SOLDATEN | 1. Udgave | 2017 by SOLDATEN

FEBRUAR · NR. 1 · 2017

Mød Sirius-aspiranterne

på skydebanen

HVAD VED CIVILISTERNE OM VÆRNEPLIGTEN? + FIF FRA FIFKASSEN + MENIGTEST – ER DU EGNET TIL FORSVARET? + MEGET MERE!

KOLOFON

> LEDER

Halløj, Soldat

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Flemming Høyer Josephine Budde Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striben

2 SOLDATEN NR. 1 • 2017

Her på redaktionen har vi glædet os meget til at præsentere februar-udgaven af SOLDATEN for jer. Det er nemlig i dette blad, at vi kan byde velkommen til de nye menige, som fra februar skal prøve kræfter med livet som værnepligtig. Samtidig er denne udgave af SOLDATEN første blad som vi, Flemming og Josephine, udgiver. Vi overtog nemlig SOLDATEN i starten af december og skal de næste seks måneder rejse rundt i Forsvaret for at opsnuse og bringe jer de bedste historier. Derudover vil vi også gøre dig til en stor del af bladet. Vi vil møde dig ansigt til an-

sigt, men vi har også en ambition om at møde dig på Facebook og Instagram. Du skal sende dine bedste sergentcitater, snapchats fra felten og historier fra værnepligten. SOLDATEN eksisterer for jer, men også på grund af jer. Der gælder det samme for vores blad, som for jeres tid i værnepligten: Jo mere I giver af jer selv, des mere vil I få ud af det. Velkommen! Flemming Høyer og Josephine Budde Journalister på SOLDATEN

De suveræne danskere – Et møde med sirius forskoleeleverne

side 10

02 Leder 03 Indholdsfortegnelse 04 Find os på de sociale medier

05 Kort & Godt 06 Kig i arkivet 07 Filmanmeldelser:

Dirch Passer som soldat

08 Find 5 fejl 09 Side NAJNE-pigen 10-12 De suveræne danskere 24-25 SOLDATEN undersøger: Hvad ved civilisterne om værnepligten?

– Et møde med sirius forskoleeleverne

13-15 GOURMET-FELTRATION: Lær at trylle med Forsvarets udleverede tørfoder!

16-18 TEST DIG SELV:

Er du egnet til tjeneste i Forsvaret?

19 Fif fra Fifkassen 20-22 HISTORY FACTS:

Danmarks vovehals, Peder Skram

24-25 SOLDATEN undersøger:

Hvad ved civilisterne om værnepligten?

26-27 RYGTER I FORSVARET:

Hovsa-missilet fra Peder Skram

28 De bedste sergentcitater 26-27 RYGTER I FORSVARET: Hovsa Missilet fra Peder Skram Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! Instagram: soldatendk Snapchat: soldatendk

29 Duelighedsmærkerne:

Vi giver dig overblikket!

30-31 Introduktion til

Værnepligtsrådet

SOLDATEN Nr. 1 • 2017 3

KAN DU HELLER IKKE

FÅ NOK?

Bliv en del af et større netværk mellem alle værnepligtige. FIND OS PÅ

! R E I D E M E L DE SOCIA  soldatendk

soldatendk   soldatendk

#soldatendk 4 SOLDATEN NR. 1 • 2017

FLEMMING HØYER

Kort & Godt

NO 2016 AN

SPRÆNGSTOFHUNDEN OBELIX UDNÆVNT TIL ”WARRIOR OF THE MONTH” I Afghanistan har USA’s 438th Air Expeditionary Wing tildelt æren som “Warrior of the Month” til den danske sprængstofhund Obelix. Hunden er tilknyttet TAAC-Air Force Protection, og er med til at sørge for sikkerheden på Forward Operating Base Oqab, ved Afghan Air Force Wing Kabuls garnison. Foto: Klaus, hundefører

Foto: Kurt, Fighter Wing Skrydstrup

DANSKE F-16 FLY KOMMER HJEM FRA TYRKIET D. 15. december 2016 kom 7 danske kampfly hjem til Skrydstrup, efter seks måneder på Incirlik-basen i Tyrkiet. Flyene har deltaget i Operation Inherent Resolve mod ISIL, og har fløjet missioner over Irak og Syrien, blandt andet i kampen for at befri Mosul. Siden juni har flyene haft 276 missioner og smidt 384 præcisionsbomber.

NY FORSVARSCHEF General Bjørn Bisserup er formelt blevet den nye forsvarschef, efter at han fik overdraget fanen med forsvarschefens våbenskjold d. 10. januar. Kommandooverdragelsen

fandt sted ved en parade i slotsgården på Hærens Officersskole. Udover afgående forsvarschef general Peter Bartram, var blandt andet H.K.H. Prins Joachim og forsvars-

minister Claus Hjort Frederiksen til stede, sammen med en række af Forsvarets øverste generaler og admiraler.

SOLDATEN NR. 1 • 2017 5

JOSEPHINE BUDDE

KIG ARKIVET  Hvem kunne ikke tænke sig et par vandtætte røjsere, når man skal krydse de fine vandløb i jagten på fjenden? Det lyder ikke så dårligt, men det gik vist ikke så godt, da man prøvede i 1976. Hellere lidt våde fusser end vabler, ikke? Set i 3. udgave af SOLDATEN fra 1976.

 Kan du nikke genkendende til konstateringen på bagsidebilledet af 2. udgave af SOLDATEN fra 1973? Bare rolig, det skal nok gå over.

 Apropos gengivelse gengiver vi nu en tidligere gengivelse. Meta-niveauet er drilsk. Især når det i dette tilfælde betyder, at man ikke har lært noget siden 3. udgave af SOLDATEN fra 1976. Vi spekulerer igen her på redaktionen, om denne indirekte anbefaling til jer nye værnepligtige burde have været genoptrykt?

6 SOLDATEN NR. 1 • 2017

JOSEPHINE BUDDE

P”

”GRINEFLI

”PLADDERROMA

NTISK”

Dirch Passer som soldat Menig! Der er håb forude. Dine dage vil blive kortere, selvom det lige nu kan virke som en fjern fremtid. Men hvordan skal du så få al den ekstra tid til at gå? Frygt ej! Du skal på kuf med dine kammerater, og I skal se film. Derfor har vi lavet en filmguide, så du ved, hvilken film du skal se på kuf. Dirch Passer er en unik skuespiller i dansk historie. Derfor har SOLDATEN fundet tre film med ham – tre soldaterfilm, som vi har bedømt med hård hånd

”HØJT HUMØR” ”KARIKER ET

”INGEN FEST UDEN HEST” ”TIDLØS” , ”VERDENSFJERN men filmet med et glimt i øjet”

”GRIBENDE” 1. Flådens friske fyre

2. Piger i trøjen

3. Hurra for de blå husarer

Tre unge fiskere indkaldes til marinen, men de skal også have betalt gælden på deres fiskerbåd. Flådens friske fyre er en film om tre venner, der kommer i den kongelige danske marine med en menigløn på sølle 5 kr. om dagen. Her prøver de i fællesskab både at overkomme de forhindringer, der er som menig, og tjene nok for ikke at miste livet uden for Forsvaret. Er du menig i Søværnet og/ eller fan af Passer, skal du se filmen. Og hvis du ikke hører til en af disse kategorier, skal du stadig se den. Måske det bliver dig, der ender med at stå på dækket selv og valse rundt uden bukser på.

Løst hår, makeup og lange negle har ikke megen plads i Forsvaret. Alligevel er det, hvad pigerne i trøjen har. Oversergent Vasby (Dirch Passer) har fået nyt job. Hans foresatte er en kvinde, og som om det ikke er nok, er alle de menige, han skal overtage, kvinder. En film, der i sin tid har været på grænsen i forhold til at belyse kønsforskellene i Forsvaret. Det kan desværre mærkes negativt på filmfortællingen, da filmens handling nedprioriteres til fordel for filmens omstændigheder. Makeup og bare bryster forbliver derfor indtrykket af filmen. Derudover bliver det betragtende øje også forstyrret flere gange af forkerte gradstegn på både tøj og hovedpåklædning.

