FEBRUAR · NR. 2 · 2016
Unikt besøg ved
modtagecenter Vordingborg Hooked på
FORSVARET?
Her er uddannelserne, du skal vide mere om.
+
GSU, MP eller sprogofficer? Find ud af, hvad du skal være! + Den operative garder OG MEGET MERE
KOLOFON
> LEDER
Velkommen tilbage!
Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Erik Christfort Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Striber
2 SOLDATEN NR. 2 • 2016
Rekrutchokket har forhåbentligt lagt sig og en hverdag er begyndt at forme sig. Måske har du fundet ud af, at du er god til at grave huller. Måske har du fundet ud af, at morgenrengøring aldrig bliver your thing. Måske har du fundet frem til, at du simpelthen ikke kan gå tilbage til at blive et civilt dræn igen. Hvis det er tilfældet, så er du kommet til rette sted! I dette nummer af SOLDATEN har vi bl.a. fokus på sergentuddannelsen for de forskellige værn og er sågar hoppet med Hærens Sergentskole på feltøvelse. På Nørre Uttrup Kaserne har vi
været ude med eleverne på militærpolitiskolen og fulgt en hverdag, der både er fysisk og psykisk krævende, men byder på mange oplevelser. Du får indsigt i en hverdag som sprogofficer, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden. Derudover er der som altid i hvert fald 28 sider med gode grunde til, at I skal læse SOLDATEN – vi håber I vil nyde læsningen og ønsker jer god vind! Mange hilsner Ida Wolff Ravneberg og Erik Christfort Journalister på SOLDATEN.
Den operative garder
6-8 02: Leder 04-05: Første dag hos tele graferne i Haderslev
06-08: Den operative garder 09: Side Najne-tøsen 10-11: Modtagecenter Vordingborg
12-13: En dag på MP-skolen 14: 6 skarpe til Kronby,
Bisgaard og Valentin
15: Med MP på arbejde 16-17: Sprogofficersskolen 18: Undskyldningsdigte 19: Skal du være sergent? 20-21: Man skal lyde, før man kan byde
– sergentelevernes første feltøvelse!
12-13 En dag på MP-skolen
22-24: En profil i Forsvaret 25: Ohøj eller halløj? 26-27: History Facts: Simo Häyhä
28: Sergentcitater 29: Brevkassen 30-31: Nyt fra Værnepligtsrådet 32: Skal du være ny journa26-27 History Facts – Simo Häyhä
list på SOLDATEN?
SOLDATEN Nr. 2 • 2016 3
Første dag hos telegraferne i Haderslev SOLDATEN har været på besøg i Haderslev for at følge HBU’ernes første mødedag: en dag med forventning og spænding, ventetid og kaos, nye venner og mange indtryk. Det er mandag den 1. februar og dermed tid til et nyt hold værnepligtiges ankomst til Telegrafregimentet i Haderslev. Hele formiddagen er de kommet strømmende ind gennem porten og har for første gang stiftet bekendtskab med den flotte, gamle kaserne, der skal være deres hjem de næste fire måneder. Telegrafregimentet skiller sig ud fra de andre regimenter på flere måder. Den mest synlige forskel er vel nok den signalblå baret, der skal markere, at regimentet er værnsfælles. Dette er imidlertid ganske nyt. Faktisk er det et af Danmarks ældste regimenter,
4 SOLDATEN NR. 2 • 2016
med en historie, der strækker sig tilbage til år 1657, hvor det dengang kaldtes ’Det Sorte Regiment’, oprettet af kong Frederik III. Efter flere års pause har man igen de seneste år haft værnepligtige i Haderslev. Dette er til stor glæde for byen, som gør et nummer ud af at give de nye værnepligtige en varm velkomst. Dette inkluderer bl.a. et besøg hos borgmesteren med sønderjyske fedtemadder og andre lokale specialiteter, en guided rundvisning i byen og diverse rabatkort til caféer og restauranter i byen. Den gamle, tyske kaserne med dens fortlignende bygninger ligger midt i byen og er derfor en naturlig del af byens identitet. Ligesom alle andre steder forløber dagen med indregistrering og iklædning af uniform, udlevering af stumper, rundvisning, introduktion og mønstring. Informationerne er mange, og ikke alle er lige gode til at høre efter og huske beskeder – men det vil sergenterne snart lave om på!
Øjebliksbilleder fra dagen Stumper De nyankomne er blevet registreret og sidder i hold og venter på at blive ført ned til depotet. Private tasker og tøj flyder ud over bordene, hvad der ikke huer sergent Schmidt. – Få lige linet stumperne op langs væggen, beder han dem. Et par stykker hopper op ad stolen og flytter rundt på taskerne. En enkelt fyr roder en del rundt i sin egen og begynder at lægge bunker af sammenfoldede strømper frem. – Nej, nej – han sagde stumper, ikke strømper, hjælper en kollega ham…
Baretter Fjerde deling står i en hestesko i indre kasernegård. De er i gang med deres livs første eksercitslektion, og i den anledning vil sergent Inan gerne introducere dem til deres nye kæreste eje: baretten. – Den baret, den skal aes, den skal kæles, den skal puttes med og bades med…
IDA RAVNEBERG
Vi har talt med nogle af de værnepligtige for at danne os et billede af de nye telegrafer: Daniel Andersen, 20 år, Sydafrika • Jeg har valgt at blive værnepligtig, fordi jeg tror, at værnepligten er en god måde at starte voksenlivet på! Mine forældre er danske, men vi har boet i Sydafrika i de sidste 8 år, så jeg er kommet tilbage kun for at være værnepligtig. • Jeg forventer ikke noget specielt – man må bare vente og se, hvad der sker! • Jeg vil gerne i reaktionsstyrken – men nu tager vi det lige one step at a time. • Jeg modtog først Forsvarets træningsprogram, to dage før jeg kom hertil – så det har jeg ikke fulgt. Men jeg har lavet rigtig meget sport før, så mon ikke det går!
Amanda Weaver, 19 år, Sønderborg
Da de igen står i retstilling, tager sergenten nogle stykker i at se andre steder hen end der, hvor de skulle. – I skal fandme ikke stirre på hinanden! Der bliver rigeligt med tid til øjenkontakt oppe på stuen, men ikke her!
• Jeg har valgt at blive værnepligtig, fordi jeg er i gang med et sabbatår og gerne vil prøve nogle grænser af. • Jeg regner med, at det bliver hårdt ad helvedes til! Også fordi der ikke er nogen forskelsbehandling; der bliver ikke taget hensyn til hvilket køn man har. Men det er kun godt! • Jeg glæder mig meget til at komme i uniformen. Derudover tror jeg, at skydebanedage bliver noget af det bedste! • Jeg vil måske gerne på sergentskolen, hvis jeg kan lide det her – men længere ude i fremtiden vil jeg nok gerne ind til politiet. • Jeg er spændt på, hvordan den fælles indkvartering kommer til at fungere – især badene…
Distinktioner
Mads Andersen, 21 år, Sønderborg
Hvem er sergent, hvem er delingsfører, hvem er slet ingenting? Det er ikke nemt med de stjerner og buer. En flok værnepligtige sidder på deres køjesenge på stuen og er ved at introducere sig selv for hinanden. SOLDATENs udsendte, en ydmyg menig, kommer ind for at høre med, og straks springer de op: Skal vi ud på gangen nu? Hvad skal vi have med?
• Jeg har valgt at blive værnepligtig, fordi jeg gerne vil have en karriere i Forsvaret. • Jeg glæder mig til at komme i gang og se, hvilke venner man får! • Jeg blev kasseret, første gang jeg var til session, fordi sessionslægen mente, at min hørelse var dårlig. På det tidspunkt havde jeg haft influenza i flere uger – så det var sgu da ikke så mærkeligt, hvis det var stoppet til! Men nu fik jeg endelig lov til at komme ind. • Jeg vil gerne først uddanne mig til konstabel og blive udsendt, før jeg skal videre i systemet. Hvis man for eksempel skulle ende som delingsfører, vil jeg gerne have prøvet selv at være udsendt først.
I løbet af dagen kunne man høre mange forskellige grunde til, hvorfor det lige var endt med værnepligten. Nogle af favoritterne var:
Efter dag 1:
Jeg er kommet her… For at få en røvfuld! Fordi min mor er for sød ved mig. For at lære at rede min egen seng… For at prøve noget nyt! For at blive råbt og skreget lidt ad – ellers bliver jeg skuffet..
Hvordan er det gået? Amanda: Det har været rigtig fedt og spændende med alt det nye, jeg synes ikke, de har været for hårde. Jeppe: Hektisk! Sebastian: Det vil jeg også sige – havde dog hørt, at det var værre… Tænkte I også det i morges, da I blev vækket med bulder og brag kl. 0530? Amanda: Man vidste jo lidt, at det skulle ske… Men lige nu er det lidt svært at holde øjnene åbne!
Jeppe: Jeg synes sådan set, at det mest udfordrende har været at holde styr på stumper! Hvordan er stemningen? Alle: Man kan allerede mærke fællesskabet! Amanda: En af grundene til, at vi er lidt trætte, er måske også, at vi først sov klokken halv et. Alle lå og snakkede! Sebastian: Folk er gode til at hjælpe hinanden – det er fedt.
