OKTOBER · NR. 9 · 2016
NØRDERNE i Oksbøl
Brothers (and sisters) in arms
– værnepligt for kvinder i Norge
+
OMSKOLING TIL CIVIL + VALG TIL VÆRNEPLIGTSRÅDET + MEGET MERE!
KOLOFON
> LEDER
Kære alle sammen
Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Mette Høj Lauridsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Der er efterhånden ikke rigtig nogle af jer, der er nye længere. Faktisk har størstedelen af jer snart lige så meget erfaring, hvis ikke mere, som vi havde, da vi startede som skribenter her på SOLDATEN. Vi er også sikre på, at I føler jer mere som soldater den dag i dag, end I gjorde for blot tre måneder siden. Derfor er vi ved at være tømte for reelle ”fifs” til jer. Så denne gang er det lidt af en ”special edition”. Kig på side 8 for at få lidt tricks til, hvordan man vænner sig til det civile igen efter fire måneders omskoling til militæret! Bliver aftenerne efterhånden lidt for lange, og har I ikke mere at snakke med jeres venner om - så er det godt, at du kan slå op på side 24-25 og prøve vores helt nye specialdesignede spil - MENIGSPILLET! Og til dig, som gruer for tiden efter værnepligten og egentlig bare gerne vil have værnepligten til at vare lidt længere: Smid en ansøgning i vores retning! Ligesom det for jer snart er ved at være slut, kaster vi også snart røg på kontoret. Vi glæder os til at kalde jer til jobsamtaler på Holmen, og vi glæder os til snart at kunne byde de nye journalister velkomne på kontorerne! Tillykke til alle jer, som nu kan vise jeres nye rex-mærker frem! De er velfortjente, og de pynter godt. Bedste hilsner, Mette Høj Lauridsen og Ida Ravneberg Journalister på SOLDATEN
Striber
2 SOLDATEN NR. 9 • 2016
Månedens Snapchat
Anders Storrud: En dansk krigshelt
side 20-21
02 Leder 03 Indholdsfortegnelse 04-06 Bliv inspireret af sergenteleverne
07 Hvad kan du søge i Forsvaret lige nu?
08 Fif fra Fifkassen:
Omskoling til civil
09 Side Najne: Rullemarie the Iron Lady
10-12 Kønsneutral værnepligt i Norge
13 Brevkassen 14-17 Nørderne i Oksbøl 18 Find 5 Fejl 19 #soldatendk 20-21 En profil i Forsvaret:
Major Anders Storrud
22-23 History Facts: Flådens spor i København
24-25 Menigspillet – spil dig
4-6 Sergenteleverne fortæller: Derfor skal du tage på sergentskole
gennem din værnepligt!
26 Kort & Godt 24-25 Menigspillet – spil dig gennem din værnepligt
27 Røde Kors 28 Undskyldningsdigt
METTE HØJ LAURIDSEN
Men
igs pil let - Dit liv som brætspil
30. november. TIL civilt, TRÆD AF
Du får jobbet som N. journalist på SOLDATE Du opdager, at du er Slå igen. kommet for sent til bataljonsappel og vælger at blive helt væk. Tag ti strækkere.
Du løber O-løb og er farer vild. Du overnatt en gang i felten. Vent en omgang.
Du glemte at bruge kondom, da du var din kæreste utro. . Du skal være forælder Start forfra på næste hold.
Slut <– weekDu tager på A-BAR i fisse. enden og svømmer i Intet problem. Du er t værnepligtig i Søværne og har fået guld i rket. mmermæ kampsvø Ryk to felter frem. 1, 2, 3: Din sergent får tårer i øjnene. Alle andre tager fem strækkere.
Du laver eksercits til UG.
Du er værnepligtig i Flyvevåbnet. en Du prøver at klappe vagthund, men bliver bidt i hånden. INF. Tag på nærmeste
Du er værnepligtig i HESK. Din hest stejler under eskorten. Tag fem strækkere.
Felt III Du er værnepligtig i Søværnet, spring Felt III over.
Felt III Du kissemisser i nærsikringen og bliver opdaget af en oversergent. Tag fem strækkere.
Du bliver moment i regnvejr. Tag to strækkere.
30-31 Værnepligtsrådet: Valg af
Du går til optagelsesprøve hos MP’erne.
Felt III
Slå igen
Slå igen
INFIRMERIET. Tag ti strækkere så du kan blive rask.
Du falder i søvn i hovedvagten.
og 1, 2, 3: Lægen tror dig giver dig et ekstra slag.
DEPOTET.
Du melder dig på INF inden en døgnøvelse.
Du får en kæmpe feltfisse. Sving forbi depotet og lav en tab-skade.
En sergent finder din lortehelseabrikosshampoo i bruseren under stueeftersyn. Han laver flyvespark gennem væggen. Tag fem strækkere.
Du rammer 10/10 på n skydebanen. Kaptajne trykker din hånd. Alle andre laver to strækkere som tegn delse. på anerken
32 Annonce:
Slå igen
Skal du være ny skribent på SOLDATEN?
Du kaster op under morgenappel og bliver sendt ind på stuen. Vent en omgang.
Hele stuen får fnat. Der bliver indført karantæne. . Sid over en omgang
Slå igen
4, 5, 6: Ongen tror dig. Ryk tilbage til nærmeste INF.
FELTDAG. Hjemmeværnet slører sig bedre end dig. Tag to strækkere.
nye rådsmedlemmer!
1, 2, 3: Skuddet rammer alligevel er menig Hansen, som videre. en idiot, og turen går 4, 5, 6: Delingen (alle spillere) En fra din deling tager ti laver et vådeskud. strækkere.
Du morgenrengører de andres fællesarealer. re. Uddel fem strække
Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! Instagram: soldatendk Snapchat: soldatendk
4, 5, 6: Du er værnepligtig i Livgarden. Eksercits er aldrig perfekt. e. DU tager fem strækker
Du glemmer din dunkdrikke i felten. Tag tilbage til seneste feltdag og hent den!
FELT II
Slå igen
Du taber dit magasin og skal lede efter det på feltet, vent en omgang.
Sergenten finder patroner i din magasintaske. Tag fem strækkere.
FELT II FELT II Bataljonchefen kompliDu bliver udnævnt ar. menterer dit nærforsv som spejder. Du er helt oppe at køre. Ryk et felt foran den Flyv to felter frem. vej. forreste for at vise
1, 2, 3: Du er kold og klam. OPTAGET – ryk to felter frem.
porten til Mordor. 4, 5, 6: Du finder aldrig Vent en omgang. Turen var forgæves.
tig i Livgarden. 4, 5, 6: Du er værneplig e. DU tager fem strækker Eksercits er aldrig perfekt. tårer i øjnene. 1, 2, 3: Din sergent får strækkere. Alle andre tager fem
29 Hørt på messen
lp. Du dumper førstehjæ Tag ti strækkere.
Du er sammen med en fra 2. deling. Din kæreste opdager intet. Ryk to felter frem.
INFIRMERIET. Tag ti strækkere så du kan blive rask.
1, 2, 3: Stuen spiller Ryk op.
FELT I
FELT I Du bygger regimentets flotteste latrin. Ryk to felter frem
FELT I Du er værnepligtig i Søværnet, spring Felt I over.
max.
Du melder dig som stueformand.
Slå igen
4, 5, 6: Sergenten finder lort i kummen. Ryk ned.
Du bliver kåret som månedens menig. Ryk to felter frem.
Du prøver at stikke af fra værnepligten. Du
SOLDATEN Nr. 9 • 2016 3
Elev på Hærens grundlæggende sergentuddannelse
”Følg mig” Alle vores befalingsmænd har været der: sergentskolen. Men hvordan er det egentlig at være elev, og hvilke frugter håber man på at høste, når de 8 måneder er overstået? Det er den 30. september, og vejret er stadig mildt. Dagen går i roligt tempo. Der er ingen ildrøde ører, højtråbende sergenter, ingen såkaldte belønninger, ingen sure miner. Det er en repetitionsdag, og GSU-eleverne får lov til at stille spørgsmål angående den eksamen, der er på programmet i næste uge. Der er nemlig blot to uger tilbage, før GSU-eleverne skal til at ”specialisere” sig. Det betyder kampskole, køreskole, radiotjenesteskole etc. - Det at være en god rollemodel, at behandle sit mandskab ordentligt og at være faglig dygtig – det er forudsætninger for at blive en god befalingsmand. Vi viser dette ved eget eksempel, og derfor behandler vi vores kommende kollegaer med respekt, siger major H. Frick Kirkegaard, chef for GSU. Forsvaret ønsker at uddanne omkring 130 sergentelever, som man håber på at kunne hverve til næste hold, der starter den 28. november, siger majoren. Der mangler nemlig sergenter, og cirka 20 % af eleverne falder fra under uddannelsen. Derfor ser Hærens Sergentskole i Varde gerne, at alle med potentiale ansøger om at starte. Dog siger han som afsluttende kommentar:
En typisk dag for en GSU-elev Der findes to typer typiske dage: indedage og udedage. Indedag: For eksempel elev-som-instruktørfag (ESI), der starter med en kort introduktion fra morgenen og så selvstændigt arbejde. Derefter kører eleverne lektioner for hinanden – en stille og rolig dag, hvor eleverne normalt er aftrådt omkring kl. 15-17. Udedage: Starter med våben ud, udrustning ud. Derefter klargøring i bygningen; klar til kamp, så alting spiller. Så ud at køre på, f.eks. med forskellige HABA’er og små oplæg til kampeksercits. Man kører med fuld power, til man er ved at knække sig. Om aftenen er det hjem og i posen efter en hård dag.