Uvidenhed, våben og løbeben er byttet ud med flotte uniformer, glimtende gradstegn og høje heste. Gardehusarregimentet har brug for en løjtnant, og der er to kandidater. En simpel udvælgelse udvikler sig til en manddomsprøve. Hvem har den hurtigste hest, flest damer og mest alkohol i blodet? Selvom disse spørgsmål virker relevant, udvikler soldaterfilmen sig med handlingens fremskriden til en kærlighedsfilm. En “og de levede lykkeligt til deres dages ende”film. Heldigvis står Passer for det komiske indslag, og i rollen som Spjellerup tilføjer han lidt ekstra liv til filmen.

Grineflip, tidløs og højt humør

Karikeret, verdensfjern, men filmet med et glimt i øjet

Ingen fest uden hest, gribende, pladderromantisk

SOLDATEN NR. 1 • 2017 7

”

FIND 5 FEJL

8 SOLDATEN NR. 1 • 2017

MAIKEN VOIGT

Side

-tøsen

Granatkaster (GRK) M/03 og M/10 Granatkasteren er en dame, som ja, du gættede det, kaster med granater. Faktisk er det noget gear, som du kan påmontere på din kæreste, M/95 eller M/96. Således at du får to lækre damer i én. Granatkasteren anvendes til bekæmpelse af afsiddet personel, upansrede og let pansrede køretøjer. GRK er et enkeltskudsvåben. GRK, som påmonteres på geværets pibe, består af en styreskinne og et bundstykke, hvortil våbnet har egen aftrækkemekanisme. Når GRK er påmonteret, har våbnet altså to aftrækkere, geværets og granatkasterens. På styreskinnen foran bundstykket er der monteret et kammer og en pibe i forlængelse af hinanden. Til GV M/95 og M/96 hedder granatkasteren GRK M/03, og til GV M/10 hedder den GRK M/10. Der er nemlig to versioner, alt efter hvilket gevær du bruger. Man blev nødt til at udvikle en ny granatkaster, da GV M/10 blev indført. GRK M/03 kunne nemlig ikke monteres tilfredsstillende på GV M/10, da denne løsning ville blive for tung og klodset.

Man videreudviklede også lidt på våbnet, således at GRK M/10 kan fungere som et såkaldt “stand alone-våben”. På den måde er man ikke afhængig af, at granatkasteren skal kunne monteres på et gevær. Hvis våbnet fungerer som et stand alone-våben, kan der som sigte anvendes et Spuhr GRK-sigte.

kugler af 2,25 mm. Det kan også være LLW, Sound & Flash 4-Bang, som er en granatpatron, der deler sig i fire separate ledninger, som hver detonerer med 150 dB i 4-6 meters højde, foran eller over målet. Denne patron har en effektiv rækkevidde på 70-100 meter.

Granatkasteren kan anvende forskellige typer granater. Eksempelvis en brisantgranatpatron M/96, som har en skadelig effekt inden for 130 meter og som er dødelig inden for fem meter. Eller brisantgranatpatron DM101A2, som indeholder 650 stål-

Faktaboks: Vægt: 2,0 kg (M/03) og 1,4 kg (M/10) Rækkevidde: 100 m

Kilder: http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/ gevaerer/granatkaster/Pages/Granatkaster2.aspx http://www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/afghanistan/Materiel/ vaaben/Pages/default.aspx

SOLDATEN NR. 1 • 2017 9

De suveræne danskere I Grønland håndhæver Forsvaret dansk suverænitet både til lands, til vands og i luften.

Måske hørte du dronning Margrethe takke Forsvaret for deres håndhævelse af dansk suverænitet på Grønland i hendes nytårstale. Måske studsede du ikke så meget over det, fordi det gør hun hvert år, men hvis du begyndte at undre dig lidt over, hvem disse suveræne danskere er, så kan du få svaret her:

Eleverne på forskolen lærer at skyde med Glock 20, som er kraftigere end den Glock, andet personel fra Forsvaret lærer at skyde med. Med denne pistol skal man nemlig kunne forsvare sig imod store dyr såsom isbjørne.

10 SOLDATEN NR. 1 • 2017

METTE HØJ LAURIDSEN

På bare to uger lærer eleverne på forskolen at skyde med seks forskellige våbentyper.

Arktisk Kommandos våbenskjold.

Arktisk Kommando Arktisk Kommando er en del af Forsvaret, som har sit hovedkvarter i Grønlands hovedstad Nuuk. Alle Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland styres herfra. De primære opgaver i Grønland er farvandsovervågning og suverænitetshåndhævelse, og det vil sige, at det i høj grad er skibe, der varetager opgaverne i Grønland. Der bliver også lavet fiskeriinspektioner, støtte til videnskabelige ekspeditioner, ammunitionsrydning og patruljering med inspektionsskibe- og fartøjer. Når Forsvaret udfører opgaver såsom Search and Rescue (SAR), bliver der dog også ofte brugt helikoptere. Men hvad så, når man vil lave suverænitetshåndhævelse på land? Indlandsisen og nationalparken i nord har ingen anlagte veje, ingen beboere, og der er stort set ingen, der befinder sig her. Det er svært at komme til og fra, men alligevel må Danmark gøre det, hvis vi vil beholde vores suverænitet over Grønland. Til at varetage disse opgaver har Forsvaret sammensat en specialstyrke, og den hedder Slæde patruljen Sirius.

Slædepatruljen Sirius Som specialstyrkesoldat i Slædepatruljen Sirius skal du kunne stort set alt. Du lærer at klare dig selv i worstcase-scenarios. Du skal kunne udøve lægehjælp, bygge og reparere slæder og bygninger, kunne lave mad i al slags vejr, have ekstrem god kondi og lære at skyde med seks forskellige våbentyper. Men det er slet ikke alt.

For du skal være 100 % klar på at blive sendt ud på ture henover isen med din slæde, din makker, dine hunde og al den oppakning, du skal bruge. Den længste tur varer omkring fire måneder og er cirka 2.300 km lang. Et af de mange kurser, som Siriusaspiranterne skal igennem på de syv måneder, det tager, før man kan blive sendt til Grønland, er et skydekursus i Oksbøl, hvor man lærer de forskellige våbentyper at kende, samt et jagttegnskursus. SOLDATENs udsendte møder eleverne fra Forskolen en mandag, fire dage efter de er startet. ”Kurset varer to uger og en dag. Grunden til, at der er en ekstra dag med, er, at vi har muligheden for at få lov til at være med til at brække vildt. Det er en del af jagttegnsuddannelsen, som aspiranterne skal have. Hvis de aldrig har prøvet at brække vildt, før de pludselig står på Grønland og har skudt en moskusokse, så er det virkelig svært at stå i minusgrader og gøre det ordenligt,” siger major Jesper Lindgaard, ansvarlig for våbenuddannelsen af Sirius-aspiranterne. ”Lige nu er de i gang med at uddanne sig på Glock 20, som er 10 mm. Den er kraftigere end den normale 9 mm, fordi gennembrydningsevnen skal være stor nok til, at de skal kunne nedkæmpe og standse isbjørne eller moskusokser i nødstilfælde.” Samtidig er de i gang med at uddanne sig på den 100 år gamle militærjagtriffel, M/5317. Det er nogle intense dage i Oksbøl, og derfor varierer de lidt imellem, hvad de skyder med, så de kan holde koncentrationen. Manda-

SOLDATEN NR. 1 • 2017 11

Jeppe og Christian gen startede kl. 7:00 og sluttede kl. 22:00, da de aspiranter, der ikke havde jagttegn, var færdige med dagens undervisning. De andre havde lavet kartofler og stegt lever til alle af det vildt, de havde brækket fredagen inden. Så vendte de snuden mod sommerhuset i Blåvand, som bliver stillet til rådighed, mens de uddanner sig i Oksbøl. ”Sommerhuset har Forsvaret stillet til rådighed for aspiranternes skyld. Det handler om at skabe så mange oplevelser som muligt nu og styrke sammenholdet, så de har noget at snakke om, når de når til Grønland og skal sidde to mennesker i et telt midt på indlandsisen,” siger Jesper Lindgaard. Hvorfor søgte du Sirius? Jeppe: Jeg er meget et naturmenneske, jeg er interesseret i udfordringerne og uddannelsen og så den ultimative naturoplevelse, man får. Hvad siger jeres familie? Jeppe: De støtter mig meget. De ved, at det er det, jeg vil. Christian: Min familie har vidst i fem år, at det var det, jeg ville. Jeg har været meget åben omkring det. Hvad glæder I jer allermest til? Christian: Landskabet, tror jeg. Jeppe: Den fuldstændige anderledes natur. Hvad gruer I mest for? Christian: Jeg vil helst ikke skyde en isbjørn, men man kan måske blive nødt til det.