SOLDATEN NR. 2 • 2016 5
Den operative garder Når man taler om Danmarks operative indsatser, er det typisk de nyere operationer i henholdsvis Afghanistan og Irak, der trækker fokus. Men hvad de færreste tænker over er, at der hver dag siden 1658 har foregået en skarp national mission, primært bemandet med værnepligtigt personel! Ligesom ved enhver anden operation gennemføres der dagligt teknisk og taktisk indøvelse, ligesom der løbende foregår tilbagemeldinger og afsluttende briefings. Den mission, der her omtales, er samtidig nok den vigtigste operative opgave, Forsvaret udfører, nemlig bevogtningen af kongefamilien samt de kongelige slotte
6 SOLDATEN NR. 2 • 2016
og palæer. Men hvorfor benytter vi i Danmark værnepligtige til så vigtig en mission? Og i hvor høj grad minder denne opgave om de internationale indsættelser danske soldater, deltager i? Dette var blandt en lang række spørgsmål, jeg præsenterede for major Østergaard, chef for Vagtkompagniet.
ERIK CHRISTFORT
”Ligesom udsendte i en skarp international mission har vi ikke en mulighed for at stoppe op og sige, hov - det skulle vi vist have gjort anderledes.” Således beskriver major Østergaard det ansvar, som ikke blot hviler på ham selv og de fastansatte ved Den Kongelige Livgarde, men i lige så høj grad på de værnepligtige, der står på vagt, da de typisk vil være de første til at reagere på en trussel. Og netop det store ansvar, som hviler på de værnepligtige allerede efter fire måneders tjeneste, har da også resulteret i en
unik og mere målrettet basisuddannelse. ”En stor del af uddannelsen på Garderkasernen i Høvelte er målrettet den operative tjeneste i Vagtkompagniet. Derfor er Livgardens basisuddannelse også en smule anderledes end ved de andre tjenestesteder. Vi har blandt andet ikke det fag, der hedder brandbekæmpelse. Den tid bruger vi blandt andet på vagt- og eksercitsuddannelsen, som ligger lige inden overgangen til Vagtkompagniet.” ”Vi er en af verdens bedste bevogtningsenheder, hvis ikke den bedste. Mange tilsvarende enheder i andre lande består af professionelle solda-
ter eller politifolk, der har bevogtningstjeneste som et dagligt job. Men som alle soldater vist kan nikke genkendende til, er bevogtning af et objekt måske ikke den mest spændende militære disciplin, man som soldat kan beskæftige sig med. Også derfor er det en genial, og dansk, måde at organisere bevogtningen af kongehuset på. Da Vagtkompagniets værnepligtige gardere udskiftes hver fjerde måned, når det aldrig at blive rigtigt kedeligt, før nye kræfter kommer til. Vi har derfor veluddannede soldater, som udelukkende skal kunne løse en bevogtningsopgave, med samtidige krav til også at holde en høj ceremoniel standard. Vi løser opgaven bedst
SOLDATEN NR. 2 • 2016 7
ERIK CHRISTFORT
og forholdsvist billigt, med stor entusiasme og stolthed.” Ydermere får vi forklaret, hvordan efteruddannelse i Vagtkompagniet er med til at sikre, at de værnepligtige er skarpe gennem hele deres tid. Specielt er der vægt på skydefærdighederne, som i sidste ende kan blive afgørende. Derfor er hvert vagthold også to gange på skydebane gennem deres tid i Vagtkompagniet, hvor grundlæggende skydefærdigheder vedligeholdes, samtidig med at nærkampskydefærdigheder udbygges yderligere. Den overskydende tid på skydebanen bliver derudover brugt på opfriskning og kontrol af førstehjælp, som ligeledes kan være altafgørende for garderne selv, men også i høj grad for civile: ”Når man befinder sig i en storby, er der ofte brug for at udøve førstehjælp. Det kan være alt fra færdselsuheld til hjertestop. Næsten samtlige hold vil opleve, at enkelte af garderne får brug for de færdigheder, de har lært inden for førstehjælp,” pointerer major Østergaard.
”Hver dag inden vi går på vagt, gennemfører vi det, som i virkeligheden er en teknisk og taktisk indøvelse, på lige fod med det som foregår under en hvilken som helst anden operation.” Herunder bliver der beskrevet en lang rækkekontrol punkter, som garderne skal kunne besvare hver morgen, inden de er klar til at gå på vagt. Derudover gennemgår den inspekti-
onshavende (den på dagen ansvarlige for det næste døgns bevogtningsopgaver), hvorledes det næste døgns vagt kommer til at foregå på et ”terrænkort” over Amalienborg. Yderligere briefes der om evt. specielle forhold, som kan indvirke på opgavens løsning. Efter dette er sidste punkt under klargøringen den endelig kontrol, eller klar til kamp, hvor samtlige garderes udrustning kontrolleres. Herefter oplades gardernes geværer, og de er dermed, med skarpt i kammeret, klar til at blive indsat i en operativ opgave, hver evig eneste dag!
”Jeg tænker faktisk først over, hvor vigtigt vores arbejde er, når jeg står i stengangen (udgang til pladsen
Garder P. Nørmølle: ”Det er spændende at mærke, at man har et reelt ansvar. I den grønne tjeneste handler alting om forberedelse. Når man derimod står på vagt ved f.eks. porten her på Livgardens Kaserne, kan man i den grad mærke, at man tjener et formål. Det giver en summen i maven første gang, det er fedt!”
”Det vigtigste, jeg har taget med fra Høvelte, er helt sikkert en selvsikkerhed og en holdning, som giver en tro på, at jeg kan håndhæve de ting, vi er pålagt. Udover alt det tekniske vi skal kunne, får vi en mentalitet, som gør, at vi er klar til det her.”
8 SOLDATEN NR. 2 • 2016
Garder L. Hansen:
på Amalienborg) og tænker over, at kronprinsen bor lige ved siden af, og jeg er på vej ud med et skarpladt våben for at passe på ham. Men jeg føler, at vi er blevet klædt godt på fra Garderkasernen i Høvelte, de har gjort et godt stykke arbejde med os.”
ERIK CHRISTFORT
Side Side najne-pige – dysekanon M/85 Denne måneds side najne-pige er særdeles slagkraftig. Vi har nemlig i denne omgang valgt at fokusere på Forsvarets kraftigste håndvåben, dysekanon M/85. På trods af at våbnet bliver håndteret af en enkel mand, opererer man typisk med et ”dyse-hold”, hvor den ene er primær skytte, mens den anden står for ladning og ammunitionshåndtering. Oprindeligt er vores dysekanon indkøbt med det formål at blive indsat mod pansrede køretøjer, men efterhånden som våbnet er blevet udviklet, og der anvendes flere forskellige granattyper, er dets formål nu blevet mere alsidige. Af særlige ”evner” er bestemt værd at tilføje, at dysekanonen med en effektiv rækkevide på op til 1.000 meter kan yde god sikkerhed og ildkraft til mange forskellige typer operationer.
-tøsen Faktaboks Antal i Forsvaret: ������������������������������������������������� 774 Kaliber: ������������������������������������������������������������� 84 mm Vægt: ���������������������������������������������������������������� 11 kilo Mål: ��������������������������������������������������������������� 0-2.000m Inklusiv natsigte og afstandsmåler!
Kilder: www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/ dysekanon/Pages/Dysekanon2.aspx https://www.youtube.com/watch?v=ucIt0IJFpDA&feature= youtu.be
SOLDATEN NR. 2 • 2016 9
Modtagecenter Vordingborg Denne vinter har været meget unik på Vordingborg Kaserne, for udover at forbedrede sig på det sædvanlige værnepligtshold til februar har kasernen også forberedt sig på et scenarie, hvor personellet i samarbejde med politiet skal kunne modtage op til 1.600 flygtninge. Derfor har vi på SOLDATEN valgt at sætte fokus på denne situation, for hvad foregår der egentligt på Vordingborg Kaserne, og hvordan har forløbet været indtil nu? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi har sat os for at opklare.
”Min strategi har været at give journalisterne, hvad de vil have, nemlig billeder og information, ellers skal de nok skrive artiklerne helt selv, og det er ikke nødvendigvis til vores fordel.” Sådan svarer presseofficer kaptajn Niels Brandt ganske roligt på det mest presserende spørgsmål om, hvorvidt kasernen har været nervøs for presseomtalen, som uomtvisteligt ville følge med den nye opgave. Og fakta fik vi også. Hovedparten af lejren består af cirka 90 telte af varierende størrelse. De bliver opvarmet til minimum 15 grader for at beskytte dem mod at blive jordslået. Strømmen bliver leveret af 5 stk. 200 kW-generatorer, som arbejder i døgndrift. Det hele er siden november 2015 blevet opstillet af Ingeniørregimentet fra Skive.
Formålet med modtagecenter Vordingborg: Etableringen af modtagecentret i Vordingborg, og det tilsvarende i Søgård-
10 SOLDATEN NR. 2 • 2016
lejren (i Sønderjylland), kom som en direkte reaktion på de flygtningestrømme, vi oplevede på motorvejene i september sidste år. Det scenarie, som denne lejr er bygget til at undgå, er, at politiet, som tidligere håndterede registrering og opdeling af immigranter og asylansøgere ved grænsen, nu kan fragte samtlige flygtninge til Vordingborg. Her kan de gennemføre det administrative arbejde under rolige og mere kontrollerede forhold for begge parter. Det er politikerne, der har bestemt, at disse midlertidige lejre skal benyttes til at huse flygtningene, indtil de er blevet registreret og kategoriseret. Det er samtidig fastlagt i loven, at flygtninge maksimalt må vente tre dage på den indledende proces med registreringerne og yderligere et døgn, hvis de vælger at søge asyl. Derfor er det under alle omstæn-
digheder begrænset, hvor længe man som person kan ende med at skulle tilbringe under de ellers meget fine forhold i Vordingborg.