4 SOLDATEN NR. 9 • 2016
- Det vigtigste er, at man skal tænke over det ansvar og den tillid, der følger med at skulle lede og føre andre mennesker. Er man villig til at gå forrest, ikke kun igennem mudderhullet. og i idræt, men også i kampsituationer, når det bliver virkelig svært? Det er vigtigt, fordi Grundlæggende Sergentuddannelses motto er ’Følg mig’. Men er man det, så skal man bare søge!
METTE HØJ LAURIDSEN
Rasmus Lykkegaard Rasmus Lykkegaard er i denne uge elevnæstkommanderende. I sidste uge var det en anden, ligesom det i næste uge er en tredje. Det er en rolle, man skiftes til at have for at øve sig i det at være befalingsmand. Rasmus Lykkegaard er på nuværende tidspunkt på kampskole i Oksbøl – for han skal tilbage til Livgarden i Høvelte og være sergent. Ambitionen er at komme videre til vagtkompagniet. - Jeg savner jo vagtkompagniet, og når jeg så føler mig rigtig klædt på, vil jeg gerne tage videre med drengene på en udsendelse, siger han.
Det her er ikke en uddannelse, man får, det er en uddannelse, man tager – hvis man ikke vil det her, så falder man fra, siger Rasmus Lykkegaard.
for – vi bliver behandlet som kommende kollegaer, og det er jeg utrolig glad for.
Hvorfor valgte du at søge GSU? Jeg havde en stor diskussion med mig selv, da jeg startede på HBU’en – om jeg skulle tage konstabelvejen eller GSU’en. Men der gik ikke lang tid, før det gik op for mig, at ledelsen og befalingsmandsstrukturen – det ville jeg også gerne være med på. Så gik jeg målrettet ind og forsøgte at få så meget ansvar som muligt, fik meldt mig til BMA-turen og fik blod på tanden.
Hvad glæder du dig mest til? - Kampskolen bliver rigtig fedt. Vi skal ud med al grejet og køre i panserkøretøjer og skyde med tungt maskingevær – så det glæder jeg mig til, men det bliver nok mere en drengerøvsoplevelse. Men så har jeg en sindssyg stor lyst til at inspirere og uddanne vores næste soldater, og det er en kæmpestor drivkraft i grunden til, at jeg er her – så det er noget af det, jeg glæder mig allermest til: at være med til at forme de kommende gardere.
Hvad adskiller sig mest fra HBU’en til GSU’en? - Vi har meget mere frihed under ansvar – vi sørger meget mere for mange flere ting. Bliver det påpeget, at vi ikke gør tingene godt nok, så bliver vi vejledt igennem tingene på HBU’en-manér. Men den kontrol og kæft, trit og retning, der kan være på HBU’en, er der skruet meget ned
Hvilken slags sergent vil du gerne være? - Jeg ved, at jeg bliver en fair befalingsmand. En som både kan være hård og kommanderende, når der er behov for det, men samtidig også kan tage hånd om sine folk og sørge for, at alle har det godt. Mandskabsbehandling er en sindssyg vigtig del af det at være en god befalingsmand.
Hvorfor stopper nogle GSU-elever, inden de er færdige? Tidligere sergentelev Frederik Feldborg fortæller om, hvorfor han stoppede på GSU efter to måneder. - Efter værnepligten var jeg total go på at blive sergent, og jeg har tænkt i mange år, at det var det, jeg skulle. Jeg tænker egentlig heller ikke på GSU som en dårlig tid, men det var lige som om, jeg pludselig følte, at jeg var det forkerte sted. Jeg havde mistet interessen, og fagene sagde mig ingenting. Når hele éns krop føler, at man er det forkerte sted, så er det ikke særlig rart. - Det gik mig lidt på, at der var nogle meget dominerende personer på GSU, som ikke gav plads til dem, der var mere tilbageholdende. Jeg har altid tænkt, at jeg ikke ville være en sur sergent, men jeg ville gerne give plads til alle. Det er bare svært ikke at blive til den der sure idiot, når folk bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved éns beslutning, når man er på som gruppefører. Jeg mistede lysten, fordi nogle folk var for dominerende. Jeg gik i lang tid og tænkte over det, og så en dag, da vi skulle i felten, kunne jeg mærke, at hvis jeg ikke stoppede nu, ville det bare blive endnu en dag i felten, hvor jeg ville gå rundt og føle, at jeg var det helt forkerte sted. Så stoppede jeg.
SOLDATEN NR. 9 • 2016 5
METTE HØJ LAURIDSEN
Sofie Bjerregaard Sofie Bjerregaard er ligesom Rasmus Lykkegaard også på kampskolen. Hun skal nemlig tilbage til Holstebro og være befalingsmand hos dragonerne. Hvorfor valgte du at søge GSU? - Da jeg kom ind som værnepligtig, ville jeg ikke som udgangspunkt søge videre. Men så blev jeg fanget af stemningen, der er herinde, og måden, hvorpå vi arbejder. Jeg kunne godt lide at tage ansvar, når de andre følte sig pressede, og tanken om at styre de andre i en gruppe tiltalte mig meget. Hvad adskiller sig mest fra HBU’en til GSU’en? - Man får en helt anden form for frihed og ansvar, hvor man har en masse ting, man skal leve op til. I værnepligten kunne man godt slå hjernen fra nogle gange og bare gøre, hvad der blev sagt, men her i GSU skal man hele tiden være på og være skarp. Man skal blandt andet altid være det gode eksempel, så skjorterne skal altid være strøget og skoene pudset. Hvad har været det hårdeste indtil videre? - Sort Sol. Uden tvivl, haha. Det hårdeste tidspunkt var om aftenen, vi var våde og trætte, folk begyndte at slukke lidt, og vi kom til en post, hvor vi på en måde fik lavet en fejl, så vi fik at vide, at vi enten skulle gå 7 kilometer tilbage og frem igen eller bære nogle ekstra ting hen til næste post. Det tog lidt på humøret, så derfra og hjem var det virkelig hårdt. Til gengæld var det fedeste tidspunkt, da vi kom ind
6 SOLDATEN NR. 9 • 2016
på den anden side, og alle folk stod og klappede af os. Man følte sig utrolig stolt af sig selv og hinanden, og det gav en kæmpe fællesskabsfølelse. Hvilken sergent vil du gerne være? - Uh, det har vi snakket meget om! Vi har prøvet at finde de bedste ting frem hos vores egne befalingsmænd og prøvet at lave en cocktail af alt det gode. Så jeg vil gerne være en sergent, der er i stand til at skelne imellem, hvornår det skal være sjovt, og hvornår der skal styring på. Men jeg tror først, man virkelig kan se, hvordan man bliver, når man står derude. Den nyeste uddannelse, der skal finde sted i Oksbøl, hedder ”Løjtnants basis uddannelse (LBU)”. Uddannelsen kan søges, når man er blevet sergent og starter første gang i Oksbøl i januar 2017. Den kan også søges ’direkte fra gaden’ eller direkte fra HBU’en, og så starter den første gang i Varde på GSU i august 2017. Målet er, at du kan blive delingsfører i HBU og måske derfra søge videre på officersskolen på Frederiksberg slot. Læs mere om den nye uddannelse i næste udgave af SOLDATEN.
FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Forsvaret løser mange forskellige opgaver og har brug for mange slags færdigheder - både de basale og de mere specialiserede. Vi søger lige nu: ELEKTRONIKFAG- / AUTOMATIKTEKNIKER Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:
Teknisk Skoles grundforløb 14. november 2016 23. januar 2017
LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/ELEV
FLYMEKANIKER Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:
Folkeskolens afgangsprøve 27. november 2016 Februar 2017
LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/ELEV
FLYVELEDER Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:
Værnepligtsuddannelse 1. december 2016 August 2017
LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/FLYVELEDER
PILOT (jagerfly, helikopter og transportfly) Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:
Gymnasial uddannelse Der kan søges nu 1. august 2017
LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/PILOT Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på FORSVARET.DK/UDDANNELSER eller følg ”Forsvarets uddannelser” på
SOLDATEN NR. 9 • 2016 7
METTE HØJ LAURIDSEN
FIF fra FIF KASSEN
Nu er der kun en måned tilbage af værnepligten, og det er på tide, at I begynder at øve jer på, hvordan man taler, når man ikke længere er i Forsvaret. Så her er lidt fifs til, hvordan nogle af de militære vendinger kan oversættes til ”civilt”. ”Luk røven, eller jeg river hovedet af dig og skider dig ned i halsen!” = Tak for dit input, Suzanne
”Giv agt, fucking skodcivilister” ”Menig, er det DIG, eller er det ALLE DE ANDRE,
= Må jeg få jeres opmærksomhed, tak? ”Magt dit liv!”
der har fucket op?”
=Undskyld, er det meningen, at
= Jeg tror, vi har talt
din lomme står åben?
forbi hinanden her
”Bad jeg om din holdning, ”Fy for helvede, jeg får kvalme
eller bad jeg om din holdning IKKE?”
af jeres dårlige holdning!
= Det var en interessant betragtning.
Jeg bliver sort indeni.” = Jeg fik måske ikke sagt det helt tydeligt, men jeg mente, at vi skulle mødes kl. 8.
”Jeg gider kraftedeme
”OG SÅ HEDDER DET JAVEL”
ikke have dine klamme
= Jeg vil bare lige sikre mig,
bakterier spredt i hele
at alle har forstået,
lokalet, dit uduelige
hvad jeg siger nu.
dræn!” = Prosit.