Laurits og Jesper

Hvis du kunne tage tre ting med på den øde indlandsis, hvad skulle det så være? Christian: Det er vel bare udrustningen, haha. Jeppe: Udrustningen, hundene og masser af mad! Jeppe: Hvis det skal være personligt, så er det nok for mit vedkommende et billede af min familie.

”Man kan nok ikke undgå at få nogle små forfrysninger. Men bare man har storetåen, så kan man holde balancen.” Christian, Sirius-aspirant. Hvorfor søgte I? Laurits: Jeg søgte, fordi det er en enestående mulighed for at prøve noget unikt. Jesper: Ja det, og så også kammeratskabet, der gør, at man kan stole på hinanden på en helt anden måde, end man har prøvet før.

Hvad siger jeres familie? Laurits: Mine forældre synes, det er en god ide. Jesper: Mine forældre har været positive, selvom min mor ikke rigtig havde sat sig ind i, hvad det egentlig var, før jeg havde været igennem første optagelse. Hvad glæder I jer mest til? Laurits: Til at komme af sted. Og at vintertræningen er slut, haha. Jesper: Ja, når vintertræningen er slut, har man i hvert fald nået det mål. Så kan man se længere frem og glæde sig til noget nyt. Laurits: Det bliver også spændende, når man er af sted, og man sidder helt, helt alene. Jesper: Og at opdrage de små hvalpe, at tage af sted på ture og at komme hjem igen. Der er så mange ting. Hvad gruer I mest for? Laurits: Jeg tror, når vi har været igennem disse syv måneder, så er der ikke ret meget, som man ikke er forberedt på. Vi bliver uddannet til det hele. Hvis du kunne tage tre ting med på den øde indlandsis, hvad skulle det så være? Laurits: Jeg tror, jeg ville tage en kop kaffe med. Og en sofa måske? Og et toilet, det tror jeg, man kommer til at savne lidt. Jesper: En god, lang bog. Musik tror jeg kan redde ret meget. Og en kop kaffe er egentlig en god idé. Hvad siger I til at skulle gå i cølibat i to år? Jesper: Skal vi det?? Laurits: Tja, når man siger ja til det ene, giver man afkald på noget andet.

12 SOLDATEN NR. 1 • 2017

METTE HØJ LAURIDSEN

GOURMET-FELTRATION Går du og drømmer lidt om at invitere den søde menig fra 2. deling ud, men er i tvivl om, hvor I skal tage hen? Frygt da ej, vi har svaret til dig: Du skal da invitere ham eller hende på middag hjemme hos dig selv, hvor du har sammensat en romantisk middag med udgangspunkt i den feltration, du ikke har fået spist. Det meste af maden kan forberedes i god tid og eventuelt dagen før, så du, i stedet for at stå i køkkenet hele aftenen, har masser tid til at koncentrere dig om at charmere dig ind på din date.

Det skal du bruge fra feltrationen: Makrel Tun Brød Kiks Marmelade Müslien Den varme ret Spicysauce

FORRET

ROMANTISKE HJERTEBRØD MED TUN- OG MAKRELMOUSSE BRØD, HJERTE Du skal bruge: Makrel fra feltrationen Tun fra feltrationen Brød fra feltrationen 30 g smør 1 æg Sesam

Fremgangsmåde Smuldr brødet i en skål. Skil ægget i æggehvide og æggeblomme. Smelt smørret. Rør æggehviden og det smeltede smør sammen med brødet i skålen. Rul den nu sammenhængende dej ud mellem to stykker bagepapir. Løft det øverste stykke, pensl brødet med æggeblommen, og drys herefter sesam, salt og peber over det penslede brød. Læg bagepapiret over brødet igen og bag brødet i 40 min ved 130˚. Når brødet er færdigbagt, udstikkes hjerter heraf. Hvis du ikke har nogle hjerteforme, kan du med fordel bruge en kniv, folde.

SOLDATEN NR. 1 • 2017 13

FORRET

ROMANTISKE HJERTEBRØD MED TUN- OG MAKRELMOUSSE (FORTSAT) MOUSSE, TUN OG MAKREL Du skal bruge: Tun fra feltrationen Makrel fra feltrationen Skyr ½ økologisk citron ½ mild chili

Fremgangsmåde Hæld tun og makrel i hver sin skål. Bland en spiseskefuld skyr i hver skål. Brug en stavblender til at blende fiskestykkerne helt fine, indtil masserne er ensartede. Riv citronen, og put citronskallen i skålen med tun. Pres herefter citronen, og brug saften fra den halve citron i tunmoussen. Rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Hak den halve chili fint, og put det i skålen med makrel. Rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Nu har du en forret. Anret mousserne i pæne skåle, så I kan dyppe jeres hjertebrød i mousserne. Server med en sød mousserende vin.

HOVEDRET Til hovedretten er der ikke meget hurlumhej. Brug den varme ret fra din feltration, forbered som anvist på pakken, og anret det pænt på enten en eller to tallerkener. Én tallerken ville eventuelt give behagelige associationer til Lady og Vagabonden. Hæld spicysaucen i en pæn skål ved siden af. Server med rødvin.

14 SOLDATEN NR. 1 • 2017

METTE HØJ LAURIDSEN

DESSERT CAKE, CHEESE

CAKE, CHEESE Du skal bruge: Kiks fra feltrationen 30 g smør Müsli fra feltrationen 1 dl piskefløde 1 blad husblas Marmelade Citronskal Appelsinsaft eller Grand Marnier

Fremgangsmåde Cheesecaken kan med fordel laves en dag i forvejen. Bestem selv, om det skal laves i et eller to glas. Smuldr kiksene fra feltrationen i en skål. Smelt 30 g smør, og rør det sammen med kiksene. Støb herefter kiksemassen i bunden af et glas. Lav halvdelen af müslien fra feltrationen som anvist på pakken. Udblød et blad husblas i et glas. Smelt det udblødte husblas i en gryde ved svag varme. Når den er smeltet, blandes den i müslien. Pisk 1 dl fløde let. Vend fløden i müslien, og smag til med revet citronskal. Hæld nu fløde- og müslimassen oven på bunden, så glasset er fyldt ¾ op. Stil det i køleskabet, indtil det skal serveres. Umiddelbart inden servering skal kagen toppes med marmelade fra feltrationen. Hæld marmeladen i en anden skål, og smag til med appelsinsaft eller Grand Marnier, så det får en lidt mere syrlig smag. Hæld det derefter oven på cheesecaken, og server det for din date. Server sammen med kaffe.

SOLDATEN NR. 1 • 2017 15

TEST DIG SELV Værnepligten er for alvor kommet i gang! Du har fået din uniform og er blevet indkvarteret på en stue. Men hører du egentlig til her? – Vores state-of-the-art Menigtest tager et kig ind i de dybeste afkroge af din psyke og fastslår med videnskabelig nøjagtighed om du er egnet til tjeneste i Forsvaret. Prøv selv!