Forsvarets beredskabsstyrke: Forsvaret kommer som tidligere nævnt til at bidrage med stående personel til primært bevogtnings opgaver. Alt personel der kommer til at deltage i dette arbejde, er på nuværende tidspunkt i gang med at blive omskolet i samarbejde med politiet, til på sigt at kunne indgå i arbejdet på et af de to modtagecentrer, såfremt politiet skønner det nødvendigt. Mere info om forsvarets bidrag kan findes på: http://www2.forsvaret. dk/nyheder/nationale_opgaver/Pages/ Forsvaretuddannerberedskabsstyrke. aspx
ERIK CHRISTFORT << Trænregimentet Vordingborgs syn på sagen: ”At løse uvante opgaver i et uvant miljø ved hjælp af målrettet træning og planlægning er jo i bund og grund soldatens lod.” Sådan kommenterer kaptajn Niels Brandt den uvante opgave på Vordingborg Kaserne, der blev stillet kort inden jul. ”Forsvaret er jo Folketingets og regeringens redskab. Derfor er det også ganske naturligt for os at gribe opgaven og løse den efter bedste evne. Samtidig kommer der også nogle afledte fordele, for etableringen af teltlejren har givet os mulighed for at træne det historisk gode samarbejde mellem Forsvaret og politiet, som altid har eksisteret”.
Samarbejde mellem politi og Forsvaret: >> Og netop det med samarbejdet blev da også perfekt illustreret, da vi først trådte ind i lejren. Her stod politiassistent Hans Christian Rasmussen, travlt optaget med at hjælpe en overkonstabel-1 fra Ingeniørregimentet med at montere et af de nye permanente hegn. ”Jeg bliver tosset af at sidde på et kontor. Jeg har selv været aktiv i Forsvaret og senere hen Hjemmeværnet, så jeg er vild med denne mulighed for et tæt samarbejde”. Udover det samarbejde, som har været i gang under etableringen af lejren, hentyder Hans Christian Rasmussen også til, at Forsvaret kan kommer til at stille med en mængde personel til selve bevogtningen af lejren, mens politiet fortsat står for al håndtering og sagsbehandling af flygtningene. Hans Christian Rasmussen er ikke bekymret over, om der er plads nok til flygtningene. ”Vi råder over mange telte, så vi er ikke bundet af at skulle blande familier med småbørn med en masse unge mænd. Så bruger vi hellere et telt ekstra, derfor er 1.600 (det maksimale antal sengepladser, red.) heller ikke et tal, vi nogensinde regner med at ramme.”
<< Erfaringer fra Afghanistan, Irak og Kosovo: I lejren går der i skrivende stund tre mand fra Ingeniørregimentet i Skrive, som er ved at få de sidste ting på plads og står for vedligeholdelsen af lejren. Dette tal forventes at stige betragteligt, såfremt lejren bliver beboet. ”Opbygningen er lejren er gået problemfrit. Vi har erfaring fra denne type opgave i blandt andet Afghanistan, Irak og Kosovo, men derfor er det da altid fedt at få træningen.” Med denne kommentar afslutter oversergent Vestergaard vores samtale om, hvor gnidningsfrit det hele var gået. Også ingeniørene har kun rosende ord til overs om samarbejdet mellem, politi og forsvar: ”Det har været fedt at få bekræftet, at det her fungerer, når det skal, og oven i købet uden hindringer.” siger oversergent Vestergaard.
SOLDATEN NR. 2 • 2016 11
En dag på MP-skolen 0740 Eleverne stiller til stueeftersyn. Mens befalingsmændene kontrollerer stuerne, kører eleverne på med såkaldte ’MP-sets’: på tælling tager de 25 armbøjninger, 25 squats, 25 mavebøjninger, 25 rygbøjninger og 25 brysttræk med en makker... Tre gange. Efter således at have fået lidt ilt til hjernen repeterer de udvalgte MPbestemmelser og -beføjelser, som de skal have prøve i dagen efter. Når en elev ønsker at svare, indtager han retstilling efter engelsk eksercitstradition, hvor man stamper i jorden. Alle andre står rør. Ingen sniksnak her.
To elever har glemt deres linealer. - Skafte og Søe, I to går igen i min bog, og det er ikke nødvendigvis en god ting! Sergenten skribler i sin sorte bog med rynket pande. 2cm hærkort, kompas og kortmål udleveres, og prøven går i gang. Blandt andet handler den om at bestemme retninger og koordinater, at tegne kalker og områdeskitser. Naturorientering er også en del af det: solens position ift. verdenshjørnerne, fritstående træers hældning, aflæsning af Nordstjernen m.m. Det kan godt betale sig at høre efter - senere samme dag skal de gå en march. Længden og mængden af oppakning stiger gradvis under uddannelsen. Denne gang skal de gå 20 km med 20 kg oppakning – hvis de da ikke går forkert… Marchdagene har især vist sig hårde for de elever, der kommer fra Søværnet eller det civile – det er ikke alle, der er lige vant til at trave!
… Og hvad er så militærpolitiets hovedopgaver? Ifølge oversergent Markussen inkluderer de: 1) Trafikkontrol, 2) Sikkerhedsfunktioner, 3) Politiopgaver, 4) Særlige politiopgaver, 5) Tilbageholdelsesfunktioner (fx krigsfanger). Markussen uddyber: ”Mindst muligt magt og størst mulig hensyntagen – det er guldordene i denne her sammenhæng.” Eleverne er godt med, selvom de bryder hovederne: Hvor går grænserne mellem civil og militær retsplejelov? Her er der ikke meget, der er sorthvidt. Lektionen er ved at være til ende, og de får uddelt et hæfte med en oversigt over nogle knob og stik, de skal til at lære sig: et nyt knob hver uge. Et par søfolk smiler tilfreds.
Ud af omtrent 300 ansøgere blev der optaget 28 elever. Faktisk var ansøgerne så mange, at man kun havde mulighed for at afprøve 120 egnede ansøgere. Halvanden måned senere står der 23 tilbage på gangen – de er fremtidens MP’ere.
1110
0810
Talsmandstid. Også her kan man have brug for at tale om tingene! En af eleverne styrer ordet, mens diskussion om udfordringer ift. bolig, varierende undervisningsformer og afgåede elever bølger frem og tilbage. Efter en halv times tid bryder gruppen op og går mod kantinen for at få noget nærende frokost, inden de skal ud på march.
1030
Elevformanden, som har denne titel en uge ad gangen, får de andre elever til at træde an og fører dem indtrådt over til klasselokalet. Således får man mulighed for at øve sig i at føre kommando og tage ansvar. Lektionen handler om orientering. De skal have en slutkontrol og har en time til prøven. - Der står navn og nummer. Hvad tror I, der skal stå? Ingen umiddelbare spørgsmål? Super. Sergent Ettrup uddeler prøvearkene.
12 SOLDATEN NR. 2 • 2016
Elevformanden har rettet holdet af og melder klar til undervisning, da den næste instruktør kommer ind, oversergent Markussen. Man lægger mærke til, hvor sammensat elevskaren er, da Markussen laver navneopråb: Lokalet genlyder af både ’javel’ og ’halløj’. De får uddelt en lille prøve som forsmag på, hvad den afsluttende prøve dagen efter kommer til at indeholde. Militærpolitibestemmelser handler bl.a. om myndighedsområder, magtmidler, håndtering af anholdte og krigsfanger, hovedopgaver m.m. Eleverne skal ikke kunne paragraffer og lovstykker ordret udenad, men forstå essensen af dem og vide, hvor man kan slå detaljerne op.
1215 Frokosten er klaret, eleverne har skiftet til kampuniform og fyldt rygsækkene med al den ekstra vægt, de har
IDA RAVNEBERG
kunnet finde. 20 kg kan være svært at ramme, og i minutterne op til stilletid foran bygning 11 hersker der let kaos på gangen. Endelig står de alle udenfor, opstillet i grupper. En sergent går rundt mellem dem med en vægt og kontrollerer, at basis og rygsæk til sammen vejer mindst 20 kg. - Nå, du har måske vejet den med fyldte vanddunke i? Det var da ærgerligt – de bliver jo lettere undervejs, så det går ikke… Et par stykker får en pansermine med i rygsækken som ekstra påmindelse om at aflæse vægten korrekt næste gang.
1230 En fører fra hver gruppe får udleveret kort og kalke over ruten, og lidt
efter lidt begiver de sig af sted. Det er en smuk vinterdag med snedækkede marker, bragende solskin og knitrende frost. Trods kulden er der ingen problemer med at holde varmen – den ekstra vægt på ryggen giver hurtigt røde kinder – ligesom det smukke landskab ikke får megen opmærksomhed. Her gælder det bare om at sætte et ben foran det andet, og det i højt humør i de næste timer. Selvom eleverne fra Søværnet måske har lidt at indhente på marchen, vil de gerne have flere ansøgere netop derfra, understreger kaptajn Henningsen, som er kursusleder ved Militærpolitiskolen: - Efter militærpolitiet blev værnsfælles, skal vi også varetage de ret omfattende opgaver, som Søværnets Militærpoliti plejede at stå for. Det handler især om bording (når man entrer skibe i forbindelse med fx piratjagt, red.) – der kunne vi godt bruge flere søfolk. Generelt ønsker vi også fremadrettet at have en god repræsentation fra alle værn ved militærpolitiet, således at vi er bedst mulig i stand til at støtte værnenes særegne operative behov.
KAN DU KLARE
PARAGRAFFERNE OG LØBE FRA DE
HURTIGSTE?