8 SOLDATEN NR. 9 • 2016
METTE HØJ LAURIDSEN
Side Rullemarie Rullemarie er ”tung at danse med”. Hun vejer omkring 375 kg og kører kun 3 km/t, så en svingom er nok ikke det, hun egner sig bedst til. Til gengæld bliver hun altid inviteret med, når eksplosionsfaren er stor – hun er nemlig lidt af en jernlady. Rullemarie er en robot. Selvom hun er en fornøjelse at have med, er tålmodigheden ikke stor nok til at lade hende selv snegle sig af sted på tværs af broer og landsdele, så hun bliver kørt i lastbil. En selvstændig kvinde kan man heller ikke just kalde hende, for hun bliver altså styret af professionelle folk, der befinder sig i lastbilen, når de sender hende ud. Hun har påmonteret et kamera og kan gennem kabler styres hen til målet. Rullemarie har arme, der gør hende i stand til at række ned og gribe fat om ting. Alt i alt har hun mange styrker, der sikrer, at hun kan opfylde sit egentlige formål: at undersøge, fjerne og uskadeliggøre genstande, som man mistænker for at kunne være ammunition, fyrværkeri, ustabile kemiske stoffer eller en bombe. Hun bruges i situationer, hvor det ikke er forsvarligt at sende levende personel tæt på for at undersøge sagen. Rullemarie blev for eksempel brugt i 2007 i et forsøg på at skabe kontakt til en sindsforvirret mand. Han befandt sig i et sommerhus i Tversted og truede med at skyde sig
-pigen selv og andre. I hånden havde hun en lille seddel, som var blevet skrevet til manden. Hun trillede stille hen til ham, men blev ikke taget godt imod. Manden skød hende – i tårnet, i kameraet og i kroppen. Så huggede han i hende med en økse. Og selvom Rullemarie kan klare mange ting, var denne omgang lidt for meget for hende. Nu er hun her ikke længere, men heldigvis har Forsvaret nok af hendes slags!
Fakta Placering:...................................... Dragør og Skive Udrykninger: ............................... ca. 350 om året Bevæbning:....................Vandkanon, kniv, gevær, ........................ røntgensystem, trækkrog til biler .......................... og sporeudstyr til farlige stoffer. Længde:........................................................130 cm Vægt:..............................................................375 kg Aktionsradius:...................... Mindst 1.000 meter. Tophastighed:........................................ Ca. 3 km/t
Kilder http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/ rullemarie/Pages/Rullemarie.aspx http://www.dr.dk/nyheder/indland/rullemarie-moedte-sitendeligt?nyheder=
SOLDATEN NR. 9 • 2016 9
Brothers (and sisters) in arms Norge har fra august i år haft almen værnepligt for mænd og kvinder på lige vilkår. SOLDATEN tog en tur mod vores broderland nord for at finde ud af, hvorfor de har valgt at gøre Israel (og Nordkorea…) kunsten efter ved at forpligte pigerne til at trække i uniformen. Rena Leir, NORGE En flok værnepligtige soldater viser os deres kampvogne. Du læste rigtigt. I Norge kan du som værnepligtig sagtens være kampvognsfører. Eller militærpolitibetjent. Eller jægeraspirant, for den sags skyld. Det er altså let at se for enhver, at de gør tingene anderledes. Selvom nordmændene er cirka en halv million færre end os, har de næsten dobbelt
10 SOLDATEN NR. 9 • 2016
så mange værnepligtige (omtrent 8.000 om året) og desuden en værnepligt (på norsk: førstegangstjeneste), der som udgangspunkt varer et år. Fra og med denne sommer adskiller den norske værnepligt sig desuden på endnu et område, og det et ganske omfattende ét: Fra årgang 1997 og frem indkaldes unge mænd og kvinder på lige vilkår til at aftjene deres førstegangstjeneste. Der er to eller måske ligefrem tre formål med
dette: at ligestille mænd og kvinder i Forsvaret, ligesom man gør det andre steder i samfundet, at øge den samlede rekrutteringsmasse til Forsvaret og måske høste den positive bieffekt, at flere kvinder også vil søge videre inden for firmaet. I Danmark har Hæren det sidste år indført kønsfælles indkvartering for de værnepligtige, blandt andet efter norsk forbillede, og det er derfor interessant, at vores naboland har taget
IDA RAVNEBERG
dette næste skridt. Kunne det samme blive en realitet i Danmark? I militærlejren i Rena et par timer nordøst for Oslo er de værnepligtige ikke i tvivl om, hvorvidt tiltaget er positivt: - Jeg synes, det er en god idé. Man har brug for forskellige egenskaber for at kunne løse forskellige opgaver. Konkurrencen bliver jo bare større, fordi man får et større grundlag at vælge soldater fra. Så må gutterne bare stramme op, siger Bendik, som har været værnepligtig siden januar. Kollegerne Olav, Atina, Marcus og Ingebrigt er enige. De har alle meldt sig frivilligt til førstegangstjenesten og fortæller, at det ligesom i Danmark er svært populært. Faktisk bærer optagelsesforløbet næsten præg af en konkurrence – udover IQ-test, skriftlige test og interview med en officer (for at fastlægge, hvor motiveret ansøgeren er) må alle desuden bestå nogle fysiske test. Bundniveauet blandt de værnepligtige er altså ganske højt. Når der skal rekrutteres til værnepligten i Norge, har man normalt 30.000 unge mænd at vælge imellem. Nu er tallet fordoblet, i og med at kvinderne er indbefattet – men det samlede antal værnepligtige er fortsat det samme. Konkurrencen er altså bare blevet hårdere. - Det er det, som er så godt med kønsneutral værnepligt – det skal jo egentlig ikke have noget at sige, om man er mand eller kvinde. Man må have de bedste forudsætninger for at forsvare landet. Hvert menneske har forskellige kvaliteter, selvom der findes visse stereotyper, som for eksempel at mænd er stærkere, kvinder er smartere og så videre… Atina griner lidt af sin egen påstand, og drengene trækker på skuldrene med et smil. De kender hinanden
godt, fornemmer man, er trygge ved hinanden. Lige fra starten har mænd og kvinder i deres afdeling da også boet på ’mixed rooms’. Og de mener, at det er det eneste, der giver mening. - Hvis man splitter op og gør forskel, så er man ikke soldater længere. Det er meget bedre bare at samle kønnene, som vi gør nu. Der er et godt sammenhold, siger Ingebrigt. Der er i forvejen et stort antal frivillige til førstegangstjenesten – så hvorfor overhovedet indkalde pigerne? De, som ikke har lyst, kommer vel ikke ind alligevel? - Jeg tror, at flere får lyst, når de først har været på session. Der er mange piger nu, som ikke har lyst til at melde sig, fordi der er så få andre piger. Jeg tror, at hvis de ser, at der er en del
i forvejen, så vil der komme endnu flere, mener Atina.
Gutteklub og broderskab På Huseby Kaserne lige uden for Oslo holder Garden til, der ligesom i Danmark er en infanteribataljon, som desuden påtager sig opgaven med at passe på kongefamilien. Også her har vi sat en flok værnepligtige stævne for at tale om førstegangstjeneste og fordomme, køn og kvaliteter. Birkelund, Rødsjø, Saltnæs og Caspersen – to piger og to drenge, alle i Garden. Fælles indkvartering. Hvad er status? - Du bliver jo lidt som en af gutterne. Der er mange af mine venner, som spørger mig, om der er meget flirting, men det er der overhovedet ikke. Vi
SOLDATEN NR. 9 • 2016 11
IDA RAVNEBERG
lever jo sammen og ser hinanden på godt og ondt, når vi er trætte, kede af det, glade… Der bliver lidt sådan et broderskab! Ikke så meget ’piger’ og ’drenge’, men mere en stor, skør familie, griner Rødsjø. Caspersen og Saltnæs er kun glade for det kvindelige selskab på stuerne. - Jeg tror, vi skærper os lidt, når der er piger til stede. Der bliver lidt mere ryddeligt, vi passer lidt på ikke at skabe for meget ’gutteklub’. Det er positivt for alle, siger Saltnæs. Ligesom herhjemme er Garden noget, de fleste nordmænd har et forhold til. Man ser dem til parader og ceremonielle begivenheder, på slottet, hvor end kongefamilien er. Men hvor der i Danmark er meget få kvinder i Livgarden, er det faktisk et af de steder, hvor man har en relativt højt kvindekvotient i det norske forsvar – måske fordi pigerne har en idé om, hvad det er. Presse- og informationsofficeren for Garden i Norge, fenrik Marthe Brendefur, serverer lidt rå fakta for os: - Dette er den bataljon, som har flest piger, med 32,9 procent kvindelige værnepligtige lige nu. Alligevel får vi fortsat reaktioner på for eksempel billeder på Facebook, hvor folk skriver: Hvad? Kan man være pige i Garden? Men den første kvindelige garder gik altså vagt i 1994, og i 2007 havde vi en kvindelig garderchef! Tror hun, at man vil se en stigning af antallet af kvinder i Forsvaret? - Almen værnepligt har sådan set ikke til formål at få flere kvinder i Forsvaret, men derimod at finde den bedst kvalificerede til jobbet, uanset køn. Vi håber dog, at det måske kan blive en positiv bieffekt, at der kommer flere kvinder. Vi kan se, at det både påvirker det sociale arbejdsmiljø og opgaveløsningen positivt, samtidig
12 SOLDATEN NR. 9 • 2016
med at vi pludselig ville kunne rekruttere blandt 60.000 unge hvert år.
Pigerne skal bevise deres værd Selvom hele flokken er enige om, at det kun er godt med flere kvinder i Forsvaret, kønsfælles indkvartering og lige værnepligtsvilkår, er der dog også udfordringer ved at være i miljøet: - Det, som kan være negativt ved at være pige i Forsvaret, er, at man lidt har en følelse af, at man hele tiden skal bevise sit værd. Selvom man ofte føler sig som en af gutterne, så er man jo ikke en af gutterne – man er jo en pige, forklarer Rødsjø. Derudover mener hun, at nogle piger kan have tendens til at stresse hinanden og også drengene. Men netop dette er måske et punkt, hvor drengenes tilstedeværelse kan have en ’beroligende’ effekt. Birkelund uddyber: - Jeg tror, at drengene afbalancerer det hele lidt. De har typisk en mere afslappet holdning til ting og problemer… Og livet! De griner alle fire. Men hun mener det nu alvorligt: - Drenge er mere meget direkte. Du får bare deres mening serveret uden at gå så meget rundt om grøden, og så kan du enten tåle det eller ikke. Det er op til dig. Har de selv – drenge som piger – nogle fordomme eller stereotype indtryk af kvinder i Forsvaret? Rødsjø er ikke i tvivl: - Stereotypen? Egentlig så tror jeg det er, at vi er ganske tough! - Mange har nok tænkt, at piger ikke kan bære lige så meget. Drengene har sikkert tænkt: Åh, vi kommer til at skulle bære mange sække! Men på mit hold endte det jo med, at det var os, der måtte bære drengenes sække, griner Birkelund.