Det er søndag eftermiddag, og du føler dig lidt sløj. Dit stakkels pus. Weekendens omgang med snaskede civile har resulteret i, at du er blevet smittet med deres dårlige holdning. Der er en halv time til, at du skal med toget i retning mod kasernen. Men tager du af sted?

A) Fremad, fremad! Der skal mere end lidt snue til at stoppe dig. B) Du bliver hjemme. For det første kan du risikere at smitte de andre på din stue, hvis du tager af sted, og for det andet lover vejrudsigten regn hele ugen. Du gider ikke rende rundt i regnvejret og blive endnu mere syg, end du er i forvejen. Du lægger dig til at sove derhjemme og ringer til kommandokontoret næste dag for at melde dig syg. C) Du har aldrig været syg før og ved ikke helt, hvad man gør i sådan en situation. Du føler egentlig godt, at du kan magte dit liv på trods af din stoppede næse, men du vil ikke risikere at gøre de andre syge, når nu I bor så tæt sammen. Du ringer til din talsmand og spørger, hvad hun synes du skal gøre.

16 SOLDATEN NR. 1 • 2017

D) Du pakker dine ørevarmere, din håndsprit og din kamillete med honning og tager af sted mod togstationen. Når du ankommer til stuen, holder du lidt god afstand til de andre og orienterer din stueformand om, at du vil lægge dig syg på stuen i morgen. SVAR:

Din peperonipizza er efterhånden blevet kold og klam, Paradise Hotel kører i fjernsynet, klokken er lidt over 3 om morgenen, og du er på vagttjeneste ved kaserneporten! Du kigger over på din makker og ser, at han er faldet i søvn i sin stol. Hvad gør du?

A) Du vækker med det samme den vagthavende befalingsmand og fortæller ham, at din kammerat ikke magter sit liv. Resten af vagten bruger du på at skrive en indberetning. B) Der har alligevel ikke været nogen biler i flere timer, så mon ikke din sovende modpart har fat i den lange ende? Du læner dig tilbage i stolen og tager en lur.

C) Du erkender med det samme situationens alvor. Du vækker den dovne menige og iværksætter en omgang air squats. Man falder nemlig ikke i søvn, når man laver MFT. D) Det er smart at snyde, men dumt at blive opdaget. Du lader din ven sove et par timer mere, før du vækker ham og overtaler ham til at holde vagt, imens du får lille pause. SVAR:

Det er sidste dag på feltøvelsen, og sergenten har endelig godkendt din tildækning af den nærsikringspost, som du har brugt de sidste to timer på at fylde jord i og gensløre. Du bliver dog grebet af panik, da du opdager, at du mangler ét af dine magasiner – og du er udmærket klar over, at der kun kan være ét sted, du har mistet det, nemlig i bunden af dit tildækkede hul. Hvad nu?

A) Imens resten af delingen samler skrald op, går du i gang med feltspaden – hvis du når at finde magasinet, kan det være, at din fejl aldrig bliver opdaget.

FLEMMING HØYER

B) Du er klar over, at du har fejlet, og du er klar til at tage konsekvensen. Du underretter med det samme din gruppefører om det mistede magasin. C) Et enkelt magasin er der ingen, der kommer til at savne. Du lader som ingenting og håber på det bedste D) Du sniger dig hen til gruppekammeratens ubevogtede basis og lister dine usle tyvefingre ned i hans magasintaske, hvorfra du låner et af hans magasiner. Du er træt efter en hård tur, og du orker ikke at pisse din sergent af mere end strengt nødvendigt. SVAR:

Blandingen af snasket kantinemad, feltratio ner og alt for meget grøn energidrik har resulteret i, at du lige inden stuekontrollen har formået at stoppe fællestoilettet godt og grundigt til. Der er ingen, der ved, at du i den sidste halve time har gemt dig på lokummet, og nabostuen har ansvaret for rengøringen på fællestoilettet i denne uge. Der er ingen svupper i sigte. Hvad fanden gør man så?

A) Benægt, benægt, benægt! Imens sergenternes raseri går ud over nabostuen, som ikke har taget rengøringen af deres allokerede fællesareal seriøst, glæder du dig ved tanken om, at du endnu engang er sluppet godt fra afstraffelse og offentlig ydmygelse. B) Slaget er tabt, da du vurderer, at du umuligt kan nå at få rådet bod på situationen inden morgenens eftersyn. Ved stuekontrollen melder du dig til en sergent og fortæller, at det er dig og ikke nabostuen, som skal stå til ansvar for det bombede lokum. C) Nu skal der handles! Selvom du kun har 10 minutter, skynder du dig ned til nabodelingens fællestoilet, hvor du ved, at der står en svupper. Du tager din CBRN-maske på og går i gang med arbejdet med risiko for at komme for sent til stuekontrollen. D) Du skammer dig ikke over din ugerning. Du er faktisk lidt stolt af din bedrift. Efter at have informeret nabostuen om, hvordan du har ødelagt deres dag, går du til stuekontrol med ren samvittighed. SVAR:

SOLDATEN NR. 1 • 2017 17

FLEMMING HØYER

Spørgsmål Svar

3 point

1 point

4 point

2 point

4 point

2 point

3 point

4 point

2 point

1 point

2 point

4-7 point – Skodcivilisten: Måske er Forsvaret ikke det rigtige sted for dig, og det er du sikkert allerede klar over. Med din holdning, eller mangel på samme, kan det blive rigtig svært at komme igennem din værnepligt. Giv dig selv et los i røven, før din sergent gør.

8-10 point – Kampdrænet Du skal ikke gøre dig forhåbninger om at blive årets soldat – i hvert fald ikke uden en god portion held. Du er lidt for god til at springe over, hvor gærdet er lavest. Pas på, at din dovenskab ikke kommer til at gå ud over de andre i delingen – det kan skabe dårlig stemning.

11-13 point – Mini-sergenten Med en blanding af fysisk overskud, faglig dygtighed og god holdning vil du klare dig rigtig godt i værnepligten. Du har måske ambitioner om at blive sergent, og hvis du yder dit bedste i løbet af værnepligten, skal du nok få succes. Men pas på ikke at være for hård ved de andre i din deling. Nogle gange er det ikke det værd at komme et ekstra skridt foran på bekostning af sine kammerater.

14-16 point – Supersoldaten Du kommer ud på den anden side af værnepligten med lommen fuld af guldmærker og et stort A1 stemplet i panden. Kompagnichefen får svært ved at vælge, om du skal være årets soldat eller årets kammerat, fordi du altid har haft energi og overskud til at hjælpe de andre i din deling, når der har været brug for det. Hurra og tillykke til dig.

18 SOLDATEN NR. 1 • 2017

FLEMMING HØYER

FIF fra FIFKASSEN Forsvarets basisuddannelse kan nogle gange være en smule overvældende. Heldigvis kan I gøre det hele lidt lettere for jer selv ved bruge nogle af de tips & tricks til værnepligten, som SOLDATEN har samlet til jer:

Skal basis vedles? Smid hele molevitten Pas på med, hvad I siger

en tur i vaskemaskinen

– selv på stuerne!

og tørretumbleren.

Man ved aldrig, om der står Kolde dage i felten? Prøv at

en sergent lige om hjørnet.

overtale jeres delingsfører

Lav en Facebook-gruppe for jeres deling,

til at lade jer bruge en tynd

jeres kompagni eller jeres kaserne. Den er

hue under hjelmen.

uundværlig, når man skal koordinere byturen eller finde ud af, hvem der har taget det forkerte tøj fra vaskerummet. Køb en lille termokande på Kuffen, og tank lidt varmt at drikke fra Caf, inden I skal i felten.

Vådservietter kan bruges til alt, f.eks. til at tage bad og vaske hænder i felten og til at tørre sløring af ansigtet.

Køb et formsyet

& tricks samt Find flere tips soldaten.dk å p s e id u g o e vid å sende – der kan I ogs e fif. os jeres bedst

lagen til sengen – der skal være plads til lidt selvforkælelse.