1400 Der ligger stadig et par timers march forude, før eleverne kan holde fri. ’Fri’ er nok så meget sagt, for med den store prøve i militærpolitisbestemmelser dagen efter er der givetvis meget, der skal forberedes. Dagene på MP-skolen er alsidige, som eleverne selv understreger, og ingen dage er helt ens. Alligevel glæder de sig nok særligt til netop én dag: d. 14. oktober. Dagen, hvor de endelig må trykke den postkasserøde baret ned over hovedet og sætte to fine, store bogstaver på armen: MP. Der er dog længe til endnu. Mange kilometer, der skal gås. Mange prøver, der skal terpes. Mange tæsk, der skal modtages. SOLDATEN ønsker hele flokken knæk og bræk – og så kan du læse på næste side, hvad tre af eleverne har at sige om det hele!
En uddannelse hos Militærpolitiet er for dig, der har mod på mere. Vi ruster dig til både at være en dygtig soldat og en juridisk autoritet. Du skal kunne fortsætte, når andre stopper og bevare roen, hvis situationen spidser til – både herhjemme og i verdens brændpunkter. Derfor kræver vi lidt mere af dig både fysisk og bogligt.
Er du klar til at kæmpe for den røde baret? Ansøg senest 28. marts 2016
Læs mere på forsvaret.dk/uddannelser SOLDATEN NR. 2 • 2016 13
6 skarpe til
Matilde Bisgaard, Andreas Valentin og Julian Kronby: tre MP-elever med forskellig baggrund. Den første kommer fra en HRU ved Telegrafregimentet, den anden fra sin værnepligt ved Gardehusarregimentet og den sidste som konstabel i Søværnet. Alligevel deler de ét brændende ønske: drømmen om den røde baret og MP-mærket på armen.
Hvorfor militærpolitiet? Valentin: Under værnepligten følte jeg, at jeg lærte noget nyt hver eneste time, noget der var til at tage og føle på. På 4 måneder blev jeg klogere på mange ting og på mig selv, end jeg havde gjort på 3 år i gymnasiet! Dette var min mulighed for at blive i Forsvaret og samtidig kunne dyrke det politimæssige. Bisgaard: Jeg ønskede først at søge ind til det civile politi, men blev så glad for Forsvaret, at jeg hellere ville være her. Her er ingen dage ens! Kronby: Jeg ville gerne udfordres både fysisk og i klassen, og det bliver man her. Så er det også fedt at vide, at man er 23 ud af 300, der søgte ind!
Hvad lægger de vægt på til optagelsesprøverne? Kronby: Det er selvfølgelig det fysiske, men lige så meget samtalerne – de vil gerne sikre sig, at man rent faktisk gerne vil være her, at man brænder for det, sådan nogle ting. Bisgaard: Dem, der søger ind her, er typisk også ret pligtopfyldende af natur. Det bliver man sgu nødt til at være! Valentin: Loyalitet er også en kerneværdi – her er det meget vigtigt, at man kan stole på hinanden, og at
14 SOLDATEN NR. 2 • 2016
man kan stole på, at ens kollega indrømmer det, hvis han har begået en fejl. Kronby: Efter vores samarbejdsøvelse manglede der én pandelampe. Ingen ville kendes ved, at man havde mistet den, og derfor skulle alle mand ud og løbe i to timer, indtil man fandt den, på et tidspunkt hvor vi i forvejen var fuldstændig udkørte. Desværre meldte vedkommende sig aldrig. Der fik vi bare at vide: ”Der er åbenbart én af jer, vi ikke kan stole på. Finder vi ud af, hvem det er, ryger han ud med det samme.” Så har man ligesom fået det på plads – det er okay, at man begår fejl, men man skal også kunne indrømme det.
Hvad har været den største udfordring ved opstarten? Kronby: Nu kommer jeg jo fra Søværnet… Så for mig har det især været typiske hærdiscipliner som eksercits, kamp- og overlevelsesfag og march, men også bare sådan noget som hilsepligt og påklædningen. Det er jeg ikke vant til at gå så meget op i! Valentin: Jeg ville sige, at det er hele ’kæft, trit og retning’-holdningen. Der er flere af eleverne her, der tidligere har været enten konstabler eller sergenter, og der kan det måske være svært for nogle at acceptere, at alle bliver behandlet ens.
Hvad motiverer jer, når det er hårdest? Kronby: Den 14. oktober, dagen hvor vi er færdige! Den lyser op i horisonten. Men jeg tror, det er vigtigt her, at man tager en dag ad gangen. Bisgaard: Man kan sætte sig nogle delmål – så, nu klarede jeg mig frem til juleferien, næste mål er vinterferien, derefter Klør Knægt… Men hovedsagen er helt klart, at det er grønt på den anden side! Valentin: Allerede på samarbejdsøvelsen i december blev vi presset en del, med ikke så meget mad og en hel del march. Klokken 16 på den første dag var der én fra min gruppe, der var så omtåget, at han ikke kunne huske sit eget MA-nummer. Så må man bare
Kronby, Bisgaard og Valentin sige til sig selv: Hvis andre har klaret det, så kan vi også!
Hvordan er sammenholdet og miljøet omkring militærpolitiet? Kronby: Lige i starten var der jo nok mange, der gerne ville vise sig og bevise et eller andet, men nu har de fleste fundet deres plads i gruppen og er blevet venner. Man kan godt se, at de har valgt rigtigt under udvælgelsen! Valentin: Det er lidt vildt, at man bliver glade for hinanden så hurtigt! Bisgaard: Generelt tror jeg, at MP’erne holder sig lidt for sig selv, sidder sammen, spiser sammen. Vi har jo en myndighed over for de andre, og derfor er neutralitet vigtigt – det kan nogle gange være nemmere, hvis der er lidt distance. Valentin: Jeg tror til gengæld kun, det er i fredstid – hvis man først er udsendt sammen, så bliver det lige meget! Bisgaard: Som elev kommer man også lidt til at leve i en glasboble. Jeg har allerede sagt til familien, at jeg ikke rigtig kommer til at være til stede det næste år… Valentin: Ja, man er fuldstændig fortabt i forhold til, hvad der sker i verden – det eneste, jeg ved noget om nu, er paragraffer! Kronby: Jeg havde på forhånd tænkt, at det ville blive for hårdt at bo på kasernen, at man ikke kan skille arbejde og fritid ad, så derfor bor jeg i en lejlighed. Alligevel føler man sig ikke udenfor.
Bedste råd til dem, der gerne vil søge ind? Kronby: Træn ikke kun efter, at du lige skal kunne klare kravene. Sæt dig udover det. Du skal forberede dig på, at det ikke bliver lutter lagkage – der er ikke én dag, hvor du bare kan sidde og sove! Så er de ligeglade med, om der er 10 eller 23, der kommer igennem – de kan ikke bruge nogen, der ikke kan klare det hele. Bisgaard: Hvis du gerne vil det fysiske, hvis du brænder for det, hvis du er pligtopfyldende – så bare prøv! Det giver rigtig meget personlig udvikling.
IDA RAVNEBERG
Med MP på arbejde SOLDATEN har kørt en tur med Nicolai og Lasse fra Militærpoliti station København for at høre lidt om en hverdag iført rød baret.
Det er lige over middag på denne fredag, da Nicolai og Lasse sætter sig ind i den rød-hvide militærpolitibil og triller ned mod Sixtusbatteriet på Holmen. Udover deres sædvanlige rekvisitter har de i dag også en journalist med i bilen, der sidder klar på bagsædet med kamera og notesbog. Hvordan livet i militærpolitiet er, det er vi nok flere, der gerne vil vide! Men først: Hvordan er de overhovedet endt her? Lasse fortæller: - Jeg havde nok hele tiden tænkt, at jeg ville søge ind til det civile politi. Det var indtil jeg blev værnepligtig og prøvede det, man kalder blå kæde (øvelse i at holde demonstranter på afstand, red.). Her opdagede jeg, at jeg kunne kombinere det, jeg godt kunne lide ved militæret, med min interesse for politiet!
Nicolai har også været værnepligtig, men ved Beredskabsstyrelsen. Modsat Lasse havde han ikke en specielt positiv oplevelse, da han havde håbet på mere udfordring, noget hårdere. Det fik han så senere: - Egentlig så jeg på det tidspunkt MP som et springbræt til en karriere i eliten, som frømand. Nu har det bare vist sig, at det var fedt i sig selv, der har været masser af udfordringer til mig! Desuden er jobbet på stationen her fint, fordi man kan kombinere det med studier ved siden af. Det er der mange, der benytter sig af. Jeg læser selv ledelse. I starten var det at sidde på stationen i København for stille for Nicolai. Ligesom mange andre nyuddannede MP’ere var han ivrig efter at komme ud og opleve nogle ting. Hvad den bedste oplevelse har været, hersker der ingen tvivl om for de to kolleger. Begge har været udsendt til Belgien som livvagter for en firestjernet, dansk general, der indtil for nylig boede der. - At rejse rundt i hele verden på første klasse og se forskellige toppolitikere… Man får lov til at gå i deres sko, og det har været en kæmpe personlig oplevelse, fortæller Nicolai. Lasse er enig: - Ja, at være med på første række og se, hvordan de hopper og springer for hinanden… Det var både imponerende og chokerende at se voksne mennesker opføre sig sådan! Militærpolitiet har som bekendt politimyndighed over for andre militære. Hvordan påvirker det deres soldaterfællesskab, når man er udsendt? Ingen af de to har endnu været udsendt på krigsmission med militærpolitiet, men Lasse var med Hold 9 på ISAF i Afghanistan som konstabel i Hæren. I sådan nogle situationer bliver det lige meget, hvad man er: - Ligegyldigt om man er MP’er eller soldat, har man et ansvar for hinan-
den, alle skal med hjem. Man kan ikke undgå at få et bestemt bånd med dem, man har været sammen med under en ildkamp. Alligevel har soldaterne nok et lidt særligt syn på MP, sådan lidt: ”For helvede, kommer de nu igen og ødelægger festen…” Bilen drejer ind på Kastellet, en ældre dame vinker til dem, og Nicolai vinker igen. Lasse fortsætter med et lille smil: - Man kan måske sammenligne det med at blive taget med hånden i kagedåsen af mor og far. Lige dér synes man, at de er dumme, men hvis man senere får brug for hjælp, er de gode nok at have. En af udfordringerne ved at bære den røde baret kan være, at folk ser op til en som rollemodel: - Man behøver ikke at være regelrytter, men man skal været et forbillede og tænke over, hvad man gør. Bare fordi én råber ad dig, betyder det ikke, at du skal råbe igen, siger Lasse. Til sidst er der én ting, Lasse og Nicolai gerne vil have, at vi skal vide. - Husk lige på, at MP’erne ikke tager ud på tjenestestederne af egen lyst. Hvis vi pludselig står på din kaserne og tager alkoholmålinger, er det din chef, der har bedt os om at komme – så vær sur på ham, ikke os!