Drengene kan umiddelbart kun komme i tanke om fordomme af den positive slags: - Derudover har piger jo ofte også en anden måde at se tingene på, så vi kommer ofte frem til bedre løsninger, når vi får lidt input fra begge køn, mener Caspersen. Hjemmefra får pigerne også kun opbakning, også til at søge videre, hvis det er det, de vil. Det gælder i hvert fald forældregenerationen – længere oppe kan det knibe: - Min farfar bliver snart 94 år. Han rystede bare på hovedet, hver gang jeg sagde, at jeg skulle i forsvaret. Han synes bare, det er helt forfærdeligt, og at kvinder ikke har noget som helst at gøre i forsvaret, griner Rødsjø. Heldigvis virker det ikke til at være den generelle indstilling, de møder, selvom folk stadig kan blive overraskede, når de ser en kvinde i Gardens paradeuniform. - Det værste er næsten, når man hører nogen udbryde: Oh, it’s a girl! Og så svarer nogen? Where? I can’t see her! Særligt amerikanske turister virker begejstrede, når de ser de kvindelige gardere ved slottet. - Jeg oplevede en gang under vagtskifte, at en amerikansk kvinde fik øje på mig og begyndte at synge: Who run the world? Girls, GIRLS! Stemningen er høj, da vi forlader Huseby Kaserne. Det mest slående ved hele vores studietur har vel været, at der intet slående var. Det virker som det mest naturlige i hele verden for de norske unge, at kvinder selvfølgelig bør have værnepligt på samme kår som mænd. At en større balance mellem kønnene giver et bedre arbejdsmiljø og en bedre opgaveløsning. Et emne at diskutere her i Danmark i forbindelse med det nye Forsvarsforlig, måske?
Månedens brev:
OBS! SOLDATEN tager intet ansvar for råd og vejledning givet på denne side, da Brevkassen fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion. Nyd derfor læsning på eget ansvar, med et gran salt til.
OBS: Dette brev var fejladresseret til SOLDATENs redaktion, som naturligvis har videresendt det til… Brevkassen
Kære Brevkasse Jeg har gennem de sidste måneder interesseret læst med på jeres faste side her i SOLDATEN og lagt mig jeres kloge ord på sinde. Da jeg for nylig selv stod i et dilemma og ville skrive til jer, slog det mig, at der ligesom mangler noget på siden. Ja, jeg tænker naturligvis på en mail- eller postadresse, hvor man kan sende læserbrevene hen. Det står, så vidt jeg kan se, ikke oplyst nogen steder – så hvordan modtager I overhovedet læserbreve? Jeg vendte spørgsmålet med en af mine medsoldater, som begyndte på noget vrøvl om, at det slet ikke er ægte, men derimod fiktive læserbreve… At I selv finder på problemerne og efterfølgende nogle bevidst dårlige råd? Har man hørt mage?? Jeg forsikrede naturligvis min kollega om, at det ikke var sådan, det forholdt sig, men det kunne være rart med noget på skrift fra jer til at bakke min argumentation op med! Jeres dedikerede fan og læser, Menig N. A. Iversen
Kære N.A. Iversen Tak for din henvendelse. Vi er glade for vores trofaste læserskare. Til din mistroiske kollega har vi blot følgende svar: Yakedi-yakedi-yak. Hvorfor hænge sig så meget i faktuelle detaljer? Kan du stave til FRIKENDT? Hav en dejlig efterårsferie. Med venlig hilsen, Brevkasseredaktionen Ida Ravneberg
SOLDATEN NR. 9 • 2016 13
Nørderne i Oksbøl I daglig omtale går de under jobtitlen ’sagsbehandlere’. Nogle ville kalde dem eksperter, andre ville sige specialister. Men de indrømmer gerne, at de er nørder. Mød tre mænd, der hver i sær har mange års erfaring med hvert deres område. Det kommer til at handle om udrustning, våben og panserkøretøjer. Fælles for dem er, at de alle arbejder i infanteriafdelingen i Oksbøllejren.
Infanteriafdelingen består af tre sektioner: • En fører-uddannelsessektion, hvor alle førerne, for eksempel sergentelever, sergenter og oversergenter, kommer for at få en uddannelse. I denne omgang besøger vi ikke denne sektion. • En studie-udviklingssektion, hvor alle dem, som kigger på fremtidig teknologi til Forsvaret, sidder. De kigger på nye våben, nye støvler, nyt udstyr etc. De gennemfører test af forskelligt udstyr og giver på baggrund af undersøgelserne udstyret karakterer, som i sidste ende er med til at afgøre, hvilket nyt grej Forsvaret indkøber. • En kampsektion, som er ansvarlig for, at et våbensystem bliver implementeret i Forsvaret, når det er blevet indkøbt. De folk, der sidder her, laver uddannelsesplaner, sørger for ammunitionsberegninger til uddannelsen, følger udviklingen og bliver på den måde ”nørder” inden for hvert våben. De ved, hvor meget det larmer, hvordan det skyder, hvilke vejrforhold der er bedst, hvordan man skal sidde, stå og ligge – og det er her, folk fra Forsvaret kommer på kursus i skydelære.
14 SOLDATEN NR. 9 • 2016
METTE HØJ LAURIDSEN
27 år med enkeltmandsudrustning Chefsergent Niels Mølleskov Sagsbehandler i studie-udviklingssektionen og nørd inden for enkeltmandsudrustning Under Niels Mølleskovs bord ligger støvler, der blev lavet helt tilbage i 1964. - Når nye støvler bliver implementeret i Forsvaret, skal vi have et eksemplar her, så vi kan hive den pågældende støvle frem og se på den, når folk spørger ’hvorfor sidder det spænde der?’. Så kunne jeg lige så godt få dem i en størrelse, så jeg kunne bruge dem selv. Men det er ikke bare støvler. Kontoret bugner med papirer, manualer, vejledninger, tasker, dimser og dippedutter. Hans kontor er det sted, hvor han kan sidde og nørde. I studie-udviklingssektionen er man en del af hele processen med udvælgelse og test. Indkøbet ligger hos Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI. Men det er Niels Mølleskov, der sørger for at sende de nødvendige oplysninger omkring testene til FMI. - En samlet evaluering består af mange ting. Den består af brugernes afprøvning, den består af pris, af kvalitet og logistik. Inden man går i udbud, bestemmer man, hvor meget de forskellige ting skal vægte. Hvis prisen betyder meget, skal firmaerne komme med et billigt forslag, og betyder brugerafprøvningen meget, skal man lave et godt produkt, som godt må være lidt dyrere, siger Niels Mølleskov og fortsætter: - Det er ikke altid den billigste, der vinder. Det er den, der opfylder kravspecifikationerne bedst. Og det er ikke altid den, der er bedst for brugeren, der vinder, men det er den, der for Forsvaret er bedst. Og det afhænger jo af pris.
Vi snakker sammen i en time, og jeg tror, at Niels Mølleskov kan blive ved. Han ved alt, der er at vide om uniformer, og spørger du ham om forskellen på uniformerne, indbefatter svaret mønster, tråd, syninger, modeller, anvendelse og proces. Processen med at indkøbe nyt til Forsvaret er lang. - Hvis det går hurtigt, kan vi anskaffe nyt materiel på et år. Ellers tager det omkring to år. Men vi kan også lave hasteanskaffelser. Hvis vi er udsendt og står og mangler noget helt specifikt, så kan man lave en engangsanskaffelse, hvor man går ud og køber netop det antal, de skal bruge - og kun til dem. Et sted i Oksbøl ligger et eksemplar af hver eneste stump, Forsvaret har indkøbt – i hvert fald inden for nærmere tid. Og Niels Mølleskov kigger
også fremad. Snart vil han til at kigge på nye handsker, for det er tid til, at vi skal opgradere. - Man må nok sige, at jeg er en nørd. Når man har arbejdet med enkeltmandsudrustning i 27 år, så er man altså lidt af en nørd, siger Niels Mølleskov.
I øjeblikket arbejder studie-udviklingssektioner indenfor enkeltmandsudrustninger med: • • • • • • • •
Ny hjelmlampe En rygsæk beregnet til særligt tunge ting Støvler Rygsække En kasket til at afløse hat, bølle Arktisk beklædning Renovering af hjelme til værnepligtige Uniformbestemmelser til hæren
Da Forsvaret skulle indkøbe kampstøvler, vandt støvlen Magnum den samlede evaluering. Men Forsvaret indkøbte alligevel både Magnum- og Altbergstøvlen for at tage hensyn til, at folk har forskellig smag.
