eller kan gøre, hvad man vil. Man er jo ude og kæmpe for frihed. Min mor har en svale ved sit gravsted, så den anden kunne jo være min far. Så har jeg fået lavet et citat mere. ”It takes more courage to suffer than to die”. Det var bare et fedt citat, syntes jeg. Efter jeg kom hjem fra Kosovo, fik jeg lavet Dannebrog. Jeg ville ikke bare få lavet Dannebrog, den synes jeg man skal gøre sig fortjent til at få lavet, så den fik jeg først lavet, efter jeg kom hjem. Da jeg så var ude og få lavet Dannebrog, spurgte tatovøren, om jeg skulle have lavet noget mere. Jeg sagde så, at jeg ville have lavet et kompas og noget tekst over. ”For those I love I will sacrifice”, står der. Jeg var udsendt med en, som havde en masse tatoveringer, der ikke betød noget. Men det var et fedt sømandstema, og han havde et fedt kompas. Det syntes jeg var et fedt symbol. Jeg er også selv kører og har sejlet, da jeg var lille, så det gav ret god mening.
Jeg går ud fra, at du er stolt af dem, men hvorfor? Jeg er stolt af dem, fordi de symboliserer mig. Jeg kan se mit eget liv i det. Og der er lagt meget tid i at tænke over dem, inden de blev lavet. Jeg har også fået dem lavet, fordi jeg gerne ville gøre op med, at man ikke er en rocker, bare fordi man har fået lavet tatoveringer. Jeg har engang fået at vide, at jeg da var en sød ung mand - da jeg havde en langærmet trøje på. Da jeg så sad i T-shirt, vendte de på en tallerken og spurgte, om jeg også havde en motorcykel.
26 SOLDATEN NR. 1 • 2014
STINE GODSK
Min plejemor spørger tit, hvad jeg vil gøre, når jeg bliver gammel, og jeg svarer bare, at hvis min eneste bekymring er, om mine tatoveringer er grimme, så har jeg det godt.
Er du blevet inspireret af, at så mange andre har fået lavet tatoveringer i forbindelse med deres soldatertid? Jeg har mange ideer, og jeg lader mig inspirere af mange ting. Det kan være en film eller en cykeltur. Så det er ikke kun det, jeg ser og oplever inden for soldaterverdenen. Svalerne for eksempel fik jeg inspiration til fra Morten Breum, som har svaler på armen, og Nik eller Jay, som også har dem.
Hvorfor tror du, det er så populært blandt soldater? Jeg tror, det er soldaters måde at komme ud med det, de ikke har lyst til at sige til psykologen. Hvis jeg møder Krølle (en af Mikkels kollegaer, red.), så kan jeg se på hans tatoveringer, at han har været udsendt, uden at han behøver at fortælle mig det. Det er en måde at komme af med noget på. For eksempel er der mange, der får lavet tatoveringer til ære for nogle af deres faldne venner.
Hvis de betyder noget personligt, hvorfor så vise dem frem for hele verden? Det kan være, det kan inspirere andre til at få det lavet også.
Det bryder lidt et tabu at få lavet noget, man ikke kan tage af igen. Smykker kan du jo købe og tage af igen. Det er kunsten i at få dem lavet, og så er de er jo ikke mere personlige, end at jeg tør fortælle om dem. Lige som andre soldater har fået dem lavet til at bearbejde deres oplevelser på, så er det her min måde at bearbejde mine forældre på. Og tatoveringerne kom jo før rockerne.
Er det ikke bare en form for blær, som siger ”se mig, jeg er soldat”? Det tror jeg, det er for nogen. Det er for anerkendelsen. Men det er for eksempel kun dem, jeg var udsendt med, der ved, at jeg fik lavet Dannebrog, fordi jeg har været udsendt. Et dogtag ved alle jo er et soldatertegn. Jeg vil gerne anerkendes af andre soldater. Ikke nødvendigvis af civile. Jeg har et eksempel på en eks-soldat, som har fået lavet nogle tatoveringer, efter han var stoppet i forsvaret, og det synes jeg ikke er i orden. Det giver ikke respekt og anerkendelse.
Er det en form for CV, som bliver udvidet, jo flere erfaringer eller udsendelser man har? Det kan man jo godt sige, men så er det mere et CV over mit liv. Jeg ved, det bliver udvidet, men jeg har lovet min plejemor, at det ikke bliver op ad halsen og ud over håndleddet. Det
skal være harmonisk at se på, ellers kan jeg ikke selv holde det ud.
Er det først i orden at få dem lavet, når man har været udsendt? Alle udsendelser har et navn, min hed Fenriscoy, og jeg ved, at rigtig mange får lavet en tatovering af Fenrisulven, når de kommer hjem. Det er en uskreven regel, at du ikke skal gøre dig smartere, end du er, og en tatovering kan ikke trækkes tilbage, så man skal lige have gennemført for eksempel en udsendelse, før man får lavet en tatovering på det. Du får jo heller ikke lavet delfinen, med mindre du er blevet uddannet frømand.
Skal du have lavet flere? Ja, det skal jeg jo nok. Lige nu går jeg med tanker om at få lavet en nutidssoldat ned ad ribbenene – altså en soldat med hele udstyret på, men det vil min kammerat også, så det tror jeg ikke, jeg får lavet. I Band of Brothers bliver der til sidst sagt af en tysk general til hans folk, at det har været en ære at tjene sammen med dem, og at han håber, de må få et langt liv. Han siger det så på tysk, men jeg tror, jeg vil have skrevet det på engelsk. Men jeg skal ud og opleve noget mere, inden jeg får det lavet, og finde ud af, hvordan det kan flettes ind.