SOLDATEN NR. 2 • 2016 15
Sprogofficersskolen: Helt eksklusivt er vi på SOLDATEN blevet budt en tur indenfor på Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur, hvor sprogofficerne uddannes, og det er bestemt ikke en selvfølge, at der er tid til et interview i disse travle lokaler. Denne følelse er derfor også det første, der rammer, når man taler med folk og observerer et klasselokale; hele stedet emmer af travlhed. En travlhed som ikke er negativt ment, men nærmere optimistisk. Eleverne ”kæmper” om at få lov til svare
16 SOLDATEN NR. 2 • 2016
på spørgsmålene, og sproglærere har dårligt fået svar, før de er klar med et mere udfordrende spørgsmål. ”Hele miljøet er rettet mod målet, at uddanne gode sprogofficerer.” Således besvarer major Martin Carlslund spørgsmålet om, hvordan de har formået at opnå den specielle energi på uddannelsen, som sikrer de ønskede resultater, eleverne opnår på deres to år. Inden deres tid på Forsvarsakademiet starter kadetternes uddannelse med fire måneders grundlæggende militær og strategisk uddannelse på Hærens Sergentskole i Varde. Her bliver en af de vigtigste grundsten lagt i deres uddannelse. Som en selvfølge lærer de militær basisviden, men derudover begynder dannelsen af office-
rer – en dannelse, som major Martin Carlslund gentagne gange understreger vigtigheden af. ”Vi finder de fagligt dygtigste elever, som besidder mange af de nødvendige akademiske evner i forvejen, men derudover lægger vi utrolig stor vægt på det potentiale, vi ser i folk,” siger han. I potentialet ligger også værdien i en værnepligt – det er ikke en selvfølge, at man har klaret en værnepligt, inden man søger ind som sprogofficer. Faktisk kommer langt de fleste faktisk lige fra ”gaden”, og derfor er en værnepligt bestemt noget, der bliver set efter i udvælgelsesprocessen, idet en bestået værnepligt med gode forholdskarakterer allerede indikerer en vilje til at tilpasse sig systemet og til sidst opnå den nødvendige holdning og de militære færdigheder, en officer skal besidde.
ERIK CHRISTFORT
Fra undervisning til virkelighed: Trods den hårde og målrettede teoretiske uddannelse foregår en stor del af hverdagen for en færdiguddannet sprogofficer langt væk fra klasseværelset. Under vores besøg på akademiet møder vi premierløjtnant Jonas, der var udsendt som sprogofficer på Operation Inherent Resolve hold 1 i Irak fra januar 2015 med personel fra Den Kongelige Livgarde. ”I starten var det nervepirrende at prøve i praksis, det skulle bare virke,” lyder det fra den 27-årige premierløjtnant, som fortæller om sit første møde med de irakiske soldater, som de under udsendelsen skulle træne. Den første dag på jobbet havde de været en major, en kaptajn og Jonas, der som den eneste talte arabisk med ca. 120 irakere, og det havde været en ilddåb. OIR er et støtteprojekt, hvor Forsvaret i samarbejde med amerikanske styrker hjælper med at uddanne Irakiske sikkerhedsstyrker.
”Det fede ved at være sprogofficer er, at vi arbejder sammen med alle niveauer, lige fra at give instrukser til menige på skydebanen til højt profilerede forhandlinger og møder,” siger premierløjtnant Jonas. Netop dette citat illustrerer, hvor bred uddannelsen på sprogskolen er nødt til at være, for som premierløjtnant Jonas efterfølgende uddyber, så lærer man ikke blot sprog – man lærer også kultur. En almen misforståelse er, at sprogofficerer oversætter direkte, men så simpelt er arbejdet langtfra. Specielt er oversættelsen af militære udtryk en svær disciplin, idet Forsvaret benytter en lang række forkortelser og begreber, som alle i systemet kender den fulde betydning af, men som indeholder langt
mere end blot et enkelt ord eller sætning. På trods af alle de udfordringer, som vil være en naturlig del af enhver udsendelse, følte premierløjtnant Jonas sig godt klædt på: ”Det fedeste var helt sikkert at mærke, at man kunne løse opgaven, og at man konstant blev bedre og bedre.” Efter en snak med en erfaren sprogofficer talte vi med en nystartet kadet, Kia Gyldenholm, som efter at have afsluttet en bachelor i udviklingsstudier i sommer valgte at følge drømmen om at blive sprogofficer – en drøm, som siden værnepligtstiden havde ligget i baghovedet. At det er en fagligt udfordrende uddannelse havde vi fra morgenstunden fået bekræftet af major Martin Carlslund. Hvordan kommer man som elev igennem en så krævende uddannelse? ”Først og fremmest er det ikke en værnepligt om igen, der er mere fokus på læring og det endelige resultat, al den positive arbejdsmoral smitter, og man hjælper hinanden. Det er mere end livsstil end en skole, man bliver så revet med, at man glemmer arbejdsbyrden,” siger Kia Gyldenholm. Til det afsluttende spørgsmål om, hvad Kia Gyldenholm savner mest fra livet før starten på uddannelsen, bliver der kontant, men med et smil i øjet sagt: ”En hel søndag på sofaen med serier”.
INFO: Er du god til sprog, og har du lyst til at udfordre dig selv? Så er Forsvarets sprogofficersuddannelse måske noget for dig. Uddannelsen er intensiv og gør dig på to år til militærtolk, kulturvejleder og reserveofficer. Det faglige niveau er højt, og kravene til arbejdsindsats og engagement er store. I 2016 skal der efter planen optages 35-40 nye kadetter fordelt på sproglinjerne arabisk, dari og russisk. Ansøgningsfristen til selve uddannelsen er 15. marts. Hvis du er interesseret i at vide mere, afholder Institut for Sprog og Kultur en informationsdag 10. marts kl. 12.00-16.00 på Forsvarsakademiet. Rammen for arrangementet er 150 personer, og tilmelding sker efter først-til-mølle. Informationsdagen er for folk, der allerede har afsluttet en ungdomsuddannelse eller afslutter en i sommeren 2016. Du kan finde information om, hvordan du tilmelder dig, på facebook.com/SPROFUD Tilmeldingsfristen er 4. marts 2016.
SOLDATEN NR. 2 • 2016 17
ERIK CHRISTFORT
Undskyldningsdigt Det var en mørk og stormfuld aften M/95 tabte pludselig kraften Mens geværskud faldt i flok Menig Ramsing tænkte: fuck Mellem brag og uden ro Et tap jeg slog Et rack jeg drog Et brag.. Jeg hørte ej, og under sløring blev jeg bleg.
I en storm af hagl og skud: Magasinet tog jeg ud Jeg var dog den største kage Da jeg med bundstykket helt tilbage Følte ind i patroners kammer Og fik mentalt en lammer For jeg kunne mærke straks At jeg havde fucked up max! Hør nu efter, og vær vaks Vær ikke sløv eller døv For mod pibens mund var patronens røv
Takket være dine fejl, Skive Er sergenten ude med sin rive Men ingen grund til at pive Nu vi tager strækkere Til hele delingen brækker Øllene op fra i går Så buddymakker: hold mit hår
18 SOLDATEN NR. 2 • 2016
IDA RAVNEBERG
Kan du godt lide at have ansvar for andre? Er du god til at tage beslutninger, også de upopulære af slagsen? Kan du få samarbejdet i en gruppe til at fungere? Så skulle du måske overveje at blive
SERGENT
For nogen leder ordet ’sergent’ tankerne hen på skideballer, armstrækkere og ekstra rengøring. For andre er det måske varme følelser for den dygtige gruppefører eller underviser, der får dig til at se muligheder i stedet for problemer. Hører du til den første kategori? Stram op. Sergenter er for helvede ikke interesserede i at være sure hele dagen. Hvis du magter dit liv, skal de nok magte deres. Måske endda også et lille smil.
Hører du derimod til den anden kategori, så kan det være, du skulle tage at lette røven, fise op til din delingsfører og bekendtgøre, at du gerne vil til optagelsesprøve på sergentskolen! Det er slet ikke umuligt. SOLDATEN hjælper herunder med en lille guide til dig, der gerne vil være sergent, uanset om du kommer fra Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet:
Vil du gerne være sergent?
JA for helvede!
NEJ ➞ Så kan du nøjes med at læse citaterne på s. 29
Pissefedt. Hvad kendetegner dig? 1. Grøn maling i fjæset og en gun i hånden,
Tillykke, du skal til Varde!
2. Et anker på overarme og en pige i hverhavn,
Tillykke, du skal til Frederikshavn!
3. Olieplettet kedeldragt og Aviatorsolbriller
Tillykke, du skal til Karup!