SOLDATEN NR. 9 • 2016 15
Bestemmelser eller vejledninger Major Jesper Lindgaard Chef for kampsektionen og nørd i våben I våbenafdelingen sidder Major Jesper Lindgaard som chef for kampsektionen, og han er ekspert indenfor området. - Vi får en masse meldinger udefra, hvis der er noget, der er problemer med, eller hvis der er noget, der går i stykker. Så lærer vi våbenet at kende, for eksempel hvad problemerne er, og så kan vi bedre rådgive folk, der skal lære at bruge våbnene. Som udgangspunkt fejler vores materiel ikke noget, man skal bare lære at bruge det, og det er det, vi er ansvarlige for, siger Jesper Lindegaard. I Oksbøl ligger der minimum et eksemplar af alle våben, der findes i Forsvaret. Det er referencevåben, som sagsbehandlerne skal have, fordi de i hvert tilfælde skal kunne arbejde med ethvert våben, der måtte komme tilbagemelding om. Det vil sige, at du i Oksbøl kan finde jagtrifler, som Siriuspatruljen arbejder med, finskytterifler, M/10, M/95, M/96 osv. Desuden ligger der nu en række forskellige pistolmodeller, fordi de netop nu er i gang med at teste pistoler, så Forsvaret kan få indkøbt nye. Og så er det faktisk her i Oksbøl, at der bliver lavet vejledninger til, hvordan tasken skal pakkes, hvad jakken skal indeholde, og hvordan basis skal
I øjeblikket arbejdes der i Oksbøl med fornyelse af følgende våbensystemer: •
•
•
Nye optiske sigtemidler til både dag og nat til stort set alle håndvåbensystem Nye finskytterifler – både en kort 7,63x51 og en mellemlang 8,6x70 udgave (den nye finskytteriffel fra SOLDATEN nr. 7 er den lange model) En ny pistolmodel
16 SOLDATEN NR. 9 • 2016
se ud – ting, der vedrører jer som værnepligtige meget. Så når tankerne går på, hvem i al verden der bestemte, at CBRN-tasken skulle sidde på ryggen af basis, så har du svaret her. Men Jesper Lindgaard påpeger: - Vi laver ikke bestemmelser, vi laver vejledninger. Engang var man meget firkantet i forhold til, hvordan taskerne skulle sidde på basis – men i dag skal folk have det siddende der, hvor det giver mest mening for dem. Det er jo ikke vigtigt for os, hvor det sidder, bare du har det med. Så undrer det dig måske, at der er så mange regler for, hvordan du skal se ud som værnepligtig. Men det kan Jesper Lindgaard også være med til at opklare: - Det kan være svært for unge sergenter at have overskud til at sige, at det er lige meget, om baretten ligger i højre eller venstre lomme. Man kan ikke forholde sig til, om der er konsekvenser ved at rykke på baretten, når man er helt ny sergent – så skal man pludselig bruge ressourcer på at forholde sig til konsekvenserne ved at rykke på alting. Det er lettere, at man som udgangspunkt lærer, at baretten altid skal ligge i højre lomme, fordi så husker man den altid. Man skal starte
et sted, og så er det lettest, hvis man starter ens. - Mit budskab er at få soldaterne til at forstå, hvorfor tingene er, som de er. Alle kan jo sidde på nettet og finde noget, der er bedre end det, vi har i Forsvaret. Det, der er med Forsvaret, er, at det ligesom alle andre virksomheder helst skal give overskud – og derfor er man måske nogle gange nødt til at gå lidt på kompromis med kvalitet for at kunne få lidt mere for pengene. Der er bare nogle forhold, der gør, at man ikke altid kan få det fedeste grej. Men det er jo sådan, at de ting, vi har i Forsvaret, er gode nok – man skal bare lære at bruge dem, siger Jesper Lindgaard. Sidder du og mugger lidt over, at du skal skyde med et gevær M/95 i stedet for et M/10 eller gå med uniform M/84 i stedet for MTS, så siger Jesper Lindgaard: - Der er ikke penge til, at alle kan få det nyeste grej. Så det er klart, at det er dem, der går forrest, der skal have det nyeste. Så må man derefter overveje, hvem de næste er, der skal have det – og er det ikke okay, at værnepligtige, der som udgangspunkt kun skal være her i fire måneder, kan slide de gamle våben og de gamle uniformer op?
METTE HØJ LAURIDSEN
... og lidt om panserede køretøjer Seniorsergent Michael Jensen Sagsbehandler og nørd i studie-udviklingssektionen for pansrede køretøjer
Specifikt sidder Michael Jensen i øjeblikket med hovedansvar inden for beskyttelsen, altså pansringen, af køretøjerne. Han kigger på, hvor meget panseret kan holde til, og om køretøjerne således er pansret ordentligt. - Hvis vi selv skal teste, så er det en test ude i terrænet, hvor vi beskyder køretøjet eller sprænger miner. Men det er ikke så ofte, at vi selv gør det, for vi har ikke midlerne til det. Oftest vil firmaerne fremvise et bevis på, at de har testet køretøjet efter bestemmelser fra håndbogen. Så er det op til os at se, om det er gjort på den rigtige måde. Ellers gennemfører de testene, mens vi er til stede,” siger Michael Jensen. I studie-udviklingssektionen holder de øje med, hvad den nyeste teknologi inden for køretøjer er. Men de kigger også på ammunition, radiosystemer, panser, tårn, ja, faktisk alt, der har med køretøjerne at gøre. De
sidder omkring 45 mennesker i sektionen, som kun arbejder med bælteog terrænkøretøjer. Det er dem, der er ansvarlige for både drift, studie og udvikling. For køretøjerne har også deres egen driftssektion, der sørger for, at køretøjerne kører, som de skal, skyder, som de skal, og laver vejledning til køretøjerne. Netop nu arbejder de med implementering af de nye Piranha 5, der afløser PMV 113. Den nye Piranha forventes at være klar til brug i 2018, for processen er lang: - Piranha 5 var en stor afprøvning, så det tog en tre måneders tid. Men fra man beslutter, at der skal anskaffes en ny PMV, til den rent faktisk kommer i brug, tager det gerne fem til syv år, siger Michael Jensen.
”Det, der gør mig til en nørd, er, at jeg efterhånden har arbejdet med pansrede køretøjer i 30 år.”
I Oksbøl står et køretøj af hver slags, der findes i Forsvaret. - Vi har det, der kaldes en referencevogn. For eksempel har vi én kampvogn holdende, som er identisk med den, der var udsendt i Afghanistan. Det vil sige, at den, vi har stående, er den senest opdaterede. I Holstebro, hvor kampvognene kører til daglig, findes kampvognen, vi kalder ’den almindelige udgave’. De, der holder her, er dem, der indeholder alle forbedringerne, siger Michael Jensen. Der er fem kæmpestore garager, som er fyldt med køretøjer, og mens jeg på besøg, er den ene garage lukket for uvedkommende – de er nemlig ved at teste de nye PPK’er.
I øjeblikket arbejder sagsbehandlerne for pansrede køretøjer med: • •
•
Test af pansrede patruljekøretøjer, PPK’er Udvikling af BMS-system, som er et føringssystem, der er linket op på net og GPS og viser et skærmbillede af din stilling, dine allieredes stilling og forhåbentligt dine fjenders stilling Mid-life opgradering af kampvognene
SOLDATEN NR. 9 • 2016 17
FIND 5 FEJL
18 SOLDATEN NR. 9 • 2016
IDA RAVNEBERG
SOLDATEN NR. 9 • 2016 19
En
Prof l i Forsvaret Det er oktober 2007, og vi befinder os i Green Zone i Afghanistan. Premierløjtnant og delingsfører Mads Mikkelsen er som den sidste ved at forlade området med sin deling, mens kompagnichefen major Anders Storrud stadig står op i lugen på sit køretøj og holder øje med, at alle folk kommer med.
Portræt af major Anders Storrud
Det er på dette tidspunkt, at fjenden begynder at skyde. Morterer, kanoner. En granat rammer majorens køretøj, og et fragment går igennem hans hjelm. Det blev dagen, hvor det danske forsvar mistede en af sin tids mest markante, mest farverige ledere. Det blev dagen, hvor Anders Storrud betalte den højeste pris for altid at være i front. - Anders var tæt på sine soldater. Han var altid med ude, der hvor der skete noget, ude i fronten, og det gjorde indtryk på os, siger Mads Mikkelsen. Mads har indvilliget i at hjælpe mig med at danne et billede af den afdøde major her ni år efter hans bortgang. Han kendte Anders, først som kollega, sidenhen som ven. Hans første indtryk af den daværende kaptajnselev var ikke overvældende positivt. - Jeg husker, at jeg første gang jeg mødte ham, syntes han virkede som en arrogant skid. Dengang gik vi begge på Hærens Officersskole. Han blev allerede dengang omtalt som værende ekstremt fagligt kompetent – måske var det derfor, han kunne virke lidt overlegen. Dette billede hang dog ikke ved længe. Anders Storrud og Mads Mikkelsen kom til at arbejde sammen, og her var indtrykket et helt andet: - Her viste han virkelig, at han var ekstremt fagligt kompetent. Han kunne både begå sig hos dronnin-
20 SOLDATEN NR. 9 • 2016
gen og i felten – og så havde han det menneskelige med. Han kunne favne forskellighederne hos sine folk og var ikke bange for at vise sine egne skævheder. Og skævheder var der vist en del af. Født i Ringsted den 22. april 1973 af en norsk mor holdt Anders hele sit liv stolt fast i sine norske rødder – selv da han måtte opgive sit norske statsborgerskab for at blive en del af det danske forsvar. Som elev på Skt. Annæ var han en af de dygtigste solister i Københavns Drengekor og var i det hele taget et musikalsk menneske. Senere i livet var han inkarneret fodboldfan (FCK!), så meget, at hans mor næsten ville betegne det som ’en last’ (artikel i Berlingske Tidende, 2009). - At være officer i Livgarden vil for nogle mennesker virke fornemt. Men med Anders var der ingen tvivl om, at han også var lidt af en bandit, han havde helt sikkert også drukket sig en kæp i øret og været med i sine slåskampe. Det var jo også det, der gjorde ham til et helt menneske, siger Mads Mikkelsen. Fagligt kompetent. Fræk. Omsorgsfuld. Festlig. Favnende. Selvom Mads selv beder om betænkningstid, når jeg beder ham sætte nogle ord på Anders, virker det alligevel, som om de kommer nemt til ham. Da majorens kiste ankom til Danmark, havde Den Kongelige Livgardes chef, oberst
IDA RAVNEBERG
Lasse Harkjær, også en del ord at hæfte på Anders Storrud: - Ved Livgarden var Anders Storrud kendt som den samvittighedsfulde og hårdtarbejdende officer. Anders gik ikke på kompromis med tingene. Han var et dagligt forbillede for sine soldater. Der, hvor Anders drog hen – der fulgte hans soldater med ham. Den 16. oktober om morgenen vil vi aldrig glemme. Det var ellers ikke oplagt, at Anders skulle blive soldat og major. Hans mor, Liv Storrud, var pacifist, Gandhi-tilhænger og bestemt ikke en tilhænger af krig og vold. Som en hønsestrikbærende, hippie-inspireret sygeplejerske i 1970’erne var det derfor lidt svært for hende at sluge, at lille Anders hellere end dukker ville lege med legetøjspistoler. Eller rettere sagt ’pindstoler’, som han kaldte dem, mens han pegede på sin mor og råbte ’Bang-bang, du er død!’ Anders bliver beskrevet som udadvendt og snakkesalig og udviste fra en tidlig alder nogle personlighedstræk, der gjorde ham i stand til at samle folk. I et interview med Berlingske Tidende i september 2009 fortæller Anders’ skolekammerat Laurits Laursen: - Anders fandt på en masse sindssyge lege. En af dem var ’klassekamp’, som var en krig mellem 5. klasserne i skolegården. Han havde været ude at samle klistermærker på en Essobenzinstation, som han klæbede på tøjet. Så blev han kendt som General Esso, fordi han styrede sin klasse i kampene. Som 20-årig blev den lille general værnepligtig. Allerede dengang bekendtgjorde han, at han ville være oberst – ambitionerne manglede ikke. Hans pacifistiske mor og papfar forsøgte at være tolerante, men fandt det alligevel vanskeligt at acceptere, at deres søn var så opslugt af militæret. - Jeg havde det skidt med, at Anders ville være soldat, fordi jeg er imod krig. (…) Jeg vidste, at han var en god soldat, og så var det dét, han skulle være. Så måtte jeg bare som mor være bange, når han var i krig – det måtte jeg lære at leve med, har Liv Storrud senere udtalt.