SOLDATEN NR. 1 • 2017 19

> HISTORY

f a cts

Danmarks Vovehals, Peder Skram På Urup, en gammel sædegård i Østbirk Sogn, tager en lille dreng sit første åndedrag. Vi er i år 1503. Drengen får navnet Peder Skram og skal senere blive omtalt som Danmarks Vovehals. Det er historien om en lille moderløs dreng, der bliver en af de mægtigste krigsherrer i kongeriget Danmark. I Peder Skrams fødselsår har Kalmarunionen, hvor de tre nordiske lande Danmark, Norge og Sverige forenes, trods mange forsøg på opsplittelse eksisteret i over 100 år. I 1513 bryder Sverige ud af forbundet, og Christian d. 2. går i krig med Sverige i 1517. Han har en ambition om at genetablere den nordiske union, indføre arvekongedømme og sætte Hansestæderne ud af spillet og dermed styrke de danske byer ved at give dem monopol på handel. En ambition, som hverken Sverige,

adelen eller Hansestæderne deler. Dette skal senere blive grunden til Christian d. 2.’s nedgang. Da Peder Skram i sine barndomsår tidligt er efterladt uden mor, har adelsmanden Henrik Gøye taget drengen til sig. I år 1517, hvor kong Christian d. 2. går i krig mod Sverige, er Peder Skram fyldt 15 år. Gøye mener, at hans dreng er klar til at kæmpe for Danmark og kong Christian d. 2., og tager ham derfor med på felttog til Sverige. Drengen skal nu i krig og kæmper for første gang ved slaget ved Brännkyrka. Et slag, som svenskerne uheldigvis vandt. På trods af nederlaget forfølger Skram sin skæbne som kriger. Han drager videre som soldat på Sverigetoget i 1520. Skram er blot 18 år, men han viser sit store mod, da han frelser Mogens Gyldenstierne, senere udnævnt rigsråd, der er hårdt såret, ud af armene på nogle svenske knægte. Christian d. 2. havde med ambitionen om at indskrænke adelens magt formået at

20 SOLDATEN NR. 1 • 2017

udskifte flere adelige med kompetente borgere og derudover ophævet vornedskabet. Christian d. 2. havde således vundet støtte fra mange bønder, men på samme tid også mistet opbakning fra adelen. Konsekvensen for Christian d. 2. kommer i år 1523. Han flygter til Holland i frygt for adelen. Få måneder senere belejres København og kongens trone. Ved belejringen står Skram ved frontlinjen. Han kæmper for at vælte Christian d. 2. Peder Skram viser endnu engang sin store kampgejst, og han bliver da også såret to gange. Missionen, som Skram kæmpede for, sejrer. Frederik d. 1. bliver derefter konge af Danmark og Norge. Sverige udnævner Gustav Vasa som deres konge, og Kalmarunionen brydes officielt. I 1529 bliver Skram hofsinde. Han skænkes en gård nær Urup, gården hvor han blev født. Her bliver Skram indviklet i et uheldigt uvenskab med et dødsfald til følge. Han kommer i en nabostrid – en strid, som han afslutter på krigerisk vis ved at tage sin fjendes liv i 1531. Med drabet følger en lang forhandling om, hvordan Skram skal råde bod på den dræbtes slægts ulykke. I 1534 afsluttes sagen ved, at Skram betaler en pengesum. Trods denne dramatiske sag forbliver Skram hofsinde. I starten af 1532 udvælges han som militær kommandør. Her skal han sammen med den maritime leder, Tile Giseler, lede en rejse til Akershus, Norge, for at vælte kong

JOSEPHINE BUDDE

FAKTABOKS Adel: samfundsklasse bestående af personer med meget høj social status. Titelbærende personer som har fået særlige politiske og arve- og ejendomsmæssige privilegier. Adelen havde sin storhedstid i middelalderen og renæssancen. Christian d. 2.s mænd. Ved kysten til Akershus går de i land. Klosteret på stedet nedbrænder de, jorden langs Oslofjorden brandbeskattes, og de vender sejrrigt tilbage til København. Med Skrams bedrifter fra Norgestogtet bliver han bredt anerkendt. En anerkendelse så betydningsfuld, at Peder Skram på storslået og prangende vis forloves med Tyge Krabbes datter, Elsebeth, i sommeren 1533. Skram flytter derefter op til de norske kanter. Men det stille familieliv er ikke nok. Skrams lyst til at kæmpe for sin nation er ikke endt, og der går ikke lang tid, før han begiver sig ud på bølgerne igen.

Grevens fejde I 1533 dør kong Frederik d. 1., og hansestaden Lübeck ser da en mulighed for at øge deres herredømme i Norden. De ønsker at genindsætte Christian d. 2., der har stor støtte blandt almuen, men dette er den danske adel og højere præstestand imod. De ønsker, at sønnen af Frederik d. 1., hertug Christian, skal sidde på tronen. Som følge af dette bryder en borgerkrig ud i 1534. En borgerkrig, der senere skal kaldes Grevens fejde, og en fejde, hvor Skram vinder titlen Danmarks Vovehals. Skrams medvirken i fejden begynder ved, at danske,

svenske og preussiske skibe i et forsøg på at bryde det lybske herredømme på havet indsættes. Skram udnævnes til at have overkommandoen over den svenske flåde sammen med den svenske admiral Per Månsson, som er den svenske kong Gustavs særlige tillidsmand. Tidligt kommer Skram dog til at have ledelsen i sine hænder som følge af hans utrættelige kraft og utæmmelige mod og senere også over de danske og preussiske flådeafdelinger. I juni 1535 kommer der vind i sejlene på den samlede flåde. I et voldsomt uvejr 9. juni træffer Skram den hanseatisk-københavnske flåde. Trods vind og vejr kommer det svenske admiralskib i direkte kontakt med modstanderen. En nærkamp udspiller sig, hvor Skram selv ærefrygtindgydende kæmper. Skram og hans folk sejrer. Selvom der var mulighed for at sænke flere hanseatiske skibe, måtte Skram videre. Han var befalet at skulle nedkæmpe de fjendtlige skibe, der lå i det sydlige Lillebælt. Da han ankommer, er modstanderen allerede nedkæmpet i slaget ved Øksnebjerg. Derudover er resten af de lybske fjender væk, kun skibene står tilbage. Fjenden er flygtet på land, og skibene står i flammer. Hurtigt får

Vornedskab: lovfæstet ordning, hvor sjællandske fæstebønder var forpligtede til at forblive på det gods, hvor de var født. Ophævet i 1702. Hofsinde: adelsmand, der i Danmark gjorde lønnet tjeneste ved det kongelige hof, oftest uden særligt ansvarsområde. Betegnelsen blev brugt fra 1400-tallet til ind i 1600-tallet. Brandskat: sum penge eller anden værdi, som en fjende kræver af en befolkning med trusler om ellers at plyndre og nedbrænde huse og gårde. Hansestæder: mange, overvejende tyske byer, sammensluttet i Hanseforbundet, der ca. 1300-1600 fik afgørende betydning for handelen i Nordeuropa.

Kilde: Den danske ordbog og Den Store Danske Encyklopædi

SOLDATEN NR. 1 • 2017 21

JOSEPHINE BUDDE

Skram slukket ilden. Han besætter dermed ni fuldt udrustede skibe med sine mænd. Skram bliver dernæst udvalgt til at lede en ny opgave. Med kong Christians mænd som ydre sikring af København på land skulle Skram lede den samlede flåde i Østersøen, således at der også var en ydre sikring af København og Malmø fra søsiden. D. 8. november kommer en stor hanseatisk undsætningsflåde sejlende. De kaster anker ud for Amager og forholder sig passiv. Dog prøver de at etablere forbindelse med de belejrede inde i

København og skaffe dem forsyninger. Skram henvender sig til flåden, og under en mindre konflikt” bliver han hårdt såret i benet og må bringes på land. Først halvandet år efter er Skram i stand til at komme ud på det åbne hav igen. Her har han igen ansvaret for at sikre Østersøen. Dette gør han glimrende, indtil København 29. juni 1536 overgiver sig som følge af en fredsaftale indgået mellem Lübeck og med den nye konge af Danmark, Christian d. 3.