Vil du ikke alligevel, nu hvor du ved, at du ikke kan blive boende hjemme hos mor?
NEJ ➞ Skidegodt. Og kan du stadig huske, hvilket værn du kommer fra?
JA ➞ Overvej Hjemmeværnet i stedet, de har også brug for folk!
Fornemt. Her er de relevante krav for dig:
Javel, Hæren!
Halløj, Søværnet selvfølgelig!
Flyvevåbnet, hvad ellers?
Fornemt. Her er de relevante krav for dig:
HÆREN:
SØVÆRNET:
FLYVEVÅBNET:
• Enten afsluttet HBU eller FBU • 9. klasses afgangseksamen: min. 02 • Synsstyrke mindst 6/12 binokulært med briller/kontaktlinser og normalt mørkesyn • Kan erhverve kørekort • Kan sikkerhedsgodkendes
• Afsluttet SBU og mindst 2 års tjeneste som konstabel • 9. klasses afgangseksamen: min. 02 • Gyldigt sundhedsbevis, røgdykkerbevis, speedbådscertifikat for Søværnet og ’Blåt bevis’ • Uddannet på M/96 karabin • Gode IT-kompetencer • Kan sikkerhedsgodkendes
• Enten afsluttet FBU og efterfølgende tjeneste som konstabel (man uddannes til sergent sideløbende med anden tjeneste) ELLER efter FBU søge ind på Hærens Sergentskole • 9. klasses afgangseksamen: min. 02 • Kan sikkerhedsgodkendes.
Spørgsmål? Det kan der umuligt være!
SOLDATEN NR. 2 • 2016 19
SOLDATEN er taget ud i felten en solskinsdag med knitrende frost, for at se hvordan det går på
Man skal lyde, før man kan byde Sådan lyder mottoet for Hærens Sergentskole i Varde. SOLDATEN har været på besøg for at finde ud af, hvad der skal til for at blive sergent. Det er februar, vi befinder os i Varde, nærmere bestemt på Hærens Sergentskole. Og hvis man spørger chef GSU, major Kirkegaard, er det netop the place to be, hvis man gerne vil have en positiv oplevelse: - Det der, man har sagt siden Sokrates’ tid, med at ungdommen er i forfald… Det er en stor fejltagelse, udbryder han ved spørgsmålet om, hvordan det er at have at gøre med sergenteleverne. Majoren uddyber: - Hvis man gerne vil bekræftes positivt, så skal man bare bruge en dag her på sergentskolen. Her kan man virkelig tale om motiverede elever!
V idste du? • Den hyppigste årsag til, at en elev afgår fra sergentskole n, er ’generthed’ ift. instruktørvir ket – for mange er det en stor ove rvindelse pludselig at skulle stå foran en større gruppe og uddele ordrer . Det er altså lige så meget psyken , der kan være en udfordring, som fysikken! Ca. 20 % falder fra. på udlsen af SU re fø d in r msnitlige • Efte en genne d r e n e er genedannels n eleverne e m t, e ld alder fa tidligere. rkere end æ st t g li g e piger relt bo kordmang re r e d r e udgør de • I år ne deling e n e d I : på GSU ! 8 ud af 30
20 SOLDATEN NR. 2 • 2016
Uddannelsen til sergent i Hæren er opdelt i to moduler: først seks måneder på GSU (Grundlæggende Sergentuddannelse) i Varde, som er den del af uddannelsen, der er ens for både kamp-, logistik-, telegraf- og ingeniørtropperne. Derefter har man tre måneders tjenestegrensmodul, hvor sergenteleverne bliver uddannet med henblik på de tropper, hvor de skal være bagefter. Der hersker ingen tvivl, når major Kirkegaard skal specificere, hvad han som chef for GSU har af ambitioner for sine elever. Faktisk hænger svaret på hans væg, sat i glas og ramme, tre punkter, som enhver god befalingsmand skal kunne leve op til: • Han skal være en god rollemodel • Han skal altid efterstræbe god mandskabsbehandling • Han skal være fagligt dygtig - Man kan ikke give ordrer eller stille sig i spidsen for nogen, hvis man ikke selv er dygtig og har styr på sine ting. Det er klart – men lige så vigtig er den gode mandskabsbehandling! Han uddyber: - En god leder ved, at man får det bedste ud af gruppen, hvis man sørger for de bedst mulige vilkår. Det lægger vi meget vægt på at lære eleverne. Vi er ikke interesserede i at uddanne dem til at råbe og skrige, fordi vi mener, at der er en bedre måde at gøre det på.
Sergent elevernes første feltøvelse Det er et specielt syn, der møder den besøgende i Varde Øvelsesterræn på denne tirsdag: omtrent 30 halvnøgne, grønmalede unge på bare tæer og med lyserøde lemmer, der kommer løbende gennem den sneklædte skov. Bag dem damper det fra deres bivuakker, hvor der er tændt op for spritbriketterne i deres enkeltmandskogere. Finsk sauna er navnet på galskaben, som ikke bare handler om god felthygiejne og personlig pleje, men også noget større: - Det her er også mandskabsbehandling, påminder deres instruktør dem. - I skal lære det her, fordi I er førere. Det er jeres ansvar, at jeres mænd har det godt. Og man kan uddelegere ansvar, men aldrig fralægge sig det! Kort forinden, hvad SOLDATENs udsendte desværre gik glip af, har de
IDA RAVNEBERG
praktiseret makkerhjælp i sovepose – en anden metode til at få varmen på, hvor to mand deler kropsvarme i en enkelt sovepose. Da de har fået tørt tøj på og sidder med hver sin omgang dampende Chicken Chili Sour, har sergenteleverne i tredje deling overskud til en lille sludder for en sladder: - Ja, vi lå MEGET tæt – tror sgu ikke engang, jeg ligger så tæt med min kæreste, griner Birkhardt med opbakning fra sin soveposemakker Egedal. Metoden må have virket ret godt, for trods kulden er der højt humør over hele linjen. Hvad pigerne har oplevet som den største forskel fra HBU til GSU? Selvstændigheden! - Man har meget mere ansvar. Det er vigtigt, at vi lærer at gøre tingene ordentligt, ellers kan man jo ikke lære det videre, siger Birkhardt. Egedal supplerer: - Man bliver også i højere grad behandlet som en kollega og ligemand af ens overordnede, end man gjorde under værnepligten. For eksempel har vi hver uge en ENK – Elev Næstkommanderende – som skal have det samlede overblik over delingens aktiviteter og også kunne give befalinger. Et godt råd til en kommende sergentelev? Pigerne er ikke i tvivl: - Man skal ikke være tilbageholdende! Her bliver man bare smidt på, og så
forventes det, at man er klar til at føre. På et tidspunkt bliver du bare ligeglad med, om der står 200 mand foran dig. Hvis du giver en kommando, er det en kommando.
en seniorsergent og lytter med. Både gruppens medlemmer og seniorsergenten melder tilbage med feedback bagefter, det kan være svært at huske alle dele af befalingsstandarden.
En stor del af sergenteleverne har under deres værnepligt haft funktion som Alfa/Gevær 1 i deres grupper, hvor de altså har prøvet lidt kræfter med det at lede en gruppe. Alligevel er det her noget helt andet, ifølge sergentelev Læborg: - Det er rigtigt, at alfaerne selvfølgelig har prøvet lidt af det her, men kun en fjerdedel af arbejdet. Førervirket er helt klart den største udfordring her!
Også her er stemningen høj, og i en ren drengegruppe falder svaret prompte ved spørgsmålet om, hvad det fedeste på sergentskolen har været so far – to mænd i en sovepose! Efter lidt længere overvejelse ændrer de dog mening: - Den gensidige respekt, kollegafællesskabet, følelsen af, at man har færre klodser om benet rent læringsmæssigt. Folk er her for at lære!
Men det er måske også netop udfordringerne som fører, der drager? - Med den her uddannelse lærer man jo både noget om ledelse og pædagogik, om det at tage ansvar, siger sergentelev Poulsen. I dag fungerer hun som gruppefører for sin gruppe, og der er mange ordrer at udstede, mens eleverne arbejder på at opbygge det optimale BSO. Befalingen bliver givet med myndig stemme, og gruppen går straks i gang med at udbedre de småfejl, der måtte være opstået i mørket. Vi trasker lidt videre mellem lyng og fyrretræer og kommer frem til fjerde delings BSO. Her er de nået lidt længere med nærsikringsposter og sporeplaner og er nu i gang med at give fempunktsbefalinger. På sidelinjen står
SOLDATEN NR. 2 • 2016 21
En
Prof l i Forsvaret
Interview med Thorbjørn Hein – officer af reserven
Mød Thorbjørn Hein. Manden, der siden han var 4 år gammel vidste, at han skulle være værnepligtig. Læs mere om, hvordan han fandt han ud af, at det nogle gange bare er slipset, der afgør, om man er Mærsk-mand eller officer! Det er i kantinen hos Mærsk på Esplanaden, at SOLDATEN møder Thorbjørn. Et lokale fyldt med jakkesæt og manchetknapper, attachémapper og fremmede sprog. Cappucinomaskinen skriger ikke ligefrem ’Forsvaret’, og dog er vi her i militært regi. Hvorfor? For at høre mere om en mand, der i løbet af sin karriere flere gange har krydset ind over den militære løbebane og ud igen. Alligevel har han på intet tidspunkt sluppet kontakten helt: Thorbjørn Hein er officer af reserven. - Da jeg var fire år gammel, tog min farfar, en tidligere modstandsmand, mig på skødet og gennemgik en sorthvid fotobog med mig, der handlede om den tyske besættelse af Danmark. Allerede dér vidste jeg med mig selv, at jeg skulle være værnepligtig!