Alligevel var hans mors bekymring ikke nok til at holde ham tilbage. Kort før værnepligten havde han mødt Susie, som han havde forelsket sig fuldstændig i, og som nygift ægtemand til hende og far til Trine drog han på sin første internationale mission som delingsfører i Kosovo. Det var under denne udsendelse, at Anders fandt på sit logo, bæltedyret (på amerikansk: armadillo), inspireret af de gamle PMV’er, hans deling rådede over. Anders var nok lidt den store, heroiske leder, vi andre havde set op til. Det var derfor, det var så hårdt at miste ham, siger Mads Mikkelsen, da jeg taler med ham på telefonen. Om han har lært noget af Anders? - Der er så mange ting, jeg har taget med mig fra Anders, at det næsten er svært at sætte en finger på noget. Hvis jeg alligevel skulle… Der bliver stille i den anden ende et øjeblik, før den tidligere delingsfører har fundet ordene: - Først lærte jeg af Anders’ analytiske tilgang til operationer. Han var aggressiv og offensiv, han var med fremme. Det leder mig til den anden store lære, jeg har fået fra ham: at man som leder tager stilling til, hvor man gør allermest gavn for sine mænd. For Anders var det helt ude ved fronten. Mads taber tråden et øjeblik. Han fortsætter: - Men det sidste, og måske mest vigtige, var modet til at vise sig som et helt menneske. Jeg havde en idé om, at man som leder i Forsvaret skulle være ufejlbarlig, men Anders var ikke
bange for at påpege sine egne – ikke skavanker, men skævheder. Det fik mig til at indse, at vi selvfølgelig alle sammen er mennesker. Det skal vi sådan set gøre andre opmærksomme på for lige pludselig står vi altså derude, hvor vi kan miste livet. Anders Johan Stæhr Storrud døde den 16. oktober 2007 af en granatsplint i hjernen. I dag står hans navn blandt de faldne ved Monument over Danmarks Internationale Indsats siden 1948 på Kastellet i København som den højst rangerende dansker faldet i kamp siden Anden Verdenskrig. En af de fremskudte danske operationsbaser i Helmand blev den 2. februar 2008 navngivet Armadillo, opkaldt efter Anders’ logo, bæltedyret. En officersklasse på Hærens Officersskole blev opkaldt efter ham. Kronprinsen har senere tildelt Storruds børn, Trine og Ståle, Anders Lassens legat til minde om deres far. Anders Storrud – en krigshelt, vi ikke vil glemme.
Kilder: http://www.b.dk/krigen/soldaten-0 http://forsvaret.dk/LG/Nyt%20 o g % 2 0 P re s se / Ny h e d e r / Pa g e s / Mindeh%C3%B8jtidelighed%20 for%20major%20Storrud.aspx Artiklen her er trykt med tilladelse fra de pårørende til Anders Storrud.
SOLDATEN NR. 9 • 2016 21
> HISTORY
f a cts
SØVÆRNETS storhedstider i staden Kender du lidt til det københavnske byliv, er det meget muligt, at du har gået en tur på Christianias grønne områder, været finkulturel i Operahuset eller måske kigget på husbåde ved Margretheholmen. Men vidste du, at hele området engang (for ikke så længe siden) var militært? Vi ser tilbage på tiderne, da flåden var Københavns største arbejdsplads! København er en gammel dame, og selvom hun holder sig flot, kan hun ikke løbe fra, at udseendet ændrer sig med tiden. Men måske til det bedre. I Kort & Godt kan du læse, at Søværnets skoleskibe Svanen og Thyra for nyligt sejlede fra Nyholm med kurs over Atlanten. I dag er Nyholm en naturlig del af byen ligesom de andre små øer, der i dag forbinder Holmen med Christianshavn, men det var her, den første, store beauty make-over startede. Vi skal tilbage til år 1690. Det var året, man normalt markerer som starten på oplysningstiden og samtidig Tordenskjolds fødselsår. Det har nu ikke noget at gøre med noget som helst. Den 9. april dette år godkendte Christian den V., at det lave vand inden for voldene om Christianshavn lige så godt kunne gøres til nyttige kvadratmeter.
22 SOLDATEN NR. 9 • 2016
Jord blev smidt i vandet, og Nyholm opstod som det nye flådeværft. Med Kastellet på den anden side af vandet og voldene omkring sig lå den nye ø godt og beskyttet. Her lå alle flådens skibe, ligesom der var et kanonbatteri (som for øvrigt stadig står der den dag i dag og jager en skræk i livet på Nyholmens beboere, når den skyder ved både solopgang og –nedgang) til at beskytte de kostbare skibe, der ikke helt lignede de GoBoats og kanalrundfartsbåde, som i dag dominerer vandene. I nogle årtier skete der ikke synderligt mange nye ting, vi gider at nævne her, indtil år 1740, hvor den daværende flådechef fremlagde en plan for udvidelsen af Nyholm: Der skulle nye øer til. En lang strimmel land mellem Nyholm og Christianshavn blev til Frederiksholm, hvor man i dag vil iagttage kreative typer hænge ud foran Rytmisk Musikkonservatorium, svedende fyre i tank-tops myldre ind og ud af Fitness World Base Camp og dyre biler parkeret foran dyre lejligheder. Jesus Kristus. Ikke megen militær disciplin og orden her! Men ve dig, vi er ikke færdige endnu. Stik vest for Frederiksholm ligger i dag Dokøen. Vel at mærke Dok-øen, ikke do-køen, som flere nordmænd har moret sig over gennem tiderne. På dette område havde man tidligere opbevaret ballast og skibsankre, men øen fik sit nuværende navn i 1858, da orlogsværftet anlagde sin nye tørdok her. I dag ligger der en diskret, lille
bygning, åbnet af Dronning Margrethe i 2005, betalt af Danmarks rigeste mand, og hvor sangere med særligt stor lungekapacitet optræder – du har gættet det, Operahuset.
Vi fortsætter nogle meter længere ind mod Christianshavn. Og nu stiger spændingen. Arsenaløen blev denne nye bunke jord navngivet, og her havde man flådens arsenalmagasiner – deraf navnet. Flere af de gamle bygninger på øen går tilbage til denne tid. Den største bygning her var Kuglegården, som i dag huset Værnsfælles Forsvarskommando. Går man om på havnesiden af denne bygning, vil man se den rimelig lirede port, som arkitekten Philip de Lange havde tegnet – han har sørme også fået en hel gade opkaldt sig ude på Nyholm. Hvis du står ved porten i dag, ser du lige over på Christiansholm, som dengang var en lille, øde ø, men i dag er kendt som Papirøen. I dag vrimler det med halvsnalrede og burgerindfedtede civilister, både til lands og i vandet. God stemning.
IDA RAVNEBERG
Og nu. Det sidste. ’Men kan der være mere?’, tænker du måske. Spar os for det sidste. Det halve København kan da ikke have været besat af Søværnet. Godt, at vi fik dem skibet af sted til Frederikshavn og Korsør!
blev bygget, haver blev plantet, hash blev røget, og fristaden Christiania så dagens lys. I dag ville du nok ikke blive synderligt populær, hvis du lagde spadsereturen ind forbi den farverige bydel iklædt din farverige M/84.