Skrams omdømme efter hans død endnu stærkere. I 1966 bliver fregatten Peder Skram nemlig navngivet til minde om en af Danmarks største krigsherrer.

Skrams sidste kamp D. 1. september 1536 får Skram overdraget, og bliver dermed ejer af, borgen Harritsborg og senere Helsingborg. Denne overdragelse var en indirekte anerkendelse fra kong Christian d. 3. af Skrams indsats under Grevens fejde. Under kroningen af Christian d. 3. i 1537 modtager Skram ridderslaget af kong Christian d. 3. og bliver efterfølgende medlem af rigsrådet. Trods gode de mulige gode indtægter ved at være borgejer begynder han at sidde smalt økonomisk og mister også flere af sine len frem til 1547. Skram må afgive Helsingborg i 1555 og ender med at skylde kong Christian d. 3 penge. En sum, som kongen dog ender med at eftergive ham. Samme år søger Skram også afsked som admiral, bl.a. på grund af sin alder. Men i 1563 udbryder den nordiske syvårskrig. Skram udnævnes til at tage overkommandoen over den danske flåde. Den 11. september 1563 møder Skram fjenden uden for Gotland, men de svenske skibe trækker sig tilbage, og Skram får ingen afgørende rolle i kampen mod den svenske flåde. Da han dør i 1581, må mindet om at være “Danmarks Vovehals” synes svagt. Dog bliver Peder

22 SOLDATEN NR. 1 • 2017

Læs me re om f re g a t te Pe de r S k r n am på s ide 26 .

Kilder: Astrid Friis: Peder Skram i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. http://denstoredanske.dk/index. php?sideId=103361 http://www.skolefag.dk/Danmark%201500%20-%201660. htm#1520 https://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/GrevensFejde_151012_alla0393.pdf

FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye videreuddannelser i Forsvaret. Du kan blandt andet søge uddannelserne til:

PILOT

Ansøgningsfrist:

SØG NU!

HÆRENS REAKTIONSSTYRKEUDDANNELSE

FLYMEKANIKER

Ansøgningsfrist:

12 FEB 2017

21 FEB 2017

Uddannelsesstart: 01 AUG 2017

Uddannelsesstart: 01 JUN 2017

Uddannelsesstart: 29 MAJ 2017

LØJTNANTSUDDANNELSEN

SPROGOFFICER Russisk/Arabisk

KOM I FORM TIL UDDANNELSERNE Hent vores app ” TRÆN MED FORSVARET” og få inspiration til effektive øvelser.

Ansøgningsfrist:

10 MAR 2017

Uddannelsesstart: AUG 2017

Ansøgningsfrist:

20 MAR 2017

Uddannelsesstart: 31 JUL 2017

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på FORSVARET.DK/KARRIERE eller følg ”Forsvarets uddannelser” på

SOLDATEN NR. 1 • 2017 23

SOLDATEN undersøger:

Hvad ved civilisterne For en gangs skyld har vi på SOLDATEN vovet os ud af vores militære komfortzone for at tage en snak med nogle af de civilister, som går rundt ude i det danske samfund. Vi vil nemlig vide, hvad vores jævnaldrende medmennesker ved om Forsvaret og værnepligten. Og så tester vi samtidig deres færdigheder i brug af militær-slang.

RASMUS OG ASK Ask har fået en besked i sin e-Boks om, at han skal til Forsvarets dag. Hvis han ikke trækker frinummer, vil han være militærnægter, da han ikke har lyst til at slå andre mennesker ihjel, og samtidig har han nogle forbehold imod det politiske grundlag for de krige, som Danmark deltager i. Rasmus har både familie og venner i Forsvaret og har overvejet at aftjene sin værnepligt efter gymnasiet. Han har dog ikke taget sin endelige beslutning endnu. Når man er i værnepligten, lærer man noget om disciplin, og man laver en masse fysisk træning, siger drengene. Man bliver også presset på det psykiske, og man skal kunne affinde sig med et autoritært system. At være soldat kan være meget identitetsskabende for unge mennesker, som ikke rigtig ved, hvad de skal, og formålet med værnepligten er at have et forsvar i tilfælde af, at man en dag får brug for nogle mennesker til at beskytte Danmark. Rasmus og Ask er ikke sikre på, om man har de samme krav til kvinder i Forsvaret, som man har til mænd.

Drengene er klar over, at man i Forsvaret har nogle meget gamle og traditionelle værdier, og de kunne godt frygte, at der ikke er ligestilling. De håber dog, at der er lige krav for alle, og mener også at, der burde være ligestilling i rekrutteringen, så både kvinder og mænd havde værnepligt. For samfundet er værnepligten ikke særligt nyttig. Det ville være bedre med frivillig tilmelding, mener de, for det kan give bagslag, når folk bliver presset ind. Danmark er ikke i store militære problemer, og der er ikke brug for at opruste. Men der kan godt være en fordel, hvis der udbryder krig i Danmark. Vi skal have et beredskab, men det skal være frivilligt. Rasmus diggede vores udleverede sweater, da vi stoppede dem på Strøget, men drengene har aldrig fantaseret om piger i uniform og har ikke yderligere holdning til det at være uniformeret. Og hvad tror de så, vores slang betyder? Vedle: ”Kravler? Kravler frem?” ”Måske er det en, som er lidt langsom i det.”

Dræn: ”Hvis man er et dræn, så er man nok lidt langsom i hovedet.” ”Man kan også få lagt dræn, hvis man er kommet til skade på hospitalet.” ”Ellers er det et drop.” Caf: ”Kaffe?” Kuf: ”Er de her ord nogle, I selv har fundet på? ” Rekrutnosser: ”Når du er ny rekrut og ikke tør så meget.” Feltfisse: ”Det kan være en position, man bruger i felten. Noget med nogle spredte ben i en skyttegrav?” ”Eller måske en tøsedreng?”

LOUISE, CAROLINE OG LOUISE Louise, Caroline og Louise har aldrig været i Forsvaret og kender ikke så meget til det at være værnepligtig. De har hørt noget om, at man skal trække et nummer, og at det er ret hårdt. Caroline har en veninde, som har fortalt, at piger og drenge bor på de samme værelser, og pigerne mener, at man i værnepligten har de samme krav til piger, som man har til mænd. Der er dog ingen af dem, som har overvejet at bruge deres værneret. Det er de i

24 SOLDATEN NR. 1 • 2017

FLEMMING HØYER

, Og hvad tror I så der? vores slang bety

om os?

Vedle... Dræn... Caf... K uf...

for dårlig form til, mener de. Værnepligten er en god idé, så længe folk gerne vil ind, siger pigerne. Men hvis man bliver tvunget ind i værnepligten, er det nok lidt surt. De tror dog, at langt de fleste værnepligtige har søgt ind frivilligt. Når man er i værnepligten lærer man disciplin, og man løbetræner og kravler under pigtråd. Pigerne siger, at de lægger meget mærke til, når folk går i uniform. Det betyder respekt, og det er sejt. Ved I, hvad følgende ord betyder?: Vedle: ”Måske at tisse” ”Ej, er det når folk boller?” Dræn: ”Det er en irriterende type, som slikker røv”. ”Det kan også være at få dræn i øret.” Caf: ”Det er en café eller en kantine” Kuf:” Måske siger man ”Fuck, hvor kuf”, når noget er mega sejt” Rekrutnosser: ”En tøsedreng.” ”Eller en, der har nogle store nosser.” Feltfisse: ”Det er den ene pige, der er på holdet” – ”Jeg tror, det er en Pocket Pussy”