SOLDATEN NR. 1 • 2014 27
Interview med Jens Jens Guldager er konstabel ved Den Kongelige Livgarde i Høvelte. Han startede sin militære karriere som værnepligtig ved livgarden i 2011 og har efterfølgende taget en HRU og har været udsendt til Kosovo i 2013.
Fortæl mig om de tatoveringer, du har fået lavet… Den første, jeg fik lavet, var mit navn skrevet med runer. Jeg synes, at vikingetemaet er spændende, og så boede jeg også et sted med udsigt til gravhøje. Efterfølgende har jeg fået lavet et bånd om armen. Det er tegnet af en færing og er noget, som de ofte har på deres huse deroppe. Han så også meget overrasket ud, da jeg bad ham tegne det til mig. Så har jeg også en viking på skulderen - igen fordi jeg synes, at temaet er fedt. Efterfølgende er der bare kommet en hel masse til, så nu har jeg
28 SOLDATEN NR. 1 • 2014
STINE GODSK
også en viking, som holder et sværd, et vikingeskib med bølger omkring og bjerge i baggrunden. På overarmen har jeg også fået lavet en trappe op til Valhal med statuer. Den synes jeg selv er ret fed. Det sidste, jeg har fået lavet, er en drage på toppen af, og rundt om den store viking, jeg har.
Skal du have lavet flere? Ja, det skal jeg. Jeg er ikke helt færdig endnu, for jeg skal også have lavet den anden arm. Jeg skal have nogle farver i næste gang, hvor jeg gerne vil have lavet Dannebrog og solen. (livgardens regimentsmærke, red.). Farve på den ene arm og sort på den anden.
Jeg går ud fra, at du er stolt af dem, men hvorfor? Der er brugt over 20 timer og mange penge på dem. Og det gør jo forfærdeligt ondt! Det gør virkelig ondt! Og så er det sgu nok blevet en hobby.
Hvorfor tror du, det er så populært blandt soldater? Fordi det er sejt. Det hænger lidt sammen med at være udsendt. Det går jo i livgarden, at du må gerne få tatoveret en sol, hvis du har været udsendt. Man skal gøre sig fortjent til den, så den kommer med de næste, jeg skal have lavet.
Hvis de betyder noget personligt, hvorfor så vise dem frem for hele verden? Jeg tænker ikke over dem på den måde. De viser, hvor man er fra. For eksempel var der mange, der spurgte i Kosovo, hvad det var. Især amerikanere og de lokale ville gerne vide, hvad det var.
Er det ikke bare en form for blær, som siger ”se mig, jeg er soldat”? Jo, der er lidt blær. Prøv at se, hvad jeg får lavet! Nu er der for eksempel en fra mit arbejde, der har fået lavet en stor los på brystet med flammer, som er rigtig fed. Det er lidt ”se, hvad jeg har fået!”
Er det først i orden at få dem lavet, når man har været udsendt? Nah… Det er jo folks egen krop. Det er fint. Folk skal have lov til at gøre hvad de vil.
SOLDATEN NR. 1 • 2014 29
STINE GODSK
VIND BOGEN!!! Du kan lige nu vinde bogen Mærket for livet ved at gå ind på vore Facebookside ”De værnepligtiges magasin SOLDATEN” og klikke ’synes godt om’ til opslaget med konkurrencen samt svare på spørgsmålet, hvad er en fed tatovering?
MÆRKET FOR LIVET Tatoveringer blandt Livgardens soldater Af Jan Grarup
Bag på bogen står der:
Mærket for livet den internationale tjeneste, som kampsoldaterne selv opleDanske soldater er de seneste årtier ver den. Mere end 60 soldater viser og blevet udsendt til mere og mere kræforklarer de tekster og symboler, de vende operationer rundtomkring i har fået tatoveret på kroppen for at verden. En del er blevet dræbt, manfastholde oplege er blevet såret, velserne. Borgen og endnu flere er tegner et porvendt hjem med ”De lever et liv og ser træt af den danoplevelser, de på ske kampsoldat godt og ondt alting, der betyder, at anno 2013. Den drig vil glemme. man bliver mærket er fotograferet Hvad betyder det for livet. Men det af World Press egentlig for den er også derude på Photo-vinderen enkelte soldat at kanten, at man for Jan Grarup. komme så tæt på alvor mærker livet” døden? Hvilke erfaringer og ar giver det at arbejde i verdens krigszoner? Og hvad vil soldaterne selv fastholde fra deres ekstreme oplevelser? Gennem de tatoveringer, Livgardens soldater har fået før, under og efter deres missioner i udlandet, skildrer
30 SOLDATEN NR. 1 • 2014
CLARA MIKKELSEN
Hvad er det bedste ved et nyt hold værnepligtige?
”Det er dejligt at se alle de unge mennesker med deres forventninger og glæde. De kommer på infirmeriet et par dage efter opstart - nogle er måske blevet lidt bekymrede, og her kan vi snakke med dem og hjælpe dem af med den bekymring.” Bodil Grubak. Sygeplejerske på Antvorskov Kaserne.
”De nye ansigter, de nye mennesker vi møder. Vi ser jo 1.000 om året.” Gert Petersen. Materielassistent på blåt kammer, Høvelte Kaserne.
”De kommer og er friske, åbne og positive. Vi kan hjælpe dem, og så bliver de så glade. Det er altid en fornøjelse.” Jacob Lystrup. Bagersvend på Antvorskov Kaserne.
SOLDATEN NR. 1 • 2014 31
32 SOLDATEN NR. 1 • 2014