Men hæng nu i – for der var ikke kun søfolk i byen. I 1836
Næste gang du er på Christianshavn, så tag en tur ned ad
blev en ny kaserne bygget, blot små 300 meter fra Kuglegården, i området mellem Prinsessegade og Christianshavns Volde. Bådsmandsstræde Kaserne navngav man den. Her holdt Kongens Artilleriregiment, Hærens Materielkommandos Rekrutskole og Ammunitionsarsenalet til. Hærfolk altså! Her har mange soldater vadet ind og ud af portene, selv tyskerne har været der, en gang i 1943. Kasernen var dog kun i brug frem til 1968. Efter at bygningerne havde stået tomme i et par år, rykkede nye beboere ind på alternativ vis – og de var lidt mindre uniforme end de foregående. Huse
Prinsessegade og ud til Holmen. Smil bedrevidende til en christianit, når du passerer de gamle militærbygninger, overvej om din egen kaserne
engang kunne blive til lige så dyre lejligheder som dem på DanneskioldSamsøes Alle, og tag en kigger på de pensionerede krigsskibe på Nyholm. Men pas på – her vogter MP’erne!
Kilder: https://kbh.systime.dk/index.php?id=357 https://da.wikipedia.org/wiki/Marinestation_K%C3%B8b enhavn#Dok.C3.B8en
SOLDATEN NR. 9 • 2016 23
Menigspillet - Dit liv som brætspil 30. november. TIL civilt, TRÆD AF
Slut <–
Du glemte at bruge kondom, da du var din kæreste utro. Du skal være forælder. Start forfra på næste værnepligtshold.
Du løber O-løb og farer vild. Du overnatter en gang i felten. Vent en omgang.
Du tager på A-BAR i week enden og svømmer i fisse. Intet problem. Du er værnepligtig i Søværnet og har fået guld i kampsvømmermærket. Ryk to felter frem. 1, 2, 3: Din sergent får tårer i øjnene. Alle andre tager fem strækkere.
Du laver eksercits til UG.
Slå ige n
INFIRMERIET. Tag ti strækkere så du kan blive rask.
Du er værnepligtig i Flyvevåbnet. Du prøver at klappe en vagthund, men bliver bidt i hånden. Tag på nærmeste INF.
Du er værnepligtig i HESK. Din hest stejler under eskorten. Tag fem strækkere.
4, 5, 6: Du er værnepligtig i Livgarden. Eksercits er aldrig perfekt. DU tager fem strækkere.
1, 2, 3: Ingen opdager det. Turen fortsætter.
Du falder i søvn i hovedvagten.
FELT II
Slå ige n
FELT II FELT II Du bliver udnævnt Bataljonchefen komplisom spejder. menterer dit nærforsvar. Ryk et felt foran den Du er helt oppe at køre. forreste for at vise vej. Flyv to felter frem.
4, 5, 6: Du bliver opdaget og bliver tildelt en ekstra vagt som disciplinærstraf. Vent en omgang. 1, 2, 3: Lægen tror dig og giver dig et ekstra slag.
Du glemmer din dunkdrikke i felten. Tag tilbage til seneste feltdag og hent den!
DEPOTET. Du melder dig på INF inden en døgnøvelse.
En sergent finder din lortehelseabrikosshampoo i bruseren under stue Du får en kæmpe eftersyn. Han laver flyvefeltfisse. spark gennem væggen. Sving forbi depotet Tag fem strækkere. og lav en tab-skade.
Slå ige n
4, 5, 6: Ingen tror dig. Ryk tilbage til nærmeste INF.
FELTDAG. Hjemmeværnet slører sig bedre end dig. Tag to strækkere.
Du er sammen med en fra 2. deling. Din kæreste opdager intet. Ryk to felter frem.
INFIRMERIET. Tag ti strækkere så du kan blive rask.
FELT I
Start –> 1. august. Velkommen til Forsvaret.
24 SOLDATEN NR. 9 • 2016
I har første FELTDAG og du bliver valgt som alfa. Ryk frem til næste feltdag
Du bliver bedt om at oplyse dit MA-nummer, men du har glemt det. Tag to strækkere.
Du melder dig som talsmand og skal på CENTA-kursus. Ryk tre felter frem.
METTE HØJ LAURIDSEN
Du får jobbet som Du opdager, at du er journalist på SOLDATEN. kommet for sent til Slå igen. bataljonsappel og vælger at blive helt væk. Tag ti strækkere.
Du dumper førstehjælp. Tag ti strækkere.
Du bliver moment i regnvejr. Tag to strækkere.
Felt III Du er værnepligtig i Søværnet, spring Felt III over.
Felt III Du kissemisser i nær sikringen og bliver opdaget af en oversergent. Tag fem strækkere.
1, 2, 3: Du er kold og klam. OPTAGET – ryk to felter frem.
Du går til optagelsesprøve hos MP’erne.
Felt III
Slå ige n
4, 5, 6: Du finder aldrig porten til Mordor. Turen var forgæves. Vent en omgang.
Sergenten finder patroner i din magasintaske. Tag fem strækkere.
Du taber dit magasin og skal lede efter det på feltet. Vent en omgang.
1, 2, 3: Skuddet rammer menig Hansen, som alligevel er en idiot, og turen går videre.
En fra din deling laver et vådeskud.
Slå ige n
4, 5, 6: Delingen (alle spillere) tager ti strækkere.
Du morgenrengører de andres fællesarealer. Uddel fem strækkere. Du rammer 10/10 på skydebanen. Kaptajnen Hele stuen får fnat. trykker din hånd. Der bliver indført Alle andre laver karantæne. to strækkere som tegn Sid over en omgang. på anerkendelse.
Du kaster op under morgenappel og bliver sendt ind på stuen. Vent en omgang.
1, 2, 3: Stuen spiller max. Ryk op.
FELT I Du bygger regimentets flotteste latrin. Ryk to felter frem
FELT I Du er værnepligtig i Søværnet, spring Felt I over.
Du melder dig som stueformand.
Slå ige n 4, 5, 6: Sergenten finder lort i kummen. Ryk ned.
FELTDAG. Du glemmer at sikre dit våben. Tag to strækkere.
Du bliver kåret som månedens menig. Ryk to felter frem.
Du prøver at stikke af fra værnepligten. Du får en ny indkaldelse. Start forfra på værnepligten.
s om pss t.. strækk ere kan med fordel laves, slur ke. . pee bur , til andre ting – f.ek s. squ ats
SOLDATEN NR. 9 • 2016 25
IDA RAVNEBERG
Kort & Godt
NO 2016 AN
DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE GENERAL
DANSKE KAMPVOGNSBESÆTNINGER VINDER GULD Torsdag den 29. september var en stolt dag for Forsvaret – og særligt for to kampvognsbesætninger fra Jydske Dragonregiment. Besætningerne har netop deltaget i og vundet guld ved den internationale kampvognskonkurrence Worthington Challenge. De andre deltagende lande var USA, Canada og Chile, mens Storbritannien, Polen og Australien var med som observatører. Alle landene stillede med vindere fra nationale konkurrencer. Selvom det var en kampvognskonkurrence, blev der dog dystet i et bredt spektrum af soldaterfærdigheder, bl.a. orienteringsløb, førstehjælp og skydning med håndvåben udover brug af kampvognene i forskellige taktiske scenarier. En klassisk disciplin inden for dette er skift af vejhjul på tid som set på billedet. Det er anden gang, at Danmark er repræsenteret ved den internationale konkurrence, hvor de danske soldater tilmed må bruge lånt materiel. Det er derfor en imponerende bedrift, de danske kampvognsbesætninger har udført. - Det er godt gået at vinde konkurrencen, der foregår på lånt materiel. Der er et højt bundniveau. Jeg er stolt af vores soldater, siger generalmajor H.C. Mathiesen, chef for Hærstaben.
26 SOLDATEN NR. 9 • 2016
Den 30. september tiltrådte Lone Træholt som ny chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab. Men det er ikke bare stillingen, der er flot – hun blev ved samme anledning også udnævnt til brigadegeneral og blev dermed Danmarks første kvindelige general. Den nyligt udnævnte brigadegeneral er 58 år og har brugt de sidste 38 år i Forsvaret. Her har hun arbejdet både i Flyvevåbnet og inden for det værnsfælles område såvel som i NATO, hvorfra hun også tiltræder stillingen nu. Der har hun været Division Head Combat Operations Divisions i Tyskland. Chef for Flyverstaben, generalmajor M.A.L.T. Nielsen, er begejstret for udnævnelsen og nævner, at hun uden tvivl var den bedst egnede til jobbet, bl.a. på grund af hendes imponerende CV. Selv siger Lone Træholt: - For mig personligt er det et flot punktum for en god karriere og en fantastisk tid i Flyvevåbnet og Forsvaret. Det var dog ikke udnævnelsen til brigadegeneral, der gjorde fra eller til, da hun skulle takke ja til stillingen. - Det vigtigste for mig er og har altid været at gøre fyldest i den stilling, jeg befinder mig i, siger Lone Træholt.
SKOLESKIBE PÅ TVÆRS AF ATLANTEN Torsdag den 6. oktober stævnede Søværnets skoleskibe, Svanen og Thyra, ud fra Nyholm i København for at begive sig ud på et af de længste togter, de to sejlskibe nogensinde har været på. Med skiftende besætninger skal de to skibe nemlig krydse Atlanten for sejl – to gange. Skoleskibene har en lille fast besætning, som vil være ombord under hele togtet, men den øvrige besætning vil hovedsagligt udgøres af kommende søofficerer. Formålet med turen er, at kadetterne skal lære håndværket fra bunden – derfor vil de også kun bruge traditionelt kort og kompas til navigation, om end de har moderne sikkerhedsudstyr ombord. Skibene kommer først til at sejle gennem Den Engelske Kanal og over Biscayen, hvorefter de sætter kurs mod De Kanariske Øer med et enkelt stop på Madeira undervejs. Sejladsen vil løbende blive tilpasset, så skibene kan deltage i 100-års-markeringen for overdragelsen af de tidligere Dansk Vestindiske Øer til USA den 31. marts 2017. På hjemturen kommer de forbi Bermuda, Azorerne og Sydengland, inden de ventes tilbage i dansk farvand i juni 2017. Hele eventyret kan følges på både Facebook og Instagram, hvor besætningsmedlemmer løbende vil fortælle om togtet.