MATIAS OG CHRIS Chris havde overvejet Forsvaret igennem en længere periode, men han blev erklæret uegnet på Forsvarets Dag. Det var muligheden for at komme på sergentskolen og få en mellemlederuddannelse, som interesserede ham. Matias havde også overvejet at aftjene en værnepligt, men valgte det fra for ikke at skulle udskyde sin uddannelse. Desuden var der lang venteliste, da han gerne ville ind. Han ville gerne have haft en fed udfordring som værnepligtig og mener, at det giver en slags personlig udvikling, som man ikke får andre steder. Som værnepligtig bliver man råbt af, siger Chris. Det er en grunduddannelse inden for militæret, hvor man lærer lidt af hvert, og disciplinen er meget i fokus. Drengene er overbevist om, at der er forskellige fysiske krav til mænd og kvinder, og så ved de, at værnepligten normalvis varer i 4 måneder. Der skal være en eller anden form for værnepligt, mener de, men hvor

Rekrutnosser... Feltfisse...

lang den skal være, og hvor mange der skal ind, er et mere kompliceret spørgsmål. Står man pludselig og får brug for de værnepligtige, vil de være gode at have, men hvis man ikke får brugt dem, så er der et stort ressourceforbrug forbundet med at hive unge mennesker ind i 4 måneder og bruge en masse tid og penge på dem. Desuden er den nuværende rekrutteringsmodel irrelevant, når man har så mange frivillige. Kan I gætte, hvad vi mener, når vi siger: Vedle: ”Klargøring eller rengøring” Dræn:” Hvis man er et dræn, så er man dum.” ”Dum og doven.” Caf:” Kaffe. Nej, en kantine. Eller et hæng-ud-sted ligesom kuffen.” Kuf: ”Det er sådan et kristent sted!” Rekrutnosser: ”Så er man en pivskid.” Feltfisse: ”Det må være pigerne.” ”Ellers er det måske en tøsedreng, der ikke rigtig tør noget.”

SOLDATEN NR. 1 • 2017 25

o gt kæmpe

”Missilet

fal

Missilet dræbte flere hundrede mennesker!

r å de r!”

Hovsa-missilet

rø dela

Missilet dræbte altså ingen, men var vist tæt på. e t. miss ” il m e t ”M d v il il e i s s il je!” s s e t i ”Nej, ” Mdræbte flere jeg me ner, det var ved en fejl.”

ed Nej, jeg mener, an s ke f det var ved en fejl. arv and e ha r af fyre t et skar pt

Missilet faldt bare pladask i vandet.

b a nd re pladask i va

freg at i d

En fregat i de danske farvande har affyret et skarpt missil med vilje!

Missilet har ødelagt kæmpe områder!

Der cirkulerer de mest utrolige historier i Forsvaret. Hvordan kan du vide, om det er fact eller nofact? SOLDATEN sætter historier under luppen, og du skal med. Denne gang er vi er blevet gjort opmærksomme på, at der går et rygte om, at fregatten Peder Skram efter sigende skulle have affyret et skarpt missil ved et uheld.

arpt missil med vilje!” ”Nej, jeg mener, d k s t e t et var v e “Men nu tilbage til historien.” Mejdal I de hviskende bølger, der med yrensared en r af f a sætter koppen fra sig igen. “Teknitet rytme støder mod Marinestation h fejl.” e d n ”M a keren er gået i gang med at afprøve Holmen i København, ligger Peder v r issi a f e systemet, og der er en fejl. Derfor Skram. kTidligere en del af Danmarks let s ha annu et museumsskib. En fregat vælger han at udskifte nogle kompoflåde, r d e d nenter. Han fortsætter afprøvningen. med en særlig historie, eller således i

”E

Igen er der en fejl, og igen udskifter han nogle komponenter. Teknikeren n går til frokost, og da han har spist, fortsætter han med afprøvningen. Igen og igen er der en fejl, og igenigen udskifter han nogle komponenVi er taget til Marinestationen på Holter. Han vurderer dernæst, at systemen for at mødes med Niels Mejdal, met fungerer. Derfor skal han nu til pensioneret kontreadmiral som nu Dette store stykke metal blev fundet at afprøve systemets reaktion, når afsidder som forretningsfører på Peder efter sprængningen fandt sted og fyringsknappen til Harpoon-missilet Skram-museet. Han indleder med opbevares nu på museet. påvirkes. Han havde lært, at det kun ordene: “Hovsa-missilet, det er en hivar muligt at affyre et skarpt missil, storie, og den er tilmed sandfærdig.” ar ødelagt kæmpe ”Missilet hHan hæver sin porcelænskop områog tager hvis chefens nøgle var i indgrebet i der! en slurk af sin sorte kaffe. ” ”Mkonsollen til affyringsmissilet. Men issi teknikeren ikke havde lært var, hvad let man laver betjeningsfejl, såat når “Det er september 1982. Peder Skram fal dt gjorde i løbet af formiddan som han ligger en hverdag oppe i Kattegat. Der ba re dagen, og der samtidig ankommer en tekniker, orlogskappla er svaghed i softwaren, så kan missilet tajn Henning G. Olsen, fra Søværnets da affyres. Da k i trykker teknikeren derfor, i god stro, Materielkommando, som skal lave en va en på affyringsknappen, begynder rutinekontrol af Harpoon-missilsystend et . brummende lyd. Det skarpe missil er met på Peder Skram. Det missil, der ” ” Mi affyret.” allerede sidder i Peder Skram, kan ssil flyve 100 kilometer, har en sprænget d ræb Bag ved Mejdal hamrer bølgerne nu ladning på cirka 100 kg. i næsen og te f aggressivt mod fregatten. Den kolde lere flyver i 5 meters højde. Teknikken hun vind støder. “Med situationens alvor dikterer, at man skal programmere dred e men må hans panik bekæmpes. Som det missilets retning, bane og så videre, nesker første undersøger teknikeren, hvorfør man kan affyre. Det medfører, at dan missilet er programmeret, for når missilet affyres, opfører det sig at prøve at finde ud af, hvor missilet præcis, som det er programmeret til ender. Han finder dets kurs og ved, at uden mulighed for ændring,” siger det kan flyve i 100 kilometer, medNiels Mejdal.

g fre

udlægges det. For er der blot tale om en myte om det store krigsskib, eller er der bund i historien? SOLDATEN er sat på sagen.

26 SOLDATEN NR. 1 • 2017

rø del ag t

rpt ska et fyr et

tabet af ydre professionalisme for Sømindre det rammer noget. Og ramme værnet kom de altså alligevel hædernoget, gjorde det. For efter cirka 35 ligt ud af sagen.” kilometer støder missilet ind i nogle trætoppe ved Sjællands Odde og eksDet kan virke, som om der kom en ploderer. Et sommerhusområde. De lykkelig ende på en uheldig begivennærmeste fire sommerhuse jævnes hed. Dette var dog ikke tilfældet for med jorden, mens mere end hundrealle. Teknikeren, der i medierne blev de andre sommerhuse på Sjællands døbt Hovsa-Ole, måtte bruge årevis på Odde også blev beskadiget i mindre flere hårde og seje retssager. Han blev eller større mindre grad.” slæbt ind og ud af retssalen med en Porcelænet klirrer, da Mejdal endnu afgørende dom, hvor han blev erklæengang hæver kaffekoppen. “Ingen ret medskyldig. Men det er en helt mennesker kom til skade, og somanden historie. merhusejerne fik udbetalt erstatning. e hundrede menneske Den amerikanske leverandør af syster!” Missilet dræbte a met gik i gang med en efterprøvning Læs mere om krigsherren Peder h ltså ing endele deef, meogn den software, som Skram, som fregatten er opkaldt af alle de n var vi a st tætendte ter, på side 20. de havde solgt. Amerikanerne arv Fregatten Peder Skrams våbenskjold. Det f på. ”E e med at tilbyde gratis reservedele for n fregat i de dansk kan findes i fysisk form på museet og er samme pris, som Søværnet havde uden modificeret udgave af admiralen Peder betalt erstatninger for. Til trods for Skrams våbenskjold (se billede fra side 20)

JOSEPHINE BUDDE

> URBAN LEGEND

kæm pe

områd er

h flere e t b et dræ !” ”Missilet faldt bare pladask i vandet.” ”Missil

ar vist tæt på. ”En r!” Missilet dræbte altså ingen, men v

” er! k s e enn m e re d d n u

let i s is ”M

fregat i de danske farvande har affyret et skarpt missi

Fregatten Peder Skram, ligger ved Holmen i København og er nu et museum. Det styres af frivillige veteraner såvel som fagfolk.

SOLDATEN NR. 1 • 2017 27

l med

> SERGENT

c it ate r

drengene klæde Kvindelig menig: “skal e?”. om sammen med pigern Oversergent: du har noget, “Jeg går ikke ud fra, at og hvis du har, som jeg ikke har set før, den frem, må du meget gerne tage så vi kan måle.”

aldrig Presset menig: “jeg har nnemværet så drivvåd og ge blødt i så lang tid før”. Kvindelig sergent svarer med glimt i øjet: prøvet “ah hold op, det har jeg lige godt mange gange, og det er hver gang!”.

SERGENT: ER SIT “DEN NÆSTE SOM VEND FÅR ET BARETMÆRKE FORKERT KOSTESKAFT OP I RØVEN, . OG DEREFTER MIN HÅND JERES DA TRÆKKER JEG HELE J.” SKELET UD AF SAMME VE

Sergent til de nye menig e: ”I skal behandle jeres ba ret som jeres første kæledyr: Hold den nede i vand in dtil der ikke er flere bobler.”

”EN GOD SOLDAT FRYSER IKKE, HAN BLIVER BARE BLÅ OG DØR!”

28 SOLDATEN NR. Nr. 19••2017 2016

s han stirrer Sergent til menig, men iges overrasket på den men plet blå: underarme, der er kom dig?”. “Hvem har mishandlet rgernt”. “Tja… feltøvelsen, hr. se e sagt, Sergenten: “Har jeg ikk sigtet? at I skal tage fra med an hjelm på?” Har dine albuer måske

FLEMMING HØYER

Duelighedsmærkerne Du har måske allerede hørt om duelighedsmærkerne: de små runde metalmærker som viser, hvad man duer til. I løbet af værnepligten får man muligheden for at gøre sig fortjent til nogle af disse mærker – men hvad betyder de, og hvordan får man dem? Vi giver dig overblikket over de vigtigste mærker.

Geværmærket: Tildeles på baggrund af din præstation ved en mærkeskydning, som er en kombination af stående, knælende og liggende skydning på 200 meter. Det mest anvendte våben i værnepligten er gevær M/95 eller M/96 med optik, og for disse våbentyper tildeles guldmærke ved 181 point, sølv ved 168 point og bronze ved 137 point. Pistolmærket: Det er ikke alle værnepligtige, som får lov at skyde med pistol, men på nogle kaserner kan man komme til ugentlig træning med Forsvarets idrætsforeninger. Pistolmærkeprøven skydes normalvis med pistol M/49 eller Glock 20. For at få guldmærket skal du bruge 275 point. 245 point giver et sølvmærke, og 215 point giver bronze. Feltskyttemærket: Feltskyttemærket aflægges med gevær, men finder sted på en særlig feltskydebane i stedet for den sædvanlige langdistancebane. På feltskydebanen skal du tage højde for vindretning og afstand, og hvis du ikke er hurtig nok, hopper skydeskiven tilbage i dækning, inden du når at trykke på aftrækkeren. Mærket findes kun i bronze, og for at gøre dig fortjent til mærket skal du ramme 15 ud af 16 mulige mål. Førstehjælpsmærket: Førstehjælpsmærket tildeles på baggrund af en førstehjælpsprøve,

som er en kombination af en skriftlig prøve og fire handlebaner. For hver delprøve kan gives op til 20 point, og det maksimale antal point for hele prøven er 100. For at få guldmærket skal man bruge 95 point. Med 90 point kan du få et sølvmærke, og for at få bronzemærket skal du mindst bruge 80 point.

rustningstasker, hvorefter du skal bjærge og genoplive en makker – eller en dukke. Mærket bliver af nogle kaldt kampsvømmermærket, og det er langt fra alle enheder, som giver de værnepligtige mulighed for at erhverve sig mærket. Ved at gennemføre yderligere umenneskelige afprøvninger, kan man senere opgradere sit mærke til sølv eller guld.

Svømmemærket: For at få svømmemærket i bronze skal du kunne svømme 50 meter iført kampuniform og ud-

Fakta: Ifølge Hærens uniformsbestemmelser afsnit 9.3.1.4. må duelighedsmærker kun påsys M/69. Hos nogle HBU-delinger får de menige dog lov til at sy dem på tjenesteskjorten. Andre bærer dem på deres civile rygsæk.

SOLDATEN NR. 1 • 2017 29

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

INTRODUKTION TIL RÅDET Cecilie List Jensen er 20 år gammel og kommer fra Odense, hvor hun bor sammen med sin kæreste. Hendes tjeneste i Forsvaret startede 1. august 2016 hos Trænregimentet i Vordingborg. Under denne tid blev hun valgt til delingens talsmand samt senere landstalsmand, hvorigennem hun i november måned 2016 blev valgt ind i Værnepligtsrådet. Richard Hoffmann er 21 år gammel og er opvokset i det jyske omkring Kolding. Som Cecilie startede han

30 SOLDATEN NR. 1 • 2017

også sin tjeneste i Forsvaret 1. august 2016, men ved Hærens Efterretningscenter i Varde. Ligeledes blev Richard valgt til talsmand og senere landstalsmand, hvorigennem han i november måned 2016 blev valgt ind i Værnepligtsrådet. Simon Algren er 22 år gammel og er fra området omkring Horsens. Simon begyndte sin tjeneste i Forsvaret 1. december 2015 hos Den Kongelige Livgarde. I tjenesten hos livgarden blev Simon valgt til landstalsmand og

i maj måned 2016 valgt ind i Værnepligtsrådet. I november måned 2016 blev Simon genvalgt til endnu en periode i Værnepligtsrådet.

AKTUELLE EMNER HOS VÆRNEPLIGTSRÅDET I 2017 2017 bliver et spændende og indflydelsesrigt år for Værnepligtsrådet! Vi sætter allerede nu ved årets start kursen mod forsvarsforliget via vores samarbejdspartnere, både i og uden for Forsvaret. Vi skal i foråret 2017 arbejde med tonen, mandskabsbehandlingen samt rekrutteringen i Forsvaret. Vi er inviteret til at holde en række oplæg, hvor publikum bliver ledende medarbejdere samt fagorganisationer med tætte relationer til de værnepligtige. Ud af tonen i delinger/ kompagnier med værnepligtige kommer også mandskabsbehandlingen af værnepligtige. Som værnepligtig er

man lavest i rangeringen af medarbejdere, og dette resulterer sommetider i problematiske situationer. Disse situationer kan undgås ved en mindre holdningsændring. Vi vil i Værnepligtsrådet arbejde på, at de værnepligtige i fremtiden kan opfattes som fremtidige kollegaer; derigennem vil de føle større inklusion og tættere fællesskab med de foresatte. Inklusionen samt fællesskabet vil efter vores overbevisning have en positiv indflydelse på større rekruttering af både mænd og kvinder til Forsvarets uddannelser.

Sidst, men ikke mindst arbejder vi målrettet efter, at de tre værn i Forsvaret arbejder tættere sammen om de næsten 4.200 værnepligtige, hvoraf hæren får størstedelen. På den måde vil de værnepligtige, der ikke kan se sig selv som kampsoldater, støttetropper eller andet, allerede have fået vejledning og information, som er relevant for den bredere del af Forsvarets uddannelser, så de kan finde netop deres plads i Forsvaret, uanset om det er i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.

Richard: tlf: 32 66 55 51 vpl-vr001@mil.dk

Simon: Telefon 32 66 55 52 vpl-vr002@mil.dk

Cecilie Telefon 32 66 55 53 vpl-vr003@mil.dk

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu SOLDATEN NR. 1 • 2017 31