22 SOLDATEN NR. 2 • 2016
Så det blev han efter gymnasiet. Det vil sige, en lidt anden form for værnepligtig: - Dengang var der åbent for, at man kunne komme direkte ind på reserveofficersuddannelsen, så jeg begyndte på sergentskolen som rekrut 1997. Efter et år blev jeg altså værnepligtig delingsfører i livgarden i en alder af 21 år.
”DÉR BLEV JEG FAKTISK RØRT, FOR HAN VAR ET BARN AF KRIGEN, HVOR JEG SNART SKULLE HJEM TIL SIKRE DANMARK IGEN.” Som officer af reserven havde Thorbjørn set for sig, at det militære karrierespor skulle løbe parallelt med det civile og måske kun optage nogle uger om året. I dag er udsendelse til internationale missioner næsten en selvfølge, også for reserven, men dengang var det ikke normalt. Det var et mindretal i reserven, der tog på mission. Hvis man gjorde, var det typisk til Eksjugoslavien, fortæller han.
IDA RAVNEBERG
Hein som Public Affairs Officer i den NATO-fregatgruppe, der havde til opgave at afskrække pirater ved Østafrika.
Alligevel blev det netop til en mission. Som det første og sidste hold nogensinde blev en deling danske soldater sendt til Eritrea, i december 2000. - Så er det vel nu, du gerne vil have en rørende historie om den gode soldat, gerne noget med et lille barn, griner Thorbjørn, men fortsætter alligevel: - For at det ikke skal være løgn havde vi jo faktisk ved et par lejligheder forældreløse børn på besøg i lejren. Jeg husker en eftermiddag, hvor vi havde spillet floorball med dem, og en lille dreng standsede op, så på mig med en gravalvorlig og sagde: ”I will never forget you!” Dér blev jeg faktisk rørt, for han var et barn af krigen, hvor jeg snart skulle hjem til sikre Danmark igen.
På piratjagt i Adenbugten
til det civile, denne gang på Journalisthøjskolen. Årene efter gik med studier, forskelligt arbejde og sågar en hundeslædeekspedition på Grønland ... Lige indtil han atter meldte sig til en tur: tilbage til Afghanistan. Denne gang var opgaven CIMIC: Civil Military Cooperation. Endnu et felt, hvor de civile og militære kompetencer kunne gå hånd i hånd – selvfølgelig var en officer af reserven oplagt! Efter tre udsendelser med Hæren og en enkelt på piratjagt i Adenbugten
med Søværnet vil Thorbjørn Hein gerne skrive under på, at Forsvaret er en arbejdsplads, der kan byde på mange oplevelser. Han indrømmer også gerne, at det var ’en drenge røvsdrøm, en udfordring, ønsket om noget lærerigt’, der trak ham ind. Drengerøvsdrømmen gik da også i opfyldelse; han har sprængt ting i luften, jagtet pirater, haft masser fart over feltet og action… Men det er ikke det, han nævner, da SOLDATENs udsendte spørger ham om den bedste oplevelse:
Men hvorfor egentlig reserven? - Jeg ville gerne kunne følge nogle af mine ’civile drømme’, men uden at slippe kontakten til Forsvaret helt, siger Thorbjørn, og tilføjer: - Når jeg ser tilbage, tror jeg også selv, at det netop er kombinationen af min civile og militære uddannelse og erfaring, der har givet mig så mange muligheder i Forsvaret. Der har hele tiden været en form for synergi. Da jeg blev sendt til Kabul på ISAF i 2008, havde jeg ikke megen erfaring med PSYOPS – der tror jeg for eksempel, at min bachelor i statskundskab var én af grundene til, at jeg blev spurgt.
▼
Efter Kabul smed Thorbjørn igen trøjen for en stund for at vende tilbage
SOLDATEN NR. 2 • 2016 23
▼
Thorbjørn Hein efter Nijmegenmarchen.
- Solopgange over det danske landskab på en feltøvelse. En stjernenat over Hindukush-bjergene i Afghanistan. At sejle på det Indiske Ocean. Man kan komme langt omkring med Forsvaret, og naturoplevelserne er en stor del af det.
Til sidst vil den erfarne herre gerne give et par gode råd til de værnepligtige: - Stryg skjorten. Stram nu op, for helvede! Holdning, holdning, holdning. Et øjeblik smiler han ondt, før han beslutter sig for at korrigere: - Ej, det må du ikke skrive, så tror de bare, at jeg forsøger at hjernevaske dem. Hvad med det her: ’Kilometer er en gave fra gud.’ SOLDATENs udsendte antyder, at denne vending måske indeholder omtrent lige så meget sandhed som gode, gamle ’regnvejr er flydende solskin’.
Efter moden overvejelse giver han derfor disse sidste ord med på vejen: - Kræv af jeres fører, at det skal blive hårdere, end I selv har lyst til. Nyd tiden, og giv den fuld gas. Hvis I kan lide det, så se på mulighederne. Et arbejde i Forsvaret behøver ikke at være en livsstil, som man ikke kan hoppe ind og ud af. Man skal ikke holde sig tilbage fra sine civile drømme. Men se på mulighederne!
24 SOLDATEN NR. 2 • 2016
… og hvad er reserven så egentlig? • Reserven er gruppen af militært personel, der ikke er fastansat i Forsvaret, men har tegnet kontrakt om at stå til rådighed for militær tjeneste. • Gruppen består af soldater af alle grader fra konstabel- og sergentgruppen og officerer op til rang af oberst. Alle har en fuld militær uddannelse. • Reserven bidrager til at bringe civile værdier og ideer ind i Forsvaret og til at være ambassadører udenfor. • Det giver Forsvaret en operationel fleksibilitet at have reserven: Man kan med ganske kort varsel trække nødvendigt personel ind. • I 2013 havde omkring 3.000 reservister rådighedskontrakt med Forsvaret.
Kilde: https://www.hprd.dk/ hvad-er-reserven/
ERIK CHRISTFORT
O
e , j l ø ler h
Nu er I efterhånden en måned gamle i trøjen og er forhåbentligt faldet godt til i jeres nye tilværelse som værnepligtige. Måske har I endda vænnet jer til den transporttid, I er blevet tvunget ud i hver søndag aften? Hvis svaret er nej, bringer vi her en historie om transporttid og værnepligt, som helt sikkert vil få dine tredive minutter fra Sorø til Slagelse til at blegne. Vi har nemlig talt med to københavnere om, hvordan det er gået med at skifte storbytilværelsen ud med en værnepligt i Frederikshavn og en udsigt til at skulle se verden med kongeskibet Dannebrog.
halløj?
Michael Eismark, Valby: Efter at være færdiguddannet som VVS’er i sommer og have arbejdet et halvt år som svend, fristede den korte ventetid og udsigten til eventyr. ”Dannebrog er en unik mulighed for at lære noget nyt og få set verden, samtidigt med man tjener nogle penge.” Sådan siger Michael Eismark om sit valg om at aftjene sin værnepligt på Dannebrog, men før drømmen om eventyr bliver til en realitet, venter en basisuddannelse i Frederikshavn med dertilhørende togture: ”Det er langt væk, men det er en unik mulighed og en uddannelse, som kun bliver mere og mere spændende. Derudover er det hyggeligt heroppe.”
Christian Resenbro, Vallensbæk: En far på Søværnets Officersskole samt et behov for en pause i økonomistudierne dannede grundlag for at udleve drømmen på Dannebrog: ”Jeg er ikke blevet overrasket over den militære del af værnepligten, men det er nogle andre mennesker, man pludselig omgås, studielivet er blevet skiftet ud med håndværkerhumor”. På bedste optimistiske manér lagde Christian Resenbro særligt vægt på en fordel ved transporttiden: ”Transporttiden er lang, men man møder en masse mennesker på vejen, og det er fedt at rejse i uniform. Mange heroppe kender den og spørger ind til uddannelsen.”
SOLDATEN NR. 2 • 2016 25
Simo Häyhä
Simo Häyhä, eller ”Den Hvide Død”, som venner og fjender endte med at kalde den finske krigshelt fra anden verdenskrig, er uden tvivl en af verdenshistoriens dygtigste finskytter. Så uanset om du lige har scoret et guld- eller feltskyttemærke, kan du roligt læse videre, for her kommer en historie, der er værd at fortælle videre på stuen, når roen har lagt sig til aften. Som søn i en bondefamilie i den finske ødemark var Simo Häyhäs
26 SOLDATEN NR. 2 • 2016
opvækst præget af hårdt arbejde og samspil med naturen, og dette er da også senere hen blevet anset som en af grundene til, at det lykkedes ham at præstere så imponerende over for de talrige russiske soldater. Skydning var ligeledes en stor del af hans barndom, hvor han efter signende udnyttede hver en chance til at skyde til måls efter, hvad han nu lige havde ved hånden. Disse skydefærdigheder skulle første gang komme ham til gode, da han i 1925 blev indkaldt for at aftjene sin værnepligt, som på
ERIK CHRISTFORT
Det siges, at Simo Häyhä i sin storhedstid med tilfredsstillende skudplacering kunne ramme et mål 16 gange i minuttet. Og lige præcis denne evne til med høj fart at ramme skiftende mål resulterede i, at de skræmte russere gav ham hans populære kaldenavn ”Den Hvide Død”. daværende tidspunkt var på et års tvungen tjeneste. Tvungen eller ej, så passede det militære system til Simo Häyhä, og han passede til systemet; derfor var han imponerende nok allerede udnævnt koporal, da han et år efter sin start blev aftrådt til civil (hæng i, rekrutter!). Efter en kort periode som civil blev savnet til det militære dog for stort, og således valgte Simo Häyhä at melde sig til ”Suojeluskunta”, også kaldet Den Hvide Garde, det daværende finske svar på hjemmeværnet. Her modtog han blandt andet undervisning i skydning og blev ikke mindst præsenteret for henholdsvis Mosin-Nagant M28/30, og det finske 9-mm-maskingevær, som han under vinterkrigen skulle skrive historie med.
Men udover exceptionelle skydefærdigheder lå hans sande talenter i detaljerne, og detaljerne var grunden til, at han dræbte talrige russiske finskytter, som sammen med artilleri var sat ind for at stoppe ham. Modsat stort set alle andre skytter benyttede Simo Häyhä ikke kikkertsigte på sin M28/30. Han holdt sig derimod til de indbyggede åbne sigtemidler, hvilket resulterede i, at han udgjorde et lavere mål, idet han holdt hovedet tættere på våbenet, samtidig med han undgik genskin fra solen i optikken. Simo Häyhä var også utrolig opmærksom på terrænet og klimaet, han kæmpede i. Det siges, at han under skydning ved frontlinjen altid tog en klump sne i munden for at undgå den synlige ånde, som ellers ikke kunne undgås under de kolde
forhold. Derudover var det også en fast rutine, at når han etablerede en skydestilling, blev alt sneen omkring ham banket hårdt sammen, både for at sikre et hårdt underlag og for at undgå, at den løse sne stod op som en røgsky omkring ham, når han skød. Trods Simo Häyhäs imponerende indsats for at undgå fjendens angreb blev han alligevel d. 6. marts 1940 ramt i kæben af en russisk kugle, der forårsagede i omfattende skader i venstre side af hovedet, og som sendte den finske helt i koma. Han vågnede først d. 13 marts, samme dag som Finland underskrev en fredstraktat i Moskva, og dermed sluttede krigen. Kort efter krigen blev Simo Häyhä forfremmet fra korporal til sekondløjtnant – et spring i rang, som aldrig før eller aldrig siden er set i Finland. Simo Häyhä døde fredeligt i 2002 i den lille by Roukolahti, hvor han også ligger begravet. Året rundt er hans grav fyldt med friske blomster, et tegn på den respekt det finske folk stadig tillægger hans bedrifter under krigen.
I helt umenneskelige forhold og i mellem tyve og fyrre minusgrader kæmpede han i 1939 og 40 sammen med sine landsmænd ved Kollaa-floden mod den russiske overmagt, og det var her, Simo Häyhä skrev sig ind i historiebøgerne som en af verdenshistoriens mest succesfulde finskytter med sine 505 bekræftede drab.
SOLDATEN NR. 2 • 2016 27
> SERGENT- OG MENIG
c it ate r
råde er på grund af (Den meniges yderom fyldt med mælkebøt gennemtræk blevet dt fyl er r har fejlet, men de tefrø) ”Hr. sergent jeg kebøtteting.” med de der fucking mæl
LER ”KAN DU FATTE DET? EL DU SKAL DU SENDES PÅ KAN FATTE DET-KURSUS?” nes første (En af rekrutter skydebanedage) dgevær, Menig råber: ”Sko skodøvelse!” skodpatroner og age: ”Haha, Sergent råber tilb , der ikke kan det siger alle dem ” ramme, dit dræn!
”TIL BAD, MAD OG FAD(ØL) – TRÆD AF!”
er endelig (To rekrutter komm ingsløb i mål fra et orienter dre fra en time efter alle an ioter skal delingen) ”Hvis I to id tlige O-løb, nå at gennemføre sam epligtige i skal I enten være værn leveret.” 2 år eller have en gps ud
stræning (Sergenten skal under nærkamp empel) udlevere en plastikkniv til et eks y?” Sergent: ”Nogle, der er fra Brøndb fra Amager.” er jeg n Menig: ”Nej hr. sergent, me at.” Sergent: ”Endnu bedre din, psykop
28 SOLDATEN Nr. 2 • 2016
Månedens brev:
OBS! Soldaten tager intet ansvar for råd og vejledning givet på denne side, da Brevkassen fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion. Nyd derfor læsningen på eget ansvar!
Mønstret på Kongeskibet... Kære Brevkasse Jeg er lige mønstret på Kongeskibet og er sådan set rigtig godt træt af det tilfreds med det. Forleden skete der imidlertid det, at jeg efter 7 timers intensiv pudsning af den royale messingtrappe fandt ud af, at jeg meget belejligt beklageligvis lider af akut allergi over for Brasso Messingpuds. Dette blev min banjermester ikke glad for at høre, men satte mig så til at vaske dæk i stedet. Jeg har desværre altid haft en kraftig vandskræk, der giver mig søsyge og angstanfald, så snart jeg ser en balje vand. Denne information faldt heller ikke i god jord hos banjermesteren. Jeg blev derefter sat til at lufte den royale gravhund, Helike. Grundet personlige, dyreetiske principper byder det mig desværre imod at holde dyr i fangenskab, og jeg kan derfor heller ikke fortsætte med dette. Jeg har naturligvis intet større ønske end at tjene kongefamilien og tjene en masse penge mens jeg nyder solen på dækket, og søger derfor et godt råd. Oprigtigt arbejdsomme hilsner, MG Dvaskhøj
Kære MG Dvask, dit dovne dræn For det første: Magt dit liv, klaphat. For det andet: Du bør hellere skrive to helvedes gode undskyldningsdigte. Først et til din banjermester for at have givet ham kræft i ørerne af at høre på dine undskyldninger. Dernæst et til os på Brevkasseredaktionen for at have spildt vores tid på det groveste. Med ønsker om alt det bedste, selvom det virker såre usandsynligt, Brevkasseredaktionen
SOLDATEN NR. 2 • 2016 29
> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET
Værnepligtsrådet – vi er til for jer Hej! Nu hvor I for alvor er kommet i gang med jeres værnepligt, håber vi, at rekrutchokket er ved at lægge sig, og at I er faldet godt til i jeres nye hverdag. Siden det sidste nummer af SOLDATEN udkom, har vi i rådet haft travlt med at forberede os til jeres opstart ved bl.a. at have været på forskellige kurser, hvor vi har lært at forhandle professionelt på jeres vegne. Derudover har vi mødtes med en lang række af vores kontaktpersoner rundt omkring i Forsvaret, således at vi opretholder de gode kontakter og er bedst muligt klædt på til at hjælpe jer!
Talsmanden, landstalsmanden og landtalsmandsmøder I har nu alle fået valgt talsmænd i jeres delinger såvel som én landstalsmand, der repræsenterer hele jeres myndighed. Denne landstalsmand har til opgave at samle alle talsmændene forud for et såkaldt landstalsmandsmøde, hvor landstalsmanden kommer til at fremlægge sin statusrapport og eventuelle problemer fra jeres myndighed. Der vil i foråret blive afholdt tre landstalsmandsmøder, hhv. på Bornholm, i Slagelse og i Varde. Disse landstalsmandsmøder står vi i rådet for, og det er her, landstalsmanden kommer til at få et overblik over
30 SOLDATEN NR. 2 • 2016
de andre værnepligtsmyndigheder i landet, ligesom der bliver dannet et sammenligningsgrundlag. Vi sætter stor pris på disse møder, da vi her får tegnet et billede af, hvordan det går med de værnepligtige i Danmark, således vi kan repræsentere jer bedst. Deltagerne til landstalsmandsmøderne er alle landstalsmændene, os i rådet, repræsentanter fra SOLDATEN, repræsentanter fra de tre værn samt repræsentanter fra Forsvarsministeriets Personalestyrelses Rekrutteringsafdeling.
Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu
Fokuspunkter I de kommende måneder vil vi arbejde på at nedsætte efterkassationsprocenten, dvs. det antal værnepligtige, som bliver hjemsendt før tid grundet fysiske eller psykiske problemer. Målet med værnepligten er nemlig ikke, at I skal blive professionelle soldater. Efter endt værnepligt indgår I i totalforsvaret, og herefter udgør værnepligten rekrutteringsgrundlaget for yderligere uddannelse i Forsvaret. I løbet af foråret vil vi bestræbe os på at komme ud til så mange myndigheder som muligt for at se, hvordan det går med jer. Dette gør vi for at repræsentere jer bedst muligt.
Husk at smid os et like på Facebook, så I kan følge med i, hvad vi laver! Vi ønsker jer alt mulig held og lykke med den kommende tid. Husk at give den gas, og støt hinanden – I er ikke stærkere end det svageste led. Bedste hilsner fra Værnepligtsrådet.
William
Cecilie
Sebastian
Tlf: 32 66 55 53 Mail: vpl-vr003@mil.dk
Tlf: 32 66 55 52 Mail: vpl-vr002@mil.dk
Tlf: 32 66 55 51 Mail: vpl-vr001@mil.dk
SOLDATEN NR. 2 • 2016 31
JOURNALIST PÅ SOLDATEN? Er det noget for dig? Så se herunder.
Skal du være den næste journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen. Som journalist på SOLDATEN får du... • En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder • Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor Vi • • • • • • •
forventer, at du... Har gode skrivekundskaber Forstår at opsnuse ”den gode historie” Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde Er engageret og dedikeret i dit arbejde Er ansvarsfuld, også uden opsyn Har interesse i værnepligten Kan fange gode billeder
Derudover... • Forventer vi IKKE, at du er uddannet journalist • Er din første arbejdsdag mandag den 1. juni 2016 Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest den 15. april. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig oplevelse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent. Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.
R E H SE
Send ansøgningen til vr@mil.dk eller soldatenmail@gmail.com Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.