INDSTILLING TIL FØRSTEHJÆLPSPRISEN
Røde Kors hylder arbejdspladser der gør en særlig indsats for at uddanne deres medarbejdere i førstehjælp, opsætter hjertestartere eller indfører andre vigtige førstehjælpstiltag. Kender du en arbejdsplads der sætter fokus på førstehjælp? Så indstil arbejdspladsen til førstehjælpsprisen 2017. Indstillingsfristen er d. 5. december 2016
www.rødekors.dk/førstehjælpsprisen RødeKors.dk SOLDATEN NR. 9 • 2016 27
Undskyldningsdigt Til den elskede dunkdrikke Dunkdrikke, dunkdrikke kalder på dig, feltflaske Jeg sku’ fremholde dig Du lå dog ik’ i min taske Troede, at jeg var KTK Hovedet klart, min’ fejl var små Sergenten kom med smil på læben Noget sagde mig, humøret sku’ ændres på For jeg glemte dig, jeg’ sikke en nar Brugte dig og smed dig bar’ Uden navn og taknemmelighed I al uendelig elendighed Til din redning kom sergenten Hæderligt og nødvendigt Fortalte mig og mindede mig om mit liv med dig, så bekvemmeligt
28 SOLDATEN NR. 9 • 2016
> HØRT PÅ MESSEN
Det er første dag af værnepligten, og de værnepligtige får udleveret deres stumper. Oversergent: Det her er jo pakket af civile. Om civile skal man vide, at de møder på arbejde, og så stikker de hovedet op i røven og venter på den næste lønseddel.
Sergent: Er det kampstøvler eller skovsnegle, du har på fødderne? Menig: Det er kampstøvler, hr. sergent! Sergent: Hvorfor FANDEN går det så ikke hurtigere!?
UNDER TERRÆNUNDERVISNING STILLER MENIG ET UALMINDELIGT DUMT SPØRGSMÅL. SG: FRA NU AF KALDER JEG DIG MENIG HUMAN SHIELD. PRØV SELV AT GÆTTE HVORFOR.
bejder på samme Menig, hvis far ar men med nogle kaserne, står sam d ger. Menig går in medsoldater og ry g si edsen, bukker i midten af rundkr ned og siger: sikring 360, - Så laver vi lige en ke, at jeg ryger! drenge. Far ved ik
INSTRUKS I PERSON LIG HYGIEJNE: - I skal være så glatba rberede, at man kan spejle sig i jeres kugler.
dpyt. nem en dyb van en ig er b lø ig Men r! Menig: Jeg drukne dnu e igennem en en d al sk r te ef rt Ko . dybere vandpyt ld vejret! ho , Sergent: Menig
Efter menig gentagne gange har fucket gevaldigt op. SG: Er dine forældre ?! søskende, eller hvad
Sergent til serg ent elever under ge nnemgang af kampst illing: Dit regimentsm ærke siger, at du er fr a Livgarden. Så si g mig: Hvad gør man rigtig meget i Livgard en? En anden elev sv arer: Står stille!
SOLDATEN NR. 9 • 2016 29
> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET
Værnepligtsrådet - Vi er til for jer
På det sidste landstalsmandsmøde gav flere landstalsmænd udtryk for, at vi i Værnepligtsrådet fremstår meget tørre og politisk korrekte. Dette er både et kompliment, men naturligvis også en kritik, vi tager til efterretning. For selvom vores hverdag primært foregår i et kontormiljø med en lang række møder, mailkorrespondancer og rådgivning, følger der også mange goder med jobbet som rådsmedlem. Alt andet lige er det dog ofte via vores kollegaer fra SOLDATEN, at vi får muligheden for nogle af de mere action-packed oplevelser. Således blev det i september både til ture i henholdsvis kampvogn, på skydebane og til Norge!
Du måske har læst om ’Nørderne i Oksbøl’. Af artiklen fremgår det at, disse nørder har et eksemplar af alle våben, som benyttes i Forsvaret, på lager. Alexander og Simon var derfor med skribenterne fra SOLDATEN på skydebane. Her fik vi muligheden for at skyde med alt fra Sirius-patruljens gamle jagtriffel til specialstyrkernes pistol – Glock 17. Sebastian oplevede, hvordan Forsvarets kampvogn, en Leopard 2A5, ubesværet pløjer sig gennem terrænet i Oksbøl i forbindelse med en fotosession.
Ydermere rejste Alexander sammen med SOLDATEN til Norge. Her fik vi indblik i den et år lange kønsfælles værnepligt ved at besøge Rena Kaserne og gardisterne med det norske Vernepliktsråd som værter. På Rena kaserne mødte vi de værnepligtige ansigt til ansigt og fik muligheden for
at dele erfaringer. Vi kunne opleve gardisternes specielle eksercits og se, hvilket udstyr en norsk værnepligtig får stillet til rådighed. Pga. deres lange tjeneste minder værnepligten i Norge meget om en dansk HRU-uddannelse.
30 SOLDATEN NR. 9 • 2016
✓alg til Værnepligtsrådet Brænder du for at repræsentere dine kammerater og forbedre værnepligten? Er du tillidsvalgt? Så har du muligheden for at stille op til Værnepligtsrådet på årets sidste landstalsmandsmøde d. 3-4. november ved AFTC i Karup.
Er du landstalsmand, talsmand eller suppleant, og besidder du ovenstående kompetencer, så kontakt Værnepligtsrådet. Herefter skal du deltage i vores landstalsmandsmøde i Karup, hvor du via en valgtale får muligheden for at blive valgt til Værnepligtsrådet.
Hvis du planlægger at stille op til Værnepligtsrådet, bør du overveje, om du: • Er moden, ansvarsbevidst og har selvdisciplin • Er samarbejdsvillig og er et forbillede for andre • Kan formulere dig godt skriftligt og mundtligt • Kan optræde professionelt over for personel i Forsvaret og i det civile • Kan arbejde selvstændigt såvel som i en gruppe
Bliver du valgt til en af de tre pladser, kan vi tilbyde dig syv måneders forlænget tjeneste med unikke oplevelser og personlig udvikling, der starter d. 1. december. Som rådsmedlem får du fast tjenestested på Nyholmen i København, hvor du også tilbydes indkvartering. Du kommer til at få en varieret hverdag som oplægsholder, rådgiver, skribent og repræsentant for en personelgruppe på 4.200 værnepligtige årligt. Held og lykke!
Er det på tide, at Hæren følger de blå værn? Noget af det første, man oplever som rådsmedlem, der har fået sin militære opdragelse i Hæren, er, hvordan de to blå værn Søværnet og Flyvevåbnet behandler deres ansatte og i særdeleshed de værnepligtige. Oplevelsen er, at de bliver behandlet ganske udmærket. Det er der flere årsager til. Flyvevåbnet er et ungt værn og knap så traditionsbundet som Hæren, mens Søværnet adskiller sig markant ved at løse opgaver til havs. Men måske mere interessant er det, at mens Hæren har ca. 4.000 værnepligtige om året, har Flyvevåbnet og Søværnet kun ca. 200 – tilsammen. Det betyder, at de ikke kan tillade sig at være kræsne, og dette kommer til udtryk ved den
historisk meget lave efterkassation af værnepligtige, de to værn præsterer. I det øjeblik vi træder ind på et tjenested, kan vi mærke på atmosfæren, hvordan mandskabsbehandlingen er. Meget ofte kan det også aflæses direkte i efterkassationen af de værnepligtige på det pågældende tjenested. Vi er naturligvis forstående for, at man sjældent kommer til skade på forhindringsbanen på et skib, og at man sjældent falder i et hul og forstuver foden. Det giver Søværnet en klar fordel. Men i Søværnet passer de også på deres værnepligtige. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at de erstatter noget marchtræning med spinning. Dermed opnår man den
forbedrede kondition uden at belaste kroppen. I Flyvevåbnet sørger man for at behandle de værnepligtige som kommende kollegaer og giver dem et indblik i Forsvaret efter værnepligten. Til sammenligning kan man i Hæren nogle gange få indtrykket af, at man forsøger at skræmme folk væk, selvom der naturligvis i det grønne værn også er undtagelser. Hermed lyder opfordringen fra Værnepligtsrådet, at Hæren skal se deres værnepligtige som en vigtig ressource. Er det virkelig nødvendigt med nedkæmpede værnepligtige? Er det virkelig nødvendigt at bære på den tunge træstamme? Måske kan det gøres smartere.
Simon Tlf: 32 66 55 52 Mail: vpl-vr002@mil.dk
Kontakt Sebastian Tlf: 32 66 55 51 Mail: vpl-vr001@mil.dk
Telefon: 32 66 55 50 Mail: vpl-ktp-vaerne@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12, 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet
Alexander Tlf: 32 66 55 53 Mail: vpl-vr003@mil.dk
Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu SOLDATEN NR. 9 • 2016 31
? N E T A D L IST PÅ SO
JOURNAL
WE WANT
YOU!
Smutvejen til nogle af de fedeste oplevelser i Forsvaret går gennem SOLDATEN. Brænder du for at skrive og tage billeder, og kunne du tænke dig at opleve Forsvaret fra en anden vinkel? Send os dit bud på en artikel til SOLDATEN, en lille tekst om dig selv og vedhæft nogle billeder, du har taget. Hvis du sender det inden den 1. november 2016 kan jobbet være dit allerede fra den 1. december 2016!
Læs mere på vores facebookside De Værnepligtiges Magasin SOLDATEN eller send os din ansøgning på: VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK